Original subtitles

Lindas ægteskab var nok dødsdømt fra starten.

Hun og Tony blev gift i februar holdt bryllupsrejse under jagten

og var flyttet ind på Bryanstone Square før påske.

Godmorgen.

Tony blev ansat i sin fars bank og sigtede mod en plads i Underhuset.

...har været yderst generøse...

Og sådan blev det.

Sikke en vidunderlig gave.

Kroesigs syntes, Linda var affekteret, excentrisk og ødsel.

Radletts syntes, Tony var et opblæst, grisk fjols.

Du skulle overveje investeringer i Amerika.

Du kunne selv rejse derover, hvis der bliver krig.

Nok er jeg gammel, men jeg kan skyde.

Jeg hader udlandet, og jeg ville aldrig slå mig ned der.

Udlændinge er til at brække sig over.

Kostede halskæden samtlige tusind pund, jeg sendte?

Jeg troede, tanken var at købe én ting, så jeg kunne huske, hvem jeg fik den af.

Nej, du skulle have bedt Tony om at investere dem

eller have brugt dem til at invitere folk, som kunne gavne hans karriere.

Fattigdom findes ikke, kun folk, som er uduelige og dovne.

De eneste færdigheder, som kræves for at overleve, er dem, som genererer penge.

Hvorfor skulle folk, som allerede har masser af penge

afsondre sig fra frisk luft og blå himmel for at tjene endnu flere?

Opfør dig som en voksen.

Men Linda holdt som altid facaden, og jeg vidste ikke meget om det.

Jeg har ikke set Linda i en evighed.

På en måde var det skønt at slippe for hende og al juletumulten.

- Fantastisk. - Kunne De lide den?

Jeg har ikke læst den.

Og at slippe for hjertebanken og mavekneb.

Linda!

Nå ja... "W" kommer efter "V".

Netop.

Det er Dem, der ikke er en "syndig sjæl".

Ja...

Ih, altså... Er boghandler ikke vidunderlige?

Jo.

Det var en lykkelig tid, og jeg blev gift med Alfred Wincham

som underviste på Oxford.

Åh, Alfred!

Vi har været sammen lige siden.

Aldrig været mere sexet...

- Hiv den af. Alfred! - Undskyld.

Vores hjem var det helle fra tumult, som jeg altid havde ønsket mig.

Et øjeblik...

De skal lige lægges sammen.

Krøller...

Jeg elsker digestivekiks.

- Her er så hyggeligt. - Tak.

Tapetet og gardinerne. Hvor finder du det?

Hvor er du heldig, Fanny.

- Det er ikke som Bryanstone Square. - Det er så stort og tomt.

Jeg savner de glade dage og sniksnakken på Alconleigh.

- Da du var der, ville du bare væk. - Jeg ved det.

Jeg venter mig.

- Det gør jeg også! - Nej!

- Gud! Jeg er så tyk. - Jeg er også tyk.

Fanny...!

Det er så ensomt uden dig.

Alle de gyselige vigtige mennesker. Dem er du heldigvis fri for.

De damer...

Jeg kan godt lide Alfred.

Han ser så klog og alvorlig ud.

I får nogle søde børn.

Jeg er virkelig utilpas.

Linda fødte en pige i oktober.

Det var en svær fødsel.

Skat...

Ikke for at skræmme dig, men det var det værste, jeg har oplevet.

- Hvordan klarede mor det seks gange? - Jeg er rædselsslagen.

Davey sammenligner det med en tiltrængt oprydning.

- Hvad skal hun hedde, og hvor er hun? - Hos sygeplejersken. Den hyler.

- Moira, tror jeg. - Ikke Moira. Det må du ikke.

Tonys afdøde søster hed Moira.

Deres gamle barnepige sagde, at søsteren, Marjorie, slog hende med en hammer.

Og så kalder de os uregerlige. Selv ikke far slår folk ihjel.

Men hvordan kan du belemre staklen med navnet Moira?

Ellers kan Kroesigs ikke lide det.

Og det skal de kunne, for jeg kan ikke.

Hvordan kan du sige det? Det kan du umuligt vide endnu.

Vent, til du ser hende.

De må være kusinen, jeg har hørt om. Vil De se den lille?

Lad hellere være.

Bryd Dem ikke om hende. Hun lader, som om hun er så hård.

Den stakkel. Hun må have set sit eget spejlbillede.

Linda er så ung. Det er I begge to, Fanny.

