Original subtitles

Morgenmad, Deres Nåde.

Godmorgen, Deres Nåde.

Morgenavisen, Deres Nåde.

Den lovende parlamentariker sir Robert Chiltern-

-holder i aften sæsonens store bal.

Naturligvis med lady Gertrude, selv prominent i politik.

Parret er et af de mest afholdte i England.

Deres moral er langt højere end udenlandske politikeres.

Men dog. Det vil man aldrig sige om mig, vel, Phipps?

Det håber jeg da ikke.

Det bliver en travl dag. Ingen tid til at dandere den.

- Trist at høre. - Det er ikke Deres skyld, Phipps.

- Ikke denne gang. - Tak, Deres Nåde.

1895 Sæsonen i London

Hvor folk enten leder efter ægtemænd...

...eller gemmer sig for dem.

- Godmorgen, Tommy. - Jeg glæder mig til i aften.

Miss Mabel. Jeg håber, De holder vores sædvanlige aftale, -

- da jeg har noget særligt at fortælle Dem. Goddag, d'Damer.

Når Tommy bliver romantisk, taler han som en læge.

Vi ses i aften.

- Miss Mabel. - Lord Goring.

Lord Goring!

- Godmorgen, grevinde. - Siger De ikke tillykke?

- Tillykke. - Spørg hvorfor.

- Hvorfor? - Jeg agter at gifte mig.

- Jamen dog. Med hvem? - Det vides endnu ikke.

- Godmorgen, Gertrude. - Godmorgen, lady Markby.

Det er min veninde mrs. Cheveley. I bør træffe hinanden.

- Goddag. - Vi har vist truffet hinanden før.

Nå, ja! Gertrude.

Du er gift med Robert Chiltern. Jeg vil gerne træffe din kloge mand.

- Jaså. - Men jeg rejser til Wien på fredag.

Sikke en skam.

- Hun kan vel komme med i aften? - Naturligvis.

- Det ville da være skønt. - Så ses vi i aften.

Mode er det, man selv har på, Phipps.

Det umoderne... er det, de andre har på.

Andre er frygtelige. Man er sit eget bedste selskab.

At elske sig selv er begyndelsen på en livslang romance.

Javel.

Hertugen og hertuginden af Berwick!

Lord Windermere.

Man skriver, at De er den sidste anstændige mand i London.

At De har en god karakter, -

- og at De har givet det politiske liv både ærlighed, integritet...

...en noblere atmosfære og højere idealer.

Man skal ikke tro alt, hvad man læser.

Før i tiden havde vi pinebænken. Nu har vi pressen.

Det gælder skam ikke Deres avis.

Dér skinner sandhedens lys, mens løgnen gemmer sig i skyggen.

Bravo, lady Chiltern. Hører jeg en poesi i Deres tone, -

- som ikke er helt ukendt fra Deres mands gode taler?

Min position i samfundet har ikke noget med min kone at gøre.

Den har alt med hende at gøre.

Det må De skrive straks, for uden hende er jeg ingenting.

Uden hendes kærlighed er jeg ikke noget.

Nå, men en større rokade i regeringen er uundgåelig nu.

Premierministeren forhørte sig om Dem i morges.

- Han frygter nok for sit job. - Lady Markby og mrs. Cheveley.

Havde man blot en ædelsten for hvert stirrende blik...

Det har De da vist.

Kære frue, hvilken overraskelse!

- Dem så jeg sidst i Berlin. - Det er fem år siden nu.

De er yngre og smukkere end nogensinde. Hvordan gør De dog?

Jeg omgås kun charmerende mennesker som Dem.

Denne mrs. Cheveley... hvad ved vi om hende?

Hun er højt på strå i Wien. Hun er en, der betyder noget.

- Bliver De længe i London? - Det afhænger af vejret og maden.

- Og af Deres broder. - Sir Robert er syg for at træffe Dem.

Det er alle. Vore attacheer i Wien er fulde af lovord.

Tak, sir Robert. Sådan indleder man et sandt venskab.

- De har truffet min søster? - Ja.

Min kære, lad mig præsentere dig for grev de Nanjac.

- De har et smukt hjem. - Vi trives her.

- Må jeg se mig omkring? - Følg mig.

Lord Goring.

- Godaften. - Spilder du nu tiden igen?

Du burde passe din seng. I stedet danser du natten væk.

- Godaften, fader. - At du kan holde det ud.

- Folk ævler løs om ingenting. - Jeg ved alt om ingenting.

- Jeg hader paradokser. - Alle er paradokser nu om dage.

- Det gør alt så gennemskueligt. - Forstår du, hvad du selv siger?

Ja, hvis jeg lytter nøje efter.

Indbildske hvalp.

De har vist også nogle dejlige billeder af Corot?

- Hvem siger det? - Baron Arnheim.

- Kendte De ham godt? - Ja. Og De?

Han var noget for sig.

Hans erindringer ville have været interessante.

Lad mig præsentere Dem for Londons dovneste mand.

- Aha, De kender hinanden. - Kan De huske mig, mrs. Cheveley?

- Min hukommelse fejler ikke noget. - Sir Robert, Indiens ambassadør.

Undskyld mig.

Er du slet ikke glad for at se mig, kære Arthur?

Nej, det ville være synd at sige.

Jeg bor på Claridges til på fredag, hvis du vil undgå mig helt.

- Er De stadig ungkarl? - Ja.

- Han er et produkt af Boodles Club. - Han gør den ære.

Jeg har noget at sige Dem, sir Robert.

Jeg er lutter øren.

Det gælder politik og finans. Argentinerkanalen, kort og godt.

Det var dog et kedeligt emne.

