All language subtitles for Cold.Meat.2023.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-BANDOLEROS.da

Min mor sagde altid, mennesker er i stand
til at begå det bedste og det værste.

Hun tog fejl.
Nogle er bare i stand til det værste.

Den oprindelige befolkning har
en legende om dem.

En legende lige så gammel
som bjergene i området.

De siger, at der i tider med hungersnød
kommer en ond ånd ud af skoven

for at besætte dem,
der har spist deres venners kød.

Den viser sig først i deres drømme,
men det er allerede for sent for dem.

De er fortabte,
dømt til at blive som den.

En vandrende sjæl,
der leder efter menneskekød.

Altid sulten, aldrig tilfreds.

Klokken er 22.31.

Vores tophistorie lige nu er vejret,
der er skræmmende og dødsensfarligt.

Temperaturen er minus 30,
men føles som minus 45.

Uanset om du har været god eller slem, er
forfrysninger og hypotermi på din liste.

Det ser ud, som om det fortsætter til
fredag, så måske kommer julemanden ikke.

Mere om det klokken 22.41.

CAFÉ

- Mere kaffe, John?
- Helt sikkert.

- Smager det ikke godt?
- Maven blev mæt før øjnene.

- Jeg passer på min vægt. Jeg er på kur.
- Okay?

Du har brug for energi i kulden.

Skal du køre den sneplov
som din far, så skal du spise op.

Jeg vil ikke køre sneplov.

- Hvad vil du så lave?
- Noget med videospil, tror jeg.

- Videospil. De unger.
- Jeg sørger for, at du får det med.

- Hvad er der galt med videospil?
- Det forsørger ikke en familie.

- Billy. Pak det her til at tage med hjem.
- Selvfølgelig.

Bagefter kan du gå.

13 UBESVAREDE OPKALD
VINCE: TAG DEN FORBANDEDE TELEFON!

Hyggeligt som altid. Vi ses efter stormen.

- Tak, Ana.
- Pas på. Der er glat derude.

- Hvad vil du have?
- Jeg kunne slå ihjel for en kop kaffe.

- Det fikser jeg.
- En rød bøf med kartofler ville være godt.

Kokken er taget hjem på grund af uvejret.
Vi har en verdensberømt kirsebærtærte.

- Verdensberømt?
- Nogles verdner er mindre end andres

Hvis jeg kan få en kaffe til at tage med
og et stykke tærte, så er jeg glad.

Okay.

- Værsgo.
- Tak.

Pas på. Kaffen er varm.

Der er sukker der.

Tak.

Fandens også.

Ana!

Din dumme kælling!

Vi har lukket.

- Hvorfor tager du ikke telefonen?
- Jeg vil ikke høre, hvad du vil sige.

Forsvind, inden jeg ringer til politiet.

- Jeg vil se min datter.
- Vores datter.

- Hun vil ikke se dig. Hun hader dig.
- Ja, fordi du taler dårligt om mig.

Nej. På grund af det her.

Det her er den person,
hun ser: en fuld idiot.

Du og den der dommer
kan ikke forhindre mig i at se hende.

Hører du, hvad jeg siger?

Gør du noget dumt,
så ryger du i fængsel igen.

- Skrid med dig!
- Jeg er ikke færdig med at snakke med dig.

Bare du var.

Undskyld, hvad?

Sig det igen.

Kom så, makker.

Sig det igen.

Spis den!

- Vince, vær sød...
- Hold kæft!

Spis den.

Jeg er med. Du er vred.

Jeg hørte, at du ikke må se din datter.

Sikkert på grund af dit store
forbrug af sprut og dit stofmisbrug.

Det forklarer også,
hvor let du tog fat i Ana.

- I kender hinanden. Du boller hende.
- Jeg er bare en kunde.

Hun har et navneskilt.

Hør her. Var det Vincent?

Du har to muligheder.

Første mulighed: Der er ingen
kameraer her, men Ana og jeg er her.

Hvis du rører én af os
med den mindste smule aggression igen,

kan vi begge bevidne, at det var dig.

