Original subtitles

Tidligere i Salem...

Fra Salems førstedame til malet hore!

Hermed fratager jeg dig alt dit gods.

Hykler! I begår alle hor. I knepper hinanden hele ugen.

Dette er blasfemi, og det straffes med hængning.

Grevinde Marburg har stillet kaution for dig.

Du skulle ofres, da kometen kom.

Kræver min rolle, at jeg tilintetgør min søn, vælger jeg at lade være.

Din kamp er imod det, der er i din søn.

Nej, jeg er din far. Hører du mig ikke?

En heksedolk, der dræber, og en medicinpose, som skjuler.

Løb ud og gem dig, far. Hun er efter mig.

Giv mig drengen. Jeg gemmer ham.

- Jeg har noget i mig! - Han er tæt på.

Jeg vil huske dine øjne, da den gik ind i dig.

En smuk kvinde, der forbløder, er et skønt syn,

men jeg finder ingen glæde i at se en mand forbløde.

Giv kaptajn Alden nådestødet.

Nej...

John?

- Min søn? - Frygt ej. Han er i sikkerhed.

Nu handler det om dig.

Godt gjort, lille ugle.

Du har ham!

Kom frit frem. Kom, vi må skynde os.

- Mit hus! - Det ved jeg, men du må indenfor.

- Du skulle jo føre mig til min mor. - Ja, når tiden er inde.

Krokodiller græder, mens de æder deres bytte.

Men selv ikke krokodiller æder deres unger.

Mercy... Jeg vidste ikke, hvornår du ville komme.

Tro det eller ej, men jeg er glad for, at du overlevede.

Foregiv ikke at være en god mor. De brænder ikke deres børn.

Jeg fandt endelig en ægte mor.

Hun lægede sårene, som du og mange andre gav mig.

- Uden en tak? - Bare det en loyal datter kan give.

De forældreløse børns historier er altså sande.

Det er dig, der har narret børnene væk.

- Til hende. - Ikke kun.

Var du ikke de svage og fordrevnes beskytter?

Jeg har lært af dig.

Først og fremmest sørger man for sig selv.

Og jeg havde brug for dem. Jeg havde brandsår.

Du dækkede hele min krop med blærer!

Det er muligt.

Alle mine synder synes at være vendt tilbage til mig, ligesom du.

Men Mercy, lad ikke dit had til mig forblinde dig.

Marburg foragter alle Essex-hekse. Til sidst forråder hun dig.

Du er bare misundelig.

Åh, barn...

Hvad kunne du have, som jeg skulle missunde?

En prins' hengivenhed.

Jeg skal giftes med Sebastian Marburg.

Jeg vidste, at han var min skæbne, så snart jeg så ham.

Familien er royal.

Jeg bliver en prinsesse og efterhånden en dronning.

Pas på med dine ønsker. Jeg ved, hvor lykkelige dronninger er.

Falske dronninger. Du har aldrig været andet end falsk.

Hvordan føles det at miste alt, du nogensinde har haft?

Det får du tids nok at vide.

Her er du tryg. Her kan ingen finde dig.

Er dette dit værelse?

Ja, det var mit værelse, da jeg var meget lille.

Men jeg husker ikke så meget.

Så meget legetøj. Jeg havde ikke glemt det, hvis det var mit.

Du havde sikkert lige så meget.

- De lod mig ikke have legetøj. - "De"?

Widdershins.

Widdershins?

De gamle i træet, hvor vi gemte os.

- Men din mor... - Hun måtte ikke være der!

- Og nu er hun væk igen! - Vi ser hende snart.

- Hvorfor ikke nu? - Tja...

Kan du lide dyr? Jeg har en ven.

Han hedder... Hr. Jenkins!

- Jeg vil have min mor! - Hold nu op.

- Jeg vil have min mor! - Stop det!

Nej...

- Forsvind! - Var det ikke skønt at vågne sådan?

