All language subtitles for years.of.living.dangerously.s02e05.1080p.web.h264-cbfm_track3_[dan]

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American) Download
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

WASHINGTON, D.C.

Valget i 2016 overgik fiktionen.

Det, jeg bed mærke i, var,

hvad republikanske kandidater sagde om klimaforandringer.

Klimaforandringer er ikke videnskab, men religion.

Vi skal ikke ødelægge økonomien

fordi venstrefløjen har fået en skør idé.

Global opvarmning er ikke vores største problem. Tro mig.

Nok er jeg ikke selv politiker,

men jeg har spillet en på TV.

I syv sæsoner af West Wing

spillede jeg en fiktiv præsidents fiktive rådgiver,

som stod over for tidens største udfordringer.

Den bygning kunne give navn til en skandale.

I virkeligheden er jeg afhængig af politik.

Og vor tids vigtigste politiske emne

er klimaforandringer.

Jeg er tilbage i Washington

for at overbevise Republikanerne om, at de skal tage affære.

Det er nødvendigt.

De har ikke stillet klimalovforslag i seks år.

Hej, det er Bradley Whitford.

Har senatoren tid til et møde i dag?

Jeg er i Washington for at snakke om klimaforandringer.

Hallo?

Hallo?

Motorvejen.

Det føles ikke just som frihed.

Jeg er fanget i min bil, hver gang jeg går ud ad døren.

Min mor kørte dragrace.

Hun lærte mig at elske biler...

når de bevæger sig.

Det plejede at være sjovt at køre.

Nu er det bare forurenende fartøjer,

vejvrede

og en frygtelig spild af tid.

Hallo?

Jeg er begyndt at få dårlig samvittighed.

Udstødningen fra min bil

er en af de væsentligste årsager til klimaforandringerne.

Jeg har to piger, og jeg er bekymret for deres fremtid.

Derfor skal jeg mødes med en, der har dristige forslag til,

hvordan vi bremser co2-forureningen, der ødelægger planeten.

Hvis jeg da nogensinde kommer frem.

Jeg vil prøve at overbevise Republikanerne

om at ændre holdning til klimaforandringer.

Men hvor skal jeg starte?

Det viser sig, at jeg kan oplæres i det.

Vi skal lave en øvelse.

Jeg er et kongresmedlem og siger, at planeten ikke opvarmes,

og du siger, at jeg ignorerer videnskaben

og kommer så med et bedre svar.

Jeg vil gerne vide,

hvorfor vi skal smadre økonomien, når videnskaben er uafklaret...

Med al respekt er videnskaben afklaret.

Der er konsensus om 97% af den fagfællebedømte videnskab.

Videnskaben er aldrig bare fastlagt...

Sådan er I klimafanatikere.

Lad os sige, at 97 læger siger, at dit barn er sygt.

"Vi ved, hvad barnet fejler, og her er, hvad du skal gøre."

Tre læger siger: "Han skal nok klare sig."

De bliver betalt for at forske.

Du er et dårligt kongresmedlem og en dårlig far.

Jeg kan godt se, hvordan det er tilfredsstillende

på reptilhjerneniveau,

men det gavner ikke samtalen fremadrettet.

Er det, du ønsker dig, lidt personlig tilfredsstillelse

hvor du kan sige: "Hvad sagde jeg?",

eller vil vi opnå noget?

Hvordan overbeviser man nemmest en skeptisk republikaner?

Konservative ser verden igennem renhed og hellighed.

Tænk over deres verdensbillede.

Markedsstyret, frihed...

-"Markedsstyret" lyder godt. -Det er et godt ord.

Jeg vil give dig...

Nu har jeg mine replikker, så nu skal de afprøves

på to republikanere.

Først gælder det kongresmedlem Marsha Blackburn.

Bradley har en aftale med kongreskvinden.

Hun er viceformand for handel- og energikomiteen.

-Tak, fordi du tog dig tid. -Naturligvis.

Det ville være et kup,

hvis jeg kunne få hendes støtte til klimakampen.

Klimaforandringer er noget, jeg er bekymret for.

-Jeg har tre børn. -Naturligvis.

Bekymrer klimaforandringerne dig?

Vi vil alle have ren luft og rent vand.

Jorden skal være rask.

Men når det gælder global opvarmning,

er videnskaben stadig uafklaret, og det vides ikke,

om det er cyklisk,

eller om det skyldes mennesker.

Der er videnskabsfolk på begge sider af emnet.

-På begge sider? -Korrekt.

Jeg er ikke gået med på cirkusset omkring global opvarmning.

En professor fra Sverige

har forsket i det i årevis,

og han mener ikke, at havene stiger overhovedet.

Jeg prøver at findes fælles fodslag.

Ville du være åben over for en markedsstyret løsning?

Vi mener ikke, at vi skal indføre kontroller og skatter

for at ændre vores levevis.

-USA bør ikke bære byrden. -Vi mister vores frihed.

Ifølge flere rapporter, er jorden ikke blevet varmere.

Den er blevet koldere.

-"Havene stiger". -Javel.

Jeg glæder mig til at møde en af verdens førende forskere på området:

Doktor Jeffery Greenblatt.

Han er ekspert i transport.

Hvad er det her? Det ser fantastisk ud.

Han mener, at vi står over den største revolution i motortransport,

siden bilen udkonkurrerede hesten.

