All language subtitles for The.Talk.Of.The.Town.Danish-

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian Download
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
el Greek
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American)
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

HOLMES' KLÆDEFABRIK

HOLMES' FABRIK GÅR OP I FLAMMER

- Branden må være påsat. - Men af hvem, mr. Holmes?

LEOPOLD DILG BESKYLDT FOR BRANDSTIFTELSE

SJAKBAJS CLYDE BRACKEN FORVUNDET I BRANDEN

DILG BESKYLDT FOR DRAB

DILG KRÆVET DØDSDØMT

- Er Dilg flygtet? - Flygtet?

DILG FLYGTET!

MENNESKEJAGT I GANG

- Miss Shelley... - Stop, ellers slår jeg dig ned!

- Giv mig bilnøglerne. - Forsvind, Leopold Dilg.

- Det er vigtigt. - Jeg advarer dig!

Dilg! Dilg!

Undskyld.

Hvad laver du her, Dilg? Du er flygtet fra fængslet.

Behøvede du at slå mig i knolden?

Hele politistyrken leder efter dig.

Hele landet. Jeg vil blive her.

Det går ikke. Huset skal lejes ud fra i morgen.

Hvorfor stak du af? Du må se at komme væk.

Hvad er der?

- Min ankel... - Du milde.

Den når du da ikke langt med. Hvor er du på vej hen?

- Alle forslag modtages med glæde. - Hvorfor har du ikke overvejet det?

Tror du på, at jeg ville brænde en fabrik ned?

Du græder jo.

Den ene dag elsker man verden, men så pludselig...

Nej! Skynd dig ovenpå.

Skynd dig! Gem dig på loftet. Vær stille.

Luk døren efter dig.

Godaften.

- Jeg hedder Michael Lightcap. - Michael Lightcap?

De skulle først komme i morgen. Deres sekretær...

Min sekretær skal giftes. Den slags gør kvinder forvirrede.

De sidste to måneder har mit liv været ét rod.

- Er det Dem, vi har skrevet med? - Ja. Nora Shelley.

Godaften, miss Shelley. Smukt navn.

- Der regner vist. - Bestemt.

- Sommeren er kommet tidligt i år. - Kan vi tale videre inden døre?

Det er først klar i morgen. Hvad med et hotel?

Nej tak. Jeg overnatter her.

Opslåede paraplyer inden døre betyder uheld. Dum overtro.

Men hvem ved, hvad der kan ske i et fremmed hus.

- Jeg har haft den paraply i 11 år. - Undskyld.

De virker nervøs og impulsiv, som mange af mine elever.

Det er typisk for alderen. Jeg henter min bagage.

Gem dig på loftet. Det er den nye lejer.

Det var dumt at ødelægge paraplyen.

Gem dig. Ved du, hvem han er?

Han er et juridisk geni. Dekan på Commonwealth Law School.

Han spiser middag med guvernøren. Han skriver til præsidenten.

En kold fisk, denne Lightcap.

Nu er han her. Stille.

- Du må stikke af senere. - Men hvorhen?

Pokkers også.

- Godaften. - Hvorfor har De låst døren?

Gjorde jeg det? Besynderligt.

Der hersker en sær stemning i dette hus.

Det hjælper nok med gardinerne.

Ja.

De er en meget sarkastisk mand.

Jeg har lige undervist -

- 400 unge mænd i grundlæggende jura.

Jeg måtte selv køre herop, -

- fordi chaufføren skulle besøge sin syge mor i West Virginia.

Jeg er kørt langt og havde set frem til et hyggeligt hus -

- og en varm seng. I stedet får jeg regn og rod.

Jeg har aldrig oplevet mage til sjuskeri.

Hvorfor bad De ikke Deres sekretær om at passe sit job?

Er det måske min skyld, at De kommer et døgn for tidligt?

Var De kommet i morgen, havde alt været parat.

Så havde her været hyggeligt.

- Er De færdig? - Ja.

De har ret i det, De siger, men måden...

- Jeg beklager, men... - Alt forladt.

Er der et soveværelse, som er beboeligt?

- Det største soveværelse. - Tak.

- Nu skal jeg vise det. - Jeg finder det selv.

- Det er oppe på første sal. - Ja. Godnat, miss Shelley.

Jeg må hellere gøre mig færdig.

Jeg så helst, at De bare kørte hjem. Godnat.

- Det er derinde. - Tak. Godnat.

Jeg glemte hatten og frakken.

Er De sød at lukke døren stille? Tak og godnat.

Hvor er du?

Jeg kunne have brækket din hals. Godt, at du sagde noget.

Ja.

Han sover nu.

Boede du og din mor ikke her?

Jo. Nu bor vi i byen og lejer det her ud.

Kom nu. Helt stille.

Min ankel er alt for hævet nu.

Hvorfor skulle det ske for mig?

Du kan ikke blive her.

Du er Lochesters kønneste pige.

Det var dumt at stikke af. Du er ikke dømt endnu.

Gå tilbage, så bliver du måske ikke dømt.

Da jeg så de 12 nævninger, -

- vidste jeg, at jeg var færdig. De bryder sig ikke om mig.

Hvad tror du, at de vil mene nu? At du er skyldig.

- Det er vel også muligt, ikke? - Måske, måske ikke.

Du er nok i stand til alt. Også at brænde en fabrik ned.

Du var den vildeste dreng på skolen i Lochester.

Dengang havde du fletninger. Jeg var vild med dig.

Du har altid haft et dårligt ry.

Taler på gadehjørner. Protester. Var der ballade, var Dilg med.

Det måtte jo gå galt. Hvad er det med dig?

Det er en måde at udtrykke sig på.

Nogle skriver bøger, andre musik. Jeg holder taler på gadehjørner.

Der er ikke tid til pjat.

- Du er pænere nu. - Ved Yates, hvad du har gjort?

Sam Yates, din advokat. Kender du ikke din egen advokat?

- Jeg fik en beskikket sagfører. - Hvis nogen kan hjælpe, er det Sam.

Lad mig ringe til ham. Det er alt, hvad jeg vil gøre.

Uanset hvad han beslutter sig for, skal du være ude inden daggry.

- Så må anklen bare være i orden. - Tak.

- Vær nu helt stille. - Ja, miss Shelley.

- Jeg troede, at De var gået. - Jeg håbede, at De var oppe.

Det er højst upassende.

Jeg har problemer. Med min mor.

Hvad har hun med sagen at gøre?

Vi bor i et hus nede i byen. Vi går hinanden på nerverne.

Nogle gange skændes vi og siger de forfærdeligste ting.

Og nu er det sket igen. Det gik meget voldsomt for sig.

Så er man nødt til at holde sig væk.

Jeg ville overnatte her.

De skulle jo først komme i morgen.

Jeg beklager. Jeg går nu.

Miss Shelley.

Hvis De vil benytte et andet værelse...

Tusind tak. Der er tæpper nok.

- Tak. - Godnat.

Godnat.

Jeg kunne vel ikke låne en pyjamas af Dem?

Tusind tak.

- Ingen årsag. Godnat. - Godnat.

Der er lås på indersiden af døren. Den er let at bruge.

Tak. Godnat.

Hallo. Er mr. Yates der?

Ved De, hvor han er? Mit navn er Nora Shelley.

Ved De, hvornår han er tilbage?

Nå, ikke.

Nej, han kan ikke ringe til mig. Jeg ringer igen i morgen tidlig.

Farvel.

Hun må have problemer med polypper.

Du milde...

Gå ind med dig.

Hvilken himmelsk morgen.

