All language subtitles for Foerst.til.verdens.ende.S01E06.DANiSH.720p.WEB-DL.AAC2.0.H.264-DBRETAiL.da

Man kan hurtigt komme om
på den anden siden af Jorden.

Men går vi i farten
glip af eventyret?

Så er vi kommet med de lokale.

Hvad hvis vi ikke må vælge
den hurtigste løsning?

I et ekstraordinært ræs har fem par
begivet sig ud på deres livs rejse.

Det her er jo noget af det vildeste,
vi nogensinde har prøvet.

Målet er Singapore.

Den destination, som via landjorden
er fjernest fra Danmark.

Udstyret med intet andet end et kort
og et beskedent kontantbeløb -

- skal parrene krydse mere
end 12.000 km på land og til vands.

Det par, som når først frem, vinder
præmien på en kvart million kroner.

Kom nu, far.

De er nået først til verdens ende.

På femte etape nåede de fire
resterende par en milepæl i ræset.

Kim og Carsten
opfyldte en livslang drøm.

Det er vildt at sidde her
og se udsigten.

De kom i mål et døgn
foran de nærmeste.

Claus og Marco blev udfordret.

Stephanie og Nicolaj havde problemer
med det kinesiske sprog.

Men kæresteparret kom ind
i checkpoint på andenpladsen.

Johanne og Josefine
halsede langt efter.

Det er morgen i Chengdu. Josefine
og Johanne tjekker endelig ind.

- Det er spændende. Vil du åbne?
- Vi er sidst, men det er okay.

Vi havde tænkt, at vi ville være
sidst, men ikke et døgn bagud -

- men vi kunne ikke
gøre noget anderledes.

Åh shit. Vi er to døgn bagud.

Fuck.

- Vi er megalang bagud.
- Hold nu op.

Inden næste etape
er Kim og Carsten i spidsen -

- med et døgn ned til Nicolaj
og Stephanie og Marco og Claus -

- og hele 40 timer efter de førende
ligger Johanne og Josefine.

Første par til et tjekke ud
er Kim og Carsten.

Konvolutten... Næste sted.

- Er du klar?
- Jeg er klar.

"Jeres næste destination er
Ninh Binh."

"Det hold, der kommer sidst,
bliver elimineret fra konkurrencen."

Det er ikke en rar følelse. Jeg
bliver nervøs, selvom vi er foran.

Næste checkpoint er Ninh Binh.

En by i det nordlige Vietnam med
imponerende kalkstensformationer -

- der bryder det grønne landskab.

En unik natur, der bringer byen
på UNESCO's verdensarvsliste.

For at nå Ninh Binh
skal parrene rejse gennen Kina.

I Ninh Binh ligger der returbilletter
klar til parret, der når sidst i mål.

Det er megafedt, at vi skal til
Vietnam. Det synes både Kim og jeg.

Jeg glæder mig rigtig meget.

Vi skal se at komme så langt sydpå
som muligt i dag.

Godt i gang er halvt fuldført.

De to kammeraters plan er
at tage et tog til Kunming.

Hvis det lykkes, er de næsten
halvvejs til checkpointet.

Vil du det?

Da der i dag ikke kører et tog
til Kunming -

- må drengene nøjes med
at rejse mod Yibin.

Men om bord opstår et stort problem,
der kan sende drengene på en omvej.

Noget i translation
var gået galt der.

Vi er faktisk nødt til at tage
fra Yibin til Chengdu til Hekou.

Vi er nødt til at tage
hele vejen tilbage igen -

- fordi det er den måde,
man kan komme til Hekou.

Der er ikke mange muligheder
fra Yibin mod grænsen -

- så kammeraterne
må tage en overnatning i byen -

- og lægge en ny strategi i morgen.

Da søstrene har to dages pause
inden rejsen mod checkpoint -

- er der god tid til at besøge
Chengdus berømte pandapark.

- Skal jeg holde dem?
- Du har ikke nogen lommer.

Jo, jeg har en lige her.

Hvor er der megaflot.

Ventetiden skal bruges på at se
pandaer, hvilket er et stort ønske -

- som vi har haft i lang tid.

Åh, hvor er de søde.

Fuck, den er cute.

Er der ikke også en
oppe i det høje træ?

- Jo. Der er megamange, ikke?
- Jo.

Hold kæft, mand,
hvor er de bare nuttede.

Man får lyst til at kramme en.

