Original subtitles

EDVARDSEN-INSTITUTTET Bergen, Norge

Ja, Jørgen?

Den er der.

Andreas, den er der.

Det fungerer!

Det gør det!

FEM ÅR SENERE

ISTANBUL, TYRKIET

Menneskestørrelse og bæredygtighed

Det er en stor glæde at sige velkommen til institutlederen og min gamle ven -

- doktor Andreas Jacobsen.

Tak, doktor Pereira.

For 75 år siden var frøken Nellie Edvardsen så overmandet af skyld -

- over den formue, hendes afdøde mands familie tjente på sennepsgas -

- under 1. Verdenskrig, at hun besluttede at grundlægge vores institut -

- så videnskabens undere nu kunne hjælpe menneskeheden.

I 1950'erne udpegede instituttet overbefolkning -

- som den ene store trussel mod menneskeheden.

Det er årsagen til nutidens katastrofer, ekstremt klima og vejr -

- og den frygtelige mangel på fødevarer og vand.

Blandt de mange løsninger, vi udtænkte for alle de år siden -

- har en, som dengang virkede alt for ambitiøs og uopnåelig -

- omsider båret frugt.

Og i dag kan vi med stolthed præsentere den eneste praktiske -

- humane og storstilede løsning på menneskehedens alvorligste problem.

Min kollega, doktor Jørgen Asbjørnsen, vil nu præsentere sine fund.

Er du klar, doktor?

Ja, jeg er klar.

Vær venlige at sidde ned.

Sid ned, mine damer og herrer.

Sid ned, mine damer og herrer. Mange tak.

Mange tak.

Doktor Pereira, ærede kolleger.

For fem år siden, baseret på vore forgængeres forskning -

- fandt mit hold og jeg en proces, som reducerer alt organisk materiale -

- på celleplan i et omtrentligt størrelsesforhold -

- på 2744 til 1.

En sådan proces forvandler en mand på 1,8 meter -

- til blot 12,9 centimeter.

Flora og fauna er i vid udstrækning blevet udsat for denne proces -

- og med undtagelse af visse fisk og skaldyr -

- har der ikke været nogen som helst bivirkninger.

Lys, tak.

FORSØGSGRUPPE

Da sikkerheden først var på plads -

- fulgte 36 tapre frivillige min hustru, Anne-Helene, og mig -

- og blev de allerførste mennesker, der undergik cellereducering.

Processen er hurtig og smertefri og medfører kun et svagt ubehag -

- efter udskiftning af kunstige tænder og andre proteser.

Emnerne lægges i mild bedøvelse -

- og er efter en kort lur på benene igen efter en time eller to.

Vores lille landsby på kun 7 gange 11 meter -

- blev anbragt inde i en gas-permeabel beholder -

- som beskytter os mod vejr, dyr og insekter.

Og således lever vi sammen i verdens første bæredygtige minisamfund.

Her i hånden har jeg alt ikke-komposterbart affald -

- fremstillet af 36 mennesker på fire år.

I eftermiddag vil vi opridse vores bud på en 2-300 års-overgang -

- hvor verden forvandles fra stor til lille.

Men nu skal I møde nogle helt enestående mennesker.

Og se. Der er lille Ronni Nestrud -

- den første lillefødte -

- og hans nye lillesøster Ulrikke.

Jørgen Asbjørnsen, som selv kun er 10 centimeter høj -

- og kun vejer 18 gram, forklarede logikken bag.

Hold da helt op. Er det ikke bare vildt? Helt vildt.

Du, Holly? Nu må I godt gøre min mad klar.

Er det dig? - Ja.

Er du sulten?

Jeg spiste for en times tid siden. Jeg vidste ikke, hvornår du kom.

Du vidste, jeg tog mad med. Jeg ringede jo og spurgte.

Bare en sesamkylling. Jeg er stadig sulten.

Har du set nyhederne? - Om ham den lille svensker?

Nordmand.

Helen ringede og sagde, jeg skulle se det. Hvad bliver det næste?

Utroligt. Det største siden månelandingen. Større!

Jeg forstår ikke, hvorfor nogen udsætter sig selv for det.

De kan krympe folk og flyve til Mars...

... men min fibromyalgi kan de ikke kurere.

Og så alt det miljøhysteri -

- som om verden går under i morgen.

Jeg har ondt.

Jeg kan ikke få luft. Betyder det ikke noget?

Mange mennesker har ondt, mor...

... på alle mulige måder.

TI ÅR SENERE

Gør det ondt, eller er det mere en...

Mere en prikken.

Den her formindskelsesdille er løbet løbsk -

- og smadrer hele verdensøkonomien.

Vi mister allerede milliarder fra forbrugerne.

Det rammer bygge-, bil- og boligmarkedet, og de politiske aspekter?

Israelere, der formindsker palæstinensere, afrikanske diktatorer...

Ron, har enhver samfundsomvæltning børnesygdomme? Ja, selvfølgelig.

Men som det er nu, kan Jorden ikke rumme alle de mennesker.

Ham den ene siger noget.

Nogle nede ad vejen er blevet små. Nu står deres hus der bare.

De får boligpriserne til at styrtdykke, og så lige når jeg vil omlægge lån.

Marlene synes, jeg skal gøre det for at tabe mig.

Så er vi to, mester.

Du, Dee, er maden snart klar?

Hej, skat. Jeg har mad med. - Jeg er ikke sulten.

Hvad er der galt? - Jeg har en dundrende hovedpine.

Der var vildt travlt i butikken, og Carla var en übersæk.

Jeg har det, som om jeg skal kaste op. - Nu skal jeg gøre det med nakken.

Ja, gør det med nakken.

Bare slap af, skat.

Lad mig bære dig.

Okay. Her er den smukke, fine dagligstue -

- med den vidunderlige pejs.

Og herinde har vi -

- et stort morgenmadsområde til køkkenet. Stor spiseplads.

Køkkenet er fuldstændig wow.

Det er super. Jeg synes bare, vi skal se på det sted i Benson igen.

Lad os nu se resten.

Det er super. Dobbeltovn, seks gasblus.

Vidunderligt lille anretterværelse, granitbordplade...

Hej, Sean. - Hej, Paul. Hvordan går det?

Ser jeg fed ud? - Nej, du er meget flot.

VELKOMMEN, GAMLE ELEVER OG GÆSTER

Anæstesiologi?

Min kone siger, jeg luller folk i søvn, selv uden stoffer.

Tænk, I stadig er vågne. - Den bruger han to gange om ugen.

Hvad er dit felt, Paul? - Arbejdspladsterapi.

Sådan karriererådgivning?

Nej, det er fysioterapi, men fokuseret på arbejdsskader og genoptræning.

Overbelastning, nedre ryg, den slags. Mange skulderproblemer.

Jeg er fast på Omaha Steaks. - Han laver meget papirarbejde.

Ja, jeg har selv karpaltunnelsyndrom.

Det siger du ikke. Nutidens medicin handler sgu kun om at helgardere sig.

Læste du ikke medicin på Lincoln? - Godt husket. Jo, jeg tog to år.

Så blev min mor syg, så jeg flyttede hjem til Omaha for at passe hende.

Jeg ville faktisk være kirurg. - Vi kunne være blevet kolleger.

Du kunne have været min anæstesiolog. - Der kan man bare se.

DØREN TIL LYKKEN ÅBNER UDAD

TRÆD IND I MØRKET FOR AT FINDE LYSET

Hold

Dave?

Det er Dave Johnson! Og Carol!

Jeg hørte, han kom, men jeg havde aldrig troet -

- han ville gå hen og blive lille. Hold

Hej med jer. - Hej!

Vi forstyrrer vel ikke? - Nej.

Du, Andy... Giver du lige Carol en...