- Smut du hellere ind igen. - Hvad er der til morgenmad?

Smukt, smukt.

Virkelig smukt.

Vidunderlig smukt.

Godmorgen.

Godmorgen.

- Har De sovet godt? - Ganske godt, tak.

Godt.

Har De problemer med polypper?

Jeg burde nok ikke nævne det, -

- men jeg har aldrig hørt så voldsomt snorkeri før.

Ja, er det ikke frygteligt? De er store som knytnæver.

Jeg ville være glad, om De blev forsonet med Deres mor.

Jeg går hjem, så snart jeg er færdig her.

Jeg begynder arbejdet om en halv time.

Vær venlig at klæde Dem på og gå uden at smække med døren.

Jeg skal da lige lave morgenmad.

Jeg vil helst...

Hallo. Er mr. Yates der?

Er han gået ud? Hvor er han?

Det er miss Shelley igen. Sagde De, at jeg ringede i går?

Nej.

Nej tak.

- Mor! - Hvad er meningen Nora Shelley?

Hvorfor kom du ikke hjem i nat? Hvorfor ringede du ikke?

- Jeg kan forklare det hele. - Hvem ejer bilen?

Professor Lightcap ankom i går. Det er hans pyjamas.

Jeg blev her for at gøre alt klar. Det var for sent at ringe.

- Davs, Nora. - Hvad laver du her, Donald?

Sikke et antræk, Nora. Jeg skal interviewe mr. Lightcap.

- Han er her ikke. - Han kommer først om flere uger.

- Jeg kender den pyjamas. - Hvorfra?

Tag et billede af miss Shelley.

Hvis du gør det, smadrer jeg kameraet.

Det har du fortjent, Nora. Klæd dig på og...

- Et skæg. Alt forladt. - Hvad foregår her?

Det er min mor, professor Lightcap.

Mig en fornøjelse. Jeg frygtede, at De var meget yngre.

Jeg hedder Forrester. Jeg vil gerne interviewe Dem.

- Hvad mener De om Dilg-sagen? - Dilg er flygtet.

Hvad siger De til det? Beviser det ikke, at han er skyldig?

- Jeg kender ikke til sagen. - Branden på Holmes' fabrik...

- Mr. Lightcap vil have morgenmad. - Og fred og ro.

Ja. Nu må I gå.

- Kommer du lige hjem? - Ja.

- Hvor skal den hen? - Derhen.

- Undskyld, kammerat. - Nej, derhen, Eddie.

- Jeg ventede Dem jo først i dag. - Det er jeg helt klar over.

- Prosit. - Tak.

- De må være blevet våd i aftes. - Ja.

- Deres mor virker ikke skræmmende. - Hun svinger meget.

- Hvad mener du? - Han skal arbejde nu.

Tag den pyjamas af.

- Sam Yates. - Davs, Nora.

Jeg har skjult mig midt i et optog.

- Sam Yates! - Michael. Det var pokkers!

- Vidste du, jeg ville tale med ham? - Jeg vidste ikke, du kendte ham.

Vi var studiekammerater. Hvorfor har du ringet?

- Jeg har ikke ringet. - Ikke det?

- Jeg fik en besked... - Det må være en spøg.

- Har du været oppe at slås? - Jeg slås tre gange om dagen.

Jeg troede, du var vokset fra al den ballade.

Jeg bryder mig ikke om den måde, byen forfølger Leopold Dilg på.

De, der tror på Holmes' løgne, får med mig at bestille.

Og du er vel Dilgs advokat.

Nej. Jo, jeg blev beskikket som hans advokat.

Men Dilg vil ikke have en advokat, fordi han er uskyldig.

- Meget original. - Ja.

Han er byens eneste hæderlige mand. Og derfor vil de klynge ham op.

I flere år har han sagt, at Holmes er en slyngel.

Han er en almindelig arbejder, som slås mod chefen.

Folk lytter. Og hvad sker der så?

Han forudser, at fabrikken brændes af. Det sker. En mand omkommer.

Holmes skyder skylden på Dilg.

Han pisker en stemning op og får iscenesat en retssag.

Dilg flygter for sit liv.

- Og med folks syn på ham... - Hvad skal jeg gøre?

Du er statens kendteste jurist. Du kunne lede en komité, -

- som kræver en retfærdig retssag i en anden by.

Grunstadt er Holmes' skødehund. Han er ude efter Dilg.

Du er ikke med på ideen.

Jeg arbejder med juridisk teori.

Jeg kan ikke blande mig i småskærmydsler.

Filosofien bag gerningen er mit felt.

- Må jeg referere det? - Nej.

Småskærmydsler? Personlighed.

Hvad nu?

- Hvem bor her? - Michael Lightcap.

- Lad os ransage huset. - Har I en kendelse?

Dilg er flygtet. Vi ransager alle huse her.

Har I en ransagningskendelse? Her er kun os.

- Professoren vil have ro og fred. - Hør nu...

Uden ransagningskendelse er det ud. Det står i Grundloven.

- Ikke lige med de ord. - Her er kun os.

Og det er alt for mange. Vær venlig at gå.

Gå nu, mor. Og Donald. Begge to.

- Kom ikke hjem i pyjamas. - Vi kommer tilbage.

Her kommer vi.

Stil den der. Jeg har lejet huset og vil ikke have politi og chauffører...

- Flyttefolk. - Flyttefolk, journalister og mødre!

Prosit.

Tag den af og kom hjem!

- Hav det godt, Michael. - Beklager, Sam.

Du har stadig skæg. Det klæder dig.

Hvad er det?

- Det er kaffen, som koger. - Tag den af.

Gør du det. Jeg skal tale med mor.

Ved du, hvem der er oppe på loftet? Leopold Dilg.

- Hvem? - Dilg.

- På loftet? - Ja. Han er her nu.

Han humpede ind i aftes, kort før Lightcap ankom.

- Hvad griner du ad? - "Ikke indblandes i småskærmydsler."

- Nu har han en i huset. - Få ham ud.

Han er i sikkerhed her hos en juraprofessor.

Dilg er ikke mange sure sild værd, hvis jeg overlader ham til retten.

- Lightcap kan hjælpe os. - Han kan ikke blive her.

- Hvorfor ikke? - Hvem skal tage sig af ham?

- Du. - Jeg?

- Miss Shelley. - Øjeblik!

Jeg kan ikke blive her. Lightcap har bedt mig gå.

Når jeg har afleveret pyjamasen, så ryger jeg ud.

Så behold den på.

- Jeg kommer! - Jeg ringer.

- Kaffekanden eksploderer snart. - Jeg kommer.

Jeg kommer.

- Vil De have kaffe? - Ja tak.

- Kan De lide æggene sådan? - Ja tak.

Hvis De ville være sød at afføre Dem min pyjamas, -

- ville jeg være Dem meget taknemlig.

Så snart jeg har ryddet lidt op.

Lad være med det. Jeg skal i gang med mit arbejde.

Hvad vil De stille op med frokost og aftensmad?

Er der hushjælp at få i byen?

- Mrs. Hines. Hun er dygtig. - Så giv mig hendes nummer.

- De skal bruge en kok. - Og en stenograf.

Ville De have noget imod, at en person varetog begge opgaver?

Så slipper De for at have en masse mennesker rendende.

De ansøger måske om stillingen?

Ja.

At dømme fra de sidste 12 timer, -

- hvor stille kan her så blive, hvis De er her?

Lad Dem ikke gå på af det.

Er her da ikke stille og roligt lige nu?

Undskyld mig.

- Michael Lightcap? - Ja. Telegram, hr. professor.