Jeg elsker kedelige sager, men jeg hader kedelige mennesker.

De interesserer Dem da ellers for den slags kanalprojekter.

Jo, men Suez gav os også en profitabel rute til Indien.

Argentinerkanalen er vist lidt af et nummer.

- Det er ren, uforfalsket spekulation. - Tro mig, det er et nummer.

Lad os sige tingene rent ud.

De har vel ikke investeret? Det er De for klog til.

- Jeg har investeret stort. - Hvem har dog fået Dem til det?

Vores gamle ven baron Arnheim. Det var det sidste, han sagde.

Kanalens fremtid afhænger selvfølgelig af regeringen...

Og på torsdag skal jeg aflægge rapport i Underhuset.

Der vil jeg kritisere hele ideen på det skarpeste.

Det må De ikke. Både for min og Deres skyld.

- Hvad mener De? - Lad mig være ærlig.

De skal sige, at kanalen er et værdifuldt projekt. Vil De det?

- Det er ikke Deres alvor. - Jo.

- Jeg vil betale Dem godt. - Betale?

De har vel Deres pris, sådan som alle har det.

Nu skal jeg tilkalde en vogn.

De har nok glemt, at De taler til en englænder.

Jeg taler med én, hvis fortid måske ikke er så køn som nutiden.

- Hvad mener De? - Jeg kender årsagen til Deres lykke.

Og jeg har Deres brev.

- Jeg har savnet dig. - Herligt. Jeg vil gerne savnes.

Du er meget selvisk. Og du skjuler det slet ikke.

- Du ved ikke noget. - Resten må være slemt.

Skrækkeligt. Jeg må søge tilflugt i søvnen.

Jeg kan altså godt lide dine fejl. Hver og en.

- Du har glimrende smag. - Vil De danse, miss Mabel?

Med glæde, Tommy.

- Vil De med til koncertlokalet? - Ikke, hvis der er musik.

Det er tysk musik, så det forstår De næppe.

Nå nej.

- Godaften, Gertrude. - Kan du lide politiske selskaber?

Jeg elsker dem. Der taler man aldrig politik.

Det, De taler om, var kun spekulation.

Nej, det var svindel. Skal vi ikke være ærlige?

De kan få brevet tilbage, -

- men De må betale ved at støtte Argentina-projektet.

- Det kan jeg ikke. - De står ved afgrunden, sir Robert.

Hvis De nægter...

...så kunne jeg jo give denne skandale til en avis.

Tænk på pressens skammelige glæde ved at ødelægge Dem.

Tænk på... sir Edward!

Min kære mrs. Cheveley. Jeg håber, vi kan ses igen.

- Jeg elsker kontinentets politik. - Det kan De tro.

Deres forslag er forargeligt.

Ja, det ved jeg godt. Men sådan er det her i livet.

Charmerende hjem. Det var en skøn aften.

Det glæder mig. Også at De mødte min mand.

Selv om jeg undrer mig over, hvad De talte med ham om.

- Deres vogn venter. - Tak. En anden gang, måske.

Godnat.

Følger De mig ud? Nu har vi jo grund til at være allierede.

Naturligvis.

- Giv mig lidt tid. - Nej. Deres støtte for brevet.

Nu om stunder ødelægger en skandale en mand.

Og Deres er en grimmer én. De ville blive buh'Et ud.

Min gud...

- Hvordan kom De ind i mit liv? - Skæbnen.

Der er altid en pris at betale. De skal betale nu.

Nævn et beløb.

End ikke De er rig nok til at købe Deres fortid tilbage.

Dagen i dag duer ikke til at tale alvor. Beklager.

- Hvad mener du? - Sådan er det i sæsonen.

Der taler jeg kun alvor den første tirsdag i måneden. Mellem 12 Og 15.

Jamen, så siger vi tirsdag.

Ja, far, men det skal altså være før middag. Det sagde lægen...

- Du er 36... - Shh! Officielt er jeg kun 32.

- Du er 36, og du mangler en kone. - En kone?

Lidt mat her til morgen, Chiltern?

Vigtige problemer, uden tvivl.

- Hende Cheveley var forbi i går. - Jaså.

Hun ville have mig til at skrive om det Argentina-halløj. Interessant.

- Hun nævnte Dem. - Virkelig?

- Hvad sagde hun så? - Hun berømmede projektet.

- Hun har nok aktier i det. - Hvad sagde hun om mig?

At Deres tale nok ville være en overraskelse.

Har De ændret standpunkt?

Gud ved, hvordan hun er. Hende mrs. Cheveley.

Lille i det.

Hvor skal vi tage hen?

Til Hartlocks og Basildons...

- Eller direkte til Bachelors' Ball? - Gid jeg var dig.

Ja, men du ville jo bare få noget ud af mit liv.

- Du kan jo altid gifte dig. - Jeg kan ikke lide det altid.

Jeg kunne se på hans blik, at han ville gøre det igen.

Stakkels mr. Trafford. Det lyder alvorligt.

Ja, han friede ved højlys dag foran den grimme Akilleus-statue.

Det er virkelig for galt. Politiet burde gribe ind.

Måske appellerer det ikke til en moderne pige som dig, -

- men der er en effektiv måde at stoppe hans frieri på.

- Hvilken? - At acceptere det.

- Nej! - Damer!

- Har du talt med min far? - Skulle jeg det?

Nej.

Han var dum nok til at sige, at jeg skulle lægge mig efter dig.

- Din far har god smag. - Arbejde, ærlighed og en god kone.

Men du har jo taget den sidste gode kone.

- Lige ud af min favn. - Havet er fuldt af fisk.

