Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
I tror måske, I kender min historie.
Mange har fortalt den.
Den er for længst blevet fortid.
En myte.
Jeg har set mere af himmel og helvede, end de fleste drømmer om.
Men jeg var egensindig.
Fulgte mit hjerte og sagde min mening.
Og det er på høje tid, jeg selv fortæller min historie.
Pas på dernede!
Pas på, Ofelia.
- Har du den mus i lommen igen? - Stille!
- Jeg vil med, Laertes! - Nej.
- Gå tilbage, Ofelia. - Men alle bøgerne.
Studerende, altså. Så sødt.
Jeg underviser dig senere.
Stille. Forbered jer til studierne.
- Pas på dragerne! - Drager?
En genvej.
Kaniner til at flå!
Lille bandit.
Ofelia!
- Nej. - Lad være. Jeg vil se.
For prins Hamlet!
Han forlader os for det store universitet i Wittenberg.
15 år gammel i dag.
Ikke helt en dreng.
Ikke helt en mand.
- Han fornærmer prinsen. - Det er hans onkel, kongens bror.
Sin mors øjeæble.
Og det var et æble, der fristede en kvinde i Edens have.
Jeg troede, det var en slange.
Det var kundskabens æble.
Viden dræber uskyld, som vinter dræber sommerblomster.
Ofelia!
Da frygter jeg for min søn. Universitetet vil fylde ham med viden.
- For prinsen! - For prinsen!
Må han en dag gøre sig fri af moders skød.
Jeg tror, æblet er uskyldigt.
Ofelia!
Hvad er en Ofelia?
Et barn, Deres Majestæt. Meget lig en slanges tand.
Og en slange er hun.
Hun?
Sin afdøde og begrædte moders udtrykte billede.
Min Ofelia, min datter, min skat.
En usleben skat.
Det er en kvindes job, og jeg er ingen kvinde.
Beklageligvis.
Jeg er en pige, men De skal ikke beklage.
Jeg vil ikke være en dreng.
Hun skal være en af mine hofdamer.
Vi vil tage os af hendes opfostring.
- Sid stille. - Slip mig!
Sid stille.
Tragisk.
Du milde.
Hold op.
- Hun er smuk for Dem. - Sludder.
Du danser som en ged, Ofelia.
Hendes far er indsmigrende.
Han snoede sig ind gennem skidtet.
Har du set, at hun bærer blomster, ikke smykker i håret?
Jeg troede, hun havde rullet sig på jorden.
Hun lugter af jord.
Hendes far har ikke råd til smykker. Hun er simpel.
Hvad ser hun dog i hende?
Nå, der er du, Ofelia. Hvorfor varede det så længe?
Pas dig selv.
- Frue. - Frue.
Kom, før vandet bliver koldt.
Hvad er den duft?
Som en have.
Blomsterblade til mit bad. Værsgo.
En dejlig idé, piger. Tak.
Det var så lidt, frue.
Godnat. Tag lysene med. Mine øjne er for trætte til at læse.
Jeg kan læse for Dem, frue.
En pige, der kan læse?
Min bror underviser mig.
Godnat, dronning.
Sov godt, frue.
Frue.
Luk døren efter dig.
Har du set, hvordan hønsene hakker hinanden?
De vælger de svage.
Hvorfor hakker damerne på dig?
Jeg er ikke adelig, frue.
Ved du, at jeg ikke er opvokset ved hoffet?
Min søster og jeg blev sendt i kloster i Frankrig.
Men også der var der høns, og de hakkede.
Også nonnerne?
Men min søster forsvarede mig.
Læs for mig.
Hvis du virkelig kan.
"En kvinde fra Alençon
som giftede sig for penge
"fandt en herre, der beredte hende glæde."
Det er ikke en from bog.
Noget langt vigtigere end bøn.
Læs videre.
"På foranledning af herren
var de alene i en frugthave.
Her sagde han til hende:
'Frue, mit hjerte tilhører Dem.'
Hun indvendte, at han kun elskede hendes stand.
Han svarede: 'Intet kan tilføje Dem mere ynde
undtaget den ene ting, der kan gøre Deres ansigt smukkere
og det er... forvandling
i salighed.'
'Herren glæder mig meget', svarede hun.
'Jeg beder ikke om andet.'
'Vær nådig, frue', klynkede han.
'Thi jeg er gal af kærlighed.'
Og derved dånede fruen.
