All language subtitles for Matador.E01.DANiSH.REMASTERED.720p.WEB-DL.x264-PPWH

Kvik, kom her.

- Dav, Boldt. Dav med jer.
- Dav, Larsen.

Hvad står den på i dag, Boldt?

- Det ser sgu godt ud. Og en dram.
- Så gerne.

Der er '12.30' til Næstved.

Nå, Fede. Skal du se,
hvad mor har til middag?

Der er din gode ven, Røde.
Bankdirektør Varnæs med konen.

De skal hente. Fruens søster
og børnene har været på ferie.

Boldt har kontakt
med de højere kredse.

Den kontakt kunne De vist
godt tænke Dem, Lauritz Jensen.

Røde interesserer sig ikke
for kvinder. Kun for politik.

- Her er vi.
- Hvem er det?

- Regitze!
- Er hun ikke for tyndt klædt på?

Ulrik! Kom så, Ulrik!
Han var her lige.

- Tænk, hvis han er faldet af toget?
- Vi skal bare finde ham.

Jamen så led da!

- Han er der ikke.
- Er det ham her?

- Nej, det ved gud det ikke er.
- Hvad bestiller De med min dreng?

Undskyld, jeg troede ...

- Der har vi jo Ulrik.
- Jeg har låst mig inde!

Jeg forbyder nogen at røre ham,
før han er blevet vasket.

- Tænk på snavset og bacillerne.
- Ja, ja.

- Kom så.
- Åh, Hans Christian.

- Ja, hr.?
- To mælk.

Så gerne.

Du rører ikke ved noget, Ulrik!
Hold hænderne for dig selv.

- Vi må have ham i sæbevand.
- Jeg skal hilse fra far og mor.

- Far skal til Pistyan.
- Amtmandens årlige slamkur.

Morfar har podagra
ligesom kaptajn Vom.

Ulrik, hold de hænder i ro!
Elisabeth, tag dig af ham.

Og Regitze har ikke været forkølet?

Nej, vi har undgået
alle lurende farer.

Vi er vendt levende tilbage fra Fyn.

- Den hedder Kvik.
- Kvik?

Sød hund.

Hvis du kommer herover,
skal jeg vise dig noget.

Hold det op. Højt op.
Sid pænt, Kvik.

- Ja, der kan du se. Hvad hedder du?
- Daniel.

Det er ligesom ham i løvekulen.
Så kan du sagtens klare Kvik.

Skal vi prøve en gang til?
Højt op. Sid pænt, Kvik.

Der kan du se.
Akkurat som i løvekulen.

Disse blonder vil gøre underværker
på den blå, frøken Fernando Møhge.

- Værsgo.
- Hvis jeg kunne få den bragt?

Selvfølgelig, frøken Møhge.

- Vil De hilse Deres fru moder?
- Nu er hun jo fyldt 96.

Ja, den vej skal vi jo alle.
Åh, pas på trinene!

Kan du flytte dig, dreng!
Og vi sender varen.

Frøken Jørgensen, Arnold skal hen til
frøken Fernando Møhge med den her.

De ønsker?

Jeg rejser blandt andet for
Villerøds Fabrikker ved Fredericia.

Åh!

Jeg kan vise Dem det sidste
i færdigstrikkede trøjer.

Hvis De vil sælge noget, må De vente.
Her er kunder. Stil Dem derover.

- Frue?
- Det er om stof til en pæn kjole.

- Pæn kjole?
- Måske noget vinrødt af uld.

Til pæne kjoler er det ikke vinrødt
i denne sæson. I år bruges disse.

Voile og crepe de chine.

- Medmindre fruen ønsker velour?
- Det er en ulden, jeg har brug for.

De sagde en pæn kjole.
Undskyld ...

Frøken Jørgensen, vil De overtage?
Hvad kan jeg tjene Dem med?

- Er manufakturhandleren til stede?
- Nej, desværre.

Damerne må nøjes med min ringhed.

Ulrik, kom så her.

- Hvad laver du?
- Venter.

- Hvad hedder du?
- Daniel.

Vil du med hjem og lege?

- Hvad skal den dreng?
- Med hjem og lege.

Er du forkølet?

- Laura venter med kakao.
- Vi skal have den dreng ud.