Så får du aldrig lov til
at se din datter igen.

Mulighed to er en meget bedre valg.

Du går lige nu.

Du indser, at du har en chance for
at vågne ædru op i morgen

og begynde at være den far,
din datter fortjener.

Med tiden og lidt
eller rettere megen tid på afvænning,

kan du overbevise det røvhul til dommer
om, at du fortjener at se din datter.

Du har kun to muligheder.

Så spørgsmålet her er:
Hvor højt elsker du din datter, Vincent?

Heldigt, at jeg er i godt humør.

Vi ses igen.

Vince...

Jeg lover, vi taler sammen,
når du er blevet ædru.

- Det må du undskylde.
- Det gør ikke noget.

Okay. Tak.

Han har ikke altid været sådan.
Han var et godt menneske, da vi blev gift.

Det er svært at tro.

Han blev fyret og begyndte at drikke.

Eller måske var det omvendt.

Uanset hvad...

Det er bare blevet værre.

Man siger, at man først lærer en person
at kende, når han bliver ens fjende.

- Er du gift?
- Ja.

- Jeg hedder David.
- Ana.

- Du vil nok ikke spise den der.
- Den berømte kirsebærtærte?

Ja.

Hvordan vil du have din bøf?

Rød.

Hej. Kagerne og 20 dollars på stander 2.

Og 20, nej 40 Holmes Menthol.

Det bliver 54 dollars.

Jeg mangler et par dollars. Fjern kagerne.

- Vi tager kreditkort.
- Det har min kone. Det er aldrig godt.

Fandens også.

- Vil du have noget?
- Hvordan kan du æde det lort?

Jeg kompenserer,
efter jeg holdt op med at ryge.

- Betjent?
- Du skal få det der lavet ordentligt.

Jeg ved det. Jeg får det fikset,
så snart jeg finder et værksted.

Kør forsigtigt.

For helvede!

Fandens!

Kom nu.

For helvede!

SØGER EFTER NETVÆRK...

Bliv der.

Rolig, eller du dør.

Jeg burde dræbe dig her og nu.

- Er det min hue?
- Hold kæft.

Jeg har nogle spørgsmål.

Svar på dem, så lader jeg dig måske leve
længe nok til, at politiet kan hente dig.

Hvor er vi?

Aner det ikke.

Jeg fór vild i stormen.
Et sted i Black Mountains.

- Hvor er min telefon?
- Smidt et sted.

- Og din?
- I min lomme.

- Løsner du tapen lidt, kan jeg finde den.
- Ligner jeg en idiot?

Det der er dejligt,
men den er i inderlommen.

Hvis du snyder mig...

- Kode?
- Der er ingen dækning.

Fire-fem-fem-seks.

Fandens også.

Det er noget lort, ikke? Man skal ikke
stole på dækningskortet i reklamerne.

Det er overraskende, at kulden
ikke dræbte dig. Du er en sej én.

Mor må have fundet ud af, at jeg er væk.
Hun har sikkert ringet til politiet.

Hun tror sikkert, du og Vince prøver
at lappe jeres forhold sammen.

- Hvad?
- Jeg sendte en besked fra din telefon.

Med din finger.

Dit røvhul! Havde du planlagt det her
på forhånd?

Næsten.

Har du for vane at kidnappe
kvinder og lægge dem i bagagerummet?

Svar mig!

Jeg ved ikke, hvad der skete.
Jeg har aldrig gjort sådan noget før.

Når man kører rundt med en jagtkniv,
gaffertape og en flaske kloroform,

så virker man forberedt.

Almindelig misforståelse.
Alle tænker kloroform.

Folk ser film, læser bøger
og tror, man skal bruge kloroform.

Med folk mener du mordere som dig selv.

Lige nu er jeg bare kidnapper.
Jeg har ikke myrdet dig endnu.

- Hold op med det. Jeg rørte dig knap nok.
- Det er mit ben.

- Hvad er der galt med det?
- Det er smadret.

Brækket. Knoglen stikker ud.

- Gør det ondt?
- Hvad fanden tror du?

Godt. Jeg håber, det bliver værre.