Herren så, at hun var halvt erobret
"og overøste hende med de gode hensigter i sin skjulte lidenskab."
Prinsen! Prinsen kommer!
Der er han.
Se, Horatio. Vi fik en fin velkomst.
Han er så flot og voksen.
Konge helt igennem.
Min kære søn!
Det er godt at være hjemme.
Kom, Horatio. Du må ikke blive væk nu.
Nu er der gilde.
Dette er en fremragende fiskeplads.
Kom, Hamlet. Vi prøver længere nede.
En vidunderlig fisk lever her.
- Fisken vil gerne op. - Den kan bare komme.
Fisk søger ikke fiskeren.
Hun er en af dronningens hofdamer.
Så kan hun vente, til jeg fanger en fisk.
Jeg bryder mig mindst om at vente.
To sider kæmper i dig.
Den ene bedre end den anden.
Hun ser min fremtid.
Deres modgang, herre.
Kom med, Hamlet.
Bliv.
En hurtig fisk, Horatio!
Hent mit net!
Smukke skygger og så livagtigt.
Alle de tråde.
Åh, en stund alene i skoven...
Og næsten nøgen.
Hvem skal hun mon møde under træet?
- En bejler, måske. - Ja.
Har De vovet Dem ud i skoven, frue?
- Nej, det er ikke for mig. - Jeg ville ikke turde.
Alene...
Hamlet! Kom.
Synes du om det?
Meget livagtigt.
Det bliver mere ægte end selve livet.
Hvor er jægeren?
Hans pile ligger der.
Det er hendes pile.
Fortsæt, Ofelia.
Det er Diana, jagtgudinden.
Hun lever i skoven.
Hun kendte ingen mand, før Actaeon kom til hende.
En jæger? Ikke fisker?
Han skjulte sig og så hende bade.
Blev han straffet for dette?
Nådesløst.
Diana forvandlede ham til en buk, og hundene flåede ham.
Finder De denne straf passende?
Har det ikke altid været historien? Skønhed forvandler mænd til dyr.
Jeg har altid forestillet mig gudinden som en pige.
Ung, impulsiv. Diana er for gammel i billede.
Hun er skildret som Deres moder.
Ligheden er sølle.
Pil det op og start forfra.
- Hent hendes tonikum. - Følg dronningen.
Hvor kan hun være? Jeg håber, hun er i sit gemak.
Hvordan kunne I miste hende af syne?
Det er udmærket.
Hun ser ikke spor gammel ud.
Er De faret vild?
Jeg har levet længe nok til at kende vejen
og ikke længe nok til at glemme den.
Deres søn er vendt hjem.
De skulle glædes.
Og dog tror jeg, De længes.
Det er svært for en moder, når hendes dreng bliver en mand
og ikke længere tilhører hende.
Var jeg Deres søn, ville jeg sent glemme Dem.
Men De er min broder.
Deres svoger.
Men jeg bryder mig ikke om titler.
Rygterne vil vide, at De bryder Dem om meget andet.
Rygterne tager fejl.
Der er kun et andet.
Her er meget tæt.
Jeg må have lidt luft.
Det må jeg ofte, og jeg får det på brystværnet.
Der vil De finde mig.
Nej. Det vil jeg ikke.
Og nu, Ofelia?
Et sekund troede jeg, De var en ånd.
I skolen dissekerede vi et lig.
Det indeholdt ingen ånd.
Jeg må tro Dem, herre.
Jeg ved intet om mænd.
Du gør mig åndeløs.
I så fald ville De dø.
- Jeg virker levende. - Skinnet bedrager.
Se her.
En uskyldig blomst.
Men det er en belladonna. Den giftigste natskygge.
"Belladonna" betyder "smuk kvinde".
Og du siger, det er gift.
Vil du love at danse med mig en dag?
Jeg danser som en ged.
De overgår Dem selv.
Kom, nevø. Afprøv Deres lærdom.
- Jeg vil ikke såre Dem. - Eller jeg Dem. Vi kæmper for sjov.
Kamp er ikke sjov.
- Vinderen bærer mine farver. - Skælm.
De bærer allerede en dames farver.
Godt valg, hvis hun er lige så uanstændig som sine farver.
Pas på.
Åh, drengen har temperament.
Hamlet!
De taler om, hvad De vil gøre, og dog gør De nærmest intet.
Deres sværd, herre.
Her.
Jeg tog åbenbart fejl.
De har meget at lære.