Gin tonic. - En gin tonic.

Med lime. - Med lime.

Vi ville slet ikke være kommet, men så fik vi alle de her mails.

Og min søster skulle have fjernet en knude.

Hun har det gudskelov fint, men jeg måtte se hende.

Hvordan er det at rejse? Hvordan er I kommet herop fra New Mexico?

Det er super! Luftfartsselskaberne bliver mere og mere små-venlige.

Alle pladser er første klasse.

Efter et par år i Florida flyttede vi til Vegas.

Der var I vist sidst.

Vegas var nu ikke så smart for mig.

Jeg fik nogle rigtig dårlige vaner. Jeg var helt nede og suge grundvand.

Alle andre var løbet skrigende væk. Men Carol er en engel. Hun stod mig bi.

Men jeg måtte lægge kortene på bordet. Fuldstændig. Ja, altså næsten.

Så beslutningen om at... - Vi trængte begge to til forandring.

Til at genstarte. Begynde på en frisk. - Det må være rart at gøre en forskel.

Tænker du på alt det ævl med at redde planeten?

Nedskalering er at redde sig selv. Det fjerner presset, især økonomisk.

Jeg er bare ikke målrettet og ambitiøs som resten af familien.

Og nu lever Carol og jeg som konger.

Jeg bor stadig i det hus, jeg voksede op i.

Audrey er helt vild efter at flytte, men vi er benhårdt spændt for.

Jeg er sgu først lige kommet af med min studiegæld.

Hvis du nogensinde begynder at tænke alvorligt på det, så hør her.

Der dukker mange små samfund op, men det er Leisureland, du skal vælge.

Bedste huse, bedste indretning, bedste læger.

Alle de store navne spiller. De har de bedste restauranter.

Ungerne elsker Cheesecake Factory... og Leisureland har tre.

Jeg er ikke bare ude på at score bonus for at henvise nye.

Jeg kan godt lide lille Carol. Det kører for hende.

Hun læser bøger, som hun altid har drømt om, og går til italiensk.

Og hun har aldrig været i bedre form. - De virker i hvert fald glade.

Dave siger, han er blevet ret skrap på trommerne.

Næste år tager de og børnene et halvt år i en søsterby i Toscana.

Madlavningskurser, yoga, vinsmagning... hele møllen.

Hej, Saf og Audrey. Det er Milo. Dårlige nyheder.

I har fået afslag på lånet i First National.

Jeres indtægt står ikke helt mål med udgifterne.

Jeg ved ikke, om I kan lægge 10-15 procent mere i udbetaling?

Vi kan med det samme se, om det er noget eller ej.

Ja, så lad os få det overstået. Måske kan vi få massage i Santa Fe.

Den er jeg med på.

LEISURELAND AMERIKAS #1 MIKROSAMFUND

HVOR GRÆSSET ER GRØNNERE

FØLG VEJEN MOD LYKKEN

Velkommen, alle sammen. Jeff Lonowski -

- chef-produktspecialist og lykkelig husejer her i Leisureland.

Hygger I jer?

Kom nu. I er sgu meget større end mig. Lad mig høre jer! Hygger I jer?

Det var bedre.

Nå, hvad synes I om mit hus?

Ret labert, ikke? Det er mit drømmehus.

Det er sgu enhvers drømmehus.

En almindelig fyr som jeg skulle arbejde i 20, 30, måske 40 år -

- for at få råd til sådan et sted, om nogensinde!

Og bare vent, til I ser det indenfor.

Jeff!

Du kan altså ikke bare invitere gæster. - Undskyld, Laura. Det var bare...

Omsider kan jeg ligge i karbadet, så

Hvad har du da lavet, skat? - Alt muligt.

Først en tennistime og massage. - Lækkert.

Og efter en gourmetfrokost med tøserne -

- måtte vi bare ned i den nye Loget-guldsmed inde i byen.

Åh nej. Loget? Hvor dyrt bliver det? - Jeff, ti så stille.

Jeg har virkelig været artig.

Bare et nyt diamantarmbånd.

Det ligner dig da ikke.

Du har ret. Jeg vil ikke skille et sæt ad -

- så jeg har købt matchende øreringe og en matchende halskæde.

Konfliktfri og platinindfattet. - Hvor meget, Laura?

De klæder mig sådan, og du skulle se...

Hvor meget, Laura? - Jeff...

Jeg sagde hvor meget?

83 dollars.

83 dollars?! Er du sindssyg?

Det er jo vores madbudget for to hele måneder.

Alt i alt, hvis I realiserer jeres hjem, biler og andre aktiver -

- og køber Regency-level-ejendommen -

- altså et hjem på over 1100 m2 på en godt 6000 m2 stor grund -

- til en grundpris på 63.000 dollars...

Så er der sundheds- og fitness-pakken på 4500. Den skal I tage.

Det er fitness, pool, sauna, dampbad, jacuzzi og tennisbane.

Selve indgrebet koster 15.000 dollars. - Dækker forsikringen noget som helst?

Nej, men som Regency-kunde kvalificerer man sig til en stor rabat.

Og husk også skattenedsættelsen. - Nå ja.

Med jeres gæld, pensionsopsparing og andre opsparinger -

- har I 152.000 dollars i friværdi. Venner, det er et meget pænt tal.

Pænt? Det lyder jo som alt for lidt.

Du skal se i den her spalte, Audrey. Tilsvarende værdi.

I er langt inde i højværdi-zonen.

I Leisureland bliver de 152.000 dollars til 12,5 millioner dollars.

Til at leve for. Resten af livet. Helt ærligt!

Hold da helt op.

Hvis det er så godt, hvorfor har du så ikke gjort det?

Jeg ville gøre det på stedet, men min mand har fået ny hofte og kan ikke.

Nå, hvad synes I? Er Regency jeres foretrukne valg -

- eller skal jeg vise jer noget lidt mere... deluxe?

Skat, du vælger. Jeg vil bare have, at du bliver lykkelig.

God mand. Se lige her.

Hvor meget for pølsekarret?

Fire dollars? - I kan få en dollar.

Solgt!

Bliv ved med at lave dit program. Se her.

Jeg har lamineret det, så der er ingen undskyldning.

Tusind tak, Paul. Måske bliver min kone og jeg små en dag og kommer på besøg.

Det lyder hyggeligt, men i mellemtiden...

Et kvarter hver aften. Det forandrer dit liv.

Tak, Paul. - Vi ses, Dave!

Vi skal sige farvel til Paul Safranek og ønske ham al mulig lykke.

Held og lykke til dig og Audrey.

Tak, Bob. Tak.

PRIVAT SELSKAB

Overvejede I ikke Skatteøen i Palm Desert?

Vi så på det, men... Det var fint, men Audrey var utilfreds med goderne -

- især når gebyrerne er så høje.

Jeg så bare på Paul og sagde: "Okay. Du vinder. Vi gør det."

Vi kommer til at savne dig helt enormt.

Gina, jeg kommer også til at savne jer.

Vi skal ikke dø. Vi flytter bare.

Vi kommer tilbage mindst en gang om året, måske mere.

Hej, far. - Hej, min skat.

Jeg er ked af, din mor ikke kunne få sig selv til at komme -

- men jeg skal hilse, og vi venter jer i morgen eftermiddag.

Godt, du kunne komme, Larry. - Hvad har du lyst til, far?

Hør her. Skal jeg ikke... - En øl.

Bare en eller anden. - Super. Den er på vej.

Bare mor ikke tog det så tungt. - Du ved jo, hvordan din mor er.

Jeg var faktisk også lidt skeptisk i starten.

Kan du huske Jerry Gross?

Jeg ringede til ham forleden. Han og Bev har trukket sig tilbage dernede.

