All language subtitles for The Scandalous Four.Danish

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
el Greek
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian Download
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American) Download
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

Dette er Penelope Jane Williams' dagbog.

Året er 1807.

Jeg er 24 år gammel,

og jeg må bekende mine følelser et sted.

Jeg lever i håbet om ægte kærlighed, der overvinder alt,

for jeg er fuldstændigt prisgivet over for mit hjerte.

Jeg sætter vist din tålmodighed på prøve med denne del.

Jeg satte gerne hans tålmodighed på prøve.

Jeg er sikker på, at hvis du øver dig,

vil du overvinde visse svagheder.

Her, lad mig hjælpe.

Nydeligt, hr. Reynolds.

Du forstår sandelig at røre hende.

Frk. Hargreaves, jeg beder.

Jeg talte om klaveret.

Jeg ville ikke gøre dig forlegen.

Bravo, hr. Reynolds.

En fornøjelse som altid.

Tja…

-Vi ses i næste uge, hr. -De damer.

Må jeg tilbyde en let forfriskning og en rundvisning udenfor?

Strålende! George…

Vil du være sød at lave noget limonade?

Så gerne.

Jeg vil gerne diskutere min næste lektion med hr. Reynolds.

Jeg kommer om lidt. Gå I bare ud i haven.

Der er også frygteligt varmt herinde.

Du må undskylde endnu engang.

De var særligt legesyge i dag.

Til den næste lektion skal vi arbejde på min forestilling.

Vi får gæster i næste uge.

Endnu flere kedelige aftener i arrogant selskab.

Den slags husker jeg godt.

Det må være frygteligt.

-Undskyld, jeg mente ikke… -Det er ikke din skyld.

Mine forældres økonomiske ruin er ikke din anliggende.

Sådan en tragisk begivenhed.

Tabet af deres formue eller af deres liv?

-Åh, jeg… -Det er længe siden.

Og desuden nyder jeg at arbejde.

Jeg får lov til at spille musik og tilbringe tid med d…

Damer, der værdsætter det.

Ja.

Ja, det gør vi.

Jeg gør.

Dine forfriskninger venter, frk. Williams.

Jeg informerer de andre om, at du er ved at være færdig,

og at du er der straks.

Tak, George.

Jeg er nødt til at gå.

De andre vil begynde at undre sig.

Her, dit sjal.

Vi ses, frk. Williams.

Det gør vi.

Hvor gik hun hen? Hun stikker altid af.

Penelope, den lille mus.

Jeg tror, at hun gemmer på en vildskab.

Jeg vidste, jeg ville få den frem.

Hr. Reynolds.

Frk. Williams.

Undskyld, jeg forskrækkede dig.

Hvad laver du her?

Jeg går ofte efter vores lektioner.

Her er så fredeligt.

Så kan min sjæl bedre trække vejret.

Normalt er her ingen.

Jeg plejer ikke at gå så langt.

Kun for at få et øjebliks fred langt fra huset.

Det kan virke så kvælende til tider.

I så stort et hus?

Det er ikke huset, der er kvælende, hr. Reynolds.

Aha.

Jeg siger det ikke til nogen.

Her kan min sjæl også

trække vejret bedre.

Jeg må hellere gå.

Kan vi ikke gå sammen lidt?

Lade vores poetiske forestillinger dykke dybere ned.

Den uge insisterede min mor på, at jeg tog mig godt ud,

da der kom potentielle friere forbi.

En usædvanlig hændelse i vores stille hjem.

Jeg så ikke frem til det.

Jeg kan lide at udstoppe dyr med sand.

Hr. Gelder, du er canadier.

Det kan du tro, men kald mig bare Cuthbert.

Det gør min mor.

Jeg har en vidunderlig samling af fasaner.

Hr. Gelder, du var ved at sige…

Cuthbert! Jeg insisterer!

Fremragende vin.

Penelope, min kære.

Jeg håber, du har det godt.

Det har været nogle livlige dage.

Jeg håber ikke, det er for meget med endnu en introduktion?

Hvem er den næste?

Mester Jonathan Alexander.

Hans far, Charles Alexander, er kongelig guvernør.

I dansede sammen til deres bal.

De blev meget betagede af vores Penelope.

Så må vi hellere opføre os pænt endnu engang.

-Hvordan går det med din roman, far? -Vældigt godt.

Jeg vil foreslå, at du læser den.

Det ville jeg meget gerne.

Jeg tror ikke, at den bog er passende læsning for Penelope.

Lidt pikant måske, men ikke noget hun ikke kan klare.

Der er intet galt med Herrens tekst.

Måske bør man udvide sin horisont.

Hun skal trods alt til at giftes.

Det er en del af det moralske forfald.

Ja, min kære.

Mester Jonathan Alexander.

Lord og lady Henry Williams og deres datter, Penelope.

Velkommen.

-Værsgo at tage plads. -Tak.

George, find nogle forfriskninger.

Sikke et smukt hjem I har, frue.

Tak skal du have, hr. Alexander.

Det er selvfølgelig intet sammenlignet med dit skønne hjem,

men vi forsøger.

George.

Hr. Alexander, husker du vores datter, Penelope?

I dansede sammen til din mors bal.

Ja, I to tiltrak jer en vis opmærksomhed.

Det ville jeg ikke have lagt mærke til.

Den slags arrangementer keder mig.

Aha.

Men jeres datter gjorde netop den aften

mere tålelig end normalt.

Tja, hver sin smag, men…

Jeg synes, hun lyste rummet op.

Selvfølgelig.

Hun var den eneste, der undlod at træde mig over tæerne.

Jeg kan forstå, at du ikke er glad for sammenkomster.

Jeg foretrækker ro og fred.

Der må være fredeligt på dine forældres gods?

Med min fars arbejde og min mors endeløse sociale arrangementer

føles det som om, jeg aldrig har et øjebliks fred.

Men vi ejer dog et stort landsted,

som bliver mit, når jeg gifter mig.

Hvor strålende! Synes du ikke det, kære Penelope?

Jo, mor.

Det er det sikkert.

Jeg havde håbet på at flytte ind inden sommeren.

Penelope har altid elsket at være på landet.

Ikke sandt? Hun er så glad for naturen.

Nede på jorden

men veluddannet med en stor kærlighed til kunst og kultur.

Jeg sætter selv stor pris på kunst.

Hvor mageløst!

Penelope, min kære, vil du ikke spille lidt for os?

Jo, mor.

