All language subtitles for Foerst.til.verdens.ende.S01E05.DANiSH.720p.WEB-DL.AAC2.0.H.264-DBRETAiL.da

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English Download
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German Download
el Greek
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal) Download
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American)
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

Man kan hurtigt komme om på den anden siden af Jorden.

Men går vi i farten glip af eventyret?

Så er vi kommet med de lokale.

Hvad hvis vi ikke må vælge den hurtigste løsning?

I et ekstraordinært ræs har fem par begivet sig ud på deres livs rejse.

Det her er jo noget af det vildeste, vi nogensinde har prøvet.

Målet er Singapore.

Den destination, som via landjorden er fjernest fra Danmark.

Udstyret med intet andet end et kort og et beskedent kontantbeløb -

- skal parrene krydse mere end 12.000 km på land og til vands.

Det par, som når først frem, vinder præmien på en kvart million kroner.

Kom nu, far.

De er nået først til verdens ende.

De fire resterende par stævnede samlet ud over Det Kaspiske Hav -

- og kom helt tæt på den centralasiatiske kultur.

Kim og Carsten rykkede fra en tredjeplads til en førsteplads.

Stephanie og Nicolaj kom tættere på hinanden og førstepladsen.

Claus og Marco sakkede bagud på grund af sygdom.

Far og søn kom ind på en tredjeplads med Johanne og Josefine lige bag sig.

Her på femte etape er de første til at tjekke ud Kim og Carsten.

"Jeres næste destination er Chengdu."

- Hvor ligger det? - Det ved jeg ikke.

Næsten 6500 km fra Tasjkent venter femte checkpoint: Chengdu i Kina.

Kina er verdens mest befolkede land med næsten 1,5 mia. indbyggere.

I det gigantiske land venter der parrene store oplevelser -

- kæmpe kulturforskelle og store sprogbarrierer.

- Dér. I Kina. - Fedt, fedt, fedt.

Cirka dobbelt afstand af, hvad vi rejste på sidste etape.

Det kulturchok, jeg tror, vi får, glæder jeg mig mest til.

Parrene forlader checkpoint i den rækkefølge, de ankom i.

På denne etape er det oplagt at bevæge sig gennem Kasakhstan -

- for at nå grænsen til Kina.

Kim og Carsten tager en taxa mod den kasakhstanske grænse.

Herfra vil de mod byen Almaty.

Vores strategi på denne etape er at bevæge os om natten -

- og søge arbejde, så vi kan få nogle penge ind på kontoen.

Imens Kim og Carsten forsøger at fange en bus mod Almaty -

- er det Stephanie og Nicolajs tur til at tjekke ud -

- og som dagens fødselsdagsbarn får Stephanie lov til at åbne kuverten.

Det var en god fødselsdagsgave, ikke? Jeg inviterer dig til Kina.

Jeg havde virkelig håbet på, at vi fik lov til at opleve Kina.

Så håber jeg bare, at vi kan få lov til at komme op på Den Kinesiske Mur.

Så skal vi sgu til Kina, min skat.

Stephanie og Nicolaj vil tage en taxa til grænsen ind i Kasakhstan.

4 1/2 time senere forlader også far og søn hotellet.

"Chengdu." Det lyder som et eller andet kinesisk.

Det er fantastisk, at vi skal til Kina. Et land, man gerne vil besøge.

Det er fedt. Det bliver interessant at se, hvor dyrt det bliver -

- når man ser de her lange distancer.

Stephanie og Nicolaj er kommet til grænsen.

Her håber de at kunne komme videre til storbyen Shymkent.

De får bid hos en lokal, der skal samme vej.

Det er dejligt, at vi har fået et gratis lift.

Tillykke med fødselsdagen. Det må være det held, der ramte os.

At blive 30 har også betydning for mig med sådan fremtidsplaner.

Jeg har altid tidligere tænkt, at jeg skulle nå at blive mor før -

- men tiden var ikke til det, men nu har jeg været klar et års tid.

