Original subtitles

Tidligere i Salem...

Jeg efterlader ikke Dollie på skibet.

John Alden lever.

Kometen lyser kun i tre nætter.

Porten åbner sig, og Mørkets Herre legemliggøres.

Din søn blev født, så hans krop kunne nære Mørkets Herre.

Vi har en søn. Grevinde Marburg har ham.

De vil dræbe ham, men jeg kender hendes svaghed.

- Godt, at du er her. - Jeg vil have min søn.

Red ham, John!

- Hvem er du? - Din far.

Mary Sibley. Du anklages for hor og ægteskabsbrud.

- Du følger mine ordrer. - Jeg er din ydmyge tjener.

- Visse ting skal efterlades. - Det er for sent.

Vi skal lege med dine tarme.

Hovmod står for fald.

Denne tøjte er faldet dybt.

Fra Salems førstedame til sminket hore.

- Brænd hende... - Brænd hende!

Slog hun George Sibley ihjel? Nej!

Da grundlæggerens livskraft aftog, tvang hun ham til at se på,

da hun var sammen med sine elskere i hans ægteseng.

Da vores grundlægger til sidst kom i Himlen,

kan man forestille sig, at hun og ligskænderen dr. Wainwright

skilte sig af med liget og efterlod os med spørgsmål.

Hvor er dr. Wainwright? Han er flygtet i skam.

Og hvor mange andre mænd har denne sirene lokket...

- til hr. Sibleys seng? - For mange.

Som dommer fratager jeg dig alle dine midler

og navnet Sibley.

Hvad skal vi kalde dig? Mary Walcott?

Nej, jeg vil ikke tilsmudse din fars navn.

Nej. Uden en mands efternavn bliver du bare Mary,

som den enkle og værdiløse kvinde du er.

Vær ikke bange. Jeg vil tale om din ven, kaptajn Alden.

Soolewa!

Det er det, jeg bedst kan lide i den nye verden, mor:

Den fortræffelige jagt.

Du kaldte eksorcisme farligt.

- Hvor farligt? - Meget.

I teorien vil dæmonen befinde sig i denne cirkel.

Bryder man cirklen, risikerer man døden og evig forbandelse.

Det gælder også for drengen.

- Er vi sikre på dette? - Nej, men har vi noget valg?

- Måske kan vi stoppe heksene... - og redde drengen.

- Tja... det må vi håbe. - Der må være mere end et håb.

- Hvor er jeg? - Rolig.

Disse reb... er så stramme.

Du ville beskytte mig, men du sårer mig.

- Søde far... - "Far"?

Far?

Ingen hemmeligheder, John. Jeg må vide alt om drengen.

Vi var forelskede, Mary og jeg...

Jeg vidste ikke, hun fik et barn. Hun fik det i al hemmelighed.

- Du ved, hvad man ville gøre. - Det ville dø i skoven.

- Hvordan blev barnet besat. - Heksene tog sig af barnet.

Nu skal han være centrum for deres ritualer.

- Djævlen siges, at eksistere i ham. - Far?

Gå hen til ham.

Men gå ikke ind i cirklen.

Jeg må tænke.

- Det gør ondt, far. - Det ved jeg.

Tænk på noget andet.

- Skal jeg fortælle en historie? - Ja, tak.

Fortæl om dengang, du var en dreng.

Havde du venner?

Lad os nu se...

Der var en dreng, Isaac.

Han var godhjertet. Det er han endnu.

Ved du, hvem min bedste ven var? Den, jeg elskede mest?

- Hvem var det? - Pigen, der blev din mor.

- Jeg savner hende. - Det gør jeg også.

Det havde ikke behøvet gå sådan. Det skulle have været din triumfdag.

Hvis du ikke havde grebet ind i går aftes,

ville den nye tid være begyndt i dag.

Jeg beklager, men...

Til forskel fra dig er min søns død ingen triumf for mig.

Jeg tåler enhver fornedrelse, hvis jeg kan stoppe den nye tid.

Vær ikke dum. Du har ikke den magt.

