Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Det har aldrig været lettere at komme verden rundt.
Men går vi i farten glip af eventyret?
Så er vi kommet med de lokale.
Hvad hvis vi ikke må vælge den hurtigste løsning?
I et ekstraordinært ræs har fem par begivet sig ud på deres livs rejse.
Det her er jo noget af det vildeste, vi nogensinde har prøvet.
Målet er Singapore.
Den destination, som via landjorden er fjernest fra Danmark.
Uden kreditkort, mobil og net -
- og kun udstyret med et kort og et beskedent kontantbeløb -
- skal parrene krydse mere end 12.000 km på land og til vands.
Det par, som når først frem, vinder præmien på en kvart million kroner.
Kom nu, far.
De er nået først til verdens ende.
Parrene tog fra Venedig til rejsens andet checkpoint.
Og alle måtte kæmpe for deres plads.
Et hold skal sendes hjem i morgen.
Stephanie og Nicolaj brugte mange penge -
- og nåede checkpointet langt foran de andre.
Kim og Carsten og Johanne og Josefine tog anden- og tredjepladsen.
Claus og Marco og Ulla og Lars valgte som de eneste at rejse østover.
Men da ægteparret var sidst til at nå checkpoint -
- måtte de forlade konkurrencen.
Ved hvert checkpoint skal parrene holde en pause, før de rejser videre.
Og efter et velfortjent hvil er det tid til tredje etape.
Første par til at tjekke ud er Stephanie og Nicolaj.
Baku.
Det er svært at forholde sig til en destination lige nu.
Er det, fordi vi har hygget så meget med alle andre?
Jeg glæder mig til at skulle i gang, men ikke til stresset.
Jeg håber, at det ikke bliver lige så stressende som at komme hertil.
Det klarer vi.
Så skal vi til Aserbajdsjan.
Fra græske Delfi går turen mod Baku.
Baku er hovedstaden i Aserbajdsjan.
Det er den lavest liggende hovedstad under havets overflade i verden.
Parrene kan tage to ruter for at komme ud af Delfi.
De kan tage sydpå mod Athen -
- hvor de kan sejle over det ægæiske hav til Tyrkiet.
Eller de kan tage nordpå og krydse landbroen mellem Europa og Asien.
Det vigtigste er, at vi prøver ikke at stresse.
Hvis vi kan tage en rolig tur uden at komme for langt bagud, er det fedt.
Stephanie og Nicolaj vil til Ankara og prøve at tage The Eastern Express.
Og da de kan komme af sted en hel dag før de andre par -
- vil Stephanie og Nicolaj nyde en del af deres rejsefri tid i Athen.
Den græske hovedstad er en af de ældste byer i verden.
Her opstod verdens første demokrati for mere end 2500 år siden.
Byen med de antikke seværdigheder -
- står øverst på Stephanie og Nicolajs must see-liste på etapen.
De seneste år har vi jo ikke haft så meget kærestetid.
Vi har købt hus og er flyttet og har renoveret.
Jeg tror, at det kom bag på os, hvad det kræver af overskud og tid.
Det har været rigtig hårdt. Derfor er vi med på den her rejse.
Andet hold, som tager af sted, er soldaterkammeraterne Kim og Carsten.
Sidste etapes stress har også påvirket Kim og Carsten.
De vil tage den langsomme rute til Kars med The Eastern Express.
Vi skal også huske på, hvorfor vi er med her.
Fordi det er ikke kun i forhold til konkurrencen.
Det næste par, som skal af sted, er søstrene Johanne og Josefine.
Baku. Er det ikke... Tyrkiet?
- Mener du det? Tyrkiet? - Ja.
- Okay. Fedt nok. - Men der står Aserbajdsjan her.
Pigerne satser på at tage nordpå via Thessaloniki -
- og krydse ind i Tyrkiet af landvejen for så at ramme Istanbul.
Nu er vi på vej, og vi når et megalangt stykke.
Vi kommer jo helt op nordpå.
Med Johanne og Josefine på vej til Thessaloniki -
- er det nu blevet Claus og Marcos tur til at forlade Delfi.
Vi har lige på den gode side af fire timer her.
Der kommer en bil der. Så skal vi bare smile og se godt ud.
Det er første gang, at jeg skal tomle. Det er spændende.
Vi ser ikke så mange reaktioner. Vi ser simpelthen ikke bare godt nok ud.
