Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
*** Lang Version fra TV Serien i tre afsnit: 2:24:01 ***
For f�rste gang med danske undertekster -
- og originalt lydspor.
RONJA R�VERDATTER
- I nat f�r han barn! - Et tordenvejrsbarn!
Lille og grimt, lille og grimt.
- I nat f�r han barn! - Et tordenvejrsbarn!
Lille og grimt, lille og grimt
Han vil men kan ikke sove.
Sulten knurrer i hans ulvemave -
og det er koldt i hans hule.
- Er det godt at synge nu, Lovis? - S� g�r det lettere,
Og s� tror jeg, det bliver en gladere unge.
Du ulv, du ulv, kom ikke her.
Ungen min f�r du aldrig.
Skr�m skovheksene v�k, ellers kan jeg ikke h�re, hvad jeg selv synger.
Forsvind skovhekse! Jeg skal have et barn i nat!
Fatter i det, hekse?
Vi skal have barn i nat!
- Kommer den unge ikke snart? - Rolig, Skalde-Per.
Det bliver vores n�ste r�verh�vding en gang. Forst�r I det, b�rnlille?
Det bliver b�de vidunderligt og m�rkeligt med et lille barn her p� borgen.
Og s� med Mattis som far. Stakkels lille dreng.
Mattis er den m�gtigste r�verh�vding over bjerge og skove.
- Kan han ikke bruges som far? - Jo, han er jo som en far for os alle.
Selv for dig, Lilleklippe, selvom du bare er en lille r�verlort.
Men tosset, det er han.
Jeg har f�et en unge.
H�rer I, hvad jeg siger? Jeg har f�et en unge!
- Hvilken slags blev det? - En r�verdatter!
Er du s� glad?
Her...
Hvis du vil se, det smukkeste barn, der nogensinde er f�dt p� en r�verborg.
Hvor er hun fin.
- Hvor er hun lille. - Se, hvor s�d hun er.
- Hun ligner sin far. - Nu m� du ikke v�re ond, Sturkas.
- Hvad mon hun skal hedde? - Ronja. Det har jeg bestemt for l�nge siden.
- Hvad s�, hvis det var blevet en dreng? - N�r jeg har bestemt mig for en Ronja...
...s� blir det en Ronja.
I dine sm� h�nder holder du allerede mit r�verhjerte.
- Du fatter det ikke, men s�dan er det. - M� jeg holde hende lidt?
Her har du din nye r�verh�vding. Men tab hende ikke!
- Hun vejer ligesom ingenting. - Hvad havde du ventet, dit f�hoved?
En stor, fed r�verh�vding med strutmave og fipsk�g?
- N�... - Forsigtigt, Labbas.
Er du glad Labbas? Nu er der endnu en, som ikke kan tale.
Borka kommer til at �rgre sig ihjel.
Han kan sidde i sin elendige r�verhule og sk�re t�nder af misundelse.
Mattissl�gten lever videre, mens Borkasl�gten g�r ad hekkenfeldt til.
- En unge kan Borka ikke pr�stere. - Han ved vel ikke, hvordan man g�r!
Nu skal I ikke v�re for k�ph�je!
Jammer og d�d! Mattisbjerget er spr�kket midt over!
Din barndom begynder storsl�et, Ronja.
Ronja, denne borg er stadig et godt sted at vokse op.
Synes du ikke?
H�rte I det? Hun kan allerede tale!
Mattis er fjollet. Er du m�t nu?
Er du m�t nu?
- S�dan ja - Det er godt, du hj�lper din mor, Ronja.
Og dig lille Mattis. Du kunne vel ogs� give en h�nd med.
Lovis, vi kan ikke l�ngere holde barnet herhjemme.
Vi m� slippe hende fri, s� hun l�rer at klare sig i Mattisskoven.
Endelig forst�r du det.
Stod det til mig, var det sket for l�nge siden.
Det er jo farligt, og vi har kun et barn.
Men hun skal l�re at h�ndtere farerne.
Netop, s�dan skal det lyde. Hit med nogle farer!
Jeg har ventet l�nge nok nu!
Hit med nogle farer!
Det er p� tide!
I morgen kommer jeg!
Tr�k til, Knotas!
G� nu.
Pas p� skovhekse, gr�dv�rge og Borkar�vere.
Hvordan kender jeg skovhekse, gr�dv�rge og Borkar�vere?
- Det kan du m�rke. - Javel, ja.
- Pas p� du ikke farer vild. - Hvad skal jeg s� g�re?
Finder tilbage p� rette vej. Pas p� du ikke falder i elven.
- Hvad g�r jeg, hvis jeg falder i? - Sv�mmer!
Og du skal passe p� Helvedesgabet.
- Hvad g�r jeg, hvis jeg falder i det? - S� g�r du ingenting mere!
S� falder jeg ikke i Helvedesgabet. Var der andet?
Ja, men det finder du ud af. G� nu.
Og du r�b ikke i Ulvespr�kken, for s� falder der sten ned!
B�rnlille, nu m� vi se, om vi har heldet med os i dag.
Du bliver her og holder h�nden over Lovis, Skalle-Per.
- G�r det nu bare. - Skal jeg holde min h�nd over Lovis?
Ja, hvis der kommer en forbryder.
Hvis nogen overfalder Lovis -
- m� jeg hellere holde h�nden over forbryderen.
T�nk at s�dan et vand findes.
Kn�gte! Kn�gte!
N�dige frue.
Tak, sk�nne frue, for venligheden mod en fattig r�ver.
Kom nu, b�rnlille.
I skal f� det betalt!
Hva?! Hvad laver I her, skiderikker? Bliv i jeres egen skov.
Vi kommer hvor det passer os, at du ved det.
F�r kn�gtene dig til at skide i bukserne? Du er helt bleg!
Hold din store k�ft, Mattis! Det tjener dig bedst.
- Jeg skal vise, hvad der tjener dig bedst. - Sidder den der fast?
- Pas p�, han tager pakhesten. - Uslinge!
Stop, s� jeg kan se dit hjerteblod.
Hvad vil I?
Forsvind med jer! Lad mig v�re!
Nej, hold jer v�k!
R�r mig ikke. Slip mig, slip mig!
- I satans gr�dv�rge! - Mattis.
G� ad hekkenfeldt til, inden jeg dr�ber jer.
- Ronja. - Mattis...
Ronja, nu ved du, hvad gr�dv�rge er.
- Nu ved du, hvad gr�dv�rge er. - Men ikke hvordan man klarer dem.
De bliver farlige, n�r du er bange.
Det passer p� lidt af hvert, s� det er bedst ikke at v�re bange.
Knotas, du f�r lidt ekstra, dit magre spektakel.
Jeg h�rte at du m�dte Borka i skoven.
Ja f�j. Var han s�dan en skiderik, ville jeg have ondt af ham.
Fogedkn�gtene jager ham i Borkaskoven dag og nat.
Jeg takker for Mattisborgen. Der er man tryg-
- som r�ven i hulen og �rnen p� klippens top.
Det plejer du at sige, Mattis.