Hvis I vil have mig undskyld, finder jeg mine noder.

-Frk. Williams. -Undskyld, jeg er så glemsom.

Jeg glemte helt mine noder.

Jeg skal spille for hr. Alexander.

Han er her efter bud fra mine forældre, og jeg kan se hvor meget, de vil have,

at jeg gør et godt indtryk.

Vil de gifte dig væk?

Men jeg kan ikke.

Ikke med den mand.

Mit hjerte…

Hvorfor ville de vælge ham?

Det har nok noget med hans formue at gøre.

Men jeg går ikke op i rigdom.

Jeg vil gifte mig af kærlighed.

Den slags, der ikke føler sig tynget.

Den slags, der er som musik i mine ører.

Du fortjener et blidt og fornøjeligt liv.

Det ville være et hån mod mit hjerte, hvis jeg giftede mig med ham.

Så ville jeg skulle flytte væk,

ud på landet.

Inden du kaster dig ud i musikken,

må jeg så være den første til at lykønske dig

med din forestående forlovelse

og ønske dig held og lykke.

Gå så ud og spil fra hjertet.

Nu hvor hr. Jonathan Jones Alexander

og lady Penelope Jane Williams

har sagt ja til hinanden i ægteskabet,

erklærer jeg dem nu for ægtefolk.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Dem, som Gud har forenet,

må ingen skille ad.

Amen.

Endelig.

Så er vi her.

Du godeste, jeg anede ikke, at det var så…

Storslået, ja.

Langt fra alt og alle.

Ah, de ansatte.

George!

Sikke en glædelig overraskelse.

Hvor er det beroligende at se et kendt ansigt.

Tak, frue. Det var din fars idé.

Selvom jeg må indrømme, at lady Jane var mindre begejstret.

Det tror jeg gerne.

-Hvor betænksomt af ham. -Ja.

Lad mig introducere Fanny og Bessie.

-Goddag herre, frue. -Goddag.

En fornøjelse.

Og resten af de ansatte?

Der er kokken,

staldknægten, gartneren.

Mere behøver vi ikke.

Det irriterer mig med en masse, der vimser rundt.

-George, bær bagagen ind. -Javel.

Sådan, hr.

Må jeg foreslå

lidt til at hjælpe

med at bevare fatningen?

Tak, George.

Jeg skal bare samle tankerne.

Helt forståeligt.

Herre. Frue.

Hvis I har brug for noget, ringer I bare med klokken.

George, hvor er jeg taknemmelig for at have dig her hos os.

Og jeg er taknemmelig for at kunne tjene

både dig og din nydelige nye ægtemand.

Må lykken tilsmile jer begge.

Det var en fornøjelig dag, ikke?

Jo, jeg…

Jeg nød champagnen.

Ja.

George er noget af en vinkender.

Vil du have et glas vin?

Hvorfor ikke. Vin.

Ring på klokken der.

Et glas vin, George?

Så gerne.

Ønsker fruen også et glas?

Ja tak.

Bare til at varme blodet.

Måske skal jeg hente et par tæpper på vejen, frue?

Nej, George.

Hent du bare vinen, så finder jeg et tæppe.

Som du ønsker.

Kom ind.

Tak, George.

Undskyld mig.

Er alt i orden, frue?

Så meget, som det kan være.

Tak. Jeg tager min mands.

Tak.

Frue.

Hr. Alexander…

Jeg håber ikke, at jeg fornærmer dig,

men jeg har aldrig været så sent oppe i hele mit liv,

og jeg er bange for, at jeg har drukket lidt for meget vin.

Måske bør vi…

Vær sød at sige noget.

Tja…

Jeg holder ikke meget af…

En god nats søvn er på sin plads.

Men…

Mit omdømme.

Ja.

Nattens affærer angår os,

og os alene.

Selvfølgelig.

Godnat.

Frk. Hargreaves?

Ja. Reginalda.

Hun skriver, at hun savner mig

og håber, at vi finder os til rette.

Jeg skulle hilse George.

Hun siger, at deres butler er en doven hund.

Jeg tror, at hun er lidt glad for vores George.

Sådan noget pjat.

Hun er knap god nok til en som George.

Vi får brug for ekstra grøntsager næste tirsdag.

Jeg vil invitere frk. Hargreaves og et par gæster til middag.

Hvor spændende med gæster, frue.

Lad bare være. Vi skal ikke have besøg af nogen.

Jeg rider på tirsdag.

Hele dagen.

Kan du ikke ride på onsdag?

Jeg vil ikke høre på protester.

Frk. Hargreaves ville være blevet imponeret.

Har du lyst, frue?

Tak.

Og til dig, hr.?

Min mand har vist ikke lyst til noget i aften.

Hvad?

Du burde forlyste dig lidt.

Så er det nok! Vær ikke så absurd.

Vi sidder ved bordet!

Hvilken slags selskab er det her?

Det er slet ikke noget selskab, ægtemand.

Åh, George.

Herre.

Hvad i alverden var det for en larm?

Det skulle jeg til at undersøge.

Det er sikkert ingenting.

Nå, men…

Måske bør vi blive her lidt.

Bare for at være sikre.

Javel.

Nu vi er her,

må jeg så foreslå lidt chokolade

at varme sig på?

Ja, vidunderlig idé.

Tag den med til mit sovekammer. Jeg har ild i pejsen.

Javel.

Ja.

Tak.

Kom ind.

-Din varme kakao, hr. -Ah, ja.

Kom og få varmen, George.

Tak, det er gavmildt.

Tak fordi, jeg må varme dig ved din ild.

Min egen er i en sølle forfatning.

Den kaster ikke om sig med varme som din.

Måske har du brug for et ekstra tæppe eller to.

Det er sødt af dig, men det skal du ikke bekymre dig om.

Desuden…

Når jeg står her…

Jeg…

Jeg føler mig lidt opblusset.

Herre.

Hvis det var det hele, så vil jeg…

Så siger jeg godnat.

Ja, jeg begynder også at blive træt.

Tak, George.

Her, tag den.

Tak, herre.

En udsøgt vin, George.

Hvor fandt du det fine eksemplar?

Det glæder mig, at du synes om den.

Den er fra jarlen af Oxfords tjener.

Han tilbød mig nogle kasser i bytte for ridelektioner.

Jeg vidste ikke, at du red.

Jeg har sjældent muligheden.

Nu har du.

Jeg insisterer på, at du tager med på min ridetur i morgen.

-Tja… -Så er det besluttet.