Professor Lightcap, det er til Dem!

Det er ikke min skyld, at De får telegrammer.

Dårlige nyheder?

- Det er fra Tilney. - Kommer han?

Ikke de første par dage. Det er min fødselsdag.

- Og det husker Tilney altid. - Tillykke.

Tak.

- Ligner jeg en på 40? - Ja...

På en måde.

Må jeg bede om mrs. Hines telefonnummer?

Jeg er den perfekte løsning. 40 $ om ugen plus kost og logi.

- Jeg dikterer 150 ord i minuttet. - Nogle tænker langsommere end andre.

- Morgenmad kl. 8. Æg hver anden dag. - Ingen æg i morgen.

Frokost kl.13. Korrespondance. Arbejder fra 15-18. Middag kl. 19.

- Hvordan vil De nå det hele? - Jeg laver mad, mens De læser.

- Jeg må finde en mere moden dame. - Lad mig dog prøve.

Det bliver som en ferie for mig. Det er jo bare, indtil Tilney kommer.

Det ville være synd at give nogen falske forhåbninger.

Jeg er skolelærer og har ferie. Passer det ikke fint?

- Tja... - De vil ikke fortryde det.

Deres tøj, miss Shelley. Vi skyndte os herhen med det.

Bær det ovenpå. Første dør på højre hånd.

Javel.

Nu skifter jeg tøj. Begynd bare at tænke.

Jeg er klar til at arbejde, når jeg kommer ned.

Indledningen er altid svær.

- Ja. - Skriv titlen ned.

Forholdet mellem litteratur og lovgivning i England i 1800-tallet.

Den indflydelse... De behøver ikke at sige "ja" hele tiden.

Nej.

Den indflydelse, som litteraturen har haft på lovgivningen, -

- er et emne, som længe har optaget forskerne...

...sociologer i alverdens lande.

Loven er summen af det civiliserede samfunds erfaringer.

Et tegn på, at mennesket ikke længere er primitivt.

Punktum.

1800-tallet var et højdepunkt for menneskets intellektuelle udvikling.

Logik, ren og enkel, -

- var modvægten, der skabte balance i de menneskelige problemer.

For første gang blev loven -

- logikkens redskab.

Alles rettigheder og ansvar -

- blev vurderet ud fra det mulige og rimelige -

- i stedet for...

- Prosit. - Tak.

Hør godt efter. Fik De det?

"... ud fra det mulige og rimelige i stedet for ..."

...i stedet for det feudale syn på gejstlige og evige rettigheder.

Det var lovgivernes og de dømmende instansers agt -

- at bygge lovene på principper, -

- som overstiger følelser, griskhed...

- Og dagligdags tankegang. - Umuligt.

Loven er en pistol mod hovedet.

Alt afhænger af i hvilken ende af pistolen, man står.

- Hvem er han? - Gartneren. Joseph.

Det er professor Lightcap, den nye lejer, Joseph.

Rart at træffe Dem. Deres synspunkt er interessant.

- Tak. - Det repræsenterer idealstaten.

Jeg kan lide folk, der tænker sådan.

De er drømmere, digtere, tragiske, men interessante folk.

- Hvordan går det med zinniaerne? - De dør. Hr. professor...

Jeg må diktere videre.

Du kan redde zinniaerne imens.

Ja. Men du ville have haft godt af at snakke med mig.

Jeg er en praktisk mand. Jeg har et praktisk forhold til loven.

- Zinniaerne, Joseph. - Miss Shelley...

Vi bør nok gå ind og arbejde. Det bliver lidt køligt.

Undskyld os, Joseph.

Hvad er nu det?

- Hvad er det, du gør? - Jeg kan ikke klare vrøvl.

- Gå op med dig. - Det er for sent.

Gem dig. Derinde.

Se lige, hvem det er.

Jeg søger Michael Lightcap. Han ankom vist i går.

Kom indenfor.

- Senator Boyd. - Goddag. Rart at se Dem.

- Sikke en overraskelse. Sid ned. - Jeg bliver kun et øjeblik.

Jeg har nyheder. Vigtige nyheder.

- Undskyld. - Det er min sekretær, hr. senator.

- Og kok. Goddag, hr. senator. - Goddag.

- Undskyld mig. - Sid ned.

Jeg har opsøgt Dem med nyheder, -

- som ikke kan overbringes pr. brev eller telegram.

Hvilket parti tilhører De?

- Jeg stemmer forskelligt. - En uafhængig vælger.

Landets rygrad.

Hør, senator Boyd. Vil De ikke fortælle mig...

Jo, Lightcap...

Præsidenten vil udpege Dem -

- til højesteretsdommer i september.

Vil De tage imod tilbudet?

- Ja. - Godt.

Tillykke. Deres navn bliver fremlagt i senatet om seks uger.

Senatet foretager visse undersøgelser, men vi har næppe noget at frygte.

Men vær forsigtig. Undgå enhver form for avisomtale.

Det har jeg gjort i 20 år.

- Jeg må gå nu. - Lad mig byde på noget.

Nej tak.

Farvel og tillykke, Michael. Vi tales ved.

Farvel.

Miss Shelley... Hvor kom vi til?

Tag blokken med.

De vil da vel ikke arbejde nu?

- Kom med blokken. - De har jo udrettet en del.

Desuden er det Deres fødselsdag.

Og De er meget forkølet.

Jeg føler mig ansvarlig for det. Jeg må hellere passe på Dem.

De må hellere gå i seng, så får De suppe og varm limonade.

- Varm limonade? - Ja.

Nu ikke fjollet. Kom med blokken.

Hun har ret. De må tænke på Deres helbred.

Højesteret. Du milde.

Hans bøger er meget tørre.

- Spiser du igen? - Fængselsmaden var elendig.

Højesteret eller ej, vi må inddrage ham i det her.

- Ja, det må vi. - Må vi det?

Se på ham. Han nyder det som en ferie.

Han stod med løkken om halsen, og nu siger han: "Ja, det må vi."

Hvor skal vi begynde, Leopold?

Hvad har vi her? En intelligent, men kold mand.

Der er ikke saft og kraft i ham. Vi må tø ham op.

Skal vi tø ham op?

Vi kan ikke lade sådan en mand overtage så høj en post.

Nu er han pludselig optaget af landets ve og vel.

Ja, fædrelandet først. Og så min hals.

Det er fint nok at tø ham op, men tiden er altså knap.

Slet ikke. Jeg nyder at svede angstens sved, når det ringer på.

Hvordan skal vi tø ham op? Med en blæselampe?

Vi må overveje det nøje.

Vi har et godt udgangspunkt.

- Lochesters kønneste pige. - Miss Shelley!

Miss Shelley.

Jeg er lidt træt. Jeg lægger mig til at sove.

Det er lige, hvad De trænger til. Masser af hvile.

Sikke en dag!

Den er til Dem, fordi De er sådan en god patient.

Tusind tak, miss Shelley.

- Professorens budding. - Ikke nu, tak.

Ingen årsag. Jeg var alligevel på vej i seng.

- Har De det bedre? - Meget bedre.

- Jeg er meget taknemlig. - Det er ikke noget at snakke om.

Forkølelsen tør bort. Alt tør.

Godnat, Joseph. Jeg håber, at anklen snart heles.

Tak.

Godnat, miss Shelley.

Godnat.

LOCHESTER TIDENDE

DILG UNDSLIPPER FÆLDE

- Godmorgen, hr. professor. - Godmorgen.

Undskyld, jeg troede ikke, at De stod op i dag.

- Bliv bare siddende. - En gartner bør ikke spise her.