Min lille �jesten, hvor skal du hen?
Jeg skal tage mig i agt for ikke at falde i elven.
- Hvor vil g�re du det? - Ved elven, hvis det skal nytte noget.
Lille smukke menneske!
Nu skal blodet flyde!
Nu skal blodet flyde!
Nu skal blodet flyde! Flyde...flyde...
Nu skal blodet flyde!
Aldrig se solen mere!
- Hvor er hun? - Hvor er det lille meneske?
Ses ikke Ses ikke!
Findes ikke! Findes ikke!
Du er helt v�d.
Skalde-Per, nu har jeg taget mig i agt for alt, hvad Mattis sagde -
- undtagen Helvedesgabet. Det g�r jeg, n�r jeg er t�rret.
Du er et klogt og lydigt barn.
Jeg ved, hvem du er.Du er r�verdatteren, som render rundt i skoven.
- Hvem er du s�? - Jeg er Birk Borkas�n, jeg bor her.
Vi flyttede ind i nat. Borka, Undis og jeg og vores tolv r�vere.
- Er Nordborgen nu fuld af skiderikker? - Nej, her er kun h�derlige Borkar�vere.
Men der hvor du bor, er der propfuldt af skiderikker.
- Det har jeg altid f�et at vide. - Vent bare til Mattis h�rer det.
S� ryger Borkar�verne ud af Nordborgen som en fis.
- Det er noget, du tror. - Borkaf�stning? G� ad hekkenfeldt til.
Kommer du herover, f�r du en p� trynen s� n�sen falder af.
G�r det efter, hvis du kan.
Du er ikke s� tosset endda.
- Bliv, hvor du er. - Ja, der er ikke meget andet at g�re her.
Her! Begynd at klatre n�r jeg r�ber.
Tag s� fat!
- N�, her ligger du. - Forsvind, men giv mig rebet f�rst.
Efter det her, er jeg m�ske knyttet til dig uden reb.
- Vel er du ej. Forsvind! - G�r ikke det igen!
Men du er s�d, n�r du redder mit liv.
- R�verdatter, vi ses vel igen. - Jeg h�ber, du falder ned igen, din skiderik.
Det har du fortjent!
Du lyver, Ronja! Borka har vel ingen dreng!
Jo, det har han!
Det er sandt nok. Jeg har h�rt rygter om det.
Undis fik en unge af bare forskr�kkelse, da det tordnede.
Da du fik Ronja.
Hvorfor har ingen fortalt mig det? Er der andet dj�velskab, jeg ikke har h�rt?
V�rsgo, hvis du vil kaste med Guds gaver. Men husk, du selv skal g�re rent.
Tryg som r�ven i hulen og �rnen p� klippens top!
- Det stolede jeg p�. - Nu m� det v�re nok!
Har du f�et lus i pelsen, m� vi g�re noget ved det.
Den her blev nok bare mere m�r.
Lidt skidt renser bare maven. Spis nu, Mattis.
Du skal ikke v�re nedtrykt. De skal jo bare smides ud igen.
Det kan v�re sv�rt nok.
- Tyvehunde! - Hvordan er de kommet ind?
Slapsvanse!
Har I ikke bevogtet Ulvespr�kken nat og dag, som jeg bad om?
Troede du, de bare ville spadsere ind og sp�rge p�nt?
"M� vi flytte ind p� Mattisborgen i nat?"
- Hvilken vej er de s� kommet? - Fra nordsiden, selvf�lgelig.
Bliv siddende.
Kom ud, Borka!
- Din tyvefrue! - Jeg troede, du var t�rstig, Mattis.
Hvad er det for en skiderik til mand, du har, som ikke kan styre dig?
Kom ud Borka. Hvis du t�r!
Man kan vel lave lidt sjov.
Din tyvehund! Nu er du f�rdig med at muntre dig.
H�r, Mattis. Du �der vel affald ligesom andre svin?
Hold b�tte, k�lling? H�r, Mattis.
Jeg kan ikke bo i Borkaskoven mere. Kn�gtene sv�rmer som fluer d�r.
Den, som stj�ler hjemmet fra en anden uden at sp�rge, har ingen skam i kroppen.
Forbandede r�ver! Hvorn�r har du spurgt om lov, inden du stjal?
Hvad mener han? Mattis har vel ikke taget noget uden tilladelse.
Det...er m�ske...
Har du mistet m�let, Mattis?
S� kunne han tie stille.
- Har du travlt, r�verdatter. - Det rager ikke dig.
- Hvad �nsker du r�verdatter? - At du lader mine tjurer og min skov v�re.
Dine tjurer og din skov? Tjurerne er deres egne og lever i deres egen skov.
Det er ogs� r�venes skov og uglernes og musv�gernes skov.
Og skovduernes og h�genes og g�genes skov.
Og gr�dv�rgenes og skumtroldens og rumpenissernes og skovheksenes skov.
Og sneglenes og myrernes og edderkoppernes skov.
Og r�dyrenes og bj�rnenes og vildhestenes og elgenes og ulvenes skov.
Jeg kender alt liv i skoven. Du kan ikke l�re mig noget.
Desuden er det min skov og ogs� din.
Men vil du have den for dig selv, er du dummere end, jeg troede.
Jeg deler gerne skoven med tjurer, ugler og edderkopper, men ikke med dig
Ronja!
Ronja, vent!
Ronja!
Ronja, t�gen skr�mmer mig.
Er du bange for ikke at finde hjem? S� m� du vel bo hos tjurerne.
Du vil jo s� gerne dele.
Du er h�rd som sten r�verdatter. Men du er bedre til at finde hjem.
Slip mig! Her, men hold en rebsl�ngdes afstand.
Javel, din arrige r�verdatter.
Kom!
Kom!
Nej, Ronja! Stop! Det er de underjordiske. Bliv her!
Kom!
Ja, jeg kommer...
Ronja, bliv her!
Ronja, stop nu!
- Ja, jeg kommer... - Stands!
Jeg kommer.
Nej, Ronja! Hvor skal du hen?
Hvis du lokkes af de underjordiske, er du fortabt!
Slip mig!
Vil du leve i underverdenen resten af dit liv?
- Har r�ven bidt dig? - Bryd dig ikke om det.
Nu klarer jeg mig selv. Jeg finder selv hjem til Borkaf�stningen.
Flot, lille skiderik! G� ad hekkenfeldt til, s� er du s�d!
S�dan som du holder til i skoven, bliver du selv til en rumpenisse.
Hvor holder du til, Fjosok? Hvordan kan i finde alle de ting hver dag.
Ja, det er meget m�rkeligt.
Du m� v�re listig som en r�vemor, for at slippe af med Borka. Med vold g�r det ikke.
At v�re listig som en r�vemor ligger ikke til mig.
Hvordan var det i skoven i dag, Ronja?
Jeg... Jeg kan ikke rigtig huske det.
- Det var vist t�get. - Ja, mine r�vere kunne knapt finde hjem.
Mattis, hvad har du taget uden at sp�rge? Som Borka sagde?
Se der! Det ser precis ud som en gamling! Han ligner Borka, f�j!
