Original subtitles

- Forstyrrer jeg? - Nej, jeg hvilede mig bare.

Mangler De noget?

Nej, jeg ville bare sige, at jeg tager til Fortaleza. Det er arbejdsrelateret.

- Bare slap af. Jeg kører nu. - Skal jeg ikke pakke bilen?

Nej. Gør det på mandag, når jeg henter Gilda.

- Bliver fruen? - Ja, hun bliver.

Gilda er allergisk mod arbejde.

Jo, en ting til...

Kom nærmere.

Det er ikke dit job, men Lucivaldo tager med, så du må bevogte huset.

Ved du, hvordan man bruger den?

Det tror jeg.

Så længe du ikke slår min kone ihjel, er det helt fint.

- Var det dejligt, min elskede? - Spørger du mig eller ham?

Der findes kun én elskede.

Ja, det var skønt.

- Det er udsøgt, min egen. - Det siger du bare for at behage mig.

- Vi burde åbne en restaurant. - Kun hvis du lærer at lave mad.

Ikke på vilkår. Så ville du falde til ro.

Tværtimod. Det ville give fornyet motivation.

- Og det ville holde dig i gang. - Hvad ville det?

Holde dig i gang.

Jeg har ikke brug for noget til at holde mig i gang, elskede.

- Eller synes du, at jeg er doven? - Jeg mente det ikke sådan.

- Hvordan mente du det så? - Skal vi diskutere det nu?

Jeg udtrykte mig forkert. Undskyld.

Lad det ligge.

Jeg bad ham om at være her halv tolv. Han kommer en time for sent.

43 minutter.

Forsvarer du ham?

Nej, elskede, men jeg synes, at du kunne være lidt mere tolerant.

Han ved, at jeg ikke kan lide folk, som kommer for sent.

Goddag, senhor Otavio. Undskyld. Jeg ville bare sige, at jeg var kommet.

Jeg hørte det.

Jeg kommer for sent, fordi jeg ledte efter et sted at spise. Alt var lukket.

Det var en skam.

Vil du spise sammen med os, Lucivaldo?

- Nej, det går ikke, dona Gilda. - Hold nu op. Tag en stol og sæt dig.

Jeg vil ikke være til besvær. Jeg må hellere komme videre.

Nej, du må hellere blive, Lucivaldo. Jeg beder dig om at sætte dig ned.

Er du døv, Lucivaldo? Sæt dig.

Hun laver sjov, Lucivaldo. Gilda laver sjov. Gå tilbage til din plads.

Okay. Undskyld mig.

Godnat, Lucivaldo.

Hvad? Jeg lavede bare sjov.

Lucivaldo?

Lucivaldo!

Undskyld, senhor Otavio.

Herregud. Jeg vidste ikke, at det var Dem, senhor. Jeg blev overrumplet.

Okay, okay.

Her. Du fortjener det ikke, men tag det.

Jamen, senhor Otavio...

Tak. Det skulle De ikke have tænkt på.

- Det ser lækkert ud. - Godt.

Tak, chef. Jeg mener det.

Tre ting, Lucivaldo. Hør godt efter.

Et: I dag fyrede jeg Josimar. Skyd ham, hvis han dukker op igen.

To: Hvis du kommer for sent igen, møder du samme skæbne.

Jeg tåler ikke folk, der kommer for sent.

Tre: Mine ansatte må ikke hygge sig i arbejdstiden.

Ser jeg dig med høretelefoner på igen, så sværger jeg ved min mors grav...

...at jeg stikker geværet her op i røven på dig.

Uden yderligere kommentarer.

Er det forstået?

Lad mig forklare, senhor Otavio. Det er første gang...

Er det forstået? Ja eller nej?

Ja, senhor.

Godt.

Borgerne i Fortaleza er skrækslagne. Det er et faktum.

Vores forskning viser, at 92% af borgerne ikke længere tror, -

- at staten kan få bugt med volden og kriminaliteten.

67% af dem har heller ikke tiltro til politiet længere.

.-Hoc est, publikum, målgruppe. -De er vores målgruppe.

Borgerne er lede og kede af at sidde inden døre og frygte overfald.

De føler sig usikre. Hjælpeløse.

Bange for at miste livet, eller en de elsker.

Så det er et komplekst og følsomt emne.

Hvem kan sikre den fred og ro, som vi fortjener?

- Et vagtfirma? - Ja.

Kun et privat vagtfirma kan påtage sig den rolle.

Og det er hos Deres firma, OnTarget Sikkerhed, -

- at borgerne finder markedets mest veltrænede helte.