Purunge mødre bliver aldrig opslugt af deres børn.

Svigteren var også for ung til at falde i svime.

Jeg er faldet i svime. Linda lader til at afsky Moira.

Typisk Linda. Hun går altid til yderligheder.

Ingen te til mig, tak.

En ny kur.

Et hvidt måltid og et rødt. Det er så godt for mig.

- Så ingen chokoladekage? - Chokolade er rødt. Det er vel klart?

Hun har været meget syg. Sadie var fortvivlet.

Hun var døden nær to gange. Ifølge lægen vil endnu et barn blive hendes død.

Sig ikke sådan. Jeg kan ikke forestille mig en verden uden Linda.

Han havde ret. Det var utænkeligt.

Hun gør sig bare til.

"Der var også en anden i laden."

- Skal vi vise hende parken? - Hvad?

Skal vi vise Moira parken?

Nej tak. Jeg har allerede set den.

Hvad laver du?

- Jeg læser for de små. - Vås.

Op med dig! For guds skyld. Nu skal vi ud!

Linda sløsede årene bort uden mål og med.

Hun blev en societyskønhed.

Mondæne ynglinge sværmede om hende. Sur, sur, snak, snak.

SMÅSNAKKERNE

Biograf, teater, opera, ballet, middag, souper, natklub

fest og dans, dag og nat. Snak uden ende.

Tak.

Fanny, søde skat, hvad laver du her?

- Du har inviteret mig. - Ja, jeg har.

- Til frokost klokken 12. - Den er ti minutter i.

Jeg blev bange, da jeg hørte fuglekvidder. Jeg har snakket hele natten.

Vi spiser frokost på sengen.

Jeg tror, Linda er dybt ulykkelig, men skjuler det under snak.

En intellektuel baggrund kunne have erstattet snak med kunst og litteratur.

- Giv mig min hund! - Nu er det min.

Giv ham den hund.

Hun burde være blevet dødkedelig, men det er hun ikke endnu.

Naturligvis ikke. Linda er fantastisk.

- Hun er din bedste ven. - Du må ikke skælde mig ud.

Hun behandler det barn afskyeligt. Hun er ladt i stikken hos Kroesigs.

Hun har ikke engang nogen affærer. Sikke et tomt liv.

Hun drysser tiden væk.

Linda tror på kærligheden. En passioneret romantiker.

Løse affærer er ikke hende.

Forhåbentlig er næste uimodståelige fristelse ikke endnu en Bunden.

Hun er ligesom din mor. Og alle hendes var Bunden.

Stakkels Svigter. Hun er vel lykkelig med sin italienske greve?

DEN ITALIENSKE GREVE

- Linda er ikke ligesom min mor. - Tony er dødkedelig. Prøv at forstå hende.

Jeg ringede til Linda, som ville besøge Moira

som nu var syv år og boede hos bedsteforældrene i Surrey.

Tony og Moira er ude at ride. Har I ikke mødt dem?

En lille advarsel. Vi får en frokostgæst, som er en usleben diamant.

Han er lidt af en kommunist. Kvik, men vildfaren.

Søn af en lokal lærer. Det er vigtigt at møde disse venstreorienterede.

Hvis folk som os er flinke imod dem, kan de tæmmes.

Goddag.

Velkommen. Dejligt, De kunne komme.

Ingen kage før frugten.

- Lad hende dog. - Ikke før hun har spist frugten.

- Bare tag et stykke kage. - Nej, Linda.

- Hvad har Deres far skrevet om? - Arbejderens kvaler.

Jeg hader underklassen.

Udyr, som er ude efter mine penge. De kan jo prøve.

Ti stille. Du ville ikke sige sådan, hvis du var vokset op på landet.

- Det burde alle parlamentsmedlemmer være. - Alle har boet på landet. Fjern den mus.

- Surrey er ikke landet. - Din far er ikke en mand af folket.

Han vil ikke have kvinder i Overhuset, ifald de bruger toilettet.

- Folk tror, vi styres af galninge. - Det gør vi også.

USSR, Norge og Mexico er de eneste lande, det er værd at bo i.

Andet er den rene gru. Fascisme i Italien, nazisme i Tyskland, borgerkrig i Spanien

skinsocialisme i Frankrig, undertrykkelse i Afrika, sult i Asien

reaktionære kræfter i Amerika og højreekstremisme her i England.

Ja, Tony kan godt lide Hitler.

