Original subtitles

Jeg sagde jo, at man ikke dør af bombeangreb.

Sengen røg bare gennem gulvet, og vi slap uden en skramme.

Linda Radlett var ikke bare min yndlingskusine.

I mange år var hun også mit yndlingsmenneske.

MIG

Hav ikke ondt af mig, Fanny.

Jeg har fået fem måneders perfekt, fuldkommen lykke.

Det kan meget få vist sige efter et langt liv.

Meget få.

Da vi drejede af mod Alconleigh

funderede jeg på, om Lindas fem måneders lykke

opvejede de øvrige 29 års kaos og forvirring.

Men sådan tænkte jeg ofte om Linda.

Det føles som jul at komme hjem.

Ja.

Siden jeg var lille, var jeg blevet sendt på juleferie hos Linda

i et stort, grimt nordvendt hus på en bakke i Oxfordshire.

De fleste jule havde et voldeligt indslag.

Da Lindas pony lagde sig på hende i en bæk og nær druknede hende.

Da hun prøvede at tage sit liv

for at blive genforenet med en stinkende gammel hund

som onkel Matthew havde aflivet.

Da hun fortalte nabopigerne, hvordan børn blev til.

Det gav en ordentlig dragt prygl...

...og frokost alene i to uger. Linda hadede ensomhed.

Hun var et vildt og nervøst væsen, fuld af passion og længsel.

Men den jul, jeg husker bedst, var, da vi var 17 år

og Linda besluttede, at nu skulle livet begynde.

JULEN 1927

Jeg snublede ind i spisesalen, hvor Lindas mor, moster Sadie

drak te med børnene foran den åbne kamin.

Over den hang feltspaden, som onkel Matthew dræbte otte tyskere med

da de krøb ud af et beskyttelsesrum i 1915.

ONKEL MATTHEW

Lindas far, onkel Matthew, kendte ingen middelvej.

Han enten elskede eller hadede. Og generelt hadede han.

Jeg hader tyskersvin, frøædere, amerikanere, katolikker

og alle andre udlændinge! Men mest af alt hader jeg børn.

Han havde fire smukke blodhunde, som han hver jul jagede sine børn med

og et par kvægpiske, han knaldede med om morgenen.

Havde de været fattige, var han røget i fængsel

for at slå dem og nægte dem skolegang.

Onkel Matthew afskyede uddannede hunkønsvæsner, og særligt mig.

Fanny! Fanny!

Du er kommet.

Kom og få te. Hvordan gik turen? Sæt dig på Jassys plads.

Linda var som altid den gladeste, men ville ikke vise det.

Linda, Fanny er her.

- En kop te? - Ja tak.

Hej.

Hvor er din mus?

- Hun fik ondt i ryggen og døde. - Havde du redet på den?

Ingen græd så meget og ofte.

Den døde vel af en urinvejsinfektion.

Hvad som helst, særligt noget med dyr, udløste det.

Hendes følelser var usædvanligt stærke.

Hun elskede eller hadede, lo eller græd. Hun levede i en verden af superlativer.

ÆDLINGSSKABET

Linda var formand i den hemmelige klub, Ædlingsselskabet.

Hovedkvarteret var et linnedskab.

- Seks. - Ni. Godt.

Og trekvart. Flot.

Den døde mus blev hurtigt glemt.

...mindre end sidste år.

Hals, mave... En...

Syv og en tredjedel.

Jeg vinder arme, øjne, midje og håndled. Du vinder barm.

- Jeg hader barm. - Bønder elsker barme.

Vi var forelskede i folk, vi aldrig havde mødt.

Jeg i en fed, rødmosset bonde, som indimellem kørte gennem byen

og Linda i prinsen af Wales.

Hvorfor kan prinsen og bonden ikke komme til Louisas bal?

Fordi Matthew ikke lukker nogen attraktive mænd ind i huset.

Der skulle være debutantbal for Lindas storesøster, Louisa.