På den her rejse skal vi finde ud af, om det skal være os to -

- der skal skabe liv sammen, men hans tvivl har ligget i -

- om han ville have børn med mig. Nu håber jeg -

- at vi kan finde hinanden og blive enige om, at det er det, vi skal.

Imens Stephanie og Nicolaj tager mod Shymkent -

- er Kim og Carsten ved at forlade byen i en natbus mod Almaty.

Tilbage på hotellet er det sidste par klar til at forlade Tasjkent.

Vi er så klar til den her etape, og jeg føler, at vi har nyt mindset.

Vi er virkelig klar.

- Hold kæft et stort land. - Og der er megameget at se.

Vi satser på et job i Shymkent på en sprogskole.

Vi vil i dag over den kasakhstanske grænse og så hen til Shymkent.

Imens Josefine og Johanne begiver sig mod stationen -

- går Claus og Marco ind på stationen for at finde afgange ud af Tasjkent.

Det koster så 395.000 for én person.

Men vi når et langt stykke.

- Skal vi tage det? - Ja.

Gad vide, om billetkontoret overhovedet har åbent.

- En togstation skal da have åbent. - Store hjerner tænker ens.

Vi havde forventet, at pigerne nok også ville tage det samme tog.

Med otte timer til afgang må Johanne, Josefine -

- og Claus og Marco væbne sig med tålmodighed.

Imens er Stephanie og Nicolaj nået frem til Shymkent -

- hvor de bliver for natten.

Det er morgen på etapens anden dag. I Almaty er Kim og Carsten i spidsen.

Stephanie og Nicolaj er lige i hælene.

Johanne og Josefine har valgt at stå af i Shymkent -

- mens far og søn har valgt at fortsætte længere og stå af i Almaty.

Vi håber, det kan blive en fordel, at vi har valgt et længere stræk.

Vi har valgt Almaty, fordi den ligger tættere på grænsen til Kina.

Samtidig er det en storby. Der skulle gerne være nogle gode forbindelser.

Oven i det har vi mulighed for at arbejde. Det er tiltrængt.

I Shymkent har Josefine og Johanne besluttet -

- at tage arbejde på en sprogskole, hvor de skal undervise i engelsk.

Nej, nej, nej... Fuck, det er glat!

Er du sindssyg, det er glat.

- Det er virkelig en oplevelse. - Det er så søde børn.

Vi får fuldstændig ansvar for de her undervisningstimer.

Kim og Carsten er nu ankommet til Almaty -

- hvor de har fundet arbejde på et hostel.

I dag har vi fået forskellige jobs. Den ene opgave er sneskovling.

- Den har jeg taget. - Og jeg skal strigle en hund.

Det er jo, hvad jeg kalder luksusarbejde.

Det er også beroligende på mit humør, så det er rigtig dejligt.

Al sneen skal over i bedet, sådan så der ikke går frost i jorden.

Det er hyggeligt, og man får trænet lidt guns -

- og det er gratis, og det kan budgettet godt lide.

Kom så.

Dygtigt.

Jeg begynder at kunne mærke, at jeg begynder at blive mere rolig.

Det er rigtig dejligt, at jeg kommer lidt ned i gear.

Det er noget, som jeg har rigtig svært ved ellers.

Det er virkelig dejligt at opleve det her.

Stephanie og Nicolaj befinder sig et andet sted -

- hvor de også har valgt at holde en rejsefri pause.

- Kan vi komme ind? - Nej.

Der er en skøjtebane herinde, men sneen dækker lidt for isen.

Men der kører en kabelbane. Vi vil tage en tur i den i stedet.

Endnu et par er nu ankommet til Almaty.

Claus og Marco har ligesom Kim og Carsten besluttet sig for -

- at finde arbejde i netop denne by.

Hallo. Hej. Vi så jer lige.

Stephanie og Nicolaj startede en del tid foran os.

Det er skønt, vi møder dem.