Fanny, sig til kokken, at vi kommer med aftensmad.

Herre.

Undskyld mig.

Jeg føler mig udmattet her til aften.

Jeg vil gerne trække mig tilbage, hvis det er i orden.

Gør, som du vil.

Du kan fortsat sove i det mindre sovekammer i aften.

I ro og fred.

Dit kammer er klart, frue.

Tak, Bessie.

Glem ikke min lille blomst på puden.

Selvfølgelig ikke. Jeg er glad for, at du bemærker det.

Jamen så

håber jeg, at I nyder dagen i morgen.

Godnat.

Måske bør vi tage noget af den vin med i morgen.

Tillad mig at sige…

Hvilken fremragende idé, herre.

Jeg glæder mig.

Det gør jeg også.

Det er et mystisk arrangement, de har sig der.

Hver lille tur virker til at lette lidt på herrens humør.

-Lad os håbe, at det fortsætter. -Ja.

Op med humøret, mester Jonathan.

Hvor skønt at høre lidt latter her i huset.

Hvor lyder det dejligt.

Godmorgen, fru Alexander.

Tag dig ikke af os, vi er bare lidt pjankede i dag.

Hvad skyldes æren?

Kan vi gøre noget for dig?

Nej, ellers tak.

Undskyld, at jeg forstyrrer.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt forvirret.

Hvad med en kop varm te?

Måske.

Jeg overvejer at gå en tur i haverne.

Arthur har haft travlt med alt det, der blomstrer.

Haverne er smukke lige nu.

Gå ud i den friske luft og duft til jasminen.

Den må være smuk.

Det gør jeg.

Ved nogen af jer tilfældigvis,

hvor hr. Alexander er?

Han er ude, frue.

Han tog afsted tidligt i morges.

Selvfølgelig.

Ingen skade sket.

Ja, jeg har lyst til lidt frisk luft.

-Jeg går en tur. -Javel, frue.

Helt alene?

Jeg er alene for det meste.

Vend I tilbage til jeres fjant.

Den aften havde jeg besluttet at konfrontere Jonathan og George.

Deres samvær var ikke årsagen til min vrede.

Det, jeg havde set, havde forklaret mange ting,

der havde undret mig.

Frue, jeg beder dig.

Du slider gulvtæppet op sådan der.

Er det noget, du ønsker at sige?

Det er der faktisk.

Jeg har bare brug for et øjeblik.

Godaften, herre. Godaften, frue.

George, det er fint. Jeg vil også tale med dig.

Undskyld mig, frue.

Jeg håber ikke, at det haster for meget,

da jeg har nogle sørgelige nyheder.

Hvad er der, George? Er du okay?

Hvad er det for nyheder?

Det angår Arthur, gartneren.

En tragisk ulykke.

Han er ikke længere iblandt os.

Han tromlede græsplænen

og stoppede for at samle et stykke brombærbusk op,

og desværre er den del af haven

på en let skråning.

Så da han bukkede sig ned

for at samle brombærgrenen op,

begyndte tromlen at…

Du godeste.

Hvor frygteligt!

Stakkels Arthur.

Vi må give hans familie besked.

Jeg sørger for en kurv.

Ja.

George, jeg sørger for, at en passende pengesum bliver sendt til familien.

Tak, herre. Du er meget generøs.

Frue, du ville tale med mig?

Tag dig ikke at mine ønsker i aften.

Du har mere end nok at se til.

Og vi er alle i chok.

Min mand, hvis du vil have mig undskyldt, så arrangerer jeg kurven til Arthur

og trækker mig tilbage.

Sikke et chok.

Min kære Penelope, jeg ordner kurven.

Få lidt hvile. Lad det ikke bekymre dig sådan.

Jeg sørger for en kop te.

Måske også et bad?

George?

Med det samme.

Strålende. Sov godt, min kære.

Tak, herre.

Sikke en redelighed.

Er du okay, George?

-Du er frygtelig bleg. -Ja, herre.

Det var bare…

Det må have været frygteligt.

Ja, vældigt ubehageligt.

Ikke for at være ufølsom, men…

Vi har brug for en ny gartner.

En, der ikke er for opmærksom. Kun på kerneopgaven.

Jeg forstår.

Jeg skal forsøge at finde en,

der lever op til kravene, herre.

Og måske senere

kan jeg forsøge at leve op til nogle af dine krav.

Det var næste dag,

og jeg havde endnu engang planlagt at konfrontere Jonathan og George,

da det blev forpurret af et uanmeldt besøg

af min altid taktfulde mor.

Mor, hvordan går det?

Sikke en dejlig overraskelse.

Lady Jane. Jeg håber, du havde en behagelig rejse?

Det ville det have været, hvis ikke vi var kørt forbi en offentlig hængning.

Virkelig? Jeg havde ikke hørt, at…

Som husets herre måtte man da forvente, at du vidste,

hvad der foregik i den lokale landsby.

Især på grund af affærens karakter.

Hvor ubehageligt.

Virkelig afskyelig opførsel.

Tænk at gøre så grusomme ting.

Uden at forstå alvoren bag.

Jeg ved slet ikke, hvordan to mænd kan…

Verden bør befris fra den slags synd. De fortjener at brænde op.

-George! Hvad går der af dig? -Tilgiv mig, frue.

Nå, men…

Lad os ikke dvæle ved den slags skammelige sager.

Jeg kom bare for at se, hvordan I trives som ægtefolk.

Vi tilpasser os stadig.

Måske bør vi gå ud i haven. Udsigten er mageløs.

Nej.

Luften er kølig.

Gå du og hr. Alexander bare.

Men du er kommet hele den lange vej.

Desuden skal George og jeg lægge planer for i morgen.

Hvad er det, der haster sådan?

Noget, der angår os alle?

Hr. Alexander skal på jagt i morgen sammen med George.

Undskyld mig. Hørte jeg det rigtigt?

Jeg har bedt ham om at ledsage mig på mine rideture.

George?

Er han ikke en butler?

Jo.

Fru Alexander?

Jeg spurgte dig om noget.

Det er et midlertidigt arrangement.

Ikke sandt, fru Alexander?

Hvis den slags kan være midlertidigt.

Du bør lytte til din kone, hr. Alexander.

Forkæl ikke de ansatte sådan.

De skal kende din position.

Hans position er kendt.

Den skal bare vises frem.

Nemlig, Penelope.

Undskyld mig.

Jeg har nogle forretninger.

God dag!