Vi er fanget. Vort eneste håb er, at prinsens automobil bryder sammen:

"Hør... Hvem er den smukke unge dame? Hende vil jeg giftes med."

"Ikke på vilkår! Hun er låst inde."

"Jeg har dræbt 15 tyskere og kan også dræbe Dem."

"Han må have Deres datter. Hans lykke står på spil og derfor også Englands."

Allerede dengang var Lindas fantasier mere ambitiøse og farlige end mine.

- Jeg vil sidde hos Fanny. - Jeg håber, det er vigtigt, Linda.

- Her er varmt som i moders skød. - Men rarere end i min mors skød.

Det er unfair, at du har syndige forældre.

- Så du søger synd og utroskab? - Nej, sand kærlighed.

Den, man kun møder én gang, og som varer evigt.

Det, jeg vil fortælle klubben i dag, har særlig interesse for...

...Fanny.

Moster Emily er blevet forlovet.

- Nej. - Jeg har beviser.

"Kære søster Sadie.

Fortæl ikke børnene om vor forlovelse.

Kaptajnen og jeg kommer sent juleaften og bliver selvfølgelig til Louisas fest.

Kærlige hilsner, Emily...

- Hvorfor vil hun giftes? - Hun kan ikke elske en på 40.

- Ældgammel. - Måske forelsker han sig i Fanny.

Moster Emily havde opfostret mig. Det havde altid kun været os to.

Moster Sadie havde to søstre: Min mor og moster Emily.

Som 19-årig følte min mor sig for smuk og glad til være bebyrdet med et barn

og forlod min far og gav mig til moster Emily.

Min impulsive mor stak efterfølgende af med så mange mænd

at hun af familie og venner blev kaldt "Svigteren".

SVIGTEREN

Værsgo, skat.

Nu og da dukkede hun op som en komet og overøste mig med gaver

og jeg længtes efter at blive trukket med i hendes ildhale.

Men hun forsvandt altid med en ny mand.

Inderst inde vidste jeg, jeg var heldig at have pålidelige, rare moster Emily.

Kom nu, Fanny. Få tøj på, dit smøl.

Familien Radlett elskede dyr. Men mest af alt elskede de rævejagt.

Af sted!

Puds ham!

STALDKARLEN JOSH

Hvor jager Deres mor i julen?

Hun er i Paris, Josh.

Aldrig har jeg set et menneske ride som hendes nåde.

Og De skrumpler rundt på den sadel.

Men frøken Linda rider fantastisk som Deres mor.

Hvorfor er det godt? Mor er jo syndig.

Der kommer Fanny.

- Må jeg præsentere kaptajn Warbeck. - Bare sig Davey.

KAPTAJN DAVID WARBECK ALIAS DAVEY

Han så anderledes ud med tøj på.

Du må finde det er meget spøjst, at vi gamle gifter os.

Selvfølgelig ikke.

Kaptajn David Warbeck...

Han er ikke militærtypen.

- Eller ægtemandstypen. - Han dræber næppe tyskere med en spade.

Matthew er skræmmende, og jeg misbilliger ham...

...men han står for engelsk mandighed.

- Vær ikke trist. - Det har altid kun været mig og Emily.

Du har jo kedelige mig.

Vidste du, at ænder kun kan kopulere i rindende vand?

- Nej. - Held og lykke til dem.

Moster Emily kopulerede i nat.

De lå sammenslyngede, da jeg gik derind i morges.

Er det rigtigt? Du godeste. Hvordan? Vis mig det.

- Du er besat af sex. - Det er rigtigt.

Jeg onanerer, når jeg tænker på Lady Jane Grey... og det gør jeg konstant.

Davey, du er en kvik fyr.

Han siger, at saltbøsserne fra Karl 2.s tid, som vi troede, vi havde haft i 300 år

er værdiløse georgianske efterligninger.

Børn, I er så heldige at være i familie med den her usædvanlige fyr.