Det bliver forsinket en dag.

Nu skal jeg finde din søn og den flotte kaptajn Alden.

Hvis du finder min søn

og alle spor af Mørkets Herre er væk. Hvad sker der så?

Det er ikke muligt.

Din kaptajn Alden er en meget god soldat.

Ifølge hans indianske elskerinde er han en endnu bedre elsker.

Han kan flygte til verdens ende,

men frøet er allerede i drengen. Det ved du.

Gør jeg det?

Det er ikke første gang, en dæmon uddrives.

Eksorcisme?

Vi må ikke håbe, at de forsøger. Det ville dræbe drengen.

Vores hjem i Himlen, i lysets bolig,

har Herren forberedt til dem, der tror og har efterlevet Hans Ord.

- Amen. - Amen.

Hvad kan vi sige om vores grundlægger, George Sibley?

Måske, at George Sibley var en nar.

- Hvad gjorde han for at fortjene... - Gjorde?

Hvad gjorde George Sibley...

Bortset fra at brænde mit ansigt for den utilgivelige kærlighed?

Han sendte John Alden i døden,

så han kunne stjæle Johns pige.

- Det siger Isaac horebukken. - Hykler.

I begår alle hor.

I knepper alle ugens dage. Også på hviledagen.

Hvis Jesus gik i Salems gader,

fandt han ikke én, der var værd at redde.

Dette er blasfemi. Du bliver hængt for det.

Gør det bare. Hæng mig!

Jeg døde for længe siden.

I var alle så optaget af at søge efter det ondes oprindelse.

- I havde det med jer. - Aldrig.

I leder stadig efter den skyldige.

Det må være indianerne eller franskmændene,

eller heksene...

Eller endda min Dollie.

Skyd skylden på Dollie. Hun havde en engels øjne.

Hun så ikke mine ar, men min sjæl, og hun elskede den.

En engels øjne. Hun risikerede livet for at redde mig.

En engels øjne.

Jeg vil huske dem, til jeg dør. Det lover jeg.

Hvem skal huske jer, når I bliver til aske?

Man siger, at Gud ser hver spurv, der falder.

Men Han kan ikke se jer.

Ikke længere. Han har glemt, at I findes.

Salem er det støv på Hans fod, han rystede af, da Han gik.

Og Han kommer aldrig tilbage.

Vi får dig ud herfra hurtigst muligt.

- Hvor skal vi så tage hen? - Hvor vil du hen?

Til dit yndlingssted.

Tænk på en mur af vand lige så stor som et bjerg.

Og et drøn, du ikke kan forestille dig.

Irokeserne kalder det Niagara.

Bevægelsen er så endeløs, at den synes at stå stille.

Da jeg så det, tænkte jeg...

"Er der en Gud,

er det sådan her, han ser ud."

- Har du det godt? - Nej.

Rebene svider. Kære far. Jeg lover at være sød.

Løsn rebene. De gør ondt.

Hjælp mig med denne dreng. Er der dæmoner, findes du også.

I hvilken verden ville der være dæmoner

og ingen engle?

Kom her.

Gør det ikke, John.

Han er bare syg og har ondt. Det er bare en dreng.

Det ene øjeblik er han bare din søn og fuldstændig uskyldig.

Men under deres indflydelse er hans sjæl besat af en anden.

Det er den anden, vi må blotte og uddrive.

- Vil du bede? - Jeg kan ingen bønner.

Så kan du bare gentage.

"Fadervor, Du som er i Himlene! Helliget blive dit Navn..."

"Fadervor, Du som er i..."

- Åh, far. - "...som er i Himlene!"

Tving mig ikke til det, far.

Ingen dæmon kan sige "Fadervor". Ordene brænder deres tunge.

Det er bare ord. Sig dem for min skyld.

- Sig det. Fortsæt, dreng. - Tving mig ikke.

- Far... han gør mig ondt. - Hold op. Du skader ham.

Hvorfor kan han ikke sige det? Sig ordene.

- "Fadervor, du som er i Himlene!" - Hold op.

Sig det, hvis du er et barn.

