All language subtitles for Unga.Astrid.2018.NORDiC.1080p.BluRay.x264-RAPiDCOWS.da

Denne film er inspireret af
begivenheder i Astrid Lindgrens liv

Tillykke Astrid

Tillykke Astrid
ønskes du af 4.A.

Kære Astrid Lindgren. Vi er
en fjerdeklasse fra Hästhult Skole.

Vi vil ønske dig
tillykke med fødselsdagen -

- og takke dig
for alle dine historier.

Først er det Ingvars tur.
Læs det nu.

Hej, Astrid. Min mor og far
har læst dine bøger for mig.

Hvordan kan du skrive så godt
om at være barn, -

- når det er så længe siden,
at du selv var et barn?

UNGE ASTRID

Jeg har udvalgt ham til
at pålægge sine sønner og sin slægt -

- at følge Herrens vej
og øve ret og retfærdighed, -

- så Herren kan lade det ske,
som han har lovet Abraham.

Og Herren sagde: "Der lyder
et højt skrig fra Sodoma og Gomorra."

"Deres synd er meget stor.

Nu vil jeg gå ned og se, -

- om deres handlinger virkelig svarer
til det skrig, som har nået mig."

Mændene drejede af derfra
og gik mod Sodoma.

Men Abraham
blev stående foran Herren.

Abraham trådte nærmere og sagde:

"Vil du virkelig udrydde retfærdige -

- sammen med uretfærdige?"

Hvor ville I helst bo?
I Sodoma eller Gomorra?

- Ingen af stederne.
- I Gomorra siger de altid godmorgen.

Og i Sodoma
drikker de sodavand i al evighed.

Tak, Astrid. Så er det nok.

- Det passer. Godmorgen. Sodavand.
- Godmorgen, sodavand.

Den næste, der håner Bibelen,
får lov at gå hjem.

Må jeg have lov?

Du er så pæn. Hvis jeg var en mand,
ville jeg forelske mig i dig.

Jeg ville se dig
og forelske mig i dit viltre sind.

Må jeg have lov?

- Nu danser vi.
- Nej tak.

Jo, nu danser vi.

Din far er her.

Flot, søster.

Kom, Gunnar.

Åh, jeg ...

Jeg må bare råbe.

Godmorgen! Sodavand!

Godmorgen! Sodavand!

Godmorgen! Sodavand!

- Godmorgen!
- Sodavand!

Astrid?

Du kommer over en time for sent.

Hvad tænker du på?

- Jeg gik hjem sammen med Gunnar.
- Ja, vi gik hjem sammen.

Gunnar skal være hjemme klokken ti.
Du skal være hjemme klokken ni.

- Hvorfor må han blive længere?
- Gunnar er en dreng. Du er en pige.

- Du siger, at alle er lige for Gud.
- Bland ikke Vorherre ind i det her.

- Du blander selv Gud ind i alt.
- I vækker hele huset.

Hvis alle er lige for Gud,
så er der ingen forskel.

Godnat.

Du er jo kun 16 år.
Tag det nu roligt.

Begynd inde i laden, Astrid.

Kom, så får vi varmen.

I Jesu navn går vi til bords,
at spise, drikke på dit ord.

Dig, Gud, til ære, os til gavn,
så får vi mad i Jesu navn.

Amen.

Ja ...

Jeg mødte Reinhold Blomberg.

Vimmerby Tidende udkommer to gange
om ugen nu, og de har brug for hjælp.

- Fortæl om den gamle skinke.
- Nej, ikke den igen.

- Kom nu, Astrid.
- Jeg har fortalt den tusind gange.

Redaktøren har ikke glemt
det essay, du fik i avisen.

"Livet på vores gård" af Astrid
Ericsson, Vimmerbys Selma Lagerlöf.

- Du ved ikke engang, hvem det er.
- Al respekt for ham.

Blomberg blev efterladt
med syv børn.

Berta siger, at hans nye kone
er tosset. De skal skilles nu.

- Vi sladrer ikke, når vi spiser.
- Heldigt, der er langt imellem.

Jeg mødte som sagt Blomberg.

Han har brug for en volontør,
og han vil gerne møde dig, Astrid.

Undskyld?

- Du skal stadig passe dine pligter.
- Vil Blomberg møde mig?

