All language subtitles for Foerst.til.verdens.ende.S01E01.DANiSH.720p.WEB-DL.AAC2.0.H.264-DBRETAiL.da

Man kan hurtigt komme
om på den anden side af jorden.

Faktisk er vi danskere
et af de folkefærd, der rejser mest.

Men går vi i farten
glip af eventyret?

Så er vi sgu kommet med de lokale.

Hvad hvis vi ikke må vælge
den hurtigste løsning?

Fem modige par begiver sig nu ud
på deres livs rejse.

- Hvordan er din puls?
- Hold kæft, hvor er det fedt.

Der er meget derude, der venter
på os. Ting, der skal opdages.

Det er måske et nyt kapitel
i at få det bedre.

Vi har ikke fået et bad
i seks dage nu.

- Det er jo en oplevelse for livet.
- Prøv lige at se.

Målet er Singapore.

Den destination, som via landjorden
er fjernest fra Danmark.

Parrene skifter
en 12 timers flyvetur ud -

- med mere end 12.000 kilometers
eventyr på land og til vands.

- Hvor er det flot.
- Vi ses ved næste checkpoint.

Uden kreditkort, mobil og net -

- og udstyret med et verdenskort
og et beskedent kontantbeløb -

- skal de finde målet.

Det par, som når først frem, vinder
præmien på en kvart million kroner.

De er nået først til verdens ende.

"At rejse er at leve." Det skrev den
folkekære odenseaner H.C. Andersen.

Netop her i Odense,
centralt i Danmark -

- begynder vores fem pars eventyr.

Det første par, der vil krydse
kontinenter, er Stephanie og Nicolaj.

Det er så ubeskriveligt, at vi har
fået muligheden for at komme af sted.

Det bliver vores livs eventyr.

Det sidste år har været svært.

Forholdet er blevet
meget mere praktisk.

Det er jo en tur for os,
hvor vi håber at få glæden tilbage.

Uanset om vi finder den, skal
vi blive ved med at kæmpe for det.

Så må vi jo se,
når vi har været igennem syv uger -

- om vi har flået hovederne
af hinanden.

Hvor er det bare smukt her.
Hold da op.

Rejsens yngste eventyrere
er søstrene Johanne og Josefine.

Jeg glæder mig til at finde ud af,
hvor vi skal hen.

Vi vinder,
fordi vi er et rigtig godt team.

Og vi er så klar.

Selvom vi har nogle ting,
der skal forløses imellem os -

- så er vi også
rigtig stærke sammen stadigvæk.

Vi kan sagtens klare det her sammen.
Vi giver ikke op.

Det bliver spændende.

Far og søn, Claus og Marco, skal
for første gang på en længere tur.

Det er jo en stor tur, vi skal på.
Et rigtigt eventyr.

Det, at jeg skal af sted med Marco,
er jo en fantastisk mulighed.

Jeg håber på, at vi kan begynde
at lære hinanden lidt bedre at kende.

Ulla, det er det sidste efterår,
vi kommer til at se i Danmark.

Ægteparret Ulla og Lars' støvler
har betrådt store dele af verden -

- men altid med Lars' arbejdstelefon
som følgesvend.

Nu skal der ske noget aktivt for,
at jeg kan få skruet ned for blusset.

Det er vigtigt for mig, at jeg kan få
Lars uden telefon og hans arbejde.

Bare at være os to sammen
har vi aldrig prøvet før.

Det er helt surrealistisk,
at vi får den mulighed.

Det sidste rejseglade par er
soldaterkammeraterne Kim og Carsten.

Da jeg stoppede i forsvaret,
og Carsten fik lov til at blive -

- så kom der en automatisk kløft
imellem os.

Den her tur kan jo gøre,
at vi igen kommer tæt på hinanden.

De gange, vi har været ude at rejse
sammen, har det været som soldater.

Det har jo altid været med et gevær
og en uniform på.

Nu smider vi begge dele og får lov
til at tage med på et eventyr.

Er du klar til at lægge telefon
og dankort?