Jo, hvis jeg ville vågne af, at en hund snusede til mine nosser!

Så sig, hvordan du vil have det. Jeg vil gøre alt.

Hvad siger du til at lade mig være i fred? Vi har ikke brug for dig.

- Det passer ikke. - Nej. Vi havde aldrig gavn af dig.

Du er ond. Jeg troede, du ville have mig.

Ingen har nogensinde villet have dig.

Ikke din far, ikke Essex-heksene og sandelig ikke mig.

Mary Sibley er den eneste, jeg ønsker.

Men...

Du gør mig fortræd!

Nej. Nu gør jeg dig fortræd.

- Jeg fortæller det til din mor. - Det gør jeg. Hun ser mig lege.

Grevinden sagde, jeg var som en datter.

Dronningen af dronninger har en ægte datter

og ikke behov for en bleg imitation fra Salems kloakker.

Jamen så...

Hvis min mor ønsker dig, henter hun dig.

Bliv, hvor du hører hjemme, på skibet med de andre tjenere.

Det kan gøre ondt.

De andre så værre ud.

Bedre kan jeg ikke gøre det.

- Jeg er desværre ikke læge. - Det er lige så godt.

Bensnedkerne sender folk i graven...

Nej, langsomt. Tag det roligt.

En pludselig bevægelse og du går itu som en kludedukke.

Men du lækker ikke savsmuld.

- Hvor er drengen henne? - Hos Anne.

Det mest vidunderlige væsen. Hun fandt os i skoven.

Hun er så modig. Hun er...

- En heks! - Hvad siger du?

- Anne Hale er en heks. - Jeg har aldrig hørt noget så dumt!

Nej, det... det er umuligt.

Og nu hedder hun Anne Mather. Hun er min hustru.

- Du giftede dig med en heks. - Hvorfor siger du det?

Du kender ikke den pige, som jeg kender og elsker hende.

Jeg så Anne udøve heksekunst med mine egne øjne.

Jeg dømmer ikke min kone for en mand, der har vaklet rundt.

Jeg må tale med min kone, se det med mine egne øjne.

Nej, Salem kontrolleres af hekse, inklusive den kvinde, du ægtede.

Finder de ud af, at du ved det, dræber de dig.

Hun er min hustru.

Jeg lovede Gud at elske hende, beskytte hende og forsage alle andre.

Jeg har intet valg. Jeg må vende tilbage.

Hun må have en chance for at svare

på denne tåbelige beskyldning.

Du er en god mand.

Det har du altid været.

Bedre end du ved.

Vil du gøre mig en tjeneste? Vær forsigtig.

I lige måde, John.

Cotton...

Vi ses på den anden side.

Du har drengen.

- Det vidste jeg allerede i Skovene. - Jeg kan ikke lade dig tage ham!

- Jeg vil ikke tage ham fra dig. - Hvad gør du så her?

Kometen er snart passeret. Vi har ikke megen tid.

- I nat fører du ham til indvielsen. - Aldrig.

Cotton betroede mig barnet, og jeg svigter ikke min mand.

Vi svigter nogen med hvert åndedrag. Sådan er livet.

Det ene forræderi efter det andet, en behagelig leg for de indviede.

Jeg nåede aldrig at lære lege, præcis som min unge gæst.

I har flere ting tilfælles.

I er begge skabt til storhed og ære.

Ingen af jer hører til blandt Essex-heksene.

Du er lige så lidt en Essex-heks, som din far var.

- Min far... - Var en af mine favoritter.

Jeg sendte ham ud på havet i jagt på et trygt sted.

Jeg gav ham den største mission, det største privilegium.

At skabe og beskytte det, der er mig mest dyrebart.

Min datter.

Jeg har allerede dræbt en mor.

- Hvorfor ikke dræbe endnu en? - Vidste du det?

Far antydede det i Skyggernes bog, men det forandrer ingenting.