16.30 PÅ MIT KONTOR. DET ER VIGTIGT.

Bed dem præsentere reklamen igen.

Senhor Otavio vil gerne se reklamen igen.

Og en ting til. Hvis I ikke kan få traktorerne ind, -

- så river vi det hele ned og bygger det op igen. Ingen problem.

Åbningsceremonien er vigtigst. Skulle der blive to, er det endnu bedre.

Er det forstået? Godt.

Godt, Afranio. Jeg vidste, at du inderst inde er en klog mand. Farvel.

Otavio, min ven.

- Mit parlamentsmedlem. - Tag plads.

- Vil du have noget at drikke? Whisky? - Nej, tak.

Bed dem komme ind med to glas af den 18-årige, Fatima.

- Noget nyt? - Intet nyt.

- Og Gilda har det godt? - Ja.

Herligt.

- Hvordan går det med Eleonora? - Hun har det godt.

Eleonora er en engel. Hun brokker sig aldrig.

Kommer du og Gilda til Eleonoras fødselsdag?

Naturligvis.

Kom ind.

Lad os komme i gang.

Jeg bad dig komme, så vi kan drøfte et delikat spørgsmål.

Det handler om Klubben.

Nu du siger det. Er mødet på onsdag? Jeg har ikke fået nogen besked.

Ja, mødet er på onsdag. Samme tid.

Men denne gang får du først adressen en halv time før.

Hvorfor alt det hemmelighedskræmmeri?

Otavio, min ven.

Jeg har mistanke om, at en af vores venner er lidt for åbenmundet.

Taler med de forkerte. Med dem han ikke må.

Jeg tror, at røvhullet konspirerer med vores fjender.

Ved du, hvem det er?

Clovis.

- Clovis? - Ja, Clovis.

- Men... Er du sikker? - Min intuition slår aldrig fejl.

Jeg står for Clovis' sikkerhed.

Det ved jeg. Jeg vil have, at en af mine mænd erstatter en af dine.

- Til festen i morgen? - Nej, på aftenen hvor vi skal mødes.

Find på en undskyldning. Han vil ikke have mistanke til dig.

Kan jeg regne med dig?

- Selvfølgelig kan du det. - Perfekt.

Bravo! Bravissimo!

Den var god.

- Havde I en god tur? - God? Den var mageløs.

Det er et rigtigt land. Civiliserede mennesker, veluddannede, rent.

Der er helt anderledes end her. Lande i den første verden er særlige.

- Jeg elsker første verdens lande. - Det er deprimerende at komme hjem.

- Ikke sandt, min egen? - Det roder ikke som i Brasilien.

Bare det at man kan gå ud uden at være bange eller bekymret.

- Uden rudevaskende slyngler. - Ja, uden rudevaskende slyngler.

Jeg hader dem. For min skyld kan de dø.

Jeg ved ikke med jer, men jeg skal kneppe hver dag.

- Mindst én gang om dagen. - Også jeg. Hver dag.

Især når Teresa er bortrejst.

Tænk, hvis du stadig havde din prostata, ikke sandt, Clovis?

Senhora?

Er De okay, senhora?

Mangler De noget?

- Skal jeg hente nogen? - Nej, det er ikke nødvendigt. Tak.

- Er De sikker? - Ja, du kan gå.

- Godaften. - Godaften.

- Hvor er Lucivaldo? - Han er gået.

- Hvor gik han hen? - Han gik derned.

- Derned? - Ja.

- Tak. - Det var så lidt. Godaften.

- Hvad er der? - Ingenting.

- Ingenting? - Ja, ingenting.

- Hvorfor ser du så sådan der ud? - Jeg har ondt i hovedet.

- Du lyver. - Irriter mig ikke, Otavio. Kig fremad.

- Vi bliver nødt til at tale sammen. - Nej, skat. Det behøver vi ikke.

Jo, vi gør, Gilda.

Du må respektere min autoritet. Jeg er din mand. Er det forstået?

Du begynder at opføre dig ordentligt. Jeg finder mig ikke i det længere.

Jeg holder det ikke ud.

- Søde, Gilda. - Hej, Borges.

Hvorfor dette uventede besøg?

Jeg vil tale med dig om det i aftes.

- I aftes? - Ja, præcis.

- Vil du have noget at drikke? - Nej.

- Vand? Kaffe? - Nej, det er fint.

- Er du sikker? - Ja.

Okay. Lad høre.

Jeg...

Jeg vil bare sige, at jeg ikke har nogen fordomme.

Jeg dømmer ikke. Jeg mener det.

Jeg mener, at vi skal gøre det, der giver os tilfredsstillelse.

Det, der giver os ægte nydelse.

