All language subtitles for Endeavour.S04E03.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.AAC2.0-TWASERiES.da

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic Download
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
en English Download
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
el Greek
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal) Download
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American) Download
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu Download
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

I lytter til "Nightfly" på Radio Carillon.

Lyde, som beroliger, opmuntrer og trøster-

-alle på Cowley-sygehuset.

Nu, hvor klokken nærmer sig 23-

-er det tid til, at jeres ven Hester Fagan siger farvel.

Sådan.

Et par herrebriller, skildpaddeskjold.

17 shilling, 9 pence og en halfpenny.

Sådan, mr Greely. Bliv De bare liggende her.

Der har De lidt selskab.

Morse. Jeg kommer straks.

-Noget nyt? -Et uventet dødsfald.

De beder os kigge på det.

Du kan sætte mig af på stationen.

Så kører vi! Win?

Farvel.

-Ingen sandwich? -Nej, ikke i dag. Du først.

Jeg skal besøge mr Bryce-Morgan på sygehuset.

Jeg tager hende.

-Godmorgen. -Godmorgen, sir Merlyn.

-Hvordan gik maveoperationen? -Den heler fint, chef.

Dr. Powell. Hvis De kan løsrive Dem...

-Godmorgen, søster. -Sir Merlyn.

-Er alt klart? -Ja.

-Vi ses i morgen tidlig. -Tak, sir Merlyn.

-Hvordan har De det i dag? -Godt, tak, sir Merlyn.

Mr Talbot var krigsfange i Singapore.

Slimhinden i mavesækken er ødelagt.

Men vi er alle "venner" nu.

-Seng 10. Hvor er mr Greely? -Han er død.

Men han var under bedring.

-Han var gammel. -Han var på min alder.

Var det ikke en enkel lobektomi?

-Obducer ham. -Bedemanden har hentet ham.

Hvor mange er det nu? Det duer ikke, Powell.

Mrs Ethel Zacharides. I 60erne. Død i tre dage.

Onde, gamle kælling.

Repertoiret er desværre begrænset. Han hedder Jeremiah.

-Var dødsårsagen naturlig? -Ingen tegn på vold.

Hjertet muligvis. Slagtilfælde. Der er mange forklaringer.

-Men intet mistænksomt? -Ikke ved første øjekast.

Ikke fra en læges synsvinkel. Resten overlader jeg til Dem.

-Hvad er det her? -Den er faldet ned af bordet.

Måske et anfald.

Zacharides... Det siger mig et eller andet.

Jeg har det lige på tungen. Det er nok ikke vigtigt.

"Vale vigile."

-Klart. -Terence Bakewell, chef.

Han blev flyttet fra fængslet til sygehuset her til morgen.

Chef?

Er det meddeleren?

Ja, chef. Han deltog i juvelkuppet mod Robson.

Mrs Robson blev slemt skadet. Hun kommer aldrig til at gå igen.

Afdelingen sagde noget om bevæbnede vagter på sygehuset.

Ja. Bakewell har indvilget i at være kronvidne-

-mod dem, som er på fri fod.

Kan de forsøge at myrde ham?

Det er jo Matthewsbanden, chef.

Ved naboerne noget?

Hun havde boet her i 20 år. Manden døde for et halvt år siden.

Hun har en datter i byen, men de har ingen kontakt.

Nogen må tage sig af den der.

-Hvad er det? -Dyreværnet bad os passe den.

Den kan ikke være her. Du må have den på dit værelse.

-Noget nyt? -Naturlig død ifølge dr. DeBryn.

Men der var dækket til to personer.

-Havde hun besøg? -Eller ventede det.

-Skrivebordet var ét stort rod. -Det betyder ikke noget.

I øvrigt var der ryddeligt.

-Onde, gamle kælling! -Var det et lykkeligt ægteskab?

Tag Dem af den, overbetjent. Morse må overvåge Bakewell.

Ville De noget?

Mr Bakewell? Sygehusbiblioteket. Hvad kan jeg friste Dem med?

-"Den Store Flugt", hvis I har den. -Nej, det tror jeg ikke.

-Hvem er det? -Tænk ikke på det.

-Feberen er steget. -Det gør den altid, når De tager den.

Mr Talbot dog...

Tror De, at de prøver her?

Han er det eneste, som står mellem banden og fængslet.

Mr Bright skriver en våbenrekvisition.

Morse!

Kan De høre mig, chef? Tag det roligt.

-Omstillingen. -En ambulance.

-Hvortil? -Til mr Brights kontor. Hurtigt.

Rolig, chef. Det skal nok gå.

Tak, mine herrer. Bring ham til operationsstuen.

Kan De høre mig, chef?

Tak. Har I ham? Fart på.

Forbered operationen.

De må vente her.

-Tør af. Tør af, sagde jeg. -Undskyld, sir Merlyn.

Jeg hørte, hvad der er sket. Han er i gode hænder.

Sir Merlyn Chubb er overkirurg.

Skal jeg kigge på det? Vær ikke nervøs.

Gåden er opklaret i øvrigt. Mrs Zacharides. Hendes mand.

Jeg obducerede ham for et halvt år siden.

-Var han patient her? -Ikke hos sir Merlyn.

-Hvad sagde de? -Om 24 timer ved vi mere.

Bakewell, det her er kriminalassistent Morse.

Han holder øje med dig, så opfør dig pænt.

Har du talt med mrs Zacharides' datter?