Jeg lærer ikke under et sværd. Min kløgt kommer indefra.
Prægtig skabning.
En guldsmed!
Leg ikke med mig.
Smuk!
Vil fisken have vand?
Ikke vand.
Vin?
Nogle ville kalde det et løfte. At drikke vin af samme bæger.
Vi må ikke!
Man savner mig.
Jeg føler mig gennemboret af en lanse.
- Jeg har aldrig følt sådan før. - Det håber jeg ikke.
Godmorgen. Nød du ballet?
Jeg nød aftenen.
Så er det svært at nyde næsten morgen.
Gudskelov at sommeren er forbi.
Studierne giver mindre hovedværk end fritiden.
Vender du tilbage til studierne?
Vi tager til Wittenberg i dag.
- Herre. - Lad det være til svinene.
"Der var en ung prins..."
Ofelia!
- Jeg vil sige farvel. - Farvel.
- I aftes, Ofelia... - De gør i nælderne, herre.
Jamen, så farvel.
- Prøv at forstå. - Jeg prøver.
Min fader vil aldrig tillade det.
- Jeg skal arve tronen. - Og jeg er simpel.
- Nej, Ofelia. - Jeg lod mig narre.
Jeg ser nu, at De blot er en prins.
Farvel.
Farvel, fader.
Moder.
- Farvel, moder. - Jeg vil savne dig.
God rejse, min søn.
Kender De skoven under slottet?
Jeg legede i udkanten.
Der bor en kvinde i skoven.
Gå til hende og hent mig det, jeg behøver.
Pas på at ingen følger efter. Ingen må vide det.
Og hvad du end gør, så se ikke på hendes ansigt.
Er hun en heks?
Hun er healer. Hun hedder Mechtild.
Hallo?
Hvad vil De?
- Dronningen sendte mig. - Efter hvad?
Det, hun behøver.
Og hvad behøver hun?
Hun behøver sin ungdom.
Fred for sit begær.
En drømmeløs nattesøvn.
Og en mand, der tænker på kærlighed.
Det, hun vil have, er en halv deciliter af mit tonikum.
Rør det ikke.
Mine fingre er følelsesløse.
Det er slangegift fra Den nye verden.
Et stænk gør følelsesløs.
- For meget dræber. - Kan jeg lære disse hemmeligheder?
De er hofdame.
Lær at vente.
For hvad?
En ægtemand, lille pige.
Det er usikre tider. Der er ikke tid til min broderes pjank.
Norge truer med invasion. Hver dag er en kamp for fred.
- Det var sat i værk. - Han er et fjols.
Vi er tæt på krig med vore naboer.
Tal ikke ilde om Deres broder.
Claudius bærer mit navn, men blodet i hans årer er urent.
Det er der intet belæg for.
Han er moders søn, har intet af fader i sig.
- De fornærmer Deres moder. - Hun er som andre kvinder.
- Forløb Dem ikke nu! - Bliv hos mig.
Tal med mig.
Jeg er usynlig for Dem.
De er mere synlig, end De aner. Alle ser Dem.
Mærker De det ikke?
Kongeriget har brug for mig.
Blev De forskrækket?
Jeg så noget.
- Et genfærd. - Det er over Deres sengetid.
Her bør ingen pige færdes.
Lad mig høre, broder.
Hvordan ved man, hvad der er inde i et menneske?
Nogle stjæler lig på kirkegården til studier.
Men hvor bor kærligheden?
Sandheden og galskaben?
Kun videnskaben har svarene.
Det siges, at Horatio
bestak graverne til at grave et lig op.
Rosenkrans, Gyldenstjerne? Hvad er der sket?
Kongen! Længe leve kongen!
På jeres poster!
Kongen.
Bidt af en giftslange i sin egen have.
Er han syg?
Han er død.
Fader skrev til Hamlet. Han burde være her.
På sådan en dag burde han være langt borte.
Længe leve kong Claudius!
Behørigt valgt, tapper og ædruelig majestæt.
Længe leve kongen.
Deres Majestæt.
Deres Majestæt, ær denne dag.
De er yndige, tak. Tag dem.
Se dig...
Du skal være hofdame.
I dag elsker dronningen mig højst.
Men hun er uberegnelig. En anden dag er du måske yndling.
Sig ikke "uberegnelig". Det er for meget.
Kongeriget må have en konge, som må have en hustru.
- Hvorfor skulle hun være andet? - Hun har været en konges hustru.
Er min fader begravet?