Det er godt, at vi kan bruge vores
ventetid på at se de cute pandaer.

- Nu gnasker den.
- De elsker at kravle.

- Nej, hvor er den sød.
- Man kan ikke blive andet end glad.

Det var virkelig godt,
at vi tog herud.

Vi har fucked op, mand.

Det er en lortesituation,
men vi må bare arbejde os ud af det.

- Vi har muligvis fucked op.
- Nej, vi har fucked op.

De tjekker ind på et hotel.

Beslutningen om at tage til Yibin kan
koste dem en del af deres forspring.

Vi skal i hvert fald have undersøgt,
om vi kan komme videre herfra.

Vi kan tænke over at tage en taxa,
eller om vi skal finde en bus -

- eller hvis der måske er metro
for at spare penge hen til stationen.

Min holdning er, at vi skal tage
en taxa. Det er småpenge.

- Det behøver vi ikke at beslutte nu.
- Det er min holdning i hvert fald.

- Vi kan jo prøve at snakke om det.
- Jeg tror ikke, jeg ændrer holdning.

Vi kan finde en fælles beslutning.
Det behøver vi ikke at gøre nu.

Jeg ved bare, at min holdning
er den samme i morgen.

I Chengdu
er det blevet tid til afgang -

- for Marco og Claus
og Stephanie og Nicolaj.

"Det hold, der ankommer sidst,
bliver elimineret fra konkurrencen."

Jeg aner ikke, hvor det er.

Vi skal til Vietnam. Det er ikke lang
tid siden, jeg har været der.

For kun et par år siden backpackede
Marco gennem Vietnam.

Vi skal ud til den station,
hvor vi ankom -

- og så prøve at finde et tog videre
mod Kunming.

Jeg har lidt en selvtillid
i Sydøstasien.

Jeg tror ikke, at jeg går i panik.

- Hvad pokker...
- Hold kæft, de har fart på.

Vi er bange for, at der er et tog,
der går lige foran snuden på os.

Vi finder ud af på togstationen,
at der går et tog fem minutter efter.

Det kan vi ikke nå. Så prøver vi
at finde nogle andre toge.

Vi ender med et tog til Guiyang,
som vi skal med om en halv time.

Kæresteparret har valgt at opsøge
kulturelle oplevelser i småbyerne.

Første stop er Guiyang.

Marco og Claus har også planlagt
at tage toget -

- men det kræver, at de har nok yuan
til den dyre togtur sydpå.

Ellers skal vi bare tage mod
Chongqing. Skal vi satse det?

Vi skal have vekslet penge...

Far, jeg skal have en hurtig
beslutning. Så tager vi bussen, okay?

Vi skal være bedre til
at tage de her beslutninger.

Der er 25 minutter, til bussen kører.
Vi ved ikke, om der er billetter.

På den her tur vil jeg gerne bevise
over for min far -

- at jeg godt kan klare mig på helt
på egen hånd ude i den vilde verden.

Derfor håber jeg, at han får
det indtryk efter det her eventyr.

Vi fik købt nogle billetter
til noget af vejen.

Det blev en panikløsning, men
heldigvis ikke en dyr panikløsning.

Det er stort at få lov til
at rejse med Marco.

Når man er på grænsen,
hvordan reagerer han så?

Vender han sig om og beder om hjælp?
På den her tur har han handlet.

Det giver mig ro i sjælen.
Han kan sagtens klare tingene selv.

Far og søn har lige nøjagtig
nok yuan til en bus -

- men bussen tager dem østpå
mod Chongqin.

Her satser de på at finde
bedre transport sydpå.

Stephanie og Nicolaj har sat kurs
mod bjergbyen Guiyang -

- og for Kim og Carsten
er det nu tid til at se fremad.

Drengene undersøger, om det er
muligt at komme videre sydover.

For at komme til Kunming
skal vi gå tilbage.

Ellers skal vi høre,
om der er en bus til Kunming.

Lige nu tyder det ikke på,
at der går et tog videre til Kunming.

Soldaterkammeraterne må tilbagelægge
mere end 400 km med bus til Kunming.

Gårsdagens uheldige beslutning
koster dem en del af deres forspring.

Men Marco og Claus
har også fået en uheldig start.

Vi har været lidt uheldige
med tiderne.

De lange stræk hele vejen ned mod
Kunming... Der var ikke flere i dag.

Det er ærgerligt, at vi egentlig
kun når et lille stykke.