Du forventede nok ikke,
at dét her blev brugt mod dig?

Jeg må indrømme, at det er effektivt.
Hvad er der?

Vil du høre min forretningshemmelighed?

Der er flere alternativer. Alt fra
desfluran, sevofluran til isofluran.

Min opskrift slutter med "fluran",
hvis det er til nogen hjælp.

- Fortæl det ikke til nogen.
- Politiet vil sikkert vide det.

- Jeg har prøvet kloroform.
- Jeg troede, det var nyt for dig.

Med kloroform kan det tage op til
fem minutter, før går ud som et lys.

Ved du, hvor længe det er?

I de fem minutter... sparker de,

slår og griber fat i dig.
De hiver dig i håret.

Du kan ikke styre, hvor meget de indånder,
fordi det afhænger af deres vejrtrækning.

Hvis de er i panik og trækker vejret dybt
og hurtigt, ved du så, hvad der sker?

Så dør de på stedet, i dine arme.

Det er ikke sjovt.

Så ingen kloroform.
Jeg kan lide at have kontrol.

Det har du ikke længere, dit røvhul.

- Du skal turde bruge kniven.
- Frist mig ikke.

- Jeg er i det mindste fri.
- Fri? Er du?

Du kan vælge mellem at dø langsomt herinde
eller hurtigt derude.

Det er din frihed.

Så fortæl mig lige,
hvorfor er du stadig herinde?

Javel. Du har allerede forsøgt.

Jeg forestiller mig, at du slipper ud
af bagagerummet og indser,

at du ingen steder kan komme.
Kun ind i bilen igen. Det er jo brutalt.

Det er sjovt,
at du bytter et bur ud med et andet.

- Men nu er hajen sammen med dig i buret.
- En haj uden tænder.

Hvad så nu?

- Hvad vil du gøre med mig, Annie Wilkes?
- Du rager mig.

Når stormen stilner af, tager jeg chancen.

Held og lykke.

Hvor langt tror du, du kommer i det vejr?
Mere end 500 meter?

Der er minus 20 grader derude.

- Jeg klarer det.
- Nej, det gør du ikke.

Jeg døde næsten i løbet af ti minutter.

Du er ikke klædt på til det,
selv med min hue og mine vanter.

Mange faktorer kan holde dig
i live i en storm.

Kroppen arbejder hårdt for at beskytte
det vigtige: hovedet og organerne.

Resten er den ligeglad med.

Jeg har i sinde at gå herfra med alt,
jeg har, intakt.

Der er dog mange faktorer,
der kan forcere hypotermi.

Kropsfedt, alder, alkoholindtag,
skader, beklager,

og hvis man er våd.

Dit tøj er gennemblødt.
Det fryser hurtigt til is.

Jeg tror ikke, du overlever.

Ser man det. En servitrice
med en kandidatgrad i medicin.

Ikke nødvendigt. Jeg voksede op i kulden.

Du har størst chance for at overleve her.

Det klogeste valg
under de her omstændigheder.

- Stol på mig.
- Stol på dig?

Hør her.

- Vi kom skævt ind på hinanden.
- Der er intet vi, røvhul.

Uanset hvad sidder vi
i samme lort til halsen.

Ikke ret længe.
Ved du, hvad jeg gør, før jeg går?

Jeg sikrer mig,
at du er tapet godt fast til det sæde.

Så lader jeg bildørene stå åbne.

Med lidt held finder vi
din dybfrosne krop, når vinteren er ovre.

Med mindre de vilde dyr
har taget sig godt af dig.

- Hvor længe var jeg bevidstløs?
- For kort tid.

Hør... Hvis du vil overleve, skal vi spare
på brændstoffet og batteriet.

Vi bør kun bruge varmen
et par minutter hver dag.

- Jeg bliver her ikke ret længe.
- Du ved ikke hvor længe.

Vi kan overleve uden mad,
men vi dør af kulde på et par timer.

Hypotermi, du ved?

Sluk.

Sluk!

Bevæger du dig...

- Du er jo ikke herfra.
- Jeg kan lide at rejse.