Du, af alle mødre

kan ikke gøre krav på min kærlighed.

Det er ikke din kærlighed, jeg vil have, men drengen.

- Drengen er ikke min. - Netop. Han er min.

- Han tilhører sin mor: Mary Sibley! - Ville du stole på hende?

Jeg vil vise dig, hvilken slags mor, hvilken slags kvinde, han ender hos.

Kom.

Se symbolet på Mary Sibleys venlighed,

en belønning for at tjene hende.

Tituba?

Og du foretrækker Mary Sibley frem for din egen mor?

Hvordan kunne jeg overse det? Du er en lige så stor slange, som hun er.

Og hvad så?

Den første kvinde, Eva, fulgte slangen.

Siden da har snæversynede mænd plaget os.

Hvilken slags Gud planter Kundskabens træ

for derefter at forbyde sit skaberværk det?

På dette dystre sted ser jeg tre mægtige kvinder

som alle tjener samme formål.

Vil du leve, Tituba?

Lad os så smage på dig.

Mysterier og ulykke og løgne.

Din vildledte stakkel.

Mary Sibley har ingen medlidenhed med dig.

Hun har nok i sin egen sorg.

En utro elsker, et uønsket barn.

Det er bagateller sammenlignet med at blive forældreløs

sendt over havet og gå fra en svedig hånd til den næste.

Det er dig, der har arbejdet i alle disse år.

Mary Sibley har høstet frugterne.

Hvorfor har Mary gjort sådan med dig?

- Hvorfor straffer hun dig? - Hun bebrejder mig for sin ulykke.

Fortæller du sandheden?

Løgne drypper fra dine læber som honning.

Jeg kan smage de løgne, du fortalte Mary.

Essex-heksene, John Alden.

Du kan meget vel overleve alt dette.

Hvis du bliver lige så loyal mod mig som mod ham.

Hvad kan en slave som jeg gøre for den mægtige slægt Marburg?

Lad os tale om Essex-heksenes hemmelige fæstning.

Det var ikke plads til en mand som Isaac i George Sibleys Salem.

Her måtte ingen ubekvemme sandheder fortælles.

Hvis jeg fortalte sandheden, hvorfor sidder jeg så i gabestokken?

Det er prisen for at fortælle sandheden.

Var det gratis, ville alle gøre det.

Med din sandhed krænkede du både sabbatten og dine ældste.

Du måtte få din straf.

Men jeg er ikke George Sibley.

Jeg kan se en ung mand med potentiale

og ved, hvordan det skal belønnes.

Du gjorde ret i at fordømme George Sibleys korrupte styre.

En ny dag gryr i Salem.

Nu skal du ikke længere gå under navnet Horkarlen Isaac

men Sandsigeren Isaac!

- Hvorfor får jeg det her? - Begynd forfra.

I dine øjne er jeg ligesom alle andre hyklere, der har styret Salem

men jeg er faktisk noget andet.

Og jeg vil se et anderledes Salem.

Sig mig, hvad du vil.

Jeg vil have retfærdighed, retfærdighed for Dollie.

Udmærket!

Verden behøver mere retfærdighed.

- Du må være sulten. Tag det. - Tak.

Det er ude med Mary Sibley og det med rette.

Du er klagens velsignede stjerne, det mest dyrebare for mig.

Hvis jeg var så dyrebar for dig, hvorfor beholdt du mig så ikke?

Det var risikable tider.

Vi blev jaget fra by til by, brændt på bål i mængder.

Og derfor gemte du mig for alt, inklusive mig selv.

Jo mere dyrebart noget er, desto bedre må det gemmes.

Din far og jeg havde et eneste mål: at beskytte dig indtil den rette tid.

- Den rette tid? - For din arv.

Du ved stadig ikke, hvad der venter dig.

Hvordan kan jeg arve dig, når du har en søn? Mændene arver jo alt.

