Original subtitles

I tidligere afsnit...

Cassie!

- Hun er borte. - Hvor endte hun?

Du taler aldrig om barnets far.

- Du savner ham. - Jeg vil hjem.

Jeg kan finde hende.

- Hvor fører du mig hen? - Til din søn.

- Jennifer. - Hun er fortabt i tiden.

Det hele begynder her. De apokalyptiske ryttere.

ÅR 1921

Hvor er jeg lige nu? Et varmt sted? I sikkerhed?

Omgivet af folk, der holder af mig? Nej, ikke mig.

Nogle af os blev efterladt.

Hvad stiller man op, når man strander det forkerte sted i den forkerte tid?

Hvad stiller man op, når selv ikke Gud vil hjælpe?

Man accepterer, at man kun kan stole på sig selv.

Hvordan sender man en besked til fremtiden?

Hvordan ringer E.T. hjem?

- Lyt! Se! - Du er en plage!

Man har brug for en lokalitet.

Man må gøre et indtryk, der vil blive bemærket om 100 år.

Få dem til at le.

Få dem til at græde.

Giv dem, hvad de vil have.

Og når man har dem i sin hule hånd...

...kommer man til selve sagen.

Ens besked. Hovednummeret.

Den historie, man blev sat i verden for at fortælle.

Blod!

DE 12 ABERS HÆR

Så jeg kan komme hjem.

Jeg håber, at alt er vel med jer.

Dig.

Du har et talent for profetier. Du har haft travlt, primære.

Jeg vidste, I ville komme til Paris. Jeg kunne se det.

Ryttere uden heste. Et paradoks i en boks.

Hvor er den?

Så du os i dit sind? Det er ikke godt.

Det er ikke meningen, at du skal være her.

Det gælder også dig.

- Hvem er du her med? - Ingen.

Godt.

Jennifer.

Endelig.

Jeg forstår dig ikke. Tag den med ro.

Ro? Tingene har været meget rolige, Cole.

Vi troede, at du var i Titan. Sådan fandt vi dig.

I morgen bliver du anklaget for mordet på din chef.

"Den ukendte skuespillerinde J.H. Bond dræber teaterejer."

Ukendte?

- Hvad skete der i Titan? - Titan?

1917! Bomber, bajonetter, balloner, baguetter, bogstavrim!

- Hvad med Cassie? - Det ved jeg ikke.

Deacon ville redde mig.

Så du, hvad det skete med Ramse? Tænk, Jennifer!

Fem år! Jeg har været her alene -

- i fem år, og du spørger om Cassie?

Om Ramse? Hvad med mig?

Hvad med at sige: "Hej, jeg har savnet dig."

"Hvordan overlevede du første verdenskrig?"

"Godt, at du spurgte, for jeg var krigsfange."

- Og dig, bedstemor Tid! - Undskyld mig?

Har du tjekket mail? Jeg har sendt beskeder og spor.

Jeg skrev endda en plade!

"Délivrez-moi de France". "Red mig fra Frankrig".

"Toujours en 1921". "Stadig i 1921".

Og min personlige favorit, "Jones, pourquoi est-ce si long?"

"Jones, hvorfor tager det så længe?"

På fransk rimer det faktisk.

- Det havde vi ikke bemærket. - Den var et hit her.

Hvorfor i alverden brugte du et kunstnernavn?

Så de ikke ville finde mig.

Derfor tog jeg til Paris. Jeg så dem.

De fire apokalyptiske ryttere med et paradoks i en boks.

En paraboks!

Det er spaltningsteknologi.

Hvad er dette "paradoks i en boks"?

Det ved jeg ikke. Dårligt nyt. Det må være et våben eller lignende.

Endnu engang er kausalitetens nar rodet ind i fjendens sammensværgelse.

- Mig? - Hvad tror du?

Den teknologi, han besidder, og miss Goines' syner.

Der vil ske noget af gennemgribende betydning -

- med De 12 Abers Hær.