Smil og kør lidt charme, men det falder ikke i grækernes smag endnu.
Så skal vi ikke bare...
Claus og Marco må vente fire timer på bussen til Athen.
Timer, hvor Johanne og Josefine og Kim og Carsten kommer væk fra Delfi.
Sidstnævnte ankommer til Athen i tilpas god tid -
- til at komme om bord på dagens sidste færge mod Cesme i Tyrkiet.
Lige efter dem er Stephanie og Nicolaj også på vej om bord -
- efter en tiltrængt romantisk pause i den smukke hovedstad.
- Hej. - Hvor er det godt at jer.
- Hej, min ven. - Hej.
Har I set nogle af de andre?
Claus og Marco drømmer også om at nå færgen til Cesme.
Desværre er der opstået kø i trafikken, som især stresser Claus.
Har du en fornemmelse indeni, at alle bare fræser af sted?
Men skal vi ikke lige tage den med ro?
- Så får vi ikke noget ud af det. - Hold da op, han er negativ.
Med en smagsprøve på græsk trafik i myldretid -
- misser Claus og Marco lige akkurat færgen.
Så mens alle de andre har sat kursen mod Tyrkiet -
- må far og søn blive tilbage og bruge penge på logi.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nok skal indhente de andre.
Så det bliver noget af et ræs.
En ny dag venter og de første, der får ny, fast grund under fødderne -
- er Johanne og Josefine. De er nemlig ankommet til porten mod Østen.
Istanbuls historiske betydning -
- gør byen til samlingspunkt for mange turister.
Det er den eneste by i verden, der spænder over to kontinenter.
Det tager ikke lang tid, før den nye kultur skaber problemer.
Josefine, du skal have en trøje på. Vi er i et muslimsk land.
Jeg ved det godt. Jeg skal have mine ting. Jeg er lige kommet ud.
Du skal bare have respekt for det her land. Folk kigger på dig.
Det er da, fordi vi ikke ved, hvor vi skal hen. Kom.
Må jeg ikke lige fortælle dig noget, Johanne?
Du har fået mig til at fremstå, som om jeg ikke har respekt for landet.
Jeg er lige kommet ud af en ti timers lang rute.
Lad mig nu lige få noget tøj ud af min taske til at skifte.
Det er bare, fordi jeg har jakke på. Jeg kan se, at du har en lige her.
Så beder jeg dig om lige at tage din jakke på.
Du har gjort mig rigtig ked af det, Jeg synes bare ikke, at det er okay.
Skal vi lige tage det på et hotelværelse?
Nej, fuck...
Jeg synes ikke, at du er fatsvag. Det ved jeg, at du ikke er. Okay?
400 km længere mod øst er Stephanie og Nicolaj ankommet til Ankara.
Stephanie drømmer om at opleve den smukke -
- men langsomme Eastern Express for at få en afslappende etape.
Men konkurrencen begynder at påvirke Nicolaj.
Det er for dyrt. Jeg synes, vi skal tage en bus i stedet for.
Jeg synes stadig, vi skal overveje tog.
Den her rute skulle være megasmuk.
Men Stephanie og Nicolaj må vente på, at veksleboderne åbner.
Mens de venter, ankommer Kim og Carsten også til Ankaras banegård.
De køber pladser på togets sidste sovekupé.
Med billetterne i hus støder de ind i nogle velkendte ansigter.
- Godmorgen. - Hvordan er I kommet hertil?
Med bus og så med et lille tog hertil.
- Hvor skal I hen? - Kars.
Det er lidt samme destination, ikke?
- Men I har ikke fundet noget endnu? - Jo, jo.
Vi ses.
Drengene vil også gerne med der her tog. Det synes jeg er meget fint.
Det er fint, skat. Nu tager vi toget.
Nicolaj ved, at vi kan tage en bus -
- som lander før i Kars, og som også er billigere.
Vi ville kunne indhente noget tid og spare penge. Det er svært for ham.
Det er ulogisk konkurrencemæssigt. Det er svært for mig at slippe det -
- men jeg ved godt, at jeg skal gøre det.
Jeg har lyst til at give Stephanie den tur, hun gerne vil.
Jeg glæder mig overhovedet ikke til den tur.
For at udnytte ventetiden, inden de skal med toget i aften -
- har Kim og Carsten besluttet at bruge penge på en oplevelse mere.
