All language subtitles for Rose.2022.NORDIC.1080p.WEBRip.x264.AAC5.1-[YTS.MX]d

Siden prinsesse Dianas
død i Paris -

- har Storbritannien
været i landesorg.

- Så fint det lyder, Inger.
- Ja.

Den skal spilles
til min og mors begravelse.

Skal I begraves sammen?

Der er jo ikke nogen,
der er døde endnu.

Det er jeg sgu glad for at høre.

Vi er sent på den. Der var en del
trafik, så vi skal skynde os lidt.

Inger er helt klar. Vi har pakket
det hele. Hun er så spændt.

- Har du et øjeblik?
- Ja.

- Du har din musik med, Inger?
- Ja. Det er min yndlingsmusik.

- Godt. Er der noget nyt imellem?
- Nej.

- Det, de spiller nu, er rædsomt.
- Det har du ret i.

Inger har sin medicin med.
Hun behøver kun Nozinan.

Hun har fået en depotindsprøjtning,
der holder, indtil I når hjem.

Her er Stesolid,
hvis hun skulle få det dårligt.

- Tak, Birgit. Ved Inger det godt?
- Hun har spurgt til det flere gange.

Jeg synes, det er godt gået,
at I tager Inger med på turen.

Det er Vagns idé. Han synes,
Inger skal opleve Frankrig igen.

Ja.

Har Birgit givet dig Stesolid,
til hvis jeg får det dårligt?

- Det er der helt styr på.
- Super.

- Jeg vil gerne have kørestolen med.
- Vi tror ikke, det vil fungere.

- Jeg vil have den med.
- Du kan sagtens gå de steder.

Det kan du sagtens klare. Kom.

- Tror du?
- Ja! Det ved jeg.

- Ellers tager jeg dig på ryggen.
- Ja.

God tur, Inger. Vi ses om en uge.

I kommer for sent. Alle venter.

- Hej, Gudrun.
- Hej, svigermor.

- Og I har Ingers medicin med?
- Ja. Hun har sin depotindsprøjtning.

Det er vigtigt,
hun får Nozinan før maden.

- Det siger sig selv.
- Hej, min skat.

Er det nu klogt uden kørestol?

- Inger kan gå mere, end hun tror.
- Jeg ville gerne have den med.

- Hvorfor kan I ikke det?
- Hotellet er ikke til det.

- Inger har godt af at bevæge sig.
- Du er stærkere, end du regner med.

Bonjour. Godt, I kom.
Jeg var lige ved at blive urolig.

Kald mig Ole. Jeg er chauffør
og guide i en og samme person.

Goddag. Jeg hedder Ellen.
Det er min søster, Inger.

Vores mor skal ikke med.
Det skal Vagn.

Jeg har holdt pladser derinde,
så I kan sidde sammen.

Hej, min skat.

Jeg kommer til at savne dig.

- Hej, mor.
- Pas nu godt på dig selv.

Så, Inger!
Jeg følger dig op i bussen.

- Vi ses.
- Hun vil mangle den kørestol.

Der er intet fysisk i vejen.

Det bliver vi to aldrig enige om.
Jeg har ikke ro, før hun er hjemme.

Pas nu godt på hende, ikke?

Dav. Det er lige her, Inger.
Undskyld, vi kommer for sent.

Vi skal sidde, så du kan stoppe mig,
hvis jeg prøver at springe ud.

Du kommer sgu ingen vegne.
Sæt dig ned.

- Dav.
- Der var du, Ellen.

- Kan jeg komme ud gennem vinduet?
- Nej nej, bare rolig.

- Jeg vil have en Stesolid.
- Vi skal lige køre først.

Velkommen. Vi skal tilbringe
en fornøjelig uge sammen.

Vi skal nå meget.
Musée d'Orsay. Louvre.

Versailles. Napoleons grav.
Invalidekirken og Monets have.

Derudover en dag på egen hånd i Paris
og D-dagsmuseet i Normandiet.

- Superspændende.
- Det er højdepunktet for mange.

- Vi skal se, hvor Lady Di stod af.
- Det er for makabert.

Vi snupper lige
en præsentationsrunde.

Hej. Jeg hedder Espen.
Det er min kone, Ulla.

Vi har aldrig været syd for Randers,
så vi glæder os.

Jeg hedder Christian.
Det her er min far, Andreas.

Men alle kalder ham Skelbæk,
fordi han er viceskoleinspektør.

- Og det er min mor, Margit.
- Hej.

Og ja...
Vi snakker ikke et ord fransk.

- Velkommen i klubben.
- Men tysk.

Jeg hedder Inger,
og jeg er psykisk syg.

Altså, jeg er skizofren.

Det synes jeg bare lige,
I skulle vide.

Indimellem har jeg det okay.

- Og tit har jeg det rigtig dårligt.
- Ja.

Og jeg håber, vi får en god tur.

Tak.

Jeg hedder Ellen.
Jeg er leder af en daginstitution.

Det er min landmand, Vagn.

Vi er med
for at passe på min søster, Inger.

Jeg er sikker på, vi får en god tur.
Vi er nygifte.

Det har vi været før,
men denne gang er det med hinanden.

Det gør det jo ikke ringere.

Auf Wiedersehen, Dänemark.
Guten Tag, Deutschland.

- Har alle det godt?
- Kan du læne dig lidt frem?

- Der ligger en serviet her.
- Ja.

- Vil du godt kneppe mig?
- Ej, Inger, det går altså ikke.

- Sådan kan du ikke tale til folk.
- Undskyld.