Lad mig først vise dig

konceptet ved en selvkørende elektrisk bil.

På skærmen ser du folk i biler, som ikke styrer.

En taler i telefon. Der er ikke engang rat.

Den her person sover.

Fremtiden er afslappet.

Biler kører i begge retninger over krydset.

Jeg er allerede nervøs.

Algoritmen kontrollerer kørslen, så det er ufarligt.

Og de kører i et miljø, som er billigere og mindre forurenende.

Her er en, der ringer på sin telefon.

En bil bliver opladet med solenergi i en flådekapsel.

Så kører den hen til personen.

Han stiger ind og kører af sted.

Det er nærmest uvirkeligt.

Hvis Jeff har ret, behøver ingen eje en bil.

Vi bestiller selvkørende elbiler fra delebilsordninger som Uber og Lyft.

De får strøm fra solen,

og de kommunikerer med hinanden,

og der er mindre trafik og forurening.

Hvornår bliver det virkelighed?

Selv hvis der også er lidt menneskelig styring.

I løbet af de næste par år.

Vi skal sænke vores udledninger næsten fuldstændig

ved midten af århundredet

for at undgå alvorlige klimakonsekvenser.

Men Jeff frygter, at vi kører i den helt forkerte retning,

hvis vi ikke tager elbilerne til os

i denne nye selvkørende verden.

Det her ligner mere en dystopi.

Gråt.

Der er meget smog.

Der er trafikpropper.

Der er mange forbrændingsmotorer.

Mere trængsel og mere forurening.

En vigtig forandring, der skal ske samtidig

med automatisering og delebiler,

er elektriske fartøjer.

Ellers kan vi hurtigt stå i denne situation.

I Jeffs førerløse utopia med elektriske delebiler,

kan vi bremse klimaforandringerne, før det er for sent.

Men er vi på rette spor?

Først må jeg se, om jeg stoler på, at bilen kan køre selv.

Jeg er bekymret over, hvad jeg hørte i Washington.

To kongresmedlemmer benægtede, at jorden bliver varmere,

og at vandstanden stiger i havene, når videnskaben siger det modsatte.

Jeg er i det sydlige Florida for at få syn for sagen.

Jeg har to forskere med mig, Mike Barry og Michael Savarese,

som har bemærket dramatiske forandringer.

Hvad sker der her?

For ti år siden begyndte jeg at se, at erosionshastigheden

var markant, og at det var forbundet med havstigningen.

Hvad er konsekvensen, hvis vi mister alle klipperevsøerne?

De er barrieren mod uvejrsenergien.

Fjerner man de øer, er den indre del af kysten pludselig mere sårbar.

Som geolog ser jeg det som et vendepunkt.

Okay. Held og lykke.

Mike Barry går med mig ud til der, hvor kanten af øen plejede at være

for mindre end ti år siden.

Hold da op.

Vil vi længere tilbage i tiden, ville vi drukne.

Ved slutningen af århundredet, vil øerne her være væk.

Barry og Savarese fører mig længere ind i landet.

Når græsset dør, dør jorden nedenunder også.

Den kan ikke understøtte vegetation.

På få år er højden på marsklandet faldet,

hvormed et rundt hul blev dannet.

De runde huller ser man overalt.

Kan de fortsat vokse og uddybes?

Min store bekymring er, at marsklandet forsvinder fuldstændig

og bliver til åbent vand.

Og jo mere åbent vand man har,

jo mindre kan det beskytte.

Barry viser mig et andet sted,

hvor vegetationen dør.

En spøgelsesskov af sort mangrove.

Det ligner en død zone.

Er det her fremtiden?

Bare de sidste ti år har der været en dramatisk stigning

i de døde zoner i de omkringliggende områder.

Og som havstigningen gradvist stiger,

vil nogle af de andre mangrover dø ligesom her.

Hvis jeg repræsenterede jer i Washington,

og jeg benægtede, at der er klimaforandringer,

hvad ville I så sige til mig?

Det er faktisk ret latterligt.

Der er ingen tvivl om det.

Hvis vi fortsætter som nu,

bliver det uendeligt meget værre end en død zone i en mangroveskov.

Det var nedslående at se modviljen i Washington.

Men nu jeg har set konsekvenserne med egne øjne,

er jeg endnu mere opsat på at overbevise nogle kongresmedlemmer.

Jeg må tilbage og prøve igen.

Jeg fik lyst til selv at prøve en af de futuristiske selvkørende biler.

Delphi Labs er markedsførende inden for den teknologi.

Ingeniøren Gerry O'Brien og AV-eksperten Annie Leann

tager mig med på en testkørsel.

Men jeg må indrømme, at jeg er rædselsslagen for robotter.

Jeg har hørt om mulighederne for en automatiseret fremtid,

og hvordan det kunne gavne miljøet.

Derfor sidder jeg her i en selvkørende bil,

hvilket er lidt skørt.

Det er mere end bare lidt skørt.

Jeg er lidt nervøs.

Skal vi køre?

I kapløbet om at levere de første selvkørende biler

er der sket uheld, så er det mon sikkert?

Det finder jeg ud af.

Ingeniøren Matt kører med,

i tilfælde af at han skal overtage.

Af sikkerhedsgrunde må han ikke sige noget.

Hvor er du fra?

Der har jeg aldrig været.

Er The Mets dit yndlingsbaseballhold?

Det her er akavet.