Er far stadig ude at rejse?

Han leder en ekspedition.

Jagt.

God dag.

Da min mor rejste, længtes jeg efter at rejse med.

Hvad som helst for at undslippe ensomheden i mit ægteskab.

Jeg vidste, at noget måtte ændre sig, og snart, før jeg gik fra forstanden.

Gudskelov var vi begyndt at sove i hver vores kammer,

for jeg havde brug for tid alene til at formulere mig

en gang for alle.

Jeg var nødt til at lufte mine følelser.

Den aften gav mig den mulighed, jeg havde brug for.

Jeg vidste, hvad jeg ville sige og følte mig klar til at dele mine følelser.

Det krævede bare en dyb indånding.

-Herre, frue. -Ja, George.

Lad mig introducere jer for vores nye gartner.

Hr. Richard Reynolds.

Ah, ja!

En fornøjelse.

Tak, hr.

Du kender vist allerede fru Alexander.

Frue.

Lad mig forklare.

Hr. Reynolds var engang fru Alexanders musiklærer,

før I blev gift.

Hr. Reynolds elsker naturen

og er en dygtig gartner,

og måske ville nogle musiktimer

være en tiltrængt adspredelse for fru Alexander?

Strålende!

Farvel, George.

Jeg er sikker på, at fru Alexander med glæde vil genoptage musiktimerne.

Hvad siger du?

-Ja. -Godt.

Var det Richard? Strålende.

Velkommen til.

George vil vise dig din indkvartering.

Haverne og vedligehold af huset er dit hovedansvar,

men en musiklektion her og der ville ikke være dårligt.

Tak, herre.

Godt! Strålende.

Også en mand af få ord. Fremragende.

Find dig til rette.

George, vil du?

Herre. Frue.

Flot fyr.

Frk. Williams.

Fru Alexander.

Hvad laver du her?

Jeg…

Kom ind.

Jeg måtte se dig.

Hvordan er du kommet her?

Du sendte bud efter mig.

George, selvfølgelig.

Penelope, er det sikkert for dig at være her?

Absolut.

Vi lever separate liv.

Bryllupsnatten var ikke…

Vi har hver vores sovekammer. Vi har aldrig…

Tilgiv mig min åbenmundethed.

Åh, den lykke.

Den glæde.

Jeg kunne briste.

Den kærlighed, jeg følte, var som en glitrende flod,

der brusede igennem mig.

Jeg længtes efter at dele den, fortælle Jonathan, hvor glad jeg var.

Det havde været meget nemmere,

hvis vi kunne have delt vores sande følelser og været åbne i vores kærlighed,

men jeg forstod hans knibe.

Jonathans situation var meget mere skandaløs end min.

Det her er et vidunderligt teaterstykke, Jonathan.

Dette teaterstykke.

Det er så lidenskabeligt.

Hvad handler det om?

Om en såret soldat

og hans rejse hjem for at blive genforenet med sin elskede.

Ah ja, det husker jeg, af ham der…

Benjamin-fyren.

Ja.

Interessant.

Det er her, hun ser ham første gang.

Måske kunne vi have det lidt sjovt

og spille scenen sammen?

Jeg begynder.

"Tanken om ham

er det eneste, der holder mig fra et mørkere sted."

"Sophia, hvad er der?"

Her kommer du ind, Jonathan.

Alletiders.

"Over kontinenter har jeg lovet at vende tilbage.

Afstanden mellem os var i sandhed pinefuld for mig.

Min sjæl bor hos dig."

"Min elskede!"

Der står her, at de omfavner hinanden, da han kommer hjem.

Lad os prøve det igen.

Alletiders.

Jeg ankommer der, og…

Du går derhen til bænken, okay?

Begynd du bare.

"Tanken om ham

er det eneste, der holder mig fra et mørkere sted."

"Sophia, hvad er der?"

"Over kontinenter har jeg lovet at vende tilbage.

Afstanden mellem os var i sandhed pinefuld for mig.

Min sjæl bor hos dig."

"Min elskede!"

Frue.

De roser, du bad om.

Hvor udsøgte.

-Hr. Reynolds. -Hr.

Vores musiktime i eftermiddag, ikke?

Selvfølgelig. Klokken tre, som aftalt.

-Ah. -Jeg venter.

Jeg håbede, at med det gode vejr

ville du have gjort kroketbanen klar allerede.

Jeg kræver, at den bliver klar i dag.

Din musiktime må vente.

Jeg tager mig af det med det samme.

Hvor kom vi til?

Det er ikke rigtigt…

Det er ret varmt.

Måske bør du slappe af og nyde solen.

Okay.

Er alt okay, min mand?

Det var dejligt i haven i går, da vi læste op fra skuespillet, ikke?

Jo, meget behageligt.

Går noget dig på?

Nej.

Tilgiv mig, men du virker til at have det lidt skidt her til morgen.

Jeg sov dårligt.

Hvad med dig?

-Ja. -Hvordan var sengen på dit værelse?

Behagelig?

Tæpper nok?

Min seng er fint, tak.

-Har du brug for flere tæpper? -Ellers tak.

Min sengs tilstand angår ikke dig.

Måske kan vi læse mere af stykket i eftermiddag.

Jeg skal ride i dag.

Hele dagen med George.

Vi har set nogle hjorte ved søen,

og jeg er ivrig efter at skyde noget.

Må jeg foreslå, at fru Alexander får klaverundervisning i eftermiddag?

-Med hr. Reynolds? -Han er trods alt klaverlæreren.

Ja, selvfølgelig.

En musiklærer og en gartner.

Det er utroligt, hvor meget han når at se til.

Har han fundet sig godt til rette?

Det tror jeg nok.

Fanny, Bessie,

vil I sige, at han er faldet til?

Det ved jeg ikke, hr.

Han volder ikke os nogen problemer.

Han kommer altid med grøntsagerne til tiden.

Hvis du vil have det, så kan jeg spørge ham.

Nej, jeg er sikker på, at han er faldet til.

Ryd bare bordet.

-Du ville tale med mig. -Ja. Sæt dig.

Jeg har truffet en beslutning,

som er, at…

Hr. Reynolds skal væk.

Haven bliver ikke passet tilfredsstillende.

Kroketbanen er for tør,

og hans evindelige musikstøj er uudholdelig. Han må væk.

Hvordan kan du sige det?

Haven står smukt.

Og hans musik…

Hans musik fylder huset med glæde og lys.