Ham har vi da set før.

- Han hedder Daniel.
- Ligesom ham i løvekulen.

- Han er ikke forkølet.
- Så må du komme en anden dag.

Du må komme en anden dag.

Ulrik skal op nu,
ellers når han ikke at få kakao.

Jeg måtte fortælle hende,
at dette var Damernes Magasin.

- Værsgo. Kun strømper?
- Ja tak.

- Hvornår kan jeg træffe chefen?
- Chefen holder frokostpause.

- Hvor længe varer den?
- Bagefter sover chefen til middag.

De behøver ikke redegøre for,
hvad chefen foretager sig.

Jeg kunne ikke sige, han er i
privaten, fordi han har en ung kone!

Nej, han sover til middag nu.

Om en halv time måske.

Du må ikke ringe mere.

Nå, der kommer Albert.
Farvel, far.

Albert, sover du ikke?

- Jeg venter jo på dig.
- Lige et øjeblik.

Jeg kommer nu.

Jeg tager på tennisbanen.

Husk, vi skal til middag
hos Varnæs klokken halv syv.

Har De været hos frøken Møhge?
Det var De længe om.

- Må jeg komme igen om lidt?
- De ville tale med chefen?

- Den mand er rejsende.
- I hvad?

Jeg kommer fra Villerøds Fabrikker
i Fredericia ...

Frøken Jørgensen prøver den grønne
tweed-dragt på konsulinde Holm.

Det skulle De have sagt.
Fru konsulinde ...

- Er der noget, jeg kan hjælpe med?
- Farvel.

- Går De nu? De har ventet en time.
- Ja.

- Når De vil spilde Deres tid ...
- Den er ingenlunde spildt.

- Se, hvad jeg har lavet.
- Bordkort.

Har du selv malet dem?

Man må bruge, hvad man kan.

Det er for romantisk til obersten.
Sikke et arbejde til 12 personer.

De kan bruge dem til bogmærker.

Der er han igen.
Drengen og den mand fra banegården.

- Er Olsens hus til salg?
- Åh, de sjusker med opvasken.

- Ja, sadelmageren er død.
- Den arme kone.

Og han var ved at ombetrække
oldemors Christian 8.-sofa.

Her er støv alle vegne.
Godt, du er kommet hjem.

- Sadelmageren ... Hvad nu?
- Sofaen er sendt til København.

- Det var hans kone, jeg tænkte på.
- Hun vil sælge.

Det her må altså vaskes af igen.

- Det her er 'om igen'.
- Det har fruen fundet på.

Det skal bare gøres om!
Det får du 20 kroner om måneden for.

Frøken Friis ved nok,
hvordan fruen ser på baciller.

- Børnene skal vel snart koges.
- Så er det godt, Agnes!

Det med nøglehullerne, der havde
frøken Friis fået et slagtilfælde.

Det er ikke noget at tale om nu.

Da De rejste, fandt fruen ud af -

- at nøglehullerne skulle renses
med sprit og vatpinde.

- Ligesom børnenes ører.
- Min søster er jo meget renlig.

Det er ingen skam.
Din mund skulle også renses.

Med sprit og vatpinde.

Frøken Friis ved godt,
at fruen har pip.

Jeg vil ikke høre mere!
Gæsterne kommer om to timer.

Åh, der har vi
overretssagfører Varnæs.

- Goddag. Er min bror inde ...?
- Ja, direktøren er der.

Goddag, Holmdal.
Vi ses.

Jørgen!
Hvornår er I kommet?

Vi indtog Postgaarden
for en time siden.

Minna bredte sig omgående.

- Må jeg byde dig et glas?
- Det er lige, hvad jeg trænger til.

Når sandheden skal siges,
også jeg. Skål.

- Nå. Hvordan går det?
- Som altid. Havde du ventet andet?

- Jeg mente derhjemme.
- Det var det, jeg mente. Et ekstra?

Går det an? Bedstefar ser ikke ud til
at kunne lide det.

Gamle Hansen, ja.
Ham har jeg altid været bange for.

Ja, tænk. Han hed sgu Hansen.
Det må du ikke nævne for Minna.

Varnæs var dog slægtsgården.

Hun er stadig ikke kommet over,
at hun er født 'von'. Skål.