For længst, herre.
Hamlet!
Du var længe undervejs.
Så længe at kransene allerede er borte.
Velkommen. Deres hjemkomst glæder os.
- Jeg kom for sent. - Til at ære Deres afdøde fader.
Hans ære er tilsmudset.
Han sørger som enhver søn, der mister sin fader.
Hans fader mistede sin fader, som også var min.
Vi tog det som mænd.
De forførte en kvinde for at få tronen.
- Hamlet. - De forløber Dem.
Adelsmændene har valgt.
Jeg er åbenbart ene om ikke at glemme.
De glemmer, hvordan man møder en konge.
Jeg er Deres konge.
Kom, Gertrude.
Lad os spise.
Aflever.
Hold op.
Vi har fanget en fasan.
Slip hende!
Eller hvad?
Kom nu.
Slip. Det her vil koste.
Hvad? Hun siger, jeg skal betale for det.
Lad pigen gå. Den sande skøge er her.
Luften er ildelugtende. Måske et bad er på sin plads.
Hvad sagde du?
Lad hende være!
Gå væk.
Underlagt en pige!
Gå væk, Hamlet.
Tak, men jeg har intet behov for redning.
Jeg opsøgte dig af nød.
Jeg har savnet dig og burde undskylde for sidste sommer.
- Burde De? - Ja.
- Det er glemt. - Men ikke tilgivet.
- Begge dele. - Jeg har aldrig glemt dig.
Tilgiv mig, men jeg tvivler.
Hvor er vandet, Ofelia?
Dæk dronningen til.
Hvad er der i vejen?
Hvad er her at glemme?
Hamlet?
Det er blot et beskidt bånd.
Mit tonikum.
Igen.
Farvel. Jeg fortsætter min uddannelse i Frankrig.
- Rejser du? - Det er besynderlige tider her.
Ja.
Rygterne svirrer, og de skræmmer mig.
De siger, at prinsen ikke mere ser dig som et barn.
Jeg er ikke et barn.
Ofelia...
Frygt alt det, han kan tage fra dig.
Kun sådan er du i sikkerhed.
Værn om din egen ære, så værner jeg om min.
Kom nu, Laertes!
Tid og tidevand venter på ingen.
Nu...
Jeg velsigner dig, min søn.
Husk ikke at sige for meget
være fortrolig eller vulgær.
Og slås ikke. Vind, hvis du gør.
Klæd dig pænt, men ikke for dyrt.
Lån ikke og lån ikke penge ud.
Og vigtigst af alt. Vær tro mod dig selv.
Farvel, fader.
Pas på dig selv, Ofelia. Husk mine ord.
Hvad sagde han?
Noget om lord Hamlet.
Åh, ja. Hamlet.
Man siger, at han brasede ind hos dronningen
stirrede på dig og sagde sære ting.
Ja, det så jeg.
Har han givet dig tegn på kærlighed?
Nej.
Lyver du, datter?
Ja.
Et løgnagtigt ja svarer til et nej.
Nej.
Ja, altså?
Dette kan vise sig at være gunstigt for os.
Jeg vil intet have med ham at gøre.
Du er slem af en så god pige at være.
Ofelia! Kom ind.
Piger har ikke adgang på biblioteket. Kun i bøgerne.
Og dog har du vist været her før. Kom.
Jeg vil være healer.
Der er mange slags.
Læge, så. Videnskabsmand.
Man plyndrer grave for den slags.
Hamlet er plaget.
Han er voldsom over for mig.
Der er en mening med hans galskab.
Opsøg ham.
- Hvor? - På volden. Ved midnat.
Rør ikke min grav, når jeg er død.
Vær ikke så morbid, Ofelia.
Jeg vil ikke være en mands anatomilektion.
- Du ryster, Ofelia. - De skræmte mig, herre.
Man siger, at her er et genfærd.
Jeg tror, jeg har set det.
Det skulle være min faders ånd.
Pas på. Vagten kommer.
Man siger, du kender dronningens hemmeligheder.
At sige det er at røbe hemmeligheden.
Sig mig blot, Ofelia...
Var min moder tro mod sin ægtemand, kongen?
Det kan jeg ikke sige.
Men du kan ikke lyve.
Uberegnelig.
Min moder er som alle kvinder. Uberegnelig, svag.
Herre...
De er uretfærdig.
Ikke alle kvinder er svage i kærlighed. Måske i nogle familier.
Tilgiv mig.