-Hvad mener du? -Jeg har truffet min beslutning.

-Uden en god grund? -Jeg har nævnt kroketbanen.

-Du spiller aldrig. -Musikken.

Musikken fylder den stilhed, du tildeler mig.

Dette er mit hus, og mit ord er lov.

Tja…

Jeg skal bo her som din kone.

Jeg må have lov at ytre min mening.

Du har sandelig nogle kække idéer.

Og du opfører dig sandelig ikke som min kone.

-Mere som en skøge. -Hvor vover du!

Det må ikke blive som før.

Du har din…

Jeg forstår ikke.

Jeg troede, vi havde det godt sammen.

Hvad har gjort dig så ked af det?

Det er ikke Richards skyld.

Han arbejder hårdt og er imødekommende over for alle.

Ikke over for mig!

Tror du ikke, jeg kan se det?

Stuepigerne, der fniser bag min ryg.

Den måde, du opfører dig, når han er der.

Jeg ved, hvad der foregår.

Jeg har set dig

snige dig hen til hans hus midt om natten.

Hvordan kan du vanære mig sådan?

Jeg er herren her i huset!

Hvordan kan jeg vanære dig?

Angående at være herre i huset,

så har jeg mere styr på, hvad der foregår her, end du kan forestille dig.

Og jeg gad vide, hvilken

af vores

respektive handlinger,

der ville skade dit gode navn mest.

Hvad taler du om?

Det ser ud til,

at jeg ikke er den eneste,

der imødekommes.

-Hvor vover du at antyde… -Det ville være sådan

en katastrofal skandale

for os alle.

Er du ikke enig?

-Richard bliver. -Hvad?

Richard bliver.

Men vi gør ikke noget galt.

Hvis andre kunne forstå…

Sådan fungerer verden ikke, er jeg bange for.

Lad os være glade, mens vi kan.

Richard, jeg har sadlet to heste. Lad os ride en tur sammen.

Det kan jeg ikke. Jeg har arbejde at udføre.

Jeg vil gerne ride en tur med dig.

Stol på mig, Richard. Kom nu.

Dagen er vores.

Dette er den sø, jeg fortalte dig om.

Den er smuk.

-Jeg vidste, du ville synes om det. -Det er mageløst.

Og helt afsides.

Jeg har svømmet her, siden jeg var dreng.

Jeg er så glad for, at jeg fandt det sted.

Det er smukt.

Og den perfekte dag til en svømmetur!

Sådan skal det være.

Kom så, George!

Vandet er vidunderligt.

Kom nu!

Richard, se.

-Det er Jonathan og… -George, ja.

Det var det, jeg ville fortælle dig.

Kom.

Hvad laver du?

Lady Alexander!

Frue, vi var bare…

Svømmede I bare en tur?

Jonathan, George, I kender vist vores gartner, Richard?

-De herrer. -Hr. Reynolds.

Richard, det her er min mand, Jonathan,

og George, vores trofaste butler,

og min mands højre hånd.

Stå ikke bare der, Richard. Kom nu!

Se, jeg er et spøgelse.

Jeg kom tilbage som en lady.

Stop så, Fanny.

Jeg tror, jeg besvimer af alt det, der foregår.

Bessie.

Med din hårfarve

havde jeg foretrukket den gyldne.

Til dig!

Tak, frue.

Det var dig med al den parfume på.

Hendes ansigtsudtryk!

-Jeg troede, vi var færdige. -Ja.

Vi skulle have fået skældud.

Jeg forstår ikke.

Hvad med den kjole?

Hun sagde, jeg så flot ud.

Nu vil jeg ikke have den her gamle klud på.

Væn dig hellere til det.

Det må jeg vel.

Det ser ikke ud til, at gæsterne kommer.

Jeg spørger, om vi skal vente lidt.

Hun siger, at de er kommet.

Jeg har ikke set nogen.

-Er du sikker på, at du hørte rigtigt? -Det sagde hun.

Kom, lad os servere.

George, lad nu være og sæt dig ned.

Tak, hr.

Nu hvor vi skal spise sammen, synes jeg, vi bør være på fornavn.

Ja. Vi er alle lige nu, i vores lille hemmelige selskab.

Ja, hr. Tak, fru…

Penelope.

Sikke en mærkværdig dag.

Også charmerende.

Men verden omkring os ville nok ikke være enig.

Vi er klogere end dem.

For enhver ægte lykke kan opnås

ved at slippe barriererne.

-Hørt. -Richard har alligevel ret.

Vi må være diskrete.

Det kan blive vanskeligt.

Men vældigt sjovt.

Ja.

Fortsæt bare, Bessie.

Tag dig ikke af mig.

Undskyld, jeg…

Undskyld min klodsethed.

Her, lad mig hjælpe dig.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Damer, lad os få noget dekorum.

Vi har gæster, ved I nok.

Javist, George.

Hr.

Jeg går lige ud og…

Mere brød.

Venter I andre? Nej?

Så vil jeg…

-For os. -For os.

-Venter vi nogen i dag? -Så sent?

Åh, se.

Lad os finde George.

Hvis han da stadig er vores butler.

Du godeste.

Hvad er der foregået her?

Herre, frue, vågn op.

Vågn op!

Bessie? Hvad er klokken?

Glem det. Vi har gæster.

De er her og næsten ved døren.

Jonathan, hr.

Frue. Hr. Reynolds.

Vi har gæster.

Vi burde have fortalt, at vi kom.

Det er frygteligt frækt at dukke op

på dørtærsklen sådan her.

Ja, og så drikker vi om dagen. Hvor skandaløst.

Vi burde blive straffet.

Det ville sandelig løsne de sociale normer op.

Det var på tide.

Cuthbert Gelder og frk. Hargreaves.

Ja.

Vi mødte vist hinanden på lord Williams ejendom.

Og…

Frk. Hargreaves, jeg har savnet din tilstedeværelse.

Hvis Penelope ikke var endt helt herude,

ville jeg besøge hende oftere.

Hvordan går det, George?

Hvor skønt at se dig igen.

Altid en fornøjelse.

Selvom det er skønt at være her, så kommer vi med nyt.

Ja.

Javel.

Selvfølgelig. Følg efter mig.

Hr. Gelder og frk. Hargreaves.

Hr. Alexander. Det er en fornøjelse.

Hr. Gelder.

-Kald mig bare Cuthbert. -Cuthbert.

Fru Alexander, en fornøjelse at møde dig igen,

men under noget andre omstændigheder denne gang.