Hvad bilder du dig ind?
Foran min kone og min søn.

Undskyld. Det er tit en reaktion,
hvis Inger føler dårlige vibrationer.

Jeg har ikke udsendt
nogen dårlige vibrationer.

Det er en tvangsreaktion.

Hvad kan man forvente
resten af turen?

Slap af.
Der er ikke nogen, der er døde.

- Må jeg godt få en Stesolid nu?
- Vi tager lige 100 kilometer mere.

Så ser vi på det, ikke?

- Skal vi ikke give hende den?
- Vagn siger, jeg godt må få en.

Du skal ikke være halvt død
på hele turen.

- Din normale medicin er nok.
- Ja.

- Vi vil have, du oplever det hele.
- Ja.

Se her. Gudrun og jeg har fundet
dine billeder fra Frankrig.

- Det er fra Gare du Nord.
- Hvorfor siger du Gudrun?

- Altså mor.
- Ja.

Det er fra Gare du Nord,
da mor rejste med dig til Paris.

- Og her var du i Normandiet.
- Ja.

Og det er fra restauranten,
hvor du arbejdede i køkkenet.

Der var jeg kun 18 år.
Det var lige efter gymnasiet.

Der er købt godt ind.

- Hvad er det for et brev, Inger?
- Det er fra en gammel veninde.

Så er der sgu bonbon...
som man siger.

De er gode. Flødeboller.

- Hva', Inger?
- Ja.

- Velbekomme.
- Tak skal du have.

- Den der er rigtig god.
- Nå, er den det?

- Her er menukortet.
- Mange tak.

De er sgu gode nok, de tyskere.
Fine folk.

- Du er vel ikke tysklærer?
- Fysik og kemi.

- Bingo.
- Synes du, jeg virker tysk?

- Hvad siger du?
- Synes du, jeg virker tysk?

Der er intet galt med Tyskland.
Du ville passe godt ind.

Tysklæreren er mig. Ellers kunne
jeg kun bestille wienerschnitzel.

Sådan en skal vi have.
Den tager jeg.

Har du brug for hjælp, Inger?

- Jeg vil godt kvæle dig.
- Inger.

Kan det vente til efter maden?

Ja.

- Kom her. Hvad vil du gerne have?
- Har de burgere?

Længsel er saltet
i Limfjordens vande

Har I lyst til at smage?

- Ja tak.
- Sæt dig ned.

Det var sødt af dig.

- Vil hun virkelig kvæle min mor?
- Nej, det tror jeg ikke.

Det var noget, Gyldensol sagde.

Gyldensol? Hvem er det?

- Han er min ven.
- En usynlig ven?

Nej. Han er mere...

Han er ligesom en slags engel.
Han taler til mig.

- Og han sagde, du skulle kvæle mor?
- Ja.

Jeg er nogle gange bange for
at komme til at kvæle Ellen.

Bare kom an.
Jeg er meget stærkere end dig.

De tanker kan du glemme.

Vagn er også med. Jeg kan ikke
hoppe ud af bussen, mens den kører.

Inger får en idé, og så kan hun ikke
lade være med at sige eller gøre det.

Ligesom når man ikke må
træde på stregerne på fortovet?

Ja. Det kan man godt sige.

- Hvordan blev du så tosset?
- Christian. Du forstyrrer. Kom.

Han forstyrrer overhovedet ikke.
Det er så hyggeligt.

Det hedder 'sindslidende'.
Ligesom i 'lide'.

- Jamen hvordan skete det?
- Det var, fordi jeg blev forelsket.

- Okay, det er gustent.
- Ja.

Det var en, der hed Jacques.
Han var meget ældre end mig.

Og så var han gift.

- Altså ikke med mig.
- Det er da ikke i orden.

Men han var enormt
god i sengen...

Christian! Kom så her. Nu.

Du skal ikke lytte til det der.
Det er farlig snak.

Tag et stykke chokolade,
og kig den vej ud ad vinduet.

Nu hygger vi her.
Tag et stykke chokolade.

Hvad skal du?
Hvor skal du hen?

Hvad skal du, Inger?

- Se, Ellen.
- Det var synd, Inger.

Vi må tilbage til bussen nu.

Kom. Vagn bliver urolig.

- Vi kan da ikke bare gå fra det.
- Det er jo stendødt.

Vi kan ikke efterlade det her.

- Hvad er der galt?
- Det er et pindsvin.

- Vi kan ikke efterlade det her.
- Det er totalt dødt, Inger.

- Det må du ikke. Det er synd.
- Vi kører nu!

De andre venter.
Vi skal til Paris.

Vi kan ikke bare køre
og efterlade det her.

- Måske lider det.
- Nej, det kan ikke mærke noget.

- Hvad er der galt?
- Vi kan ikke efterlade det her jo.

- Vi skal holde planen.
- Vi forsinker alle. Kom.

- Nej.
- Hvad sker der?

- Hvad er problemet?
- Inger kan ikke gå fra et dødt dyr.

- Nå for søren. Den lille fyr der.
- Det er jo nonsens.

- Vi skal nå Paris i morgen.
- Vi kan ikke stå her midt om natten.

Vi er nødt til at køre videre.
Pindsvinet lider ikke.

- I må se at få styr på hende.
- Tal ikke om Inger i tredje person.

- Inger og jeg skal...
- Jeg talte til dig.

- I to skal have styr på hende.
- Hørte du, hvad jeg sagde?

- Kan vi tale civiliseret om det her?
- Hvorfor kan du ikke gå fra det?