Sig, at jeg kommer.

VIMMERBY TIDENDE

Hej, Åke.

Jeg skal tale med din far.
Er han hjemme?

Han arbejder.

Ja, men jeg forstår ikke et ord.
Den kvinde er vanvittig.

Kom ind.

Ja?

Hvordan skulle jeg kunne vide det?

Så må du sige det til ...
Ja, jeg forstår.

Jeg må lægge på nu. En utålmodig
volontør står og venter her.

Godt. Det siger vi.

Avis.

Ja. Jeg er god til at stave.

Jeg er arbejdsom.

Og jeg arbejder gerne over,
hvis der er brug for det.

Avis.

Ja, aviser er vigtige.

Jeg læser altid avisen,
når min far er færdig med den.

Jeg siger "avis".

Avis?

- Skrivemaskine.
- Tryksværte.

- Papir.
- Nyheder.

Lys.

- Fremtid.
- Frihed.

Ja.

Dødsannoncerne skal skrives.

Fødselsdage,
bryllupper, sølvbryllupper.

- Far?
- Vi arbejder.

Du skal korrekturlæse det her.

Olivia er her. Hun græder.

- For helvede.
- Korrektur?

- Du skal underskrive papirerne.
- Hvorfor kommer du her?

- Skriv nu bare under.
- Hold nu op.

- Reinhold ...
- Det vil jeg aldrig gøre.

Du fik jobbet. Tillykke.

Altså, Berta ...
Det er en skrivemaskine.

- Så skriv dog.
- Det kan jeg jo ikke.

Hej, Astrid. Jeg hedder Lisa.
Jeg skriver også historier.

Jeg staver ikke så godt,
men jeg er ligeglad.

Når jeg skriver, er det,
som om alt omkring mig forsvinder.

Men på en god måde.
Så er der kun mig.

Jeg føler mig fri.
Er det ligesådan for dig?

Jeg har fået lov til at skrive
alle de runde fødselsdage ind.

Og dødsannoncerne.

Hver og en.

I går skrev jeg om nogle drenge,
der hejste en ven op i flagstangen.

Og så skrev jeg
om en gravid pige, -

- som var ved at dø af
at spise tændstikker.

- Spiste hun tændstikker?
- Hun var gravid.

Hun havde hørt,
at fosforen kunne slå fostret ihjel.

- Der skete ikke noget med barnet.
- Så er det godt, Astrid.

Jeg læser korrektur
på alle Blombergs artikler.

Det er det, jeg siger.
Vimmerbys Selma Lagerlöf.

Astrid Ericssons rejse
gennem Sverige.

Tak!

Av!

Vi leger ikke med maden.
Så er det godt.

- Hold op med at kaste.
- Kartoffelkrig!

Hold op med at kaste.

Nu regner det med kartofler.

Goddag.

Redaktøren er straks tilbage.

Vil du sidde ned og vente lidt?

- Jeg kommer efter mit sølvtøj.
- Ikke igen, Olivia.

- Jeg vil have mit sølvtøj.
- Jeg har det ikke.

Slip mig! Slip!

- Du skulle skamme dig!
- Nu går du. Ud!

- Slip mig! Av!
- Så.

Kom. Vi går ud og trøster os
med kaffe og kage.

Kom så!

Vi mistede vores barn.
Et spædbarn.

En lille pige.

Der findes ikke noget værre
for en kvinde end at miste et barn.

Ja. Vel heller ikke for en mand?

Du har noget ...

- Hvad er det?
- Blæk.

Se her.

Jeg tror, det her vil interessere
vores kvindelige læsere.

Hende der vil nok interessere
vores mandlige læsere.

Blomberg.

Nej, det har jeg glemt.

Nu?

Ja, jeg er på vej.

Du tager indvielsen
af den nye jernbane.

- Skal jeg?
- Ja, giv mig en reportage.

I Amerika bruser togene
som bekendt frem med så høj fart, -

- at dag og nat farer forbi
som hvide og sorte streger.

Det gjorde dette tog ikke.
Det rullede med tilpas fart, -

- så man kunne nyde
Smålands smukke natur.

Af og til ankom man
til en lille station.

En rød stationsbygning og guirlander
og udsmykning i lange baner.