De har også taget hele krympeturen. De har aldrig haft det bedre.

Han føler sig yngre for hver dag, og en dollar er tusind dollars værd.

Det får de brug for med alle de piller, Bev tager, men... ja.

Jeg kan godt forstå det.

Der er ingen kriminalitet. Det siger jeg hele tiden til din mor.

Det er meget trygt.

Vi er bekymrede.

Hallo. Det er jer, der skal være små, ikke?

Jo, min kone og mig.

Tillykke med det.

Ikke for noget, men...

... hvis I er så små, skal I så have samme rettigheder som os normale?

Stemmeret?

Hvorfor skulle vi ikke have det? - Lad mig nu se.

I køber ikke lige så meget og betaler ikke så meget moms.

Nogle af jer betaler ikke engang skat. I gavner ikke ligefrem økonomien, vel?

I koster os faktisk penge og job. - Hallo! Stop så.

Vi sidder og hygger os. - Det er et simpelt akademisk spørgsmål.

I skulle højst have en kvart stemme.

Det er ret stort. - Tag nu og sæt dig ned.

Tag dog og skrid. - Ro på, bassemand.

Faktisk så kun en ottendedels stemme. Du

Sæt dig ned.

Må jeg få en almindelig stor øl til en almindelig stor fyr?

SOUVENIRS

Jeg har det, som om jeg har glemt noget.

Flytter I til byen? - Hvabehar?

Jeg sagde, I flytter til Leisureland. I ser ud til at være et sødt ungt par.

Tak.

Hvor kommer I fra? - Omaha.

Spokane. Er I nervøse?

Ja, du ved... Lidt.

Det skal I ikke være. Det er det bedste, I nogensinde kommer til at gøre.

Hvis I tillader det, vil jeg optage jeres svar på mine spørgsmål.

Må jeg starte optagelsen? - Ja da.

Opgiv jeres fulde navne.

Audrey Lustig Safranek.

Paul Norris Safranek.

Har du, Audrey Lustig Safranek -

- og du, Paul Norris Safranek, forstået, at I af egen fri vilje -

- undergår den helt uigenkaldelige behandling kendt som nedskalering -

- og at jeres kroppe efter indgrebet kommer ned på cirka 0.0364 procent -

- af deres nuværende masse?

Jep. - Jeg skal bede om et ja eller et nej.

Ja. - Fint. Tak.

Og giver I samtykke til, at Gateway Medical Services -

- foretager det medicinske indgreb kendt som nedskalering?

Ja. - Ja.

Har I forstået, at der er en 1/225.000 procents risiko for -

- at indgrebet kan resultere i skader -

- permanent invalidering eller dødsfald?

Ja.

Ja.

Safranek. Paul Safranek? - Ja.

Det udtales Safraanek.

Denne vej. - Vi er sammen.

De bliver fulgt ned til kvindeafdelingen om lidt.

De bliver adskilt i cirka fem timer.

Så bliver De genforenet på opvågningsstuen.

Godt.

Så er det altså nu. - Ja.

Vi ses i aften. - Ja.

Vi ses på den anden side.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Nå, lad os så få dig op og ligge.

Nedskalerings-opløsning

Klar!

Vi har en rigtig tyksak i dag.

Hej! Hvordan går det i dag? - Hej, frøken Joyce! Fint. Hvad med dig?

Super. Jeg er ved at være klar til weekenden.

Jeg ser, du har sluttet dig til os.

Er det... overstået?

Velkommen til Leisureland. Kan du give mig dit navn?

Paul Safranek. - Okay. Godt.

Du er garanteret sulten.

Hold

Er den ikke skøn? Den går rent hjem.

Nu skal jeg komme med en rigtig en.

Min kone skulle have været her. - Hvad hedder hun?

Audrey Safranek. - Nu skal jeg se.

Vi har en Audrey Safranek i dag, men hun er ikke kommet endnu.

Hun er nok hos tandlægen. Nu skal jeg se efter.

Tak.

Hr. Safranek, der er telefon.

Tak. Hallo?

Paul? - Audrey! Gudskelov! Hvor er du, skat?

Du må ikke blive vred på mig. Det er svært nok i forvejen.

Hvad mener du?

Paul! De barberede mig skaldet -

- og så begyndte de at barbere mine øjenbryn af, og jeg tænkte bare:

Hvad er det, jeg laver? Jeg kan ikke forlade min familie og mine venner.

Undskyld, Paul. Jeg kan bare ikke. - Hvor er du?

Er du i lufthavnen?

Du må ikke hade mig.

Du må altså ikke hade mig. - Okay, okay. Rolig.

Sæt dig ind i en taxi og kom tilbage, og så taler vi om det, okay?

Vi tager tilbage til Omaha og tænker det til ende.

Vent...

Du efterlader mig vel ikke her?

Kan du ikke forstå, at jeg har det forfærdeligt?

Jeg har svigtet dig. Jeg har det forfærdeligt.

Men så indså jeg, at jeg kun gjorde det for at gøre dig lykkelig, og...

Jeg skulle have tænkt mere på mig selv.

Tænkt på dig selv? Tænkt på dig selv?!

Du har ikke engang spurgt til mig! - Hvis du råber, lægger jeg altså på.

Har du nogen anelse om, hvad jeg har været igennem i dag?

Audrey, hvis du ikke kommer tilbage lige nu...

Og ser dig helt lille? Jeg er ulykkelig nok i forvejen.

Er du ulykkelig? Er du ulykkelig?!

Det er mig, der er 12 centimeter høj, for helvede!

Jeg er ked af, at fru Safranek ikke kunne komme i dag.

Safraanek.

Det er nu ikke dumt at sondere terrænet og gøre det hele klar til hende.

Nettet tager meget af UV-strålingen, men tag hellere kasket på.

Og når du vil et sted hen, napper du bare en af de her krabater.

Og hvis de er optaget, kan man altid dele.

Det er sjovt. Sådan har jeg mødt nogle kanonsøde mennesker. Kanonsøde!

Ja, er det ikke flot?

I den store, hvide, ovale bygning ligger et af vores syv sportscentre.

Der finder man verdens største indendørsskibakke... Ja, relativt set.

Og længere fremme har vi Chester-søen.

Ser det bekendt ud? Barrington-palæet. Min søster har et. Hun er vild med det.

Nå... Her er nøglen til dit kongerige.

Velkommen til det søde liv.

De har fyldt køkkenet med almindelige varer, men pas godt på mælkeprodukterne.

Maven skal lige vænne sig til mælken og osten, så hold lidt igen.

Det er noget med bakterierne. Og pas på det varme vand.

Det kører på ét centralsystem og er vildt varmt. Man burde sagsøge dem.

Men det har du ikke fra mig.

Tak, Matt. Du er en fin fyr.

Og, Paul?

Tak, fordi du hjælper planeten.

Av for helvede!

Safranek?

Det er mig.

Okay!

Og nu til USA, hvor både Sikkerhedsministeriet -

- og integrationsmyndighederne i mange år har advaret mod -

- et smuthul for små illegale indvandrere og potentielle terrorister ind til USA.

Sidste uges opdagelse i Eugene, Oregon, gav nye beviser for denne påstand.

Brian Fakler fortæller nærmere.

Den her Target er kun en af mange tusind "kasse-butikker" i landet -

- som importerer næsten en million tons varer om ugen, mest fra Asien.

I sidste uge åbnede ansatte her en mistænkeligt udseende tv-kasse -

- og fandt 17 nedskalerede blinde passagerer fra Vietnam.

14 af dem var allerede døde, yderligere to døde senere på hospitalet.

I fredags blev den eneste overlevende, kvinden Ngoc Lan Tran -

- overflyttet til et hospital i Leisureland i New Mexico -

- som regnes for landets bedste hospital for de små.