Jeg synes ikke, det er værdigt.

Det er ikke værdigt
for pindsvinet at ligge her.

Vorherre bevares.

Vi kan ikke stå her hele natten.
Christian, hvad laver du?

Vi kunne holde en begravelse.
Jeg har tømt alle chokoladerne ud.

God idé, Christian.
Ole, har du ikke en skovl?

Det er jo fuldstændig latterligt,
det her. Vi skal af sted.

Vent.
Jeg fandt også den her.

Ja. Det er godt, Christian.

Så.

Det skal være dybt nok til,
at ræven ikke tager den.

Sådan der.

- Skal vi så også sige nogle ord?
- Ja, det er en god idé.

Fader vor, du som er i himlene.

Helliget vorde dit navn.

Tag dette lille...
uskyldige pindsvin til dig.

- Amen.
- Amen.

Amen.

- Tak.
- Det er okay.

Er der så kaffe i forsamlingshuset?

Hvis ingen andre tør sige det,
så gør jeg det.

Det er uansvarligt at tage så syg
en person med på rejsen, -

- som alle har betalt for.

- Men der skete jo ikke noget.
- Du må gøre noget ved det.

- Der er ingen grund til det der.
- Vi er på vej til Paris.

Du skal ikke høre på det der.

Jeg skal på toilettet igen.

- Inger. Bliv her.
- Jeg kan ikke mere.

Jeg kan ikke mere!
Jeg skal kaste mig ud på vejen.

Jeg skal kaste mig ud foran en bil.
Jeg vil ikke have det sådan mere!

Stop!

Jeg vil ikke mere!
Jeg skal kaste mig ud på vejen.

Inger, for helvede!

Det optrin understreger min pointe.

- Hun hørte dig.
- Er det nu min skyld?

- Ti stille.
- Der er jo ikke sket noget.

Det her må du ikke gøre mere, vel?
Det må du love os.

Ellers bliver vi nødt til
at afbryde turen og tage hjem.

Vagn, bliver du lige her
sammen med Inger?

Tak.

Så er der gravøl til alle.

Meget har jeg oplevet, men en tysk
rastepladsbegravelse slår alt.

Du må ikke være ked af det.

Inger er bekymret for dig. Hun kan
ikke lide at sidde deroppe uden dig.

Men jeg har det fint. Jeg er ved
at finde mig selv igen. Kom.

Det var ikke din skyld.
Det var, fordi jeg gjorde dig bange.

Jeg vil gerne have en Stesolid.

Skål, alle sammen.
Og lad os så komme til Paris.

Så fandeme, Inger.

Morgenmadssteder
på Rue de Rivoli.

Vi ses om tre timer
på Musée d'Orsay.

Det er noget af en plads.

Det var så her,
de kongelige blev halshugget.

- Det er jo længe siden.
- Det er længe siden.

Det er en stor by, hva', Inger?
Kan du genkende den?

Fantastisk,
at vi tre er her i Paris.

Hvem skulle have troet det?
Det er, så det lige svimler.

- Jeg kan ikke gå længere.
- Lige lidt mere.

Jeg kan ikke gå længere.

- Inger, vi er kun lige...
- Jeg kan ikke gå længere nu.

Det kan du godt.
Vi er her, ikke?

Inger.

Nej, det kan jeg sgu heller ikke.
Nu du siger det.

- Den plads tager livet af en.
- Det kan jeg heller ikke.

- Bonjour.
- Bonjour!

- Nu er I altså for fjollede.
- Jeg har krampe i benet.

- Inger, du må sgu ikke gå.
- Jo, det må hun.

Går det, Vagn?

Nu må du lige vente. Der er én,
der har fået krampe i balden.

Der er Notre Dame.
Den skal vi se.

Vi skal se det hele, ikke, Inger?

De her malere, impressionister, kalder
vi dem, prøvede at fange noget nyt.

Man ser en masse prikker,
som bliver til en helhed.

De ville have os
til at se virkeligheden...

- Så er der mad i restauranten nu!
- Yes, sir.

- Så skal vi have lidt mad, Inger.
- Ja.

Jeg forstår ikke en bjælde.

Desværre er menuerne kun på fransk.
De har ændret den.

- Men jeg skal gøre mit bedste.
- Ja tak.

Til forret er der
lapin et foie gras.

Og det er jo så foie gras og...

Kanin.

Så er derbisque de homard.
Det er en hummercremesuppe...

med...

Øhm.

Porreringe.

Ja, og så selvfølgelig hummerkød.

Og til hovedret er der...

turbot aux raisins.
Og det er...

- Pighvarfilet med druer.
- Tak, Inger.

Der følger persillekartofler med.
Så er dertournedos rossini.

Oksemørbrad med
gemyse og rødvinssovs.

Til dessert kan man vælgel'assiette
de fromage, en ostetallerken.

Og så til sidst er der en
croquem... babouche...

Der kommer jeg til kort. Inger?

Det er et vandbakkelsestårn.

Det kan også betyde en kvinde, der
har været i seng med mange mænd.

- Det er perfekt.
- Det var jeg ikke klar over.

- Undskyld?
- Ja, frue. Jeg lytter.

Jeg vil gerne bede om
vin til hele bordet.

Måske en crémant d'Alsace
som velkomstdrink.

Og bagefter den rødvin
eller hvidvin, som folk ønsker.

- På min regning.
- Det hele? Så gerne.

Hvad var det, Inger?

Inger har bestilt en velkomstdrink,
en crémant d'Alsace, -

- og så kommer der den vin,
I ønsker til maden. Inger giver.