Hun ringede. Hun arbejder på Beaufort.

Hr. betjent?

Hvis I... Kom her.

Hvis I vil bure ham inde igen, så giv ham en anden seng.

-Hvorfor? -Seng 10 bringer uheld.

På fem uger er tre døde her.

-Den seneste døde i nat. -Så er det nok, mr Talbot.

-Vi vil vel ikke skræmme de andre? -Nej, søster.

-Søster MacMahon. -Kriminalassistent Morse.

Er De en af politifolkene, som overvåger Bakewell?

Det er ingen fornøjelse at have ham her. Politifolk på stuen.

-Er der noget i det? Seng 10? -Det er ingen gåde.

De sygeste patienter ender der.

Hvis de dør-

-kan vi tage os af det uden at skræmme folk.

Caroline?

Morse?

-Hvordan ser prognosen ud? -Merlyn har gjort alt, han kan.

-Men det var et slagtilfælde. -Det gør mig ondt.

-Er du stadig på Byers Hall? -Sikke en hukommelse.

-Nogle gange. -Du var der ofte.

-Er William derhjemme? -Nej, han besøger Susan.

Og Henry.

-Det er klart. -Henry arbejder for New Carthage.

Som leder af det juridiske fakultet.

-Ja, det har jeg læst. -Det er gået godt for ham.

Hvad med dig, Morse? Hvad har du opnået?

Ikke meget til sammenligning.

Hvis du har brug for støtte, hjælper jeg gerne til.

Her er mit kort. Mit nummer står på bagsiden.

-Det er ikke nødvendigt. -Hvis du kommer i tanke om noget...

Politibetjent?

Kriminalassistent.

Miss Zacharides? Det er Morse fra politiet.

De talte med overbetjent Strange i morges om Deres mor.

Jeg fik et brev.

Hun havde en tvist med sygehuset, hvor min far døde.

-Nogle af hans ting forsvandt. -Som hvad?

Hun fik vielsesringen tilbage, men der manglede nogle penge.

Og han havde en slipsenål med en diamant.

Sygehuset benægtede det naturligvis.

Kan hun have taget fejl?

Hun sagde, at en person fra sygehuset-

-ville komme forbi i fredags.

-Sagde hun, hvem det var? -Nej.

-Hvilken stue lå Deres far på? -Fosdick.

-Fosdick? -Ja. Seng nummer 10.

Jaså.

Nå, her er De, chef.

De bad mig vikariere for mr Bright.

-Det er fint. -Hvad ved jeg om skrivebordsarbejde?

-Noget nyt? -Blødende mavesår.

Operationen var vellykket.

-Og Bakewell? -Han ligger på samme stue.

-Han er vist rystet. -Med rette.

De myrder ham vel ikke? Ikke på sygehuset.

Det ville ikke overraske mig.

Kommissær...

Kommissær Brights kontor, Thursday.

Vi har fået et ønske til en vis person på Fosdickstuen.

Mr Bakewell? Han er ikke til besvær.

Sig til, hvis De ser noget usædvanligt.

-Hvordan er personalet? -Søster Clodagh er en skrap kælling.

Man vil ikke komme på kant med hende.

Sir Merlyn er storartet.

Han får alle lægerne til at ryste i bukserne.

-Hvordan er resten? -Så er der søster Byron, Flora.

Hun er rar. Hun laver altid en kop te, hvis man beder om det.

Søster Mills, Jo-Beth. Uden hende ville intet fungere.

Hun tager sig af de yngre sygeplejersker.

Sygeplejeeleven Daisy Bennett. Hun er meget ivrig.

Men hun kommer ofte i knibe.

De fleste er vilde med dr. Powell.

Undtagen søster Clodagh. Hun tænker kun på arbejdet.

Jeg tror, at hun var forlovet engang, men...

Alle har vel deres hemmelige sorger.

Det har de vel. Hvad er Deres?

Platfod.

Søster? Tak.

-Skal De se mr Bright? Dr. Powell. -Hvordan har han det?

Vi håber, at han bliver rask-

-men vi beholder ham lidt.

Tænk ikke på besøgstiderne.

-Tak. -Undskyld mig.

Kom, lad os tage en drink.

Hvem var det, du talte med?

Jeg kendte hendes datter i Oxford.

Du kendte hendes datter. Hvad mere?

-Du kan ikke stoppe der. -Du må vente.

Knuste hun dit hjerte?

Vi var forlovede.

Og så var vi ikke.

Nu kender du alle mine hemmeligheder.

Kom.

Hvordan har han det?

-Han sover. -Hvor er barnepigen?

Han holder pause. Jeg er her i stedet.

Operationen gik fint. Vi tager os af ham.

-Kriminalassistent Morse. -Søster Mills.

Goddag.

Besøgstiden er forbi.

Politiet. Hvad vil De?

Du milde! Tag de håndjern af!

-Stands! -Efterlad mig ikke sådan.

Vi tager os af Dem.

Kør!

Tog du nummeret?

Han var nok fra London, Birmingham eller Glasgow.

Identificer ham.

-Det er stationen. -Javel.

-Mr Bright er syg, siger Fred. -Ja, mavesår.

Er alt i orden?

Hun sagde, at vi ikke skulle lede, men nu er der gået ti uger.

Jeg må vide, om hun har det godt.

-Har vi gjort noget galt? -Nej.

-Slet ikke. -Hvad skyldes det så?

Det ved jeg ikke.