Lægerne måtte amputere en del af et betændt ben -

- og i dag beskrives hendes tilstand som nogenlunde, men stabil.

Ifølge en erklæring fra Sikkerhedsministeriet -

- hævder hun, at hun har været fængslet for sin kamp for politik og miljøet -

- og blev nedskaleret mod sin vilje i et vietnamesisk fængsel.

Det understøtter påstande fra menneskerettighedsgrupperne om -

- at regimer tvinger politiske modstandere til nedskalering.

ET ÅR SENERE

Skal vi gennemgå noget af skilsmisseaftalen?

Nej, det er ret ligetil.

Du skulle have slået til første gang. - Det ved jeg godt.

Udmærket... Gå lige lidt tilbage. Der skulle nødig ske noget med dig.

AFTALE OM OPHÆVELSE AF ÆGTESKAB OG FORDELING AF EJENDOM

Så stort, du kan, tak.

Dejligt vejr hernede.

Det er virkelig blevet koldt i Omaha.

Windchill.

Du, Paul.

Tak. Du havde ret. Det hjalp virkelig at få skærmen op.

Nakken har det bedre, og min arm sover ikke. Det havde jeg aldrig regnet ud.

Super. Godt, jeg kunne hjælpe.

Tak, fordi du har ringet til Lands' End. Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hej med dig.

Hvorfor hænger du sådan med næbbet? Se dig omkring. Livet er godt.

Jeg begik mit livs største fejl. Jeg skulle være blevet, hvor jeg var.

Jeg ved godt, en skilsmisse er en seriøs ridse i selvværdslakken.

Og Audrey er modbydelig. Jeg hader hende. Jeg kender hende dårligt nok.

Du hader hende måske ikke, men jeg kan ikke døje hende.

Du skal bare op på hesten igen. - Ja, måske en skønne dag.

Hvis jeg må give dig et råd, så er enlige mødre vejen frem.

De har kørt børneræset af og vil bare have gang i den.

Det er fint nok.

Hvis du ikke vil knytte dig til nogen, er der mange andre hyggetilbud -

- helt uforpligtende. Bare sæt det på kreditkortet.

Jeg klarer mig. - Okay.

Jeg er faktisk begyndt at se en. - Er du?

En enlig mor.

Sådan skal det være! Tillykke med det.

Paul, det smager vel nok godt. - Tak.

Der skulle egentlig kørvel i, men det kan man ikke få her endnu.

Så jeg brugte dild.

Det er i hvert fald supermums.

Det er de små ting.

Bortset fra, at der ikke er fugle og insekter, er det som den normale verden.

Så sker der noget, og så indser man, at det er det ikke.

Dild i stedet for kørvel er ikke noget særligt, men du ved, hvad jeg mener.

Sidste måned kom mine forældre ned for at besøge Jonah og mig.

Så er der hele det cirkus med transportkasserne -

- og Jonah bliver bange, fordi de er så store og uhyggelige.

En aften var vi på Fleming's. Virkelig fint sted.

på i de der specialstole...

... og de store gloede uafbrudt på os.

Og restauranten praler med, at småfolk er velkomne. Det koster en formue!

De store burde betale ekstra. Det er dem, der belaster verden.

Ja, de betragter os som vanskabninger. Det kan de selv være!

Har du hørt om al gassen, som er sluppet ud gennem isen i Antarktis? Metanen.

Jeg har ikke fulgt så meget med.

Det er vist det helt store. Forskerne siger, at jo mere is, der smelter -

- desto mere metangas, som får mere til at smelte.

Vi er åbenbart langt over smerteg...

Det er overboen. Det er mystisk. Der var ikke en lyd i flere måneder.

Han var her vist ikke engang. Og så fester de pludselig dagen lang.

Jeg måtte tilkalde vagten forleden.

Dušan!

Dušan!

Dušan! - Ja?

Er du sød at skrue lidt ned? Jeg prøver at have en rolig aften.

Dav, min ven. - Dav, Dušan.

Må jeg komme ind? - Selvfølgelig.

Hør her, Pete...

Paul.

Paul... og Kristen.

Hej, Kristen. Undskyld, jeg forstyrrer midt i jeres dejlige, lille middag.

Hør her... Som jeg sagde, Paul...

Jeg holder endnu en, du ved, lille fest i aften.

Ikke stor som sidst. Meget lille. Nogle få nære venner.

Nej!

Er det en rose?

Ja. - En ægte rose?

Hvor har du en ægte rose fra?

En ny forretning. Blomster i fuld størrelse.

Hvor meget koster den?

Nå... men som jeg sagde...

Hvis larmen bliver for meget, så bare kom op og snak med mig.

Du må ikke skabe dig som sidst og råbe som en sindssyg.

Vi er naboer. Naboer er venner. Du skulle komme med til festen.

Tak, men... Som sagt vil vi bare have en stille middag.

Bare prøv at dæmpe jer lidt ned, okay?

Ja, min skat. Selvfølgelig.

Tak for en dejlig aften og maden og alt det der.

Jeg er ked af, at jeg må gå, men babysitteren...

En etage op.

Ja, en til.

Nå, men... Jeg håbede, vi kunne tage Jonah med på søndag.

Jeg vil smaddergerne møde ham. - Ja... måske.

Er der noget galt? - Nej.

Du er en vidunderlig fyr, Paul, og jeg hygger mig virkelig med dig.

Men hvis jeg skal være ærlig, så er det nok for tidligt for mig.

Det forstår jeg godt. Det er helt i orden.

Det er bare, hvis Jonah skal med.

Hav en god aften. - Nej...

Paul!

En rose!

Du kom! Og du har rosen med!

Som en forsoningsgave. - Se, alle sammen.

Det er Paul, min nabo. Se, hvad han har med. En ægte rose, for helvede!

Tror du, nogen af de andre utaknemmelige røvhuller har noget med til Dušan?

Nej, du er den eneste. Jeg kan godt lide dig.

Jeg ved godt, jeg sagde, det kun var en lille fest -

- men jeg ringede til et par nære venner, og se nu her.

Alle kommer. Der er intet at lave i den her lorteby efter klokken ti.

Det forstår jeg ikke.

Det er ikke så mange, der skal på arbejde om morgenen.

Det er det værste ved småfolk. De er dovne.

Ikke alle sammen. Men dovne.

Bare se det der dovne dumme svin.

Konrad.

Hvad siger du om mig? Hvilke løgne fortæller du?

Bare at ingen vil arbejde hernede. - Hvad havde du regnet med?

Det er det smukke ved at blive lille. Man bliver nemlig omgående rig.

Medmindre man er meget fattig. Så bliver man bare... lille.

Konrad er kaptajn.

Aldrig mere end ti meter fra sin båd.

er

Der ligger hun. Sonja, min øjesten.

Jeg nedstammer fra mange generationer -

- helt tilbage fra mine bedstefædre og min far, som alle var kaptajner.

Hvad har så fået dig til Leisureland? - Dušan.

Han overtalte mig endda til at blive lille.

Mest for kvinderne og festernes skyld.

Og ærlig talt så havde min kone alle pengene.

Da hun skred, blev det hele lidt... svært.

Det kender jeg godt.

Det er ret vidunderligt at være lille, ikke?

Det har sine fordele og ulemper.

I næste uge er jeg i Seychellerne.

Og to uger efter sejler jeg med venner i en måned på Titicaca-søen.

Tænk, at jeg aldrig har været ved Titicaca-søen.

Hvordan får du båden med? Du kan jo ikke sejle derned.

FedEx, min kære dreng.

Sonja rejser hurtigere end mig.

Hvordan fik du et lillebitte cembalo herned?