Uanset hvad folk mener og tænker. Det vigtigste er at være lykkelig.

Jeg ville også sige...

Du behøver ikke være bekymret.

Jeg fortæller aldrig nogen om det, jeg så i går.

Jeg sværger. Ikke engang Otavio. Du kan stole på mig.

Jeg tager hemmeligheden med mig i graven.

Kære, Gilda...

Jeg har ikke den fjerneste anelse om, hvad du taler om.

Hvad mener du?

Det burde jeg spørge dig om.

Jeg taler om det lille hus omme bagved. Lageret.

Lageret?

Ja, i går til festen. På lageret.

Lageret med alt rodet. Det, der skete der.

Gilda...

Jeg vil indrømme noget for dig.

Jeg forstår ingenting af, hvad der foregår her.

Men du har vakt min nysgerrighed.

Fortsæt, min egen.

Du sagde, at du ikke er fordomsfuld. At det vigtigste er at være lykkelig.

Uanset hvad folk tænker, ikke sandt?

Jo, det sagde jeg.

Fortæl mig nu, hvad det helt præcist er, du taler om?

- Er du okay? - Ja. Jeg er okay.

- Du vil ikke have et glas? - Nej, jeg må hellere lade være.

Jeg drak for meget i går aftes. Det gik over gevind.

- Jeg husker faktisk ingenting. - Sådan kan det gå.

Jeg drak for megen whisky. Jeg er stadig forvirret.

Jeg roder rundt i ordene.

Det er bare det. Jeg kom bare for at sige undskyld.

På trods af at jeg ikke kan huske noget.

Bare rolig, Gilda. Du har intet at undskylde.

Alle har lov til at gå over gevind nu og da. Det hører til menneskets natur.

- Synes du ikke? - Jo, hundrede procent.

Så bare rolig. Og glem ikke, at du altid er velkommen.

Også selvom du er beruset.

Du er den bedste, Borges.

Nå ja, jeg er... Du aner ikke, hvor lettet jeg føler mig.

Ser jeg fin ud?

Skulle du ikke spise med Do Carmo? Hvorfor ikke?

Jeg har ikke lyst.

- Er Marinete her? - Hun har fri i dag.

Hvad skal du have at spise, elskede?

Jeg ved det ikke, Otavio. Jeg er ikke sulten.

- Skal jeg hente noget? - Til morgenmad?

Gider du ikke lige flytte dig.

Jeg smutter.

Hyg dig.

Hvor mange gange skal vi diskutere det her?

Diskutere hvad? At du hygger dig, og jeg bliver hjemme?

Jeg tog dig med, hvis jeg måtte, men det er ikke mig, der bestemmer, skat.

Selvfølgelig ikke. Du adlyder bare.

Hvis du ikke vil forstå min situation, så når vi nok ikke meget længere.

Forstå din situation? Tænk sig, at du siger det, Otavio.

Ja, forstå en andens situation. Vær mere forstående.

Smut, Otavio. Du gør det bare værre.

Så skal du ikke brokke dig over, at jeg er intolerant. Jeg prøvede.

Okay. Farvel.

Godaften, kære venner.

Jeg vil lægge ud med at takke Abelardo for, -

- at han lader os benytte sin nydelige restaurant, -

-så vi fortsat kan mødes.

Som I sikkert har bemærket...

...så er vores ven Clovis ikke blandt os i aften.

Det lader til, at hans fravær er permanent.

Jeg er netop blevet informeret om, -

- at vores ven har været ude for en forfærdelig ulykke.

Og desværre ikke kommer sig over den.

Derfor, mine venner...

Denne forfærdelige ulykke og smerten vi føler til trods...

Så må vi ikke lade dette ødelægge vores festligheder.

Og vi må gøre det for Clovis.

En mand, som var glad og optimistisk af natur.

Livet går videre, og en ting er sikkert:

Vores kære ven vil altid leve videre i os.

Og i vores hjerter.

- Leve Clovis! - Han leve!

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed, hvor vi er berørte og rystede-

-over tabet af en kær broder...

...til at udbringe endnu en skål.

Lad os skåle for loyaliteten, som binder os sammen.

Vi, særlige mænd underlagt de højeste idealer.

Så længe vi er loyale mod hinanden og mod vore principper, -

- vil vi for evigt have fortjent vores fremtrædende plads i samfundet.

En plads, mine venner, der kræver opmærksomhed og ansvar.

Eftersom vores fjender...

Dem, der vil ødelægge vores værdier omkring familien, tro og arbejde.

Dem, der vil gøre vores land til de fattiges land.