Vi har økonomiske interesser og familie i Tyskland.

Hr. Hitler er indtagende. Jeg mødte ham i Berlin.

Jeg fik en køretur i en Mercedes-Benz af Heinrich Himmler.

Den eneste kur er kommunisme.

Kom med hjem til en kop te og mød min far.

De vil kunne lide ham.

Og Linda gik med.

Tilbage sad Kroesigs som høns, der havde set en ræv.

Det var ikke pænt af Linda.

Moira glædede sig til at vise hende hestene.

Hvem er det?

- Hvem? - Der.

Linda kom tidsnok til middagen og så skøn ud.

Christians far er pragtfuld.

Han bor i et lillebitte hus fyldt med bøger.

- Han er himmelsk. - Christian er himmelsk, mener du.

Nej...

Det var så dejligt at tale om en bedre verden.

Når Tony taler om venner og arbejde, er jeg ved at falde i søvn.

Fanny...

Se ikke så bekymret ud. Det er ikke sex. Det er fælles tanker.

Åbn nu vinduet. Han kan falde ned og slå sig ihjel.

- Det går galt. Du tænker dig ikke om. - Du tænker for meget.

- Luk ham ind, ellers gør jeg det. - Du kan lige prøve.

- Du må trække en grænse. - Jeg vil have mere.

- Tro på noget andet end kærlighed. - Hvad andet er der?

Lad os bekæmpe fascisterne.

Jeg tager lige tøj på.

Linda var en plukkemoden blomme. Træet var blevet rystet.

De sender kondenseret mælk...

Hun blæste på den smule pli, hun havde lært.

...arbejderne i Sovjet.

Hun blev hårdnakket kommunist og kedede alle til døde.

Omsider, og til Kroesigs store lettelse

flyttede hun ind hos Christian, og Tony søgte om skilsmisse.

Skilsmisse?

Et hårdt slag for moster og onkel.

Du kan ikke komme her. Dine søstre må ikke se dig, og nu vil ingen have dem.

En utro kvinde er det mest afskyelige, der findes.

- Du svigtede lille Moira alt for let. - Hun har det i blodet.

Den yngste var begyndt i børnehave. Det blev fejret med morgenmad i haven.

Ingen andre end os før klokken fire. Fred.

Se roserne. Er det ikke himmelsk, vores lille liv?

Jo...

Eller...?

Jo, men lad være med at bruge marmeladeskeen til syltetøjet.

Fanny, søde!

Du må ikke være sur på mig mere.

Jeg dør, hvis jeg ikke får noget at drikke.

Uha.

Livet var så tomt.

Det er ikke rimeligt at skulle være ulykkelig resten af livet.

Selvfølgelig skal du ikke være det.

- Hvordan er dit liv? - Jeg er kommunist. Det er vi begge.

Christians lejlighed er meget lille. Gudskelov, for jeg står for rengøringen.

Og jeg duer ikke til det.

Bare ovnen. Ikke sært, at nogle stikker hovedet derind i ren fortvivlelse.

Må jeg tage en til?

Hvad siger Tony?

Han er godt tilfreds.

Nu kan han gifte sig med elskerinden uden at lave skandale i partiet.

- Hvem er hun? - Pixie Townsend.

Du kender typen. Ungt ansigt og hvidt hår, der er tonet blåt.

Min diametrale modsætning, men hun bor tæt på og forguder Moira.

Hun overgår mig i konservatisme og golf.

Jeg så hende vist.

Ja...

Nu, jeg kender til hendes eksistens, slipper jeg for dårlig samvittighed.

Når jeg er utro, er det afskyeligt, men Tony bliver ikke straffet.

Sig noget.

Ingen har glæde af din ulykke, især ikke Moira.

Det vigtigste er, at børnene har det godt.

Nu kan du blive lykkelig med Christian. Det var aldrig sket med Tony.

Ja, ja, ja, han er himmelsk.

- Hvordan er han? - Du aner ikke, hvor enestående han er.

Han er uafhængig af andre mennesker. Han går kun op i idéer.

Det er skønt at få en snak.

Jeg savner det virkelig. Kammeraterne holder bare taler hele tiden.

Som altid tog det kun en halv time, før jeg havde tilgivet hende.

- Du kan altid regne med mig. - Det er det eneste, der betyder noget.

Godt, du ikke har skubbet mig væk.

Jeg er fortabt uden dig.

Jeg må gå, men det var...