Jeg går nu.

De har fundet bilen.

Jeg fordobler overvågningen på både for- og bagsiden.

-Tror De, at de forsøger igen? -Det vil jeg forhindre.

-Er billedet færdigt? -Ja, chef.

-Ellers andet? -Flugtbilen blev stjålet i Coventry.

Rattet og dørene er tørret af. Det virker professionelt.

-Udmærket. Kom med. -Hvor skal vi hen?

De skal ikke tage flere friheder. Ikke her.

-Hvad var mr Zacharides indlagt for? -Galdeblæren.

Skal man obduceres, hvis man dør på sygehuset?

-Sir Merlyn insisterede på det. -Hvorfor det?

Operationen lykkedes, og mr Zacharides var i bedring.

Han døde bare.

-Hvem opererede ham? -Tronprætendenten. Dr. Powell.

Han og sir Merlyn er ikke venner.

Rygtet går, at Powell vil have hans job.

Hvad synes Merlyn om det?

"Det bliver over mit lig" er det første, man tænker på.

Søster Hicks. Læg dem på skrivebordet.

Hej, Gil. Nogen forsøgte at gøre det af med Bakewell i aftes.

Jeg vil vide, hvem det var, og hvem som bestilte mordet.

Tving mig ikke til at spørge igen før morgenmaden.

Hvem er han?

Jeg kender ikke hans rigtige navn. De kalder ham Scotch Tam.

Han er fra Aberdeen eller noget. Det er nyttesløst at lede.

-Han er borte. -Hvordan fandt han Bakewell?

-Nogen sladrede i Farnleigh. -Hvem betalte for jobbet?

Der er nok flere, som bidrog. Hvad tror De selv?

Få det undersøgt. Det ser slemt ud.

Hvad ville du tale om?

Bør jeg vide noget om Fosdickstuen?

En patient, mr Zacharides, døde der.

Hans kone tror, at han blev bestjålet.

Jeg ved intet om tyverier, men der er noget, som ikke stemmer.

-Noget med seng 10? -Hvorfor?

En patient sagde, at hvis man ender der, er det lig med en dødsdom.

Dødeligheden er højere i den sal, end den burde være.

Patienter, som er i bedring, får det hastigt værre.

Otte eller ni er døde helt uventet det seneste halve år.

-Hvad tror du? -Citer mig ikke...

...men det siges, at sir Merlyn er færdig.

-Hvad mener du om dr. Powell? -Han virker rar.

Pigerne kan lide ham.

Er du lykkelig?

Er du?

Behandl den næste bedre.

Hvordan er det, her ser ud? Vandet i vasen er råddent.

-Fjern straks blomsterne. -Ja, sir Merlyn. Søster Bennett!

-Ja, søster. -Fjern blomsterne. Smid dem ud nu!

Er det ikke Bakewell? Dr. Powell og jeg skal operere Dem.

Dr. Kane sørger for vejrtrækningen.

-Nogen spørgsmål? -Ja, jeg vil skifte seng.

-Hvorfor? -I min seng lever man ikke længe.

-Tænk på, hvem De taler med. -Nogen forsøgte at myrde mig i aftes.

Seng 10 har et dårligt ry blandt de indlagte.

Vi bestemmer, hvor De ligger.

Vær De glad for, at jeg har pligt til at behandle både helgen og synder.

Klokken er snart 9.15-

-og det her er Radio Carillon.

Hvor længe har De arbejdet her, mr Fagan?

I tre år har jeg lavet radio og gået rundt med bogvognen.

Siden skilsmissen.

-Er De frivillig? -Ja. Jeg får ikke løn.

Min salig mor var patient her.

De var så rare ved hende.

Så skal jeg ikke forstyrre længere.

Sig til, hvis De vil ønske en sang.

-Jeg glemte det, søster. -Det ved jeg.

-Hvordan får det mig til at fremstå? -Jeg er ked af det.

Hvor kom de fra? Ærteblomsterne. Hvem havde dem med?

-Det ved jeg ikke. -Havde mr Bakewell besøg?

Da De bad mig fjerne dem, havde jeg ikke set dem før.

Godt. Tilbage til arbejdet.

Mr Dunn skal have bad og nyt sengelinned. Skynd dig.

Godmorgen. Nu synes De nok, at jeg var for streng.

Men disciplin er et spørgsmål om liv eller død her.

Har De tid? Jeg vil tale med Dem.

Der stjæles altid småting på et sygehus.

Patienter stjæler fra andre patienter. Sørgeligt, men sandt.

-Hvad med mrs Zacharides? -Sygehuset undersøgte sagen.

Hun havde taget fejl.

-Har du travlt, Clo? -Politiet spurgte om mrs Zacharides.

-Hvad er der med hende? -Hun blev fundet død i går.

-Det er jeg ked af at høre. -Hun fik et brev fra sygehuset.

Hun skulle have besøg den dag, hun døde.

-Må jeg se brevet? -Det er desværre borte.

Det lyder usandsynligt. Mener De ikke det?

-Jo. -Sagen var afsluttet.

Man vil ikke tale ondt om de døde, men hun var besværlig.

Hun generede personalet på stuen og kom med anklager.

Vi måtte true med politiet.

De må have mig undskyldt.

Husker De en mr Zacharides?

Ja. Det var trist, at han døde.

Man prøver at være uberørt.

-Men det er ikke altid let. -Lå han ikke i seng 10?