Det var skæbnen, at vi skulle være venner.

Jeg kan tænde ild ved tankens kraft.

Delphi Drive tilgængeligt.

-Nu kører du automatisk. -Er det lige sket?

Nu er systemet aktiveret.

Er du...

Han har ikke fødderne på pedalerne.

Lige nu kontrollerer bilen bremsen og styringen.

Den er 100% selvkørende.

Du gør det ikke ved tankens kraft?

Det er kun bilen lige nu?

Ja, bilen kører sig selv via computeren.

Utroligt.

Bilen har seks lidarer og ti radarer.

Den kigger rundt for at se forhindringerne.

Bilen styrer efter vejstriberne med kameraet.

-Den så lige trafiklyset? -Ja.

-Den så, at det blev grønt? -Ja.

-Det er utroligt. -Den valgte at dreje.

Hold da op.

-Et fint, jævnt sving. -vildt.

Den registrerer mange ting på én gang.

Hvordan bearbejder den alt det data på én gang?

Sensorerne arbejder tusinder af gange hurtigere

end et menneske.

Det er da skræmmende.

Jeg føler mig meget nøgen.

Teknologien er nået utroligt langt.

Bilen er ikke helt automatisk.

Matt må stadig overtage nu og da, men den er tæt på.

Og Annie siger, at selvkørende biler kan redde 30.000 liv om året.

Det er utroligt, hvor hurtigt man vænner sig til teknologien.

Jeg tager det allerede fuldstændig for givet.

Og jeg har taget dig for givet, Matt.

Beklager, min ven.

Jeg værdsætter dig.

Hvad er din yndlingsret?

Peanutbutter og syltetøj som mig?

Jeg vidste det.

Jeg vidste det, Matt.

Ja.

Jeg har nogle flotte billeder fra min sidste rejse.

Det her er min datter. Hun er bare så sød.

Stirrekonkurrence.

Kig på mig, Matt.

Du vinder.

Det føltes overhovedet ikke farligt.

Det lader til, at når det gælder selvkørende biler,

er vi måske på vej mod utopia.

Hvordan får vi mon alle ombord?

Vi kører på motorvejen.

Jeg er tilbage i hovedstaden

for at løse hårdknuden omkring klima.

Heldigvis fandt jeg en, der kan lære mig det.

Ind til for et årti siden

var Jay Butera en succesfuld iværksætter.

Men det opgav han for at blive frivillig

for at overbevise republikanere om klimapolitik.

Næsten hver uge tager Jay turen

fra sit hjem i Philadelphia til Capitol Hill.

Her står han i spidsen for Citizens' Climate Lobby, CCL.

Mange af gruppens 42.000 medlemmer er i Washington.

De vil presse kongressen til at vedtage det allermest effektive

til at kan begrænse co2-udledningen:

Et lovforslag om en co2-skat.

2017!

Herligt.

-Du må være Jay. -Brad. Godt at se dig.

Hvordan går det. Hvad er det, du laver?

Jeg taler med republikanere i Kongressen

om klimaforandringer.

Så du elsker bare at blive straffet?

Missionen virker af og til umulig.

Men vi gør fremskridt.

Hvor mange republikanere har du kunnet omvende?

Ingen de første ni år.

Det sidste år har 13 republikanere

skrevet under på, at klimaforandringerne er ægte nok,

og at kongressen bør handle.

Det er opmuntrende, men går det for langsomt?

Ja, uret tikker.

Men hvis ikke vi får begge partier med, er vi på den.

Velkommen til mit kontor.

-Det er her, det sker? -Noget af det.

Ikke for at skabe dårlig stemning, men folk har fået nok.

Det lader til, at Republikanerne

er den største forhindring

i forhold til at tage affære i forhold til klimaforandringer.

Du har ret. Mange republikanere, vi har fået omvendt,

vil sige, at deres parti var problemet.

Det prøver de at ændre.

Hvordan finder du ud af, hvem man skal snakke med?

Jeg opfandt en teori for flere år siden:

Det vil starte i Florida.

Kystdistrikterne i Florida

repræsenteres primært af republikanere.

Jeg begyndte at fokusere på Carlos Curbelo.

-Curbelo? -Ja.

Det 26. distrikt går fra Miami til Key West.

Det er meget sårbart.

Skulle han overtales?

Det var slet ikke nødvendigt.

Vi prøvede at vise ham, at han skulle opnå støtten

fra distriktets borgmestre

og fra amtskommissærerne og vælgerne.

Så du sikrer dem, at det ikke vil forpurre, at de bliver genvalgt.

Jeg kalder det politisk vilje.

Dagen, hvor han gik med til at skrive under på aftalen,

vil jeg aldrig glemme. Han er en klimahelt.

-Ham vil jeg møde. -Lad os gøre det.

Som nyvalgt republikansk kongresmedlem

må det have krævet mod at snakke om klimaforandringer

og samarbejde med det andet parti.

Det er en skam, at det i politik i dag er modigt at gøre det rigtige.

Men jeg tager imod komplimentet.

Konservative mangler en dagsorden.

Vi har overladt emnet til andre. Det skal ændre sig.

Vi er nødt til at føre an.

Men der er risici forbundet med at tage det standpunkt.

Hvilke politiske risici løber du?

Hvis ikke man tager nogen risici i Kongressen,

spilder man sin egen og landets tid.

Jo længere tid det tager os at tage hånd om det, jo værre bliver det.