Fire timer i bus. Allerede nu synes
jeg, vi har fået en elendig start.

En del bedre går det for Stephanie og
Nicolaj, der er ankommet til Guiyang.

- Hold da kæft, mand!
- Det er godt nok noget af en by.

Vi er på vej op til vores
hotelværelse i Guiyang.

I kan godt glæde jer til at se det.

To kæmpe senge, fjernsyn,
men det fedeste på penthouseetage -

- top floor... Vi har udsigt
over diverse skyskrabere -

- og der er langt ned.

Men der er fedt på toppen.

I Chengdu er det endelig blevet tid
til afrejse for Josefine og Johanne.

- Hvor bliver det mon?
- Det er spændende.

"Jeres næste destination
er Ninh Binh."

Og så er der elimination. Fuck!
Det er et virkelig dårligt tidspunkt.

Planen er at komme
så hurtigt som muligt frem.

Pengene skal ikke stoppe os.
Vi skal bare gøre alt, hvad vi kan.

Av for fuck sake!
Av. Av for fanden.

Av. Åh, for helvede!

Av, av, av, mit knæ.

Min fod blev bare grebet
af den fucking line.

- Jeg er møgbeskidt.
- Undskyld... Undskyld.

Det er jo til grin. Jeg er til grin,
fordi jeg er så klodset.

Jeg taber alt, jeg spilder alt.

Nej, Josefine, hold nu op.
Du er da fucking nice.

- Jeg er så pisse klodset.
- Nej...

Godmorgen, skat.

I Guiyang har kæresteparret valgt
at holde en rejsefri pause.

Guiyang, bygget på resterne
af et gammelt mytisk kongerige.

Byen har fra gammel tid
været indhyllet af tæt bambusskov.

Der er ret godt liv i den her park
af en søndag at være.

Lige nu følger vi bare med de lokale
og ser, hvad der er så spændende -

- siden der er så mange, der går
den samme vej en søndag morgen.

Det her sted er helt unikt.
Det er så smukt.

Hold kæft, hvor er det sjovt.
Jeg spiller badminton med en kineser.

Vi trode, vi skulle bestige
bjergtoppe for os selv.

- Det viste sig, at det er...
- ...en oase af kærlige mennesker.

Smukke mennesker.

Nu har vi fået noget af det, som man
ikke kan sætte ord på hjemmefra -

- men som rammer ens
allerstørste drømme om oplevelser.

Tak til Kina. Det her har hidtil
været min største oplevelse.

Jeg er så glad lige nu.

Prøv at se, hvor flot der er.

Pigerne har fra Chengdu
fundet et hurtigt tog sydpå.

Marco og Claus er også på farten
med tog i den rigtige retning.

Så er vi på vej mod Kunming.

Vi kunne ikke
tage andre togafgange i dag.

Vi skal køre natten over.

Vi er nødt til at tænke på ræset,
fordi der er eliminering.

Vi er nødt til
at komme ind som nummer tre.

Kunming.

Byen er kendt for sit behagelige
klima og sin frodige natur.

Med opførelsen af Kinas nye silkevej
er byen et trafikalt knudepunkt.

Det var silkerutens endestation
og et startsted -

- hvor man kunne få varer videre
mod vest af silkeruten.

Det er dejligt at komme ud og se
lidt. Man kommer lidt ned i gear.

I går var en meget stresset dag
for mig.

Jeg er glad for, vi har billetterne
i orden og kan nyde det her.

Det er også vildt at se, at det
skulle være den her gade, ikke?

- Det var en kæmpe handelsgade.
- Var det bare den gade her?

- Der var ikke mere end det?
- Er du klar over historien?

Det er jo silkerutens endestation.

Stephanie og Nicolaj
er ankommet til Kunming.

Herfra vil de tage med bus videre
mod grænsen, men de har travlt.

Ticket hall lige frem.

Små ti minutter før afgang får vi
to billetter til en bus lige hernede.

Så Nicolaj er blevet sendt
i kiosken for at købe noget -

- og så er vi ellers
godt på vej videre mod grænsen.

Kæresteparret har valgt at tage
en bus til den lille by Geiju -

- 100 km nord
for den vietnamesiske grænse.

Tror du, der er siddepladser?
Det er en altmuligbus, tror jeg.

- Det vigtigste er, at vi er med den.
- Og nu starter han.

Det giver et ret fedt adrenalinkick
at skulle jagte noget transport.