...dejligt at ses.

- Ja...? - Linda og Christian Talbot.

Man kan knap forlade landet, før hun ligger i med en tvivlsom type.

Jeg må have noget at drikke. Hundene ligeså.

Hun var vældig ulykkelig med Tony.

Ingen troede, at det ville holde, men det her er værre.

Nej, ikke vand, Fanny. Whisky.

Kommunismen gav hende noget at kæmpe for.

Christian er Tonys modsætning, men det er en katastrofe.

Han vil gøre hende ulykkelig. Er hun forelsket i ham?

Ellers går hun samme vej som din mor.

- Det ville være skrækkeligt. - Linda er ikke som min mor.

Hun kan vel være alene i fem minutter.

Jeg kender Christian. Han går gennem verden uden at knytte sig til nogen.

Han ved næppe, Linda er der.

- Det har hun nærmest lige sagt. - Hun har bemærket det? Dum er hun ikke.

- Hvad lever de af? - Næsten ingenting, og på lidt plads.

Matthew har slået hånden af hende. Kroesigs håber, hun kommer til at sulte.

Jaså?

Giv mig hendes adresse.

Kender du mælkeforbruget i Vatikanstaten?

Nej. Nej, det gør jeg ikke. Beklager.

Farvel, Fanny. Jeg ser, hvad jeg kan gøre.

Kom så!

Han gav Linda en lejlighed i et yndigt dukkehus.

På Cheyne Walk, hvor Whistler havde boet.

Huset på Bryanstone Square havde været koldt og pompøst.

Men der var et smukt maleri af en tyk badende kvinde

som lord Merlin havde givet Linda for at genere Kroesigs.

Billedet pyntede på Cheyne Walk.

Det var svært at skelne Themsens reflekser fra Renoirs.

- Flytter Christian ind? - Ja, selvfølgelig.

Men lige nu er jeg fri som fuglen.

Endelig.

"På vej til Hollywood. Bare rolig. Jassy."

Moster og onkel måtte nu håndtere kriser med yderligere to børn.

Hollywood? Hvad?

Hun har da aldrig været filminteresseret.

Jo, Jassy er forelsket i en filmstjerne.

Larry Boon eller Barry Loon... Han er med i den der piratfilm.

Hun skrev og spurgte, om han var gift. Ellers ville hun gifte sig med ham.

Hun fik vel at vide, at han var ugift, og så tog hun af sted.

Godt, hun havde flugtpenge.

Er der mere pølse?

Larry Boon var ikke engang helt, bare en gemen pirat.

- Han er da ikke noget særligt. - Men han er god til at klatre i reb.

Han har en feltspade mage til din.

Måske var det den, der vækkede Jassys følelser.

Hvad laver tumpen? Han burde være beredt på et baghold.

- Kedelig fyr. - Han er da guddommelig.

Udisciplineret og langhåret. Han drikker vel også.

Alder og modgang havde blødgjort onkel Matthew.

Han kaldte ikke længere lord Merlin depraveret

og besøgte gerne hans dejlige hjem.

Bare rolig, kære Matthew. Moti er næsten tam. Ligesom dig.

Hvordan får vi hende hjem? Vi kan ikke sende Linda. Hun er jo ligesådan.

Jassy, du kan ikke gifte dig med en, du lige har mødt.

- Jeg er vildt forelsket. - Det kan man ikke bygge et ægteskab på.

Så falder du hurtigt for en ny og skaber ravage.

Ægteskab er fuldkornsbrød, ikke ambrosia og nektar.

Hvor deprimerende. Du er vel ikke blevet en dødbider?

Jeg kom kun, fordi du lovede ovnstegte kartofler.

- De ser vidunderlige ud. - Lækkert.

- Skal du ikke have rød mad? - Kartofler er røde. Det kan enhver se.

De sprøde.

Strudsefjer er fantastiske.

To dage senere blev Jassy mrs. Larry Boon.

Larry er faktisk af den rette slags.

Han er bedårende, og Jassy bliver vildt lykkelig.

Det er trist at have en sød datter

som så vælger en "bedårende" mand tusindvis af kilometer væk.

Brevet var fra Matt. Han var stukket af fra Eton

for at kæmpe i Den Spanske Borgerkrig.

Moster Sadie blev ude af sig selv. Det gjorde onkel Matthew vist også.

Det er naturligt at ville kæmpe.

Men han viste det ikke.

