Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
- Goddag. - Goddag, hr. inspektør.
Davide ...
Nå, kan jeg få at vide, hvad der foregår?
- Det er noget værre rod. - Så meget ved jeg.
Giovanni og Matteo røg ud i noget lort, men de ville ikke lytte.
De sagde, at det kræver mod at tjene penge. Det siger min far også.
Rolig nu, Davide.
- Hvis var stofferne? - Det ved jeg ikke.
En aften, da jeg var ved at lukke, stod Giovanni og Matteo udenfor.
Giovanni snakkede om en af faderens kontakter.
Jeg kan tjene masser af penge.
- Hvor mange? - Det ved jeg ikke, men mange.
- De havde en fidus. - Hvorfor holdt du dig ikke væk?
Jeg troede sgu da ikke, de talte om narko!
Skin, beslut om du vil være med. Ellers kan du skride.
Så jeg blev. Men jeg var der ikke, da de hentede det.
Jeg ventede på pubben. De kom, og vi delte det.
- Hvor meget var der? - Meget.
Hvad skal det sige?
De gav mig 300 gram.
Det var ikke så lidt. Og hvor er det nu?
- Jeg gemte det. - Hvor?
- På pubbens toilet. - Er det der stadig?
Nej, da jeg hørte, hvad der var sket, blev jeg skidebange og smed det ud.
Ved du, hvem der dræbte Giovanni og Matteo? Hvad?
Nej, det ved jeg ikke.
Men jeg er pissebange for at blive den næste.
Bare rolig. Alfredo, vi er nødt til ...
Vi må finde en løsning.
Hvad skal jeg ellers gøre? Du kommer med mig hjem, Davide.
Må jeg virkelig?
Når det er forbi, smider jeg dig ud på røv og albuer.
- Tak. - Ja, ja.
- Hejsa! - Rocco, vi har købt lidt ind.
Du havde spindelvæv i køleskabet. Knægten tilbød at lave mad.
- Hvem lukkede jer ind? Davide! - Godaften.
- Lukkede du dem ind? - De bankede på.
Og hvad så? Du kender dem jo ikke.
- De virkede pålidelige. - Han er skør.
- Virker de tre pålidelige? - Er det ikke Deres venner?
Ih, hvor det dufter godt!
Øs noget op til mig, så det kan køle af.
- Du er så irriterende, Furio! - Det ser godt ud.
- Vil du spise den kold? - Ræk mig tallerkenerne, Rocco.
Rafael Perugino, ekspert i jomfruer. Hvem er han?
- Der er to. - To hvad?
- To malere. - Rafael og Perugino.
Spis nu, Furio.
- Døde hans lærer tidligt? - Han kan ikke engang læse.
Det undrer dig måske, at vi inviterede os selv på middag.
Det er ikke, fordi du er alene, og Marina har forladt dig.
Vi har en anden grund.
Men så skal kokken gå ud på terrassen og lukke vinduet.
- Af sted med dig. - Kom.
Luk det ordentligt.
- Nå? - Jeg er kommet i tanke om noget.
Kan du huske, da Sebastiano sagde det med initialerne?
"S.S. Hvad er det for et es?" Og I gjorde nar ad mig.
Jeg har tænkt over det. Sandro Silvestrelli.
Det navn lyder bekendt. Hvem er han?
Et svin, som Sebastiano og jeg havde med at gøre for længe siden.
Da han kom til Rom, var han ukendt. Vi solgte smykker for ham.
- Og han prøvede at snyde os. - Os. Er du med?
- Hvordan ved du, det er ham? - Det er en mulighed.
Pludselig er han rig, kører Porsche og knepper de dyre ludere.
Vi troede, han havde lavet et kup. Men så kom vi i tanker om det.
Silvestrelli plejede at levere stoffer til fester i senatet.
Han har klippet sit lange hår.
Han har et ar på halsen, måske efter en operation.
Og en flad næse, men det er min skyld.
En vigtig ting, Rocco. Han har et dækfirma.
Et møbellager på Via Tiburtina, men han sælger ikke møbler.
Tiburtina ... Der ligger stenbruddet.
- Vi tjekker med det samme. Davide! - Er du sikker?
Ja. Han sætter livet på spil.