Jeg var nødt til at få det bygget. - Hold da op.

Hvem er det? - Hvem det er?

Det er Lille Ronni. - Er det Lille Ronni?

Den første lillefødte i Norge. Hold

Gå hen og snak med ham.

Undskyld, jeg afbryder. Er det rigtigt, du er Lille Ronni?

Jeg er ikke så lille længere, men ja, det er mig.

Må jeg tage en selfie? - Klart. Kom her.

Tusind tak. Det er virkelig pænt af dig. Tak.

Tak, det er du også.

Hvad er det?

Jeg må vide det. Jeg er allergiker.

Vent...!

Okay.

Jeg tager skoene af.

Morer du dig?

Hold så op med det forpulede ringeri.

Godmorgen, hr. Dušan. Vi gøre rent for Dem.

Hyggede du dig i går?

Du anede ikke, du var så heldig at have sjove naboer som mig.

Jeg har aldrig været til sådan en fest. Der var bare så mange europæere.

Vidste du, at Lille Ronni var her? Han er jo historisk!

Og kedsommelig.

Flot, dum norsk fyr, som fiser rundt og knalder med alle.

Kvinder, mænd, hermafroditter, hunde, geder, aber.

Han er den første lillefødte, der dør af syfilis. Men ja... historisk.

Han bor åbenbart i den oprindelige koloni ovre i Norge.

Den har jeg altid drømt om at se. - Der er fint nok.

Har du været der? - Jeg er der et par gange om året.

Også Konrad. Vi tjener penge der. Rigtig gode penge.

Det må være værd at se. Man kan ikke engang se det online.

Ja, min ven. Verden er fuld af ting, man skal se.

Jeg kender dig ikke, Paul, men jeg kan rigtig godt lide dig.

Og mit råd er: Kom ud af den lille, klamme lortelejlighed og luk øjnene op.

Vær nu ikke så amerikansk.

Du er en fin fyr, Paul. Men du er en lidt ynkelig fyr.

I aftes dansede og grinede du, men indeni græd du.

Hvem tror du, du er?

Dušan Mirković, din nabo. Naboer er venner.

Venner fortæller hinanden sandheden.

Sommetider er jeg måske lidt en røv -

- men folk har brug for røve. Hvor skulle lorten ellers komme ud?

Dušan, hej. - Tak.

Når jeg tænker på store, der bliver små -

- ser jeg i samtlige verdens nye små byer muligheder.

Jeg spørger mig selv: "Dušan, hvorfor vil folk være små?"

For miljøet? Gider du lige!

De bliver små for at få de ting, der har været forbeholdt de rige.

Og det er det geniale ved konceptet.

Så jeg siger til min bror Srđan... Jeg arbejder sammen med min bror.

Han er stadig stor. Det er min kone for resten også.

Jeg siger: "Hvorfor ikke få særlige varer, luksusvarer, ud til miniforbrugeren?"

De ting, ingen andre leverer.

Såsom?

Cohiba Espléndido. Cuba. Verdens bedste cigar.

Hvad koster den, når man er stor? 45-50 dollars?

Når du er lille, sælger jeg den til dig for én dollar.

Og af én Cohiba fremstiller vi omtrent 2000 cigarer.

Okay, de er måske ikke lavet

Måske er de rullet af små albanere i Bujanovac, og hvad så?

Og det er bare én ting. Der er parfume, eau de cologne -

- brandy, portvin, calvados, trøfler, kaviar.

Er det lovligt?

Skat... det er Det Vilde Vesten.

Hvem har tid til at jagte en eller anden lillebitte lorteserber -

- på grund af nogle cigarer og lidt vin?

Nu er min bror og jeg i syv små byer -

- verden over. Syv!

Paul, hør nu her.

Jeg kan skaffe dig hvad som helst. - Lige et øjeblik.

Hallo?

Må jeg lige tale med dig?

"Na-pro-sien"... Hvad det gør?

Naproxen. Det er anti-inflammatorisk.

Det er mod smerte og hævelse.

Og dem her? Hvad de gør?

Vicodin er også smertestillende -

- men vær meget forsigtig.

Smertestillende godt. - Hør her. Det er ikke min lejlighed...

Du har sikkert smadderondt, men du skal ikke stjæle piller.

Jeg ikke stjæle. De for gamle. Duer ikke.

Hr. Dušan sige, det er okay, jeg tage ting.

Pille til syg ven.

Okay. Jeg færdig nu. Badeværelse rent.

En ting er din ven, men din kunstige fod er da helt gal -

- og du må have ondt i højre hofte og knæ plus det andet knæ og over lænden.

Hvor du vide det fra? Du læge?

Ergoterapeut.

Vent nu lidt. Dig kender jeg da.

Hold Du er jo hende der systemkritikeren -

- fra Thailand. Hvad er det nu, du hedder?

Tran Ngoc Lan. Vietnam. - Tran Ngoc Lan fra Vietnam. Nå ja!

Du mistede dit ben ved knæet.

Det er jo dig. Hold da helt op.

Dušan, er du klar over, hvem det her er?

Ja da. Den berømte Ngoc Lan Tran. Dramatisk flugt fra fængsel i Vietnam -

- og døden nær, så hun nu kan gøre rent for mig.

Amerika. Mulighedernes land.

Pres opad. Kom så.

Før så hælen tilbage mod dig selv. Endnu mere, hvis du kan.

Læg hånden lige her. Kan du høre, hvordan det knaser?

Det er gigt. Det er allerede ret slemt.

Paul? Du er fuld af overraskelser.

Du kan det her, og så har du et lortetelefonjob?

Jeg havde ikke regnet med at arbejde, så min licens udløb -

- og det her er jo en helt anden stat. Det er en kedelig historie.

Jeg er ked af det, men hvis du ikke snart gør noget, skal du have nyt knæ.

Måske endda ny hofte.

Opsøg en specialist i en fart og få en ny fod. I mellemtiden -

- kan jeg justere din protese og vise dig, hvordan du går bedre.

Der er bare ingen grund til, at du lider uden grund.

Okay. Jeg blive færdig, du komme med. - Nej, jeg kan gøre det lige her.

Nej, jeg jo sige før, min ven syg, have brug for pille.

Du komme med til mit hus. Hjælpe hende. Du hjælpe hende.

Nej nej. Jeg kan hjælpe dig, men jeg er ikke læge -

- så din veninde er nødt til at tage på en klinik eller hospitalet.

Nej! Klinik ikke du. Vi vente for lang tid.

Dum læge sige ingen hjælp. Ikke gøre noget.

Han uduelig doktor i stor verden. Nu han lille.

Du komme med mig. Du komme med mig nu.

Kom.

Bor du i nærheden? - Nej, stadig langt.

Måske skulle vi tage en bil.

Ikke brug for bil. Vi tage bus.

Undskyld, jeg spørger. Du var jo på alles læber for et par år siden.

Jeg havde troet, du ville holde foredrag eller skrive bøger.

Hvordan blev du rengøringsdame? - Har brug for penge for at leve.

Efter tv-kasse jeg være på hospital så længe. Næsten dø.

Så tre værtsfamilier. Men kun problemer. I Leisureland folk for egoistiske.

Hellere alene. Arbejd-job, tjen-peng. Let.

Hallo! Du der! Kom.

Kom!

Du der!

Kom så! Ikke tid til drømme.

Hvor langt op skal vi? - Syv etager.

Kan vi tage elevatoren? - Ingen elevator.

Tag sko.

Det Gladys. Gladys min veninde. Hun meget syg.

Gladys, hvordan du har det?

Jeg have mad med. Jeg have læge med. Ham her læge.

Gladys alene. Ikke have nogen. Mand dø i Mexico, da de blive små.

Fjolser glemme at fjerne guld fra tænder. Hoved eksplodere.