Ja, han er en fantastisk ædling.

Øh...

Vi har et ædlingsselskab. Medlemmer kaldes ædlinge, fjender ikke-ædlinge.

Det føles ædelt at være ædling.

Davey... Du kan måske tale alvor med Emily om uddannelse af piger.

Det har absolut ikke gjort Fanny gavn.

Hun har fået et frygteligt sprog i den skole.

Sandsynligvis.

Forfærdelige ord, som "kaminhylde" og "brevpapir".

Stakkels ægtemand, hvis hun finder en.

Mange mænd vil irriteres mere over en kone, som ikke kender Georg 3.

Eller som aldrig har levet et normalt liv uden for slægtsgodset.

De har alt, de får brug for her:

Kirke, stald, tennisbane. Hvorfor skulle de ville herfra?

Man behøver ikke et rædsomt middelklassested for at lære om Georg 3.

Hvem var han, Fanny?

Han var konge.

Og han blev vanvittig og...

Særdeles oplysende.

Det er virkelig værd at miste al kvindelig charme for at lære det.

Lår som portstopler på grund af hockey og den værste kvindelige rytter, jeg har set.

Linda, du er gudskelov helt uskolet. Hvad ved du om Georg 3.?

Han var søn af stakkels Fred.

Og så var han far til Beau Brummells fede ven. Og så var han vankelmodig.

"Hans højheds hund fra Kew jeg er, men sig mig, hvis hund har vi her?"

Hvor sødt.

Og Fanny har ikke lår som portstolper. De er perfekte.

- Jeg ville gerne gå i skole. - Hold mund.

Matthew holder sine døtre fanget.

Men de får forsonet bundløs uvidenhed med charme, livfuldhed

og små brudstykker af viden. Du er heldig, du ikke er som Linda.

Hun mangler al disciplin og kan nemt mislykkes. Hun minder om Svigteren.

- Jeg ønsker ikke, at hun mislykkes. - Nej.

Du må aldrig forlade mig.

Nej, jeg skal jo giftes med prinsen af Wales.

Jeg skal have et slæb på 12 meter og 12 brudepiger, og du får hæderspladsen.

- Så bliver du lykkelig. Hvad med mig? - Du skal være hos mig.

Du skal snakke og bade som altid.

Og være klog og kløgtig og sjov og rar. Alt det bedste, der findes.

Jeg er fortabt uden dig.

- Hvad hvis du dør? - Jeg dør ikke.

Jeg er ikke typen.

Elskede Linda. Jeg vil hive dig ud herfra for altid

og kopulere med dig i rindende vand som en and. Du vil føle dig så levende.

Vi vil ikke have fremmede, som griser.

Så bliver din ældste datters debutantbal uden mænd.

Hold mund, der er staldkarlen Josh!

Mine venner i Overhuset kommer gerne, hvis jeg lover dem en jagt.

Trods sin mistro mod fremmede kunne han ikke forhindre Louisas bal.

Som lovet blev dansekavalererne onkel Matthews venner fra Overhuset.

Og staldkarlen Josh.

Av!

- Undskyld. - Alt forladt.

- De er meget tålmodig. - Tak.

Alle er så små...

...og grimme...og gamle...

...og grimme.

Aftenen blev reddet af en gæst, som ankom sent:

Alconleighs nærmeste nabo.

Lord Merlin var kunstner, musiker og de unges beskytter.

Føj for pokker.

Han havde to whippet'er med diamanthalsbånd...

...og et teater i parken, hvor han arrangerede dadastykker og jazzpoesi.

Onkel Matthew foragtede ham.

En mand med en kam?

Davey...

- Jeg kan præsentere dig, hvis du ønsker. - Nej, Davey.

Vores kjoler er for grimme.

- Jeg går i linnedskabet. - Også jeg.

DE SYNDIGE SJÆLE

Nu afstår jeg fra prinsen.

Jeg vil være en af de syndige sjæle omkring Merlin.