Siger navnet Sandro ... Silvestrelli dig noget?
- Nej. - Han har et ar på halsen.
Han kører i dyre biler, omgivet af ludere ...
Flad næse?
- Vær sikker, når du svarer. - Nej.
- Tænk dig godt om, Davide. - Nej, jeg mener det.
- Okay, du kan gå ud igen. - Og luk vinduet.
- Så må vi jo besøge ham. - Ja.
Spillereglerne har aldrig været vigtigere.
Som kortene har lært os, er et kig mere værd end 100 tanker.
- Vi tager ud til møbelforretningen. - Kom.
Overvågningskameraer ved porten.
Og sensorer på begge sider af porten.
- Nye pæle. De har lige sat det op. - Lad os kigge om bagved.
Her tror jeg ikke, der er kameraer eller sensorer.
- Stop! - Hvad er der?
Hvem er det?
Ham kender jeg. Hvad er det, han hedder?
- Hvem er det? - Jeg kan ikke huske det.
- En bevæbnet vagt. Hvad gør vi? - Vi venter.
Alle de sensorer og kameraer. Er det ikke lidt meget?
Det er Luigi Baiocchi! Ham hæleren, kan du huske ham?
- Et rigtigt røvhul. - Hvad var det for hælervarer?
Han og en ven, Corrado Pizzuti, "Rotten". Har du hørt om ham?
De arbejdede med containere i havnen i Civitavecchia.
Luigi Baiocchi er L.B. Sandro Silvestrelli er S.S.
Vi skal bare afkode journalistens formel.
Deres venner ... Fortæl os lidt om dem.
Sebastiano og jeg har kendt hinanden siden børnehaven i Via della Scala.
Furio, Brizio og jeg mødtes, da vi spillede fodbold i samme nabolag.
Hvad vil I vide? Hvilke positioner, de spillede?
De er virkelig irriterende, er De klar over det?
Forstår De slet ikke, at De har mange fjender?
Ikke kun blandt kriminelle, men også i politiet.
De blev sendt hertil, men det kunne have været værre.
Schiavone, De finder ingen allierede i mig eller anklageren.
Fortæl videre.
Efter møbelforretningen den aften opdagede jeg noget interessant.
Davide virkede som en sød knægt.
Jeg kunne godt lide ham, men der var noget galt.
Der var flere opkald fra hans telefon til en, der hed Emeka.
Et udenlandsk navn, måske. Det virkede underligt.
Jeg skrev nummeret ned for at finde ud af det.
- Emeka Orizo. - Har du tjekket telefonen?
Bortset fra navnet er han et spøgelse. Navnet er nigeriansk.
Gizzi fra kriminalteknisk har ringet. Fingeraftrykkene fra benzinpumpen -
- på tanken ved stenbruddet tilhører en vis Luigi Baiocchi.
Hans straffeattest er kilometerlang.
Fingeraftrykkene matcher på 17 punkter.
Det er gode nyheder.
- Kender De Baiocchi? - Selvfølgelig.
Han arbejdede med containere i havnen i Civitavecchia.
Nu ejer han et møbelfirma med Silvestrelli.
Så har de stadig med havnen at gøre. Der læsser de møblerne af.
Selvfølgelig. Kom!
- Toldkontoret. - Kriminalinspektør Schiavone her.
Nu læser jeg en kode op.
- Sig til, hvis det siger Dem noget. - Sig frem.
SLR U 971197-8.
Det er en BIC-kode. De sidder på containerne.
Første del er alfapræfikset. Det er ejerens kode.
U'et identificerer containeren. 971 er serienummeret -
- og det sidste er et kontrolciffer.
- Kan De sige, hvem den tilhører? - Ja, den står opført på en liste.
Et øjeblik, så tjekker jeg.
Lad os se engang ... SLR.
Det er en container med møbler, der tilhører Silvestrelli.
Den ankommer til havnen i Civitavecchia i overmorgen.
- Hvorfra? - Mexico.
Mexico. Denne samtale har aldrig fundet sted. Er De med?
- Selvfølgelig. - Mange tak.
Skal du stå der hele dagen?
Kom op.
- Kan du klare det? - Jeg er betjent, ikke maler.
Sådan.
- Er den ikke smuk? - Det er den berømte fresco.