Vi skal ikke mangle noget.

- Jeg har masser af kontanter med.
- Det er godt at vide, Inger.

Hvis det er hendes invalidepension,
har vi næsten givet selv.

Andreas!

- Tak, Inger.
- Merci beaucoup, Inger.

Og velkommen til Paris,
den skønneste by i verden.

Skål, alle sammen. Skål, Inger.

Skål.Salut.

Hallo, hva'?

Se nu her, Inger.

- Det er fint. Hva', Inger?
- Ja.

Fjerde sal, langt væk fra gaden.

Der er en seng til dig
og en til Vagn og mig.

Den kan jeg altså ikke sove i.

Hvad er der i vejen med sengen?

Hvis jeg sover der, kan jeg
kaste mig ud fra altanen, -

- inden I vågner.

Vagn, kan du sove i enkeltsengen?
Så sover Inger sammen med mig.

Selvfølgelig.

Så er det ikke sikkert,
I vågner, hvis jeg står op.

Så gør vi bare sådan her.
Så tager vi den her seng.

Så sover jeg foran døren.
Så kommer du ingen vegne.

Men så kan jeg nå ud ad den dør
og ned på gaden.

Ellen.

Det er, som om der er
kommet noget imellem os.

Hun ser fredfyldt ud, når hun sover.

Hun havde det ret godt
under middagen.

Man glemmer næsten,
at hun er syg så.

Fortsæt.

- Lidt længere endnu.
- Hvor fører du mig hen?

Kom. Stol på mig.

- Må jeg godt kigge nu?
- Nej, vent lidt.

Lad mig nu kigge.

Godmorgen.

Godmorgen.

Har du sovet godt?

Hvornår er det,
vi har Paris på egen hånd?

Det er i overmorgen.

Er der noget specielt,
du gerne vil se?

Jeg har drømt noget tåbeligt.

Så var det godt, du vågnede.

- Har du sovet godt?
- Ja.

Det var godt.

Je me appel Christian?

Je m'appelle Christian.

- Det er flot, Christian.
- Tak.

- Jeg er 12 år.J'ai douze ans.
- J'ai douze ons?

- J'ai douze ans.
- J'ai douze ans.

- Ja. Og 13 på fredag.
- 13? Så er du sgu voksen.

Er du klar?
Det er det største slot i verden.

Må man have ondt i fødderne
på forhånd?

- Goddag.
- Velkommen til Versailles.

Så for satan.

Der er 450 bænke. På den måde
kommer vi aldrig igennem.

- Skal du lige hvile dig lidt?
- Ja.

Hvis den seng kunne tale...

Er det ikke flot, Inger?

Jeg kan se Gyldensol.

- Hvor?
- Der. I spejlet.

- Han siger, jeg ikke må være her.
- Så, Inger.

Træk vejret ned i maven.

- Hej, Christian.
- Hej.

Bruger du også kørestol?

- Jeg har fundet den til dig.
- Er det rigtigt?

- S'il vous plaît.
- Merci beaucoup.

S'il vous plaît.

- Vi kører op i spejlsalen.
- Det lyder rigtig godt.

- S'il vous plaît.
- Det var satans.

Så meget for vores
gå-selv-pædagogik.

Uh, Christian.

Christian!

Christian?

Hvor har du været?
Vi har ledt efter dig.

- Jeg fandt en kørestol til Inger.
- Du skal ikke assistere hende.

- Jeg fandt selv på det.
- Han vil hjælpe.

Nu kan du overlade hende
til hendes egen familie.

Christian må godt
være sammen med os.

- Så får han en pause fra os to.
- Det er ikke sundt for Christian.

Jeg smitter ikke.

Christian.

Du må sgu alligevel have nogle
glade elever. Tillykke med det.

Min far er normalt ikke sådan. Han var
nummer et i klassen på seminariet.

Jeg forstår ikke, hvordan du blev
sindslidende af at være forelsket.

- Var han ikke sød, din kæreste?
- Jo, han var meget romantisk.

- Kom han med blomster?
- Nej.

Men han sang for mig
og sagde, jeg var smuk.

- Og det blev du tosset af?
- Nej.

Han kunne få mig til hvad som helst.

En gang bollede vi
i restaurantkøkkenet om natten.

Nogle gryder faldt ned.

Der er aldrig nogen,
der har fortalt mig sådan noget.

Han kunne godt lide oralsex.

- Det med hovedet mellem benene?
- Ja.

- Det lyder ulækkert.
- Nej.

Da han pludselig rejste, var jeg
mere alene, end før jeg mødte ham.

Måske var det der, det begyndte.
Jeg er ikke sikker.

Han sendte et brev,
hvor han skrev, -

- at han havde en kone
og et lille barn.

Kæft, et røvhul.

Kæft, det er gammelt.
Det er fra før, jeg blev født.

- 'Jacques DuBois'.
- Jacques DuBois.

'13 Rue Malebranche.'

- Treize Rue Malebranche.
- Treize Rue Malebranche.

- Bor han der stadig?
- Måske.

Jeg har også haft
ulykkelig kærlighed.

- Ja.
- Kærlighed er noget lort.

Jeg tror ikke,
mine forældre elsker hinanden mere.

Nej, måske ikke.

Men de elsker begge to dig.

Sådan er det.

På Place de l'Alma i Paris
flokkes turister og lokale, -

- selvom det er seks uger siden
prinsesse Dianas tragiske død.

- Det har jeg ikke lyst til.
- Det skal du.