Fyldt med mennesker,
der kiggede og ...

... og vinkede.

Du skriver godt.

Du er et lys.

Skin lidt på mig.

Jeg har brug for det.

Ligesom hende. Det er
præcis sådan, jeg vil have det.

Klip bare.

Hopla!

Jeg har fået ny frisure.

Det tør siges.

Min mor siger, at den vil sende mig
lige lukt i helvede.

Gud har andet at tænke på
end en køn sekretærs nye frisure.

Jeg er på trykkeriet.

Hvorfor sover du ikke?

- Godnat.
- Godnat.

Jeg forstår.

Ja.

Ja, jeg forstår.

Er der sket noget?

Kom.

Det er ikke en god idé.

Det er bedst, du går hjem.

Skal vi danse?

Nej, jeg tror, jeg går hjem nu.

Korrekturen?

- Den er klar.
- Annoncerne?

- De ligger der.
- Ja.

Mit soveværelse?

Avis. Jeg siger "avis".

- Vimmerby Tidende.
- Talentfuld, kvindelig journalist.

Astrid?

Vi er alle trætte,
men vi må blive ved.

Jeg får det dårligt af al den røg.

Hvad er der med dig?

Er det den tid på måneden?

Gå hjem og læg dig lidt.

Der er meget stille i dag.

Du ...

Hvad er der galt?

Jeg har ikke fået min menstruation.

Hvor længe er det siden?

Du lovede at være forsigtig.

Jeg forlader dig ikke.

Har du ømme bryster?

Og du er træt?

Har du kvalme?

Ikke så meget længere.

Tag din kjole af.

Også underkjolen.

Astrid ...

Vi er nabo til præsten.
Din far er kirkeværge.

Vi lever af kirkens jord.

- Ingen må få det at vide!
- Nej.

- Du siger det ikke til nogen!
- Nej.

Er det forstået?

Tag dit tøj på.

Gå op på dit værelse.

Jeg beklager dybt.

Der er ingen undskyldning for det.
Jeg påtager mig den fulde skyld.

Min situation er desværre
temmelig kompliceret.

Jeg er kun separeret fra Olivia.
Hun er gået i retten.

Men når skilsmissen er i stand,
bliver det hele lettere.

Lettere?

Jeg har fundet en klinik, hvor
Astrid kan føde i fuld diskretion.

Jeg vil gerne vise,
at jeg har gode hensigter.

Vi kan trolove os allerede nu.
Naturligvis i fuld diskretion.

Et trolovelsesbarn har
både en far og en mor.

- Barnet kommer til at få mit navn.
- Vi ved, hvad en trolovelse er.

Hun er et lys.

Hun er så begavet.
Fuld af liv og glæde.

Jeg elsker Astrid.

Det gik godt.

Jeg må væk herfra.
Jeg kan ikke blive her.

Hvad skal jeg gøre,
når min mave begynder at vokse?

Jeg vil ikke kunne vise mig
nogen steder.

- Du må hjælpe mig.
- Du kan tage til Stockholm.

På det sekretærkursus,
vi har talt om.

Du ...

Det er fra mor.
Lidt brød, ost og pølse.

Du skal nok klare det her.

Kære Astrid. Jeg hedder Jenny.

Du skriver ofte om døden.
Der er mange døde i dine historier.

Pippis mor.
Jonathan dør, Karl dør.

Mios mor er der heller ikke.

Men man får lyst til at leve,
når man læser om det i dine bøger.

Man vil bare leve.

Stenografi er sekretærens
allervigtigste redskab.

Det er meget hurtigere ...

- Goddag.
- Goddag.

- Hej, Astrid.
- Hej, Anna.

- Hej.
- Hej.

- Er her ikke koldt nok i forvejen?
- Hun laver fisk igen.

Astrid, vi har ikke mere brænde.

Se, jeg har lavet en hat til dig.

Anna holder fest.

- Hun har brænde og en grammofon.
- Saga ...

- Hvad er der galt?
- Jeg er træt.

"Vejen til frihed."

Hende på forsiden hedder Eva Andén.
Hun er advokat.

- En kvindelig advokat?
- Ja.

Hun hjælper gravide kvinder. Anna
fødte på Rigshospitalet i København.