- Fresken med den berømte tekst. - Nemlig.
- Det er den første ... - Historiens første tegneserie.
- Du husker det. - Det var dig, der fortalte mig det.
- Men du kan ikke huske historien. - Nej.
Det her fortæller om Clemens' mirakel. Det er Clemens.
Se? Ham med armene sådan her.
Præfekten Sisinnius opdager, at hans kone Theodora -
- er begyndt at tilbede Kristus.
Det vil han ikke have, så han henter hende med sine soldater -
- netop som Clemens holder messe. Det er det, vi ser her.
Men Gud blændede Sisinnius og hans soldater.
Så i stedet for konen bar soldaterne den her væk.
En marmorsøjle.
Okay, men Sisinnius ...
Da han først er hjemme, forstår han så ikke, at der er sket en fejl?
Det ved jeg ikke. Men da var det for sent.
Fordi Theodora allerede var kristen.
Men man kan spørge sig, hvilken gud der havde ret.
Sisinnius' gud eller Theodoras gud.
På samme måde spørger jeg ...
Hvem af os to er det ...
... der tager fejl?
For ligesom med denne tusind år gamle fresco kan man gøre to ting.
Man kan kalke det hele over eller gøre som jeg:
Med tålmodighed og kærlighed prøve at redde den -
- så den kan leve videre i endnu tusind år -
- og nogen engang kan betragte -
- og tænke over, hvad der er rigtigt og forkert.
Jeg forstår. Hvorfor kommer du ikke hjem?
Tja, hvorfor? Ved du, hvor tit jeg tænker på det?
"Marina, giv nu efter."
"Tag nu og lev sammen med den mand. Hvis du har valgt ham -
- må der være noget godt i ham."
Har jeg nogensinde sagt, at du har verdens smukkeste øjne?
Ja, det har du. Men det passer ikke.
- Kom hjem, Marina. - Nej.
- Ikke endnu. - I aften. Jeg venter.
Nej, Rocco.
Jeg har set dig.
- Her er jeg. - Ja, der er du.
- Zuccari? - Ja.
Nu går jeg op og siger, Davide kan gå hjem. Og så følger du efter ham.
- Er du med? Slip ham ikke af syne. - Jeg er med.
Der er bare et lille problem. Jeg er ved at løbe tør for benzin.
- Jamen, så fyld den dog op. - Det er bare fordi ...
- Du har ingen kontanter. - Nej, og jeg er på arbejde.
Hvordan skal vi vinde sådan her? Vi kan ikke vinde sådan her.
- Hvem er det? - Det er mig.
- Nå, det er Dem. - Ja. Det er mig.
- Alt okay, Davide? - Ja.
- Vi fik dem for resten. - Fik hvem?
Matteos og Giovannis mordere.
De har allerede tilstået. Utroligt, ikke?
- Ved du, hvem de er? - Nej, hvem er de?
To skide kinesere.
Dine venner opholdt sig i en ulovlig spillebule ved Piazza Vittorio.
Den der narkohistorie havde intet med det at gøre.
De skyldte en kineser penge. Zhou Enlai, eller hvad han nu hed.
- Trist, ikke? - Jo, det er trist. Men så ...
Du har intet med det at gøre. Du kan gå, hvorhen du vil.
Jeg er sikker på, dine forældre venter på dig.
Okay? Og i fremtiden så opfør dig ordentligt, Davide.
- Okay, men så henter jeg mine ting. - Ja, gør det.
Morderne tvang Davide til at være spion -
- og prøve at finde ud af, hvad vi vidste.
Er du med?
Han kom hen på stationen, og jeg fjols tog ham med hjem.
Måske kender han til smuglerruten.
Hvem ved? Han blev bange, eller de opdagede det, og han skiftede side.
- Hvad gør vi nu? - Nu kommer det vigtigste.
- Hvad gør vi nu? - Ja, ja ...
Den her tilhørte Alberto Ferri, som efterforskede nigerianerne.
- Det vigtige er koden. - SLR U 971197-8?
- Hallo? Hvad er det? - En container med møbler.
Den tilhører Silvestrelli og kommer til Civitavecchia i overmorgen.
Så tager vi derud. Her kommer de.