Inden parrene kan begynde deres
rejse, skal de forbi Odense Rådhus -

- og aflevere deres kreditkort,
kontanter og telefoner.

- Så skal vi ikke tænke på det.
- Ingen telefon.

Nu har vi fred.

Med sig på turen får de rejsende
et verdenskort -

- kontanter i danske kroner,
ruteforslag, lokale jobannoncer -

- og en gps-sender,
der skal følge parrenes fremskridt.

Singapore
er parrenes slutdestination.

En rejse, der for deltagerne
kommer til at tage omkring 50 dage.

De skal igennem otte checkpoints,
og ved hver etape får de at vide -

- hvor det næste checkpoint ligger.

"Rejsen mod Singapore begynder kl.
14. Første destination er Venedig."

- Venedig...
- Der har vi aldrig været.

Første checkpoint
er den flydende by, Venedig -

- som er verdensberømt for de smalle
kanaler og sin storslåede historie.

Jeg skal lige finde ud af,
hvordan kortet skal foldes.

- Her er Europa.
- Vi er her.

Danmark... Og Venedig er hernede.

Der er to oplagte ruter,
parrene kan vælge.

Den ene rute kan tage dem ned gennem
Tyskland til det nordlige Italien.

Transportmidlerne er pålidelige,
men ruten kan vise sig at være dyr.

Den anden rute er længere
og tager dem østover.

Her er det billigere at rejse.

Tilsammen har parrene et budget
på kun 21.718 kr. -

- svarende til to flybilletter
direkte til Singapore.

Det skal dække både kost,
logi og transport.

Hold da op.
Der skal altså leves på budget.

- Tror du, vi klarer det?
- Ja, selvfølgelig.

Startskuddet på rejsen mod Singapore
går fra Eventyrhaven i Odense midtby.

- Hej.
- Hejsa.

- Dav.
- Dav.

Det er vildt.

Alt, der står mellem parrene
og den kvarte million, er 21 lande -

- fire have og hinanden.

Nu begynder rejsen mod verdens ende.

- Carsten, du sinker os.
- Vi går den vej rundt.

Vi tager til stationen og finder
ud af, hvor vi kan få et tog til.

- Eventuelt München.
- Den billigste måde er...

Vi skal mod Prag.

Hurtigt beslutter alle sig for deres
ønskede rute ned gennem Europa.

Men bare det at komme ud af Odense
er en stor udfordring.

Uden adgang til nettet
er parrene afhængige af andres hjælp.

Normalt ville der være
en billetskranke.

Hvis man havde sin telefon,
var det nemt -

- men det der med at man skal printe
billetten ud... Det er besværligt.

- Du kan bruge sedler her.
- Fedt. Så er det, vi gør.

- Vender jeg den forkert?
- Den skal kunne spytte det ud.

Vi skal finde nogen, der bruger deres
kreditkort, og printer den ud for os.

Hvad med fra København
i stedet for fra Odense?

Hvad med her?

- Mærkeligt...
- Der går en kl. 21 sharp.

Vi har et kamera.
Vi kan tage et billede af billetten.

Sådan. Okay. Nu er det startet.

Vi har lige fået printet vores
billet ud til København i aften.

Dejligt. Så er det klaret.

- Du har billetten, ikke?
- Jep. Vi har tre minutter.

- Godt. Så er vi af sted.
- Ja.

Nu er vi her helt uden at få stress.

Næsten ikke.

Det er godt lige
at trykke på hinanden fra start af.

Det psykiske bliver hårdest
for Kim og mig.

Jeg synes, det var helt rart
at komme ud og løbe. Det var dejligt.

Kim har rigtig mange styrker,
men vi er meget forskellige.

Så vores samarbejde kommer til
at dreje sig om, at vi skal vide -

- hvornår vi har hinandens styrker
og svagheder.

Det er jo fordelen ved at have
arbejdet sammen i situationer -

- hvor man bliver sat over for noget,
som er ekstremt.