Vi skal op med liften. Det kan være, at solen skinner på den anden side.

Kan I have det godt. Hej.

Det job, vi har fået, er, at vi skal holde øje med -

- om folk har et skipas, eller om de bare har et liftpas.

Så er det min herovre.

Det kommer. Vi skulle have taget solbriller med.

Hvor er det fedt. Der er meget sne.

Du gør det ikke...

Nej, hvor har du meget sne i hovedet.

Gud, hvor er det flot. Prøv lige at se.

Tiden i Almaty giver mig noget af det, jeg gerne vil have ud af rejsen.

Oplevelser, hvor jeg egentlig bare glemmer rejsen og kan mærke -

- at lige nu er det bare mega afslappende at være.

Det er bare megarart, at jeg kan dele det her med Stephanie.

- Hvor er det nice, det her. - Ja, det er sgu da for lækkert.

Jeg bliver glad, når jeg ser Nicolaj nyde at være her.

Jeg kan også mærke på ham, at han virker glad for at være her med mig.

Jeg er sikker på, at det er nogle af de her oplevelser, der gør -

- at vi finder hinanden 100% igen og kommer tættere.

Jeg har jo ikke lyst til, at det ikke skal være os inderst inde -

- men jeg ved også bare, at der har været en usikkerhed for os begge to.

Jeg har bare lyst til, at den usikkerhed skal smides langt væk -

- og vi bare kan få lov til at have det godt sammen igen.

Det er så dejligt at være her -

- fordi for mig er det her bare følelsen af kvalitetstid.

Jeg har allerede lykkelig glemt, at jeg så Claus og Marco.

Det er megarart at kunne fornemme din glæde over sådan et sted her -

- når jeg også har en stor glæde over det. Det er dejligt, at vi deler det.

- Det føles godt. - Det er jo godt.

Det kunne være sjovt at komme tilbage til sådan et sted. Tak, Kasakhstan.

På det lokale hostel er Kim og Carsten færdige med dagens arbejde -

- der viste sig at være hyggeligt.

Deres arbejdsgiver har besluttet at give de to drenge en hjælpende hånd.

Det, vi får igen for vores arbejde, har været det hele værd.

Hun har også indvilliget i at køre os over 300 km gratis.

Så nu skal vi op til en by, der hedder Zharkent -

- som ikke ligger så langt fra grænsen.

Jeg er helt vildt spændt på Kina. Jeg læder mig til landet.

At få lov til at smage på noget af al den kultur, der er.

Der er jo 3000 års historie, som man bare kan dykke ned i.

Johanne og Josefine er færdige med arbejdet på skolen -

- og er taget til stationen for at finde togbilletter videre.

- Vi har fået billetter til i morgen. - Det er så godt, at vi har en plan.

Nu kan jeg se Kina for mig.

Kim og Carsten nærmer sig grænsen.

Stephanie og Nicolaj er ikke langt efter. Også de glæder sig.

Jeg tror, det er så anderledes fra Danmark.

Selvfølgelig har vi allerede oplevet en helt anden kultur -

- men jeg er sikker på, at Kina kan noget, jeg bliver imponeret af.

Kim og Carsten er som det første hold nået til grænsen ind i Kina.

På den anden side venter den enorme Xinjiang-provins.

På grund af restriktioner fra det kinesiske styre -

- er det i provinsen strengt forbudt at filme.

For at krydse det lukkede område må parrene rejse nonstop i 14 timer -

- før de når ud til Gansu-provinsen på den anden side.

Og mens Kim og Carsten har bevæget sig ind i det lukkede land -

- så har Claus og Marco sat kursen mod samme grænse.

Vi er lidt tidspressede, fordi den kinesiske grænser lukker kl. 15.30.

Uofficielle taxaer i Kasakhstan kan man ikke helt regne med.

Vi skal prøve at se, om vi kan finde en officiel taxa.

Man kan ikke finde en på en busstation.