Eva Andén fandt en plejefamilie.
Hun hjælper alle.

- Men hvor er barnet nu?
- Det ved jeg ikke.

- Ved hun ikke, hvor barnet er?
- Det banker på døren!

- Telegram til Ericsson.
- Ericsson.

"Astrid, ring. Vi må ses. Din."

Jeg tror bare,
min forlovede savner mig.

Goddag.

Min mand venter mig.
Gustafsson. Axel Gustafsson.

Din mand er i værelse 218.
På første sal.

Har du det ikke godt?

Det er et værre cirkus.

Olivia har hørt rygter.
Hun vil spærre mig inde.

- Hvad mener du?
- Utugt.

Jeg risikerer at komme i fængsel.

Fængsel?

Hun har fået dommeren til
at udskyde skilsmissen.

Nu skal hun bevise,
at jeg har gjort dig gravid.

Uanset hvor du føder,
skal du opgive faderens navn.

De kan bare læse i kirkebogen.
Reinhold Blomberg.

Så har de deres bevis.

Hvad skal jeg sige til mine børn?

Ingen mor.

Og en far i fængsel.

Hør her.

Hør her.

Vi går ned og ser,
om vi kan finde noget at spise.

Reinhold.

Kom.

En af pigerne på pensionatet
fødte i Danmark.

Der behøvede man ikke opgive,
hvem der var far til barnet.

Så kan barnet bo hos en plejemor
i Danmark, indtil retssagen er forbi.

Og jeg kan vise mig i Vimmerby.

Så bliver du skilt,
og så bliver vi gift.

Og så henter vi barnet hjem.

Undskyld?

Astrid Ericsson, goddag.

Du kan hænge frakken her.

Taler du svensk?

Ja, værsgo.

Jeg kan ikke mere.

Hej, min lille dreng.

Hej.

Hej.

Hej, min lille dreng.

Folk vil vide, at der er sket noget,
hvis jeg ikke kommer hjem til jul.

Jeg kommer,
så snart retssagen er overstået.

Jeg kommer, så snart jeg kan.

Løft armene.

Han blev døbt på sygehuset.

Han hedder Lars.

Jeg kommer nok til
at kalde ham Lasse.

Jeg kommer tilbage
og binder dig ind, inden vi kører.

I den samme egn var der hyrder,
der holdt nattevagt over deres hjord.

Da stod Herrens engel for dem, -

- og Herrens herlighed
strålede om dem, -

- og de blev grebet af stor frygt.

Men englen sagde til dem:
"Frygt ikke."

"Se, jeg forkynder jer
en stor glæde.

I dag er der født jer en frelser
i Davids by.

Han er Kristus, Herren.

Og dette er tegnet, I får:
I skal finde et barn ..."

I morgen kl. 10 ved søen

Og med ét var der sammen
med englen en himmelsk hærskare, -

- som lovpriste Gud.

Du ...

Jeg elsker dig.

- Jeg elsker dig, Astrid.
- Hvornår er retssagen overstået?

Snart.

Åh gud. Det lille menneske.
Det lille menneske.

- Jeg har en julegave til dig.
- Hvad har jeg gjort?

Du må holde dig varm.

Hvor er den flot.

Du har ikke mistet ham.

Han er bare i Danmark.
Vi besøger ham, så snart vi kan.

- Vores søn.
- Vores søn.

Min elskede.

Du behøver ikke gifte dig med ham.

Det behøver du ikke.
Du er snart uddannet sekretær.

Vil du virkelig være stedmor
for Berta og alle hendes søskende?

Elsker du ham?

Du behøver ikke gøre det.

Du kan lade barnet blive i Danmark
og komme hjem og glemme alt det her.

Siger du,
at jeg skal efterlade mit barn?

Er hans plejemor ikke en god mor?

Elsker du ham?

- Hvor er han blevet stor.
- Ja.

Han er virkelig vokset.

Hej.

Hej, Lasse. Hej, Lasse.

Lad mig se ham. Kom.

Hej med dig. Ja.

Hvor er du fin.

Se der.

Vi henter ham,
så snart alt det her er overstået.

Se der.

Den Svenske Boghandelscentral.
Astrid Ericsson, goddag.

Jeg stiller Dem om.