Merlins venner tilhører mere min mors omgangskreds.

De er så smukke og sofistikerede.

Længes du ikke bare efter at have sådan et spændende liv?

- Jeg vil gerne kigge på spændende ting. - Hvis der bare var noget spændende.

Dig.

Du er spændende.

Det er du.

Det er vi.

Vi gør alt sammen.

Jeg var fortabt uden dig.

Men lord Merlins korte besøg gjorde bare murene omkring Linda endnu højere.

Handlingslammet af længsel efter liv og kærlighed lå hun bare og ventede.

- Hvad er klokken? - Gæt.

- Kvart i seks? - Bedre.

- Seks? - Ikke helt.

- Fem i? - Ja!

Der er så lang tid, til vi debuterer. Så længe lever jeg ikke.

"Så længe kvinden tænker på en mand, har ingen noget imod, at hun tænker."

- Det siger Virginia Woolf. - Godt, for jeg tænker kun på mænd.

- Måske fordi du ikke har gået i skole. - Eller fordi alt andet er kedeligt.

Hvad vil du egentlig?

Jeg vil væk og have det sjovt, gå i højhælede sko...

...gå i biografen, dyrke sex, blive tilbedt af en mand og elsket.

Hvad vil du?

Handler livet kun om kærlighed?

Ja!

Louisas bal fik et uventet efterspil.

Hvorfor vil du giftes med en olding?

Han har jo tabt halvdelen af håret.

- Han er kun 45. - Og du er 18.

Var han en hund, skulle han aflives.

Jeg er lykkelig for første gang. Jeg slipper væk. Og du er fanget her, Linda.

Du må jage og lufte hunde med far. Sådan er det at være yndlingen.

- Er du ikke for gammel til at sidde her? - Nej.

Jeg skal forresten ikke have brudepiger.

- Så glem jeres kjoler. - Hvad?

Jeg skal ikke overstråles på min bryllupsdag.

- Ingen brudepiger? - Nej.

Du kommer til af se så dum ud bagfra.

Linda var meget jaloux.

Skal vi køre, far?

Hun ligner den ældste og grimmeste af Brontë-søstrene.

Men Linda havde gladeligt byttet med Louisa.

Selv om det betød et liv med John Fort-William.

Jeg vil dø! Hvis ikke livet begynder lige nu, vil jeg dø!

- Skub mig! - Kom nu ned, Linda. Der er langt ned.

Hvis bare det ikke var så svært.

Det er svært nok at dræbe kaniner.

Det er tølperen Merlin. Jeg vil ikke have hans sortsmudskervenner i huset!

Han har vist også frøædere. De kommer ikke ind!

Hallo, Merlin. Ja, frokost lyder herligt.

- Hvad er det for fugle? - Almindelige duer.

Men farven?

Jeg farver dem hvert år. Og tørrer dem i linnedskabet.

- Er det ikke grusomt? - Nej, de elsker det. De føler sig fine.

- Men øjnene? - Dem lærer de at lukke.

Du er vist glad for mine fjollede, romantiske Watteau-malerier.

Kærlighed er ikke fjollet. Det er min religion.

- Er det? - Hun tænker ikke på andet. Bekymrende.

Gertie...

Beklager.

Jeg prøver at sige til pigerne, at de skal tænke på det praktiske.

De skal skrive ned, hvordan man holder hus for 200 pund om året.

Men så bruger Linda 199 pund på blomster.

Hvad studerer I?

Intet.

Far siger, at piger får tykke lår af hockey i skolen, men Fannys er perfekte.

Nej, nej, nej. Linda...

Du skal uddanne dig.

Det har jeg sagt, men hun lytter ikke.

Du er stærkt romantisk anlagt.

Det giver problemer.

Jeg vil stærkt råde dig til at udvikle din intellektuelle side.

Selv om jeg frygter...

...at det allerede er for sent.

Kom så.

En stund fulgte Linda hans råd

og fandt trøst i bøger i stedet for jagt på kærlighed.