Jeg ser, hvad folk er.
Kun ikke du.
Ikke du, Ofelia.
Fat mod, herre.
Ofelia...
Min sande kærlighed.
Dronningen.
Hun vil have sit tonikum.
Hun vil have, og hun får, hvad hun vil have.
Hun frygter følelser.
Og du?
Hvad tror du, du ved?
Du foregiver at have et knust hjerte.
At være uskyldig og såret.
Men du kan ikke skjule dit sande jeg under en dames klæder.
Du er vild og fuld af begær.
De vil klæde dig af og dømme dig. De vil se, at du ønsker døden.
De vil kaste dig på bålet.
Ved du, hvorfor de kalder mig en heks?
Som 19-årig blev jeg besvangret
af en mand, som svor at ægte mig.
Da barnet døde i mig
sagde rygtet, at det var Djævlens værk.
De retfærdige kom for at drive Djævlen ud.
Brænd hende!
Men de vidste ikke, at jeg kendte til gifte.
Tre dråber gift på tungen og man ligner en død.
De troede, jeg var død.
Du tog giften, men døde ikke?
De fandt mit lig, kastede mig bort
og erklærede Djævlen besejret.
Min modgift lå klar, så jeg overlevede.
Men uden min søn.
Og hans fader?
Han har netop giftet sig.
Ofelia.
Ofelia.
Betro dig til mig, din sjæls vogter.
Elsker du en anden?
Jeg elsker kun Dem.
Mød mig ved det gamle kapel ved søen i morgen.
- Kom som bondepige. - Og De som hyrde?
Jeg frygter, at folk snakker.
Lad dem.
Ofelia...
Jeg vil giftes med dig.
- Det vil de aldrig tillade. - De får det ikke at vide.
Men De skal herske over Danmark.
Med dig ved min side vil jeg bytte den gyldne trone for en græsmark.
Når tiden er inde, rejser vi.
"Så siger min elskede til mig:
Rejs dig, kæreste. Kom, min smukke.
Lad ham give dig kys af sin mund
thi hans elskov er dejligere end vin.
Min elskede er min, og jeg er hans.
Se...
Hvor er du smuk, min elskede.
Du har en dues øjne.
Hvor er du smuk, min elskede.
Vort leje er grønt.
Thi vinteren er omme
og regnen er stoppet.
Blomster kommer til syne.
Læg mig som en seglring ved dit hjerte
"thi kærligheden er stærkere end døden."
Godmorgen, frue.
Du er tidligt oppe.
Eller var du oppe hele natten?
Man siger, du fordriver tiden på landet med en simpel dreng.
Klædt som bondepige.
Du nægter ikke?
Gengælder du min venlighed ved at at være en skændsel?
Gør dig ikke ringere end du allerede er.
Der er du.
Godmorgen.
- Har du, hvad jeg behøver? - Ja.
Hvorfor glor du? Som om du har set et spøgelse.
Gå, Ofelia.
Hvad holder på dig?
Deres kappe er revet, Deres Majestæt. Måske kan jeg sy den.
Er du hurtig?
Med synålen, mener De?
Du ved vist, hvad jeg mener.
Min nevø har teet sig sært den sidste tid.
Han driver rundt på gangene om natten.
Kender du årsagen?
Måske kender du kuren.
Måske er du både årsagen og kuren.
Din fader siger, at min nevø er forelsket i dig.
- Er det således? - Fader siger, at det må det ikke være.
- Har han sagt, at han elsker dig? - Aldrig, Deres Majestæt.
Har han givet dig et tegn på sin kærlighed?
Aldrig.
Det var i al uskyldighed, Deres Majestæt. Det var leg.
De sagde noget helt andet tidligere.
Jeg har genovervejet det. Og andet.
Jeg er urolig for Hamlets sindstilstand.
Her er lokkemaden.
Nu får vi at se.
Nymfe! Hvor er dit vand?
Der er meget, De bør vide, herre.
- Modtager du din ægtemand sådan? - Nej.
- Er du ikke min hustru? - Intet er, som det lader til, herre.
Jeg vil levere noget tilbage.
Jeg gav dig intet, tog kun.
Din fader blev forgiftet.
Jeg så din onkel i skoven, hvor giftens fremstilles.
Jeg genkendte ham ikke, men så ham igen på volden
forklædt, samme dag, som Deres fader, kongen, blev bidt.
Så...
Det var ikke en slange, men Claudius.