David Herman Peterson. Sikke et navn.

Er det dit rigtige navn?

Det er lige meget.
Du er bare et forstyrret røvhul.

Er det okay, at jeg kalder dig det?
Et forstyrret røvhul?

- Ingen ved vist, hvem du virkelig er.
- Jeg er en genert fyr.

- Du har heller ikke et barn, vel?
- Du er en klog pige.

Ella må have fået det fra dig.
Det er ikke fra Vince.

- Hvorfra kender du min datters navn?
- Jeg ved meget om dig, Ana.

- Du ved ikke en skid om mig.
- Jeg ved mere end nok.

Nævn aldrig min datters navn igen.

De sæder er dyre. Det skal du betale for.

Hvad?

Tapen skærer sig ind i mine håndled.

Bare rolig.
Snart mærker du ikke dine hænder.

Hvorfor lod du mig leve?

Jeg har udtænkt min egen teori.

Vil du høre den?

Storhedsvanvid. Du blev sløset.

- Jeg sløser aldrig.
- Du er stadig overmodig.

Du burde have dræbt mig,
da du stadig kunne.

Hvis jeg bare ville dræbe dig,
var du død.

Du havde andre planer.

Dit syge røvhul.

Hvorfor dræbte du mig ikke?

- Det var så let, da jeg var bevidstløs.
- Jeg er ikke som dig.

- Jeg er ikke et monster.
- Ja så?

Under de rette omstændigheder
kan alle være onde. Selv dig.

Forestil dig... Bare forestil dig,

at nogen gør lille Ella ondt.

Nævn aldrig min datters navn igen.

Okay. Okay.

Okay.

Der kan du se.

Det afhænger af omstændighederne.

Første gang er svær.

Men man vænner sig til det med tiden.

Hvem ved?
Måske kan du rent faktisk lide det.

- Jeg kan lære dig nogle ting.
- Hold kæft.

Har du noget at spise?

- Hvorfor griner du?
- Jeg ville købe kager på tanken.

Men jeg ville ikke bruge mit kort.
Det er let at spore.

Jeg havde kun kontanter nok
til benzin og smøger.

Lægen siger, smøgerne bliver min død.

Jeg tager en lur. Det burde du også gøre.

- Jeg har ikke i sinde at sove.
- Det kommer du til.

På grund af kulden.

Det er uundgåeligt.

I så fald...

Nej! Din forbandede kælling!

Et mareridt?

Hvordan ser dine mareridt mon ud?

Mine er, som alle normale menneskers,
fulde af psykopater som dig.

Men dine?

Hvordan er de?

Hvad skræmmer dig?

At blive taget af politiet?

At blive henrettet? Nej?

Måske er de om almindelige mennesker,
lykke, familie?

Alt det, du aldrig vil få.

Der er en flaske et sted.

Brug den. Jeg vil gerne dele den med dig.

Jeg lover ikke at kigge.

Bliv her.

Kælling!

Åbn, for helvede! Åbn døren!

Mine hænder er desværre bundne.

Forbandede kælling!

Hvad fanden?

Jeg slår dig ihjel!

Er du færdig med at snage?

- Hvor længe har du forfulgt mig?
- Længe nok.

Som sagt, så ved jeg meget om dig.

- Hvorfor mig?
- Altid det samme spørgsmål.

Hvad vil du høre?
At du er noget specielt, den eneste ene.

Jeg så en mulighed.

Du er single og bor alene med dit barn.

Ingen venner, kun din mors familie.

Bare endnu en indvandrer,
som ingen rigtigt bryder sig om.

Det var enkelt. Men så er der Vince.

Han indgik ikke i planen.
Han ødelagde næsten alt.

Er det sådan du gør?

Du redder kvinder i nød,
og så kidnapper du dem.

Gjorde du sådan med Ashley Mitchell?

- Hvem?
- Ashley Mitchell! Hende her!

Hvor mange kvinder har du dræbt?

- Jeg har aldrig talt efter.
- Selvfølgelig har du det.

Det gør psykopater som dig.