Så hvis denne narrøv er en af de fire ryttere -

- hvor er de andre tre så?

- Hvad er der? - Mr. Hockley er sent på den.

Han ville tage i teateret.

- Hvor er min søn? - Vidnet er sikkert.

Hvorfor blev jeg bedøvet?

Af hensyn til Deres sikkerhed. Hans.

Jeg vil se ham.

- Hvilket behov ville det opfylde? - Han er min.

Hvis Moderen vil møde sin søn, vil jeg føre hende til ham.

- Hvad er det her? - Deres søn.

Hvad er alt der her? Jeg sagde, at jeg vil se min søn!

Det her er Deres søn.

Hans fortid. Vores fortid.

Dette sted og disse ting er den, som Deres søn vil blive.

Nej, han er blot et barn.

Vidnet, Deres søn, er et barn -

- en mand, et ord og vores frelser.

Han er til stede nu, men også i fortiden.

Han er alt dette på samme tid.

Han er her ikke, vel? Manden.

Kun barnet.

Men snart vil Vidnet vende tilbage til Titan -

- og føre de rettroende til frelsen.

Den Røde Skov.

Men nogle her har mistet deres tro.

Hvem?

TIL MIN ELSKEDE C

Jeg tilbyder hjælp.

Et tidspunkt nærmer sig, hvor De kan forlade Titan.

- Hvornår? - Snart.

- Jeg tager ikke herfra uden ham. - De vil dræbe Dem.

Vidnet er ikke længere i Deres indre, så Deres liv har ikke længere værdi.

Dø her, eller forbered Dem på det, der må finde sted.

Jeg bønfalder Dem. Jeg beder kun om et øjeblik.

Før mig til min søn.

Følg med mig.

ÅR 1922

Dette stykke er kedeligt.

Det er meget avanceret. Jeg burde have skudt efter hovedet.

Jonesy, tal tydeligt! Jeg kan ikke høre dig.

Jeg siger dig, at den fremtidige version af mig bar en af disse.

- Vend endelig publikum ryggen. - Her er energikilden. Navigation.

- Tidslig spredning. - Fint, den er sej.

Nej. Den ændrer reglerne helt og aldeles.

- Hvordan finder jeg hans tre venner? - Tag 30 minutter tilbage og spørg?

Det dur ikke, for så skaber vi et paradoks.

Kan du ikke bruge dine primærkræfter og hjælpe os?

- Hjælpe jer? - Ja.

Jeg laver ikke andet.

- J.D. Peoples. - Hør. Det er ikke så svært.

Ramse og spaltningsprojektet. Epidemien.

Hold kæft og lyt til mig!

Hold kæft og lyt? Nej, du kan holde kæft og lytte!

Snerrer du ad mig, fordi jeg ikke ved, hvor Cassie er?

Vi tog ikke helt til 1922 bare for at...

Redde mig? Det ved jeg.

Hvorfor rejste I så hertil?

Hvad har I brug for? Noget heroppe?

Skal jeg hente min notesbog og nedfælde lidt mere vanvid?

Jeg troede, at jeg var en del af holdet -

- og ikke bare en primær, I får til at hjælpe med tidsrejserne.

Jeg har en sidste forestilling til jer, og den er god.

Den hedder: "Kvinden der forsvandt".

- Jennifer! - Vi har vigtigere ting at se til.

Apparatet på hendes tegning. Dette "paradoks i en boks" -

- kan være en ny måde at ødelægge tiden.

Hvordan finder vi ud af, hvor han kom fra?

Jeg fandt legitimation på ham. Det behøvede han ikke i 1922.

En tidsrejsende, der overtænker.

Han var monsieur Hockley. Og nu har vi hans adresse.

- Hvad med Jennifer? - Fjenden er her.

Hvem ved, hvad de bruger denne teknologi til.

Kan de udrette det, som jeg tror, må vi finde dem straks.

ÅR 2046

- Hvornår tager vi af sted? - Ved daggry.