Sludder. Sid nu ned.

- Bør De nu stå op? - Jeg har det fint.

- Er avisen kommet? - Nu skal jeg se efter.

Nej, den er her ikke endnu.

Sikke en herlig kok. Nu skal jeg flytte det her.

Det er sandelig hyggeligt, Joseph.

Jeg kan lide dit filosofiske sind.

- Og De interesserer mig. - Godt.

- Sid ned og spis morgenmad. - Jeg henter lige kaffen.

Herligt.

- Har De smagt borsjtj, professor? - Hvad er det?

Rødbedesuppe med cremefraiche. En polsk ret.

Med æg. Det hører med.

- Det må vi have, miss Shelley. - Selvfølgelig.

Når jeg er færdig med kurset i amerikansk madlavning.

Du kan købe det hos mrs. Pulaski ved fabrikken.

Pulaski. Lad os bare prøve det.

Værsgo, hr. professor.

Nej, nej, nej!

Det er ikke Deres æggedag.

De tænker da også på alt, miss Shelley.

Trist med avisen. Men De læste jo gårsdagens avis.

De skriver bare mere om Dilg.

- Ham, der flygter fra loven. - Eller fra et justitsmord.

- Mener De også det? - De kender ikke mr. Holmes.

Han fik Grunstadt indsat som dommer. Og han adlyder bare.

- Vælgerne kan fjerne ham. - Nej, der er for meget korruption.

Sådan føler alle hæderlige borgere.

Loven kan ikke lade sig påvirke af følelse, men af kendsgerninger.

Folk bruger kendsgerningerne, som det passer dem.

Kendsgerninger savner indhold.

Hvor er sjælen, instinktet og den menneskelige varme?

Bygger man love på følelser, opstår der vold og optøjer.

Deres måde giver en græsk statue. Smuk, men død.

Vi ser vidt forskelligt på det.

Teoretisk set forstår jeg dit synspunkt og respekterer det.

Gid jeg kunne respektere Deres.

Joseph udtrykker sig lidt barskt. Han respekterer Dem.

Men han er en praktisk anlagt mand.

- Som justerer på loven. - Ud fra sund fornuft, ja.

De lever slet ikke i vores verden, De optager bare plads.

- Joseph! - Det er i orden.

- En venskabelig diskussion. - Hyggeligt.

De kender kun USA fra bladene.

Andres meninger kogt sammen for dovne mennesker.

Man lærer intet uden at mærke det på egen krop.

- Jeg er helt forvirret. - Nu er det nok, Joseph.

Lad mig foreslå Dem et eksperiment.

Brug halvdelen af dagen med bøgerne og den anden halvdel med folk.

Og De får en gusten kulør, når De sidder så meget inde.

- Du ser ikke selv for godt ud. - Eller en mumie. De havde skæg.

Hvad foreslår du så, Joseph?

Der er baseballkamp i dag.

Baseball? Baseball!

Er du gal, Joseph?

Baseball? Lightcap?

Hvis jeg kender Lochesters indbyggere ret, -

- så får professoren sig en berigende oplevelse.

Ræk mig bønnerne.

- Jordnødder. - Gå så til den!

- Davs, dommer. - Davs, dommer.

- Goddag. - Hvordan går det?

Er der sket noget, miss Shelley?

Connolly kastede en god, lang bold.

Professor Lightcap. Det er dommer Grunstadt.

- Lightcap? Goddag. - Goddag.

- Det er mig en ære. - Tak. Sagde De dommer ...?

De har næppe hørt om mig, men Deres værker...

Jeg har læst dem i "Law Review". Det er imponerende.

Og dybsindigt. Og meget principfast.

Sæt dig. Du er ikke gennemsigtig!

Jeg misunder Dem.

De arbejder i et stille bibliotek, og verden forstyrrer Dem ikke.

Den gik tværs over pladen!

Jeg knokler ude i marken. Har De hørt om Dilg-sagen?

- Ja. - Det kan man kalde held.

Det er min første sag i ti år, som har vakt pressens opmærksomhed.

Glid dog, fjols!

Men så stak svinet af.

- Min konklusion var parat. - Inden sagen var afsluttet?

- Alle beviser var vel ikke inde? - Manden er jo skyldig.

- Hvordan ved De det? - Han var byens ballademager.

Han har altid været en pestilens.

Kast dog, din nar!

Er det etisk at dømme uden beviser?

Han stak af fra fængslet. Det er bevis nok.

Det må selv en biblioteksfilosof som De da erkende.

Vi har vist fået baseball nok.

- Går De? - Jeg skal arbejde.

Det var trist.

Baseball er herligt. Det puster det juridiske støv ud af knolden.

Jeg har en loge her, så hvis De vil se en kamp...

- Tak. - Sid ned!

Du spiller godt. Hvor har du lært det?

Af min far. Han hadede arbejde.

Det greb forstyrrende ind i skakspil og diskussioner.

Du er et spændende menneske.

Jeg ser frem til en hyggelig sommer.

- Tak. Kongen er stadig skak. - Ja. Lad mig nu se.

Tak for lån af tøflerne. Det har hjulpet meget.

Det glæder mig at høre.

- Hyggeligt, ikke, miss Shelley? - Det glæder mig, at du trives her.

- Hørte De det fjols til Grunstadt? - Ja, det var uhyrligt.

Dommer Grunstadt sad ved siden af os ved kampen i dag.

- Han er vist en charmerende mand. - Han er en idiot.

Han skriver konklusionen, før han har hørt beviserne.

En fupmager.

- Det tillader Deres regler ikke. - Nej, selvfølgelig ikke.

Hvad vil De gøre ved det?

- Jeg? - De eller enhver anden.

Der er jo intet at gøre.

Jeg vil ikke blande mig i den lokale domstols arbejde.

Så De ser bare den anden vej.

Du forstår mig vist ikke.

De griner ad mit syn på loven og ser gennem fingre med det her.

Hvilke love spiller De efter?

Jeg nægter at drøfte juridisk filosofi nu.

Så lad det hvile.

Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke respekterer din intelligens.

- Men De holder ferie fra juraen. - Netop. Men jeg var lidt opfarende.

- Tænk ikke på det. - Nå, kongen er stadig skak.

Jeg er faktisk taknemlig for, at du er her, Joseph.

- Og jeg nyder Deres selskab. - Tak, Joseph.

De har fået færten af Dilg.

De skal nok snart få ham trængt op i en krog.

De synes rigtig godt om hinanden.

- Måske begynder han at tø op. - Måske.

Professoren er klog.

Men til tider er han som et barn. Jeg får næsten lyst til at kysse ham.

- God idé. - Hold op med det.

- Hvorfor er du ude? - Man skal jo strække benene.

Selvfølgelig vil du kysse ham. Han er en flot mand.

- Jeg mente bare... - Han ser også ømt på dig.

Når han tør, kan alt ske.

Det vrimler med politi, Leopold. Og Tilney kommer snart.

Vi har god tid.

Holmes pisker en stemning op. De finkæmmer snart området.

I morgen skal der tages billeder nede ved fabriksruinen.

- Godt. - Hvad mener du?

En vigtig oplevelse for professoren.

Nu bliver jeg snart... Hvordan får jeg ham derned?

Der er mange gamle bygninger dernede.

Gode eksempler på tidlig amerikansk arkitektur i New England.

Han er en dannet mand fra Boston. Det burde være ligetil.

Skynd dig op på loftet.

Joseph!

Hjælp!

Vi nærmer os, hr. sherif.

- Vi har ham, hr. sherif. - Kom ned, Dilg.