Det er derfor, du har alle de her id-kort.

Hvor mange?

Det er svært at svare på.

Jeg opdagede bagefter,
at én af dem var gravid.

Tæller det som to?

Så var der en sød brunette,
som jeg virkelig syntes om.

Hun lignede dig lidt.

Men hun talte meget mindre.

Hvad hed hun nu? Maria... Mia?

Hun blev kvalt af sit eget opkast,
da hun havde min knebel i munden...

Er det mord eller en ulykke?

- Åh gud...
- Du spurgte selv.

De kvinder døde, fordi de var på det
forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Fordi de mødte en psykopat.

Du skal høre navnene
på alle disse kvinder.

Amanda Walker!

Maddie Parker!

Elizabeth Guzman!

Se på dem! Åbn øjnene!

Cassie Beckerman. Se på hende, dit røvhul!

Ja, Cassie.

Ja.

Hende husker jeg.

Hun var min første.

Man glemmer aldrig sin første.

Det blev så rodet. Jeg gjorde alt forkert.

Jeg var ikke bevidst på jagt den dag.

Jeg ville bare samle kvinder op
og sætte dem af. Det var en test.

Jeg lærte meget om kvinders psyke
på det tidspunkt.

Nogle kvinder var altid mistænksomme.

De ser en fyr alene i sin bil.

Det skulle ændres, så de fik lyst til
at hoppe ind i bilen. Det var et spil.

Hver gang testede jeg mig selv for at se,
hvor langt jeg kunne gå.

Jeg ville ikke fanges,

men jeg kørte rundt i timevis,
og så pludselig

havde jeg heldet med mig.

- Hej.
- Hej.

- Jeg skal til Lakeside.
- Jeg skal desværre til Colombia Falls.

Jeg sagde ikke, at jeg skulle til
Lakeside. Tilbød intet direkte.

Det ville være for åbenlyst.
Alt for ivrig.

Jeg mener...

Jeg kan tage dig nærmere Lakeside,
hvis det hjælper.

Jeg så på mit ur for at signalere:
"Kan jeg virkelig nå det her?"

Du aner ikke, hvor effektivt det er.

Hendes mor må have sagt, at hun
ikke må stige ind i en fremmed mands bil.

Da hun så på mig,
kunne man se, at hun tænkte:

"Han er en nørd.
Han gør ikke en flue fortræd."

- Okay.
- Og så...

- Tak skal du have.
- Ja.

Hun satte sig ind.

Hun skulle have fulgt sin mavefornemmelse.

Hun havde flotte brune øjne,

langt hår og hoppende bryster,
der drev mig til vanvid.

- Kan du lide musik?
- Ja, det kan jeg.

- Find det, du har lyst til.
- Okay.

Lad os se, om der er noget.

Jeg elsker den her. Det gør jeg virkelig.

Hun grinede af ting, jeg sagde,
som jeg ikke selv syntes, var sjove.

Hun troede, hun var i kontrol.

- Skal du besøge din kæreste?
- Nej. Jeg har ingen kæreste.

Jeg skal besøge nogle venner.

Hun begyndte at spille det spil,
som mænd og kvinder spiller.

Jeg havde det her begær.

Det var en voldsom følelse,
der åd mig op indefra.

Du missede afkørslen.
Det er den forkerte vej.

Det her går hurtigere.
Jeg kender den her vej godt.

Okay.

Hun vidste, der var noget galt.

Bare stop her, så hopper jeg ud.

- Jeg kan køre videre med en anden.
- Bare rolig. Det er helt i orden.

Okay. Stop, så jeg kan komme ud.

Sæt mig af her.

Jeg forsøgte at købe noget tid,
men nu var hun helt hysterisk.

Slip mig ud nu,
eller jeg ringer til politiet.

- Du behøver...
- Hvad fejler du? Sæt mig af!

Jeg forsøgte at få hende
til at tie stille, men hun blev ved.

Åbn døren!

Det slog klik.

Lås døren op!

Jeg fuckede op.

Så er det nok!

Så er det nok!

Så er det nok!

Pludselig stod jeg bare der, og jeg...