Vi må passe på. Vi er i de forvistes område.

Vi burde rejse i ly af natten.

De forviste er ude om natten.

Vi er ikke talstærke nok, hvis de får øje på os.

Turen har været ujævn.

For mange af dine pokkers pauser.

For mange af dine skide omveje, ikke?

Jeg ved, rejsen tværs gennem landet har været hård.

Men din dreng venter dig i den anden ende.

Min dreng?

Han er ikke en dreng. Han er en mand.

Du fandt ham for 23 år siden.

Du havde min dreng i årtier.

Jeg har beskyttet ham, fordi du ikke kunne gøre det.

- Hvad sagde du? - Hvad gavner det dig at dræbe mig?

Det får ingen af os nærmere på målet.

Jeg håber, at du ikke lyver.

Din søn er i sikkerhed.

Vær tålmodig.

- Hvad er der sket? - De fandt os for to dage siden.

Vi kunne ikke tage radiokontakt.

- Sam! - Han er derinde.

Han holdt vagt med de andre. Jeg tror ikke, at han vil overleve.

Vidnets folk slog hårdt til, inden vi drev dem bort.

Sam?

Jeg har netop indset, at du altid vil være uden alder for mig.

Jeg anede ikke, hvor du var.

Jeg var, hvor jeg skulle være.

Olivia fandt mig i 2023.

Hun burde have ført dig til mig.

Det kunne hun ikke. Du var 19 år gammel i 2023.

Jeg havde været en byrde.

Hvad taler du om? Du er ikke en byrde.

Hun beskyttede mig mod vidnet.

Hun gjorde sit bedste.

Han har jaget os.

Vi har alle gennemlevet vores cyklusser.

Hør, ved du, hvad jeg vil gøre?

Jeg vil tale med Jones og gøre alt dette om.

Det ønsker jeg ikke.

Verden skal ikke dø, for at jeg kan leve.

Du og jeg skulle ikke leve sådan her.

Du er det eneste i mit liv...

...som jeg ikke hader mig selv for. Forstår du det?

Du er min søn. Den eneste ting.

Du må stoppe Vidnet.

Vær en rejsende igen.

Red denne verden og mig med den.

Ja.

Olivia ved, hvad der må gøres.

Hjælp mig. Jeg er døende, far.

Du må hjælpe mig.

Jeg vil ikke overleve.

Jeg kan ikke.

Jeg beder dig.

Jeg beder dig, far. Giv slip på mig.

Jeg kan ikke, kammerat.

Jeg beder dig.

Få smerten til at holde op.

Sådan.

Du er min søn.

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Det er i orden.

Min søn.

Undskyld.

- Det er din skyld! - Nej. Vidnet har jaget os.

Skyd ikke! Sænk våbnene.

Udnyt denne vrede.

Hjælp mig med at stoppe Vidnet for altid.

Jeg ved, hvordan vi gør.

Jeg tjekkede teaterdistriktet. Der er vist ikke åbent endnu.

Der var intet spor af mr. Hockley. Heller ikke på knejperne.

Det ligner ham ikke. Vi er blevet opdaget.

Vi må vide, hvem det er, og så gøre det nødvendige.

Fandens.

Vi er tæt på. Det skulle være herhenne.

Her. Denne bygning matcher adressen på hans legitimation.

Dernede. Lejlighed 160.

Pis.

I burde ikke være her.

Hallo, damemenneske! Dette er min afledningsdans.

Nu!

Nej!

- Blev du ramt? - To gange.

Cole. Der er en til.

Find kassen. Af sted!

Der kræves kun én...

- Er du sikker på, at de var fire? - Ja.

Hjælp Jones.

Jeg vil gerne tale om hengivenhed.

Vi er blevet lovet en begyndelse gennem en slutning.

I årtier har mange af os boet i Titan.

- Hvorfor fører De mig her tilbage? - Uden for alt.

- Den Røde Skovs vogtere. - Dette er Deres øjeblik.