Det er præcis, som jeg havde håbet.
Det er hyggeligt, og man sidder bare og nyder det.
Der er lidt Mister Magoo over det.
Det er utrolig vigtigt for mig, at Carsten er med på den her tur.
Han er nødt til at se mig som den person, jeg er blevet nu.
Vi skal lære hinanden at kende som venner og ikke som soldater.
Det er som at være på arbejde i forsvaret igen.
- Du er flot. - Det er du også.
Imens Kim og Carsten smukkeseres -
- har Nicolaj og Stephanie vekslet penge til The Eastern Express.
Nu håber jeg ikke, at hun siger, at den er udsolgt.
Det er jo sådan, det er, hvis ikke der er pladser ellers.
Vi kom lidt for sent til at få en kabine for os selv -
- men til gengæld har vi siddepladser og har sparet en masse penge.
Så der er i hvert fald én, der er glad på økonomikontoens...
Vi får stadig togturen, så det er meget godt.
Samtidig med at Stephanie og Nicolajs billetter er i hus -
- er Claus og Marco 500 km derfra først nu ved at ankomme til landet.
Netop Tyrkiet Har haft stor betydning for Claus og Marcos forhold.
Min mor flyttede til Tyrkiet for seks år siden. Jeg flyttede til min far.
Hun var lidt nødt til det på grund af arbejdsmæssige relationer.
Tyrkiet har fået en større og større betydning for hvert år.
Min mor kan tale sproget flydende og har introduceret mig til kulturen.
Derfor er det lidt pudsigt -
- at en af vores sidste rejser sammen, inden jeg flytter ud -
- skal vi igennem Tyrkiet. Det er meget sjovt.
Vi vekslede til 800 tyrkiske lira. Det svarer til 1000 kr.
Det håber jeg, at vi kan køre så langt som muligt på gennem Tyrkiet.
Far og søn er med kun 800 lira i pungen på vej mod Ankara.
Den tyrkiske hovedstad er også næste mål for Josefine og Johanne -
- mens de to andre par allerede er på vej mod Kars med The Eastern Express.
Der går ikke mere end en time før forskellen på -
- om man rejser med sovekupé eller ej skal vise sig.
Nicolaj bemærker slet ikke, at der begynder at lugte voldsomt i toget.
Der er meget varmt og ikke særlig rart.
Nu har det været min store drøm på den her tur -
- at få lov til at sidde i det her tog. Du skal ikke gøre grin med det -
- bare fordi du hellere ville være kommet før frem med en bus.
Det er dejligt.
Vi skal være glade for, at vi har brugt en halvtredser ekstra.
22 1/2 time tilbage.
Du siger bare til. Vi kan jo bare stå af og købe en taxa.
Det kan være, det er billigere her i Tyrkiet.
Efter en lang tur til Ankara ankommer Claus og Marco med få lira på lommen.
Men overnatning er ikke bare sådan lige til.
Det er en meget stor helligdag i morgen. Alle hoteller er bookede.
Så er de nødt til at kigge på dyre hoteller.
- 500 kr. - Der er ikke noget at gøre ved det.
Så skal der ædes igennem til morgenmaden.
Det gør lidt ondt på sjælen.
Vi er tvunget til det her.
Og ikke nok med at det er mange penge på et skrabet budget...
Det er også en stor luns af de penge, de ellers lige har vekslet.
Det er frustrerende at bo i luksus, når det slet ikke er planen.
Dagen har været lidt op og ned.
Vi var glade for at nå helt til Istanbul på en nat -
- men ti timer i en bus uden ret meget søvn...
Så kører vi meget skævt af hinanden. Johanne og jeg.
Nu vil vi gerne tage det mere med ro.
Vi vil komme tættere på hinanden på den her rejse -
- og ikke bare fræse derudad.
Solens stråler varmer ind gennem ruderne på The Eastern Express -
- og afslører, hvad denne rute er så berømt for.
Den her etape er rigtig god for mig.
Den gør, at jeg kan nyde de smukke landskaber.
Dagene kan være svære derhjemme.
Jeg har brugt rigtig mange år på at acceptere min PTSD.
Det har gjort det sværere for mig at få det bedre.
Har man ikke har noget at stå op til, er det svært at tro på en god dag.