Tænk, hvis Kongressen for én gangs skyld var proaktiv.

En konservativ republikaner der viser rygrad på klimafronten.

Hvorfor kan der ikke være flere republikanere som ham?

Så de selvkørende biler kommer snart.

Hvad så med samkørsel?

Bliver firmaer som Lyft og Uber en del af løsningen?

-Hvordan går det? -Godt.

Hvad er chancen for det?

lDu er John Zimmer, præsident i Lyft.

-Nemlig. -Kan du køre?

Jeg har styr på det.

Du lyder ikke særlig selvsikker. Jeg sætter mig ind alligevel.

Okay. Hvor vil du hen?

Det er fint her.

Jeg skal ikke længere. Tak, kammerat.

Jeg prøver at blive klogere på fremtidens biler. Jeg har to børn.

Jeg er bekymret for deres fremtid og co2-udledningen.

Hvor meget tænker Lyft på den slags?

Det er en af grundene til, at vi ville gøre det her.

Konsekvenserne for miljøet

ved at have kun lidt over én person i hver bil er voldsom.

Er førerløse biler et luftkastel?

Det er skam ægte nok. Det er kun sådan,

vi kan fordoble befolkningen i vores byer.

Forestil dig den her oplevelse

uden biler parkeret i byen.

Måske halvt så mange veje,

fordi turene er langt mere effektive.

Prisen bliver så lav, at du kan få et lift hvor som helst

for mindre end fem dollar.

Det er den ultimative form for offentlig transport.

Når det er automatiseret, ser økonomien sådan ud.

Det ligner et af de øjeblikke i historien,

hvor vi enten bevæger os fremad

i den rigtige eller den forkerte retning.

Det er et helt afgørende vendepunkt.

Det ultimative mål er ren brændsel,

og det skal være automatiseret,

og folk skal have mulighed for samkørsel.

Det er en stor fordel.

Det er elbilerne en stor del af.

-Velkommen til Lyft. -Tak.

Jeg skal møde en, der er lige så vild med automatisering

og samkørsel som ham.

Anand Shah fortæller de ansatte i Lyft om,

hvordan firmaet kan se ud om nogle år.

Den eneste grund til, vi tror, at folk ikke tror på automatisering,

er, at vi ikke tror, at folk vil acceptere konceptet med robotkørsel.

Det er på mange måder essensen af Lyft.

Tryk på knappen, og en Lyft-bil kommer

og kører dig til din destination.

Når du er fremme, forsvinder den.

Udover samkørselsfirmaerne

med deres flåder af biler

er den tredje vigtige komponent i det utopiske vejsystem el.

Jeg vil forstå det, når jeg ser det, siger han.

Hvor er de smukke.

Goddag.

Vi er i Pat's Garage.

Vi har talt om selvkørende biler hele dagen.

En automatiseret verden kræver elbiler.

Jeg kan vise dig forskellen herovre.

Hvis man kigger på motoren her,

er det den traditionelle forbrændingsmotor.

Der kan godt være tusinder af forskellige dele.

Den er ekstremt kompleks.

Der er olie, kølervæske

og et udstødningssystem, der kan ruste.

Der er utrolige mængder udledningsudstyr.

Alle de dele er vi vant til.

-Det ser normalt ud. -Det ligner en normal bil.

Herovre kan du se forskellen.

Det her er i bund og grund det hele.

Her er to elmotorer.

Der er et differentiale,

som styrer strømmen, der føres ud til akslerne, der driver hjulene.

Batteriet giver kraft til motorerne.

Det er bare det.

-Der er intet under kølerhjelmen. -Det er vildt.

Det er det, der driver bilen frem.

Jeg antog, at det var nødvendigt.

Og jeg er fra det sydlige Californien, hvor man elsker fart.

Igen kan det ikke sammenlignes.

Det er langt hurtigere.

Hvis man ser det i kontekst af en selvkørende flåde,

er det bare en rationel forretningsbeslutning,

som ikke har noget med social bevidsthed at gøre.

-Hvilken retning skal vi gå i? -El. Der er ingen sammenligning.

Det er langt mere effektivt.

Det der skal vedligeholdes konstant.

Som flådeejer vil man undgå vedligeholdelsesudgifter.

Læg dertil benzinudgifter.

El er billigere end benzin, selvom benzin er billigt i dag.

Det er fremtiden, og den er allerede kommet.

Det er utroligt, du siger det, for det giver dig mindre at arbejde med.

Det er storartet.

Jeg blev involveret i processen for ti år siden.

Det er fascinerende.

Det er fremtiden for transport.

Hold da op.

Elbiler er bare en overlegen teknologi,

der kan spare os penge og redde planeten.

Hvorfor er de biler ikke overalt?

Hvorfor tøver vi?

Hvorfor er der ikke flere republikanere,

der træder i karakter i forhold til klima?

Jeg skal møde den hårdeste kritiker af Republikanerne:

Den demokratiske senator Sheldon Whitehouse.

Jeg vil igen opfordre mine kolleger til at indse

klimaforandringernes barske realiteter.

Næsten hver uge de sidste fire år

har Whitehouse taget ordet i Senatet.

Jeg står her nu for 50. gang... 64...

Jeg fortsætter med det her.

Jeg har ikke tænkt mig at glemme det her emne.

Det er 103. gang i dag.

107. 145.