Jeg bader kun en gang om ugen.

Vi har siddet i bussen i lang tid.
Det er der ingen diskussion om.

- Du kan ikke bestemme over mig.
- Nej, det kan jeg ikke.

Så må du sove ovre i den lille seng.

Det er vildt nok.
Hele verden snakker stadig om det.

Vi kan ikke tage hjem
uden at have set det.

Hold nu op, Vagn.

Det er kun et par kilometer herfra.
Vi kan jo selv tage derhen.

- Går det godt, Inger?
- Hvad for en er shampooen?

- Hold da op, Inger.
- Nu skal jeg vise dig det.

Det er den her.
Og den her balsam bagefter.

Kan du finde ud af
at tænde for vandet?

Sådan. Så er det godt.
Hop du bare i.

Ja? Tak.

- Hvem er det?
- Hallo?

- Hej, mor. Dig undslipper man ikke.
- Du fortalte ikke værelsesnummeret.

- Jeg talte med nogen...
- Jeg har lige Inger i bad.

Jeg vil snakke med mor.
Jeg vil snakke med mor!

- Vent nu lige lidt.
- Jeg vil gerne snakke med mor.

- Lad os ikke blande mor ind i det.
- Jeg vil snakke med hende.

Du får lige Inger.

- Mor, jeg vil gerne hjem.
- Ja, selvfølgelig.

- Har du det dårligt, Inger?
- Ja. Kan du hente mig?

Jeg tør ikke være her længere.

Er der sket noget
med Ellen og Vagn?

Nej, jeg tør bare ikke være her.
Jeg vil gerne hjem.

- Må jeg få hende igen?
- Jeg kommer og henter dig.

- Må jeg få hende igen?
- Hun kommer og henter mig.

Inger har haft det fint.
Men Paris er overvældende.

Jeg sagde,
hun ikke kunne klare det.

- Den diskussion tager vi ikke.
- Hvis Inger...

Du rejser ingen steder,
før jeg beder dig om det.

- Det vil jeg!
- Jeg lægger på nu.

Du skal lytte til Inger.

Den tager du.

Det går altså ikke, Inger.

- Hej, svigermor.
- Kom i gang.

- Jeg har det dårligt.
- Du får det bedre efter badet.

Kom nu. Sæb dig ind over det hele.
Under armene, mellem balderne.

- Kom så.
- Det er for varmt.

- Det er for koldt.
- Sid stille.

- Jeg vil ikke.
- Det gider jeg ikke høre på.

- Jeg vil ikke!
- Du kan ikke lugte af sved.

Jeg lugter ikke!

Ellen, du må ikke gå. Ellen!

Jeg fik et chok. Andreas ved ikke,
jeg er begyndt at ryge igen.

Det må du undskylde.
Jeg skulle bare have lidt luft.

Kom. Sæt dig ned.

Her. Du trænger mere til det her,
end jeg gør.

I øvrigt er det mig, som skal sige
undskyld på Andreas' vegne.

Her til aften ville han opgive rejsen
og tage Christian med hjem.

Andreas har behov for,
at tingene er normale.

Han bliver meget usikker,
når noget er unormalt.

Det er modigt af jer at tage
på den her tur. Med det store ansvar.

Inger skulle bare
opleve Frankrig igen.

Nu... Jeg tager en tår mere.

Hvor længe har Inger været syg?

Siden jeg var 17.

Tak.

Hvor har du været?
Inger hyler, din mor råber...

Hvis du ikke kan være alene med
hende, skulle du have tænkt dig om.

Jeg vidste ikke, jeg skulle stå med
en nøgen Inger, mens du giver op.

Hvornår fanden giver jeg op?
Jeg skulle have noget luft.

I må ikke skændes. Jeg er ved at tage
bad. Jeg har selv fundet ud af det.

- Tak, Ellen.
- Værsgo, Inger.

Bare et lille stykke endnu.

- I skal holde dem lukkede.
- Bare rolig, Inger.

- Der er ingen, der snyder.
- Pas på. Der er en kant.

Og så skal I stoppe.

Nu må I kigge.

Tak, Inger.
En fin måde at opleve det på.

Sejt, Inger. Hvordan vidste du det?

Var det Jacques?

- Hvad hvisker I om?
- Jeg sagde, der var en fin stemning.

Lige højtideligt nok.

- Skal du i vandet?
- Skal du?

Nu nærmer vi os turens højdepunkt.
D-dagsmuseet i Arromanches.

Christian, så er vi her.

Lukker de?

Ingen grund til bekymring.
Der er aftenåbent i dag.

Hallo.

- Goddag.
- Er der åbent i aften?

- Der er lukket, hr.
- Nej nej. I aften åbent.

Har de lukket?

- I aften åbent.
- Nej, ikke før helligdag.

Hvad sker der, Ole?

Må vi ikke nok?

- Hvad sker der, Ole?
- Der er lukket.

- Hvad så, Ole?
- Jeg er frygtelig ked af det.

- Vi er kommet for sent.
- Det passer ikke.

Det er helligdag i morgen,
og så er der ikke aftenåbent.

- Jeg er ked af det.
- Det er rejsens højdepunkt!

For helvede, mand.

Vi har taget hele turen
for at komme derind.

- Jeg har ikke oplevet det før.
- Det er komplet talentløst!

- Det er en hel bus.
- Du må få dem til at åbne igen.

De kan ikke bare lukke.

- Undskyld? Goddag.
- Goddag.

Jeg hedder Inger.