Vi kender hinanden
på et rigtig dybt niveau.

Claus og Marco har købt en billet til
København, hvorfra de tager østover -

- og vælger den længere, men
billigere løsning: En bus til Prag.

- Hvor skal vi hoppe ind, Lars?
- Lad os tage den heroppe.

Samtidig er Ulla og Lars på vej
om bord på deres tog mod Jylland.

Vi skiftede i Fredericia,
og så kører vi videre til Flensborg.

Så skal vi lige aftage noget arbejde.
Selvom vi har en pose penge nu -

- så ved vi jo ikke,
hvor længe den rækker.

Jeg tror,
lønnen er meget god der -

- i forhold til Rumænien. Vi aner
ikke, hvor vi ender næste gang.

Kim og Carsten
er på vej til Hamborg -

- hvorfra de håber på at fange
en natbus ned gennem Tyskland.

Vi kunne godt tænke os
at spare en overnatning -

- for det er dyrt i Danmark.

Lige nu rejser vi til København
for at finde en bus -

- der kan køre os et godt stykke
sydpå, og vi overnatter i bussen.

Jeg sætter noget over her. Sådan.
Stressen har lagt sig lidt.

Jeg tænker ikke særlig meget
på de andre. Det er faktisk fedt.

- Det er, fordi man ikke kan se dem.
- Jeg ville lige spørge, om I...

- Jeg nåede lige at sige det.
- Jeg er ikke glad for at se jer.

- Jeg ved det ikke helt.
- Tager I til København?

- Ja. Skal jeg sige det?
- Du er sådan et snakkechatol.

- Så er vi ikke sidst, Josefine.
- Nej, sådan har vi det også.

Så kan vi jo ikke snakke taktik.

Det kan være, vi lige skal placere
os adskilt i bussen for alles skyld.

Velkommen til jer, der står på her.
Vi har sat kursen mod København.

Når man møder dem, har man lyst til
bare at være et godt menneske -

- men alligevel ligger
konkurrencegenet også i en.

Jeg havde slet ikke troet, at man
ville tænke de tanker på dag et.

Jeg havde troet,
at man ville tænke det på dag 40.

Vi skal bestille en billet,
og vi har kontanter -

- men i en FlixBus
skal man være på nettet.

Der er lige den der.
Hvornår går den?

- 21.
- Den tager vi.

- Hvad koster den?
- Den koster 458.

Jeg tror, det hele går til Berlin.
Jeg tror, det går ud derfra.

- Har I tjekket flybilletter?
- Vi må ikke flyve.

Singapore uden at flyve?
I er nogle ambitiøse mennesker.

Stephanie og Nicolaj
køber ligesom Johanne og Josefine -

- billetter til natbussen
fra København til Berlin.

Ulla og Lars er de første til at få
tysk jord under vandrestøvlerne.

- Ulla, der er Flensbed.
- Hostel og boardinghouse.

- Nu blev det 49.
- Ja...

Første rejsedag lakker mod enden -

- og Marco og Claus har lagt sig
i spidsen på vej mod Prag.

Bag dem er Stephanie og Nicolaj
og Josefine og Johanne -

- godt på vej mod Berlin.

I Nordtyskland er det ikke lykkedes
Kim og Carsten -

- at finde transport over natten,
så de må overnatte i Hamborg.

Tænk at skulle give 40 kr.
For at komme på arbejde.

Det synes jeg er grove løjer.

Det er en ny dag.
Ulla og Lars er tidligt oppe -

- er på vej ud af Flensborg for at
arbejde i grænsebutikken Fleggaard.

Vi skal den her vej.

I den udleverede rejseguide er der
listet potentielle jobmuligheder.

For at have penge nok
til at nå til Singapore -

- er parrene nødt til
at finde lokalt arbejde undervejs -

- og det kan være en god idé
at finde arbejde allerede i Europa.

- Godmorgen.
- Hej. Jeg hedder Ulla.

Vi har fået lov til
at arbejde her i nogle timer.

Vi skal lige ned og få lidt tøj på.