Men til sidst og uundgåeligt

blev minutterne til timer, timerne til uger og ugerne til måneder...

...og det umulige skete.

Vi havde nået barndommens gyldne mål:

Vi var blevet voksne.

Må jeg have lov?

Ja.

Tony Kroesig gik på Oxford og var medlem af Bullingdon.

En fortræffelig ung mand med smukke heste og tøj.

Han havde en pompøsitet, som Linda aldrig havde mødt før.

Her er frygtelig mudret. Jeg håber, jeres chauffør kan parkere en Rolls-Royce.

Og hun fandt den ikke utiltalende.

Hvem er det afskum, Linda danser med?

Kroesig, søn af nationalbankdirektøren.

Kroesig?

Du godeste. Skal man nu have et ægte tyskersvin i huset?

Hids dig nu ikke op. Kroesigs er ikke tyskersvin

men en bankierslægt, som har boet her i generationer.

En gang tyskersvin, altid tyskersvin. Du godeste.

Ved han, jeg har en spade, jeg dræbte hans landsmænd med?

Næppe.

Jeg har jo sagt, at Merlin ville få udlændinge hertil

men tænk, at han prakker os en tysker på.

Nej, stakkels kanin.

Det var det eneste romantiske, Tony nogensinde gjorde.

Tony tog tilbage til Oxford, og Linda ventede ved telefonen.

Hvis den går op... ringer han i morgen.

Hvis den går op... kommer han til jagten.

Hvis den går op, tænker han på mig lige nu.

Hallo.

Hallo, er det Linda? Det er Tony Kroesig.

Hej, Tony.

Skal vi spise frokost på torsdag kl. 13?

Far lader os ikke møde unge mænd uden anstandsdame. Vi må slet ikke gå ud.

Gør han ikke? Er du ikke for gammel til det. Men tag din kusine med.

Så siger vi det. Herligt.

- Farvel. - Farvel.

- Matthew kvæler dig. - Jeg dør alligevel, hvis jeg ikke går.

Vi skal flygte fra borgen.

Vi kunne kun finde på én måde at flygte på.

En kedelig pige ved navn Lavender Davis

boede i nærheden med sine kedelige forældre.

En sjælden gang imellem blev Linda sendt derover til frokost.

Og hun kørte selv i Sadies lille bil.

- Hvorfor er I fint klædt på? - Lavender Davis har inviteret på frokost.

- Perkins skal desværre vaske bilen. - Men mor... du forstår ikke.

Der kommer en mand, som har opfostret en grævlingeunge, som jeg så gerne vil se.

Når vi tager til London, har du ikke tid til en grævling.

Grævlinger er natdyr, så du ser den nok ikke.

- Søde Jassy... Lån mig dine flugtpenge. - Hvad? Nej.

Jeg har sparet op, siden jeg var syv. Jeg kan intet og har brug for hver en øre.

Bare så vi kan købe billet til Oxford.

- Jeg betaler tilbage. Det gør Tony. - Jeg kender mænd.

Sidste gang ville du aldrig mere se familien Davis.

Du ville slå Lavender Davis i hovedet med en kølle.

- Det sagde du. - Kom, Fanny. Af sted.

Klokken er jo ikke engang ni. Piger!

Hvor er de alvorlige. Som i en kirke.

Tror du, vi ville være lige så kvikke?

Vi må holde os oven vande.

Jeg vil slet ikke i.

Lad os gøre det. Vi vil se fikse ud.

- Davey siger, man ikke taler om jagt. - Nej, de er jo intellektuelle.

Har I været på jagt?

Ja, vi var ude i går.

- God dag? - Fantastisk. Meget.

Vi fandt sporet med det samme...

Pragtfuldt. Vi havde også en god dag.

Så blev min første hest halt. En skam.

Han har ellers været i fin form.

Så kom de. Det var på tide. Jeg sagde et, ellers er champagnen er drukket.