Hr. Nilsson til hr. Karlsson.

- Den Svenske Boghandelscentral.
- Det er mig.

Hvad kan jeg hjælpe med?

Nogen har set os på hotellet.

En håndskriftsekspert undersøger
mine breve til barselsklinikken -

- for at bevise,
at jeg er Axel Gustafsson.

Dommeren har udskudt sagen.

Ja.

Du sagde, jeg kunne hente ham.

Det ved jeg. Jeg sender penge.

Så du kan besøge ham.

- Lasse er et halvt år gammel nu.
- Jeg ved det godt.

Marie har skrevet,
at han kan sidde selv.

Jeg savner dig.

Hallo?

Tak, fordi De ringede.
Jeg ser, hvad jeg kan gøre.

Hvad er der galt?

Så ... Marie?
Jeg tror, han er lidt sulten igen.

Igen?

Lad os se, Lasse.

Så skal den åbnes her ...

Marie, jeg ved ikke,
hvad jeg skulle gøre uden dig.

Jeg synes, at børnene
i dine bøger kan klare meget.

Pippi kan klare sig
uden sin mor og far.

Emil er ikke bange for at blive
straffet og låst inde i skuret.

Mio sulter og tror,
at han skal dø, -

- men til sidst
vinder han over det onde.

Sådan vil jeg gerne være.
En, som aldrig giver op.

Jeg kæmper videre, selvom
jeg er sulten og føler mig ensom.

- Goddag.
- Goddag.

Jeg blev dømt for utugt.

1000 kroner i bøde.

1000 kroner?

- Du blev ikke idømt fængsel?
- Nej.

Det er åbenbart en billig fornøjelse
at være en horebuk.

- Risikerede du ikke fængsel?
- Jeg slap med en bøde.

Det hele går i orden.

- Kan jeg så hente Lasse hjem?
- Du kan hente Lasse hjem.

Jeg har bestilt et værelse til os.

Vi er frie, Astrid.
Vi kan gøre, hvad helvede vi vil.

Gift dig med mig.

Kom.

Et forårsbryllup.
Blomstrende æbletræer.

- Den er alt for stor.
- Min elskede.

Det ordner guldsmeden.

- Du skal se tegningerne.
- Tegningerne?

Vi bygger om. Du får et nyt køkken.

Berta flytter op ovenpå.
Så får Lasse hendes værelse.

Du skal jo trøste ham om natten,
når han er ked af det.

Min elskede? Kom og se.

- Du sagde, du kunne komme i fængsel.
- Ja.

Var alt det her for 1000 kroner?

Det kunne jeg ikke vide på forhånd.

- Lasse har været gemt i et år.
- Det var din idé.

Jeg bad dig ikke tage til Danmark.
Det var din kvindelige advokat.

Min elskede.
Hvorfor kan vi ikke være lykkelige?

- Ombygge køkkenet og få en familie.
- Beklager, men det kan jeg ikke.

- Jeg elsker dig.
- Det kan jeg ikke.

Jeg må tænke lidt.

- Hvad har jeg gjort forkert?
- Det gør ondt. Slip mig.

Hvad er det, du skal tænke over?

Du kan ikke tage dig af et barn.
Du har knap nok råd til mad.

- Pengeposen bliver lukket nu.
- Ja.

- For helvede!
- Det gør ondt!

Sig, hvad jeg har gjort forkert.

Er jeg for gammel?

Hvordan vil du klare dig uden mig?

Jeg kan ikke komme nu, Marie.
Jeg har ingen penge.

Hvordan har Lasse det?

Jeg tror, jeg kan høre ham.

Hej, Lasse. Har du det godt?

Jeg har ikke råd til at tale mere.

Farvel.

Hvordan gik samtalen
hos Den Kongelige Automobilklub?

Jeg håber, det gik godt.

Hvis jeg får det, kan jeg leje en
lejlighed, så Lasse kan bo hos mig.

Hvad har du lånt?

- "Sult".
- Må jeg se?

"Jeg var kommet ind
i sultens glade vanvid.

Jeg var tom og smertefri,
og min tanke var uden tøjler."

Kunne du ikke låne
en bog om kærlighed?

- Årbogen. Jeg bad om ...
- Nu er alle klar.