Men hvorfor vælge en andenrangskrig, når en førsterangs er på vej?

HITLER FORBEREDER INVASION

Det blev en trist jul.

Vidste I, at en havnefoged må hejse orlogsflaget?

Hvad ønsker du dig i julegave?

Måske en pelsstola og sådan en hat med strudsefjer.

Du skal ikke spekulere over nyt tøj. Du er som kongefamilien.

Du ser ens ud i alt.

- Hvorfor er de bedste stukket af? - Det måtte ske.

En far, som hadede udlændinge og nægtede dem en uddannelse.

De eventyrlystne blev nysgerrige.

Men hvorfor blev jeg?

På grund af Svigteren?

Sikkert.

Fred, er jeg et skvat?

Hvad sagde du? Om du er en svigter?

Nej, en som bliver hængende.

Jeg klamrer mig fast.

Glimrende.

Linda blev gift med Christian og inviterede os til nytårsfest.

Hej! Undskyld rodet.

Jeg ville have købt fisk, men vi har ingen penge.

Så der er øl og nogle lækre kiks.

- Jeg prøvede at ringe... - Telefonen er heldigvis lukket.

Christian ringer og driller nazilederne i Berlin. Regningen bliver tårnhøj.

Det var meget nemmere at være konservativ.

Kommunister kan ikke finde ud af at holde ting rene.

Jeg savnede dig til jul.

I lige måde.

Jeg ville være fortabt uden dig. Jeg er virkelig familiens sorte får.

Ved du hvad?

- Jeg har fået arbejde. - Hvor?

- I en boghandel. - Hvad?

Jeg har ikke læst mange bøger, men dem, jeg har læst, var gode.

Du burde arbejde i en boghandel.

Det er dig, der er uddannet og intellektuel.

Men du har travlt med vigtige ting. Åh, skat!

Hvor spændende.

- Jeg bliver vanvittig. - Det går galt. Ingen forretningssans.

Ja, det er kaotisk, men hendes liv er da spændende.

De er i frontlinjen til det, der sker.

Hungersnød og den slags. Kampen mod fascismen.

Når Kroesigs hører Lindas lange taler

og ser spaniolerne og de røde på Cheyne Walk, tror de endnu mere på fascismen.

Det med boghandlen irriterer mig.

ARBEJDERNES BOGHANDEL

Alfred tog fejl angående Lindas forretningssans.

Hun var i boghandlen fredag og lørdag og forvandlede den fuldstændig.

Snart dukkede småsnakkerne med lord Merlin i spidsen op.

Den her skal du læse.

KAMMERATER MOD SMÅSNAKKERE

Kun Linda har kunnet finde "Froggys lillebror".

Hvad er "Froggys lillebror"?

Den gribende historie om syvårige Froggy

som tager sig af sin lillebror, Benny, efter forældrenes død.

Den handler om broderkærlighed og kammeratskab.

Jeg var en bogorm.

Det var Englands eneste røde boghandel, som havde overskud og fik en medalje.

Tillykke, kammerat Linda.

Hunden har bylder, vasketøjet er blevet ødelagt, og Kathy stjal fra spisekammeret.

Sikke en uge.

Kender De følelsen af at ligge i en kuffert og være ved at kvæles?

KEDELIG LÆRERHUSTRU

Hvabehar?

D'herrer... Nyd portvinen.

- Det er din mor. - Skat! Jeg tog det forkerte tog.

Uha da, er I meget fattige?

Du giftede dig vel ikke af kærlighed?

Den, der opfandt kærligheden, burde skydes.

Se, hvordan det er gået mig.

En død storvildtjæger, en italiensk greve

to viscounter, en græsk poet, og jeg er ikke færdig endnu.

Lærere er ikke jægere og grever.

Få dig en god pels. Mere behøves ikke, og man tager den sjældent af.

Og spild ikke penge på undertøj. Intet er mere dumt.

Har I gode venner, når nu huset er så lille?

Næ. Oxford lader til kun at være for mænd i cølibat.

Hustruer er overflødige.

Hvorfor skal en intellektuel værtinde forlade sit eget selskab

så mændene kan snakke og drikke god portvin?

- Hvor er Linda Radlett? - Hun stak af med Christian Talbot.

- Hun arbejder i en kommunistisk boghandel. - Bare han er bedre end Tony.

Men det er de sjældent.

Er en boghandel ikke mere din stil?

Jo.

Hvis jeg ikke havde alle de børn.