Jeg vil ikke giftes med en fisk. Jeg ville nok få en gammel ørred.

- Kun min attrå skifter. - Du er så nobel, Gwendolen.

Det må vi have ordnet.

- Du sagde noget andet i går. - På et forkert grundlag.

Eller mangelfuldt. Måske er der noget i projektet.

Hvad mener du? For hvem?

Har det her noget med mrs. Cheveley at gøre?

Robert... Nu fortæller du mig vel sandheden?

Hvorfor spørger du sådan?

Hvorfor svarer du ikke?

Robert, er der i dit liv...

...en hemmelighed eller en tankeløshed?

- Du må fortælle mig det. - Der er intet skjult i min fortid.

Det var det, jeg tænkte, min skat.

Det var en dejlig aften.

Og du ydede en dejlig præstation.

Kostumerne var pragtfulde, men for mig var spillet alt.

Undskyld mig et øjeblik.

Godaften, miss Mabel. Burde De ikke være i seng?

Det siger far altid til mig.

Jeg giver altid gode råd videre. Hvad skal man ellers gøre med dem?

Tak for tilbudet. Men jeg bør nok sige, -

- at rollen som min storebror for tiden udfyldes fint af min storebror.

Og han yder en dejlig præstation.

- De bør snarest gå i seng. - De herser med mig, lord Goring.

Det er modigt af Dem.

Jeg skal ikke i seng foreløbig.

Du har vel tænkt dig at skrive til mrs. Cheveley, ikke?

Og forklare, at du ikke kan støtte det projekt.

Måske skal jeg træffe hende. Det er nok bedst.

Nej, du må aldrig se hende mere. Jeg kender hende fra skoletiden.

Hun har altid været upålidelig.

Hun skal have ren besked.

Du har altid været noget særligt.

Du har altid været et ideal for mig og hele verden.

Det skal du blive ved med.

Claridges Hotel. De skal ikke vente på svar.

Jeg elsker dig, Robert.

Elsk mig.

Elsk mig, Gertrude. Elsk mig for evigt.

Frue...

Er det forretning eller fornøjelse, der bringer Dem tilbage til London?

Jeg har et ærinde hos sir Robert, hvilket selvsagt er en fornøjelse.

Hvorfor er De her i aften? Er De nysgerrig?

- Ja... hvorfor inviterede De mig? - Jeg var selv nysgerrig.

- De har en stærk vilje. - Den er blevet stærkere med årene.

- Det kan være farligt, mrs. Cheveley. - Kald mig dog Laura.

Jeg kan ikke lide det navn. For jeg elskede det engang.

Jeg var så tæt på at blive Laura Goring. Det lød nu godt.

- Vi passede godt sammen. - De var fattig, jeg var rig.

Det passede Dem godt. Men baronen var selvfølgelig endnu rigere.

- Har du tilgivet mig? - Jeg har næsten glemt dig.

Jeg må gå nu. Jeg har en meget vigtig aftale.

Jaså. Ja, jeg skal ikke holde en mand fra hans affærer.

Kom nu, Bunbury. De er en overløber.

Jeg skal ikke giftes... Jeg talte teoretisk om ægteskabet.

- Fri os fra teorier. - Vi er en uddøende race.

Undskyld mig. Tag et spil uden mig.

Nu skal I høre sandheden...

Al denne rigdom og fantastiske luksus...

...er det rene vand.

Hvorimod magt over andre mennesker er det eneste, der er værd at have.

Det er det, jeg kalder magtens filosofi.

Guldets evangelium.

Det næste er spørgsmålet om, hvordan De personligt får magt.

Cigar?

Tak.

Svaret er enkelt. Svaret er information.

Information kan ryste verden.

Og jeg ved, at De kan tilegne Dem den.

- Troede du på ham? - Ja.

Det gør jeg stadigvæk.

Du har aldrig været fattig.

- Du ved ikke, hvad ærgerrighed er. - Fortsæt.

Lord Radley var minister, og baronen vidste, at jeg var hans sekretær.

En aften forlod jeg som vanligt kontoret sidst.

Senere den aften skrev jeg et brev med fortrolig information til baronen.

Det var værdifulde oplysninger om finansieringen af Suezkanalen.

- En regeringshemmelighed... - Netop.

Den lille hændelse tjente baronen trekvart million pund på.

Og du?

Baronen gav mig 110.000 pund.

- Du havde fortjent mere. - Nej.

Jeg fik, hvad jeg ville. Jeg kom i Parlamentet.

Og så mig ikke tilbage.

Skal sådan en ungdomssynd virkelig bruges imod mig nu?

Livet er uretfærdigt. Det er måske godt for mange af os.

Hvad siger Gertrude til alt det her?

Robert?

Man er nødt til at have hemmeligheder for andres koner.

Men man bør ikke have hemmeligheder for ens egen kone.

- De finder altid ud af det. - Hun ville slå hånden af mig.

Jeg kan ikke sige det, men måske kan du.

Du kunne jo tale med hende. Ikke for at fortælle det...

- Bare tale med hende. - Javel.

Gertrude kan være lidt hård i filten.

Du er hendes nærmeste ven, så hvis hun talte lidt med dig...

- Kunne det blødgøre filten lidt. - Det er set før.

- Det var fremragende. - Det glæder mig.

Glimrende tale.

Det er skønt at se dig gå sådan op i kvindepolitik.

Ja...

Desværre kom jeg temmelig sent i seng i går.

Jeg er glad for at se dig. Ja, jeg vil tale med dig om Robert.

- Han virker lidt bekymret. - Ja.

- Har du også bemærket det? - Ja... på en måde.