Jeg er med gruppen derovre.
Vi kommer fra Danmark.

Jeg boede her i Frankrig
for 20 år siden, og så blev jeg...

Er hun i færd med at kvæle hende?
Hun er jo fuldstændig sindssyg.

Vi har et stort problem.

Manden her bag mig er psykisk syg.

Han er skizofren.

Han har ikke haft et nemt liv.

Hans højeste ønske har været at komme
til Frankrig og besøge Deres museum.

Han får nok aldrig mulighed
for at komme tilbage.

Han er for syg.

Vil De ikke nok hjælpe os
med at opfylde hans højeste ønske?

Vi åbner.

Hvad fanden sagde hun?
Inger? Hvad sagde du?

- Hvad sker der?
- Må vi komme ind?

- Kom!
- Tak!

- Tak, tak, tak.
- Men skynd Dem lidt, ikke?

- Er din far stadig indenfor?
- Han har heldigvis glemt mig.

Han bor der stadig.

- Hvordan ved du det?
- Jeg fandt navnet i telefonbogen.

Han er den eneste Jacques DuBois
i Rue Malebranche.

- Hej.
- Hej.

Det er flot, ikke?

Og helledusseda
vi kommer langvejsfra

hurra for skippers kone
når vi ser Amerika

- Skål! Det var et godt nummer.
- Rundesang, rundesang...

Nej, nu tabte jeg tråden.

Skidegodt, Inger. Flot!

For hun er en af vor egne
for hun er en af vor egne

- Tak for i dag, Inger.
- Jeg sover ellers altid nøgen.

Men når du sover mellem os,
er du nødt til at have nattøj på.

- Godnat.
- Godnat, Ellen.

Vi får sgu da alligevel
oplevet noget, hva'?

I morgen
er det Paris på egen hånd.

- Hvad er der galt?
- Det har bare været en lang dag.

- Men du græder, så der er noget.
- Nej.

Det hele er bare lidt overvældende.

- Hun var fantastisk i dag.
- Ja. Hun strålede.

Det var hele turen værd.

- Jeg græder ikke mere nu.
- Det må du gerne.

Inger?

Hvor blev du af?
Jeg ledte efter dig overalt.

Træk vejret dybt ned i maven.

Det holder aldrig op.

Mange kvinder med skizofreni
får det bedre, når de bliver ældre.

- Når de kommer i overgangsalderen.
- Det sker ikke for mig.

Hvorfor tror du ikke det?

Det siger Gyldensol.

- Hvad sker der?
- Inger har det ikke så godt.

Har du det skidt, Inger?
Nu gik det ellers lige så godt i går.

Det er i dag, vi skal se på byen.

Have noget godt at spise.
Er du ikke sulten?

Jeg har det fint med at blive her, -

- hvis det er bedst.
Vi kan få roomservice.

Jeg må give hende Stesolid. Jeg ved
ikke, hvor længe det anfald varer.

- Jeg skal have mit pæne tøj på.
- Ja.

Ja.

Hvad så, Christian?

- Hvad er der galt med dig?
- Mor og far var oppe at skændes.

Over noget, jeg sagde.

Far er gået, og mor gider ikke
komme ud fra værelset.

Kan Christian ikke komme med os?

Okay.
Har du lyst til at tage med os?

- Spørg din mor, om du må.
- Ja.

Sådan, Inger!
Vi er i Paris på egen hånd.

Hvad siger du?
15 kilometer gåtur?

- Skal jeg starte?
- Ja.

Ja, Vagn.

Hold kæft, mand!

- Hvad siger I? Det kører da godt.
- Ja.

- Bravo.
- Bravo.

Hvor kommer De fra?
Hvilket land kommer De fra?

- Fra Danmark.
- Smukt land.

Jeg kan køre Dem rundt i Paris.
Jeg hedder Nadir.

- Jeg hedder Inger.
- Inger? Det er et smukt navn.

Jeg kan vise Dem smukke steder,
som turister sjældent ser.

Min taxi holder lige der.

Hvad siger han?

Han vil vise os nogle steder,
som andre turister ikke ser.

Skal vi køre?

Tror du ikke bare,
han kører os ud i skoven, Inger.

- Det kommer til at koste boksen.
- Kun for mig.

Tag den med ro, Vagn.

Hils fra mig, så får I rabat.
Bedste café i det 11. arrondissement.

Jeg voksede op her i det 20.

Men så sendte min far mig
på universitetet i Algier.

Nu er jeg tilbage. Jeg læser her,
men kører taxi for at tjene penge.

Se, det er min gamle skole.

Der kyssede jeg en pige
for første gang.

Jeg blev kaldt perker,
men pigerne syntes, jeg var cool nok.

Camus var også lidt algerier.

- Ja. Kender De Camus?
- Selvfølgelig.

Jeg har læst 'Pesten'
og 'Den lykkelige død'.

- Jeg fatter ikke en skid.
- Men 'Den fremmede' er min favorit.

- Vil De se, hvor Lady Diana døde?
- Ja!

- Det vil jeg rigtig gerne.
- Nej, Vagn. Det skal vi ikke.

Det bliver skidegodt.
De har jo ryddet op.

Rue Malebranche 13, tak.

- Vil De til Rue Malebranche 13?
- Ja.

Okay.

- Det er lige her. Op ad trappen.
- Okay.

- Hvad skal vi her?
- Jeg skal bare noget.

- Hvad er det, du skal?
- Jeg skal bare på besøg.

- Hos hvem?
- Inger, vent lige lidt.

Inger?