Hvis det der ikke er noget, så går vi herfra, for de kender alle hinanden.

Tænk, at det skulle være så svært at komme herfra.

Klokken er nu 11.23. Vi har brugt over to timer på at komme ud af byen.

Vi fandt endelig en taxa. Det er selvfølgelig kostbar tid.

Det er virkelig spændende, om vi når at komme igennem.

Gør vi ikke det, er grænsen lukket, og vi skal vente til dagen efter.

Så skal vi have en overnatning, og vi har ikke flere kasakhstanske penge -

- så vi er nødt til at bruge dollars, og det er altid dyrere.

Hele 900 km fra grænsen er Johanne og Josefine et godt stykke bagud.

Til gengæld tøffer deres tog ud af Shymkent nu ind på perronen.

Der lugter.

Så har vi mødt vores sovekammerater.

De er meget søde.

Der lugter af indelukkede fødder. Jeg skal sove de 15 timer. Sove det væk.

Mens pigernes bumletog triller af sted mod grænsen til Kina -

- så er Claus og Marco netop ankommet til Zharkent.

Her må de indse, at de ikke kan nå over grænsen.

Det er ærgerligt, at vi ikke når det. Jeg havde det lidt på fornemmelsen -

- men det er altid lidt ærgerligt, når ens døm brister.

Prøv at trykke der.

Vi havde håbet på, at vi skulle over til Kina, men det kom vi ikke.

Havde vi gjort det -

- så tror jeg på, at vi havde haft et lille forspring i konkurrencen.

Nu tror jeg stadigvæk, at vi ligger på en tredjeplads.

Men lad os se. Alt kan ske.

Om bord på toget i retning mod Zharkent -

- forsøger Josefine og Johanne at falde til i omgivelserne.

Så har vi snart siddet i det her tog i seks timer.

Det er dejligt, at det er et nattog, så sover man det jo væk.

Det er lidt klamt. Vi er meget ude af vores komfortzone.

Jeg tror, det gør en mere mindre sart.

Jeg føler, at vi er meget vant til det nu.

Sådan er det bare. Vi kan ikke gøre noget ved det.

Nej, nemlig. Jeg synes, vi er gode.

I spidsen af ræset er Kim og Carsten, der nærmer sig Gansu-provinsen.

Tilbage i Kasakhstan er Claus og Marco nu på vej til grænseovergangen.

- Det er en vild grænseovergang. - Det er en af de helt store grænser.

Jeg er enormt spændt på at komme ind i Kina -

- og den her vej giver det lidt ekstra.

Imens Claus og Marco er ved at krydse grænsen ind i Kina -

- så er Josefine og Johanne på vej mod grænsebyen Khorgas.

Og mens Stephanie og Nicolaj befinder sig i et tog i Xinjiang-provinsen -

- er Kim og Carsten ude på den anden side og ankommet til byen Jiayuguan.

Jiayuguan ligger i den nordvestlige Gansu-provins.

Byen er mest berømt for Jiayu-passet -

- den mest intakte del af Den Kinesiske Mur.

Du kan skifte.

- Den lukker klokken fem. - Nu har Kim og Carsten travlt.

Hvis de skal med toget mod Chengdu sent i aften -

- skal de nå at veksle penge, inden banken lukker.

De drømmer også om at se Den Kinesiske Mur inden togafgangen.

Et dilemma, der især stresser Carsten.

Min tålmodighed bliver lidt sat på prøve.

Noget, der virkede simpelt, blev lige lovligt besværligt.

- Det er godt, at du er så rolig. - Vi får ikke noget ud af stresse.

Carsten kan godt fare op, hvis tingene ikke går, som han ønsker.

Jeg tror, at det er vigtigt, at man gør ham opmærksom på det.

Når jeg siger, at han skal stoppe med at være i det mode, han nu er i -

- så bliver han mere opmærksom på sig selv.

Det lykkedes at få nogle penge, så nu bestiller vi nogle billetter -

- og så Den Kinesiske Mur.