Men det gør bare, at jeg kan være lidt mere til stede nu.
Jeg føler også bare, at når vi er af sted...
Jeg ved, at jeg vil blive presset, og min PTSD vil reagere.
Det kan godt være, at der kommer en masse modstand og stress -
- men man ved, at der ligger mange eventyr og oplevelser foran en.
Det gør bare, at jeg får lidt mere energi.
Jeg ved, at det ikke bliver endnu en øv-dag at stå op til.
Du har også sagt til mig, at det kan være svært at komme i gang.
Det kan være svært at få hanket op i sig selv, så man kommer af sted.
Det er spændende for mig at se, at når vi er af sted sammen -
- hvordan du bare klør på, og for det meste er du jo positiv.
Prøv at forestille dig, hvad det kommer til at give på sigt.
Allerede nu her på tredje etape, kan jeg mærke, at Kim er et andet sted.
Han er blevet mere åben, og han er begyndt at tage initiativ.
Jeg skal have accepteret, at der er ting, jeg ikke kan ændre.
Og så kan det godt være, at jeg er lidt anderledes på nogle punkter -
- og har nogle tanker, som andre ikke har.
Hvis jeg kan acceptere det og stadigvæk fokusere på det positive -
- så tror jeg da også, at det bliver rigtig godt.
Imens The Eastern Express snor sig gennem Tyrkiet -
- er Claus og Marco, i Ankaras busterminal, rendt ind i et problem.
- Vi har kun dansk valuta. - De må igen ty til den dyre løsning.
De må veksle direkte hos et busselskab og af sted mod øst.
Foran dem er The Eastern Express på vej ind i Kars -
- hvor Kim og Carsten samt Stephanie og Nicolaj finder hotel for natten.
I Ardahan forsøger Claus og Marco at finde en rute til Georgien.
- Skal vi gå ned ad gaden? - Alle prøver at tage røven på os.
Hun vil hjælpe os.
Det koster 90 samlet.
- Så kommer vi hele vejen derop. - Vi har 80...
- Ellers skal vi lige... - Jeg ved, hvad du tænker på.
- Nej, det kan vi ikke... - Prøv at fortælle hende hvorfor.
Vi har faktisk en 200 liraseddel ekstra -
- men vi vil gerne have lidt sikkerhed, når vi kommer til grænsen.
Tager vi imod dem? Det har jeg det meget dårligt med. Hun var så flink.
- Det er jo forfærdeligt. - Vi er dårlige mennesker.
- Jeg har dårlig samvittighed. - Vi er nogle usle fyre fra Norden.
Mens Claus og Marco nu har deres lift på plads -
- så er Stephanie og Nicolaj allerede ankommet.
Men de har ikke tænkt over, hvordan de kommer ind i Georgien.
Stephanis og Nicolajs rejsekarma er igen med dem.
De er nu godt på godt videre ind i Georgien.
I mellemtiden har Claus og Marco også krydset grænsen til Georgien.
Far, det er alt for dyrt. Lad os prøve en mulighed på tankstationen.
Vi ved ikke, hvor mange kilometer der er.
70, tror jeg.
Det er for meget, synes jeg. Jeg tænker, vi skal gå videre.
Han kører op på tanken nu.
På kortet ser det ud, som om der er sindssygt langt -
- men til de beløb... Så er en taxa billigere.
De lokale giver ikke op så let.
Far og søn får forhandlet sig til en fair pris ind til byen Akhaltsikhe.
Akhaltsikhe betyder ny fæstning på georgisk.
Byen er delt i en ny og en gammel del af floden Potskhovi.
Men nu har Claus og Marco igen kun danske penge i pungen.
De skal skaffe lokal valuta for at kunne få mad og en seng at sove i.
Vi er fanget i en by uden penge. Vores muligheder er bare at give op -
- og gå ud af konkurrencen, fordi vi ikke kan komme videre.
Det er kun på grund af, at man ikke har fået vekslet.
Jeg er dårlig til at tænke kreativt, når det gælder sådan noget her.
Vi skal få en gratis overnatning et sted. Jeg er fuldstændig lost.
Vi har en masse penge, men så alligevel har vi ingen.
Vi er nødt til at gå ind i det der hotel.
Skal vi ikke bare gøre det?
Men en aftale om et hotelværelse for 200 pæredanske kroner -
- kan de endelig gå til ro.