- Og Maude?
- Det minder mig om ...

Jo, Maude ...
Hun er begyndt at male igen.

Nå, det kan da aldrig
blive værre end dét der.

Det af far?
Jeg har vænnet mig til det.

Når du skal op og hænge, bliver det
med ørerne i panden og øjne i nakken.

Sådan som de maler nu.
Vi var på en udstilling ...

Hvorfor tager du aldrig ind
og ser på København med lillebror?

- På udstillinger?
- Det var ikke det, jeg tænkte på.

Er du aldrig bange for,
at der gror mug på dig?

- Til tider sover jeg kun fire timer.
- Jeg ligger tit uden at kunne sove.

Ja, forskellen er,
at du ligger i din egen seng.

- Selvfølgelig. Hvad gør du?
- Åh, Hans Christian.

- Elisabeth, den her eller perlerne?
- Jeg ville tage perlerne.

- Skal gardinet ikke trækkes for?
- Jo, men jeg stod lige og kiggede.

- Nu sidder drengen derovre.
- Hvilken dreng?

- Bare han ikke venter på Ulrik.
- Hvorfor skulle han det?

Der er hans far.
Han har været inde hos enken.

Kan du ikke lige hjælpe mig?

Jo.

- De får besked i morgen.
- Ja tak.

Mine to smukke damer.

- Gæsterne kommer om 20 minutter.
- Jeg når det alt sammen.

Åh, nu sjasker han badeværelset til.
Han er ikke bedre end Ulrik.

Alt det postyr er ellers
for hans egen bror.

Det er ikke hver dag, der kommer
en folketingskandidat i familien.

Nej, Jørgen er dygtig.
Han skal nok klare det.

Hør, Elisabeth,
hvad er der i vejen med dig?

- Maude, jeg har set ham.
- Hvem?

- Arne. Jeg har mødt ham.
- Hvor?

En aften, jeg var
med far og mor i Skovpavillonen.

- Talte han til dig?
- Det var han forhindret i.

- Han spillede i orkestret.
- I Skovpavillonen!

Der kan du jo se. Vi havde alle ret.
Han blev aldrig til noget.

Du har vel ikke knyttet
forbindelse til ham igen?

Nej, du kan være ganske rolig.

Nu er han gift
og har to børn.

Frøken Elisabeth Friis.
Gevinst i damelotteriet.

Og fru Møhge på den anden side.
Det er nok, hvis hun falder død om.

- Godaften.
- Godaften. Ah!

- Nu skal jeg.
- Tak.

Vi har savnet Dem.
Der er dejligt på Fyn.

- Åh ja, De er jo fra Svendborg.
- Tag mig med næste gang som tolk.

Pas på, jeg ikke
tager Dem på ordet.

- Godaften, kære frue.
- Nå, der er far.

Så mødes vi igen under fanerne.
Hr. overretssagfører, godaften.

- Kære frue. Albert.
- Svigerfar.

Og her har vi
den lokale kvaksalver.

- Korsbæks svar på Djengis Khan.
- Det var du selv ude om, far.

Godaften, Victoria.
Albert, skal det nu være moderne?

Jeg imødekommer bare
damernes krav.

Albert trænger til
en tur til Paris.

Hvem gør ikke det?
Hvad siger De, hr. overretssagfører?

Paris!
Og doktoren?

Jeg drømmer om en rejse
til New Orleans.

Doktoren er interesseret i jazz.

Jeg troede,
De var musikalsk.

Der har vi tante Møhge.
Så kan vi gå til bords.

Tante Møhge ...

Boldt, den her skal snart byttes.

Jeg skal berede bordets glæder
til en højtæret pensionær.

- Jeg trommer.
- Nå, du trommer.

Kan du stikke den her
'holstenske sild'?

Kan du 'spise rotter'?

Denne vej med
din storesøsters sommerløn.

Det er dig,
der giver, Røde.

Kom nu. Det går så langsomt
som på et alderdomshjem. Hvad nu?

Nå, på naturens vegne. Pas på Kvik.
Han skulle nødig ende som bogmærke.

Hr. Schwann, dineren er parat.
Gule ærter med flæsk, så måske ...

De kan servere mig
en bajersk øl.