- Hundene tager aldrig fejl. - Jeg skyder dig.

- Skyd ikke! - Skyd ikke, drenge.

- Af med skægget, Dilg. - Det er professor Lightcap.

Hundene tager ellers aldrig fejl.

Byen her er fuld af fejl. Få Deres folk og hunde væk.

- Det kommer til at koste dig jobbet. - Jeg fatter det ikke.

Jeg har selv opdrættet hundene. De har aldrig taget fejl før.

- Det hus blev opført i 1740. - Javel.

Bæver.

Sådan gør de, når de ser et skæg. Skæg er sjældent her.

Det er det vel. Ved De, hvorfor jeg anlagde det?

Jeg var en af de yngste studerende på Harvard.

Jeg underviste ved Commonwealth, før jeg var fyldt 22.

Jeg havde et drenget ansigt. Folk kaldte mig "knægt".

De mandlige elever slog mig på ryggen. Kvinderne blinkede til mig.

- Er det så slemt? - Jeg havde ikke tid til den slags.

Skægget blev en slags forsvar.

- Jeg synes, at det er pænt. - Hvad skal jeg sige til det?

- Hvad mon der sker der? - Pulaski's. Borsjtj-restauranten.

- Lad os købe lidt til Joseph. - Vi har ikke tid.

Han bliver så glad.

- De forkæler ham. - Forkæler Joseph?

- Hvad skulle det være? - Borsjtj, tak.

Men med et æg i.

Så gerne. Øjeblik.

Kom her, mor.

- Se de to der. - Hvad er der med dem?

De har bestilt borsjtj med æg!

- Er det en forbrydelse? - Kun én kunde bestiller det.

Leopold Dilg!

Ha, Sherlock Holmes, tror du, at det er Dilg med skæg?

- Jeg følger efter dem. - Mit eget private FBI.

Jeg er amerikaner. I USA har alle et ansvar.

- Jeg følger efter dem. - Han er så...

Med æg. Dejligt. 30 cent.

- Tak. - Tak.

- Bilen holder herhenne. - Det her er en genvej.

Næh, men dog. Det er jo Michael Lightcap.

- Davs, Nora. - Hvad sker der, Sam?

Holmes vil minde folk om, at Dilg er en skurk.

- Bilen er vist derhenne. - Gå ikke glip af det her.

Se bare der. Sådan afgør man en sag uden at fremføre beviser.

Sådan, mr. Holmes. Fint, tak.

- Lad os kigge lidt. - Nej, jeg har en aftale.

Mr. Lightcap. Rart at se Dem igen.

- De skal hilse på mr. Holmes. - Jeg må gå...

- Mr. Holmes. - Gør plads.

Det er professor Michael Lightcap, mr. Holmes.

Det glæder mig at møde Dem. Så tragedien har også fanget Dem.

- Faktisk... - Folk er oprørte.

- Mr. Dilg skal komme til at undgælde. - Det tror jeg gerne.

Miss Bush. Her er et af tragediens ofre.

Miss Bush er ven af Clyde Bracken, som omkom i branden.

- Goddag. - Hun ledte i asken i morges.

Jeg ledte efter Clydes ur.

Men de fandt kun et lille idrætsmærke fra hans skoletid.

Den ene dag har man en mand, der vejer 95 kg.

Den næste dag har man kun en medalje.

Trist, at de ikke tager billeder af Dilg i en galge.

- Hvem sagde det? - Jeg.

Jeg har sagt, at jeg banker folk, der siger det.

Jeg har banket dig fire gange nu. Det keder mig snart.

- Kom an. - Du er en skam for advokatstanden!

- Gem det til retssalen. - Hold op, Jake.

Miss Shelley?

- Jeg ledte efter Dem. - Det der vil jeg ikke se på.

Yates lokkede mig ind i det.

- Motiverne var ikke egoistiske. - Det er uvæsentligt.

Men Holmes pisker en stemning op.

- Man undrer sig... - Jeg kan ikke blande mig.

- Og hvis De... - Det går vist for vidt.

Retter De beskyldninger mod miss Shelley?

- Måske bør jeg sige op. - Nej, miss Shelley...

Du har ret, Joseph. Undskyld.

Så er alle glade igen. Er alle parate til middagen?

- Er vi parate til middag? - Jeg kommer straks.

POLITISTATION

- Er du klar, Joseph? - Øjeblik.

- Jeg er ked af, at jeg blev vred. - Det gør ikke noget.

Jeg har tænkt over noget. Jeg skal måske til Washington.

Jeg kan endnu ikke sige hvorfor.

Men jeg trænger til selskab. Mere end en sekretær.

En, jeg kan stole på.

Det vil være et vigtigt og livslangt job.

Det betyder, at De må opgive Deres karriere her, -

- så jeg vil ikke presse Dem, men jeg håber, at De tager det.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. - Det forstår jeg godt.

Men jeg beder Dem om at overveje det.

- Det skal jeg nok. - Godt.

- Værsgo. - Er det færdigt?

Kom, miss Shelley.

- Kære professor. - Har du lavet maden, Joseph?

Ikke dårligt, vel? Hvorfor er der suppetallerkner?

Kære Joseph, mens vi spadserede i byen...

Dårlig begyndelse.

For at styrke det bånd, som knytter os sammen, -

- hvad kunne så passe bedre end...

Borsjtj. Med Pulaskis elastik. Den genkender jeg.

- Vent. Jeg vil også smage. - Tænk, at De tænkte på det.

Med æg!

- De skræmte mig. - Lavede din mor den sådan?

- Hva'? - Lavede din mor den sådan?

- Brug koppen. - Jeg har prøvet det før.

- Det er ren nektar. - Giv mig en stor portion.

- Hvad har De i sinde? - At bede politiet hente Dilg.

- Det kan De ikke... - Hr. professor...

Jeg er ked af, jeg ødelagde festen. Vi kan vel næppe drøfte sagen nu.

Desværre ikke, Joseph... Leopold.

Jeg må gøre min pligt.

Da han gemte sig på loftet, anede han ikke, hvem De var.

Nu ser vi så vores teorier i praksis.

For Dem betyder telefonsamtalen lov og orden. For mig...

Jeg må hindre Dem i at ringe. Om nødvendigt med vold.

Det forstår jeg.

Jeg holder meget af dig, men jeg er nødt til at ringe.

Gør det. Jeg betragter Dem som en bror.

- Men nu må jeg slå Dem ned. - Nej. Lad os tænke os om.

Desværre. Jeg har aldrig holdt mere af et menneske, men...

Omstillingen? Politiet, tak.

- Er det politiet? - Gør det ikke.

- Leopold. - Jeg er ked af det, Nora.

Omring huset!

Han er deroppe. Kom!

Se efter derinde. Og du derinde, Ed.

Bor mr. Lightcap her?

Mr. Lightcap?

Mr. Lightcap!

Sig noget.

- Undskyld, er De læge? - Ja. Han skal have ro.

- Tilney! - Er alt i orden?

Du vidste, at det var Dilg.

Alle de løgne og opmærksomhed. Det var for Dilgs skyld.

Du og Yates planlagde det hele.

Tag det nu roligt, mr. Lightcap.

Du er en tåbelig og farlig pige.

Du lod mig beværte en flygtet forbryder.

Du satte min karriere på spil for det.

- Hør nu, Michael... - Vi er færdige med hinanden, Nora.

Det var dog det værste.

Først nu, hvor du er vred, har du brugt mit fornavn.

- Miss Shelley. - "Nora" når du er vred.

- Det var alt, miss Shelley. - Nej!

Dilg er uskyldig, uanset hvad de advokater påstår.