Hvor har De det fra? Mr Talbot?

Dødstallet er lidt højere, men det er ingen forbandelse.

De sygeste patienter ligger der.

Ifølge hans kone manglede der nogle ejendele.

Er det ikke en sygeplejerske? Vi får ikke meget i løn-

-men det er ikke pengene, som lokker.

-Det er vel et kald. -Ja, det kan man sige.

-Og politijobbet? Hvad er det? -En fiasko.

Det kigger jeg straks på, chef.

Naturligvis. Ja, chef. Nej, chef.

-Jeg har sækken fuld, chef. -Hvordan går det?

Noget at drikke? Glassene står derovre.

Dødsfaldet i Northway, mrs Zacharides...

Hun havde en tvist med sygehuset angående mandens ejendele.

Troede hun, at nogen havde stjålet dem? Personalet?

Det er umuligt at sige. Hun var blevet besværlig.

Sygehuset nægter urigtigheder. Sagen er afsluttet.

-Og? -Ifølge datteren...

...skrev sygehuset, at nogen ville besøge hende.

-Hvorfor, hvis sagen var afsluttet? -Og en ting til.

Mr Zacharides døde i seng 10 på Fosdickstuen.

Det lyder mærkeligt, men den seng har et dårligt ry.

-Hvad? -Dødeligheden er noget højere der.

Patienterne får det pludselig værre. Jeg vil gerne undersøge sagen.

Fortsæt sagen, som De ønsker. Nu har jeg taget en god beslutning.

Ellers andet?

-Doktor. -Hers ikke med eleverne.

Har De nogen særlig elev i tankerne?

-Hold op med det, Clo. -Dean!

Nogen ved det.

Hjemme.

Jeg er hjemme.

Hvad er det her? Win?

For guds skyld...

Winifred!

Jeg var hos dr. Moody i dag.

-Hvorfor det? -Nerverne.

Jeg kan ikke sove.

-Jeg er ikke mig selv, Fred. -Hvad mener du?

Du må bare have noget andet at tænke på. Det er alt.

Besøg Rene i weekenden.

Jeg vil ikke forlade huset. Jeg bliver bange.

-For hvad? -Det ved jeg ikke.

Det har været sådan den sidste tid. Jeg bliver ængstelig.

Jeg ville gøre alt for dig.

Men...

Jeg kan ikke gøre noget, hvis jeg ikke ved, hvad der er galt.

Hvad kan jeg gøre?

Det ved jeg ikke.

-Lad vinduet stå åbent. -Hvor skal du hen? Det ved jeg jo.

-Du sladrer vel ikke? -Det burde jeg, men nej.

-Bliv nu ikke opdaget. -Den onde, gamle kælling.

Hun er lidt gammeldags-

-men ved du virkelig, hvad du gør?

-Hvad mener du? -Læger og sygeplejersker?

Det lyder godt i billige romaner, men det kan gå helt galt.

-Det er bare lidt sjov. -Hvis du synes, det er sjovt...

-Jeg er forsigtig, Jo. -Det håber jeg.

Bliv ikke for længe oppe, mr Talbot.

Hvordan har du det? Jeg har nogle vindruer med.

Er du folkets fjende nummer et? Tag det nu bare roligt.

Jeg har også haft mine kontroverser med politiet.

-Jaså? -Da jeg var dreng.

Ikke på dit niveau.

Hvilken branche er du i?

Mord.

Jeg får sådan en lyst til at myrde folk, som snuser rundt.

-Tak for vindruerne. -Ja, selv tak.

-Ingen Morse? -Han har fri i dag, chef.

Jeg sagde, at han kunne låne bilen.

-Familien? -Det sagde han ikke.

-Noget nyt om gerningsmanden? -Thomas Fraser, chef.

Fra Glasgow. Han er stamgæst i Barlinnie-fængslet.

Han er mistænkt for flere bandemord.

-Lejemorder. -Her burde han skille sig ud.

Hvor er han så?

Kriminalassistent Morse fra politiet i Oxford.

-Mr... -Booth.

Har De set hende?

Hun er ikke i knibe.

Nummer 54.

-Morse! -Miss Thursday.

Jeg fik et modtageren betaler-opkald fra Leamington.

Det var ikke mig.

Javel.

Jeg ville bare se, hvordan du har det.

Fint.

Hvad laver du?

-Laver? -For at tjene penge og...

-Jeg sagde jo, at jeg har det godt. -Ja.

Og du?

Mig?

Jeg arbejder bare.

-Vil du have noget at drikke? -Ja.

Men bare saftevand. Jeg er i bil.

Nej, jeg forstår, chef.

Men at anholde den, som forsøgte at myrde Bakewell-

-var vigtigere end at diskutere trafikpropper.

Ja, chef. Jeg skal tale med byplanlægningskontoret.

Ja, chef.

Tak, chef.

Fanden tage det her.

Sig ikke til min mor og far, at du har set mig.

Du burde kontakte dem. Ringe.

-Eller noget. -Hvad skal jeg sige?

At du har det godt.

Det er det rigtige at gøre.

Jeg har altid gjort det rigtige, og hvad har det hjulpet mig?

Det havde intet med dig at gøre.

-Det er ikke din skyld, at han døde. -Hvis jeg ikke var involveret...

En vicekommissærs datter.

Det betyder ikke noget. Jeg kommer ikke hjem.

-Hvorfor ikke? Hvad vil du så? -Det ved jeg ikke.