Kan du ikke overlade dem til Emily?

- Du synes, hun skal passe alle børn. - Børn må ikke stå i vejen for ens liv.

- Mener du mig? - Nej da.

- Du mener mig. - Du var ikke i vejen.

Selvfølgelig ikke. Jeg har haft et vidunderligt liv.

Hej, søde. Vi har kun et øjeblik. Kan du vinke farvel ved toget i morgen?

Francos fascister har fordrevet 500.000 cataloniere. Christian er ved grænsen.

Jeg er hunderæd. Jeg har aldrig været i udlandet.

- Du har vel dine smykker i banken? - Du ved godt, jeg ikke har nogen.

Tænk at sove alene i et tog.

Udlændinge hopper gerne i kanen med vildfremmede.

Det ville være dejligt.

Gid du skulle med.

Du kan måske stikke af fra alt og alle og slippe for følgerne

men nogle af os må tage os af mænd og børn.

Jeg står af.

- Hvorfor er du sur? - Har du sagt farvel til Moira?

Ja. Det har jeg faktisk.

Hun vil kun have Pixie Townsend. Hun kan ikke lide mig.

Kan du lide mig? Ligner Moira og jeg ikke hinanden?

Fanny! Du er spændende og intelligent...

Det er en ret ikke at kunne lide sine børn.

Ikke et ord mere om Moira.

Jeg siger altid, at du ikke er som min mor, men det er du!

Hold op.

Jeg skal gøre nytte. Jeg skal ud i verden som Odysseus.

- Du er ikke Odysseus. - Du må ikke svigte mig.

- Jeg er fortabt uden dig. - Du rejser alligevel.

Vi sås ikke i et år.

Hun var blevet så oprevet, at hun sov hele vejen gennem Europa.

PERPIGNAN, FRANKRIG 1938

Hej.

Et skib skal tage 6000 cataloniere.

Franskmændene holder dem indespærret som kvæg. De skal videre til Mexico.

Familierne skal genforenes, inden de går ombord.

Linda...

Det er Lavender. Hun er en rigtig arbejdshest.

- Linda! - Lavender.

Hvor pudsigt. Hvor er jeg glad for at se dig.

Lavender!

Det er Randolph Pine, en stor hjælp på kontoret.

Har du ikke siddet i min seng men en flok andre festglade unge mænd?

Jo. Velkommen, kammerat.

- Uha, hvor er alle blevet alvorlige. - Verden er blevet alvorlig.

Ja, hvad kan jeg gøre? Jeg vil gøre nytte.

- Der er masser at lave. Taler du spansk? - Nej.

- Det lærer du hurtigt. - Næppe.

Måske kan du hjælpe med børnene.

- Hvad ved du om barnepleje? - Ingenting, er jeg bange for.

- Jeg var en håbløs mor. - Hun kan fordele kahytter.

Ja, det kan jeg.

- Første, andet, tredje dæk. 1. Klasse. - Hvem får hvilke kahytter?

Se det som en demokratisk republik. Gode kahytter til familier med små børn.

- Lavender, der er telefon. - Ellers gør du, som du vil.

I nogle uger kørte Linda frem og tilbage mellem mande- og kvindelejrene

mens de ventede på at blive sejlet til en tryggere fremtid.

Hun kom til at elske Europas landskaber.

Dem, Matthew havde nedgjort i hendes barndom.

Da hun ikke talte spansk eller havde forstand på børn

sad hun bare og ventede.

Goddag.

Goddag.

Hvad venter du på?

På at gøre nytte, tror jeg.

Er du ensom?

Måske... Efterlod du din kæreste?

Jeg efterlod mange kærester.

Men jeg savner min ven. Min bedste ven.

Hun er i Barcelona.

Bevæbnede.

Ja. Sammen var vi meget modige.

Spild ikke tiden på at gøre nytte.

Tiden er dyrebar, og vi har måske ikke så meget tilbage.

Enden er nær.

Min bedste ven.

Hun ser sød ud.

Ja.

- Venner. - Venner.

"Vatikan" kommer fra etruskisk.

Den laver rande.

"Vatica" eller "vaticum" betyder have.

Så kom dagen, hvor familierne blev forenet og begyndte rejsen til Mexico.

Kvinder og børn tog imod mændene på kajen.

De var blevet skilt ad i Spanien og troede aldrig, de ville ses igen.

- Føler du dig aldrig ensom, Christian? - Ensomhed er en luksus.