Min kære Penelope.

Det er så længe siden. Hvordan går det?

Og hr. Alexander,

sidste gang, vi mødtes, var vist til brylluppet.

Ja…

Sådan en dejlig dag.

Sæt jer ned. George…

Nogle forfriskninger, tak.

George…

Vær nu sød.

Selvfølgelig.

Hvor er det skønt at se jer igen.

Hvad skylder vi æren for dette

uanmeldte besøg?

Vi kunne ikke vente med at fortælle dig,

at Cuthbert og jeg er blevet forlovet.

Ja. Mød den kommende fru Reginalda Gelder.

Lyder det ikke fantastisk?

-Tillykke. -Tillykke.

Ægteskab. Jeg kan anbefale det.

Ja.

Jeg har udskiftet alle blomsterne. Var der andet?

Hr. Reynolds, hvad i alverden laver du her?

Hr. Reynolds er vores gartner.

Ham, vi havde, gik pludselig bort.

Gartner?

Men hr. Reynolds er musiklærer.

En mand med mange talenter.

Ja, jeg underviser i musik, blandet med havedyrkning.

Det er ganske oplysende.

Det tror jeg gerne.

Undskyld mig.

Hvor spydigt.

Nå, lad os live selskabet lidt op.

Tja…

Man lever kun en gang.

Jeg ved, det er skandaløst så tidligt på dagen,

men vi håbede,

I ville være med til at skåle for vores forlovelse.

Tja…

For måske er vi ikke

For måske er vi ikke

For måske er vi ikke her

Igen i morgen

For måske er vi ikke

For måske er vi ikke

For måske er vi ikke her

Igen i morgen

"Pligten er så dyb og uendelig,

at vi som vilde må forgude den."

Vi skal bruge en prinsesse og en Catherine til at fuldende scenen.

Vi har brug for flere kvinder.

Ja.

Hvor gemmer skøgerne sig?

-Stuepigerne. -Jeg henter dem med det samme.

I må have læst mine tanker. Jeg kom lige for at finde jer.

Vi var bare…

-Bare… -På vej i køkkenet.

Glem det bare. Vi har en usædvanlig opgave til jer.

Kom med.

Lad mig præsentere damerne!

Damer,

velkommen til galskabens teater.

Velkommen!

Bare rolig, damer, det er bare for sjov.

Måske hjælper det her.

Men det her er ikke ordentligt…

-Vi har mange ting at se til. -Tænk ikke på det.

I aften må I more jer med os.

-Ja! -Hvis du synes, frue.

Hvad laver du?

Kors.

Det er bedre end madlavningssherry.

-Ja! -Jeg forstår ikke.

Det er bare for sjov.

Desuden er det rart med lidt afveksling

fra at rydde op.

Bravo, Fanny. Bravo!

Jeg tror, du vil være en vidunderlig prinsesse,

og Bessie, du kan være Catherine.

Ja.

Hvis vi får lidt mere vin, så giver vi det et skud.

Her, Fanny, du må være prinsessen.

Javel!

"Elskerinde med de hvide hænder,

et sødt ord med Dem."

"Honning og mælk og sukker,

der er tre."

Okay. Meget fint.

"To gange tre."

"Og hvis du vokser så flot."

"Syvende søde A, D…

A, D…"

Adieu. Det betyder farvel på fransk.

Jeg taler fransk uden at vide det.

"Syvende søde adieu…"

"Eftersom du snyder, vil jeg ikke lege med dig længere."

Hun er et naturtalent.

Jeg er ikke så glad for at læse.

Bare rolig, Bessie. Du skal nok få styr på det.

Jeg ved ikke.

Drik lidt vin.

Her, lad mig.

Gentag bare efter mig.

-Ja. -Okay!

"Elskerinde med de hvide hænder, et sødt ord med Dem.

Honning og mælk og sukker, der er tre!"

"To gange tre, og hvis du vokser så flot,

mjød og sød øl og sukkervin."

"Kast terningen."

Vil du ikke danse? Hvorfor gik du din vej?

Du tog månen som fuld, men hun er forandret nu.

Så spil musikken, men gør det snart.

Ikke endnu, ingen dans. Jeg forandrer mig som månen.

Farvel, skøre skøger, for I har simple tanker.

Tyve gange adieu, mine frosne muskovitter.

Og til dig, Bessie…

Bessie, vi kan ikke blive oppe hele natten.

Vi skal tidligt op i morgen.

Frue.

-Farvel. -Farvel, skøre skøger!

Farvel.

For måske vil vi ikke

For måske vil vi ikke

For måske vil vi ikke være her

Igen i morgen

Vin, vin fylder hullet

Vin, vin fylder hullet

Vin, vin fylder hullet

Sikke en skøn aften.

Vi er heldige at arbejde her.

Det er vi vel.

Men det er upassende for os at more os, når der er…

Når her foregår ting, der er upassende.

Ifølge den gode bog.

Med fruen og hr. Reynolds?

Også det, men…

George og herren?

Der var endnu en hængning forleden uge.

Så er det derfor, han ikke har noget imod fruen.

Vi må bide os i tungen, ikke?

Nu har vi det lige så morsomt.

Fint med mig. Jeg vil bare være glad.

Fanny.

Kan du købe lidt ind på markedet i dag?

Selvfølgelig. Jeg skulle alligevel derhen.

Hr. Kendrick, præsten fra det lokale sogn.

Hr. Kendrick, lad mig præsentere min kone, fru Alexander.

Det glæder mig, fru Alexander.

Du må undskylde, at jeg pludselig dukker op,

men jeg plejer at holde opsyn med

mine sognebørns omstændigheder.

Alle mine sognebørn.

Selv dem, jeg endnu ikke har set i kirken.

Det ved vi.

Det har taget os lidt længere end forventet

at vænne os til at være ægtefolk.

-Synes du ikke, min kære? -Jo, bestemt.

Sæt dig bare, hr. Kendrick.

Vil du have en kop te?

Nej.

Ellers tak.

Jeg må holde det kort.

Tag imod vores dybeste undskyldning.

Tiden løb fra os.

Vi kommer selvfølgelig.

Godt.

Vi har selvfølgelig oplevet

nogle ubehagelige ting på det seneste.

Hvorledes, hr. Kendrick?

Jeg taler om de nylige hængninger.

Syndere, der plager vores samfund.

Du ved vel, hr., at de var…

Tilgiv mig, frue. Seksuelt afvigende.