Men adrenalinen
forsvinder hurtigt igen.

For kort efter afgang havner de
i en kø midt på den travle motorvej.

Josefine og Johanne planlægger,
hvordan de kommer videre fra Kunming.

Det der er ikke småt.
Det er virkelig langt.

- Vi har taget det stykke før.
- Men der kostede taxa ikke en skid.

Det koster heller ikke
særlig meget her.

Vi var heldige tidligere. Det hele
flaskede sig, og vi nåede bussen.

Og nu holder vi stille
et sted mellem Kunming og Geiju.

Jeg tror, vi har holdt stille
i hvert fald en time nu.

Vi satser på, at vi er videre
på farten om ikke så lang tid.

Pigerne er ankommet til Kunming.
Herfra vil de videre til Hekou.

Nu er vi i Kunming.
Nu skal vi tage en taxa.

Nu spørger vi, om vi kan tage en taxa
hele vejen ned til grænsen -

- fordi det er nu, vi har mulighed
for at spendere alle vores penge.

For pigerne i Kunming
er der hele 350 km til grænsen. -

- men pigerne agter alligevel
at bestille en taxatur -

- og sådan en tur
har naturligvis sin pris.

Vi fyrer hele vores budget på
én etape og ser, hvor det fører hen.

- Vi laver en hail Mary.
- Det er nu, vi har chancen.

Jeg ved ikke,
om det er en klog beslutning.

Det er det ikke, men vi sagde,
at vi ville lave en hail Mary.

Vi skal stå på checkpoint og sige,
at vi har gjort alt, hvad vi kunne.

Og det gør vi nu.

Lige før synes jeg, at jeg så
en masse løbe ind i bilerne -

- og så gik de så ud igen.
Det var meget mærkeligt.

Hvis jeg går frem, kan du så sikre
dig, at chaufføren tager mig med?

Så kan du bare lige sige til ham:
"Min kæreste er derude."

Du peger bare på mig.
Skal vi ikke gøre det?

Nicolaj forsøger lige at gå frem
og se, om han kan redde verden.

Det er en retarderet kø.
Du kan se slutningen i begge ender.

Kan du se slutningen i begge ender?

Der holder biler, uden at der holder
noget på tværs, men de holder stille.

Så der er ikke noget at holde
i kø for? Det må der jo være.

Jeg ved det ikke.

Kim og Carsten har som det første par
krydset grænsen ind i Vietnam.

De har fundet en bus, der tager
dem helt til hovedstaden, Hanoi.

Skal jeg have skoene af?

Vi har fundet en natbus til Hanoi.

Nu skal vi bare slappe af -

- og spise lidt frugt og grønsager
og drikke lidt vand.

I Gejiu er Stephanie og Nicolaj
stødt på problemer.

Vi tænkte, at der ikke var
så langt herfra til grænsen.

Vi håbede på at få en taxa. Vi har
fundet ud af, at der er måske 177 km.

Det tager åbenbart omkring tre timer
at køre dertil.

Vi har fået en pris på en taxa,
som ligger mellem 500 og 1000 yuan.

Vi har kun 235,
så lige nu prøver vi at veksle -

- og det er megasvært
at få vekslet penge i Kina.

Om aftenen er Kim og Carsten
ankommet til Hanoi.

Her vil de finde overnatning.

Men ikke alle hoteller
er tænkt til overnatning.

Er der lys her?

Det minder lidt
om sådan et sted, hvor...

Jeg tror ikke, det er tilfældigt,
at der er et spejl lige der.

Hvorfor er det altid os,
der får de her mærkelige hoteller?

Nu skal vi ligge under...

Jeg finder bare min sovepose frem.

Marco og Claus er langt om længe
ankommet til Kunming -

- hvor de med det samme
tager et tog mod grænsen.

Efter mere end en måned på farten,
begynder trætheden at melde sig.

Lige nu er jeg meget træt
og har meget lidt energi.

Min far og jeg har valgt at tage på
en hård rejse. Det kan jeg mærke nu.

Jeg har ikke taget den der pause.
Måske kløet lidt ekstra på.

Når man har været ude at rejse
i over en måned på den her måde -

- så kan jeg godt mærke,
at det tærer lidt på en.

Jeg er glad for, at min far tjekker,
hvordan vi kommer videre mod grænsen.

Det er vigtigt,
at han tager det initiativ -

- fordi når den ene er træt,
så er det den anden, der træder til.