Hvis det er ubehageligt for mine kolleger,

vil jeg gerne undskylde, men jeg er ligeglad.

Whitehouse holder ikke igen i sin kritik af Republikanerne.

De vil ikke røre ved det.

Han mener, de er jordens sidste konservative parti,

som benægter klimaforandringerne.

Tiden er inde. Det er på høje tid.

Som mange andre bliver jeg skør af situationen.

Det her burde slet ikke være en partipolitisk sag.

Det er det virkelig heller ikke.

Man må se hinsides partiskheden

og se, hvem der trækker i trådene.

Den i sandhed onde historie er,

hvad branchen for fossile brændsler gør.

De har godt fat i magtfulde republikanske senatorer.

Hvis de trækker deres støtte til en republikansk kandidat,

er det en meget alvorlig trussel.

Er der republikanere, der vil gøre det rigtige her?

Mellem 12 og 20 republikanske senatorer

vil gerne skrive under på seriøs klimalovgivning

men føler ikke, de kan.

Når man taler med republikanske senatorer om klimaet,

er det som at tale med fanger om en fangeflugt.

De ser sig rundt, og samtalen går på,

hvordan vi sikkert kommer over hegnet eller under det.

Er der en tunnel? De har en politisk pistol for panden.

De risikerer at ødelægge deres karriere.

-Er der noget håb at spore? -Meget.

Det giver mig håb, når jeg hører republikanske senatorer sige:

"Jeg kan ikke gå med endnu, men fortsæt".

-Hvordan kan de omvendes? -Frit lejde.

En form for frit lejde.

Whitehouse forbløffer mig.

Trods trusler fra fossilindustrien

kan der være nok republikanske stemmer i Senatet

til at få en klimalov igennem.

I Repræsentanternes Hus kommer Jay ind i billedet.

Han samler en gruppe til at lave et lovforslag,

som republikanere kan støtte.

Velkommen i den tværpolitiske komité for klimapolitik.

Et historisk møde.

Mange troede, at det at få begge partier til at mødes

for at lave klimapolitik var umuligt.

Den første republikaner, der kom med, var Curbelo.

Tak, kongresmedlem Deutch,

for dit villige samarbejde.

Det her kan måden hvormed vi fylder det ledelsestomrum,

som mange amerikanere oplever i vores land.

Vi kan ændre det fra at være en diskussion

om prisen for at løse problemet

til en snak om, hvor store muligheder der er i at løse det.

Det er en god dag for Jay.

Mødet viser, at de to partier måske ikke er så langt fra hinanden.

Det her har været et historisk møde.

Men før et lovforslag kan vedtages,

skal Jay og Curbelo rekruttere flere til komiteen.

Tom, hvordan går det?

Jay taler med en fra CCL, som har et potentielt medlem

i en stat, der er afhængig af kul, gas og olie:

Mia Love, republikansk kongresmedlem fra Utah.

Det er store fremskridt, du har gjort med kongresmedlemmet.

Det begynder at minde mig om Florida.

Hvis hun træder i karakter, vil andre følge hendes eksempel.

Okay, John. Tak for opkaldet.

Love er urokkeligt konservativ

og en kommende stjerne hos Republikanerne.

Hvis hun blev medlem af komiteen,

sender det et signal til Republikanerne.

Det går ikke bedre end for fire år siden.

Og hverken retorik, klistermærker eller reklamer kan ændre på det.

Love har sagt, at mennesker bidrager til klimaforandringer.

Men da hun er på valg inden længe, tør hun så tage affære?

Elbiler er kun så rene som deres energikilde.

Men selv i delstater, hvor meget el kommer fra fossile brændsler,

er de mere miljøvenlige end de fleste benzinbiler.

Man har haft elbiler siden 1800-tallet,

men elbilerne kunne ikke konkurrere

med benzinbilernes lange rækkevidde.

De forsvandt, indtil de gjorde det første seriøse comeback

i 90erne, da General Motors lancerede den helt elektriske EV1.

Chelsea Sexton arbejdede for GM dengang

og blev fortaler for EV1'eren.

Det er ikke bare en golfbil.

Den er ikke langsom og kan slå stort set alle biler.

Man skal aldrig på benzintanken igen,

hvilket appellerer til mange.

Olielobbyen så EV1'eren som en trussel mod deres indtjening,

og GM troede ikke på projektet,

så de skrottede hele deres elbilsprogram.

Folk taler om, at man svigtede den amerikanske drøm.

Det er ingen drøm. Teknologien er her.

Det er et svigt af min drøm,

men det svigter den amerikanske virkelighed.

Chelsea blev fyret af GM,

men hun har dedikeret sit liv til at kæmpe for elbiler.

Hun organiserede for nylig en festuge for elbiler i L.A.

-Hej. -Hej!

Chelsea. Godt at møde dig.

-Velkommen til elbilsland. -Tak, fordi jeg måtte komme.

-Hvor er det fedt. -Ja.

Jeg vidste ikke, det her fandtes. Det er jo et problem.

Du er en indikation på en af vores udfordringer.

Vi har afholdt det her i fem år.

Forholdsvis få mennesker er klar over det.

Du er kommet det perfekte år.

Vi har 20 forskellige biler udstillet.

Der er så mange fede elbiler.

Der er endda BMW- og Tesla-politielbiler.

Chelsea fortæller, at det i Californien er pålagt

bilfabrikanter at sælge nulemissionsbiler.