Jeg kunne ikke tro,
at jeg havde gjort det.

Jeg gjorde det.

Hun døde ikke straks,
som jeg havde forestillet mig.

Som på film.

Sådan er det ikke.

Når man stikker nogen med en kniv,
forbløder de langsomt, blodtrykket falder.

Man skal stikke dem igen og igen.

Det tager tid.

Jeg kunne have stukket hende i hjertet,
men...

Jeg kunne ikke få mig selv til
at skade brysterne.

Jeg skar halsen over på hende.

Jeg dumpede resterne af hende under en
bunke træ. Hun blev fundet to dage senere.

Strisserne var overalt.
Det var i lokalnyhederne.

Cassie var en dommers datter.

Så forbandet dumt.

Jeg gemte mig i flere uger,
mens det hele døde ud.

Hun fik mig til at ændre spillet.

Derfra blev jeg meget forsigtig.

Den næste var indvandrer.

Cassie var stadig i nyhederne,
men den her indvandrerkvinde...

Ikke et ord.

Der var ingen interesse i at finde ham,
der myrdede en fattig kvinde,

rakkerpak eller en indvandrer.

Det er ret belejligt for nogle.

En helt ny verden åbnede sig for mig.

Jeg har dårlige nyheder til dig.

Dit held stopper her.

Næste gang du taler om dine ofre,
er på vejen til dødsgangen.

Jeg har ondt af dig.

- Skrid ad helvede til.
- Dit liv må være elendigt.

Ingen venner, ingen kone.
Ingen at tale med eller betro sig til.

- Ja, du og jeg er så ens.
- Vi har intet til fælles. Intet.

Hvordan blev du sådan, som du er?

Hvorfor er du så bange for kvinder?
Det er vel dét, det handler om?

Du er rædselsslagen for kvinder.

- Kan du ikke få jern på?
- Hold nu op!

Griner de af dig? Sig det. Hvad er det?

- Er det din mor?
- Nævn ikke min mor, din lille luder!

Ja så! Mors lille morder har et ømt punkt.

Hvad mente du med "resterne af hende"?

- Dine spørgsmål stopper aldrig.
- Hvad gjorde du med dem?

De var jo allerede døde.

Verden bliver et bedre sted,
når du får dødssprøjten.

Der var noget
mellem dig og mig i går på caféen.

Der var en gnist. Jeg så det.

- Kom nu. Indrøm det.
- Drøm videre. Det er alt, du har tilbage.

Da jeg reddede dig fra din mand,
blev du tændt.

Du blev tændt.
Det er okay at indrømme det.

- Du har vrangforestillinger.
- Ja så?

Jeg tænder på søde fyre, ikke psykopater.

Hvorfor giftede du dig med Vince?
Han er voldelig, ikke sød.

- Han drak og var deprimeret.
- Det er bare undskyldninger.

Hvad med fyren før Vince?
Var han også voldelig?

Slog han dig og gav dig blomster, som
din brækkede næse ikke kunne dufte?

Undskyldte du også ham?

Drikkeri, depression, arbejdsløshed. Bang!
"Undskyld, blomster."

Drikkeri, depression, arbejdsløshed. Bang!
"Undskyld, blomster."

Drikkeri, depression, arbejdsløshed. Bang!
"Undskyld, blomster."

Jeg er træt af at høre på dig.

Den er vist væk nu.

Hvad?

Hvad?

Tænd motoren?

Hvad var det?

Det ved jeg ikke.

- Den blev nok lokket til af dit pis.
- Eller dit blod.

- Tænd for varmen.
- Vi skulle jo spare på benzinen.

- Bare et par minutter.
- Nej.

Jeg fryser ihjel!

Du skulle ikke have tvunget mig
til at smadre ruden.

Et kvarter, ikke længere.

Jeg skal på wc.

- Jeg mener det.
- Optimist.

Hjælp mig i det mindste.

Tving mig ikke til at tisse i bukserne.

Jeg slipper dig ikke fri.

Der kan du se.
Jeg sagde, at du kunne være ond.