Jeg vil hellere hades af 40 store advokater som dig, -

- end overlade ham til Lochesters blodtørstige fjolser.

Det var klogt at anlægge dig skæg. Du har været gammel hele livet.

Lad være at barbere det af. Sæt, nogen troede, at du levede.

Kom, Sam. Lad os gå.

DILGS SKJULESTED FUNDET

FUNDET BEVIDSTLØS

Nora Shelley i forhør

POLITIET ANHOLDER DEKANS SEKRETÆR

- Hvornår gemte De Dilg? - Jeg har ikke gemt ham.

Ikke det? Hvornår opdagede De ham så?

I aftes, lige før I kom. Han dukkede op og var sulten.

Holder De af borsjtj, miss Shelley?

Sært. Jeg købte faktisk en portion i går.

- Med æg? - Ja, det bad professoren om.

- Var professoren der også? - Har Pulaski ikke sagt det?

- Ville han have æg i suppen? - Ja.

Dilg har købt borsjtj med æg der i årevis.

Påstår De, at professoren købte suppe til Dilg?

Han vidste ikke, hvem den var til, men det gjorde De.

- Det er lidt af en påstand. - Hvad er så Deres påstand?

To mænd, der kan lide borsjtj med æg. Det er utroligt.

Jeg har aldrig hørt mage.

Hvis der knyttes en skandale til Lightcaps navn...

Vi skal bare have nogle svar.

Disse spørgsmål har intet med professoren at gøre, hr. senator.

- De gælder Nora Shelley. - Lad os få det overstået.

Hvordan skete overfaldet?

Jeg ville ringe til politiet, og så slog han mig ned bagfra.

- Hvordan genkendte De Dilg? - Fra avisen.

- Jeg var ved at pakke... - Borsjtj?

Ja. Jeg kan ikke udtale det.

- Og De har aldrig set Dilg før? - Det har han jo sagt.

De skal ikke tale sådan til ham.

I har trukket ham ind i det her. Pak Lightcaps bagage, Tilney.

Nej, jeg kom for at skrive en bog. Og det vil jeg gøre.

De har ret til at udspørge mig. Dilg blev jo fundet her.

Hvorfor købte De borsjtj hos mrs. Pulaski?

Miss Shelley og jeg kom forbi. Jeg foreslog, at vi købte det.

Gik De ind for at købe borsjtj til Dem selv?

Ja. Jeg kan godt lide det.

Det har jeg kunnet længe.

Især med æg i.

Nå, så han kan lide det.

Det var det hele.

- Goddag. - Hvad har De fortalt dem?

Jeg skal gøre det kort.

Politiet ville udspørge mig. Det gjorde de, og nu lod de mig gå.

Jeg ved ikke hvorfor.

Her skal ens datter holde hus, og så bliver hun anholdt.

- Har de fundet ham, Sam? - Ikke for et kvarter siden.

Han kunne have slået dig ihjel.

Det er miraklernes morgen.

De havde ikke sluppet mig fri, hvis ikke Lightcap havde løjet.

- Jeg tager med Sam, mor. - Nej, vi to skal ind og sove.

- Jeg sover ikke, når du er ude. - Ring, hvis der sker noget.

- Hvad gør du, Tilney? - Vi har aldrig blomster i huset.

- Duften distraherer Dem. - Lad dem stå til en afveksling.

Det er trods alt forår. Lad dem stå.

Så gerne.

- Tilney. - Ja?

Hvorfor lyver man?

Det falder vel helt naturligt.

Selv den bedste vil for at beskytte sig eller opnå noget...

Men at lyve mod alle principper, man har opbygget i sit liv...

- Skal vi vende hjem til Boston? - Nej, jeg kom for at skrive.

Men jeg kan ikke skrive. Jeg begriber det ikke.

Davs, Sam.

Davs, Mike. Hvad kan jeg hjælpe med?

Både du og miss Shelley kan holde op med at kritisere mig.

Vi skal prøve på det.

Dilgs flugt er ulovlig.

Jeg kan ikke blande mig i sagen. Jeg tør end ikke udtale mig om den.

Alligevel kredser mine tanker om den.

Grunstadt og Holmes. Miss Bush. Medaljen.

Du må kunne finde beviser.

- Har du gennemgået alt? - Dag og nat i en måned.

Jeg har kun brandchefens rapport fra for seks uger siden.

Helt nederst. Med Brackens skrift.

Det var ham, der blev dræbt.

Der står, at sprinklersystemet var itu.

Det var udslidt og brandfarligt.

Fabrikken blev brændt ned af Holmes og Bracken for at få forsikringen.

Brackens håndskrift er sinkeagtig.

Og miss Bush føler intet for ham.

- Jeg tror, hun spiller komedie. - Hun og Holmes er kumpaner.

Der foregår sikkert en hel del bag kulisserne.

Måske er retfærdigheden blevet ført bag lyset.

Det siger du ikke. Men hvis Dilg trådte ind nu...

Så ville jeg anmelde ham.

- Farvel, mr. Yates. - Farvel, Michael.

- Mr. Lightcap! - Davs, Tilney.

Det kan De da ikke gøre.

Det er i vejen.

- Men i 15 år... - 15 år. Bæver.

De har smukke hænder. Lærde.

Clyde havde næver, man kunne slå søm i med.

- Hvem er Clyde? - Hvem var Clyde er mere korrekt.

Jeg sørger. Og jeg elsker ellers at gå ud.

- Tak. - Er De her på sommerferie?

- Ja. - Bare han ikke var død.

Bare for i aften. Jeg ville gerne ud at danse.

Miss Bush, må jeg have fornøjelsen af -

- at invitere Dem ud at danse i aften?

"Fornøjelsen"? Det må jeg sige.

De gør mig helt målløs. Hvor er De sød.

Bare dyt i hornet udenfor kl. 19, knægt.

Gå nu i seng.

Jeg fatter det ikke.

Hvorfor kan 100 politifolk ikke finde én såret mand?

Hvorfor spekulerer du på det?

Det piner mig bare.

- Tilney. - Ja.

Jeg værdsætter dine synspunkter.

Til tider overgår din fornuft min.

Tak. Men De bekymrer mig.

Hvis du ville lokke noget ud af en kvinde, hvad ville du så gøre?

- Det var det, jeg frygtede. - Hjælp mig nu.

Mr. Lightcap, ligesom De har jeg levet et beskyttet liv.

Sammen med Dem. På det område -

- er vi lige grønne.

- Men du var da gift en gang. - Ungdommelig dårskab.

Men du vandt hende. Hvordan?

Med de mest håbløse løgne.

Jeg tillagde hende charme og karakter, som hun ikke havde.

Jeg spillede på kvinders svaghed.

Min sjæl er fordømt til helvede.

Interessant.

- Måske bør vi køre hjem til Boston. - Nej. Skynd dig nu.

- Vi må holde vores aftale. - Ja.

Selvfølgelig. Nu har jeg det!

Jeg fjols.

Hvor skal du hen, unge dame?

Hvis du ikke flytter dig, mor, så tramper jeg dig ned.

De danser guddommeligt, miss Bush.

Deres koordineringsevne er fin.

Den replik har jeg ikke hørt før.

De er et storslået menneske. For storslået til dette sted.

Hvor er De sød. Hvis jeg var fri, tog jeg Dem.

Men De er da fri. Er Deres kæreste ikke død?

- Det er den almindelige opfattelse. - Hvad skal det sige?

Lille Regina drikker for meget. Det gør en snakkesalig.

Skal vi danse?

De har meget smukke hænder.