Men kun 1% af nye biler i USA er elbiler. Hvorfor?

Jeg er nysgerrig på, om det er uundgåeligt,

at bilerne bliver elektriske, eller frygter du,

at det går i vasken igen efter en god start?

Det er ikke uundgåeligt endnu.

Vi har haft elbiler i nogle år, og det ser lovende ud,

men hvis loven i Californien ændres i morgen,

forsvinder disse biler.

Folk skal give dem en chance.

Der skal også støttes politisk med mandater eller incitamenter.

Hvor står vi med incitamenterne?

Man får en skattereduktion, hvis man har noget med ledning.

Delstaterne giver deres egne incitamenter.

Et populært eksempel er Georgia.

En rabat på 5000 dollar til elbiler

blev afskaffet, mest af politiske årsager,

fordi det ene parti ikke mente, man skulle subsidiere elbiler.

Vi er i stigende grad oppe imod stærke kræfter.

Oliefirmaerne vil helst ikke have for mange elbiler.

Kevin De León, senator fra Californien, tabte for nylig

et stort slag om elbiler.

Hans foreslog om at reducere benzinforbruget med 50%

blev hurtigt aflivet.

af Western States Petroleum Association.

Det er de samme lobbyister, der dræbte elbilen for 20 år siden.

For et par dage siden led vi et nederlag.

Det er svært at konkurrere med de millioner af dollars,

som brændstofindustrien bruger.

Alle fortjener at køre i en elbil.

Når vi først når vendepunktet,

er det slut for brændstofindustrien.

Så er det slut.

Politik og olielobbyen er en stor del af problemet.

Var det, hvad der skete i Georgia?

Det skal jeg finde ud af.

Efter flere måneders arbejde er dagen endelig oprundet.

Jeg vil opfordre kongresmedlem Mia Love fra Utah

om at slutte sig til klimakomiteen.

-Hvordan går det? -Hej, Jay.

Godt at se dig.

Hun bliver ikke nem at få ombord.

Jay har en med, som Love kender og respekterer:

Hej, Mia Love. Hvordan går det?

Kollegaen fra Kongressen Carlos Curbelo.

Curbelo, godt at se dig.

Det, som er spændende her, er, at I begge lige er blevet valgt ind.

I er begge unge forældre.

Hvordan påvirker det jeres tanker omkring klimaforandringer?

Når jeg tænker på klimaforandringer, tænker jeg på,

hvilken verden, vi efterlader til vores børn.

Jeg nægter at være den generation, som efterlader landet

i en værre forfatning end før.

Tror du, at vi kan tage hånd om problemet

uden at ofre økonomien?

Det tror jeg, og en af de ting, vi gør,

og som jeg vil rose Carlos for, er at åbne døren

for at tage hul på snakken.

Hvad er næste træk for kongresmedlemmet?

Det er kolleger som Mia, der vil hjælpe os i mål.

Hun har en god indstilling til det.

Der er flere og flere republikanere,

der er åbne for at snakke om det og se, hvor det leder os hen.

Jeg håber, at hun på et tidspunkt

vil slutte sig til komiteen, for du har meget at bidrage med.

Kongresmedlem, hvad er de næste skridt, der skal tages?

Vi må fortsat holde døren åben.

Men jeg vil gerne have samtalen

med energifirmaer og brændstofindustrien.

Energisektoren i Utah er enormt vigtig.

Det er en meget vanskelig problemstilling.

Ja.

Jay tror, at Mia Love var under for stort et politisk pres

til at slutte sig til komiteen.

Hvordan gik dit møde?

Vi håbede, at Love ville træde i karakter,

men jeg indså, at der var langt igen.

Jeg troede faktisk, vi var kommet længere end det.

Det er en dårlig dag.

Ja, det var ikke en god dag.

Hvor længe har du gjort det her?

-Næsten ti år. -Ti år.

Og ingen dækker dine udgifter?

Det er af egen lomme.

Sidste år havde jeg udgifter for 40.000 dollar,

og jeg brugte stort set al min tid på det.

Du snakker med folk, der ikke gider snakke med dig i ti år uafbrudt.

Og så er der dage som i dag.

Driver det dig ikke til vanvid?

Hvordan kan du være i din krop?

Jeg tror, at uret tikker for planeten.

Det er det eneste rigtige at gøre.

Det er måske den forkerte dag at spørge dig om det her,

men tror du, du kommer i mål?

Vi skal nok komme i mål.

Kongressen vil sætte ind over for klimaforandringerne.

Spørgsmålet er, om det er i tide.

LADESTATION

Jeg hører, at folk her er vilde med skattefradraget på elbiler.

Men så blev det afskaffet?

Chelseas ven Don Francis

har kæmpet for elbiler i Georgia siden de tidlige 90'ere.

Don hjalp med at installere ladestationer her i golfklubben.

Han er gået på pension, men er stadig fortaler for elbiler.

Hvad betød det mon, at skattefradraget blev afskaffet?

Jeg var overrasket over at erfare,

at en af branchens eksperter var i Syden.

Elbiler står stærkt i Syden.

Det spørgsmål får jeg tit. Hvorfor Georgia?

Vi var landets førende marked for Leafer.

Incitamenterne i Georgia gjorde elbilerne økonomisk gangbare.

Da delstaten afskaffede fradraget,

er salget faldet med 90%, og det var netop, hvad vi troede.