Det vil holde dig varm et stykke tid.

Hvad er der nu?

Mit ben.

- Huden er blevet sort.
- Fandens også.

Hvis stormen fortsætter sådan her,
mister jeg det.

Hvis stormen fortsætter sådan her,
er det dit mindste problem.

Det ser ud til,
at vi er midt i et reservat.

Har du hørt om
den oprindelige befolknings legende?

Den handler om en ånd i skoven,
der jager mennesker som dig.

Mennesker, der har begået
de værste ugerninger.

Mennesker, der ikke længere opfører
sig som civiliserede mennesker.

De siger, at den først viser sig i drømme.

Og når tiden er inde,
kommer den for at tage dem.

Så bliver de den.

En sjæl dømt til at vandre rundt i skoven.

Tror du på det lort?

Den oprindelige befolkning gør.

- Fandens også.
- Hvad?

Batteriet døde.

Nej! For helvede da også!

For fanden!

Vi er fortabte.

Glem ikke, jeg har en kniv.

Hvis vi falder i søvn nu,
vågner vi ikke mere.

Det sker ikke. Stormen vil stilne af.

Jeg forsøger at huske sidste gang,
en kvinde rørte ved mig.

Jeg mener, ønskede at røre ved mig.

Jeg rører dig ikke. Jeg tager din
kropsvarme for at holde mig i live.

- Bare jeg var et bedre menneske.
- Lidt sent at få skyldfølelser.

Jeg forventer ikke,
du har medlidenhed med mig.

Men jeg har haft et hårdt liv.
Min far.

Det dumme svin...

Han skred, da jeg var ni.

Jeg så ham aldrig igen.

Min mor drak allerede før det.

Én af de to ting de havde til fælles.

Den anden var mig.

Da han skred,

drak hun bare.

Hun var meget mere voldelig end min far.

Efter han forlod os,

blev jeg bange og tissede i sengen.

Når hun fandt ud af det,

fik jeg bank.

Jeg tissede i sengen hver nat,

og hun bankede mig hver nat.

Jeg voksede op på et børnehjem.

Da jeg var ni, var jeg heldig.

Jeg blev adopteret af et sødt par.

Moren var kærlig,
og faren gav mig opmærksomhed.

Men snart...

...blev opmærksomheden mere,
end jeg ønskede.

Mere end noget barn ønsker.

Alt skete i stilhed.

Indtil jeg var 15.

Så begyndte jeg lave ballade.
Lyder det bekendt?

Til sidst fortalte jeg sandheden,
og min far kom i fængsel.

Senere kom drikkeriet, narkoen, volden.

Og fængslet.

Så blev jeg mor.

Jeg har givet Ella kærlighed og omsorg.

Også selv om livet ikke har været
god ved mig.

Og sandheden er,

at du leder efter undskyldninger,
men du har ingen.

De vil ikke bringe de liv,
du tog, tilbage.

Det har ingenting at gøre med din mor.

Det betyder ingenting nu.

Om et par timer er vi frosset ihjel.

Det løser alt.

Der er en fordel ved kulden,

som jeg ikke forventede.

Jeg kan ikke føle smerten i mit ben mere.

Der er én ting mere,
der virkelig overrasker mig.

Hvad?

- Kulden gør alt så skrøbeligt.
- Ja.

Også den her tape.

Du skulle havde dræbt mig i stedet for at
plapre som min møgkælling af en mor.

Jeg slog hende ihjel for ti år siden.

Jeg rev hendes hals ud,
så hun holdt kæft.

Jeg vil gøre noget helt specielt med dig.

Vi er jo venner nu.

Jeg vil virkelig nyde
øjeblikket med en ven.

Og når jeg kommer væk herfra,

så vil jeg som det første lege
med lille Ella.

Jeg falder ikke i søvn,
jeg falder ikke i søvn.

Det lover jeg.

Jeg falder ikke i søvn.

Jeg falder ikke i søvn.

Det lover jeg.

Det lover jeg.

Jeg falder ikke i søvn.

Åh, for helvede!

Tekster af: www.junefirst.tv.