Det giver trods alt lidt ro, ikke?
I mellemtiden er de tre andre par ankommet til Georgiens hovedstad -
- Tbilisi.
Tbilisi er det pulserende, bankende hjerte i Georgien -
- og er hjemsted for mere end 1/3 af landets borgere.
Historisk har Tbilisi altid huset mennesker af forskellige kulturer -
- selvom flertallet er ortodoks kristne.
Mens Johanne og Josefine og Kim og Carsten overnatter på hotel -
- så leder Stephanie og Nicolaj efter et bageri, hvor de håber at arbejde.
Her håber kæresteparret på at få en billig overnatning.
Bageren er lukket, men deres rejsekarma er endnu en gang med dem.
What?!
- Sikke en oplevelse. - Det har været en lortedag.
Det må man sige. Bare for at få det en lille smule bedre -
- så har vi taget den luksus, at vi tager et fælles fodbad.
Jeg er glad for, at vi stadigvæk er med, og at vi fortsætter.
Nu har Claus og Marco fået vekslet penge -
- og er nu klar til at tage videre til Tbilisi.
Men far og søn har nogle timer til at udforske fæstningsbyen.
Det er hyggeligt, at vi kan få lov til gå her.
For Claus er pausen også en mulighed for at få hul på et vigtigt emne.
Synes du ikke, at vi kommer tættere og tættere på sådan en tur her?
De dybe snakke er ikke faldet naturligt i Claus' liv.
Da jeg fik børn, skulle jeg til at finde ud af faderrollen -
- fordi jeg ikke rigtig havde haft noget, jeg kunne kigge på.
Da jeg er ti år, dør min min far af en blodprop i hjertekranspulsåren.
Så var der plads til at sørge et par dage, og så gik livet bare videre.
Det har været svært.
Hvis jeg var vokset op med en far, ville jeg slappe mere af som far -
- og ville gøre, som jeg havde set ham gøre.
Jeg håber ikke, at du nogle gange føler -
- at jeg ikke sætter pris på dig -
- for du er der jo altid, når jeg har brug for dig -
- og du har måske nogle gange frygtet lidt, at jeg er mors dreng -
- at jeg ikke værdsætter at have dig, men det gør jeg virkelig.
Det synes jeg virkelig, at de her år også har bidraget til.
At du valgte at bo hos din mor var helt okay -
- men også en svær beslutning at sige ja til.
Jeg følte, at jeg mistede dig en lille smule.
Jeg havde svært ved at håndtere -
- hvordan jeg både skulle klare skilsmisse -
- og at jeg ikke så jer så tit.
Men jeg har været glad for at se både udviklingen på den her tur -
- men også i det hele taget den måde, du vokser op på.
Selvom vi ikke krammer så meget, så...
- Er det nu? - Ja, du får nok lige en.
Du betyder jo rigtig meget. Det er en stor omvæltning, at du skal flytte -
- som jeg også skal vænne mig til.
- Skal vi tulle ned? - Ja, inden en af os tuder.
Den her tur har åbnet min far lidt op. Det var også det, jeg håbede på.
Han havde en hård barndom, og jeg kan i dag godt forstå -
- hvorfor han har haft svært ved at være en god far over for mig.
Efter en længe ventet snak drager far og søn nu videre med bus mod Tbilisi.
Der er Johanne og Josefine.
Her 16 dage inde i ræset mærker især Johanne -
- at de mange hårde dage på farten begynder at sætte sine spor.
Jeg har bare lige brug for at sidde i fem minutter.
Så kan jeg lige købe en kaffe til os og komme tilbage.
Et andet sted i Tbilisi er stemningen helt anderledes opløftet.
Stephanie og Nicolajs arbejde giver dem ikke kun penge.
Det er også en sjov oplevelse at lave brød på den traditionelle måde.
Den der ovn er 300 garder varm, og vi har begge to fået brændemærker.
Er det det, der er...?
Traditionelt georgisk ostebrød.
- Meget specielt. - Er du blevet okay igen?
Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden.
Der har været mange situationer, hvor vi har stået alene med tingene.
Da mor og far blev skilt, så gik vi ligesom hver vores vej.
Du flyttede væk, og der boede jeg sammen med mor på det tidspunkt.
Så stod jeg alene med alt kaosset. Der havde jeg ingen kontrol.