Tal med ham der. Sig noget begavet.

Goddag. Jeg er fan af Virginia Woolf. Har du læst Orlando?

Du ligner Svigteren, men i en landlig udgave.

Det er min mor.

Næppe. Du er alt for gammel. Er storvildtjægeren stadig aktuel?

Hvorfor har du hår på næsen?

Fanny, er der hår...?

Du slap nådigt.

For kongen.

Der skal bundes. To!

Det her er ikke sjovt.

Jeg føler mig så skyldig, at jeg får mavekneb.

Også jeg. Jeg venter bare på onkel Matthew med pisken.

- Vi må hellere gå. - Ja.

- Skal vi...? - Ja.

- Av. - Jeg går, når du vil.

Så, så. Din stakkel.

Man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen...

...af Wales.

Fanny, hjælp.

Min kærlighed er tredoblet på en eneste dag.

- Men hvorfor? - Jeg elsker ham!

Hvorfor?

Linda...

Linda.

Linda!

Linda!

Jeg har modtaget et telefonopkald.

Jeg fik at vide...

...at nogen har glemt et tørklæde i Tony Kroesigs værelser i Oxford.

Nu ved vi, man ikke kan stole på jer.

Det får konsekvenser. Fanny, du ryger hjem.

Emily må prøve at styre dig, hvis hun kan. Men du bliver med garanti som Svigteren.

- Du kan ikke låse os inde for evigt. - Afbryd ikke.

I gamle dage ville vi kalde Fanny en skøge.

- Jeg ville ikke engang derhen. - Og du, frøken, er værre end Svigteren.

- Tænk lige på det. - Ingen her ligner Svigteren.

Jeg får skylden. Linda fremstår som uskyldig.

- Det er den depraverede Merlins skyld. - Nej.

Han rejser i udlandet, læser bøger og er forfinet.

- Rejser i udlandet? - Og hans hus er rart og varmt.

Ikke en iskold middelalderborg, man kun forlader, når man skal dræbe ting.

Jeg kan ikke sidde med Fanny hele livet!

Du slipper, for hun kommer aldrig igen. Og der bliver ingen London-sæson.

Vi må overvåge dig konstant fremover. Pris dig lykkelig, du slipper for stryg.

Op på jeres værelser. I må ikke tale sammen, før Fanny rejser.

Ingen vil heldigvis have dem med det rædsomme hår.

- Farvel, Fanny. - Farvel, Linda.

- Hvor uheldigt, at vi er os. - Selvfølgelig fik vi en London-sæson.

Vi oplevede endelige den engelske overklasses pubertetsritual.

Herligt at være os.

Vi indtrådte i selskabslivet, 18 år gamle og klar til en mand.

Kommer du i Skotland?

- Kan du lide natklubber? - Er du rejst langt?

Vi mødtes hos William Stoner. Husker du det ikke?

Nej...

Men Linda drømte stadig om Tony... og Tony var væk.

Hvad skal det nytte? Jeg er gået glip af min eneste chance for lykke.

Jeg bliver en sur, indtørret, tandløs gammel pebermø

og dør i et hul.

Også jeg. Vi får i det mindste hinanden at savle på.

Hej, Linda.

- Jeg har ledt efter dig overalt. - Har du?

- Skal jeg vise dig balkonen? - Ja.

Hej, skat. Hvor er du vokset.

- Hej, Svigter. - "Mor". Jeg er din mor.

- Var det Linda? - Ja.

Man skal ikke have smukkere venner end en selv. Det er for nedslående.

- Hvem var hun sammen med? - Tony Kroesig.

Tony... Åh. Det holder ikke.

Du skal hilse på min ven Colin. Han er så sød.

Han er her et sted.

- Hvad med storvildtjægeren? - Død. Skudt i hovedet på en safari.

Så trist.

- Du slap da for at svigte ham. - Ja...

Ja, for en gangs skyld. Den første, jeg mistede på respektabel vis.