De fortjener at mærke Guds vrede.

At brænde op i Helvede!

Amen.

Vi bør alle leve i overensstemmelse med den gode bog.

Føre rene og pure liv.

Uden grund

til løftede øjenbryn.

Vi gør alle vores bedste, hr. Kendrick.

Jeg kan høre, at vi er enige.

Jeg beklager at møde jer under sådanne omstændigheder,

og at jeg må gøre det så kort,

men jeg må videre.

Jeg glæder mig til at se jer i kirken.

Hav en god dag.

Jeg har brug for noget at styrke mig på efter det møde.

Fanny?

Fanny.

Hvad er der galt?

George…

Jeg fortjener ikke at være her i huset.

I har ikke vist mig andet end venlighed, og dette er min tak.

Rolig nu, Fanny.

Fortæl mig, hvad der er.

Og så var der hængningerne.

George…

Hvad har jeg gjort?

Det ved jeg ikke, Fanny.

Hvad har du gjort?

Hr. Kendrick…

Han kom på grund af mig.

Jeg talte med ham, da jeg var i landsbyen.

Jeg går med det samme.

Undskyld.

George, er hun virkelig væk?

Det er jeg bange for.

Jeg prøvede at stoppe hende, men…

Hun var oprevet.

Tænk, at hun fortalte præsten det.

Nu jeg tænker mig om, ved jeg ikke helt,

hvad hun fortalte ham.

Hr. Kendrick virkede tilfreds med det, han så og hørte her.

Han var især imponeret

over dine udtalelser om Helvede og fordømmelse, Jonathan.

Jonathan?

Herre.

Måske bør vi trække os tilbage.

Det har været en begivenhedsrig dag.

Jeg er enig.

Måske vil morgenen bringe klarhed, for vi er alle bekymrede i aften.

Skal vi?

Godnat.

-Jonathan, måske kan vi… -Nej, George.

Jeg foretrækker mit eget selskab i aften.

Ikke andet.

Gå du bare.

Godnat.

Vi var alle knuste

over de omstændigheder, vi nu befandt os i.

Jonathan trak sig tilbage, og stakkels, kære George

var i vildrede.

Vi var alle dybt bekymrede men måtte fortsætte vores skuespil.

For endnu engang kom min mor på besøg.

Mor, hvor dejligt at se dig.

Også goddag til dig.

Lady Jane.

Efter en mindre lovende start virker ægteskabet til at klæde dig.

Du virker til at være faldet bedre til.

Ja, absolut.

Der er sket mange ting siden da.

Hr. Alexander er…

Han er vidunderlig.

Jeg tror, vi gør hinanden glade.

Det lyder godt, min kære.

Og hans myndighed over tjenestefolkene?

De skal kende deres plads.

Jeg tror og formoder, at det er derfor, I har en ledig stilling nu?

Bestemt.

Jonathan er blevet meget mere fattet.

Hr. Reynolds.

Jeg må insistere på, at du tager dig af urtehaven.

Den er vokset helt til,

og lavendelkrukkerne er blevet noget buskede.

Med det samme, frue.

Fejlfri opførsel, min kære.

Det er præcis sådan, man får ting gjort.

Jeg har opdraget dig godt.

Fortsæt det gode arbejde, min kære.

Du forstår at herske.

Undskyld mig, hr.

Jeg var bare…

Undskyld forstyrrelsen.

Nej, hr.

Du er husets herre.

Det er mig, der forstyrrer.

Tilgiv mig.

Vil du finde den nye stuepige?

Jeg vil bede om en stilling i McIntyre-huset.

I højlandet.

Jeg følte, det var bedst

under omstændighederne,

at jeg rejser.

Rejser?

Hvorfor?

Tja…

Herre…

Jeg har bemærket, hvor fjern

du er blevet over for mig.

Jeg forstår den vanskelige position, jeg har skabt for dig.

Så…

Jeg er bange for, at…

Jeg ikke længere kan tjene dig.

Mens mit hjerte…

Er…

Mens mit hjerte er…

Undskyld.

-Jeg troede… -Nej, George.

Det er mig, der undskylder.

Jeg har været uretfærdig.

Jeg havde brug for tid til…

Ser du…

Jeg ville ikke udsætte dig for fare.

Så jeg trak mig.

Jeg har savnet dig så meget.

I lige måde.

Hvor er det godt at være tilbage.

Det andet hus var ikke mig.

Jeg måtte ikke øve min læsning.

Og jeg savnede jer alle.

I lige måde.

Jeg sagde jo, hun kom tilbage.

Vi er taknemmelige for at have dig hos os

endnu engang, kære Fanny.

Men…

Jeg må spørge dig,

hvad sagde du præcist til hr. Kendrick?

Jeg sagde ikke noget om nogen.

Eller hvad der foregår.

Jeg nævnte måske, at jeg lærte nye ting om skuespillet og sådan.

Jeg var lidt

forvirret.

Men…

Jeg sværger,

jeg sagde ikke noget om noget.

I er alle gode mennesker, og…

Det føles ikke

så forkert, selvom vi må skjule det og sådan.

Hvad angår hr. Kendrick, så har jeg hørt, at han selv er meget

accepterende og sådan.

Mandlige ting, I ved.

Hr. Kendrick?

Månen, hun er fuld.

Kom og se det magiske syn.

Hej, diddle, diddle.

Katten og violinen.

Og koen, der sprang over månen!

Det syn fik den lille hund til at le.

Og tallerkenen stak af med skeen.

Kom, George.

Skal vi?

Lad mig række ud efter månen.

Min elskede?

Godmorgen, fine damer.

Godmorgen, fine herre.

Fine herre.

Er de til Penelope?

Det er de. Jeg sneg mig tidligt ud.

Sover hun stadig? Hun må være træt efter i aftes.

Din djævel. Du har udmattet hende.

Manerer, Bessie.

Sådan taler vi ikke.

Ikke inden morgenmaden.

Måske vil hun have morgenmad på sengen.

Jeg giver hende den.

Jeg elsker hendes blik om morgenen.

Gå du bare, Romeo.

Penelope, elskede.

Er du okay?

Feberen falder ikke,

og hun får det værre.

Jeg må være ærlig. Jeg frygter for hendes fremtid.

Men jeg kommer igen i morgen. Vi må ikke miste håbet.

Tilbage til arbejdet.

Det manglede da også bare.

Var der noget bestemt, du ville sige, hr. Alexander?

Tja…

For guds skyld, ud med sproget.