Det liv, han har valgt, er ret stressende.

Han er tvunget til at gå på kompromis.

Når man én gang har sat sig for at nå et bestemt mål...

Hvis man vil nå bjergets top, må man klatre derop.

- Hvis man vil vade i dyndet... - Ja?

Ja, så må han vade i dyndet.

Det er selvfølgelig generelt. Jeg ved intet om det.

Sådan er det med dine yndlingsemner.

Ja... det er det vist.

Nå, fortsæt bare.

Hvis nu en eller anden offentlig skikkelse såsom min far, Robert...

Hvis han engang havde skrevet et dumt brev...

- Hvad for et brev? - Et brev, der kompromitterede ham.

Altså i teorien.

Der er vist noget, du vil fortælle mig.

Jeg vil bare sige, at hvis du nogensinde er i knibe...

...så skal du komme til mig straks, og så vil jeg gøre alt for at hjælpe.

Lord Goring, du lyder meget alvorlig.

- Det skal ikke ske igen. - Jeg kan godt lide det.

Gertrude, sådan noget må du ikke sige til lord Goring.

Alvor ville misklæde ham. Vær De blot så banal, De kan.

Jeg ville gerne, men det falder mig svært her til morgen. Nu skal jeg gå.

- Kommer du i aften? - Jeg er ikke inviteret.

Det er du nu.

Jeg orker ikke moderne kunst. Kan du ikke gå med Arthur?

Bare han ikke er for alvorlig. Det er ved at blive for meget.

Jeg lover at være helt kedsommelig og upålidelig.

- Jamen, så vil jeg gerne. - Også jeg.

Tak, kære Gertrude.

- Husk nu, hvad jeg sagde. - Ja, men hvorfor sagde du det?

Jeg ved det dårligt selv. Farvel, miss Mabel.

Lord Goring. Hvor groft at gå, netop som jeg kom.

De må være dårligt opdraget. Havde jeg blot opdraget Dem.

- Men det er vel for sent? - Det kan jeg ikke tro.

Jamen...

...så ses vi i aften.

Klokken otte.

- Jah... - Jah...

Kære sir Robert, jeg blev skuffet over Deres brev i aftes.

Mit tilbud interesserer Dem ikke. Fremsatte jeg det ikke godt nok?

Måske en anden gang. Deres Laura Cheveley.

PS. Hvis jeg kommer forbi, vil jeg måske besøge Deres søde kone.

Måske vil sagen interessere hende?

- Vil De ikke sidde, mrs. Cheveley? - Tak.

Jeg har en følelse af, at den megen uddannelse af unge kvinder -

- vil være et anslag mod ægteskabet.

Vi burde uddanne mændene. De har brug for det.

Ja, men det duer jo ikke. Manden kan ikke udvikles meget.

Han er nået så langt, han kan. Ikke særlig langt, vel?

Men moderne kvinder forstår da vist det meste.

Undtagen deres mænd. Dem kan de ikke fatte.

Godt det samme. Det ville ødelægge mangt et hjem.

Selvfølgelig ikke dit, Gertrude. Du har den perfekte mand.

Nu må jeg gå. Jeg kan ikke dandere den her.

Jeg skal dandere den andetsteds, ellers kommer jeg bagud.

Jeg finder selv ud.

I har jo nok mange skoleminder at genopfriske.

- Farvel. - Farvel, min ven.

En dejlig kvinde.

Taler mere og siger mindre end nogen anden, jeg kender.

Jeg ønsker ikke at se Dem her igen. De skal ikke kontakte min mand.

De har ikke ændret Dem spor. Livet har intet lært Dem.

Det har lært mig, at hvis en person én gang har vist sig uærlig, -

- kan det ske igen. Sådan en person bør man undgå.

- Gælder det alle? - Ja, uden undtagelse.

Det gør mig meget ondt.

Tak for sympatien, men jeg ønsker, at De går.

Præk endelig moral, det gør man gerne for dem, man ikke kan lide.

De bryder Dem ikke om mig, og det har altid været gensidigt.

Jeg er kommet for at give Dem et råd.

Jeg har Deres mand i min hule hånd, og han bør gøre, som jeg siger.

Hvor vover De at sidestille Dem med min mand?

Forlad mit hus. De er ikke værdig til at være her.

Et hus betalt med vanære. Deres ønsker opfyldt ved hjælp af svindel.

Spørg ham, om han tjente sin formue på at sælge regeringshemmeligheder.

- Lær, hvoraf Deres position kommer. - Det er ikke sandt!

Robert, sig, det ikke er sandt.

Gå!

Gå med det samme. Nu har du gjort dit værste.

Kære sir Robert og lady Chiltern, hvis De ikke gør, som jeg siger, -

- så har De stadig mit værste til gode. De har indtil halv elleve i aften.

Sig, det ikke er sandt.

- Lad mig forklare. - Sig, det ikke er sandt!

- Rør mig ikke. - Hør nu på mig!

Hvordan kunne du gøre det? Du har løjet.

For hele verden. Du skal ikke lyve for mig.

- Du må høre på mig... - Du skal ikke sige noget.

For mig var du noget usædvanligt.

Du var ædel og ren.

Du fik verden til at virke renere.

Din eksistens bragte godhed frem.

Undskyld.

Undskyld.

Jeg må hellere gå, ikke?

Jo. Gå.

Forsvind.

Mit andet knaphul.

Et godt knaphul er det eneste led mellem kunsten og naturen.

Javel.

Jeg bryder mig ikke om det her.

Det gør mig ældre. Som en mand i sin bedste alder.

- Jeg ser ingen forandring. - Ikke?

Nej.

Nå.