- Hvad har du taget uden at sp�rge? - Meget. Jeg kunne t�lle...
- Lad v�re! - Har du taget noget uden at sp�rge?
Jo... Du er jo et uskyldigt barn, s� jeg har ikke fortalt det tidligere.
- Og vi m�tte ikke sige noget. - Skal du ikke sove gamle mand.
Nej, jeg vil h�re, n�r du fort�ller Ronja, hvad r�vere g�r.
Ja...jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal...sige.
Nej, men det ved jeg! R�vere tager alt, hvad de kan fra andre mennesker.
- Bliver folk s� ikke vanvittigt arrige? - Arrige s� de sprutter! Nogle gr�der ogs�.
L�g dig nu, gamle mand.
Ronja, du m� forst� det. Du bliver ogs� r�verh�vding en gang.
Skal jeg..?! Aldrig i livet! Ikke, hvis de bliver arrige og gr�der.
Jeg elsker dig alligevel, Mattis.
Forst�r du, min Ronja...
Jeg tager kun fra de rige og giver til de fattige.
Det passer. Du gav mindst en hel s�k mel til den fattige enke med otte b�rn.
Ja, det gjorde jeg minsandten.
Du husker godt, for det er vel mindst ti �r siden.
Du giver tit til de fattige. Mindst hvert tiende �r.
L�g dig nu, eller skal jeg hj�lpe dig med at falde omkuld?
Nu bliver det vist uvejr. Jeg kan m�rke det i hele kroppen.
Ulven hyler i nattens skov.
Han hyler af sult og klager.
Jeg giver ham en grisehale.
Det passer til ulvemaver.
Du ulv, du ulv, kom ikke her.
Fjosok! Nu skal du h�re.
Hvis din st�rste forn�jelse her i livet er at skovle sne-
- s� kan du gl�de dig til vinter, kan jeg love dig.
Voffor?
Mit ben sidder fast.
- Voffor? - Voffor, Voffor?
- Voffor g�r hun s�n noed? - Voffor?
Voffor g�r hun s�n noed? �del�gger taget?
- Hun sitter fast i taget. - Det var ikke med vilje. Hj�lp mig fri.
Voffor g�r hun s�n noed? �del�gger taget? Voffor det?
- Hj�lp mig nu bare. - Voffor det, det?
- Voffor? - Voffor det da?
Voffor g�r hun s�n noed? Skubber i maven! Voffor det?
- Voffor g�r hun s�n noed? - G� ad hekkenfeldt til.
Nu blev det aften. Voffor det da?
I m� ikke g�! Hj�lp mig.
- Bette kn�gt. - H�ng den p� storfoden.
- Hun sitter fast i taget. - Min bitte kn�gt,
Der h�nger han godt.. i vuggen.
- I vuggen, se der! - Bitte kn�gt, nu blir han da rigtig vugget.
- Hj�lp! Hj�lp mig dog. - Voffor det, da?
Hj�lp! Hj�lp mig!
- R�ber og laver ballade. Voffor det? - Voffor g�r hun det?
- Nu kommer hun ogs� med hovedet. - Voffor ble det aften?
- Voffor blev det aften? - Voffor g�r hun s�n noed?
Voffor blev det aften?
- Hj�lp mig dog fri. - Voffor skriger hun s�n der?
Hj�lp mig!
Ah-ha! Lille smukke menneske.
Lille smukke menneske!
Ligger her og hviler sig.
Nu henter jeg mine s�stre.
Nu henter jeg mine s�stre.
S� skal hun aldrig hvile mere.
*** Slut p� Afsnit 1 *** Tid til en pause.
*** Tidligere...
Den tordenvejrsnat, da Mattisbjerget revnede, da blev Ronja f�dt.
Mattis og alle hans r�vere vidste det ikke hver is�r, hvor glade de blev.
- Hun ligner sin far. - Nu m� du ikke v�re ond, Sturkas.
- Det var kun Lovis som forblev rolig. - Er du m�t nu?
Elve �r senare g�r Ronja ud i skoven p� egen h�nd.
Hen under aften falder hun i s�vn p� en sten og bliver udsat for gr�dv�rgene.
Og de h�slige skovhekse lader hende heller ikke v�re i fred i skoven.
En dag f�r hun �je p� en j�vnaldrene dreng p� den anden side af Helvedesgabet-
- som deler borgen p� midten.
- Hvem er du s�? - Jeg er Birk Borkas�n, jeg bor her.
Pludseligt springer Birk over Helvedesgabet. Ronja springer ogs� - i vrede.
Birk snubler og h�nger der hj�lpel�s, men Ronja redder ham.
Her! Begynd at klatre n�r jeg tr�kker.
Da Mattis f�r at vide at �rkefjenden Borka-
- er flyttet ind i den anden halvdel af hans spr�kkede borg, blir han rasande.
Du lyver, Ronja! Borka har vel ingen dreng!
Da vinteren kommer l�ber Ronja p� ski i skoven-
- og sidder fast med foden i taget p� en rumpenissehule.
- Voffor g�r hun s�n noed? - Voffor blev det aften?
Hj�lp mig med at komme fri!
Da kaster en skovheks sig over hende mens hun ligger helt hj�lpel�s.
Og det er der vi har hende n�r dagens afsnit begynder.
Pausen er slut. *** Start p� Afsnit 2 ***
Nu henter jeg mine s�stre.
S� skal hun aldrig hvile mere.
Ronja, skal du ikke hjem nu?
- Nu skal jeg hj�lpe. Hold mig om halsen. - Du m� aldrig g� fra mig igen.
Nej, bare du holder dig p� en rebl�ngdes afstand.
Slip mig, s� vi kan f� dig fri.
- Voffor? - Voffor?
Pas nu p� bette kn�gten!
Vugger kn�gten, s� han f�r sne i �jnene. Voffor nu det?
- Voffor g�r hun s�n noed? - S�de bitte kn�gt.
Nu sidder hun ikke fast i taget. Voffor?
Nu skal jeg hjem til min Borkaf�stning, men du f�r ikke vejen at vide.
- Birk, bare du var min bror. - Det kan jeg v�re hvis du vil, r�verdatter.
Det vil jeg, men s� skal du kalde mig Ronja.
Ronja, min s�ster.
- Havde du det godt i skoven i dag? - Tja, ganske fint.
Nu er det perfekt, siger jeg.
Ulvespr�kken er proppet med sne, s� ingen r�vere slipper ud hele vinteren.
Hele vinteren? Hvordan kan jeg s� m�des med...?
Hvordan kommer jeg s� ud i skoven?
Det kommer du f�rst til for�ret, min Ronja.
Tak sk�bne! Sneet inde med tolv r�vere og dig oven i, Mattis.
Vi m� g�re, hvad vi kan for at holde hum�ret h�jt.
Jeg ser en h�vding, en lille skid.
Hvad kan han orke?
N�sten ingenting, nej ingenting -
- for han hedder Borka. Han hedder Borka!
Jeg ser en mand s� stor og st�rk som ingen anden.
Han er den st�rste h�vding.