Hvad? - Mands hoved eksplodere.

Hoved eksplodere! Af tænderne.

Hun komme alene. Ingen penge. Hun husholderske hos min første familie.

Rige Leisureland-folk. Nu hun syg. Ikke arbejde mere.

Du tage dig af hende.

Jeg kan ikke hjælpe hende. Hun er alvorligt syg. Hun risikerer at dø.

Ja, hun dø snart. Kræft i hele maven.

Jeg være hos hende, når hun dø. Forfærdeligt at dø alene.

Kom. Opfør dig som læge.

Få hende til at få det godt.

Hvilken pille bedst for hende? - Det aner jeg ikke.

Jamen du ved ting. Hvilken pille mest stærk?

Percocet.

Ja, Percocet. Rigtig god til smerte.

Hvor mang? To? Fire? Fem? Hvor mang?

Prøv med to.

To? Hun meget syg. Pille gammel.

Vi give fire.

Har du prøvet at flytte hende lidt, så hun ikke får liggesår?

Det må vi hellere gøre.

Se selv? Du ved ting.

Tak, hr. Dušan-ven. Du hjælpe Gladys godt.

Okay. Jamen...

Lad os få det ordnet. Vær sød at tage foden af.

Nej, ikke fod. Jeg træt. Du gå. Jeg blive hos Gladys. Du gå nu.

Mener du det? - Jeg træt. Du gå...

Så en anden god gang.

Jeg ved bare ikke, hvornår vi ses igen.

Torsdag. Du komme torsdag, okay?

Torsdag morgen du komme og ordne ben. Klokken ti.

Torsdag klokken ti.

Jeg hedder for resten Paul. Paul Safranek.

Extra-large fås -

- i gletsjer, småsten, tulipan, cayenne, mos og aubergine.

Cayenne. Er det sådan ligesom rød?

Brunlig rød. Mere som tegl.

Nej, jeg kan ikke lide tegl.

Er mosfarven pæn?

Det ved jeg altså ikke. Vær nu bare sød at vælge en farve.

Du skal ikke være småtskåren. - Hvabehar?

Sko.

Hvor er Gladys?

Hun dø.

Nej! Det gør mig ondt.

Måske jeg give hende for meget pille. Men hun dø glad, smilende.

Okay. Du ordne fod nu.

Du være hurtig. Skal gøre rent om en time. Du være hurtig.

Hurtig!

Tak. Det var sødt af dig.

Du færdig snart, okay? Jeg meget travlt. - Det nærmer sig.

Du kan åbenbart godt lide sommerfugle.

Sommerfugle? - Ja, jeg lide meget.

Da jeg lille pige, min far tage mig og min søster ud og se sommerfugl.

Nær min landsby de bo i træ. Du ved...

De flyve koldt sted til varmt sted hvert år.

Blive i træ, så flyve væk, komme tilbage.

Træksommerfugle.

Ja. - Det lyder smukt.

Hvordan siger man sommerfugl på vietnamesisk?

Savner du din landsby? - Ikke mere landsby.

Regering tvinge folk væk, hælde vand overalt. For meget vand.

For meget vand? - Meget vand til elektricitet.

En dæmning. - Ja, de lave dæmning.

Mange landsby ikke mere.

Derfor jeg komme i fængsel. Mig og min søster protestere.

Stor protest.

Hvor er din søster nu?

Hun dø fængsel.

For koldt, bryst fyldt slemt. Hun dø.

Hvad skete? - Ikke noget.

Bare giv mig et øjeblik. - Hvad du gøre?

Dumme mand! - Du havde brug for en ny fod.

Vi skaffer en god en. Er det så svært at forstå? Kors.

Du ikke korse dig! - Hvad? Du er jo værre end min mor.

Jeg har ondt af din mor. Hun lide for meget under dine fejl.

Ikke så hurtigt.

Støvsuger bruge tid samme vej støvsuge godt.

Tag dem. Det er samosaer, som er et par dage gamle.

Tak, ja. Jeg tage alle sammen.

saag paneer. Den er måske lidt for gammel.

I fængsel vi dø efter sådan noget mad.

Ikke for mange rester i dag, men jeg har en masse kartoffelsuppe med.

Tak, Roger.

Har du omsider fået en hjælper, Ngoc Lan?

Det Paul. Han ødelægge min fod.

Hvordan bar du dig ad med det? - Lang historie.

Han dum!

Okay. Herhen. Denne vej.

Det ser virkelig smertefuldt ud.

Det er garanteret ringorm, som jeg ikke kan sige på spansk.

Men ringorm er en svamp, så det skal tørre.

Jeg ser, om jeg kan finde noget på apoteket at tage med i morgen.

Ja, du tage med.

Okay, næste. Kom.

Kom så! - Jeg kommer.

Pas godt på ham. Vi ses næste gang.

Kan vi tage hjem nu? - Nu vi gå i kirke og bede Jesus.

Du hente mig i morgen klokken otte. - Ja, okay. Jeg kommer.

TO UGER SENERE

Godmorgen, hr. Dušan. Vi komme og gøre rent for Dem.

Telefonjobbet var for usselt til dig. Du er forfremmet til toiletvasker.

Jeg elsker dig, Paul. Det gør jeg virkelig.

Du er bare så sjov. - Hylende morsom.

Som sagt... Du er for meget en sød fyr -

- og lidt en ynkelig fyr.

Bare indtil hun får en ny fod. - Hvornår gør hun det?

Det ved jeg ikke. Lægen sagde en måned, måske seks uger.

Det er en evighed. - Det ved jeg godt!

Nu har hun et træben, og det er næsten som ikke at have et ben. Se hende!

Hun stolprer rundt som en sørøver.

Paul! Du ikke tale med hr. Dušan Du gå op med Verónica.

Paul! - Jeg hørte dig godt!

Bare rolig, Paul.

Dušan redder dig.

Ja, frøken Tran, tag det hele.

Hr. Konrad og jeg rejser i overmorgen og ved ikke, hvornår vi kommer tilbage.

Okay, godt. Tak.

Paul, hr. Dušan sige, jeg tage al maden. Find stor kasse til mig.

Om lidt. Først skal vi tale om noget meget vigtigt.

Mig? - Nu skal du høre.

Jeg ved ikke, hvad det er -

- men der sker noget stort i den oprindelige lille koloni.

Den i Norge.

Jeg skal derover omgående med en meget vigtig levering.

Det er for svært at forklare. Tophemmeligt, nu og her...

Men først og fremmest tilbyder de os rigtig mange penge.

Rigtig mange.

Så derfor får vi brug for ekstra hjælp -

- så vi kan gøre det hurtigt og gøre dem glade -

- så vi skal desværre bruge din fortræffelige hjælper. Ham der.

Ja, Ngoc Lan. Jeg er nødt til at rejse til Norge med dem.

Du altså sige, at Paul tage med jer til Norge?

Sådan er situationen.

En nødsituation. - Og meget humanitær.

Ngoc Lan, jeg kan hjælpe dig 100%, når jeg kommer tilbage -

- og når du får den nye fod...

Rejse du onsdag? - Ja.

Og hvor længe du væk?

Ti dage, måske mere.

Okay. Ja, Norge.

Jeg også rejse til Norge. - Nej, nej. Ikke dig.

Kun Paul.

Jeg også til Norge. Paul, du hjælpe.

Jamen du har jo så travlt med dine egne humanitære gøremål.

Og dit rengøringsforetagende.

Verónica og andre damer kende alle steder.

Jeg betale dem godt. Ikke noget problem jeg rejse.

Folk i Norge-koloni invitere mig mange gange, men jeg aldrig rejse.

Så dårlig samvittighed.

De så søde.