Og mor havde heller ikke noget kontrol. Hun mistede også fodfæste.
Det var ligesom mig, der skulle havde ansvaret for, at mit liv blev godt.
På den her tur har jeg erkendt, at nogle ting skal man have hjælp til.
Jeg følte, at jeg var komplet alene i alt det her.
Der var ikke nogen, der...
Følte du heller ikke, at du kunne tage fat i mig?
Du var der jo ikke.
Så tænkte jeg bare: Okay, jamen så...
Altså...
Det er jo virkelig noget svært at forklare eller redegøre for.
At man vil tage sit eget liv.
Men det var bare den eneste udvej på det tidspunkt for mig.
Jeg bliver bare så ked af det, fordi...
Jeg føler bare ikke, at jeg anede noget.
Jeg har bare været fuldstændig naiv og troet, at det hele var fint.
Jeg ville så gerne have været der noget mere.
Det skal du ikke have skyldfølelse over.
Nej, men det kunne sagtens have været for sent -
- fordi det kunne sagtens have endt anderledes.
Men jeg har det jo godt nu, og vi har lært fra det her.
Du ved heller ikke, hvor taknemlig jeg er, fordi du lod mig bo hos dig -
- og du har været så god en søster, en kæmpe støtte for mig.
Det betyder meget for mig, at Johanne er hos mig, og at det går fremad -
- og at jeg ved, at hun har det godt nu.
Jeg er rigtig glad for, at vi er sammen på den her tur.
Det er en af de bedste ting, vi har gjort for os selv og for hinanden.
Det tror jeg i hvert fald også.
Jeg ved, at Johanne er tryg -
- og hun føler, at hun har et sikkerhedsnet i mig.
Det betyder meget for mig.
Mens de tre ande par har holdt pause i Tbilisi -
- er Claus og Marco som de første allerede på vej væk fra byen igen.
De næste, der hopper på en bus, er Johanne og Josefine.
De efterlader dermed Stephanie og Nicolaj og Kim og Carsten bag sig.
De to tilbageværende par har begge planlagt at tage nattoget.
Alle fire par mangler nu kun det sidste stræk mod checkpointet Baku.
De moderne flammetårne står som store flammer over byen -
- som symbol på Aserbajdsjans olierigdom.
En central kilde til landets velstand siden 1800-tallet.
Selvom Johanne og Josefine kom senere ud af Tbilisi end Claus og Marco -
- er pigerne kommet lige så hurtigt frem. Nu er begge par nået til Baku.
Skal vi også løbe?
I byen får parrene den præcise destination for checkpoint.
- "Velkommen til Baku." - "Checkpoint er Golden Coast Hotel."
Jeg tænker bare, at vi kan fortsætte dernedad.
- Det her er trappen. - Vi skal hele vejen derned.
Vi har en YouTube-kanal...
Jeg glæder mig til checkpoint.
Jeg tror, vi skal ind fra den anden side, far. Tror du ikke?
- Hvor vil du hen? - Det er det der, hotellet.
- Det er det der. - Jamen er det ikke nede ved kysten?
"Tillykke! I er nået til det tredje checkpoint."
"Vend siden for at skrive jer ind og for at se jeres placering."
Hvad?
- Hvor er det dejligt. - Hvor vildt...
- Jeg var 100 på, at vi var sidst. - Alle de bekymringer...
Det er vildt. Det er så underligt. Det er fantastisk, det er lækkert.
Vi havde overhovedet ikke regnet med det.
- Er vi nummer to? Hvad? - What the fuck?
- Hvor er det vildt. - Hej.
Tillykke med førstepladsen.
I løb bare. Det er okay. Vi ville nok have gjort det samme.
Stephanie og Nicolaj og Kim og Carsten kommer samtidig til byen -
- men drengene har nogle tricks i ærmet fra forsvaret.
De skyder genvej og sikrer sig tredjepladsen -
- fem minutter før Stephanie og Nicolaj.
Dermed er feltet samlet inden ræsets næste etape.
- Det her er vildt. - Det er et rigtigt eventyr.
Det er det her, vi søger.
Næste gang må parrene krydse Det Kaspiske Hav...
...og rejse på tværs af det centrale Asiens golde sletter...
Så er vi sgu kommet med de lokale.
...for at nå Tasjkent.
Vi har ikke fået et bad i seks dage nu.
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.