Og Mattis hedder han. Og Mattis hedder han.
Den h�vding han bliver st�rre, jo mere �l han drikker.
En sk�nne dag puster han sig op, s� han spr�kker,
op, s� han spr�kker.
- Hvor skal du hen? - Ned i k�lderen og hente �l.
Vil du med?
Nu skal du h�re, Ronja.
Sikken et lydnedslag der var, da du blev f�dt.
Lige over os har du Helvedesgabet.
Men hvad er der bag ved stenskredet her?
Jo, Borka, den lurendrejer, gemmer nok sit �l bagved et sted.
- Hvis han nu har noget �l. - Der er mange sten der.
Pelje, Knotas, Jutis, Tjegge, Fjosok!
- Ud og skovle sne! - Jeg skovlede i g�r s� ryggen br�kkede.
Sturkas, du tager Turre med dig og henter vand og br�nde.
- Skal jeg hente br�nde med et �je? - Skal jeg hente vand?
I er nogle dovne okser, undtagen n�r I skal sl�s og r�ve.
S� kan I arbejde!
- Birk, er det dig? - Ronja!
- Du har vel ikke glemt, at du er min bror? - Nej, min s�ster. Det har jeg ikke.
- Er dine �jne stadig liges� sorte? - Kom og se efter, hvis du t�r.
Du ligner dig selv, men er bare lidt blegere.
Du ligner ikke dig selv. Du er blevet s� tynd.
Det er fordi jeg har ikke har spist s� meget.
- Har I ingen mad i Borkaf�stningen? - Nej, vi har ikke v�ret m�tte l�nge.
- Spis, hvis du er sulten. - �h!
- Av, min ryg. - Hvor godt. F�j for at v�re sulten.
Stille! Der kommer nogen. Kom med.
Kom her ind.
Hys!
- Hvad i skovheksenes navn laver du her? - Jeg drikker ikke �l, i hvert fald.
- Man kan ikke skovle sne hele tiden. - Nej, men jeg skjuler mig en stund -
- for Lovis er i gang med lusek�mning og hovedreng�ring hos sm�skravlet.
Ud! Kan I s� komme afsted.
Ogs� dig Mattis! Ud med dig.
Det her kan aldrig v�re nyttigt.
- Av, du river jo h�ret af. - Pjat! H�vdingen skal da v�re fri for lus.
Skalde-Per, skal du ikke ogs� ud i sneen og f� fjernet skidtet.
Nej, jeg skal alligevel d�. Det kan jeg g�re med skidtet p�.
D�?! Det lader du v�re med. Endnu har jeg ikke levet en dag uden dig, din gamle tosse.
Vi m� se, hvordan det g�r, lille kn�gt.
Jeg ser en h�vding, som g�r i kjole -
- grum som en heks.
N�r folk er ved at fryse ihjel, st�r hun -
- og bare fniser.
- Der er kun t�j til fruentimmer tilbage. - Den passer lige dig, Knotas.
Av! Tror du ikke snart jeg er lusefri?
Jo, men jeg kan lide at m�rke dit h�r i mine h�nder.
- Det er s� bl�dt. - Det er dit ogs�.
- Nu m� jeg g�. - Vi kan kun m�des i smug.
Jeg hader at g�re ting i smug men uden -
- vores m�der havde jeg ikke overlevet vinteren.
Hvor mange gange vil du redde mit liv, min s�ster?
S� mange gange som du redder mit. Vi klarar os ikke uden hinanden.
Og det er snart for�r. S� kan vi m�des i skoven.
Nu skal han f�! Nu skal I h�re sm�b�rn!
Nu skal Borka og hans Tyvehunde f� sig en omgang, s� de fl�kker �jenbrynene.
S�t dig!
Skal du og Borka absolut v�re ude efter hinanden?
Sp�rg Borka, hvad han laver i Mattisborgen. Nu skal han ud!
Skal det ske med blodsudgydelse, s� det g�r ud over alle?
- Barnet er klogere end dig, Mattis. - Find p� noget bedre, hvis I er s� kloge.
N�r Borka ligger stille som en r�velort i skoven, skal jeg ikke genere ham mere.
- Jeg skal ogs� ud i skoven. - Ja, tag du bare afsted.
Ronja, hvis der sker dig noget, kan jeg ikke leve.
Birk, hvor er du?
Birk!
Birk!
- Endelig! Jeg har ventet s� l�nge. - Har du?
- Har du det? - Men nu er det v�r, Ronja.
Jeg har ogs� s�dan en nu.
Jeg kan m�rke, hvordan vinteren forlader mig.
Jeg bliver s� let, at jeg kan flyve.
Aaaaaah!
Det er mit for�rsskrig. Jeg m� bare skrige, ellers revner jeg.
Jeg ligger bare og er tilstede i for�ret.
Det er derfor, jeg kan lide dig, Birk Borkas�n.
- Voffor, Voffor. - Se, der g�r min vinterhue.
- Siger du ikke tak for l�n? - Voffor det da?
Voffor g�r de s�n noed?
433 01:09:17,680 -> 01:09:20,991 - Vilde heste - Vi fanger en!
434 01:09:49,120 -> 01:09:53,637 - Rolig... - Vi kan ikke ride dem f�rste dag.
435 01:09:53,720 -> 01:09:58,430 Vi m� vise dem at vi ikke vil dem noget ondt.
436 01:09:58,520 -> 01:10:03,640 Det er let at sige. Jeg har pr�vet, men han bed efter mig.
437 01:10:03,720 -> 01:10:07,839 Den skurk! Ville han bide dig ...
438 01:10:09,400 -> 01:10:13,951 Sp�rg ham. "Skurk" ... det er et godt navn.
439 01:10:14,040 -> 01:10:20,275 - Og din er lige s� vild og sk�r. - Ja, jeg vil kalde ham "Rap".
440 01:10:26,880 -> 01:10:31,033 S�dan ja, nu er de blevet rolige.
441 01:10:32,480 -> 01:10:34,278 S�dan.
442 01:10:36,280 -> 01:10:42,674 Har jeg sagt at jeg skal ride, s� skal jeg det. Forst�r du?
443 01:10:42,760 -> 01:10:47,072 - Hoppla! - Jamen ... vent!
444 01:10:47,920 -> 01:10:51,800 - Ja! - Stop!
445 01:10:53,600 -> 01:10:57,559 Wow, hej hop! Ja!
446 01:11:02,760 -> 01:11:07,470 - �h! - Jeg skal nok ikke ride mere i dag.
447 01:11:07,560 -> 01:11:12,475 Kom nu, vi l�ber os t�rre.
448 01:11:30,320 -> 01:11:34,871 Satans brushane!
449 01:11:34,960 -> 01:11:37,395 Borkalus!
Kom s�, Borka!
Pissekn�gt!
Din kanalje! Kom ned, hvis du t�r!
Hedning!
Selv for�ret bliver �delagt af et par gamle gnavne r�verh�vdinge.
Der er for meget troldt�j p� f�rde.
- Jeg vil hjem nu. - Vi m� g� hver for sig.