Efter en hurtig tur tilbage til stationen -

- går turen endelig ud mod den store kinesiske mur.

Det lykkedes.

- Jeg var en lille smule stresset. - Vi løser ingenting i stress.

Nej, men det var rigtig godt af dig, at du...

"Nu er Carsten ved at være kørt lidt op."

Det var rigtig godt, at du kunne blive nede der.

Det er vildt at sidde her og se udsigten. Det er virkelig flot.

Jo længere vi er nået, jo mere er jeg begyndt at tænke på mine børn.

Hvordan mit privatliv er blevet påvirket af min tid i forsvaret.

Her sidste år gik jeg og min kone fra hinanden.

Det var en af de store konsekvenser ved at være i forsvaret.

Når jeg har været væk så meget, som jeg har i løbet af mine børns liv -

- så er jeg jo bare klar over -

- at det nok er gået ud over relationen til børnene.

Den kunne have været bedre, hvis man var mere til stede, da de var yngre.

Jeg tror også, at du skal huske, at du kan ikke ændre, hvad der er sket.

Du kan kun gøre det meget bedre fra nu af og så være der for børnene -

- når du kommer hjem.

Det er jo en rejse, vi er på, vi er på en rejse sammen -

- men også i forhold til os selv.

Og det tror jeg er rigtig sundt.

Seks...

Mens Kim og Carsten er hoppet på dagens sidste tog ud af Jiayuguan -

- så er Stephanie og Nicolaj netop ankommet til byen.

Efter en lang rejse med tog får parret nu med det samme at se -

- hvilke nye udfordringer der venter dem.

Jeg synes, det går okay med det kinesiske sprog og det engelske.

Der skulle gerne gå tre toge i morgen.

Det eneste er, at hun ikke tager imod dollar -

- og det er det eneste, vi har, og der er ikke noget sted på stationen -

- hvor man kan veksle, så vi skal ind til byen.

Perfekt.

Der er ikke nogen penge endnu. Det var sjovt.

Han siger, at han kan køre os til et hotel, hvor vi måske kan veksle.

Så er der sgu også politi derude.

- Hvad hed det hotel? - Det samme som byen.

Jeg forstår ikke, hvad du siger. Det kan være, det er min ven fra før.

Nicolaj, er det ham her? Nu skal han ikke køre med musik i hvert fald.

Så, nu fangede han den.

Okay... Ja, ja, det er godt.

Vi kan stadig ikke betale ham. Vi må håbe på, at nogle kan tolke for os.

Stephanie og Nicolaj har endelig fundet et hotel -

- og efter lange forhandlinger tilbyder hotellet at veksle -

- hvis blot kæresteparret betaler for en overnatning.

Kina er blevet lidt mere kaotisk, men vi har fået vekslet penge.

Det er meget godt.

Mens Stephanie og Nicolaj tjekker ind på hotellet i Jiayuguan -

- så nærmer Kim og Carsten sig 640 km derfra stationen i Lanzhou.

Her skal de skifte tog, så de kan komme det sidste stykke til Chengdu.

Soldaterkammeraterne må skynde sig, for deres tog afgår om få minutter.

Hvis ikke de når det, er de strandet for natten.

Hvad skulle det så være for et af dem?

DG762. Det er det. Hvor er du god, mand.

I Jiayuguan ryger en ny dag.

Stephanie og Nicolaj har først togbilletter ud af byen sent i aften.

Det betyder, at de nu har tid til at se Den Kinesiske Mur.

En stor oplevelse, som kæresteparret har drømt om hjemmefra.

Hvad med en rigtig?

Claus og Marco er nu også ankommet til byen -

- og har som de andre benyttet chancen for at se Den Kinesiske Mur.

Jeg kunne bruge flere dage her. Have en telt med og så sove her.

Ikke med den kulde, du kan holde til.

- Fryser du om fingrene? - Lidt.

Jeg kan mærke, at jeg har en rigtig dejlig hårdag i dag.