Jeg bad om
at få rettet billedteksterne.

- Og der er ikke læst korrektur.
- Det er det gamle manuskript.

Det nye ligger her. Billedteksterne
er rettet, og jeg har læst korrektur.

Det manuskript
skal sendes til trykkeriet.

Ja, der er et bud på vej.

- Med andre ord er alt i orden?
- Ja.

Udmærket. Tak.

- Hvor gammel er din søn?
- Han er to et halvt.

Jeg kan passe ham,
når du arbejder.

Min datter har en barneseng,
som ikke bliver brugt længere.

Toilettet er i gården, og der ligger
en badeanstalt tæt på parken.

Køkkenet ligger for enden af gangen.
Undskyld mig.

Tror du ikke, Lasse får det godt her?

Marie? Skal jeg sige det?

Hvad skal vi sige?

Har du plukket så mange?
Hvad? Har du plukket så mange?

Kan du tage den?

Jeg kan nogle rigtig gode historier.

Godnat.

Jeg er ikke hans mor, Marie.

Marie, han kender mig ikke.
Han kender mig ikke engang.

Kan du ikke se,
at det her er hans hjem?

At det er dig, han elsker.

Det her er hans hjem.

Han kalder på dig.

Kan du sige farvel?

Jeg går nu.

Skal vi sige farvel, Lasse?

Velkommen til Den Kongelige
Automobilklubs årlige gallafest.

Jeg kan berolige alle med,
at vi snart går til bords.

Men inden da
skal vi hæve vores glas -

- og skåle for endnu et meget
fremgangsrigt år for bilismen.

- Skål!
- Skål!

Skåler vi stadig for bilismen?

Tak for mødenotaterne. De er
mere underholdende end møderne.

Længe leve bilismen!

Lige et øjeblik. Undskyld.

Må jeg have lov?

- Skal jeg ringe efter en taxa?
- Nej.

- Er du sikker?
- Ja.

Du skal ikke ligge der.

Du gjorde det rette.

Hvor er du blevet stor.

Astrid?

Kom. Kom nu.

- Hvad er der?
- Det er til dig.

Marie er syg.

Det er alvorligt.

Hun spørger,
hvad jeg vil gøre med Lasse.

Gøre med ham?

Det er alvorligt.
Hun kan ikke tage sig af ham mere.

Nu må du være beslutsom.

Jamen det er jo mit barn.

Han er helt alene i verden!

Er du ikke min mor?

Er han ikke dit barnebarn?

- Mor vil dig kun det bedste, Astrid.
- Synes du, at jeg skal glemme ham?

Hun er urolig for dig.
Hun tænker på dig dag og nat.

Er du min far?
Er han dit barnebarn?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Ved du ikke, hvad du skal sige?

Du er min far,
og du ved ingenting?

Ved du hvad?

Jeg kommer ikke tilbage,
før jeg kan komme med dit barnebarn!

Forstår I det?

Marie?

Hej.

Marie, jeg kan ikke
klare det uden dig.

Jeg ved ikke, om jeg kan.

Jeg kan ikke, Marie.

Hej, Astrid. Jeg har tænkt på det,
du skriver i "Brødrene Løvehjerte".

At der er ting,
man er nødt til at gøre.

Nogle gange må jeg forsvare
min lillebror mod andre drenge.

Det er svært,
men jeg er nødt til det.

Ellers er jeg bare en lille lort,
og det vil jeg ikke være.

Kom.

Jeg har lånt en fin seng til dig.

Lasses helt egen seng.

Og vi har vores egen indgang.

I morgen kan vi gå i parken.

Så kan vi se,
om vi kan finde et godt klatretræ.

Lasse? Er du ikke sulten?

Er du sulten?

Er du sulten, Lasse?

Kom.

Se der. Det er brombær.

Dem kan man spise.
Man tager dem sådan her.

Jeg er meget sulten.

Lidt knækbrød.

Se der, Lasse. Der kan man gynge.

Vil du prøve at gynge?

Er der ikke noget, du gerne vil?

Skal vi gå hjem?

Lasse, spis lidt.

Ved du, hvad det er?

Krokodillepostej
lavet af rigtig krokodille.

Skal vi lade, som om jeg er Marie?

Lasse, du skal spise din mad
som en stor dreng.