Men som Vidnet er vi alle et produkt af den store tidssløjfe.

På trods af denne enorme kompleksitet er vi til stede nu.

Lad os begynde.

Hvad foregår der?

Vi forbereder os på Vidnets tilbagekomst til os.

Slutningen.

Historien, som barnet påbegynder. Hans cyklus.

Barnet, som manden, vil vokse op i tiden og kende verden i dens helhed -

- så han kan vende tilbage til os for at føre os til frelsen.

Den Røde Skov.

Magdalena, vi overdrager Dem det store ansvar -

- at vogte og opdrage barnet gennem tiden.

Synkroniser.

Vidnet er sikkert.

De får ham at se igen.

Vi hædrer tiden med tålmod.

James Cole.

Bare rolig, du skal ikke dø. I det mindste ikke i dag.

- Hvem er du? - Vi har aldrig mødtes.

Og det vil vi heller aldrig nu.

Hvad pokker skete der lige?

Det er her, vi begyndte i går.

De har nulstillet vores tidslinje.

De er borte.

ÅR 1922

Vi er her for at hente dig hjem, Jennifer.

Jeg beklager, at det tog så længe.

Vi har brug for dig. Jeg har brug for dig.

Det var meget bedre.

Hejsa, gamle tøs! Hejsa, forskere!

Du milde. Hun er tilbage.

- Hvem var de? - Beskyttere.

Vogtere er vist mere dækkende.

- Lad os tage tilbage og finde dem. - Det kan vi ikke.

De havde transportable spaltningsmaskiner.

Under vores skænderi tror jeg, at den sidste overlevende -

- rejste tilbage i tiden og ændrede tidslinjen.

Om fire måneder vil James Cole finde os her.

I må ændre vores kurs straks. Forlad Paris.

Før Vidnet til et andet tidspunkt.

Vi ændrer det, som er nødvendigt. Tak for dit offer.

Vi må straks forlade Paris.

I løbet af et øjeblik blev det, som om de aldrig havde været der.

Og det havde vi heller ikke.

Da de nulstillede tiden, spaltede vi tilbage til startpunktet.

Disse vogtere kan ikke stoppes.

Ser de os komme, vil de straks rejse tilbage -

- og omskrive deres tidslinje.

Og vores.

Hvad var det, som de beskyttede?

Et barn.

Hvorfor skulle De 12 Abers Hær beskytte et barn?

Det ved jeg ikke.

Men i sin profeti beskrev miss Goines det som et våben.

Det var alt.

Jeg vakler mellem at sende hende tilbage til 2016 og beholde hende.

Hun er både værdifuld og til fare.

Jeg tror, at jeg overlader det til dig.

Hej.

Hør, angående Paris. Jeg ville bare sige, at jeg...

Jeg ved det. Du har mistet Cassie.

Inden Titan gjorde jeg noget.

Jeg gjorde noget om.

Jeg indså først senere, at jeg burde have involveret hende.

Det må jeg leve med.

Nu kan jeg blot sikre mig, at jeg ikke begår samme fejl igen.

Så jeg spørger dig:

Ønsker du at tage hjem til 2016?

Eller vil du blive her og hjælpe os? Det afgør du.

Vil jeg hjem til latte og spinning og afvente den uundgåelige dommedag?

- Eller blive og... - Være en del af holdet.

Det havde jeg på fornemmelsen, at du ville svare. Fint.

Jeg finder et sted, du kan sove.

Og noget nyt tøj. Du ligner en kropige.

Og for resten glemte vi dig aldrig.

Hannah holdt endda din skildpadde Terry i live.

Kræet får bedre kost end os.

Jeg ved, hvordan du kan finde hende.

Hvordan?

- Kan du mærke det? - Hvad?

Cassie. Hun er derinde.

Alting og alle er derinde.

Så længe vi har den, vil vi aldrig være alene.

Indtrængere.

- Hvad foregår der? - For helvede da.

Cole!

Tekster: Jakob Mølbjerg www.sdimedia.com