Har du lyst til at kysse mig?

Det var et meget kultiveret kys.

Du er noget for dig selv, Regina.

Din skønhed gør mig svimmel.

Det er som musik fra et orkester.

- Var jeg bare fri... - Du er jo fri.

- Du piner mig bare. - Nej. Jeg har et brev fra ham.

Jeg skal møde ham i Boston.

Da jeg så dig, vakte du dybe følelser i mig.

- Som orgelmusik. - Mere.

Efter dette vil alle andre kvinder synes ubetydelige.

Den sinkeagtige håndskrift. "C. Bernard, Boston." Der er han.

- Hvem? Giv mig brevet. - Lad os danse.

- Giv mig det! - Kære Regina...

Der er noget muggent ved dig. Hjælp, smid ham ud!

Beskidte svindler. Få ham ud!

Leopold.

Leopold.

Davs, Nora.

Leopold, dit fjols. Jeg vidste, du vendte tilbage.

Du kunne ikke gå langt med den ankel.

Nå da. Græder Nora Shelley?

Jeg har været ude af mig selv. Jeg troede, du var død.

Sikke en tanke.

Ved du hvad? Professoren løj for politiet.

Jeg vidste det.

Han har også gjort noget andet. Han barberede skægget af.

Hvorfor?

Hvem ved, hvad en forelsket mand finder på?

- Forelsket? I hvem? - Dig.

Jeg ved, hvordan han har det.

Den kønneste pige i Lochester.

Jeg har været ond mod dig, Leopold.

Jeg har aldrig rigtig kendt dig. Åh, Leopold.

Lad være med at sige "Leopold" sådan.

Det går ikke med sådan et navn.

Hold mund. Hvordan skal det ikke ende?

Du er tilbage på loftet, og han fjoller omkring.

Hvor gik han hen uden skæg?

- Han klarer sig. - Nej, han er som et barn.

- Jeg ved, hvordan du har det. - Åh, hold mund.

Du ved ikke, hvad jeg føler.

Du vil gerne have det job i Washington, ikke?

Hvem ville ikke tage den chance?

Selvfølgelig. Og så med ham.

Jeg har siddet og tænkt over tingene.

Det er helt galt, det her.

- Hvad? - Jeg har tænkt over det.

Tænk, om I havde mødt hinanden, og Leopold Dilg ikke var dukket op.

- Vent nu lidt. - Det er ikke alt.

Han er en betydningsfuld mand.

Med en storslået karriere. Det er ikke at kimse ad.

- Hvem siger, jeg har ret? - Hvad mener du, Leopold?

Ingenting. Jeg tænker bare.

- Hvad tænker du på? - Jeg tænker bare.

- Gå nu, Nora. - Vent.

- Du løber en stor risiko. - Jeg henter Yates.

- Alt ordner sig. - Bliv her.

- Skynd dig, Tilney. - Ja.

Jeg tror, at Clyde Bracken er i live. Det ser ud til...

- Generer mit udseende dig? - Nej.

- Hvad laver du her? - Jeg kom for at... Lever Bracken?

- Ja. - Så kender du sandheden om Dilg.

- Ikke, før jeg kan bevise det. - Du ændrer dig ikke.

- Hvis du vidste, hvor han var... - Så ville jeg melde ham.

Det er kun skægget, som er fjernet. Indvendig er du den samme.

- Meld mig hellere med det samme. - Leopold!

- Trist. Det var et flot skæg. - Leopold!

- Hvad siger du? - Gå op med dig.

Jeg finder Bracken i Boston. Vi sætter dig af hos politiet.

- Bracken er i live! - Interessant.

- Tillader De. - Jeg er sulten, Tilney.

- Må jeg få et kyllingelår til turen? - Det er i orden.

En hel kylling. Han er sulten.

Hvis Bracken er i live, hvorfor skal Dilg så i fængsel?

For princippets skyld. Loven siger, at jeg bør være der.

- Tak. - Begynder du nu også?

Kom dog til fornuft.

Århundreders præcedens siger, at professoren har ret.

Venner bør enes. Mange tak.

Det er alt for i aften, Tilney.

Når de fængsler ham igen, laver de bankekød af ham.

Den tid, den sorg.

Hvorfor er det kun Dilg, der skal gøre indrømmelser?

Jeg har barberet skægget af. Jeg har løjet for politiet.

Jeg dansede med en kosmetolog.

Jeg kyssede hende offentligt. Indrømmelser!

- Er du parat, Leopold? - Ja.

- Tak, Leopold. - Ingen årsag.

- Efter Dem. - Tak.

De er jo splittergale.

- I kører ikke uden mig. - Skal jeg flytte bilen?

Lad os tage min. Hop ind, Leopold.

Er du ikke sød at sætte dig på gulvet, Leopold?

Se der. Politiet. Bare kør forbi.

- Nej, vi er nødt til at standse. - Ned på gulvet.

Javel, Nora.

Vær nu ikke dum.

- Hvad nu? - Hvor skal I hen?

- Ind til byen. - Kan jeg køre med?

Selvfølgelig.

- Jeg vil ikke trænge mig på. - Der er masser af plads.

Jeg siger til, når vi er der. Har De en cigaret?

- Desværre. - Det er i orden.

- Hvor skal De hen? - Ud at sætte en fælde for Dilg.

En knægt så ham ude ved reservoiret kl. 15.

- Tror De, at De fanger ham? - Helt sikkert.

- Og så stakkels ham. - Hvorfor?

Man har sagt, at vi ikke skal være for ambitiøse.

- Hvad skal det sige? - Vil I overlade ham til pøblen?

- Hvis de stiller krav om det. - Og det sørger de for.

Måske. Nu er vi der.

Tak. Hvis De hører om et job, så sig til.

- Der var lidt trangt. - Hørte du, hvad han sagde?

Vrøvl. Politifolk tror altid, at de ved mere end præsidenten.

- Hvor skal du hen? - Vi kan ikke nå at besøge politiet.

- Hvabehar? - Jeg tager dig med til Boston.

Det er pænt af dig, men fyren vrøvlede bare.

- Jeg hører hjemme i fængslet. - Beklager. Nu er vi på vej.

- Du tager loven i egen hånd. - Klap i!

Der er formildende omstændigheder.

- Lovens bogstav kan tage fejl. - Det er jeg ikke enig i.

- Jeg må stå fast. - Så må jeg hive i bremsen.

Vi bliver slået ihjel.

- Leopold. - Hva'?

Jeg kan gå.

- Med den ankel? - Ja, det går fint.

Af sted til Boston.

Du er vidunderlig, hr. professor.

Tak, Nora.

Stakkels Leopold.

Slog han dig, Leopold? Hjælper det lidt?

Hvor ramte han dig? Føles det bedre nu?

- Er der post til John A. Smith? - John A. Smith?

EFTERSØGT FOR MORDBRAND LEOPOLD DILG

Tre timer. Mine fødder er ømme. Skal vi ikke have lidt kaffe?

Bliv, hvor du er.

- Behøver du stå ved siden af det? - Af hvad?

Der er ingen, som genkender mig. Det fanger ikke min charme.

Hov!

C. Bernard.

- Mr. Bracken. - De forveksler mig med en anden.

Næppe. Vi er på vej til Lochester. Vi vil gerne have Dem med.

- Jeg bliver her. - Vi må insistere.

- Vil De gribe til vold? - Dilg!

Pas på!

Lad os så høre sandheden, Bracken.

Dit eneste håb er at vidne for forsvaret.

Spyt ud.

Skal vi standse bilen og bearbejde ham lidt igen?