- Åh, gud... Hvor skønt at se dig, far. - Tag min frakke.

Er det nu umagen værd?

Jeg har ellers ikke gæster torsdag mellem syv og ni.

Nej, det er også forfærdeligt. Det trækker vel ikke herinde?

- Jeg kan tydeligt mærke træk. - Også jeg. Så tag dog hjem.

- Jeg kommer og sludrer i morgen. - Nej, jeg har et ærinde!

Og det agter jeg at gennemføre. Væk med den frakke.

Jeg hader at gennemføre noget. Især gennem andre.

- Jeg kan ikke følge dig. - Du følger mig da overalt.

- Godaften, Arthur. - Robert... jeg har meget travlt.

Jeg må tale med dig.

- Gertrude har opdaget sandheden. - Ja, desværre.

Kom ind. Gider du vente lidt?

Jeg er midt i rollen som den opmærksomme søn.

- Beklager. - Også jeg.

Da du var gået, gik mit liv itu. Min kærlighed er gået i stykker.

Jeg har brug for dig, og jeg kommer nu. Gertrude.

Der kommer en dame her i aften.

- Hun skal ind i dagligstuen. - Javel.

Det er meget vigtigt. Ingen andre må komme derind.

- Jeg er med. - Arthur!

Ja, fader.

- Godaften, Phipps. - Rart at se Dem igen, frue.

- Han taler med lord Caversham. - Hvor sønligt.

Hans Nåde bad mig om at se til, at De ventede i dagligstuen.

- Så kommer han. - Venter lord Goring mig?

- Er De sikker? - Hans anvisninger var præcise.

Jeg bryder mig ikke om den lampe. Tænd nogle stearinlys.

- Ægteskab er sund fornuft. - Fornuftige kvinder er så grimme.

- Det siger man da. - Kvinder ejer ikke fornuft.

- Fornuft er mandens privilegium. - Og vi er for pæne til at bruge den.

- Jeg bruger ikke andet. - Ja, det siger mor.

Og derfor er hun lykkelig. Hvad sagde du?

Ikke noget.

- Du er hjerteløs. Meget. - Det håber jeg da ikke.

Da du var gået, gik mit liv itu.

Jeg kommer nu. Gertrude.

Sådan, frue.

- Tak. - Selv tak.

Hans Nåde er desværre ikke hjemme i aften.

- Javel. - Det gør mig ondt, lady Chiltern.

...som du bliver ved med at sige.

- Er hun derinde? - Ja, Deres Nåde.

- Min kære ven. - Jeg kunne kun komme her.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

I går fortalte du mig, hvor højt du elsker Gertrude.

Mere end noget andet.

Men der er en kløft mellem os nu, som jeg aldrig kan krydse.

Hun vil ikke tilgive mig.

Der må vel også være et eller andet fejltrin i hendes fortid, -

- så hun kan forstå dig.

Gertrude ved ikke, hvad svaghed og fristelse er.

Men hun elsker dig. Hun må tilgive dig.

Hvis hun kunne høre, hvordan du fortryder din fortid...

Fortryder ...?

Ja, fortryder. Så ville hun få ondt af dig.

Måske har hun ondt af dig lige nu og drømmer om at være i din favn.

Gid det var så vel.

Der er noget andet. Debatten om Argentinaprojektet er kl. 22.30.

Jeg har besluttet, hvad jeg vil sige.

Jeg har besluttet...

- Hvad var det? - Ikke noget.

- Der var en lyd inde ved siden af. - Nej.

Der er nogen.

- Arthur! - Der er ingen. Sæt dig nu ned.

- Giver du mig dit æresord? - Ja.

Jeg kigger selv efter. Det kan der ikke ske noget ved.

Der er nogen derinde.

Jeg undskylder, men hun har ikke noget med sagen at gøre.

Hun er beregnende, snedig og falsk.

- Hvabehar? - Du...

- Du er en falsk og forræderisk ven. - Godaften, lord Goring.

Sir Robert.

Hvordan vil du forklare hendes tilstedeværelse?

- Det kan jeg ikke. - I har vel planlagt det sammen.

- Vi har ikke planlagt noget. - Ud over ægteskab.

- Vi var da forlovet i tre uger. - Ja, men...

Hvorfor gjorde I det forbi? I passer vist fint sammen.

- Jeg giver dig mit ord... - Nej... nej.

Du har løjet nok på dit æresord.

Åh, der trådte jeg vist i det.

Godnat, sir Robert.

Nå... Så du er kommet for at sælge mig Roberts Chilterns brev.

På visse betingelser. Hvordan vidste du det?

- Hvad er din pris? - Min pris?

Jeg er romantisk indstillet. Da jeg så dig forleden aften, -

- vidste jeg, at du er den eneste, jeg har holdt af.

Hvis jeg overhovedet har holdt af nogen.

Den morgen, vi bliver gift, skal du få Roberts Chilterns brev.

Det er mit tilbud.

- Er det dit alvor? - Ja.

Kære mrs. Cheveley...

- Jeg bliver en elendig mand. - Dem har jeg haft to af.

De er underholdende.

Her er virkelig en chance for at ofre sig, Arthur.

Det bør du gøre. Så kan du tænke på din egen fuldkommenhed livet ud.

- Det kan jeg da alligevel. - Jeg vil ofre alt for dig.

Jeg er beæret.

Arthur, du elskede mig engang. Du bad, om jeg ville ægte dig.

Bed mig igen. Bed mig nu.

Godaften.

- Kære mrs. Cheveley... - Kære lord Goring.

- Nu vil jeg give Dem et råd. - Det kan jeg ikke tage på.