Tun og artiskokker, æg og tomat.
- Det er min. - Omvendt. Tak.
Marina?
Rocco.
- Hvor er du? - Ude i regnen. Og du?
Jeg er hjemme.
For pokker, hvor er jeg våd!
Nå? Giv mig dommen. Lad os få det overstået.
- Hvilken dom? - Liv eller død?
- Kom her. - Derhen?
Stop! Rocco!
Jeg har tænkt over det i dagevis. Så hør på mig.
Okay.
Jeg kan ikke undvære dig. Nej, stop.
Rocco!
Jeg har altid vidst, hvem du er -
- hvor du kommer fra, hvem dine venner er og alt det.
Men jeg kan ikke lide dig sådan her.
Så du må love mig, at du ikke gør den slags mere.
- Det lover jeg. - Sværg på det.
Jeg sværger.
Jeg elsker dig. Men nu er det nok med det pjat.
Hvor er du?
- Godmorgen. - Hvorfor er du allerede i tøjet?
Den er halv ni.
Jeg skal aflevere mors prøver, og så tager jeg på arbejde.
Nej, lad være. Nej, nej.
Tror du, du kan klare tre dage uden sex?
- Hvorfor skulle jeg det? - Hvorfor ikke? Lad os vædde.
Jeg tror ikke, du kan klare tre dage.
Jo, jeg kan. Hvad skal vi vædde om?
En is med flødeskum.
Og hvis jeg vinder, holder vi jul hos mine forældre.
Nej, ikke jul hos dine forældre. Det er så træls.
Okay, men så må vi have nogle regler. Ingen kavalergang, okay?
Ingen høje hæle, for du ved, hvor letpåvirkelig jeg er.
Ingen små briller, når du læser. Og du må ikke sutte på blyanter.
Hvor er du primitiv!
Du er så primitiv.
- Har vi så et væddemål? - Okay.
Jeg gjorde, som De sagde og fulgte efter Davide Mariotti.
Han tog en taxa hjem, hvor han blev et par timer.
Så begyndte det at regne, så jeg gik ind på en café.
Jeg tog en kaffe, så en til og en croissant.
- Zuccari, kom nu til sagen! - Det er vigtigt.
Jeg er på min tredje croissant, da baristaen siger:
"Det er ellers kun Davide, der kan spise tre croissanter."
"Davide Mariotti?"
"Ja. Når han er sammen med negeren, spiser de ti i træk."
- Sagde han "neger"? - Ja, det sagde han. Meget ukorrekt.
Jeg fandt ud af, at de spiser morgenmad der hver morgen.
Så jeg tog derhen igen i morges. Først kom Davide, så den anden.
Negeren.
Jeg tog et billede.
- Der er han. - Ja, det kan jeg se.
- Hej med jer. - Goddag.
I morgen er det på med klipklapperne. Vi skal til havet.
Nærmere bestemt havnen i Civitavecchia.
Vi venter en sending fra Mexico.
- Handler det om stoffer? - Ja.
Hvem kan vi regne med at møde i Civitavecchia?
Helt sikkert Silvestrelli, måske også Luigi Baiocchi.
Og ham på det andet billede ...
- Hvad hedder den sorte fyr? - Emeka Orizo.
Vi kan takke Zuccari og hans croissanter for billedet.
Tak, Zuccari!
Vi koordinerer razziaen med tolderne og narkoafdelingen.
Spørgsmål?
- Hvornår skal vi være der? - Ved 17- tiden.
- Så kan vi nå at spise først. - Parrillo ...
- Kom så, Zuccari. Vi skal på pubben. - Virkelig? Hvad er anledningen?
- Kom så, Zuccari. - Til pubben!
Du griner bare. Af sted!
- Slap af, Zuccari. Tag det roligt. - Her kommer Steven.
- Steven. - Goddag.
- Hvad så? - Kender du ham den flotte fyr her?
- Hvad? Kender du ham eller ej? - Jeg kender ikke hans navn.
En farlig type. Nogle gange ser jeg ham ved Porta Maggiore.
Han har også en ven. En stor, skaldet fyr.
- Nigerianer? - Han er stum.
- Stum? - Det burde jeg også have været.
- Du ved mere, end du siger, Steven. - Nej, jeg sværger.