Hvor afskaffede man det?

Der er lovgivere, og især hos Republikanerne,

som ikke synes, at brancher skal tilgodeses med skattefradrag.

Det er selvfølgelig ikke helt sort og hvidt,

for man kan ikke understøtte en branche fuldstændig.

Vi har i årevis brugt skattepolitikken

til at få folk til at gøre, som man ønsker,

og straffet dem for at gøre det, man vil undgå.

Derfor er der en skat på cigaretter.

Men bør skatteydere hjælpe med at betale for elbiler?

Det synes Don.

Han siger, at vi har understøttet olieindustrien

med milliarder af dollar om året.

Borgere i Georgia kunne spare penge med elbiler

fremfor at bruge milliarder på benzin.

Elbiler er en indtægt for delstaten,

fordi de ikke bruger importeret brændstof.

Georgia har ingen raffinaderier eller oliebrønde.

De koster delstaten penge.

Med elbiler køber man brændsel fra lokale firmaer,

som betaler lokal skat og beskæftiger lokale.

Vi mener, det er en stor økonomisk gevinst for Georgia.

Jeg forstår det ikke.

Flere elbiler betyder flere penge

i den lokale økonomi og mindre forurening.

Hvad betød det for erhvervslivet, at fradraget blev afskaffet?

Leaf'en var den, der solgte bedst helt frem til juni sidste år.

Det var den, der blev solgt flest af.

Vi var på et tidspunkt verdens største forhandler af elbiler.

I den sidste måned med fradraget solgte med 274 Leafer.

Hvordan var det så, da det blev afskaffet?

Den følgende måned solgte vi to Leafer.

Det var slemme tømmermænd.

Det er, som om folk elsker bilen

og ved, at den er god for miljøet,

men at den måske skal hjælpes i gang.

Med 5000 dollar i skattefradrag var det ikke en gratis bil,

men det var en bil med meget få udgifter

og risiko for forbrugeren.

Det var det rigtige at gøre.

Man skulle have afskaffet det mere...

-Gradvist? -Præcis.

Fremfor at flå plasteret af skulle vi have gjort det stykvist.

Hvor mange var mon omvendt til elbiler,

hvis man ikke afskaffede fradraget?

Det er frustrerende at se lovgivere stå i vejen for klimaløsninger.

Sidst jeg prøvede at påvirke republikanere

til at tage hånd om klimaforandringer, gik det dårligt.

Så jeg forsøger mig med et nyt kongresmedlem.

Føler du dig klar?

Nej.

Jeg føler, jeg er i fjendtligt territorie.

Jeg tror, du er klar. Du har øvet det.

Lee Zeldin er veteran og har gjort tjeneste i Irak.

Han har nogle ret konservative standpunkter.

Det er en markedsbaseret løsning på co2-udledningerne...

Markedsbaserede løsninger...

En progressiv skat på fossile brændsler...

Jeg vil ikke skuffe Jay.

Heldigvis får jeg hjælp til at tale for mig.

Flere CCL-medlemmer bor i Zeldins distrikt.

Jeg har mødt hans ansatte 15 gange før.

Men uden resultater.

Vi sætter pris på, hvad du gør for vælgerne.

Det er alt sammen en del af CCL-strategien.

Jeg er bekymret for landmændene og stormfloder.

Find fælles fodslag med kongresmedlemmet

og vis dem, at de får den politiske støtte til at løse det.

Jeg hedder Brad Whitford og er bekymret for klimaforandringer.

Jeg vil gerne snakke med mennesker

fra den anden side af det politiske spektrum.

Det problem skulle du have løst i The West Wing.

Vi løste Mellemøsten på to episoder.

New Yorks første valgkreds

er næsten fuldstændig omgivet af vand.

Stormen Sandy ramte os hårdt.

Truslen er ægte for distriktet.

Jeg tror, det ville være nyttigt,

hvis vi kunne fremhæve konservative, markedsbaserede løsninger.

-Ville det være dig en hjælp? -Bestemt.

Jeg tror, at der er kommet en større opmærksomhed og vilje

mod at anerkende, at klimaforandringerne er reelle.

Kongressen begynder at være mere åben over for

at finde frem til løsningerne.

Jeg stiller vores spørgsmål.

Du ved nok, at man har nedsat en klimakomité.

Det primære, vi vil anmode om i dag,

at overveje at træde ind i komiteen.

Der er tilfælde, hvor tingene ikke bliver gjort på grund af partiskhed.

Jeg er vild med jeres tilgang.

Jeg er glad for, at I får bragt begge partier sammen.

I prøver ikke at blive enige om én løsning

før alle er blevet hørt.

Det lyder som noget, jeg vil være en del af.

Det ville vi sætte stor pris på.

Vi gjorde det.

Zeldin er den niende republikaner, der træder ind i komiteen.

Jeg begynder at forstå, hvordan Jays tålmodige tilgang

måske kunne virke.

Nu har du været til møder.

Jeg vil gerne høre, om du nærer håb.

-Tror du, det vil lykkes? -Jeg nærer faktisk håb.

Det er et af de problemer,

som ligner, det aldrig kan løses.

Men pludselig vil der ske store fremskridt.

Hvis du spørger mig,

tror jeg, vi nærmer os det punkt.

Der sker nok i Kongressen til,

at det kan ændre sig hurtigt.