-Rejse til udlandet? Jeg er ligeglad. -Jeg vil gerne vide det.

Det burde du ikke.

Ved du hvad? Jeg troede...

Jeg troede et øjeblik...

Næsten.

Alle de gange, du fulgte mig hjem...

En perfekt gentleman. Du prøvede aldrig på noget.

Det er sjovt, hvad der kan ske.

Det kan blive, som du vil.

Du må hellere gå.

Noget at læse? Jeg har alt muligt. Western, romantik, detektivromaner.

-Kent Finns nyeste? -Ellers tak.

En patient læser "Lady Chatterley"-

-men bliver nok ikke færdig.

-Skal jeg skrive Dem på listen? -Nej tak.

-Hej. Hvad hedder du? -Charlie, ikke genere herren.

-Det gør ikke noget. -Kom her.

Har De børn?

-Nej. -Jeg har en datter.

Barbara. Hun er 23. Jeg har et billede i tegnebogen.

Gør Dem intet besvær. Vi er ikke venner, mr Bakewell.

Vær ikke sådan. Jeg fordriver bare tiden.

-Vi er i samme båd. -Ja.

Men tag Dem ingen friheder af den grund.

De har måske et fint hus og sidder i klubkomitéen-

-men i bund og grund er vi to baller på samme røv.

Hvem stak et kosteskaft op i røven på ham?

Er det sådan, I fejer stationen?

Opfør dig pænt, ellers får du dit eget kosteskaft.

Jeg vidste ikke, om De foretrak hvide eller røde druer, så jeg købte begge.

Fred. Hør her... Matthewsbanden.

-Hvis der sker noget... -Der vil ikke ske noget, Terry.

Snart er du i sikkerhed i Farnleigh igen.

Men jeg beder Dem som en mand til en anden.

En far til en anden.

Hold øje med min Babs. Hun ved ikke noget.

Men de går måske efter hende alligevel.

-Jeg beder indtrængende. -Det er ikke nødvendigt.

De rører hende ikke. Det lover jeg.

-Du kom. -Ja, jeg kom lige forbi.

-Gjorde du? -Nej.

-Er det, som du husker det? -Mere eller mindre.

-Hvordan har Edgar det? -Ingen forandring.

Jeg ved ikke, hvorfor de siger det.

Han har forandret sig helt. Han er uigenkendelig.

-De mener vel hans tilstand. -Det ved jeg godt.

Det var venligt af dig at komme.

Vi to har ikke samme syn på tingene. Hvorfor er du så venlig?

Livet er for kort.

Det er så længe siden.

-Fordriver du spøgelserne? -Måske.

Nogle steder påvirker en mere, end de burde.

-Også nogle mennesker. -Ja.

Ja, hvis man tillader det.

Så god som ny. Snart kan han begynde at stjæle igen.

-Skal jeg sy? -Nej.

Jeg vil give mine patienter en bedre chance end det.

Hvorfor går han ikke på pension? Han mister grebet.

Så du hænderne ryste?

Har du set den nye rødhårede? Sikke nogle ben.

-Pas på, ellers gør jeg det. -Ellers tak.

-Hvordan kender du sir Merlyn? -Han reddede Susans liv.

For to år siden. Det var hjertet, af alle ting.

Som et tegn på taknemmelighed testamenterede Edgar en stor gave.

-Til sygehuset? -Nej. Til Merlyn personligt.

-Skal han ikke snart på pension? -Nej.

Ikke så vidt jeg ved. Hvorfor spørger du?

Jeg skaber mig et billede.

-Har du talt med Susan? -Ja.

-Jeg har ikke nævnt dig. -Nej. Det troede jeg ikke.

Søster!

Er der noget galt?

-Jeg har smerter. -Jeg henter dr. Powell.

Sikke en ståhej på stuen.

Søster Daisy er i knibe igen.

For meget mascara.

Ikke som dig, hvad?

Onde, gamle kælling.

-Godmorgen. -Godmorgen, søster.

-Noget at rapportere? -Nej, det var en rolig nat.

Godmorgen, mr Bakewell.

Mr Bakewell? Søster, søster!

Hent lægen. Sæt skærmen op.

Han blev fundet død kort efter kl. 7.30-

-da dagvagten begyndte.

Afdøde plejer ikke at blive liggende på stuen.

-Hvordan havde han det? -Bedre.

Hvordan forklarer De, at han fik det dårligere?

Det må obduktionen afgøre, men...

Dr. Powell havde vagt og tog sig af Bakewell.

Jeg var på Nightingalestuen.

Søster Byron bad mig komme.

-Hvad var klokken da? -Lidt over tre.

Han havde smerter.

Han skulle have smertestillende.

Mr Bakewell bad om noget mod smerten.

-Jeg hentede dr. Powell. -Hvor længe var De væk?

Det tager fire minutter at gå derhen.

Jeg talte med dr. Powell i måske to minutter.

Og gav De mr Bakewell præcis den dosis, som dr. Powell ordinerede?

-Det var kun et par piller. -Dr. Powell er meget grundig.

Han arbejder overtid uden betaling-

-bare for at se til patienterne.

-Ikke sandt? -Jo.

Forlod De stuen flere gange, inden De blev afløst?

Nej.

Vi fandt stilken fra en vindrueklase.

-Hvordan fik han druerne? -De var en gave fra mr Talbot.

-Noget nyt? -Jones veg ikke fra hans side.