- Gerne. - Javel.

Vent. Holmes betalte mig. Fabrikken var til rotterne.

- Han ville have forsikringspengene. - Det var det, Dilg sagde.

- Hvorfor skulle du spille død? - For at hidse folk op.

Ved at skyde skylden på Dilg, kunne Holmes blive ham kvit.

- En enkel plan. - Utroligt.

- Nu er vi der snart. - Kør direkte til rådhuset.

- Nej, kør lige hjem. - Hvorfor det?

De vil nok klynge mig op først og stille spørgsmål bagefter.

- Hvad nu? - Jeg ringer til statsadvokaten.

Vent. Sæt dig der, hvor jeg kan se dig, Bracken.

De behøver ikke at ringe. Jeg følger ham hen til rådhuset.

- Hvad så med pøblen? - De gør os ikke noget.

- Jeg ville bare have Dem hjem først. - Hvorfor?

De har løst gåden, og det er jeg taknemlig for.

Men landet har brug for Dem som højesteretsdommer.

Det må vi ikke sætte over styr.

Meget betænksomt, men jeg ser anderledes på det nu.

- Også jeg. - Jeg fører det her til ende.

Hellere det end at skrive jurabøger.

- Jeg er ikke enig. - Hold nu op med det pjat.

Venskab er en ting, men en pøbel er noget helt andet.

Jeg foretrækker følelser.

- Læg røret. - Beklager. Politiet?

Jeg advarer Dem.

- Desværre, Leopold. - Lad være!

Det er fra Sweetbrook Cottage.

- Dilg og Bracken... - Pas på!

Hallo?

Hallo?

Charlie. Udrykningsholdet.

Mr. Lightcap?

Mr. Lightcap?

Nu igen? Og to af dem.

Mr. Lightcap. Mr. Lightcap!

Er han død? Sig noget, mr. Lightcap.

Politiet. Vi må gemme ham på loftet.

Løft ham. Hurtigt.

- Dilg! - Det er ham.

- Flyt Dem, miss Shelley. - Forsvind!

DILG FANGET! LIGHTCAP OVERFALDET IGEN

Slå hårdt ned på den forbryder!

HOMLES KRÆVER HURTIG AFGØRELSE

De lo ad historien om Bracken. Jeg spurgte, hvor du fik såret fra.

De sagde, at politiet nok havde skudt efter dig.

- Hvad er det? - Pøblen demonstrerer.

De er ude efter dig. Holmes pisker stemningen op.

- Det var her, det begyndte. - Jeg må i gang.

Hør, hør.

Alle, som har noget at sige til dommer Grunstadt, -

- som præsiderer her, kan fremføre sit ærinde nu.

Gud velsigne landet. Sid ned.

Ingen tror på den Bracken-historie. Dilg og Yates har prøvet.

Du gør dig bare til grin.

Har du ikke taget chancer nok? Se at komme væk.

En mands liv står på spil. En ven.

Jeg er lige kørt gennem byen. De vil se blod.

Miss Shelley. Jeg ved, hvordan du har det.

Først forstod jeg det ikke. Jeg kendte ikke Leopold.

Men det gør jeg nu. Du kan ikke skjule dine følelser.

Nu skal du ikke også begynde.

Hvem siger, at jeg føler noget for nogen?

Hvorfor skal alle bestemme over mig?

Kan du og Leopold ikke bare passe jer selv.

Hvorfor skal mine følelser kastes frem og tilbage?

Jeg hører, at du er forelsket i Regina Bush.

- Regina Bush. - Hende fra skønhedsklinikken.

Regina Bush! Har vi ikke en revolver her?

- Hvor er den? - En revolver?

- Her. - Den er ladt.

- Mon ikke... - Hent min hat.

- Hvad har du i sinde? - Jeg skal afslutte hele denne sag.

Det kan du ikke, Michael.

Min tipoldefar holdt indianerne stangen i en uge i 1756.

Er det ikke godt nok til højesteret, så er det bare trist.

Hvad har du i sinde?

- Hvor er Bracken? - Han er ikke her!

Kom ud, ellers er det sket med dig!

Vi kan kun godtage en kendelse: Skyldig!

- Clyde Bracken, hr. dommer. - Bracken?

Hvor er De, Holmes? Clyde Bracken er i live.

Det er ham, politiet søger, ikke Leopold Dilg.

Hans eneste forbrydelse var, at han turde åbne munden.

Sådan er loven. Og den gør os til frie mennesker.

Hvorfor vil I tilsidesætte den? Gå hjem og brænd jeres våben.

Og så tænk lidt på dette land og de love, der gør det godt.

Tænk på den verden, som hungrer efter denne lov.

Og forstå så at værne om den.

Loven er alles anliggende.

Alle bør overholde den.

At bryde loven er blot én fejl.

En anden er at betragte loven som en samling principper.

Smukke ord på dyrt papir.

Noget, man kan læse og så bare tro, at retfærdigheden sker fyldest.

Begge dele er lige forkerte.

Loven skal konstant overholdes, sådan som den var tænkt.

Den kan ikke eksistere, hvis vi ikke konstant værner om den.

Både for os selv og andre.

DILG FRIKENDT HOLMES OG GRUNSTADT TILTALT

MICHAEL LIGHTCAP UDNÆVNT TIL HØJESTERETSDOMMER

HØJESTERET SAMLES I DAG

Hvor finder jeg professor Lightcap?

- På dommerkontoret. - Tak.

Højesteret er nu åben.

Godmorgen.

De ser flot ud.

Nu ikke fjollet, Tilney.

Tiden nærmer sig.

Miss Shelley. Kom indenfor.

Jeg vidste, du ikke ville svigte mig.

Du ser smuk ud.

- Lad være med at stirre sådan. - Undskyld.

Det er jo bare en kappe. Hvor er Leopold?

- Han er forsvundet. - Hvorhen?

- Man ved aldrig med Leopold. - Jeg håber, at han kommer.

Hvorfor ser du sådan ud?

Jeg ved ikke. Det virker så fjernt fra Sweetbrook.

Sweetbrook er aldrig langt borte.

Det var det, jeg ville sige.

De uger i Sweetbrook. Bare jeg kunne sige det rigtigt...

Det jeg vil sige...

Forstår du... Se på mig...

En livslang drøm bliver realiseret. Ingen fortjener så stor lykke.

Det embede. Men nu gælder det mine venner, Nora.

De skal være lige så lykkelige som jeg.

Leopold er en god mand.

Jeg har tænkt, at hvis nogen tog hans hånd og sagde:

"Leopold, min vilde ven, her er evig kærlighed og troskab."

Så ville han en dag...

Forstår du, hvad jeg mener?

Hr. højesteretsdommer, tiden er inde.

Hr. højesteretsdommer.

Fjernt fra Sweetbrook? Aldrig.

Leopold. Hvor skal du hen?

Det var bare det, jeg ville se. Resten er kedelig jura.

- Han ser godt ud. - Ja.

Landet er i gode hænder. Der er brug for en kvindes hånd.

- Gå ind igen. - Hvor skal du hen?

- Til Lochester. - Og bagefter?

Du vil synes om Washington.

Han er en flot mand. Med stilling og anseelse.

Der hører en smuk kvinde hjemme. Nå, Nora...

Vi ses.

- Leopold. - Gå ind. Han leder efter dig.

Jeg er træt af, at andre bestemmer over mig.

Gør nu, som jeg siger.

- Leopold. - Mor advarede mig mod stædige piger.

- Leopold. - Gå. Ellers ringer jeg til politiet.

Undertekst: SDI Media Group

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.