Fanny, søde... Du er rigtig sjov.

Nu henter jeg den herlige Colin.

Colin, du er himmelsk. Jeg vil tilbringe natten med dig.

Gerne.

Kom, så går vi.

"Skat... Jeg er din mor."

"Skat, jeg er din mor."

Tyskersvinet Kroesig har lige ringet. Han ville tale med dig, Linda.

Jeg bad ham forføje sig. Du skal ikke omgås tyskere.

Det er allerede sket.

Vi er forlovet.

Hvad? Kom her! Hvad...? Kom her!

Hvad sagde du? Hvor vover du? Hvad sagde du?

Hvad laver du? Hun sagde, hun er forlovet.

Ikke kun onkel Matthew var imod forlovelsen.

Tony er som Bunden og Linda som Titania.

Han er forfærdelig. En rædsom ikke-ædling.

- Og intet kan vække hende. - Ikke før det er for sent.

Stakkels Linda.

Hun er stærkt romantisk anlagt. Det er skæbnesvangert for en kvinde.

Men det gør hende også uimodståelig.

De fleste kvinder er heldigvis nøgterne. Ellers ville verden bryde sammen.

Hvad er jeg?

Du er dig selv.

Du klarer dig.

Lord Merlin var modigere end os andre.

- Glæder min forlovelse Dem? - Nej da. Hvorfor gør du det?

- Jeg er forelsket. - Hvorfor tror du det?

Man tror ikke. Man ved.

Vrøvl.

De ved tydeligvis intet om kærlighed. Så hvorfor skal jeg tale med Dem?

Kærlighed er for voksne, som du vil opdage.

Ligesom den intet har med ægteskabet at gøre. Gift du dig bare

men da ikke med en dødbider som Tony Kroesig.

Hvorfor tog De ham så med til min fest?

Han var bare med på et afbud.

Hvorfor kalder Merlin ham en dødbider? Tony ved alt.

Ja, det er lige det. Det gør han.

Eller han tror, han gør.

Den pokkers Merlin.

Jeg begynder at tro, at far hele tiden har haft ret. Han er lidt depraveret.

Ikke sandt?

Jeg er nødt til at gøre Lavender Davis til førstebrudepige. Du bliver nummer to.

Hun er Tonys kusine. Og det var trods alt hende, der førte os sammen.

- Højst uafvidende. - Uafvidende eller vidende, og hvad så?

Kan nogen holde blomsterne?

- Hej, Fanny. - Tag lidt champagne.

- Undskyld. - Det var mig.

- Værsgo. - Tak.

- Tilhører du "de syndige sjæle"? - Det ved jeg ikke. Så du gerne det?

Egentlig ikke.

Fanny...

- Kan vi lige snakke? - Senere. Du skal hilse på alle.

Kom.

Ind.

Hvad synes du? Det er bedre end Louisas, ikke?

Har nogen set Linda? Jeg skal holde min tale.

- Du skal ud og være brud. - Jeg ved det.

Men kan vi ikke blive lidt længere og få snakket?

Dit slæb stikker ud. Man kan se os.

Skat... Jeg var så fast besluttet på at blive voksen

at jeg glemte, vi skal holde op med at være børn.

- Det er jo det. - Kan vi stadig blive tandløse pebermøer?

Nej, du har lige giftet dig.

Jeg føler mig lidt fortabt.

Bliver der ikke flere jule på Alconleigh?

Linda...

Kom straks ud!

Tony skal holde tale.

Der er hun. Når man taler om solen.

Kom nu, min pige.

Jeg elsker dig.

Første gang, jeg mødte Linda

sagde hun, at hun var adelig

datter af en baron, talte flydende fransk...

...og deltog i Bicester-jagten.

Jeg vidste straks, at hun ville giftes med mig.

Alligevel faldt jeg for hende.

Det, der afgjorde handlen, som vi siger i bankverdenen...

Tekster: Lasse Glavind Medietekst Danmark