Så kan I fylde lidt op
på vin og spiritusafdelingen.

- Er vi gamle nok til det?
- Ja, selvfølgelig.

Imens Ulla og Lars
trækker i arbejdstøjet -

- er Nicolaj og Stephanie
på vej videre fra Berlin.

Der venter dem en otte timers bustur,
inden de når München.

Tilbage bliver Josefine og Johanne,
der vil finde arbejde i Berlin.

Berlin bærer over alt tegn på
historiens stormfulde vingesus.

Her tror Josefine og Johanne -

- at de kan få et godt afkast
for deres arbejde.

Josefine og Johanne skal arbejde
med at promovere en miljøbevægelse.

De ser muligheder
i den nystartede organisation.

Selve arbejdet består i at dele
flyers ud til restauranter og barer -

- i bydelen Kreuzberg.

Perfekt.

Lidt uden for Flensborg er Ulla og
Lars også kommet i gang med arbejdet.

- Det er ikke så nemt.
- Sådan der.

Sådan noget tænker vi ikke over,
når vi render rundt og handler ind.

Det er herligt at komme i arbejde.
Vi skal jo i den grad bruge pengene.

Den skal ind her.
Vender den forkert, Lars?

Vi er allerede presset.
Det er ikke så godt.

Ulla bruger sit OCD-gen,
og så er vi meget hurtigt med.

Vi får faktisk ros
ved flere lejligheder.

Mens Ulla og Lars
knokler uden for Flensborg -

- så nærmer Claus og Marco sig
625 km derfra -

- langt om længe billedskønne Prag.

Jeg tror, det er en meget flot by.

På bredden af floden Moldau ligger
Tjekkiets smukke hovedstad, Prag.

Her finder man både klassisk musik
og noget af verdens bedste øl.

Med sine historiske seværdigheder
er byen på UNESCO's verdensarvsliste.

Imellem de otte checkpoints er der
indlagt obligatorisk rejsefri tid.

Her kan deltagerne arbejde
eller tage en velfortjent pause.

Claus og Marco vil bruge denne pause
til at få lidt far og søn-tid.

Jeg har arbejdet meget
med levende billeder.

Jeg har også fået Marco til
at interessere sig for de samme ting.

- Herfra?
- Ja.

Vi kan godt lide at nørde fotografi.
Det er det, vi har sammen.

Mit forhold til min far
betyder enormt meget.

Snart flytter jeg til Aarhus.
Det bliver en omvæltning for os.

Jeg holder rigtig meget af ham.
Jeg kunne godt tænke mig -

- at bruge det her eventyr til at
lære Marco godt at kende som voksen.

Jeg håber, at det her giver os
en oplevelse, vi aldrig glemmer.

Tilbage i grænsehandlen er Ulla
og Lars færdige med deres vagt.

Vi har fået 99 euro.

Det er ungefähr 750 kr.

Og så har vi også fået mad,
så vi er glade.

- Så hurtigt videre i solskinsvejr.
- Vi skal ud og finde bus 1539.

Fleggaard har hjulpet dem med
at købe en busbillet til München -

- som afgår fra Flensborg
om mindre end en time.

Derfor har Ulla og Lars travlt,
hvis de skal nå frem i tide.

- Han har ikke plads.
- Der var for mange i bilen.

Vi skal lige se,
om vi kan finde en tom bil.

- Hallo?
- Der er ingen, der reagerer, Lars.

Nej, hvor har I meget med.

Vi ville så gerne have haft et lift
med til bymidten. Vi springer over.

Ulla, vi er nødt til at finde en bil,
der kommer ind -

- fordi de her er fyldt helt op.

Hallo? Nej. Ingenting.

Kan vi få et lift af dig
op til togstationen?

- Jeg har ikke tid.
- Det er i orden. God tur.

Stop den der, Ulla.

Har I mulighed for
at køre os til Flensborg Bahnhof?

Det er noget værre skidt, det her.

Jeg kan ikke se,
at der står Bahnhof på denne her.