Gør mig ikke vred, Steven. Ud med sproget.
Ellers siger jeg til Davide, at du gav mig nigerianerens navn.
Kan du ikke se, han er vred?
Hvis du taler med mig, er det hele overstået i morgen.
Er du med? Kom så.
Aftenen før De kom første gang, var Davide og jeg ved at lukke.
De kom ud af det blå. En af dem tog Davide og gik indenfor.
Jeg blev udenfor med den store, skaldede fyr. Den stumme.
Efter et stykke tid kom Davide ud med fyren med arret, og de gik.
Davide sagde, jeg skulle lade som ingenting -
- hvis jeg ikke ville have ballade.
- Hvad havde de med? - Jeg tror, jeg så en pose.
Det var ikke kontanter. Chefen tømmer kasseapparatet, før han går.
Davide havde skjult kokainen på toilettet.
Han leverede det tilbage og reddede sin røv. Er du med?
Okay. Af sted, Steven. Tilbage til arbejdet.
Du har mit ord. Bare rolig. Tak.
- Jeg forstod det ikke helt. - Forstod du det ikke?
Davide havde taget kokainen.
Da nigerianerne opdagede det, gav han det tilbage og reddede sig selv.
Hvordan opdagede de sorte det?
Hvad tror du? Davide forrådte sine venner og dømte dem til døden.
Det er noget pis. De gjorde ret i ikke at stole på ham.
Vi besøger ham efter Civitavecchia.
Kan du huske historien om den hellige Clemens? Søjlen?
Selvfølgelig kan jeg det.
Det var mig, der kom hjem, ikke søjlen.
- Ja, det kan jeg se. - Det var mig, der lukkede øjnene.
- Jeg så på dig, da du spiste før. - Jeg kiggede også på dig.
Jeg elsker dig.
Så tæt på ligner du en ugle.
Måtte du virkelig lukke øjnene for at kunne vende hjem?
Lidt.
Men nu er de helt åbne, og jeg ser den mand, jeg elsker.
Og som jeg sandsynligvis vil elske for evigt.
Rocco.
- Rocco, væddemålet. Væddemålet! - Og hvad så?
Godt, tak.
Leverancen er på vej.
Ved I, hvor meget der kan være i en container?
Jeg kan forestille mig det.
Alt skal læsses af og alle møbler tjekkes en efter en.
Ejeren kommer helt sikkert. Hold ham hen så længe som muligt.
Zuccari, det er Schiavone. Containerne flyttes til søgeområdet.
- Sig til, hvis du ser nogen. - Det er modtaget.
Hurtigt, denne vej!
Kom så!
Pas på!
Kom her!
- Man må altså ikke ryge her. - Undskyld, men det er spændingen.
Lidt frem. Sådan, ja!
En sort SUV er lige kørt ind.
Jeg tror, Silvestrelli sidder i den. Efter den kom en lastbil.
Der er han.
Zuccari, kør tættere på, men hold dig ude af syne.
Vær på vagt, drenge. Silvestrelli er kommet.
- Det kan jeg ikke vente på. - Det tager fem minutter.
- Se, hvad der står bagpå. - Det hele er fra Honduras.
Han sagde, det var fra Mexico.
Se, hvem der er her. Bob Marley og "Den grønne mil".
Rolig, der er ikke sket noget. Det er bare et rutinetjek.
- Ikke en skid. Og du? - Ikke noget.
Der er vist ikke noget. Vi har brug for mere tid.
Sasà, jeg sender hundene ud.
Så vil de forstå. Vi lægger kortene på bordet.
D'Andrea og Battistini, kom frem. Jeg kommer og hjælper jer.
- Hvad gør vi, Massimo? - Du går den vej.
Okay.
Jeg går ud.
- Den her kan du have på natbordet. - Jeg ved, hvor du kan gøre af den.
Er der et problem?
Det ved jeg ikke. Det kan De måske fortælle mig.
Sandro Silvestrelli, ejer af disse møbler.
Er det virkelig nødvendigt? Leverancen bliver forsinket.
Og hvad så?
- Nej. - Intet endnu, chef.
Det er simpelthen for meget. Må jeg se jeres papirer?
Nu ikke så anspændt. Vi har en dommerkendelse.