Jeg ville bare spørge, hvor længe du har i sinde at blive?

Så jeg kan informere de ansatte.

Du forstår.

Min gode herre,

jeg er klar over, at vores forhold ikke altid har været godt.

I disse sørgelige tider

er det særligt svært at holde på værdigheden.

Alligevel sidder jeg med dig og prøver at spise

måske mit sidste måltid som mor.

Ja, selvfølgelig.

Du må blive, så længe du vil.

Tak.

Jeg vil gerne se min datter en gang til, før jeg går i seng.

-Må jeg foreslå lidt… -Nej, du må ikke

foreslå.

Jeg giver besked, hvis jeg har brug for andet.

Min mand ankommer i morgen tidlig.

Giv de ansatte besked, hr. Alexander.

I mellemtiden vil jeg foreslå, at din butler går ud i bryggerset,

til der er brug for ham.

Godnat.

Jeg…

Jeg må hellere gøre, som hun vil have.

Jeg fandt ham luske rundt ovenpå. En tyv!

Nej, du tager fejl.

Hr. Reynolds er vores gartner.

-Han ville nok… -Jeg prøvede…

Du var i min datters sovekammer. Hvor vover du!

Du burde blive hængt.

Nej, lady Jane.

Hr. Reynolds fjerner

de visne blomster om natten.

Han er overtroisk og vil kun lade sunde blomster blive

i min kones sovekammer.

Hendes tilstand taget i betragtning.

Ikke sandt, hr. Reynolds?

-Jo. -Det finder jeg mig ikke i.

Jeg fjerner alle blomsterne fra min datters sovekammer i morgen.

Reynolds har ingen grund til at være i nærheden af huset.

Ellers får du andet end din overtro

at bekymre dig om, når du er smidt på porten.

Væk med dig.

Hvordan har hun det?

Hun bliver svagere og svagere.

Måske bør jeg tage over.

Så kan du hvile dig lidt.

Jeg vil gerne blive hos min datter.

Du kan ikke gøre mere for hende i aften.

Jeg vil gerne være alene med min kone lidt.

Javel.

Men giv mig besked ved den mindste forandring.

Selvfølgelig.

Jeg ved, at vi er nedtrykte,

og at vi er meget ængstelige.

Jeg vil gerne prøve noget usædvanligt.

Meget gerne.

Det er bedre at gøre noget end ingenting.

Hvad skal vi gøre?

Jeg ville gøre alt for at hjælpe hende.

Du fortjener ikke det her.

Bliv nu rask, min kære.

Vi er ikke hele uden dig.

Du er min trofaste følgesvend.

Og jeg savner dig.

Og jeg elsker dig.

-George? -Undskyld, Jonathan.

Dette er noget, jeg burde have fortalt om mig selv.

Men tiden er knap, og for Penelopes skyld

må jeg bede dig om at stole på mig.

Jeg beder.

Træd ind i kredsen.

I den hellige treenigheds navn

beder jeg jer, stærke og mægtige engle,

Belanos, Gabriel og Azrael,

at hvis det er den guddommelige vilje hos ham,

de kalder Tetragrammaton,

og den hellige Gud, Faderen,

at I indtager en form,

der passer til jeres himmelske natur,

og bliver synlige for os her på dette sted.

Helbred dette sårede barn

her på Jorden, Penelope,

så alt kan arbejde sammen

i din ære og hæder,

og som med dig,

Sønnen og Helligånden,

tilskrives enhver kraft,

vælde og magt,

verden uden ende.

-Amen. -Amen.

-Således må det blive. -Således må det blive.

Således må det blive.

Ud.

Således må det blive.

Min kære mand, gudskelov for din ankomst.

Jeg kom så hurtigt, jeg kunne.

Hvordan har Penelope det? Er der nogen forandring?

Jeg har haft den mest frygtelige nat i mit liv.

Du gode Gud, nej.

Flyt dig, kvinde.

Jeg havde brug for hvile.

Og så råbte Jonathan af mig.

Så er det nok!

Tag det roligt, kvindemenneske!

Jeg har rejst hele natten for at være hos min døende datter,

og jeg har ikke tid til din plapren.

Jeg må se Penelope, så stop din talestrøm

og fortæl, hvor hun er.

Hun er i rummet der, men hvem ved, hvad du finder.

Hun bliver måske aldrig den samme. Vores datter er gået fra forstanden.

Min kære,

må jeg foreslå,

at du tager et øjeblik og trækker dig tilbage til dit kammer.

Tænk over, hvad du siger.

Ingen ønsker at se dig ydmyget.

Ingen.

Er du ikke enig?

Penelope.

Min kære Penelope.

Kan du høre mig?

Ja, far.

Jeg kan høre dig.

Det er et mirakel.

Jeg kan ikke tro det.

Er du virkelig vågen?

Lad hende tale.

Hvordan har du det?

Skrupsulten.

Jeg kunne spise en hest og løbe efter rytteren.

Hun er vågen! Penelope er vågen!

Hun er vågen.

Det var et mirakel,

og vi vidste alle, at det var takket være George.

Jeg skyldte ham mit liv.

Min efter hans ønske talte vi aldrig om den nat.

Han virkede utilpas med at få den slags ros.

Jeg kom mig hurtigt, og efter to uger var jeg rask.

Lægen mente, at det skyldtes en slem influenza,

og at jeg nu var helt kureret uden nogen spor af sygdommen.

Det var gode nyheder,

eftersom et nyt liv voksede inde i mig.

Pas på dig selv, mit barn.

Jeg kan se, at lyset er tilbage i dine øjne.

Måske er det livet i din mave, der skinner igennem.

Jonathan.

Gode mand.

Pas på denne lille familie, ikke?

Selvfølgelig.

Vi passer på hinanden.

Det kan jeg se.

Mor…

Tak, fordi du kom.

Tak, fordi du passede på mig.

Jeg håber, at dit ophold ikke har været for hårdt ved dig.

Måske blev jeg vildledt af førstehåndsindtrykket.

Men en glæde som denne

gør det hele godt igen, min kære.

Vi var alle lykkelige igen.

Jonathan og George hjalp med at opfostre Richards og min søn,

og han elskede sin særlige familie.

Og dagene kom og gik som blade i vinden,

og min strålende familie blev ved med at forundre.

Lad dig ikke begrænse af fordomme eller forfængelighed.

Se skønheden bag vores skandaløse opførsel.

Tekster af: Sidsel Seeberg

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.