Det er fuldstændig omsonst,
det her, Lars.

Vi er gået i stå her. Vi bliver
nødt til at begynde at gå derindad.

Hvornår skal vi være derinde?
Om 40 minutter, ikke?

- Vi er på her.
- Fantastisk.

Ulla og Lars når lige akkurat deres
natbus fra Flensborg til München.

De er ikke de eneste,
der er færdige med dagens arbejde.

Johanne og Josefine har tjent 81 euro
på at promovere miljøorganisationen.

Nu er det tid
til en velfortjent pause fra ræset.

Skal vi ikke lige kigge, hvad der
er dernede? Nej, hvor er det fint.

Hvor er der hyggeligt her.

Anden aften på vores eventyr.
Det starter godt ud, det her.

Det er virkelig rart,
at vi ikke har mobiler med.

Så snakker vi meget mere sammen.
Det kan jeg virkelig godt lide.

Vi har et fælles mål, og det gør
os bare tættere. Det er meganice.

Vores forældre blev skilt -

- dengang jeg var fem-seks år
og Johanne tre år.

Min barndom
var ikke ligefrem en dans på roser -

- fordi min mor får jo en depression,
imens jeg går i syvende klasse.

Josefine flytter væk det år
på efterskole.

Hun kan ikke rigtig tage vare på
Johanne, så Johanne skal være stærk -

- og hun skal være voksen.

Og så blev det hele bare en kamp.
Når man bliver presset så hårdt ud -

- at man føler sig helt alene...
Jeg havde jo brug for støtte.

Da hun fik øjnene op for, hvor slemt
det stod til, kom jeg ind til hende.

Det var det bedste.
Det er jeg så glad for, at jeg måtte.

Vi har jo boet sammen i snart et år -

- og at det er det her, der skal til,
for at føre os rigtig sammen...

- Det er virkelig dejligt.
- Ja.

- Nåh...
- Undskyld.

Jeg bliver lige lidt rørt.
Jeg er bare virkelig glad for dig.

Det føler jeg nogle gange,
at jeg ikke siger for tit.

Det er dejligt at høre fra Johanne,
at jeg betyder så meget for hende.

- Sorry, jeg bliver så rørt.
- Nej, det er sødt.

Det her er virkelig en dejlig tid.

Anden dag på rejsen
er ved at gå på hæld.

Forrest i feltet er Nicolaj
og Stephanie ankommet til München.

Det er da fornemt.

De har både Kim og Carsten
og Ulla og Lars i hælene -

- alt imens Marco og Claus har betalt
sig til deres bløde seng i Prag.

Det er altså noget andet
end at sidde inde i bussen.

Jeg synes,
min nat har været virkelig hård.

Du ser lidt bleg ud,
men det er det grønne lys.

Så er vi kommet til Sydtyskland.
En fin kirke, en løgkuppel.

München, hovedstaden
i den sydtyske delstat Bayern.

Den smukke kulturby får mange til at
tænke på oktoberfest og ølbryggerier.

Men byen lægger også brosten til
storslåede historiske seværdigheder.

Nicolaj og Stephanie er allerede
i gang med at opleve byen.

Jeg er opvokset i Nordsjælland -

- men der er alligevel en god
portion krejlerjyde gemt i mig.

Jo billigere, jo bedre,
og gratis er godt, ikke?

Alt imens Nicolaj og Stephanie
krejler sig igennem München -

- tager Kim og Carsten
sig også en pause i samme by -

- og her er det ikke alt,
der skal spares på.

Skal vi ikke tænde et lys
for gutterne?

Når vi har været på missioner
med forsvaret i Afghanistan, Irak -

- så har vi oplevet kolleger
tæt på falde.

Vi vælger at få tændt det her lys,
fordi de har gjort en kæmpe forskel.

Det er vigtigt at huske dem
og det afsavn -

- som deres pårørende sidder med,
hvor de nu er.

Prøv lige at se orglet.
Det er kæmpestort.

I 2010 fik jeg konstateret PTSD.