-Han er en god mand. -Nogen fik fat på Bakewell.

-Jeg satser på Scotch Tam Fraser. -Igen?

-Hvordan kom han forbi Jones? -Hvem ved?

-Find ham, hvis han stadig er her. -Seng nummer 10 igen.

Det tror De vel ikke, der er noget i?

Jones så, at sygeplejersken tog noget fra Bakewells hånd.

-Som hvad? -Han er ikke sikker.

Men det lignede en blomst. En hvid en.

Han tager desværre fejl.

Fjernede De ikke en buket fra sengen?

-Og hvad så? -Ved De, hvor den kom fra?

Jeg har andet at tage mig til.

Hvordan kunne han få blomsterne, hvis han ikke havde besøg?

De tilhørte nok en udskrevet patient.

I stedet for at smide dem ud gav personalet dem til ham.

Hvis De vil have mig undskyldt. Jeg har lidt travlt.

Jeg vågnede kortvarigt ud på de små timer.

Der stod en skærm rundt om sengen.

Der var nogen. Jeg så en skygge.

-En sygeplejerske, tror jeg. -Hvem?

-Jeg så bare en silhuet. -Hvor var Jones?

-Det ved jeg ikke. Han var der ikke. -Ellers andet, chef? Hvad som helst.

Nej. Jeg faldt vist i søvn igen.

Nu kan vi ikke rejse tiltale mod banden.

Bakewell var vores stjernevidne.

Jones indrømmede. Vandladningstrang. Fem minutter sagde han.

Jeg taler med patienterne og ser, om nogen så noget.

-Hvad sagde jeg? -Ja, mr Talbot.

-Så De noget? -Nej. Jeg sov som en sten.

De gav Bakewell vindruer.

Kun en halv klase. Jeg havde ondt af ham.

-Er De her ikke med jævne mellemrum? -Jo, på grund af maven.

Kan De sige, hvornår De har været her det seneste halve år?

-Så De noget usædvanligt? -Nej, der var helt stille.

Jeg afleverede et par urinprøver til patologisk afdeling.

Det er i en separat bygning.

Og mrs Waldegrave på Hyacintstuen døde omkring kl. 01.00.

Ved De, hvorfor Bakewell blev fundet med en blomst i hånden?

Personalet plejer at lægge en hvid blomst hos børn, som dør.

Så får de en blomst i hånden-

-som en hvid rose eller en tusindfryd.

For forældrenes skyld. De ligner små engle.

Det er svært at tro, at de er døde.

Men det er de.

Informationsrummet fra Trewlove. Informationsrummet fra Trewlove.

Den har stået her siden onsdag.

Det er Tam Fraser. Han kan ikke have dræbt Bakewell.

-Det er nok chaufføren. -Få fat på patologen.

De har været døde i to dage ifølge DeBryn.

To skud på klos hold. Hvad er det her?

Alle dødsfald i seng 10 på Fosdickstuen. Ni på et halvt år.

-De var Powells patienter. -Hvad ved vi om ham?

Sir Merlyn ser ham som en rival.

-Er han det? -Hvem ved?

Jeg har bedt om hans meritter.

Og det øvrige personale?

Portøren, Capper, var i tjeneste.

Sygeplejerskerne har roterende vagtskema.

-Patienterne? -Talbot har været der længst.

Han var der ved fire dødsfald.

Hvor var De i går?

-Jeg havde nogle ærinder. -Familien?

-Hvis De skal have fri igen... -Nej tak. Det er klaret nu.

Hold mig opdateret.

Forkert kontor.

JUVELRØVERI EJERENS KONE SLEMT SKADET

-Mrs Robson? Juvelererens kone. -Naomi.

-Var I gift? -Hun forlod mig.

Bakewell var en del af banden.

Skulle jeg have gjort det?

Ja, det tror jeg. Hvis De stadig elskede hende.

De synes vel, at det er latterligt. Jeg har ikke skadet Bakewell.

-Hvor befandt De Dem i nat? -Jeg kom hjem kl. 23.

-Nogen vidner? -Nu laver De sjov.

Nogen vidner?

Det bliver en luftforandring, mr Bright. Seng 10, Capper.

-Jeg var tilfreds det andet sted. -Dr. Powells ordre.

-Sådan, mr Bright. -Han kigger forbi senere.

Har de talt med dig?

Jeg kunne ikke fortælle dem meget.

Dean siger, at de roder i alt.

-Er det nu "Dean"? -"Dr. Powell" er mere passende.

Efter i aftes kan jeg sige, hvad jeg vil.

Det er spild af tid. Hun er voksen.

Men du kender hans ry. Og lægerne sladrer.

Hun bliver bare endnu en erobring.

-Vi må holde sammen. -Jeg forstår det ikke.

Skal vi falde pladask for den hvide kittel?

-Onde, gamle kælling. -Godaften.

Jeg har mad til dig.

Kære mrs Zacharides...

M. Keenan (Administrator)

Det er sygehusets brevpapir, men vi har ingen dr. Keenan.

Det har vi aldrig haft, mens jeg har været her.

Den, som sendte brevet, kendte til tvisten med sygehuset.

Ja, men det kom ikke herfra.

-Alt i orden? -Jeg er bare stresset.

Deres hænder ville også ryste.

Nogen udgiver sig for at være fra sygehuset-

-aftaler et møde med og myrder mrs Zacharides.