- Det er knægten fra i formiddags.
- Et jævnt og muntert liv ...

Han kommer aldrig
over højskolehjemmet.

- Skal De med toget?
- Vi skal til Næstved.

Hjem til mor?

Vi kommer fra Jylland.
Og min kone er død.

Har De ikke lyst
til en 'firmands'?

- Tak, men jeg spiller ikke kort.
- Boldt, en omgang.

Tak, men jeg drikker
ikke bajersk øl.

- Det var satans.
- Jeg bander heller ikke.

Men ...

De kan fortælle, hvordan det ligger
med handelen her i byen?

- Grisehandelen?
- Nej, manufaktur.

Det har vi sgu ikke meget af.
Hvad siger din kone, Fede?

Hun tager hjem fra København.

- Jamen Damernes Magasin?
- Det er kun for de fine.

Der stikker ingen
fødderne ind.

Arnesen har arvet forretningen.
Han er ikke meget værd.

Han blev da gift med
oberstens datter. En lille fiks én.

- Der har vi '7.15'.
- Fem stykker smørrebrød og æblekage.

Ja, og to pilsnere og en akvavit.
Det er 3,85 kroner.

- Har konen ventet med maden?
- Vi skal have brunkål og flæsk.

Tillader De?

- Og De har heller ingen børn?
- Min kone vil gerne vente.

Lyt til et råd. De børn,
man får i dag, de er rædselsfulde.

I Fernandos tid havde vi altid
ordentligt tyende.

Skal vi hilse?
Fru Arnesen? Aage?

Du er sgu blevet en stor dreng, hvad?

Hans forældre er
nydelige mennesker.

Aage skal i faderens
vekselererfirma til sommer.

I København?

- Så bliver her stille i byen.
- Ja, han er en lystig fyr.

- Og af god familie.
- Den bedste.

- Hvis bare vi kunne stikke af.
- Stille, de er ikke døve allesammen.

Hvorfor i hede hule ... i himlens
navn skal det gå ud over fodfolket?

- Spørg ikke mig, oberst Hachel.
- Er det ikke Deres partifæller?

Min søster vil gerne hilse
på Dem og Deres borddame.

Men flåden får, hvad de peger på.
De slapsvanse!

Selv om vi har spist fedekalven,
og resterne er båret ud -

- så skal vi hilse på husets
fortabte søn, min lillebror Jørgen -

- som valgte København.

Nu har vi fået om ikke det hele
så det halve af Jørgen tilbage.

Han har hele tiden været
bestyrelsesmedlem i banken -

- men nu skal han være konservativ
kandidat i Korsbæk-kredsen.

Jørgen, det ville have glædet far
og måske ikke mindst bedstefar.

Det glæder os, at du vil stille
din dygtighed til rådighed -

- for det parti,
som vores familie altid har tilhørt.

Vi har brug for folk som dig.

Især efter det sidste,
kedelige valg.

Lad os ønske Jørgen
held og lykke -

- i sine bestræbelser for
at få Stauning ud igen.

Jørgen er næsten sikker
på en ministerpost.

Stauning kommer ikke til
at sidde perioden ud.

Mor har svært ved at forstå,
at vi ikke længere har Estrup.

Men nu har vi jo Jørgen.

Det er en gammel by
med gamle familier -

- så hele handelen er på få hænder.
Også pengene.

- Det kan Røde holde foredrag om.
- Hvordan med banker?

Der er kun én. Og der er ikke noget
at hente, hvis man ikke er indskyder.

- Vi skriver da 1929.
- Ikke her i byen.

De ved ikke,
at Stauning er kommet til.

Endnu.

- Det er det radikale pak!
- Hvad sagde han?

Han tolker militærets følelser,
tante Møhge.

- Militæret!
- Militæret?

De skulle hellere gøre noget
ved alle de tyveknægte.

Mor tør ikke gå ud
uden alle sine smykker.

Det er tiderne, fru Møhge.
Hæren er magtesløs.

Hvem er den unge mand,
min datter har til bords?

Den unge Holmdal.
Han er volontør i banken.

Jaså. Volontør.

Hans far er en af Jørgens venner.

Jørgen har altid så travlt
og nu også i politik.