Forsvaret har betydet alt for mig
i de 14 år, jeg har arbejdet der.

For mig at miste det
har været et kæmpe nederlag.

Jeg vil jo gerne vise, at jeg er
meget mere end en soldat med PTSD.

Men jeg savner forsvaret
rigtig meget.

Der er stadig PTSD'en -

- men jeg tror aldrig, man slipper
det at føle sig som soldat.

Der er så mange af de ting, man gør,
som sidder så dybt i en.

Jeg kan ikke slippe det, fordi
det er sådan en stor del af mig.

Det er jo en del
af min måde at være på.

Det tror jeg ikke på,
at jeg slipper nogensinde.

Men jeg er også nået dertil, at
nu har det gjort så ondt at miste -

- at jeg har måttet acceptere det.

Det er flot.

Turen kan hjælpe Kim
til at få mere selvtillid.

Han tvivler en del på,
hvad han har af kompetencer -

- nu efter at han har fået
den her diagnose -

- fordi jeg ved, hvordan han var -

- inden han fik den her diagnose.

Og jeg ved også,
hvor vi kan få dig hen igen.

Kim betyder meget for mig.

Selvom han har mistet forsvaret,
så er han ikke mindre værd.

Det vil jeg rigtig gerne have,
at han også får oplevelsen af.

- Jamen skål.
- Skål.

Den er god.

Ulla og Lars er på vej videre med bus
fra München i retning af Verona.

Imens er Johanne og Josefine 500 km
nordpå i Berlin også på farten.

De skal med bussen til Prag,
hvorfra de vil videre til Italien.

Jeg ville hente en delekaffe, men jeg
købte to smoothies og en kaffe.

Jeg tror,
hun bliver lidt irriteret -

- men det er jo mig,
der er storesøster og kasseminister.

Så jeg må gerne lige købe det her.

Har du fået det ind?
Nej, hvor godt.

- Jeg købte altså også lige dem her.
- Hvad kostede de?

- To.
- Hver?

Ja.

- Det går nok.
- You are stretching the budget.

Så er vi på farten igen.

I München hos Nicolaj og Stephanie
er en god dag ved at gå på hæld.

- Skål.
- Ja, skål.

Deres gode krejlerevner
har skaffet dem to gratis øl.

- Hold kæft, hvor er han bare toppen.
- Han er det sødeste menneske.

Tak.

Det har ikke været så svært
at skulle spørge om hjælp.

Man skal lige vænne sig til det.

Man prøver på
at prutte om prisen på et par øl -

- og så får man to øl gratis.

Og så pludselig kommer han
også med mad til en.

Det er virkelig dejligt.

Jeg bliver klogere på mennesker,
og det er en megagod oplevelse.

Hvor er det bare fedt, mand.
Jeg tror, man kan købe billetter her.

Rejsen fortsætter
for det unge kærestepar.

De skal med toget fra München til
byen Padova lige uden for Venedig.

Fire par er nu på vej til
at få italiensk jord under fødderne.

Senest ankomne i støvlelandet
er Kim og Carsten.

Er det samme taktik som sidste gang,
vi skulle finde hotel?

Men selvom det vrimler med
overnatningsmuligheder i Verona -

- så er verden som bekendt mindre,
end man tror.

- Godt at se jer.
- Det er da godt at se jer. Hej.

Vi skal finde et sted at sove her.

- Hav en god aften.
- I lige måde.

Claus og Marco er først ude
af fjerene af de fem par.

Far og søn har skaffet gode billetter
til et tog direkte til Venedig -

- som måske kan indhente tid
på det førende par.

Det er en enormt lang rejse.

For fire dage siden sad vi i Odense.

Det er en fed fornemmelse, at man
selv er kommet hele vejen herhen.

Men for os gælder det om at komme
hele vejen østpå over til Singapore.

Jeg kigger lige. Nedenunder
var der en, der kostede det samme.

Der er 11.21. Den er også kort.
Den tager vi. Hold kæft, hvor nice.