Hvad? Hvem har inviteret dig?

Da jeg på hospital så længe efter tv-kasse -

- folk fra hele verden sende søde kort, blomster, godter.

Gøre mig glad.

Så mange breve. Et brev meget specielt jeg ikke glemme.

Fra Jørgen Asbjørnsen.

Fik du brev fra Jørgen Asbjørnsen?

Doktor Asbjørnsen skrive til mig.

Han frygtelig ked af, jeg lide på grund af hans fejl.

Han ulykkelig. Han aldrig tro, blive lille så dårligt for folk.

Doktor Asbjørnsen-brev gøre mig så glad -

- at jeg også skrive brev og sige, for første gang jeg glad for at være lille.

Han sige, mig komme til Norge når som helst.

Men jeg for travlt.

Altid for travlt. Nu Jesus give mig særlige gave til Norge.

Tak, hr. Dušan. Tak, hr. Konrad.

Ja. Jeg også rejse til Norge. Så lykkelig!

Tak noget særligt.

Paul, se.

Det Jørgen Asbjørnsen og hans kone.

Hold Jørgen Asbjørnsen?

Goddag.

Hvor er det dog bare en stor ære.

Der kan du se, Paul. Jesus smile for mig.

Jeg sige til Paul, jeg vil til Norge kun for at møde dig.

Det er rigtigt nok. - Jeg hedder Anne-Helene.

Sid endelig ned. - Tak.

Vi ser verden glide forbi. - Det lyder dejligt.

Du aner ikke, hvor dybt ulykkelige vi blev over frøken Trans sag.

Jørgen har ligget søvnløs over alle de overgreb.

Man føler sig lille, ikke?

Naturen er sådan en tålmodig billedhugger.

Hugger lidt hver dag lige så stille i tusindvis af år -

- for at lave et så ekstremt smukt værk.

Hvilket spild.

Hvilket forfærdeligt spild.

I må bære over med Jørgen. De sidste dage har været særligt hårde.

Sådan en stor beslutning og så så hurtigt.

Når vi besøger kolonien, tager vi som regel et par dage i Henningsvær -

- men så fik vi nyheden.

Og... Ja, nu er vi så her og trænger os pludselig på.

Vi nåede knap nok at pakke.

Undskyld, hvilke nyheder?

Metanudslippet i Antarktis. Du må have hørt om metangassen.

Ja. Det er ikke nyt, vel?

Nyt eller gammelt...

Det er slut.

Det er... slutningen på alting.

Verden har oplevet fem store udryddelser -

- og nu kommer der en til.

Jeg ville ikke tro det. Det ville ingen af os -

- men der var vi i Helsinki, store og små.

Klimatologer, bakteriologer -

- demografer, fysikere, immunologer.

26 Nobelprismodtagere iblandt os.

Vi brugte samtlige modeller og lagde alle tal sammen -

- og konklusionen var entydig.

Homo sapiens forsvinder snart fra Jorden.

Nu er det en statistisk sikkerhed.

Uanset hvad det ender med -

- miljøkatastrofe -

- pandemi, luft, der ikke kan indåndes, udrikkeligt vand -

- fødemangel, atomvinter -

- eller en kombination af dem alle sammen...

... så vil Jorden relativt snart rense sig for menneskeligt liv...

... og gud ved hvor mange andre arter...

Tror du virkelig, vi bliver udryddet? Hvad med nedskalering?

Ja, for lidt og for sent.

Kun tre procent af verden er formindsket.

Der er ganske enkelt ikke tid nok.

Ikke en synderligt heldig race, disse homo sapiens -

- selv med så stor intelligens.

Dårligt nok 200.000 år.

Alligatoren har overlevet 200 millioner år med en hjerne som en hvalnød.

Folk har forudset verdens undergang i tusindvis af år.

Nu kommer den virkelig.

Nogen skulle jo have ret en dag.

Så trist.

Meget trist.

Okay. Jeg sove nu. Godnat, Paul.

Godnat, Ngoc Lan.

Er alt i orden? - Ja ja.

Måske skulle jeg se på dit ben. - Okay. Ja, du se.

Jep. Hold

Den stump gnaver virkelig.

Hør her... Hvis nogen for ti år siden havde sagt -

- at jeg en dag ville være 12 centimeter høj og fraskilt -

- og hjælpe en vietnamesisk systemkritiker med at få en ny fod -

- mens jeg på en fjord i Norge drøftede dommedag med Jørgen Asbjørnsen...

... så havde jeg sagt, han var bims.

Undskyld. Undskyld. Jeg troede... Jeg store idiot.

Nej.

Kom. Jeg vil.

Godmorgen.

Godmorgen.

Hvad er det for en lyd? - En hilsen.

Hold da op! Det er jo den oprindelige koloni.

Uden net og mure?

Nej, vi har været heldige. Vi er for tæt på havet for myggene.

Og med årene gik det op for os, at fuglene foretrækker lemmingerne.

Ja, men her begyndte vi for mange år siden.

Jørgen!

Anne-Helene!

Gudskelov! Hvorfor har jeg dog ikke fået at vide, at I kom?

Jeg elsker dig bare så højt.

Jeg elsker jer begge to så højt.

Siden vi traf beslutningen, har det virket forkert, I ikke var her.

Og når jeg er bekymret, kan jeg hverken spise eller sove.

Spørg hvem som helst.

Undskyld, Jørgen, men vi har brug for dit råd. Lige nu.

Du må have os undskyldt, Solveig. - Fint, skat. Du har vigtige ting for.

Dušan, Dušan, Dušan!

Du er en engel at komme så hurtigt!

Solveig, min skat. Jeg hjælper altid gerne.

I modgang, medgang, hver gang -

- er det altid en fornøjelse at besøge dig og din dejlige landsby.

er

Jeg kan ikke bære, at jeg ikke skal se den igen.

Det var mig, der oprindeligt banede vej for den her koloni.

Jeg er kommet herud, siden jeg var helt lille.

Jeg kan huske engang...

Vent... Dig kender jeg.

Du optrådte i mine drømme i går.

Du var en hest eller en pony. Noget meget stærkt!

Og jeg satte mig op på dig og red dig gennem en farlig skov.

Okay. - Og her er du, lige inden afrejsen.

Endnu et mirakel.

Du kommer da med os, ikke? - Hvor er det, I skal hen?

Derind. Vil du se det?

Hvor den føre hen? - Til hvælvingen.

Hvælvingen? - Ja.

Vi har arbejdet på den næsten siden starten.

Da Jørgen fik sit gennembrud, sagde jeg: Jørgen, du er et geni -

- og nedskalering er uden tvivl genialt -

- men hvad hvis folk ikke accepterer det?

Hvad hvis det ikke når at vinde indpas?

Nå, men de fandt altså på det her takket være mit forslag.

Torvald, vær sød at give vores venner en lille rundvisning.

Ja, da.

Tunnelen fører til en hvælving 1,6 kilometer inde i Jordens lithosfære -

- og er indkapslet i et dobbelt lag inconel 625.

Foruden at bibeholde en stor biodiversitet -

- er hvælvingen udrustet med marker til opdyrkning af mad -

- skove til træ, kvæg til landbrug...

Boligområderne er rummelige -

- og kan let udvides til fremtidige generationer.

Det er da ikke alt sammen underjordisk. - Jo jo.

Vi er så små, at det er muligt.

Ellers kunne vi aldrig have bevaret så meget af verden -

- på ét sikkert sted.

Det er jo genialt!

Er det ikke også? Det er jo som Noahs ark!

Ja, netop. Det er Noahs ark.

Hvad så med strøm? Bruger I atomkraft?

Nej, 100% geotermisk.

Og interoperable organiske systemer producerer kunstigt sollys -

- ilt, CO2-eliminering, renselse af vand og så videre.