Smukt af ham at ofre sig.
Jeg har kendt ham fra dreng.

Hvis ingen vil ofre sig,
hvor ender vi så?

I sin egenskab af amtmand
har min far talt med kongen om det.

Hvad mon kong Christian
og dronning Alexandrine tænker?

Albert skal til
at betale seks procent i skat.

- Hvis vi bare kunne slippe med dét.
- Hans Christian!

Spørg pigen,
hvornår hun kommer med stegen.

Jamen, tante Møhge,
vi er ved desserten.

Mor blev 96 i sidste uge.
Er det ikke fantastisk?

Jo, jo.

Jeg foreslår, at vi udbringer
en skål for min gudmor -

- fru Fernando Møhge.
Skal vi lade hende leve?

Tante Møhge længe leve!
Hurra, hurra, hurra.

- Hvorfor råbte de nu?
- Vi råbte hurra for dig.

- Hvabehar?
- For dig!

- Var der nok?
- Ja, og lidt til os.

Jeg snuppede en cigar til Dem.

- Hvad råbte de nu for?
- Det er ikke til at finde ud af.

Jeg kan måske tilgive
Hans Christian -

- at han som den ældste
overtog barndomshjemmet.

Men at han huggede dig, Maude,
det skal jeg nu sent glemme ham.

- Du har ellers en nydelig frue.
- Når det ikke kan være anderledes.

Og så blomstrer du ikke blot selv
iblandt os ved dette smukke bord.

Næh, du giver os også
hver en blomst.

Det erindrer os om, at du ikke
kun er værtinde, hustru, mor -

- men også kunstner.
Ja, mine damer og herrer.

Skal vi udbringe et trefoldigt leve
for vores værtinde?

- Maude længe leve.
- Hurra, hurra, hurra!

Hvad er det dog, De gør?
Lad være.

Jamen, fru Møhge ...

Den mand er usædelig.
Misse, slip ham!

- Jamen, frøken Møhge dog.
- Vil De blive fra mine ben!

Det er jo Regitzes hårbånd,
Elisabeth!

Hvordan er Ulrik dog
kommet ned under bordet?

Der har vi toget til Næstved.

Må jeg ønske herren
en rolig nat oven på ærterne.

- Godaften, hr. Boldt.
- Godaften, godaften.

Det var toget til Næstved.
Det er det sidste.

Tak, men jeg har bestemt
mig til at blive.

- Måske kan vi blive her?
- Hvad med et værelse?

Det er ikke første gang,
jeg har siddet ret op og sovet.

Er det ikke strengt for drengen?
Jeg har selv sådan én derhjemme.

Nå, det minder mig om, at jeg må ...
Så ses vi nok igen.

Det tror jeg, vi gør.
Efter det, De har fortalt mig.

Kvik, kom her.

Vi kunne jo nok snakke
noget mere om det.

De og drengen kunne tage med hjem
og sove hos mig i nat.

- Det er umådelig venligt af Dem.
- Jeg har sgu fidus til Dem.

Selv om De hverken
spiller kort eller drikker øl.

- Eller bander.
- Det må jeg jo tage med.

De er stik modsat en fyr,
som jeg heldigvis er færdig med.

Han spillede sgu både kort
og drak øl. Men alt for meget.

Bor han helt alene i huset?

Nej, de andre sover.
Nu skal vi to også sove.

- Godnat, min dreng.
- Godnat, far.

Så, nu er det nok.
Hører du, Ulrik?

Godnat.

Jeg sætter en endefuld ind
på din bankbog i morgen.

Elisabeth, sig til Agnes,
hun skal gøre l'hombrebordet klar.

Jeg har tilbudt Jørgen
at tage med til møderne.

Man skal stå side om side
ude hos vælgerne.

- Er det ikke rigtigt, Jørgen?
- Jo. Jeg siger spil.

Han tror ikke, jeg har kræfter nok.
Jeg har dog vundet ridekonkurrencer.

Skal han da være til hest?
Møhge red også, når han købte korn.

Jørgen, du kan købe
Fernandos skimmel.

Til hvad, tante Møhge?

- Mor, skimmelen er død.
- Hvor ved du det fra?

Den må findes,
når Jørgen skal ride rundt.

- Den blev solgt i 1895.
- En hest i sin bedste alder.