Ingen m� se os sammen.
- Hvad tror du Borka siger om det her? - Det skulle man gerne v�re med til.
- Hvor ser i glade ud. - G� hjem, s� f�r du at se hvad der er sket.
Sk�l for Borka!
Ronja, du havde ret! Vi beh�ver ingen blodsudgydelse.
Nu ryger Borka af hekkenfeldt til, inden han sl�r sin f�rste morgenprut.
- Hvordan det? - Se der.
Se, hvad jeg har fanget med mine egne h�nder.
Dit udyr! Det kan du ikke g�re! Du kan ikke g�re s�dan noget.
Hvad er det jeg ikke kan g�re?
R�ve kan du. Penge og ting og hvad du vil. Men ikke mennesker!
- S� vil jeg ikke v�re din datter. - Hvem taler om mennesker?
Jeg har fanget et slangeyngel, en lus. Nu skal der blive rent i min borg.
S� kan du v�re min datter eller lade v�re.
Skam dig! Skam dig!
S�dan taler man vel ikke til sin far.
Fjosok, g� ned til Helvedesgabet og giv Borka besked p� -
- at han skal m�de mig der ved solopgang.
- R�r ikke det slangeyngel. - S�ret skal vaskes uanset, hvad end han er.
Ud med jer mandfolk! Skrub ad hekkenfeldt til!
I laver aldrig andet end ballade!
H�rer du mig, Mattis? Skrub s� af.
Skam dig, Mattis!
Mattis, din forbandede usling! Din skiderik!
Kom ud, s� jeg kan spytte dig i din svinetryne.
M� skovheksene kradse dine �jne ud, din dj�velske barner�ver.
Fy for pokker et r�vhul du er! Din modbydelige abe!
Kan du ikke selv f� dig en s�n i stedet for at tage den, som jeg har f�dt?
- F� din kvinde til at tie, Borka. - Mattis, din forbandede...
Du er ussel, Mattis.
At tage vores s�n for at f� os v�k herfra. Det er usselt.
Jeg ombestemmer mig ikke. Jeg vil vide hvorn�r du tager herfra?
Hvis jeg f�r min s�n tilbage -
- s� lover jeg at tage v�k, inden sommeren er slut.
Du f�r din s�n tilbage, inden sommeren er ovre.
- Jeg skal have ham tilbage nu. - Det f�r du ikke.
Vi har fangehuller i Mattisborgen, s� han har tag over hovedet.
Det kan tr�ste dig, hvis det bliver en regnfuld sommer.
Aaaaaah!
Gr�d du bare! Med et s�dant et udyr til far.
Ti stille kvinde! Det her ordner jeg.
N�, Mattis.
Vi har ogs� fangehuller p� denne side. F�r jeg s� min s�n tilbage?
- Selvf�lgelig. - S� f�r du ogs� dit barn tilbage.
Byttehandel forst�r du dig p�. Dummernik!
- Jeg har intet barn. - Hvad mener du? Er det et nyt p�hit?
Her har du din s�n. Mig kan du ikke give et barn tilbage -
- for jeg har intet.
Men det har jeg. Giv mig barnet tilbage nu, Borka.
Selvom barnets far er blevet fuldst�ndig tosset.
Komer du s�. - Skrub af med dig.
- Hvad laver du med hende? - Hun er min s�ster. - S�ster?
Jo tak, man ved nok, hvad det ender med om et par �r.
R�r mig ikke! Jeg t�ler ikke dine h�nder p� mig.
Birk!
- Ronja. - Tal ikke til mig!
- Hvor er jeg glad for du er i live. - Tal ikke til mig!
Ulven hyler i nattens skov. Han vil, men kan ikke sove.
Birk! Birk! Hvor er du?
Birk!
Birk, hvor er du?
- Skrig og skr�l. Voffor det da? - Skriger og skr�ler. Voffor det da?
- Birk! - Skrige og skr�le i skoven?
- Birk! Birk! - Skriger og skr�ler. Voffor det da?
Voffor skr�ler hun p� den m�de?
I tre dage har hun skr�let s�dan. Voffor det da?
"Voffor det da?" Fordi jeg savner ham. Forst�r I ikke det, rumpenisser?
- Ronja! - Birk?
Nu er der flere, der skr�ler. Voffor det da?
Nu flytter jeg ud i skoven. Jeg vil ikke bo i Borkaf�stningen l�ngere.
- Hvorfor det? - "Hvorfor det?"
Jeg udholder ikke al den b�vl og ballade. Tre dage er rigeligt.
Jeg vil ogs� v�k fra Mattisborgen.
Jeg blev f�dt i en grotte og kan bo der, men kan du det?
Jeg kan bo hvor som helst med dig. Jag kommer til Bj�rnegrotten i nat.
S� venter jeg p� dig d�r.
Nu m� det virkelig v�re nok.
Jeg er tr�t af det her.
Mattis har ligget hos mig og gloet ind i v�ggen i tre dage.
Han siger ingenting, og spiser ingenting.
Nu skal du ikke brokke dig mere. S�t dig ned og spis sammen med de andre.
Er I nu m�tte, sp�gefugle?
Farvel, min Lovis.
M�ske ses vi igen. M�ske ikke.
Undskyld, men jeg er n�dt til det.
Forsvind med jer, gr�dv�rge.
Skrid!
- Birk, hvor er du? - Ronja, jeg har ventet s� l�nge.
- Det er til dig. - Tak.
- Spis, inden du synger ulvesangen. - Du vil alts� sove.
Jeg har slidt som hest for at g�re rent efter bj�rnen, der overvintrede her.
- Jeg har hentet masser af br�nde. - Hvor der er et b�l, er der et hjem.
Her er det vores hjem nu.
Ulven hyler i nattens skov. Han vil, men kan ikke sove.
Men det kan jeg!
Sulten piner hans ulvemave og det er koldt i hans hule.
Det skal v�re Lovis...
Mattis...
Aaaaaaah!
Jeg har intet barn!
Jeg har intet barn!
Jeg har intet barn!
Jeg har intet barn!
Jeg har intet barn!
Aaaaaah!
Aaaaaah!
Jeg er helt bl�frossen.
Det er koldest ved daggry. Senere bliver det varmere.
Nu skal vi have gang i b�let. Kom!
Det er den sidste m�lk. S� m� vi drikke kildevand.
Nemlig. Det bliver vi ikke fede af, men vi d�r heller ikke.
Hold dig for �rerne, for nu kommer mit for�rsskrig.
Aaaaaeeeaaaa...
Der ser du, for�ret kom, da jeg kaldte p� det.
- Jeg t�nkte p� at hente vand. - Det er ikke nok at t�nke p� det.
Det dufter dejligt. Er der snart mad?
- Nu har vi mad til flere dage. - Og laks, det er s� godt.
Av! Av!
- Hvad skete der? - Jeg huggede mig i foden.
- Er det et dybt s�r? - Det f�r lov til at bl�de.
Lovis lagde altid mos p� s�ret. S� holdt det op med at bl�de.