Og hvor længe bliver I dernede?

Torvald, hvor længe er det nu? 8000 år?

Noget i den stil. Bare indtil miljøet på overfladen stabiliserer sig.

Det her er ikke uden fortilfælde.

For under 100.000 år siden var mennesket tæt på udryddelsen.

Omtrent 2000 overlevede.

Og fra den håndfuld kom alle de milliarder, man ser i dag.

Genstart af arten er ikke nyt. - Ja, netop.

Mine venner.

For mange år siden, da vi opdagede celleformindskelse -

- var vores ellers dødsmærkede verden pludselig så fuld af muligheder.

Så indtil for nylig bibeholdt jeg håbet om -

- at den nødplan, der træder i kraft i morgen, kunne forblive det.

En plan.

Men historien har talt.

Og det her er den sidste middag det sted, der har været vores hjem i alle de år.

Ja, vi er kede af at rejse.

Og frygteligt kede af årsagen til det.

Men mennesket er for smukt...

... for usandsynlig en livsform -

- til for tid og evighed at forsvinde fra kosmos.

Godt...

Nu vil jeg bede de overlevende medlemmer fra den oprindelige koloni rejse sig.

Se ham.

Lille Ronni. Hvor er han blevet stor.

Nu spørger jeg jer igen, som jeg spurgte for alle de år siden.

Fremtidens generationer -

- måske hele menneskeheden vil takke jer for jeres tapperhed og engagement.

Men I må spørge jer selv, om I virkelig er klar til at træde ind i en ny verden.

For I kan ikke vende om.

Er I klar?

Er alle klar?

Vi er klar...!

Paul!

Ja. - Kan du komme herned?

Hvor du være? Jeg lede mange steder.

Jeg har bare været her. - Jeg tale med hr. Dušan.

Fed dame betale. Han klar til at tage tilbage.

Jeg glad. For længe væk fra señor Cardenas og fru Lopez.

Jeg for bekymret for dem.

Du kan ikke bekymre dig om et par mennesker tusindvis af kilometer væk.

Du skal se det i det store perspektiv. - Hvorfor du sige sådan?

Fordi hr. Cardenas og fru Lopez...

De har ikke en chance. Det har ingen af os.

Det er slut.

Vil du med dem?

Og jeg vil have dig med.

Du vanvittig mand! Jeg altid vide, du dum! Nu se, du også vanvittig.

Hvordan? Du hørte, hvad de sagde.

Det er vores arts eneste chance. Det er kæmpestort!

Vil du hjælpe folk? Det er dem her, du burde hjælpe.

Menneskehedens fremtid er nede i det hul!

Hvem du hjælpe dernede? Folk her brug for hjælp. Ikke nede i dumt hul.

Hr. Dušan! Hr. Konrad!

Tal med sindssyg Paul. Han vil ned i hul, have mig med!

Paul, Paul, Paul. Hvorfor nu det pjat?

Folk her prøver at redde menneskeheden. Det vil jeg være en del af.

Fint. Så gør som jeg og doner lidt sæd.

Det gjorde jeg også. Det er meget mere behageligt.

Hvis jeg ikke skal være med, hvad laver jeg så her?

Hvorfor blev jeg ikke læge? Hvorfor blev jeg lille? Hvorfor gik min kone fra mig?

Dušan, hvorfor var du tilfældigvis min overbo?

Og, Ngoc Lan, hvorfor er du den eneste, der overlevede i den kasse -

- og tilfældigvis gjorde rent hos Dušan den dag?

Og hvis du havde haft dit ben, havde jeg ikke prøvet at hjælpe og forkludret det.

Og hvorfor forkludrede jeg det?

Så jeg kunne være her lige netop nu, så jeg kunne nå ned i den tunnel.

Omsider kan jeg gøre noget, der betyder noget.

Paul, nu vrøvler du. Det er nogle vidunderlige mennesker, men...

Det er som en sekt. - Det er en sekt.

Og vi bliver først udryddet om et par hundrede år.

Det har intet med dig at gøre. Glem det.

Og tror du ikke, de gør, som folk plejer?

De bliver vanvittige og myrder hinanden. De bliver udryddet længe før os.

Bare rolig, skat.

Han sagde det selv. Han forkludrer alting.

Er det ikke en smuk dag?

Bevidstheden om, at det er sidste gang, jeg ser solen, gør den så lysende.

Jeg spørge om noget. Du svare ærligt. Okay?

Selvfølgelig.

Forleden nat på båden, hvad knep du give mig?

Hvad? - Hvad knep du give mig?

Hvad?

Amerikanere otte slags knep.

Elske-knep, hade-knep, kun-sex-knep -

- slå-op-knep, ik'-stop-knep, fulde-knep, venne-knep, medlidenheds-knep.

Jeg aner ikke, hvor du har det fra...

Tredje værtsfamilie. - Det er helt forkert.

Der er en lang række følelser og motiveringer.

Og knep er vulgært.

Sig noget andet som "elske" eller sådan noget.

Så elske-knep?

Hvad går det her ud på?

Du lede efter mig, du vil hjælpe mig, du lave knep med mig.

Nu du gå ned i dumt hul.

Så jeg prøve at tænke:

Hvad for knep du give mig?

Jeg tænke: Måske medlidenheds-knep på grund af ben.

Nej nej, Ngoc Lan...

Jeg holder meget af dig.

Du er et enestående menneske, og jeg beundrer dig bare så meget.

Mere end noget. Jeg vil have dig med.

Folk altid sige, jeg stærk.

Okay, måske Vietnam...

... jeg organisere mange demonstrationer -

- overleve to år i fængsel, straffe mig med formindskelse.

Jeg eneste, der overleve tv-kasse.

Jeg gå rundt uden fod. Tage mig af andre mennesker.

Men jeg kvinde. Følelser.

Det gør mig ondt. Det gør det virkelig.

Det er så tydeligt for mig, hvem du er.

Men hvis jeg ikke gør det, hvem er jeg så?

Altså, hvem er jeg?

Du Paul Safranek!

Du god mand!

Se, Ngoc Lan! Sommerfugle!

Så siger jeg vist farvel.

Konrad... det har været en fornøjelse at møde dig.

Fornøjelsen var på min side. Held og lykke derinde, Paul.

Pas godt på dig selv.

Det skal jeg nok.

I lige måde.

Jeg kommer til at savne min sjove nabo.

Din bibel.

Men den er jo på vietnamesisk.

Ord betyder ikke noget.

Husk mig.

Du gå nu.

Undskyld. Hej. Er det kun mig, eller går vi opad?

Ja, så undgår vi oversvømmelse.

Tunde. - Hej. Paul.

Vi skal bare gå opad et par timer, før vi går ned i hvælvingen.

Hvor lang er hele turen?

11 timers tid.

Vi ses dernede. Drik rigeligt med vand.

Vent!

Vent!

Tusind tak.

Min kuffert. - Lad den stå!

Jeg sagde jo, han forkludrer alt.

Den springer i luften. Løb!

Paul!

Ngoc Lan!

Jeg tænkte på det, du sagde. Og jeg indså, at du har ret.

er

Og angående spørgsmålet?

var

Tænk bare...

... en dag er alt det her...

Nu måske du forstå lidt, hvordan jeg har det efter overleve tv-kasse.

Når man ved, døden komme snart...

... man se bedre på ting...

Vent. Jeg er tilbage om lidt.

Jeg vil med. Jeg vil se Rosa ny barn.

Gør det i morgen. Det styrter ned.

Skynd dig.

Husk, vi skal se filippinermand og ordne hans arm.

Ja. Hold nu lige op.

Oversat af Lasse Schmidt Dansk Video Tekst