Sikkert for at forhindre hende i at snuse rundt.

Skrivebordet var gennemrodet.

Morderen ledte måske efter brevet.

Overbetjent Strange sagde, at I var her.

Har I tid? Det kan hjælpe jer.

Den afdøde mr Bakewell. Som I ved fra tidligere-

-var der intet, der tydede på uregelmæssigheder.

Men da jeg kiggede nærmere, fandt jeg... Ser I det?

-Et lille sår på venstre balle. -Det er ikke større end et nålestik.

Det er et mærke efter en kanyle. Det er måske ikke så usædvanligt.

Mr Bakewell døde jo på sygehuset. Derfor kiggede jeg i journalen.

-Mr Bakewell fik kun piller. -Ingen sprøjter?

-Blev han stukket? -Det ses ikke i blodet.

Men jeg tager en vævsprøve. Det kan måske forklare sagen.

-Og mrs Zacharides? -Bedemanden hentede hende.

-Hun er blevet balsameret. -Der var en til.

-Tidligere på ugen. Mr... -Mr Greely.

-Ja, det var det samme. -Kan vi ikke sammenligne dødsfaldene?

Måske.

Godmorgen, d'herrer. Hvem har vi her?

Arthur Carpenter. Han døde i juli.

Noget nyt om Bakewell?

Højt niveau af insulin i vævet omkring injektionen.

Hvorfor blev det ikke opdaget?

Insulin forsvinder fra blodet efter dødens indtræden.

Vi forstår ikke fuldt ud, hvordan lavt blodsukker fører til døden-

-men man tror, at det frigør store mængder adrenalin-

-hvilket forstyrrer hjertets signaler.

Der har vi ham.

Puha, hvor han lugter.

-Venstre balle. Et lille stiksår. -Ligesom Bakewell.

Men dr. Dean Powell... Insulinoverdosis...

-Hvordan gik det? -Du ville ikke bryde dig om det.

Men han er vist endnu et offer.

-Noget om Powell? -Intet fra Finisham.

Men derimod fra Long Hampton.

Der var et dødsfald på børneafdelingen.

I Warwickshire. 11-årige Molly Keenan.

Var brevet ikke underskrevet "M. Keenan"?

Forældrene bebrejdede dr. Powell-

-men han blev frikendt takket være Clodagh MacMahon.

Søster MacMahon.

Dr. Powell.

Fortæl om Molly Keenan.

-Hvad? -Molly Keenan, dr. Powell.

En pige på Long Hampton-sygehuset, som døde under Deres pleje.

-Jeg blev frikendt. -Efter MacMahons vidneudsagn.

En insulinoverdosis? Som De gav hende.

En sygeplejeelev havde forberedt sprøjten.

Ruby Hiscutt, som senere begik selvmord.

På Deres seks måneder her-

-er næsten en halv snes døde på stuen.

Flere af dem døde på grund af insulinchok.

-Alle var Deres patienter. -Er det min skyld?

Lad os fortsætte på stationen.

Dean! Hvor fører I ham hen? Han har ikke gjort noget!

-Han hjælper os med efterforskningen. -Pas Deres job, søster.

Det er Deres værk!

De...

Onde, gamle kælling. Det er det, de mener.

Det er det, alle siger bag Deres ryg. Onde, gamle kælling.

Så, så, Daisy.

-Hun mente det ikke. -Få hende ud herfra.

Kig på hans kontor. Se, om du kan finde noget.

Og undersøg lejligheden. Vi ses.

Hvorfor tror søster Bennett, at det var Deres skyld?

Hvem ved? Hun indbilder sig så meget.

-Er der noget mellem dem? -Det ved jeg ikke.

-De arbejdede også på Long Hampton. -Kun i kort tid.

Men Deres vidneudsagn fik ham frikendt.

Det var ikke mig. Han var uskyldig. Det var sygeplejeelevens skyld.

Jeg tror heller ikke, at han er skyldig nu.

Eller vil De bare ikke tro det?

De kender vist patienten med slagtilfældet?

-Mr Bryce-Morgan? -Ja. Hvad er der med ham?

Han døde. For 20 minutter siden. Jeg tænkte, at De ville vide det.

Javel.

Caroline...

Det gør mig virkelig ondt.

-Gør det? -Ja, selvfølgelig.

-Edgar var altid rar over for mig. -Han havde en svaghed for tabere.

Vicepolitimesteren spillede golf med Edgar.

Jeg spurgte om dig. Han sagde, at du aldrig ville blive til noget.

Du bestod ikke engang overbetjenteksamen.

Jeg havde ret om dig.

-Sig til Susan, at det gør mig ondt. -Og at du elsker hende?

Nej.

Nej. Hvad du end mener om mig, er jeg ked af, at han er død.

Kan De forklare, hvorfor mrs Zacharides fik brev fra M. Keenan?

Nej.

-Jeg har ikke myrdet nogen. -De var Deres patienter, dr. Powell.

Hvis nogen slår patienterne ihjel, er det sir Merlyn.

Er det hans idé? At bebrejde mig for sine fejltagelser?

-Hvad? -Har De set hans hænder?

Han er begyndt at ryste.

-Drikker han? -Det gør han sikkert, men...

Det er enten en motorneuron sygdom eller Parkinson.

Men han bør ikke være i nærheden af en skalpel.

-Hvordan går det med søster Bennett? -Fint.

Er der noget mellem hende og dr. Powell?

Det er den slags, der sker.