Jeg m� hellere hente noget. Hvem ved hvorn�r du hugger dig i benet igen.
Tror du de t�nker p� oss i Mattisbergen nu, v�ra f�r�ldrar, menar jag?
Det ville v�re underligt andet.
- Tror du de er kede af det? - Det er nok forskelligt.
Undis s�rger, men hun er mest gal.
Borka er ogs� gal, men han er mest ked af det.
- Lovis s�rger, det ved jeg. - Mattis?
Han er vel bare glad, tror jeg...
For at jeg er v�k, s� han kan glemme mig.
Nej, kommer du nu med laks igen? Det spiser vi jo hele tiden.
Det er der ikke noget at g�re ved. Det er i alt fald mad.
Se, mosset er t�rt. Nu kan du sk�re dig selv igen.
- Kast lige kniven, s� jeg kan rense laksen. - Kniven? Den har du jo selv.
- Du havde den sidst. Kom med den. - Jeg har ingen kniv, siger jeg jo.
- Hvor har du gjort af den? - Du havde den sidst.
- Nu l�j du. - Her er den i alt fald ikke.
Jeg har jo sagt, at uden kniv klarer man sig ikke i skoven.
Du skulle have passet bedre p� den s�. Du er en usling, der giver andre skylden.
Nu ser man, du er en r�verdatter. Og dig skal jeg bo sammen med.
Det skal du slippe for, Borkar�ver. Bo sammen med kniven, hvis du kan finde den.
Gid skovheksene tager dig!
Hun kan selv v�re en usling.
Kniven? Men s�...
�h nej!
- Ronja! - Voffor? Voffor?
- Ronja!
- For min skyld kan hun blive skoven. - Voffor det da?
- Hun kommer vel p� et tidspunkt. - Kommer hun p� et tidspunkt?
- Voffor? - Men det kan hun bare pr�ve p�.
"Nu kommer du, men nu er det for sent. Du skulle v�re kommet f�r."
Skulle jeg v�re kommet f�r? Voffor det da?
Ronja!
Ronja!
*** Slut p� Afsnit 2 *** Tid til endnu en pause.
Her i det spr�kkede Mattisbjerg p� hver sin side af Helvetesgabet-
- bor r�varh�vdingerne Mattis og hans �rkefjende Borka med hver deres r�verbande.
- Birk! Er det dig? - Ronja/
Mattis datter Ronja og Borkas s�n Birk-
- m�des i hemlighed om vinteren i k�ldergangene under Mattisbjerget.
Jo, ligner dig selv - bare lidt blegere.
Og om for�ret i anemonebakkerne.
En dag da Ronja kommer hjem fra skoven finder hun Birk bundet og blodig.
- Hendes far har taget ham til fange. - Du kan ikke g�re s�dan noget.!
Din modbydelige abe!
Mattis siger at Borka skal flytte fra Mattisbjerget for at f� Birk tilbage.
Men Ronja �del�gger hans plan. Hun hopper over Helvedesgabet til Borkas side.
Mattis er s�nderknust.
Her har du din s�n. Mig kan du ikke give et barn tilbage -
- for jeg har intet.
Ronja og Birk stikker af til Bj�rnegrotten.
Ulven hyler i nattens skov.
Han vil, men kan ikke sove.
Mattis rider fortvivlet ud i natten og er n�r ved at blive knust af en stenblok-
- i Ulvespr�kken, fordi han r�ber s� h�jt at stenene g�r l�se.
Ronja og Birk lever et vildmarksliv i Bj�rnegrotten-
- i regn og sol. En dag blir de uvenner over en forsvundet kniv.
- Bo sammen med kniven, hvis du kan finde den. - Gid skovheksene tager dig!
Siden finder Birk kniven, den l� under mosset.
Og nu ledar Birk fortvivlet efter den forsvundne Ronja.
Ronja!
*** Start p� Afsnit 3 ***
Hun er vel g�et hjem til Mattisborgen.
Din stakkel! Hvem har mishandlet dig?
Birk! Birk!
�h Birk! S� du bj�rnen?
Han tog hendes f�l og dr�bte det.
Ronja, den slags sker i Mattisskoven og i alle andre skove.
Jeg vil ikke have det.
Skynd dig at hente mosset, ellers mister hun alt sit blod. Det haster!
Stakkels dig.
Nu er det klart.
Voffor? Voffor? Voffor g�r de s�n noed?
- Fordi hun ikke skal forbl�de. - Men hendes unge, f�r man se.
Slut! Findes ikke mer.
- Det ved vi godt. - Slut, slut, slut.
- Det var synd, at kniven blev v�k. - Og godt, at den kom til veje igen.
Har du fundet den?
Den l� under mosset og ventede, mens vi to sk�ndtes.
- T�nk at alt kan g� galt uden grund. - Vi skal vogte os for at g�re noget uden grund.
Kom!
De er ikke s� sky mere.
Den m�lk skulle dit f�l have haft, men nu m� du give den til os i stedet.
Vi har brug for den.
Nu skal vi ride.
De gjorde s�dan her.
- Laban og Rap er nogle gode navne. - Vi m� give dem t�jler p�.
- Se hvor lidt m�lk der er nu. - Snart har vi hverken br�d eller m�lk.
- Tak for denne sommer, Lia.
N�ste sommer har du et nyt f�l, som vil have din m�lk.
Vildheste har et roligt liv selv om vinteren.
Vinteren.
- Min s�ster, nu er det jo sommer. - Vinteren.
Nej, men...
Ronja!
Lilleklippe, er det dig? T�nk at du kommer her.
Det er en smuk udsigt. Man ser b�de elven og skoven.
Er det derfor, du er kommet? For at nyde udsigten?
Nej, Lovis har sendt mig. Med br�d.
Lovis' br�d...
Birk, se vi har f�et br�d.
Det dufter vel nok godt.
Lovis regnede med du var l�bet t�r for br�d nu.
Du, Ronja...
Kommer du ikke snart hjem? Alle venter p� dig.
- Ogs� Mattis? - Det b�st!
Hvem ved hvad han t�nker? Han siger ingenting.
- N�vner han ikke engang mit navn? - Nej.
Jeg kommer aldrig hjem, ikke s� l�nge jeg ikke er Mattis' barn.
Det kan du hilse ham at sige, s� det runger i Mattisborgen.
Tak sk�bne. Den hilsen ville ikke engang Skalde-Per turde viderebringe.
- S� du fulgte ikke med hjem til din far? - Jeg har ingen far.
Hvis du ikke passer p�, har jeg heller ingen bror.
Undskyld, hvis jeg er urimelig, men jeg ved jo, du g�r og grubler p�.
I elleve vintre har jeg levet, men den tolvte bliver min d�d.
Glem dine vintre. Det er sommer nu.
Lad mine sko v�re. Hit med dem.
- Birk, skovheksene! - Dyk, Ronja!
Nu skal blodet flyde.
Nu skal blodet flyde.
Hvor er de sm� mennesker? Hvor er de?
- Birk, hvor er du? - Her. Skynd dig!
Nu skal blodet flyde.
Hvor er de sm� mennesker? Hvor er de?