Inger? Kan vi ikke ...?

Inger?

Hvem skal du besøge?
Inger, vent lige på os!

Goddag?

Kan jeg hjælpe Dem?

Det er længe siden, Jacques.

- Undskyld, kender vi hinanden?
- Ja.

Inger?

Jeg kunne ikke genkende dig.

Nej, jeg ligner ikke
mig selv længere.

Ved du godt,
at hun blev tosset på grund af dig?

Det er min ven, Christian.

Og min søster, Ellen,
og min svoger, Vagn.

- Goddag.
- Dav.

Det er nok bedst, I venter herude.

Inger? Skal jeg ikke gå med?

Undskyld mig.

- Hvad sker der?
- Jeg ved det ikke. Godt spørgsmål.

Jeg er så glad for,
jeg har fundet dig igen.

Selv om du er blevet gammel.

Er jeg stadig din rose?

Er mit smil
stadig som gylden sol?

Det... Det ved jeg ikke.

Livet har ikke været helt nemt, vel?

Hvornår blev du ...?

Jeg mener, hvad skete der?

Du, som altid virkede så...

Da du gik fra mig...
Så glemte jeg, hvem jeg var.

Der var stemmer...

som talte uafbrudt.

Jeg ved ikke, hvem jeg er.

Jeg ved ikke,
hvem jeg skal være.

Det er jeg ked af.

Men hvorfor er du kommet tilbage
efter alle de år?

Hvorfor ville du være min kæreste,
når du havde kone og barn?

- Det er så længe siden.
- Ikke for mig.

Det var stærkere end mig.

Hvorfor skrev du til mig,
når nu du havde ødelagt alt?

Jeg savnede dig. Jeg havde ingen
anelse om, hvad der var sket med dig.

Men nu forstår jeg,
hvor ulykkelig jeg har gjort dig.

Det er jeg ked af.

Virkelig.

Er du okay, Inger?

Hvis du har lyst til at snakke,
så lytter jeg.

Ja.

Se! Det var der,
Lady Diana døde. Lige der.

Man kan se spor efter ulykken.

Er du sindssyg?
Hold nu kæft.

Det var da noget af et crash.
Kan vi stoppe her?

- Det synes jeg ikke.
- Vi kan ikke bare køre forbi.

Lad os køre videre.

Vi er her to minutter.
Kom, Christian.

- Det er ikke en god idé.
- Jeg viser lige Christian det her.

Prøv at se her.

Undskyld mig.
Undskyld mig.

Undskyld.

Et sidste farvel til
min engelske rose

Vagn? Vagn!

Det er ikke godt for Inger
at være her. Vi må gå.

Inger!

- Stop!
- Inger...

Inger!
Kan du høre mig?

- Inger?
- Jeg ringer efter en ambulance.

Kan du høre mig, Inger?
Jeg er lige her.

Jeg er lige her.

Jeg er virkelig ked af det, mand.
Jeg burde ikke være stoppet.

Ellen?

Jeg er virkelig ked af det.

Jeg skulle have
holdt bedre øje med Inger.

Forbandet, at man bliver
så tiltrukket af ulykker og krig.

Det er bedst,
du ikke siger noget lige nu, Vagn.

Jeg hjalp Inger med at finde Jacques.

Det var løgn,
at mine forældre skændtes.

Ved dine forældre så ikke,
hvor du er?

Jeg skrev en seddel om,
at jeg var taget med jer.

Goddag.

Okay. Hun har fået hjernerystelse.
CT-scanningen er normal.

Hun er i chok, men okay rent fysisk.

De beholder hende natten over
til observation.

Undskyld. Undskyld.

Vi er bare glade for,
du ikke er kommet mere til.

Undskyld. Det er min skyld.

Hvad er det, der er din skyld?

Det er min skyld, at hun døde.

Jeg har slået Rose ihjel.

Jeg kunne have afværget det.

Jeg gjorde ikke de rigtige ting.
Det sagde Gyldensol.

Jeg troede,
det var på grund af Jacques.

Det er min skyld.

Inger. Se på mig.

Jeg forstår godt,
du er meget chokeret.

Det er vi andre også.

Men det hjælper ikke,
du bebrejder dig selv.

Vi skal nok komme
igennem det her sammen.

Okay.

Jeg kan ikke lide, hun er alene.

Det er åndssvagt,
de ikke vil lade en af os blive.

Tror du virkelig,
hun ville slå sig selv ihjel?

Nej, det tror jeg ikke.

Jeg tror, det handler om...

Inger har et stort pres i hovedet,
og hun vil gerne slukke for det.

Jeg tror ikke, hun ønsker at dø.

Ja, hallo?

- Hej, mor.
- Hej. Hvordan går det?

- Undskyld, jeg ringer så sent.
- Det gør ikke noget.

- Inger har været ude for en ulykke.
- Hvad siger du?

- Hun gik ud foran en bil.
- Nej.

Hun er til observation for
hjernerystelse og har skrammer...

- Jeg tager ned til jer.
- Det gør du ikke, mor.

Hun bliver nok udskrevet i morgen.

Var det, fordi hun havde det
dårligt? Gav I hende Stesolid?

Hun ville ikke give efter for de
tanker, hvis hun havde fået den.

- Du har ret.
- Det ved du jo godt.

Jeg har svigtet hende.
Det er det, du siger, ikke?

- Du var imod turen fra starten.
- Hun har brug for sin medicin.

- Hun har haft det godt hele ugen.
- Hvad nytter det?

Hun er på hospitalet. Ikke?