"Fadervor, du som er i Himlene! Helliget blive dit Navn..."

Ser du ikke, at jeg er optaget. Jeg må finde drengen.

Er det en forfærdelig skuffelse, mor?

- Hvad? - At jeg stadig lever?

At du aldrig indviede mig, som du vil gøre med hendes søn?

Du fik aldrig set din elskers træk vise sig i mit døde ansigt.

Jeg benægter det ikke. Når enden er god, er alting godt.

- Forlad mig, så det ender godt. - Bliver enden god for mig?

Det er hårdt at være født som hersker og aldrig blive konge.

Vi har alle vores rolle i det store drama.

Trods mit håb er du ikke født til at blive konge.

Trøst dig. Du bliver mørkets ridder og får alt, hvad du ønsker.

- Det eneste, jeg vil have, er Mary. - Vær ikke så fikseret.

Det viser en forbandet mangel på fantasi.

Jeg har sagt, at du kan få alt og alle, når du vil.

Hvad hvis jeg bare vil have én ting?

Stol på mig, Sebastian. Der er ikke kun ét eksemplar af noget.

Der er ikke kun én sol, men uendeligt mange sole.

Ikke kun én jord, men uendeligt mange jorde, som er faret vild.

Der er ikke kun én gud, men mange med magt.

Man skal kende deres navne. Og der er aldrig

kun én mand eller kvinde for os.

Og hvis, trods al din visdom, det eneste, jeg vil have, er Mary?

Hvad siger du så?

Bliv voksen.

Forsvind. Jeg har ting at gøre. Jeg må finde drengen.

Forsvind. Forsvind!

Vi kæmper ikke imod din søn, men imod det, der er inden i ham.

Tænd lysene igen, mens jeg prøver at vække vilddyret i ham.

"Åh, almægtige og evige Gud."

"Vær barmhjertig mod os, der bønfalder Dig."

"Send din hellige engel fra Himlen for at velsigne denne aske

så vi, der ved, at vi kun er aske, ikke skal frygte noget ondt."

- Beskyt os, Herre... - John...

John. John Alden.

Jeg ville så gerne møde dig.

Dette er en slags hekseillusion.

Hvor jeg kommer fra, kysser vi vores nye venner.

Jeg er ikke din ven.

Jeg vil fortælle en hemmelighed. Dette er en illusion.

Men det er det, du kalder livet også. Alt, hvad du har kæmpet for.

Slip det et øjeblik. Så kan du måske smage på det rigtige liv.

- Min dreng... - Din dreng?

Hun sagde, han var din, og du troede på hende.

Hun løj, ligesom hun har gjort mange gange før.

- Hvad helvede? - Har du det godt?

- Forlod jeg hytten? - Hvad?

Du var meget stille et øjeblik. Hvad skete der?

Heksen var inde i mit hoved.

Eller også var jeg i hendes. Det ved jeg ikke.

De jager ham gennem dig.

- Isaac. - Tal ikke til mig, Mary.

Jeg vil ikke høre, hvad du siger.

Isaac... Min gamle ven, tal til mig.

Døm mig ikke.

- Du ved ikke, hvad jeg har oplevet. - Nej, det ved jeg ikke.

Jeg tror, at Gud gav os noget dyrebart og sjældent.

Han gav det ikke engang til sine engle: Det frie valg.

Uanset hvad du har været ude for, havde du hele tiden et valg.

Selv landsbytossen genkender en skøge.

Med tiden vil en stakkels mand

måske se bort fra dine synder og gifte sig med dig.

Flere årtiers slid venter dig.

Hårdt slid... og hvis du er heldig, føder du nogle snotunger.

En af dem vil sikkert dræbe dig under fødslen.

I mellemtiden har den generøse grevinde Marburg

stillet kaution for dig.

Brug din frihed klogt, Mary.

Ellers bliver det galgen næste gang.

Vil du ikke have en indvielse?

Så Mørkets Herre kan komme ud i verden?

- Jeg vil bare have min søn. - Din søn?

Drengen du mødte hos mig, er ikke min nevø, men min søn.