Prøv at se.

Hvorfor er jeg så lille i forhold til dig? Jeg må stå på tæerne.

Det var godt, at du holdt fast på, at vi skulle hertil.

Det er en milepæl at komme her, synes jeg.

Imens Claus og Marco forlader muren for at tage mod stationen -

- er Kim og Carsten netop ankommet til Chengdu. Længe før de andre.

Her skal de have den endelige adresse på denne etapes checkpoint.

Chengdu. Denne enorme by har 14 1/2 mio. indbyggere -

- men er især kendt for sin charmetrolde, pandabjørnene.

Det er netop herfra, at Danmark har lånt pandaparret Mao Sun og Xing.

Checkpoint er Chengdu Courtyard Hotel.

Vi har givet den en skalle med noget arbejde og fået nogle oplevelser -

- og alligevel er vores strategi lykkedes. Det er virkelig dejligt.

Tilbage i Jiayuguan er det blevet tid til afgang for Stephanie og Nicolaj.

- 20.51. - Ja, til tiden.

- Godt at se jer. - Skal vi gå ind og få varmen?

- Skal I ikke den vejr der? - Det er indgangen.

Lige nu har jeg det fint. Jeg ville gerne have haft, at de ikke var her.

Oppe i mit hoved ligger de nummer to, så det kunne være meget sjovt -

- hvis vi kunne komme helt op på en andenplads.

Okay...

Det er morgen på den 32. dag i ræset.

Johanne og Josefine er endelig kommet ud af den lukkede del af Kina.

Og søstrene har travlt, hvis de skal følge med de andre.

Vi skal finde nogen, der kan snakke engelsk. Det er så svært at finde.

Han har fundet en billet, så vi er i Chengdu halv seks om morgenen.

Det kunne være megafedt.

Mens Josefine og Johanne venter på toget -

- så er det snart 24 timer siden, at Kim og Carsten kom til checkpoint.

Det er stadigvæk kun os, der er kommet.

Det er fedt, mand. Vi er de eneste på hotellet.

Men ikke længe for Claus og Marco og Stephanie og Nicolaj -

- er netop ved at trille ind på perronen i Chengdu.

Og nu er der for alvor lagt op til ræs.

Stephanie og Nicolaj står lige på den anden side af døren.

Jeg tror, vi skal ned herovre.

Taxi pickup...

Der komme en her til venstre.

Adrenalinen kører.

Jeg ved ikke, hvor stort et forspring de har.

Det er federe at vide, at de er bag os end lige foran os.

Det må være dem i bane nummer to. Nej, hvor er der kø her.

Jeg vil hade det, hvis de kører forbi os om lidt.

"Velkommen til Chengdu. Checkpoint er Chengdu Courtyard Hotel."

Vi skal have godt tempo på, når vi kommer over.

Der står Courtyard derovre.

Det står lige der! For helvede...

- Receptionen? - Ind der.

- Hej. Hvorhenne er det? - Lige frem.

"Tillykke. I nåede det femte checkpoint."

Tak for det. Ja, hvor er det fedt, mand!

- Selvfølgelig gjorde de det... - Hej.

Hej med jer.

Jeg har det fedt over, at vi lige kom ind før Claus og Marco.

Jeg har det ikke fedt over, at vi er et døgn efter Kim og Carsten.

Er I på vej videre?

Så var det godt, at vi lige nåede det otte minutter før tid.

Kim og Carsten har efter femte etape -

- 24 timer ned til Stephanie og Nicolaj og Claus og Marco.

Johanne og Josefine er endnu ikke nået i mål.

Næste gang fortsætter eventyret mod smukke Sydøstasien.

Men nu spidser konkurrencen til for det sidste par -

- der ankommer til Ninh Binh i Vietnam, er ude af ræset.

- Det er nu, vi har chancen. - Jeg vil gerne hele vejen.

Det er en lortesituation, men vi må arbejde os ud af det.

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.