Mænd? Ikke engang troldmænd egner sig som rigtige ledere.

Et ægte lederskab er magten til at håndtere både liv og død.

Mænd kan kun bruge halvdelen af den magt, den enkle halvdel.

Blandt de vise arves ægte autoritet fra kvinde til kvinde.

Du er den, der arver min position og alt, hvad der hører til den.

Du foragter det kaos, Mary Sibley har fremkaldt.

Du længes efter retfærdighed, rimelighed, en bedre verden.

Som min arvtager kan du skabe den verden, du vil

bare du accepterer din rolle og din magt.

Mary Sibley havde sagt

at det var netop det, hun forsøgte, at udøve sin magt for retfærdighed.

Hun er ikke en af os, hun er en opkomling, en charlatan

en flok barbarers galionsfigur! Dine forfædre er kongeligheder.

Jeg har aldrig længtes efter magt, kun kærlighed.

Du elsker ham faktisk.

Dronningen af ægte hekse er forelsket i en Mather?

Du kan beholde din bedårende Mather.

Han bliver et fint eksemplar. Vi får måske brug for ham.

Én ting skal du forstå...

Om nogle timer er kometen borte, og vores tid er udløbet.

Jeg skal have drengen.

Ellers hvad?

Ville du dræbe og torturere mig, din dyrebare datter?

Selvfølgelig ikke.

Jeg dræber Mather, så smertefuldt, at han forbander sin fødsel.

Det bliver din skyld. Han dør i viden om, at du bar ansvaret.

Det er enkelt.

Hans liv for drengens.

Anne?

Luk mig ud!

- Hvem er det? - Vær sød at lukke mig ud!

Jeg vil ikke stå ved siden af og bare lade det ske.

Jeg vil gøre alt for at stoppe det, selv krænke min Essex-ed.

Hør mig, I gamle. Jeg sværger, at I ikke kan ignorere mig.

Jeg vil træde over den forbudne tærskel.

Jeg vil besøge jer.

Hvis I svigter mig, er det ude med os alle sammen.

- Jeg vil hjem! - Lille John?

Jeg vil have min mor!

- Hvor er du? - Det ved jeg ikke!

- Jeg vil have min mor! - Vi skal derhen.

Kom, hun er der. Det lover jeg.

- Jeg er bange. - Det ved jeg. Det er jeg også.

Essex-træet er dybt og bredt, men usynligt som et åndedrag.

Jeg betaler for at komme ind, men jeg kan snart være død.

Hør mig, jeg er stadig jeres leder, og I kender mit ønske.

Slå mig ihjel, hvis I kan, men jeg kommer ind.

Ud!

Hvor vover du at komme her, Mary Sibley?

Jeg er ikke længere Mary Sibley, jeg er bare Mary.

Jeg er stadig Essex' leder, indtil en af jer tager mit hoved.

Prøv bare, hvis nogen af jer vover!

- Du bliver vores undergang. - Du burde ikke være kommet.

- Slægten Marburg har dig i sin vold. - Alligevel flygtede jeg.

Du fører dem hertil. Det er for risikabelt.

Du vil tilintetgøre det sidste af Essex.

For risikabelt? Dette er vores eneste håb!

Denne fæstning er vores eneste håb.

Nej, hvis I kom og støttede mig

kunne vi besejre Marburg eller dø med ære!

Ingen ære hviler i frugtesløs død.

- Slaget er allerede tabt. - Tituba taler vores sag hos Marburg.

Hun har lovet, at vi skånes, hvis vi forbliver skjult.

Tro ikke på Titubas løfter.

Uanset hvad hun siger, skåner grevinden jer ikke.

Måske ikke, men vi har tjent Ham i tusind år

og det var os, der traf forberedelserne.

Selv om det bliver Marburg, der vækker Mørkets Herre

vil vi kræve vores belønning.