Min og John Aldens. Din veninde grevinden har taget ham fra mig.

Han skal ofres under indvielsen.

Hans lille krop vil hun åbne, så den kan huse Mørkets Herre.

Jeg har mistet alt, men vil hellere dø end blive hendes slave

og hjælpe til med at ødelægge mit eget barn.

Mary... du har tit sagt til mig:

"Glem ikke, hvem du er, og hvad du er."

Du er fyldt med magi. Du må kunne gøre noget.

Nej. Jeg tror ikke længere på magien.

Den har kun givet mig og alle omkring mig elendighed og død.

Fortvivl ikke. Det havde du sagt til mig.

Vi er ikke puritanere. Ikke længere.

Vi tror ikke på en idiotisk skæbne. Vi skaber vores egen skæbne.

Du har ret.

Det er ikke slut, før vi er døde, og fuglene fortærer vores øjne.

Tak.

Glem ikke, at du er en Essex-heks. Marburg-familien ønsker os ikke godt.

- Og Cotton har brug for din hjælp. - Hvor er han? Hvad kan jeg gøre?

Han og John Alden er sammen med min søn i Skovene.

De beskytter ham mod Marburg.

Kun du kan afgøre, hvordan du hjælper ham.

Har du nogensinde gjort ting,

eller tænkt ting og følt, at det ikke var dig, der gjorde det?

Det er svært at beskrive.

Det føles, som om jeg er meget lille

og sidder gemt et mørkt sted.

- Hvad sker der så? - Jeg er ikke alene, og jeg er bange.

For hvad?

For den, der er der med mig. I mig.

Nu vil jeg have, du hører godt efter. Det her er svært.

Luk øjnene. Forestil dig det mørke sted.

Frygt ej. Din far og jeg er her. Vi svigter dig ikke.

Jeg taler med den, der er i lille John. Jeg ved, du er der.

Jeg ved, at du hører mig. Hør nu her:

"Der er ingen anden gud... end Gud.

Og Gud, den Almægtige og evige..."

"Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn,

for at enhver, som tror på Ham,

ikke skal fortabes, men have et evigt liv."

"Og Jesus sagde til den urene ånd: 'Du målløse og døve ånd.

Jeg byder dig: Far ud af ham, og far ikke mere ind i ham.'

Da skreg og sled den meget i ham

og for ud!"

Det er Herrens ord.

Cotton Mather. Vidste du, at du befandt dig i helvede?

Mine børn slider vingerne fra din sjæl, som fra en flue.

Jeg befaler dig,

i den evige Guds og Jesus Kristi, Vor Frelsers Navn,

at sige dit navn og sige, hvor du kommer fra!

Jeg skal sige det, jeg engang sagde til ham.

Legion er mit navn.

Jeg kommer fra helvede til stedet, der er klargjort til mig: Salem.

Og det er takket være dig og Mary, der rådner på kirkegården.

Åh, min Mary. Hun var den bedste af mine hekse.

Hun gjorde alt, hvad jeg bad om. Hun dræbte mine fjender...

Eller også fik hun idioterne til at slå hinanden ihjel for mig.

Fader...

Nu tror kællingen, at hun kan forråde mig

og hindre mit triumftog ind i denne elendige verden.

Hvad er dit formål her?

Denne lille skidtmarionet skal være min kongelige vogn.

Jeg skal gro til en mand og herske over dette land.

"Den, der tror og er døbt, han skal blive frelst,

men den, der ikke tror, han skal blive fordømt.

Og disse tegn skal følge dem, der tror.

I mit navn skal de uddrive onde ånder."

O, lede djævel.

Jeg afsværger dig, i Jesu Kristi Navn. Forlad denne dreng.

Du burde komme ind til os her.

Snart bliver hele landet min fars bolig.

Nej. Jeg er din far.

Hører du mig ikke?

Du må slås. Det er din krop og dit liv. Ikke hans.

Kom, far. Kom til mig.

Jeg kan tilbyde dig alt.

Vil du elske Mary Sibley? Eller vil du dræbe hende?