Og du skal drikke din mælk
ligesom en stor dreng.

Det er, fordi jeg er svensker,
og du er svensker.

Lasse er svensker,
og Astrid er svensker.

Og jeg er din mor.

Nu skal du spise din mad,
og så kan vi lege bagefter.

Lasse, jeg er din mor,
og du skal gøre, som jeg siger!

Så så, Lasse.

Så så.

Så så.

Så så. Kom.

Så så.

Så så.

Forstyrrer jeg?

Jeg var i gang med at skrive.

- Undskyld, hr. Lindgren.
- Følg med mig.

Der er en masse stavefejl i det brev,
du skrev i formiddag.

Bogen om bilferier er ikke sendt
til trykkeriet. Det ligner dig ikke.

Det er min ... søn.

Han hoster og hoster, -

- og jeg sover ikke,
fordi jeg er bange for, at han dør.

Jeg skriver brevene færdig.

- Jeg sender dig hjem.
- Du må ikke afskedige mig.

Jeg afskediger dig,
hvis du ikke går hjem til din søn.

- Flere tekster er ikke renskrevet.
- Det er en ordre.

Gå hjem til din syge dreng,
og kom ikke tilbage, før han er rask.

Lægen er her.

Lægen?
Jeg har ikke ringet efter en læge.

Sture Lindgren har sendt mig.
Vi er gamle venner.

- Sture?
- Det koster ikke noget.

Træk vejret ind, og pust ud.
Meget fint. Træk vejret ind.

Meget fint.

Og læn dig frem.

Lasse, kan du hoste?

- Sådan.
- Bliver han rask?

Det er kighoste.

Man kan ikke gøre andet
end at lade naturen gå sin gang.

Jeg kommer og ser til ham om en uge.

Jeg tror ikke,
at jeg har fortalt dig om byen, -

- hvor man drikker sodavand
og siger godmorgen hele tiden.

Det hele begyndte med,
at de voksne blev vrede på børnene -

- og sendte dem væk,
så de kunne skamme sig.

Børnene endte i et nyt land,
hvor de slog sig ned helt alene.

Børnene måtte klare sig selv.

De var kun børn, så de vidste ikke,
hvad de skulle gøre.

Så de sov med fødderne
på hovedpuden -

- og tog tøjet omvendt på.

Og de sagde godmorgen,
selvom det var nat.

Ja, kom.

Ja, børnene ...

... de gjorde alt
på deres egen måde.

Og at klatre i træer
og drikke sodavand ...

... det kunne de.

Hej, Astrid. Min mormor
passer ofte mig og min søster.

Hun siger:
"Lad de små børn komme til mig."

Hun kan godt lide at lege,
selvom hun er gammel.

Jeg tror, du er ligesådan.

Alle børnene i dine bøger ...
Man kan mærke, du kan lide os.

Du forstår os.
Du er på børnenes side.

Du er et godt menneske.

Der er min far!

- Velkommen.
- Tak.

- Det er Lasse.
- Goddag.

Jeg er din morfar.

Kom.

Kom.

Hun er i køkkenet.

Nå, der er I.

Kan du hilse pænt på mormor?

Hej, Lasse.

Velkommen.

Det er søndag i morgen.

Jeg tænkte på,
om I ville med i kirke.

Hvis I har lyst.

- Ja, det vil vi gerne.
- Tak.

- Er der mere kaffe?
- Ja.

Hej, Astrid Lindgren.

Vi har også skrevet en sang
til dig. Du har jo fødselsdag.

Vores lærer hjalp os, men vi sagde,
hvad den skulle handle om.

Nu synger vi den for dig,
så du også kan høre den.

Du er god til at skrive bøger

spring nu
tag nu springet

gennem døden ind i livet

spring nu
tag nu springet

gennem mørket ind i lyset

husk nu at leve
fuldt ud

mærk at sommeren er din

husk nu at leve
tag et skridt frem

eller tilbage hvis du vil

husk nu at leve
stå midt i det

mød stormene med et skrig

spring nu
tag nu springet

gennem døden ind i livet

spring nu
tag nu springet

gennem mørket ind i lyset

spring nu
tag nu springet

gennem døden ind i livet

Oversættelse: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service 2018