I vil altså forlade mig efter alt, hvad jeg har gjort -

efter alt, hvad jeg har ofret, mens vi er i krig?

Nogle krig kan ikke vindes. De kan kun overleves.

John!

Fald ikke i søvn, John.

- Jeg er så træt... - Sover du, vågner du aldrig.

Du må blive i denne verden endnu en tid.

Hvad skal det nytte? Alt er tabt, Mary.

Dig... mig...

Ham.

Hvor er han henne? John, hvor er vores søn?

Han er hos en heks. Cotton gav ham til en heks.

Hvem? John! Til hvem gav Cotton vores søn?

Anne Hale.

Anne Hale...

Så er alt ikke tabt.

Jeg prøver at nå hende, før de stopper mig.

Men, John, hør på mig.

Jeg fejler måske.

Hvis alt mislykkes, fører de vores søn til Klipperne.

Du skal få en chance, inden han går tabt for evigt.

Jeg kan ikke dræbe dem alle.

Ikke med ét skud.

Den tyske mær... Ja, hvis jeg ramte hende...

Nej, hun må ikke dræbes...

Velkommen tilbage fra dit ophold. Tiden er inde.

Er den?

Du må have fejlet.

Havde du min søn, havde du vist ham frem.

Han er i mit greb, selvom han ikke er her.

Han vil vente på rette sted og tid.

Nu må du lære din rolle. Gentag efter mig.

"Af min kærlighed blev du til, i kærlighed du forsvinder."

"Af min kærlighed du offer bliver, i kærlighedsild du brænder."

Skal jeg tale om kærlighed, mens du tilintetgør ham?

Et offer uden kærlighed er blot slagtning. Lær nu ordene.

- Jeg vil ikke dømme min søn. - Sig det! Jeg vil ikke skade dig.

I kan slæbe mig derhen, men ikke tvinge mig til at tale.

Jeg ved, hvad der kræves.

Jeg skal sige ordene frivilligt med min stemme. Det gør jeg ikke.

Du gør, som du vil.

Udtal ordene, og han hæves til ære.

Eller døm ham til undergang med din tavshed.

Snart er kometen passeret, og du har stadig ikke min søn.

Nej, men hun har ham.

Hvordan kunne du?

Du traf en klog beslutning, min elskede datter. Kom.

Velsign kniven, der deler en i to.

Mor!

Velsign bægeret, der gør flere til en.

Midnat kommer, lad mørkets vælde begynde.

Ved slangens øje, der gløder over os,

øjet, der sjældent flyver i luften.

Se, vi er værdige. Se, vi er klar!

- Vi har forberedt et rent kar til dig! - Mor!

Mor!

Hjælp mig, mor!

Dette er ødelæggelsens sted, den evige flammes helligdom.

Af denne åbne helvedesport stiger det andet guddommelige kød.

Sig nu ordene og se din søn fuldende sin skæbne.

Nej.

Mor!

John! Du blev ikke født til dette.

Du blev født til at blive elsket.

Og jeg elsker dig. Jeg er frygtelig ked af det, min skat.

Jeg har svigtet dig om og om igen, men denne gang svigter jeg ikke.

Hvad der end sker, så vær ikke bange. Vi vil mødes igen.

Min kærlighed til dig er umådeligt stor.

Jeg elsker dig højere end alt andet, højere end selve livet.

Det er godt nok.

Ritualet kræver et løfte om total kærlighed.

- Nej... - Godt klaret!

Mor! Hjælp mig!

Åbn mørkets skød.

Ikke af frygt, men af kærlighed.

Åbn skabelsesporten, leddet mellem verden og tid.

Lad Lucifers ild og Hekates' kærlighed brænde kødet

på dette barn af slange og mand.

Lad kødet modtage den nye verden.

Far! Gør os selskab.

Gør os selskab, far, eller dø!

Din feje løgn kom næsten til at koste mig alt!

Åh, min herre...

Åh, min herre!