Stephanie og Nicolaj
er ankommet til Padova -

- og er dermed
tæt på slutdestinationen.

Men der er fire timer
til deres afgang -

- så Marco og Claus
henter hurtigt kilometer på dem.

Nogle andre, der også har taget hul
på sidste strækning mod checkpoint -

- er Johanne og Josefine, men det
bliver svært at nå toget i Verona -

- hvis pigerne
vil følge med de forreste.

Vi har kun seks minutter
til at skifte til et andet tog.

Jeg vil bare hurtigt til Venedig.

Så er det sådan nogle lortedøre.

Snegletempo, mand.

Shit, jeg håber, vi kan nå det.

Ikke for hurtigt, Johanne.
Jeg skal kunne se dig.

Jeg er her!

Vi ved ikke,
hvad status er lige nu.

Toget til Venedig
er åbenbart også forsinket -

- så vi kan godt nå det alligevel.

- Sørg for at holde øje med ham der.
- Ja, fordi han er god.

Nej, hvor er det godt, Johanne.

- Oh, my god.
- Vi nåede det.

På et hængende hår når pigerne toget.

Jeg synes,
at vi skal gå med det.

Nicolaj og Stephanie når også
deres tog og beholder forspringet.

De har nu taget hul på det sidste
stræk fra Padova mod Venedig -

- men Marco og Claus har ædt sig ind
på kæresteparrets forspring.

De to hold ligger nu helt lige.
Intet er altså afgjort -

- før de to forreste par når byen
for ræsets første checkpoint.

Den flydende by, Venedig,
består af hele 118 øer -

- 170 kanaler og 417 broer.

Canal Grande snor sig gennem byen -

- og krydses af mange besøgende over
Rialtobroen eller i vuggende gondol.

Centralt i Venedigs labyrint
af snævre gader ligger Markuspladsen.

Sidste stop inden målstregen
på første etape.

Her får parrene på deres gps-sender
den adresse på det hotel -

- hvor de skal tjekke ind.

Jeg synes sgu, vi er heldige.

Sig til, hvis der er noget
med tempoet.

Hvorfor møder vi
sådan nogle søde mennesker?

Er du sikker på det?
Er det ikke bare en butik?

Kig op på pilen, far.

Kan du se? Kom.

- Så er vi her.
- Sådan.

Lad os se på gps'en, Nicolaj.

"Velkommen til Venedig. Denne etapes
checkpoint er Hotel Pausania."

- Der er en passage til højre.
- Den skal føre hen over en bro.

Det er den modsatte vej.
Kom. Vi skal den der vej.

- Tror du, vi er på rigtig vej?
- Det ved jeg ikke. Herop eller hvad?

- Er det længere op?
- Så får vi lov til at løbe lidt.

Hvor er det åndssvagt.
Fem dumme minutter.

- Det ligger lige heroppe.
- Hotellet?

Efter over 1100 kilometers rejse skal
deltagerne på det første checkpoint -

- skrive sig ind i bogen,
der afslører deres placering i ræset.

Værsgo, skat.

"I er nået
til det første checkpoint."

"Vend siden for at skrive jer ind
og for at se jeres placering."

Holy moly... What!

Du var så god!

Sådan.

- Vi ligger nummer to.
- Vanvittigt.

- Superfedt.
- Jeg er meget stolt af Marco.

Nicolaj og Stephanie
vinder første etape -

- og påbegynder anden etape
som første hold.

Imens Josefine og Johanne
tjekker ind som nummer tre -

- så har de to sidste par
stadig en hel by at skulle krydse.

- Velkommen til Venedig.
- Vi skal ud.

Næste gang kæmpes der
for pladsen i konkurrencen...

- Det hold, der ankommer sidst..."
- ..."elimineres fra konkurrencen."

...når alle drager mod Delfi
i Grækenland.

Det bliver et spørgsmål om fart
og overblik -

- når rejsen fortsætter
11.000 km mod Singapore.

Vi kommer længere
og længere væk fra målet.