Forbryderne, de pædofile og det beskidte afskum, -

-som burde knuses under vore fødder.

De vil gøre hvad som helst for at ødelægge os.

Men vi vil ikke bukke under. Aldrig.

For vi er mange, og vi er stærke.

Og så længe vi holder sammen, er loyale og tro mod vore principper...

...kan ingen personer eller hændelser komme imellem os og vor nation.

Leve Brasilien og brasilianerne!

Du er Jonas Edivandilson Nascimento da Silva?

Ja, senhora.

Jeg kan se i dit CV, at du har arbejdet som tjener, bud...

...vagt, ledsager, blikkenslager, turistguide og arbejdsmand.

- Ja, senhora. - Meget fint.

Hvor længe har du været arbejdsløs?

To eller tre måneder. Det har ikke været let for nogen. Det er svært.

Jeg forstår.

Godt... Dit CV bliver lagt ind i vores system.

Vi kontakter dig, så snart der dukker noget op.

- Der er ikke noget nu? - Nej, ikke af denne type jobs.

Hvad har du?

- Der er et job som vicevært. - Det er fint. Perfekt.

- Har du nogen erfaring? - Ja, det har jeg. Det har jeg.

Okay. Et øjeblik.

- Stammer du herfra, Jonas? - Nej, jeg er fra landet.

- Har du familie her? Venner? - Nej, men jeg er meget social.

Har du problemer med helbredet? Tager du medicin?

Nej.

Har du været ude for nogen form for ulykke?

Jeg faldt af en motorcykel, men det var ikke alvorligt. Gudskelov.

- Er du troende? - Nej, men jeg respekterer dem, der er.

- Tager du stoffer? - Nej, aldrig. Det holder jeg mig fra.

Ville det fungere for dig at bo på din arbejdsplads?

Ja. Det ville jeg foretrække.

Godt så. Okay, Jonas.

Er vi færdige?

Ja, her er vi.

- Du kan gå ind i lokalet ved siden af. - Hvad sker der der?

En lægeundersøgelse, fotografering. Sådanne ting.

- Hvad hedder du? - Cecília.

- Gik det godt? Fik jeg jobbet? - Vi kontakter dig. Held og lykke.

Tak.

Hvor er Lucivaldo?

Godt spørgsmål.

Røvhullet forsvandt sporløst.

Jeg måtte erstatte ham med idioten bag os.

- Er der sket ham noget? - Det håber jeg.

Jeg håber, at han er blevet kørt over af en skraldebil.

Og at han blev hakket i småstykker.

Han kommer ikke til at gøre os noget. Vi havde en god snak.

Du aner ikke, hvad Borges er i stand til.

Såsom at myrde en stakkel som Lucivaldo.

Hvorfor tog du hen og talte med ham?

Jeg ved det ikke.

Borges kan virkelig godt lide dig, Otavio.

Han kan også godt lide mig. Men ikke ligeså meget.

Ligesom Clovis.

- Hvad? - Ingenting.

Det vigtigste er, at jeg fik ham til at tro, at jeg ikke kunne huske noget.

- Men det kan du? - Det tror jeg da.

- Lucivaldo og ham var i gang med... - Ja.

- I røven? - Selvfølgelig, Otavio.

- Borges røv? - Det var i hvert fald ikke min.

Borges bliver kneppet i røven. Det havde jeg aldrig gættet.

Er det ikke det, I gør til jeres møder? Knepper hinanden i røven?

- Vis lidt respekt, Gilda. - Hvad?

- Ingen tager mig i røven. - Når chefen gør det, kan alle gøre det.

- Gider du holde op? - Hvorfor bliver du så ophidset?

Jeg gider bare ikke tale om røve. Hverken min, Borges eller andres.

Kan du ikke se, hvor ophidset du er?

Jeg er ikke ophidset. Jeg er bekymret over situationen.

Hvilken situation, Otavio? Der er ingen, skat. Alt, er under kontrol.

Det tror du, Gilda. Men det er det ikke. Ved du hvorfor?

Fordi du så Borges blive røvpulet.

Endnu værre, du så Borges blive røvpulet af en ansat.

Og han ved, at du så ham. Og han ved, at du kan huske det.

Han ved, at du før eller siden kommer til at fortælle om det.

Og ved du hvorfor, han ved det, Gilda? Ved du det?

Vær nu ikke så paranoid, Otavio.

Åbn døren. Det er sikkert den nye vicevært.

- Jonas? - Det er korrekt.

- Er du gået hertil? - Ja, fra busstoppestedet.

Der er langt. Du er vanvittig.

Pigen fra bureauet gav mig bare et kort. Hun sagde ikke andet.