Det er trist. Jeg vil sige, at kærlighed...

...som jeg ved så lidt om, ikke kan købes, men kun gives.

Men jeg kan ikke give Dem den, -

- og De vist heller ikke mig.

Du undervurderer os.

At give uden at forvente at få noget igen...

Det er kernen i kærlighed.

Det kender vi ikke meget til.

Men hvis vi er ærlige, længes vi begge efter det.

Det kræver stort mod.

Det er vores mørke hemmelighed.

Deres tilstedeværelse her var et varsel om det.

Det beundrer jeg.

Giv mig brevet. Bevis Deres følelser og giv mig det.

Så har jeg jo ingen magt.

De afgør en stor mands skæbne. Knus ham, og Deres magt er væk.

Og mine følelser for Dem ligeså. Hvis De nogensinde har elsket mig.

- Jeg elskede Dem. - Det ved jeg.

Men ikke så meget.

Det troede jeg heller ikke. Men det var et forsøg værd.

Jeg forstår. Jeg respekterer forsøget.

- De afslår vel så mit tilbud? - Det er jeg nødt til.

Det virker meget fristende, men det er jo afpresning.

Ja.

Gertrude.

- Jeg huskede, du skulle møde Arthur. - Så huskede nogen det da.

Er han da heller ikke her? Underligt...

- Har du det godt? - Ja da.

Nej. Må jeg tale med dig?

Følger jeg min overbevisning, er jeg nødt til at afsky ham.

Men alligevel...

Jeg har aldrig været lykkeligere end i hans selskab.

Aldrig følt mig så fri, som når jeg ligger i hans arme.

Jeg vil se efter dig i Underhuset, når din ven gør, som jeg vil have.

- Hvis han gør det. - Han er for glad for sin karriere.

Jeg glæder mig til at se dig tage fejl.

Jeg vil holde min skjorte på det.

Jeg vil holde hele min garderobe på hans ærlighed.

Også din frihed?

- Min frihed? - Jeg fik lige en sjov, lille idé.

Men ved nærmere eftertanke viser det sig at være en stor idé.

Hvis han virkelig kritiserer projektet, som du tror, -

- så får du brevet og kan gøre med det, hvad du vil.

Men hvis han støtter projektet, sådan som jeg tror, så...

- Så skal jeg gifte mig med dig. - Nemlig.

Du er spiller. Det er da spændende.

Se, hvor elegant jeg gjorde et frieri til et forslag.

- Næsten uden at tabe ansigt. Flot. - Vi to tiltales af kompromiset.

Hvad siger du? Nu tvivler du måske pludselig på din ven?

- Næ, jeg accepterer væddemålet. - Gør du?

- Ja. - Det lille ord får pulsen til at stige.

Vil du gøre mig en tjeneste? Tag med hen i Underhuset.

Der er en interessant debat. Premierministeren følger med.

Og dens resultat vil nok være særlig betydningsfuldt for os to.

Uanset, hvad det bliver.

Fandens!

Det ærede medlem fra Witney...

- Godaften, Chiltern. - Premierminister.

Må jeg spørge formanden for handelskammeret, -

- i hvor høj grad dette argentinske projekt fortjener vor støtte?

Hr. formand...

Jeg tror, at dette fine projekt vil give os en god mulighed -

- for at udvide handlen i en stadig vigtigere del af verden.

- Jeg ventede ikke at se dig her. - Pludselig interesserer politik mig.

- Er du blevet gift? - Spørg mig om en halv time.

- Hvad? - Ikke noget.

Må jeg bede viceudenrigsministeren -

- om at gøre sin stilling klar med hensyn til dette projekt?

Lad mig først takke det ærede medlem for det præcise indlæg.

Jeg har haft lejlighed til at studere planerne nøjere.

Og således har jeg kunnet vurdere konsekvenserne af vor støtte.

Derfor må jeg meddele, -

- at mit oprindelige synspunkt er forkert.

Min holdning er nu temmelig anderledes.

Av!

Jeg må nu give min kollega her ret i, at dette er en glimrende plan.

En virkelig chance.

Især hvis man er en korrupt investor...

En korrupt investor uden tanke for andet end ens eget.

Jeg er nu af den mening, at hele dette projekt -

- aldrig skulle være blevet undfanget. Det er den pureste svindel.

Vores engagement ville være politisk svindel af værste slags.

Vor store nation har længe været en stor handelsmagt.

Denne magt bruges nu ofte til at skabe mere magt.

Penge til at skabe flere penge. Uanset omkostningerne for vor sjæl.

Det er denne sygdom, handel uden samvittighed, -

- som truer med at bide sig fast i nationens inderste sjæl.

Der er kun ét at gøre: Kæmpe hårdt og ufortøvet imod!

Hørt!

Her ved afslutningen på dette begivenhedsrige århundrede -

- synes det alligevel, som om vi har en virkelig chance:

En ærlig chance for at gøre op med en af og til tvivlsom fortid.

At begynde forfra og gå ubundne ind i det næste århundrede.

Og at se fremtiden i øjnene med åbenhed og stolthed.

Det var da romantisk, Arthur.

Måske er du endda ked af udfaldet.

Jeg er selv en smule lettet over, at sir Robert klarer skærene.

- Er du? - Ja. Jeg er slet ikke så ond.

- Mrs. Cheveley! - En dame skal betale sin gæld.

Tag med mig, Arthur.

Tag med mig til Wien.

Bravo, sir Robert. Jeg havde vist undervurderet Dem.

- Synd, hvis jeg knuste jeres planer. - Ja, det gjorde De unægtelig.

- Robert... - Jeg har ikke noget at sige Dem.