Med tre måltider om dagen og tag over hovedet kan man ikke klage.

Matt?

Matt!

Undskyld.

Matt...! Undskyld.

Hej, Linda.

Er du vanvittig?

Min bror kæmper i Spanien.

Du ser ti år ældre ud. Du er blevet voksen.

Jeg vidste ikke, du var her.

Jeg har set dig, men jeg ville ikke sendes hjem.

- Hver er du tynd. Mangler du noget? - Ja, cigaretter og et par krimier.

Du må hjem, når den rigtige krig starter. Det ved du godt, ikke?

Jeg har aldrig været mere lykkelig. Kampen mod fascismen giver mening.

Og udlandet er det eneste sted, der er noget ved.

Viva España!

De ser aldrig Spanien igen.

Farvel!

Havde du et system, da du fordelte kahytterne?

Jeg gav de bedste til dem, hvor der stod "labrador" på kortet.

Jeg havde en som barn, og den var bare så sød.

Det forklarer sagen. "Labrador" på spansk betyder arbejder.

Landbrugsmedhjælperne fik luksuskahytter, de intellektuelle dækket.

- Flot, Linda. - Så kan de lære det. Jeg fanger Christian.

Han var sådan en sød labrador, ikke?

Jo. Men hvis du vil have et kæledyr, hvad så med en igle?

Kan de holde af en?

De tænker kun på vejret og går ikke op i mennesker.

Hun huskede ikke, om det gik hende på, at Christian var faldet for Lavender.

Dejlig parfume, Linda. "Après l'Ondée"?

Ja...

Men hendes stolthed var såret.

"Christian, jeg forlader dig og rejser hjem. Vær sød at tage dig godt af Matt.

PS. Jeg ved, at du foretrækker...

...seriøse, veluddannede kvinder.

Og især Lavender."

- Hallo, Fanny, er du der? - Linda?

Fanny...

Mit liv har været mislykket.

Man kan ikke altid gøre nytte, men jeg kan ingenting.

Hvorfor gik jeg fra Tony? Og Moira. Det var jo min pligt.

Hvorfor kan jeg ikke være pålidelig som Lavender og Pixie Townsend og dig?

Jeg tænker hele tiden på din mor. Er jeg en svigter?

- Jeg vil dø. - Linda, hvor er du?

Jeg er færdig med mænd. De er ikke svaret. De udfylder ikke tomrummet.

Toget til Paris går nu. Pengene slipper op. Jeg elsker dig.

Jeg er fortabt uden dig. Du er det eneste gode i mit liv.

- Vi ses snart. Savner dig helt vildt. - Helt vildt.

- Du er i godt humør. - Linda kommer hjem.

Dejligt.

Bonjour. Billetten... Værsgo.

Billetten til London er udløbet.

Den var gyldig i går, ikke i dag.

Jeg har ikke råd til en ny billet. Kan De ikke gøre en undtagelse?

Jeg skal hjem. Min veninde bliver frygtelig bekymret.

Hvorfor lyttede jeg ikke til min far?

Hvorfor skulle jeg absolut til det fordømte udland?

Jeg er datter af en meget vigtig britisk adelsmand.

Hvis De vil giv mig en sprøjte og sende mig til Buenos Aires, så tro om.

Man skal ikke være Sherlock Holmes for at se, at De er engelsk.

Franske kvinder sidder ikke og græder på en kuffert tidligt om morgenen.

Lad os spise frokost.

Men først skal De have et bad, lidt hvile og et koldt kompres i ansigtet.

Værsgo.

Undskyld, jeg ikke kører Dem til Ritz.

Jeg tror, Montalembert passer bedre til Deres humør.

Følg damen op på værelset og sørg for, hun får morgenmad.

- Selvfølgelig. - Tak.

Jeg henter Dem lidt i et, og så går vi ud og spiser frokost.

Farvel så længe.

Mademoiselle.

- Hallo, hallo. - Ja?

De lader mig vente. Det er et godt tegn.

Tegn på hvad?

Det er et godt varsel om vores affære. At den bliver lang og lykkelig.

Vi skal ikke have en affære.

Så skal jeg ikke have frokost.

Jeg går direkte til banegården.

Vær nu ikke så engelsk. Må jeg spørge, hvad De hedder?

Linda.

Linda? Sikke et smukt navn.

Jeg venter i lobbyen, Linda.

Tekster: Kirsten Hansen Medietekst Danmark