Jeg skal ikke ride,
men det var en smuk tanke.

Hvorfor siger din kone så,
at du skal være til hest?

Det sagde jeg ikke!

Håbløst. Bare doktor Hansen havde
taget nogle jazzplader med.

- Hvad så?
- Så kunne vi danse.

Kan De ikke? Jo.
Hvad med den her?

Dam, bam
dadadali, dan, dam, du ...

Jo, jeg kan da prøve.

Dam, bam, dadadalum, bam ...

Ja, kom.

Du kan da prøve, Misse.

Hans Christian, hvis der skal danses,
så er det i spisestuen.

Alt det støv
og så luften herinde.

- Victoria! Hold op!
- Misse! Opfør dig ordentligt!

Jeg hedder Ellen.
Mor, drengen er vågnet.

Godmorgen, Daniel.
Vi skal straks have morgenmad.

Det var en morgenoverraskelse,
hvad, Ellen?

Din mormor siger,
jeg aldrig kommer hjem med noget.

- Det er venligt af Dem.
- Vi kan godt lide gæster.

Engang kom jeg hjem
med bjørnetrækkeren.

Med bjørn og det hele!

Ja, kommer vi bare aldrig
til at se andre bjørne i huset.

Min datter har arvet
sin fars vittige hoved.

Hr. Andersen-Skjern hverken
drikker øl eller brændevin.

Min far kunne tit blive fuld.

Ellen ...

Pas du din morgenmad. Bagefter
kan du vise Daniel dine høns.

De brune er mine.
Vi havde dem med fra Nykøbing.

- Har din far været i fængsel?
- Nej.

Det har min.

Det er et rart sted.
Her har De det godt.

Ja, måske. Men jeg har ikke
tænkt mig at blive her altid.

- Hvad havde De så tænkt Dem?
- Få lært noget.

Daniel skal med sin far.

- Kommer vi aldrig tilbage?
- Jo, det tror jeg bestemt. Kom.

Hvis vi da må.

Kvik, kom.

Ingeborg er
vores eneste datter.

Hun ville til handelen. Vi syntes,
hun skulle på husholdningsskole.

Det skader vel aldrig.

Det var dér, hun traf den skiderik,
så hun skulle giftes.

Han havde flotte vaner. Den slapsvans
har kostet mig over 7000 kroner.

Ih, bevar mig.

- Nå, nu er det jo forbi.
- Så fik vi da Ellen for de penge.

Så, nu holder grisehandleren
hos sadelmagerenken.

Tre hold sæbevand!
Ellers har du fruen over dig.

Og Olsen har kun
været død i otte dage.

Se at komme i gang.
Pas på med den balje!

Og urtepotten
fra herrens oldemor!

- Hvorfor ligger de her?
- Det er bordkortene, fruen malede.

Så, nu sidder den dreng igen
på trappestenen.

Er det noget
at falde i staver over?

Det her går ikke.
Fruen er blevet i sengen.

- Hvad gjorde hun uden frøkenen?
- Så var hun nødt til at stå op.

Hr. Schwann?

Vi kan stadig se
den kollektion fra Villerød.

- Hvordan?
- Den rejsende er stadig i byen.

Det bliver nok ikke det sidste,
vi får set til ham. Værsgo.

Åh ...

Farvel.

Så kan du godt
rejse dig op, Daniel.

Det er her, vi to skal bo.

Danske tekster:
DR Tekst

Og Olsen har kun
været død i otte dage.

Se nu at komme i gang.
Pas på med den balje!

Og urtepotten
fra herrens oldemor!

- Hvorfor ligger de her?
- Det er bordkortene, fruen malede.

Nu sidder den dreng igen
på trappestenen.

Er det noget
at falde i staver over?

Det her går ikke.
Fruen er blevet i sengen.

- Hvad gjorde hun uden frøkenen?
- Så var hun nødt til at stå op.

Hr. Schwann?

Vi kan stadig se
den kollektion fra Villerød.

- Hvordan?
- Den rejsende er stadig i byen.

Det bliver nok ikke det sidste,
vi får set til ham... Værsgo.

Åh...

Farvel.

Så kan du godt
rejse dig op, Daniel.

Det er her, vi to skal bo.