Det var Ingers valg at tage hertil.
Ikke dit.

Hun kan ikke overskue det.
Det er os, der må passe på hende.

Jeg kan ikke blive herhjemme,
når hun er på hospitalet...

Hun mener det ikke så hårdt.

Måske har hun også lidt ret.
Vi kunne have taget den kørestol med.

Ikke nu.
Jeg skal lige være mig selv.

Det er bedst, du sover derovre.

- Det er her.
- Mange tak.

Hej.

Hej, Nadir.

Jeg har taget noget med til dig.

Jeg tror, den vil klæde dig.

- Kan du lide den?
- Ja.

- Min søsters seng er tom.
- Hvabehar?

- Inger Louise Pedersen.
- Jeg forstår ikke, hvad De siger.

Altså... Min søster.

- Inger Louise Pedersen.
- Hun udskrev sig selv i morges.

- Jeg forstår dig ikke.
- Hun er gået.

Hun lagde i øvrigt noget til Dem.
Det her. Det er til Dem. Farvel.

Det er fra Inger.

Hun er taget med ham Nadir. Han vil
vise hende noget mere af Paris.

Denne majestætiske kirke hedder
Dôme des Invalides.

Det blev Napoleons sidste hvilested.
Han ligger i den store sarkofag...

- Ole!
- Ja?

Hvad er I for nogle mennesker? I tog
Christian med uden at bede om lov.

Vi ledte efter ham hele dagen.
Han er traumatiseret.

Hjælp os, Ole.

- Vi har ledt efter Inger.
- Hvad er der sket?

Din søster er utilregnelig.
Hun burde være på den lukkede.

Brug mere energi på
at passe på din svigerinde.

I to og det sindssyge kvindemenneske
skulle være blevet i Tyskland.

- Inger er et godt menneske.
- Snak ikke sådan til mig.

Hun ville aldrig have behandlet mor
på den måde, du gør.

Øh... undskyld.

Jeg taler ikke fransk. Engelsk.

Tak for trøjen.
Den er virkelig pæn.

Det var så lidt.
De klippede jo din i stykker.

Jeg tog den fra min lillesøster.

De siger, man kan blive skizofren
af at ryge pot.

Men... det er jeg jo allerede.

En af mine bedste barndomsvenner...
Jeg har ikke set ham i flere år.

Han bor på
et slags psykiatrisk plejecenter.

Og jeg tror,
han er lidt ligesom dig.

Okay.

Jeg holder meget af ham,
men han vil ikke have besøg.

Når jeg ringer, lægger han på.

Personalet siger,
han ikke vil se mig.

Hvis han er ligesom mig,
så vil han gerne have besøg.

Selv om han siger det modsatte.

Jeg har lyst til at kvæle dig.

- Så slap du med en bøde, Skelbæk?
- Det kostede os en halv dag.

Jeg er ked af, jeg ikke havde
mere tid til at hjælpe jer.

- Hvad siger vi til Gudrun?
- Hun behøver ikke vide noget endnu.

Det er virkelig smukt, Inger.

- Jeg er glad for, du ikke er død.
- Det er jeg også, Christian.

Godaften.

- Det er godt at se dig, Inger.
- Ja.

Til slut vi råber højt i kor

hurra hurra hurra

gid Christian længe leve må

og sine ønsker opfyldt få

Så må der pustes!

Der var ingen kærester.

- J'ai 13 ans.
- Bravo.

Mange tak, Inger.

- Tillykke.
- Wauw, er du sindssyg?

Ja.

Skål, alle sammen.

Tak, fordi du kom tilbage med hende.

Jeg vil bare sige,
at hvis jeg var død i Paris...

så ville det stadig
have været en god tur.

Velkommen hjem, Inger.
Hvad er der dog sket?

Det er en lang historie.

Jamen gud, lille Inger.
Hvad har du dog gjort?

Min lille skat.

Skat. Så.

- Det var ikke Vagn og Ellens skyld.
- Du mente det ikke, vel?

Du mente det ikke.

- Jeg tror...
- Jeg orker ikke at snakke om det nu.

Men det var jo aldrig sket,
hvis jeg havde været med.

Skal jeg følge dig ned på værelset,
Inger? Den klarer jeg, svigermor.

- Jeg kigger ind til dig senere.
- Ja.

Jeg tror, det er bedst, at...

jeg altid tager med,
så jeg kan passe på Inger fra nu af.

Nej.
Sådan bliver det ikke, mor.

Sådan bliver det ikke.

Gyldensol vil ikke have,
jeg sover nøgen længere.

- Det skal han fandeme ikke bestemme.
- Nej.

Det skal han sateme ikke.

Han har også været irriterende
hele vejen hjem.

Fordi jeg har mødt Nadir.

- Så kan han sgu lære det.
- Ja.

- Er dig og mor oppe at skændes?
- Nej. Slet ikke.

- Kommer I snart og besøger mig?
- Vi kommer sgu hele tiden, Inger.

- Ikke, Ellen?
- Jo.

- Det gør vi da.
- Det gør vi nemlig.

Jeg går ud
og siger farvel til Gudrun.

- Ja, præcis. Vi ses, Inger.
- Ja.

For nu er jeg jo vant til
at se jer hele tiden.

Du kommer også ud til os.
Det finder vi ud af.

Ja, mor skal nok planlægge det.

Jeg synes, det er bedst,
at vi to finder ud af det sammen.

Jeg har lyst til at kvæle dig.

Jeg holder også rigtig meget af dig.

Ja.

Danske tekster: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service