Og jeg har ikke lyst til at høre på Dem.

Jeg håber, du er tilfreds. At jeg ikke skuffede dig.

Kvinder skal ikke se op til mænd. Så ødelægger de livet for andre.

Sådan som du, som jeg elskede vildt, har ødelagt mit!

- Robert. - Der er intet håb for os.

Du kan aldrig tilgive mig.

Stakkels mand. Jeg får næsten ondt af ham.

Jeg kan ikke bære at se en så fin mand blive sådan snydt.

- Snydt? - Og så på lyserødt papir.

Jeg har brug for dig. Jeg kommer nu.

Stjal du Gertrudes brev?

Én ting er at miste en mand, men at miste ham til hende...

Så jeg syntes, at sir Robert skulle have ren besked.

Og det får han, når posten bringer hendes brev i morgen.

Du har en god mand. Prøv at holde fast på ham.

Det slår mig, at alt det her kun drejer sig om os to.

- Gertrude, jeg må tale med dig. - Ikke nu.

- Det brev, du skrev til mig... - I morgen.

Lord Goring.

- Miss Mabel. Angående i aften... - Tillykke.

- Hvabehar? - Skal man ikke sige tillykke?

Jo, det kan jeg godt lide. Især når jeg kender årsagen.

Har De ikke hørt det? De skal giftes.

Det siger Deres far.

- Sagde han også med hvem? - Næh...

- Vi så Dem med mrs. Cheeseley... - Nå, gjorde vi det?

Deres teorier er vidtløftige.

Ser De, jeg tror ikke...

...at jeg har fået øje på nogen, jeg virkelig kan lide endnu.

I så fald har jeg noget vigtigt at fortælle Dem.

At få øje på nogen er noget andet end at se dem.

Og man ser ikke noget, før man ser dets skønhed.

- Er det sandt? - Ja.

Åh, Mabel...

Er der noget, De vil sige mig, lord Goring?

Nej, det tror jeg ikke.

Så vil jeg heller ikke høre det. Godnat.

Jeg er sikker på, den flinke mr. Trafford har noget at sige mig.

Og han er rar at høre på!

Fandens!

Det er stærkt irriterende.

Jeg har ingen at tale med, og jeg har så meget på sinde, -

- at jeg føler mig som den sidste udgave af et eller andet.

Nå... efter nogen overvejelse...

Der er meget at gøre, men kun ét, som skal gøres.

Der kommer et tidspunkt i enhver søns liv, -

- hvor han må følge sin faders råd.

Jeg går i seng.

Jeg håber, vi ses snart, mrs. Cheveley.

- Ak, fremtiden virker så uvis. - Og hvad med nutiden?

En ven har engang sagt: At elske sig selv er en livslang romance.

Farvel, lady Markby.

London bliver ikke sig selv. Vi vil savne skandalen.

Min egen yndlingsskandale vil snart bryde ud.

- Lad det være min afskedsgave. - Tak.

Må jeg se det?

Så det var det, du lavede med hende mrs. Cheveley?

- Ja. - Nå... Sådan så det ikke ud.

Er det muligt, at du kiggede i stedet for at se?

Åh, Arthur...

Du er en god ven for ham. For os begge...

Faren er ikke ovre endnu. Der er et ordsprog om aske og ild, -

- men denne gang er det os to, der bliver ristet.

Nej, Arthur, det kan jeg ikke.

- Han bør høre sandheden. - Men hvad skal jeg sige?

- At jeg havde tænkt mig... - Et hemmeligt møde, ja.

Med en ugift mand. Skal jeg virkelig sige det?

- Det er jo skandaløst. - Muligvis, men det er sandt.

Men jeg er en gift kvinde. Og du skal heller ikke sige noget.

- Det må du aldrig gøre. - Du tager fejl.

- Men jeg lover det. - Hvad vil du aldrig fortælle?

Robert...

Hvad skal det her betyde?

- Jeg ville give dig det i aftes... - I aftes?

Da Gertrude sendte det hen til mig. Men du gik i sådan en hast.

- Så brevet er til mig? - Ja...

Du troede vel ikke... Det kunne du da ikke tro.

Din adresse står på konvolutten.

Hun vidste, du skulle hen til mig. Tænk dig nu om.

Det er sandt. Jeg var selv henne med det.

- Var du? - Var du? Nå ja...

Ja...

Efter jeg havde været til prøve, var jeg her til te.

Da nævnte jeg så, at lord Goring og jeg skulle på udstilling.

En udstilling, som med et par undtagelser var forglemmelig.

Lord Goring glemte det, allerede før vi kom derhen.

Han kom aldrig.

Uforskammet både over for mig og for mr. Whistler.

Vi tilgiver ham aldrig.

I morges afleverede jeg så brevet på kontoret.

Og De har ikke sagt undskyld!

Undskyld...

- Alt forladt. - Tak.

Er dette sandt?

Da du gik... gik mit liv itu.

Men jeg har brug for dig.

Gik dit liv itu, Gertrude?

Ja.

Har du brug for mig?

- Ja! - Du skrev ikke, at du elskede mig.

Nej, men det gør jeg jo.

Jeg er ligeglad med, hvad for en straf jeg har i vente.

Takket være dit brev føler jeg, at intet i verden kan skade mig nu.

Der vil intet ske dig. Der er ingen skandale.

Åh ...!

- Jeg forstår ikke... - Vi har meget at takke ham for.

Da jeg talte i aftes, troede jeg, at min fremtid var ødelagt.

- Sådan havde jeg det også. - Hvordan skal jeg takke dig?

Jeg skal nok finde på noget.

Indtil da kan du nøjes med at slippe min hånd.