Hvad vil det kræve?

Det vil kræve den amerikanske befolkning.

Hvis ikke de holder Kongressen oppe på det,

sker der ikke noget.

Det hviler på dine, mine og alle andre amerikaneres skuldre.

Det amerikanske folk kan afgøre planetens skæbne.

Jeg er Mets-fan, så jeg holder med de undertippede.

Tænk, at elbilerne i Georgia var tæt på at sejre.

Men så ødelagde politikerne det hele.

Måske kan Chelsea forklare, hvad der foregår.

Hun er stadig konsulent for bilfirmaer.

Og hun har været igennem det her før.

-Godt at se dig. -I lige måde.

-Så du har lige været i Atlanta. -Ja.

Det er faktisk derfor, jeg er kommet.

Jeg endte med at blive frustreret.

Turen gjorde mig i hvert fald ikke til optimist.

De havde trukket de 5000 dollars tilbage.

Det var jeg meget frustreret over.

-Nu er salget faldet drastisk. -Styrtdykket.

Hvad er der på spil denne gang?

Er vi nået dertil, hvor det er sidste chance?

-Måske. -Hvorfor?

Denne generation af plug-in-biler er seks år gammel.

Vi har ikke ret mange år til at overbevise folk om,

at det er umagen værd.

Før de kaster deres interesse over noget andet.

Hvad er det optimale scenarie for elbiler fremadrettet?

Jeg håber, at vi får et par store sejre de næste år.

Folk ser på for eksempel Chevrolet Bolt,

Tesla Model 3 eller anden generation af Leaf

som mere overkommelige og med længere rækkevidde...

Det er de første elbiler, der kan blive mainstream.

Vi har arbejdet på det her i omkring 20 år.

Er der en del af dig, der tvivler, eller er du nødt til at nære håb?

Jeg er nødt til at håbe. Sådan er jeg.

Det holder mig kørende, for det har stået på så længe.

Og det er håndgribeligt, hvad der er på spil.

Jeg kommer fra en lille by,

og jeg begyndte som 17-årig at arbejde for Saturn.

Det har været under opbygning i virkelig lang tid.

Jeg har det, som om jeg altid var interesseret i det,

men når man har børn, er der noget andet på spil.

Hvor stor indflydelse får det,

hvis elbilerne ikke slår igennem for klimaforandringerne

og den verden, vores børn vil vokse op i?

Det har stor indflydelse. Transportsektoren er en stor del af

jordens samlede co2-udledninger.

Elbilerne alene redder ikke klimaet.

Selv hvis vi havde dem, har vi langt igen.

At få elbilerne implementeret

baner vejen for andre teknologier, der kommer.

Det er utroligt, at Chelsea kæmper videre efter alle de år.

Hun tror stadig, at elbilerne kan vinde indpas, trods forhindringerne.

HVEM DRÆBTE ELBILEN?

Det står klart, at vi må finde en løsning for planetens skyld.

Mine damer og herrer: min ven Jay Butera.

Jeg bruger meget tid på Citizens Climate Lobby.

Men nu skal I høre:

Jeg får mere igen, end jeg giver.

Jeg får mulighed for at arbejde med fremragende,

inspirerende og ustoppelige mennesker.

Som jer.

Det er det, der holder mig i gang.

Det giver mig håb.

Og det kan få Kongressen på ret spor

og redde vores smukke planet.

Den aften mødtes jeg med præsident Lincoln.

Han var leder for Republikanerne og vores splittede nation

og stod over for dets største udfordring.

Hvad ville han mon have sagt om de republikanere, jeg har mødt,

som skal tackle vor tids udfordring: Klimaforandringer.

Jeg tror, han ville godkende dem.

Måske står vi ved en skillevej.

Chelsea er til Consumer Electronics Show i Las Vegas

for at overvære øjeblikket, hun har drømt om i to årtier.

I DAG OFFENTLIGGØRES DEN NYE CHEVY BOLT 20 ÅR EFTER EV1.

Chelsea tror, at Bolt kan ændre slagets gang,

hvis GM bakker op om det denne gang.

Vi har redskaberne til at revolutionere kørsel.

Elbilerne er her allerede. De selvkørende er lige om hjørnet.

Og samkørselsvirksomhederne fører an.

Vi skal ændre radikalt på vores befordringsmidler

for at forhindre de værste klimakonsekvenser.

MARY BARRA, DIREKTØR, GM

Mine damer og herrer, Bolt er i sandhed den første elbil,

der knækker koden med lang rækkevidde og en overkommelig pris.

Det betyder, at vi alle må blive ansvarlige forbrugere.

Det er en overvældende opgave, men det er det hele værd for mine børn.

Hvor mange der bliver overbevist, ændrer sig for altid.

Bolt-elbilen er næste skridt på den rejse.

Chelsea er igen håbefuld, men forbeholden.

Hundreder af tusinder af mennesker venter i spænding

på de nyeste elbilsmodeller som Tesla Model 3 og Bolt.

De kunne ændre slagets gang,

men kun hvis de store bilfabrikanter og staten støtter dem.

Forbrugerne skal overbevises,

og olieindustrien overgiver sig ikke bare.

Det er måske ikke det store, men jeg ved, hvor jeg kan begynde.

Jeg glæder mig til at køre i den.

Mange tak.

Min første plug-in-bil.

Tekster af: Johan Møller Matzen plint.com

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.