Måske vil du dræbe hende og så elske hende?

Jeg kan få de døde til at danse på bedårende måder.

Nu er det nok!

Åh, far. Hvor mange har du dræbt?

Tror du, jeg er her, fordi min mor var en heks

og ikke fordi du, far, er en sjælløs morder?

Hver og en, der tror på ham, må ikke forgå.

Forsvind

fra min søn!

- Du kan ikke undgå din skæbne. - Lad mig være.

Uden mig bliver der ingen indvielse. Min søn kan leve videre.

En dreng er intet uden sin mor.

Vil du flygte, før tæppet går ned?

Det er en synd. Muligvis den eneste synd.

Vi skriver ikke vores egne roller.

En klog mand sagde, at vi har fået noget, som englene ikke fik:

Det frie valg.

Hvis min rolle kræver, at jeg ødelægger min søn,

vælger jeg ikke at gøre det.

Du skulle ofres, da kometen viste sig.

Tænker du på, hvad din mor følte, da hun ofrede sin søn?

Jeg behøver ikke tænke.

Jeg vil fortælle, hvad jeg føler for min søn. Kun kærlighed.

Helt og betingelsesløst.

- Du ved vel ikke, hvordan det føles. - Det er nok.

Kom, Mary. Jeg følger dig hjem.

Jeg hørte, hvad den sagde om Mary.

Er det sandt, at hun er eller var en heks?

På hendes befaling myrdede jeg min egen far.

Nu ved jeg da, hvorfor jeg er i helvede.

Hvad er det for en gud, der giver mig en søn,

for at jeg skal slå ham ihjel?

Den samme gud, der befalede Abraham at stikke kniven i Isak

og som lod sin søn dø en forfærdelig død.

- Gjorde jeg det, I ville? - Ja.

- Husker du noget? - Ikke just.

Det føltes, som om jeg havde et hvepsebo i mig. Alle stak mig.

- Er hvepsene væk? - Ja, men jeg føler en langt nede.

Jeg tror, det er ham, der gemmer sig og ikke mig.

Er du virkelig min far, John Alden?

Tvivl aldrig på det.

Løb ud og gem dig, far.

Hun kommer efter mig.

Farvel, min søn.

Bring ham så langt væk, du kan.

Held og lykke, kaptajn.

Jeg sværger, at djævelen ikke skal besejre mig. Vi mødes igen, fader.

Ikke i helvede, men ved Guds højre side.

Du burde have sagt ja og være blevet en af mine.

Du havde fået et par timers nydelse. Nu venter bare døden.

Han er ikke langt væk.

Kaptajn John Alden. Heksenes elsker.

Modvillig far til selve djævlen.

Det er et modigt sidste forsøg på forsvar.

Oddsene er så usportslige, men jeg er rimelig.

Kom. Mine mænd gør ikke noget.

Kom. Jeg er den, du vil have.

Jeg er rimelig, men én ting bør vores elskede Mary have lært dig:

Stol aldrig på en heks.

- Åh nej. - Cotton?

Anne?

Kampen er forbi. Du har tabt. Din søn er snart i min mors hænder

og din kvinde snart i mine.

Jeg vil tænke på dig,

når hun gyser af velbehag, mens jeg kysser hendes hals.

Lige før jeg trænger ind i hende,

vil jeg huske dine øjne, når den her trænger ind i dig.

- Drengen er kaptajn Aldens søn. - Hvad?

Drengen skal reddes.

- Reddes fra hvad? - Fra heksene.

De jager ham. De ved, vi har ham.

Jeg kender et gemmested, hvor ingen finder os.

Nej. Jeg kan ikke lade John Alden slås alene.

Han reddede mit liv. Jeg må redde hans.

Giv drengen til mig. Jeg vil gemme ham.

Ja.

Lille John, vågn nu op.

Det er min kone, Anne. Gå med hende. Hun tager sig af dig.

Du er god og modig

- Alt skal nok blive godt. - Jeg har noget i mig.

Det er i orden. Vi har alle noget inden i os.