Må jeg se?
- Jeg ringer til min advokat. - Ja, værsgo.
Schiavone, De aner ikke, hvad De har rodet Dem ud i.
Hvor kender De mit navn fra? Det sagde jeg ikke.
Chef! Kom og se, hvad jeg har fundet.
- Hvad har du fundet? - Det hele er fra Honduras.
Hvis I tror, det er antikviteter, tager I fejl.
De er kopier, og jeg sælger dem som sådan. Det står endda på listen.
Jeg tror ikke noget. Jeg kigger bare. Det er mit job.
Hvor meget sælger I dem for?
Omkring 30 euro. Nogle bruger dem som brevpresser -
- andre som bogstøtter eller bare til pynt.
De er altså ikke fra 1500-tallet. De sælges som de kopier, de er.
Må jeg?
- Massimo, kom med hunden. - Jeg kommer!
- Massimo. - Her er jeg, kommissær.
- Kriminalinspektør. - Undskyld.
Kom her, vovse. Hvad er det?
Stands! her!
Stands! Jeg sagde stands!
Stop! Stop!
For fanden, det gør ondt!
- Kan du bevæge arme og ben? - Ja.
Er du sikker? Lad mig se.
Ambulancen er på vej. Kan du høre den?
- Hvor meget får jeg? - Hvor meget du får?
Hvis du overlever, kan du tage på ferie.
Du har et slemt sår.
Stands! Bliv her!
Schiavone, hvad sker der?
Sasà.
Jeg tror, vi har en død her. Faktisk to.
- Hvordan har Munifici det? - Han er uden for fare.
Hvor er Simone?
Hvad så, Simone?
Jeg har dræbt en mand.
Jeg så, at Francesco ...
... blev stukket ned. Den gik bare af.
Af sig selv.
Simone, du gjorde din pligt.
Du er betjent.
Det lyder måske som noget højtravende vrøvl -
- men du har med den slags folk at gøre hver eneste dag.
Den slags sker. Denne gang skete det for dig.
- Det er vores job. - Ved De, hvad jeg frygter mest?
At jeg ikke vil være den samme som før.
Det bliver du ikke, Simone. Det er helt sikkert.
Du bliver ikke den samme som før.
Tak for ærligheden.
- Skal jeg sige det til min mor? - Nej, lad være med det.
Hun ville ikke forstå det.
Tak.
KAN DU HUSKE, DU TABTE ET VÆDDEMÅL?
- Nu skal vi tale om julen. - Julen?
- Ja. - Ja. Hos mine forældre.
Det er en grim historie, Schiavone. Og ret underlig.
For at opsummere, så siger De altså -
- at Luigi Baiocchi ville dræbe Dem på grund af narkohandelen.
Men det lyder mere som et opgør mellem kriminelle.
Det kunne du have sparet mig, Baldi. Rend mig i røven.
- Schiavone. - Rend mig!
Så er det nok!
Det Baldi prøver at sige, og jeg er enig med ham -
- er at det er ret alvorligt at skyde en kriminalinspektør.
Vi fandt ikke ud af meget om narkoligaen.
Jeg er overbevist om, at nogen højt oppe var indblandet.
Og hvad skete der med Luigi Baiocchi?
Han forsvandt.
Han flygtede vist til Sydamerika. Måske er han død.
Hvorfor vil Enzo Baiocchi dræbe Dem?
Fordi han bebrejder mig sin brors nedtur.
Sådan er det.
Det er muligt. Har De fortalt os alt?
Ja. Måske bortset fra nogle småting.
Jeg er tør i munden. Jeg ved ikke, hvad fanden det er.
Nu gør vi sådan her. Jeg udsteder en arrestordre på Baiocchi.
Fint. Er afhøringen så forbi? Må jeg gå?
Kom, Lupa.
Godnat.
D'Intino, kaffen er klar. Her, den er varm.
- Det er bygkaffe. - Der kommer han.
Hvordan gik det? Er du okay, Rocco?
Må jeg sige noget?
- D'Intino, ikke nu. - Kaffe, chef?
- Godnat, Casella. - Godnat. Vi ses i morgen.
Hvordan har du det?
Giver du en?
Tak.
Tekster: Neel Rocco Iyuno
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.