De er ikke til at se nogen steder.
De er ikke til at se.
De er ikke til at se nogen steder.
De er ikke til at se nogen steder.
- Jeg troede, du var druknet, Birk. - Ikke endnu, men snart.
- Hvad? - Kan du h�re Bratfossen?
S�dan, slip birketr�et.
Lovis!
Mit barn!
- Du er v�d i h�ret. Har du sv�mmet? - Ja, vi har sv�mmet lidt, Birk og jeg!
- Skal du ikke hilse p� min mor? - Ubudne g�ster hilser man ikke p�!
Det l�rte min mor mig, da jeg l� ved hendes bryst.
�rgerligt, hun ikke l�rte dig lidt sund fornuft samtidig.
Birk er tr�t.
- Du ved vel, hvorfor jeg er kommet. - Vel ikke for at give mig br�d?
- Br�d f�r du, n�r du kommer hjem. - Jeg kommer aldrig hjem.
- S� ender det med, at Mattis kaster sig i elven. - Han n�vner jo ikke engang mit navn.
Ikke, n�r han er v�gen.
Men hver eneste nat gr�der han i s�vne og kalder p� dig.
Forst�r du Ronja, det er sv�rt at se nogen lide s� umenneskeligt.
- Kom hjem. - Jeg kan ikke.
- Hvis Mattis nu selv beder dig? - Det g�r han aldrig.
L�g dig nu. Jeg bliver siddende, til det bliver lyst. S� g�r jeg hjem.
Jeg vil falde i s�vn i dit sk�d, og du skal synge ulvesangen.
Ulven hyler i nattens skov.
Han vil, men kan ikke sove.
Sulten knurrer i hans ulvemave.
Og det er koldt i hans hule.
Du ulv, du ulv, kom ikke her.
- Hvad er der i vejen, Birk? - Jeg sidder her og s�rger, min s�ster.
Vi har kun denne sommer sammen.
Derfor vil jeg have den i fred, uden bes�g fra Mattisborgen.
Du tager alligevel dertil, n�r vinteren kommer.
- Hvad g�r du? - Jeg bliver her.
Og fryser ihjel?
Jeg vil alligevel ikke leve, hvis du ikke er hos mig.
- Hvem siger, jeg skal tilbage til Mattisborgen? - Det g�r jeg.
Hvis jeg skal fryse ihjel, bliver det alene.
Men nu er det sommer, Ronja.
Det er en regnfuld sommer, vi har.
Det er en bl�sende sommer, vi har.
- Det er en kold sommer, vi har. - Du bekymrer dig ikke om dit liv.
- Jeg g�r ned og henter vand. - Jeg kommer, n�r jeg har f�et ild i b�let.
Mit barn, mit barn...
Jeg har mit barn!
Er jeg dit barn nu? Er jeg virkelig dit barn igen?
Ja, som du altid har v�ret, min Ronja!
Jeg har gr�dt efter dig. Gud, hvor har jeg lidt.
Er det sandt, hvad Lovis siger? At du kommer hjem, bare jeg beder dig om det?
F�lg med mig, Ronja.
Selvom jeg ikke har bedt dig endnu, men det g�r jeg nu.
Ronja, f�lg med mig hjem.
Birk Borkas�n! Kom her!
- Hvad vil du? - Egentlig helst give dig nogle kl�.
Men det g�r jeg ikke. Jeg beder dig om at f�lge med til Mattisborgen.
- Hvorfor det?
Tro endelig ikke, jeg kan lide dig. Men det kan min datter.
Mener du, at Birk m� komme hjem til os?
- Mattis, jeg m� tale alene med Birk. - Men s� skal vi hjem!
"S� skal vi hjem." Tror han jeg vil v�re stikirenddreng hos Mattisr�verne?
- Fryser du hellere ihjel i Bj�rnegrotten? - Det tror jeg.
Birk, man skal passe p� sit liv.
Bliver du i Bj�rnegrotten i vinter, s� spilder du dit liv. Og mit.
- Dit liv? Hvordan det? - S� bliver jeg hos dig, din tykpande.
- Hvad enten du �nsker det eller ej! - Jeg vil da ikke s�tte dit liv til, Ronja.
Jeg f�lger dig, hvor end du g�r hen, om jeg s� skal leve blandt Mattisr�vere, til jeg kv�les!
- Ronja. - Lilleklippe!
Tak, Mattis, for at jeg m� m�des med Ronja, n�r jeg vil.
Nu skal jeg hjem til Borkaf�stningen og se, hvordan det g�r med Undis og Borka.
Hvis ikke din far var s�dan en skiderik, kunne Skalde-Per f� sin vilje.
Du kan selv v�re en skiderik.
- Hvad er det Skalde-Per vil? - Han har s� mange vanvittige p�fund, den gamle tosse.
- T�nk at hun er kommet hjem. - S� m�gbeskidt et barn har du aldrig set.
- Nej aldrig. - Mit m�gbeskidte barn er kommet hjem.
Nu skal jeg lave mit gl�desskud.
Der skal da v�re en salut, n�r folk kommer hjem.
- Ronja. - Hvad er der?
- Jeg ville bare h�re, at du er her. - Vist er jeg det, din dummernik.
Borka og Undis blev s� glade, da jeg kom hjem. Jeg havde aldrig troet, de holdt s� meget af mig.
Du kan bo hos dem til det bliver for�r. S� flytter vi ud i Bj�rnegrotten igen.
Det g�r vi!
Kn�gtene er efter os. Skjul jer!
De kan vente sig!
Jeg tv�rer hver eneste kn�gt-usling ud, i Mattisskoven!
Du kan prale, n�r du rider hjem, sagde min mor altid.
Mattis, kn�gtene vinder, hvis ikke i g�r, som jeg har sagt.
Kom ikke med den der galemands snak. At Borka og jeg skal sl� os sammen.
Skulle Borka s� blive h�vding for den forsamling? Borka?
Lad den st�rkeste blive h�vding. Det kan en tvekamp afg�re.
En kamp mellem dig og Borka, vinder du jo, din okse.
Jeg synes at det snedigste ville v�re at i stoppede med at r�ve helt og holdent.
Hvad skal man s� leve af?
Har du aldrig t�nkt p� at der findes folk der ikke er r�vere og som lever alligevel.
Velkommen i det gr�nne...
- Min sk�njomfru! - Nej...!
Nej!
Skiderik!
Jeg holder mig for god til at s�s med kvindfolk.
- Kn�gtene. - Borka...
Tyvehunde! Nu skal i f�!
I skiderikker!
- Hold mund, din f�hund! - Skal du s� komme ned til sk�njomfruen?
Tilbagetr�kning!
Tak... Ogs� en f�hund som dig kan jo v�re til hj�lp i ny og n�.
End ikke en skiderik som dig skal have t�sk af nogle skidtkn�gte.
- Jeg m� vel hj�lpe dig en anden gang. - St� stille, Borka!
Vi skulle m�ske sl� os sammen.
Et st�rkt r�versl�ng under en h�vding.
god id�! Jeg ved en som kan passe.