Jeg tager en alvorlig snak med Cecília. Det er ikke okay.

Tænk ikke på det, senhor Otavio. Jeg er vant til det.

Du er blevet solskoldet. Kom ind og få et glas vand.

Tak. Undskyld.

Vær opmærksom, Ramirez.

Du skal være dobbelt så opmærksom. Nej, tredobbelt. Firdobbelt.

Ja, senhor.

- Har du forstået? Er du sikker? - Jeg forstår, senhor.

Forstår du, hvorfor jeg beder dig om at være det, Ramirez?

Nej, det gør jeg ikke, senhor.

- Ved du hvorfor? - Nej, senhor.

Der er en bande, som begår indbrud i området. De er meget farlige.

Hvis du oplever noget mærkeligt, hvad end det er, så skyd.

- Åbn ild. - De kan være helt rolig.

- Har du forstået? - Ja.

- Skyd først og spørg bagefter. - Ja.

Den første, de dræber, er vagten.

Det kommer ikke til at ske.

- Jeg stoler på dig. - De kan stole på mig.

Mangler De noget, senhor Otavio?

Jeg beklager, at jeg vækkede dig, men jeg har brug for dig.

- Ved du, hvordan man bruger den? - Ja, det gør jeg.

Godt. Jeg ved godt, at det her ikke er en del af din jobbeskrivelse, men...

Jeg har brug for, at du er opmærksom på mærkelige bevægelser eller lyde.

Der er en bande, som begår indbrud i området. De er farlige.

Og vores ven udenfor klarer det måske ikke alene.

Jeg forstår.

I morgen skaffer jeg forstærkning, men i nat må jeg kunne stole på jer.

Kan jeg stole på dig?

Ja, hvis De ønsker det, holder jeg mig vågen.

Det ønsker jeg, Jonas.

Tak.

Det er okay. Som De ønsker.

Dona Gilda?

Slip våbnet!

Du bliver nødt til at tale med ham, Otavio.

Og sige hvad, Gilda? Hvad skal jeg sige?

Borges hverken indrømmer noget eller ændrer sig.

- Og? - Det er slut, og det er din skyld.

- For at snuse rundt. - Det var ikke sådan, det var.

Hvis han var så sej, ville vi ikke sidde her og have denne samtale.

Hvor var du forresten, da mændene trængte ind?

Det er lige meget nu, Otavio.

Jeg har en ide.

Hør godt efter.

Først ringer du til Borges, og beder ham om hjælp.

Til at myrde dig?

Er det her et godt tidspunkt at lave sjov på? Det synes jeg faktisk ikke.

- Undskyld. - Må jeg fortsætte?

Sig, at to mænd trængte ind i huset og myrdede vagten, -

- viceværten og mig. Og at du...

Det lykkedes for dig at skyde en, og at du har taget den anden til fange.

Og at du vil flå hans negle af en efter en, -

- indtil han fortæller, hvem der sendte dem.

Den køber Borges aldrig, Gilda.

Det har han bare at gøre. Eller har du en bedre plan?

Kom nu, Otavio. Jeg er lutter øren.

- Okay, lad os sige, at han køber den. - Min historie eller din?

Din, Gilda.

Han vil frygte, at fyren afslører noget, så han kommer for at dræbe ham.

Og dig.

- Perfekt. - Men vi myrder svinet først.

Det kommer aldrig til at fungere, Gilda. Det er for kompliceret.

Det kræver, at man er iskold. Vi er ikke mordere.

Hvis du vil holde dig i live ligesom mig, så skal det fungere.

- Og hvad så bagefter? - Bagefter?

Tror du ikke, at politiet vil efterforske hans død?

Vi giver Jonas skylden.

Vi kan spise Jonas og sige, at han stak af.

Sikke en fantastisk ide.

Ingen vil nogensinde mistænke os.

Aldrig.

Jeg elsker dig, Otavio.

Jeg elsker dig, Gilda.

Borges siger, at I skal komme op og bære liget.

Vækkede jeg dig?

Nej, jeg var allerede vågen.

Okay.

- Er der noget? - Ja, det er der.

Du skal begrave ligene, som vi lagde i bagagerummet.

Jeg laver bare sjov. Bare lad dem ligge.

Jeg ville bare sige, at jeg tager af sted. Jeg skal løse vores situation.

Jeg er tilbage i morgen tidlig med forstærkning.

Kan du holde skansen?

- Ja. - Strålende.

Pas godt på min kone. Okay?

- Vend dig om. - Nej, bliv her. Her.

Gilda...

Gilda.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Oversættelse: J. Petersen