Jeg føler, at vi er på vej ud.
Jeg tror, at pigerne overhalede os.

Vi er lige om hjørnet
fra den vietnamesiske grænse nu.

Efter flere dages rejse nærmer de tre
sidste par sig grænsen til Vietnam.

Der er få timer mellem søstrene -

- Claus og Marco
og Stephanie og Nicolaj.

Men Stephanie og Nicolaj
ankommer som de første.

Floden her deler Kina og Vietnam,
som jeg lige kunne forstår det.

Så farvel til Kina
og hej til Vietnam.

Efter den længste taxatur siden
startskuddet -

- er søstrene nået til grænsen.

Den lange tur afkræver
et lille minde til chaufføren.

Nu er vi
ved den vietnamesiske grænse.

Vi har brugt en fandens masse penge,
men nu er vi her.

Vi er på vej over grænsen nu.
Så er der Vietnam derovre. Juhu!

Marco og Claus har nået
grænseovergangen -

- og alle har nu forladt Kina.

Josefine og Johanne vil finde sig
et arbejde ved grænsen.

Stephanie og Nicolaj har med det
samme taget en bus videre til Hanoi.

Marco er klar til at vise sin far
Vietnam og især byen Sapa.

Det føles dejligt at være tilbage.
Man kan lugte duften af røgelse -

- og tusindvis af scootere overalt.
Det ligner meget sig selv.

Så er vi her.

Det var de små mennesker,
du snakkede om.

Jeg vil vise min far Sapa. Det er
noget af det smukkeste, jeg har set.

Det er fantastisk at være her i Sapa
sammen med Marco.

Det er noget, han har talt meget om.

At få lov til at opleve det
sammen med ham er skønt.

Nej, hvor er de nuttede.
Skal vi have et billede af dem?

Det her giver mig lyst til at få
flere oplevelser sammen med Marco.

Det er lækkert at se, hvad det er,
der betyder noget for ham.

Hvorfor synes han lige præcis,
at det her sted er spændende?

- Det får jeg et indblik i her.
- Der er vildt smukt.

Med hensyn til konkurrencen
synes jeg, at jeg slapper meget af.

Men frygten for at blive elimineret
ligger der. Vi vil gerne fortsætte.

- Det er en fantastisk natur.
- Det fortsætter jo uendeligt.

Det her er jo kun lille minibrøkdel,
vi ser.

Johanne og Josefine har også valgt
at tage op i de smukke bjerge.

Her vil de give deres skrantende
budget en vitaminindsprøjtning -

- ved at plukke urter.

Det her er det hele værd.

Det er jo det her, der betyder noget.
Derfor er vi af sted.

Jeg har aldrig set noget lignende.

Det her tænker man på, når man
kommer hjem. De her oplevelser.

Hvis vi ryger hjem,
så føler jeg stadigvæk -

- at vi har lært meget om os selv.

Vi har også lært hinanden
meget mere at kende.

Jeg er glad for, at vi er kommet
meget mere tættere på hinanden.

Men jeg vil megagerne
have endnu mere af det her.

Jeg føler, at vi har meget mere
at snakke om. Det føler jeg virkelig.

- Vi skal videre.
- Det gør vi også.

I Hanoi gør Kim og Carsten sig parate
til morgendagens rejse mod Ninh Binh.

Så når vi, hvis vi ikke laver en
mærkelig fejl, checkpoint i morgen.

Ja, det satser vi da stærkt på.

Det driller mig, at vi har været
nødt til at stoppe nogle nætter -

- hvor vi normalt har været gode til
at bevæge os. Det driller mig.

Jeg er sgu ikke klar til
at ryge ud nu.

Jeg vil hele vejen til Singapore.

Det er lige så meget,
fordi jeg vil gennemføre det her -

- men også, fordi...

Dengang jeg blev sendt hjem
fra Afghanistan...

Det sidder hårdt i mig,
at jeg ikke fik gennemført det.

Det er også det, der... har været
min drivkraft udover ungerne, ikke?

Jeg løber også maraton for at bevise,
at jeg godt kan gennemføre ting.

Jeg er ikke quitter.

Jeg håber,
at når vi tager hjem fra Singapore -

- at...

Jeg håber meget, at jeg kan tage det
overskud, jeg har haft her -

- at jeg kan bruge det,
når jeg kommer hjem.

Det er jeg ret overbevist om, at du
godt kan. Du har udviklet dig meget.