Som har hjernan...og styrken!
Kom nu, s� skal jeg vise hvem der passer som h�vding!
Det er mig en stor sorg at du er s�dan en skiderik.
Ellers kunne jeg have gjort dig til min underh�vding for l�nge siden -
- og v�re sluppet for at klemme nyret�llen ud af dig nu.
Det er med stor sorg -
- at jeg m� spolere din tryne.
Du er jo p� forh�nd s� grim, som man kan �nske.
Det g�r mig ondt, at jeg m� klemme til -
- s� Undis kommer til at gr�de, hver gang hun ser dig i klart dagslys!
Mattis er og forbliver den st�rkeste r�verh�vding -
- i alle bjerge og skove.
Borka, du f�r lov at beholde din h�vdingetitel og �ren -
- men fra nu af, vejer mit ord tungere end dit, at du ved det.
Nu kommer de! G� hen og �bn, i to!
- Kom du, min ven. - Hvordan har du det, min Mattis?
Lille Borka, du tr�nger vist til noget �l.
Ikke den vej. Herover, herover, herover.
- Vi vandt! - Gjorde vi det?
S�t jer derover.
Du skal ikke s�rge over, at det gik d�rligt for dig i dag.
Der kan komme bedre tider for Borkasl�gten.
N�r du og jeg er borte, er det vel din s�n, der bliver h�vding.
- Hvad med Ronja? - Hun vil ikke.
N�r hun siger nej, s� bliver det nej. Det har hun fra sin mor.
S� bliver det Birk.
- Tror du, at Birk vil v�re r�verh�vding? - Vist vil han det!
Jeg, Birk Borkas�n, sv�rger ved alt helligt - aldrig at blive r�verh�vding, s� l�nge jeg lever.
Man kommer ingen vejne med b�rn nu om dage. De g�r pr�cis hvad de vil. Det m� man v�nne sig til.
- Men let er det ikke. - Sk�l.
Kom, jeg skal vise dig noget.
Kom nu.
Da ikke mig.
Av for satan! Lovis v�gn op. Det g�r s� ondt.
Jeg h�ber bare, at det b�st til Borka ligger og har det endnu v�rre.
- Satans! - Mandfolk!
Undis! I dag ordnede vi kn�gtene, kan du tro.
Ham der Mattis er alligevel ikke s� tosset.
Fjosok, tag ham her.
Kom nu, drenge.
Nu har vi fortjent et ordentligt �degilde.
Skalde-Per, vi sn�rede kn�gtene i dag, s� det var en fryd. Borka er ikke dum.
Spis nu den suppe, s� du kan blive varm.
Er du ikke snart frisk, s� man kan f� sin seng igen?
Nej, jeg trives her.
Jeg kan lige s� godt ligge og glo som at sidde og glo. Jeg bliver her, mens jeg venter.
- Hvad venter du p�? - G�t engang, du.
- Hvad er det med ham? - Alderdom.
- Det d�r han da ikke af. - Jo, det g�r han.
- Det g�r jeg ikke med til. - Meget bestemmer du, Mattis, men ikke det.
Ronja...
Det gl�der mit gamle hjerte, at hverken du eller Birk vil v�re r�vere.
Det kunne man v�re f�r i tiden. Nu kan man blive h�ngt, inden man ved af det.
Ja, og folk skriger og gr�der, n�r man tager, hvad de har.
- Det ville jeg ikke kunne holde ud. - Nej, det ville du ikke.
Ronja, kan du huske dengang, jeg fortalte om den lille gr�dv�rg?
- Den som du reddede fra skovheksene? - Nemlig.
Bagefter ville han absolut bel�nne... Der har vi jo Mattis.
Du ser noget r�d�jet og medtaget ud. Er du syg?
Nej, men det er du.
Skalde-Per skal sove nu, og det skal du ogs�. F�rst skal jeg h�re slutningen p� historien.
Du kender jo den lille b�k...
- Kan du finde den? - Ja, den kan jeg finde.
Men du m� vente til det bliver for�r, forst�r du.
- Nu skal du ikke skubbe. - Jeg fryser s� forf�rdeligt.
Du er s� varm, at blodet koger i dig, Mattis.
Nu skal jeg give dig lidt varme, gamle mand.
Han er d�d!
Han er d�d.
Vist er jeg ej! Tror du m�ske ikke, jeg p�nt tager afsked, f�r jeg drager bort?
Men nu, mine venner, tager jeg afsked med jer alle -
- for nu d�r jeg.
Nu er han s� d�d, som et levende menneske kan blive.
Han har jo altid v�ret her, og nu er han her ikke mere.
Mattis, du ved jo godt, at ingen vil v�re her altid.
Vi f�des og vi d�r! S�dan har det altid v�ret.
- Hvad jamrer du s�dan over? - Jeg savner ham.
Jeg savner ham s� det sk�rer i hjertet!
Skal jeg holde lidt om dig?
Ja, g�r det for himlens skyld. Ogs� du, Ronja.
- Birk? - Ja, hvad er der?
Der findes et s�lvbjerg, hvor der ligger bunker af s�lvklumper.
- Det viste gr�dv�rgen til Skalde-Per.
- Det kan du ikke bilde mig ind. - Hvad er s� det her?
S�lvklumper er fine, men de kan ikke bruges i Bj�rnegrotten?
- Man kan ikke spise s�lvklumper. - Nej, det kan man ikke.
Har du snakket med Mattis, om at vi flytter ud i Bj�rnegrotten?
Nej, ikke endnu, og jeg frygter det.
- Han bliver vild og gal. Det er forf�rdeligt. - Du m� jo g�re det.
- Jas�, vil du flytte hjemmefra? - Ja, det havde jeg t�nkt mig.
Min gamle grotte! Der boede jeg hver sommer f�rhen.
Bedre kan man ikke bo p� denne tid af �ret. Eller hvad siger du, Lovis?
- �blerne fra sidste �r er jo r�dne! - Ikke dem alle sammen.
G� du bare, mit barn, hvis din far synes. Men jeg kommer til at savne dig.
- Hj�lp os, mor, nu er han gal. - Jeg er er slet ikke gal.
Men man kan vel kaste ting p� v�ggene for morskabens skyld en gang imellem.
Du kommer vel hjem til efter�ret, som du plejer?
Lige pr�cis. Jeg g�r, som jeg plejer, og du g�r, som du plejer.
Men Bj�rnegrotten er min, s� jeg kommer og hilser p�.
G�r endelig det.
Gerne for mig. Bare jeg slipper for at se hans krusede hoved hver dag.
Man kan vel kaste med tingene for morskabens skyld.
- Var det ikke det, du sagde? - Lovis, kom og hold om mig!
Nu er det bare dig og mig!
Dig og mig!
Hoppla, hoppla!
- RELEASED - www.HoundDawgs.org
Til alle, der har savnet en god version fra TV Serien i tre afsnit -
- med danske undertekster. Bearbejdet af Panopticon
Voffor, Voffor, Voffor?
Voffor ikke med danske undertekster f�r? Hrmf!
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.