Miss Mabel.

Vent, miss Mabel.

- Der er noget, jeg vil sige. - Jaså?

De vil måske fri til mig?

- Øh... ja, det vil jeg. - Vil De?

- Det tror jeg. - Ja eller nej?

- Ja... - Herligt. Det er anden gang i dag.

- Da vel ikke ...? - Jo, Tommy Trafford.

Han frier altid tirsdag og torsdag i sæsonen.

- Javel. Men i dag er det fredag. - Ja. Det var exceptionelt.

- De sagde vel ikke ja? - Havestuen, anden palme til højre.

- Anden palme... - Den sædvanlige palme.

Så får vi se, hvordan De klarer Dem.

Den sædvanlige ...?

Hvad laver du dog her? Spilder tiden som altid?

Nej, når man er på besøg, er det for at spilde andres tid.

Jeg har vigtigt nyt til Chiltern.

- En plads i regeringen... - Og fuldt fortjent.

De har det, der skal til. Moral, principfasthed...

Alt det, du ikke har og aldrig vil få.

Jeg kan ikke tage imod tilbudet, lord Caversham.

- Jeg må desværre afslå. - Afslå?

Jeg agter at trække mig tilbage.

Afslå en regeringspost? Det var dog det værste sludder!

Lady Chiltern, vil De ikke nok forhindre dette vanvid?

Jamen, jeg er enig med ham.

- Er De det? Jamen dog. - Jeg beundrer ham for det.

Jeg beundrer ham grænseløst.

Jeg skriver til premierministeren.

Vil De undskylde mig?

Hvad er der galt med denne familie?

Det må være herinde. Idioti. Måske arveligt. Begge to.

Det er trist. Og så er det ikke engang en gammel familie.

Ufatteligt.

Nå, jeg må jo fortælle ministeren, at Chiltern er idiot og ikke vil.

Vent lidt, fader. Kan du ikke sætte dig ned?

Gå ind til den anden palme på højre hånd. Den sædvanlige.

Der er en, du skal tale med. Om mig.

Et svært emne at sige noget klogt om.

Jo, Robert vil selv holde op. Det var hans egen idé.

Han vil gøre hvad som helst. Har han ikke fået straf nok?

Det har vi begge. Jeg så for meget op til ham.

Men du må ikke se ned på ham nu. De uperfekte har brug for kærlighed.

- Sikke klog du pludselig er. - Det håber jeg ikke.

Men det kræver mod at se verdens skønne gru og alligevel elske den.

Eller i den, man elsker. Men du er den modigste, jeg kender.

Brug dit mod.

Det behøver lady Caversham ikke at få at vide.

- Tak, far. - Jeg har ikke meget håb.

Lord Goring. Er der noget, De vil sige mig?

Gift Dem med mig, miss...

Gift Dem med mig, miss Mabel.

Lord Goring... det kommer så pludseligt.

- Jamen hvis De vil tænke over det... - Nej! Men giv mig en god grund.

En grund til at gifte mig med Dem.

- En grund? - Ja, en god grund.

Robert.

- Må jeg ...? - Ja.

- Gertrude! - Jeg ved, du ville gøre det for mig.

Vi har alle fødder af ler. Kvinder såvel som mænd.

Har du muligvis tilgivet mig?

Det må jeg vel have.

Du godeste... Hold om mig.

- Tilgiv mig. - Gertrude!

Gertrude, min kone!

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Er det din grund?

Jeg elsker dig.

- Mabel, jeg sagde... - Ja, det hørte jeg.

Kunne du ikke elske mig en lille smule igen?

Dit fjols.

Hvis du vidste noget om noget, hvad du ikke gør, -

- ville du vide, at jeg er syg med dig.

Hvorfor har du ikke sagt det?

Fordi du aldrig ville have troet mig.

Hvad fanden foregår der i dette hus?

Tillykke! Vi skal såmænd nok få Dem gjort til premierminister en dag!

- Kunne jeg blot gøre gengæld. - Der er en ting...

Du er din søsters værge. Vil du give din velsignelse?

- Hvor skønt! - Vil du giftes med Mabel?

Det kan ikke lade sig gøre.

Jeg må tænke på hendes lykke, -

- og jeg tror ikke, at du kan gøre hende lykkelig.

Jeg elsker hende. Der er kun hende.

Hvorfor skulle de ikke gifte sig, hvis de elsker hinanden?

Det skal jeg sige dig. Mrs. Cheveley var hos Arthur i går.

Og de har engang været forlovet. Det gør mig ondt, Mabel.

Hvordan kan jeg tillade det, når han har noget med en anden?

Det ville være forkert af mig.

Uretfærdigt mod hende.

- Javel. - Men Arthur...

Der er ikke noget, jeg kan sige.

Robert.

Mrs. Cheveleys tilstedeværelse i går var en overraskelse for Arthur.

Han ventede... en anden kvinde.

En anden kvinde? Hvad mener du?

Alt det der med Mabel og den udstilling...

Det var blot mine venner, der så sødt dækkede over mig.

Altså, da jeg gik med til at sige, -

- at brevet var til dig og ikke Arthur, -

- så forholdt det sig sådan...

Sådan at...

...jeg løj.

Bravo.

- Jeg må have en drink. - Jeg med.

Hvis du ikke bliver den ideelle mand, gør jeg dig arveløs.

- Jeg vil ikke have en ideel mand. - Hvad vil du så?

- Han må være, som han vil. - Du er en heldig rad.

Fik vi den, vi fortjente, ville det ikke være særlig sjovt.

- Du er jo hjerteløs. - Det håber jeg sandelig ikke.