Prøv at tænke på alle de ting, du har
opnået på det her korte stykke tid -

- vi har været ude at rejse.

Du har alligevel rigtig, rigtig mange
kompetencer, du kan sætte ind med.

Jeg er sgu stolt af dig.
Jeg synes, det er så flot klaret.

Velkommen til Hanoi.

Hanoi,
Asiens måske mest romantiske by -

- huser næsten 8 mio. indbyggere.

Byen er kendt for smalle stræder,
prægtige parker -

- og duften fra de mange
gadekøkkener.

Stephanie og Nicolaj
har taget en bus til Hanoi.

Selvom de har tid til at nye byen,
inden de rejser videre -

- så er tankerne et helt andet sted.

Der er en eliminering nu her.

Det er megaufedt.

Vi har heldigvis
fået mange ting med -

- men jeg vil også have de sidste
uger og de sidste oplevelser med -

- fordi jeg tror også...

Selvom vi ikke må lade rejsen
være det, der gør -

- om vi finder hinanden 100% eller
ej, så tror jeg stadig -

- at hvis vi når i mål med rejsen,
når vi i mål med vores forhold.

Det vil være godt for os at nå
hele vejen. Jeg vil gerne hele vejen.

Ved grænsen har Josefine og Johanne
skaffet busbilletter til hovedstaden.

- Jeg tror, man skal tage skoene af.
- Jeg har aldrig set en grineren bus.

Det er en meget renlig bus.

Josefine og Johanne tager i Hanoi
med det samme en bus til Ninh Binh.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for
at komme hurtigt til checkpointet.

Kim og Carsten er nu kommet til byen
for sjette etapes checkpoint.

"Denne etapes checkpoint
er Emeralda Resort."

Jeg har et lillebitte håb for,
at vi går videre.

Jeg tror, vi er sidst.

"Denne etapes checkpoint er
Emeralda Resort."

Carsten!

Ja, det er den her.

Johan, vent på mig, for fanden!

"Tillykke!
I nåede til sjette checkpoint."

Ja...

- Ja!
- Stærkt.

Sådan!

Jeg har det megafedt. Det er
fantastisk, at vi ikke er røget ud -

- for vi vil hele vejen
til Singapore.

Så fortsætter turen sgu lidt endnu.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne.
- Ja.

Okay, nu må vi se...

Nej! Øv!

Vi har fandeme gjort, hvad vi kunne,
Johanne. Øv, øv, øv.

- Det er her.
- Hvor er receptionen?

Det er den store bygning.
Du gør det.

Yes!

Tillykke.

- Vi er der.
- Det er helt vildt dejligt.

Jeg er virkelig glad lige nu.

Det var dejligt.

Hold da kæft...
Hvad fanden sker der?

Vi er her for at komme
hele vejen til Singapore -

- så vi kan få mange oplevelser
sammen og komme styrket hjem.

Og vi er bare så godt på vej,
og nu har vi mulighed for mere.

Nej, vi er videre...
Vi er fucking videre.

"Tillykke! I er nået
til det sjette checkpoint."

Det havde vi godt nok ikke
regnet med. Jeg er så lettet nu.

Allerede fra start af følte jeg,
at vi var ude efter en dag.

Jeg føler, at vi har mødt noget
modgang, men nu står vi her.

Øv! Vi har gjort, hvad vi kunne.

Ja. Men ved du hvad?
Vi har haft en fantastisk rejse.

Jeg er så sindssygt glad for,
at vi har været på den her rejse.

Vi havde brug for et eller andet,
der rykkede noget i os begge to.

We did it.

Nu kan vi slappe af.

Uden der her rejse havde der været
en kæmpe distance mellem os.

Jeg er taknemmelig for den her tur.

Det kunne selvfølgelig være megafedt
at vinde 250.000 -

- men jeg har fået en kæmpe gave i at
få et meget bedre forhold til dig -

- og det kan ikke købes for penge.
Det er så meget større.

Med Johanne og Josefine ude
spidser ræset for alvor til.

Kim og Carstens forspring er skrumpet
ind, og intet er til at forudse.

Næste gang fortsætter rejsen
til Thailand.

Det bliver en lang dag,
kan jeg mærke.

På vejen venter der parrene støjende
storbyer og store eventyr...

Den her oplevelse gør,
at du glemmer tid og sted.

...når parrene drager ud på
næstsidste etape mod øen Koh Chang.

Jeg stresser over det.