-Det er ikke Daisys skyld. -Kærlighed handler vel ikke om skyld.

Hvis ingen kommer til skade.

-Er nogen kommet til skade? -Ikke i dette tilfælde.

-Han forsøgte med mig. -Powell?

-Var De ikke interesseret? -Man kan ikke stole på den type.

-Det er det indre, der tæller, ikke? -Jo, altid.

-Den lå på Powells kontor. -Mr Zacharides' slipsenål.

-Det ligner den. -En souvenir eller...

Jeg fandt de her i lejligheden.

Han havde en affære med søster MacMahon.

Han har gemt nogle breve og udklip om Keenan.

-Er det vigtigt? -Måske.

Han ser en sygeplejeelev.

Det må være svært for søster MacMahon.

-Hvad med det her? -Forbered ham på et forhør til.

Se, om vi kan vise ham noget mere.

-Han sover. -Det er nok bedst.

Din for evigt, Clo

-Jeg har jo sagt, at den ikke er min. -Nej, det var mr Zacharides'.

-Hvorfor lå den på Deres kontor? -Nogen må have lagt den der.

Hvorfor var søster MacMahon ikke på stuen, da Molly Keenan døde?

En ung pige vidnede. Molly Keenans kusine, Jo-Beth.

Da hun opdagede, at kusinen blev meget syg af insulinen-

-ringede hun efter hjælp på klokken, men ingen kom.

Hvorfor ikke?

Fordi De og søster MacMahon havde andet at tænke på?

Clodagh havde slået den fra. Bare en halv time.

Det var nok til, at Molly Keenan døde af insulinchok.

Jeg begik en frygtelig fejltagelse.

Og et barn døde. Det kan jeg aldrig gøre godt igen-

-men det kostede mig dyrt.

De gav en sygeplejeelev skylden.

Hun tog sit eget liv. De har to liv på samvittigheden.

-Det kunne vi ikke have vidst. -Vi? De og Clodagh?

De husker nok ikke Molly Keenans kusine?

Den unge pige, som ringede efter hjælp.

Hun husker jer begge to.

-Har mr Bright fået en sprøjte? -Nej. Ikke mens jeg har været her.

-Er alt i orden, søster? -Ja.

-Vi søger søster Mills. -Jo har nattevagt.

-Hun er ikke på stuen. -Har I kigget i kapellet?

Det er dig.

Dr. Powell kommer ikke tilbage.

Nu kan du ikke dække over ham.

Nu kommer det hele ud. Hvordan I to lod et barn dø.

Og du beskyttede ham...

Hvorfor?

Jeg elskede ham.

Hvordan kan du leve med det, du har gjort?

Hvis det var mig, ville jeg...

...tage mit eget liv.

Bryd døren op.

-Få hende ud. -Kom, søster.

-Kom. -Lad være.

Fint.

Ti ofre i seng nummer 10.

Var det Mollys seng? Seng 10?

Vi havde mæslinger.

Da Molly fik det dårligt, ringede jeg på klokken.

Jeg ringede og ringede, men ingen kom.

Da de kom, var det for sent for Molly.

Hun var min kusine.

Jeg glemte dem faktisk. Jeg glemte, men jeg tilgav dem aldrig.

Og så førte skæbnen dem lige i Deres hænder.

De må sone. De berøvede Molly en fremtid.

Og mrs Zacharides?

Hendes mand var den første. Men hun lod ikke sagen hvile.

Det var for tidligt. Flere personer måtte dø-

-ellers ville de feje det ind under gulvtæppet.

Så du skrev brevet...

Du lod, som om du kom fra sygehuset. Du tog derhen.

Da du fik chancen, myrdede du hende.

-Onde, gamle kælling. -Onde, gamle kælling.

Myrdede du alle dem for at få dr. Powell dømt?

De var allerede syge.

-Det var en god gerning. -Mrs Zacharides var ikke syg.

Hun var bare i vejen.

Du sagde, at der var ti. Hvem er den tiende?

-Hvem er det? -Jeg vidste ikke, I anholdt Powell.

Jeg tænkte, at hvis en politimand døde, måtte I vågne op.

Mr Bright...

Chef. Chef. Chef?

-Det er insulin. -Jeg henter en læge.

Hold Dem vågen, chef! De må holde Dem vågen!

Det var i sidste sekund ifølge dr. DeBryn.

-Lidt til og han havde været dødsens. -Det var heldigt, at hun tilstod.

Hvorfor gjorde hun det?

Hun ville måske bevise, at hun ikke var helt fortabt.

Hun bliver aldrig fri igen. Og sådan bør det være.

Folk burde få deres straf. Det havde hun ret i.

Men det er vores opgave. Ingen andres.

Sikke en pris at betale.

Det var de døde, som betalte den, ikke hende.

Men sikke et frygteligt ansvar. Magten over liv og død.

De har magten over skinke og tomat.

Jeg ved ikke, hvad det blev i dag.

Sig til, hvis det ikke angår mig, men er alt i orden?

Med mrs Thursday?

Hvis Joan kommer hjem, bliver alt godt igen.

Hun savner hende bare.

Det gør vi alle.

Tror du, at hun kommer hjem?

...på Jorden, således også i himlen.

Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld-

-som også vi forlader vores skyldnere.

Led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde-

-thi Dit er riget, magten og æren-

-i evighed. Amen.

DØDEN

Danske tekster: Iyuno-SDI Group

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.