Jeg må afvise Deres hensigter. De er blevet forbudt.
Og det er sandt?
Jeg fandt giften i hans kappe.
Han har stjålet tronen fra mig.
De ville ikke have den. De afsværgede den, da De ægtede mig.
Jeg vidste ikke, den var stjålet.
Råb, som jeg skræmmer dig.
Gud hjælpe mig, nådige herre!
- De siger, jeg er gal. - Gal af kærlighed til mig.
Da lad mig være gal.
De opdager mig ikke.
- Jeg forstår ikke. - Det skal du heller ikke.
Forbliv ren som sne.
Råb.
Råb!
Gud hjælpe Dem, herre.
Du er i stor fare. Du må væk herfra.
Som barn boede min moder på et kloster i St. Émilion.
- Du er i sikkerhed hos nonnerne. - Nej.
Gå til klosteret.
Gå!
Han virker...
...gal.
Deres datter er farlig.
Hun bør giftes snarest muligt.
Jeg kender en vagt.
Vær hilset, lord Hamlet.
- Hvem hilser du på, min elskede? - Lord Hamlet!
Kom ind.
Kom ind, alle sammen.
Dette afgør det. Utroskab, mord, forræderi.
- Det er han skyldig i. - Bliv, herre.
Hun bør ikke være her.
Der er han. Han vil sælge mig en fisk.
Jeg sælger ikke fisk, herre.
Men det er en yndig fisk.
Hamlet! Sæt dig hos mig.
Og hvis jeg hellere sidder hos en, der er kønnere?
Der kan De ikke ligge, herre.
Hvor så? I dit skød?
- Nej, herre. - Med hovedet, mener jeg.
- De er giftig, herre. - Gift?
Ja. Du burde vide det.
Min moder var gift og har været enke i få timer.
Ti og behersk Deres vanvid.
Jeg skal giftes med en anden.
Gift dig med en nar, i så fald.
Jeg kendte engang en nar. Han hed Yorick.
Han gjorde kongens broder til nar.
Jeg så ham. Han fik kongen til at le.
Og betalte med sit liv samme aften.
Det er en trist historie.
Jeg kender en tristere.
Den starter nu.
Jeg bad dig gå til klosteret.
Lys.
Lys.
- Tænd lys! - Det er blot en forestilling.
Stands det, eller jeg gør det.
Du udstiller os.
Før dem ud. Jeg lader dem hænge!
Jeg er jeres konge!
Kongen ved, det er sandt.
Hævnen er min.
Hurtigt, nu.
Nej, Hamlet.
Det er forræderi at udstille kongen.
Tilkald vagterne!
Før dem til galgerne.
Jer alle.
Jeg troede, din elsker var for simpel, men han er for fin.
De burde forstå.
Jeg var som en moder for dig, og du vendte min søn imod mig.
Tilgiv mig. Men De opfostrede mig, frue.
Du er for trodsig.
Du ved ikke, hvordan det er at elske en søn.
Jeg ved, hvordan det er at elske Deres.
Bliv fra ham.
Og hold dig ude af syne.
Vi er færdige.
Dronningen har bortvist dig, og jeg vil følge.
Som gift udgør du en mindre trussel.
- Hvad? - I morgen. Og det haster.
Nej, jeg kan ikke bære det.
Den nye konge higer efter blod.
Jeg prøver blot at overleve.
Det er ikke nok.
Du er din moder op ad dage.
Men du elskede hende.
Jeg taler med dronningen. Og jeg vil trygle hende om tilgivelse.
Fader?
Du ser ængstelig ud, Horatio.
Hvad gør du her?
- Er det Hamlet? - Nej, han lever.
Din fader blev dræbt.
- Ikke min. Hamlets? - Nej, din. Lord Polonius.
Tilgiv mig. Tilgiv mig, Ofelia!
Hamlet er gal.
Han troede, det var hans onkel.
Han trak sit sværd, før jeg kunne sige
hvem der skjulte sig.
Det var et uheld. Ikke Hamlets skyld, men min.
Hvor er Hamlet?
Rejst.
Rejst?
Til England.
Med Rosenkrans og Gyldenstjerne.
Kongens ordre. For hans sikkerheds skyld.
Kongen er god at tænke på hans sikkerhed.
For at gøre dig ondt.
Du aner ikke, hvor han lider.
Hvor er min fader?
Bemand portene!
Hvor er han?
Hvem myrdede min fader? Jeg kræver retfærdighed.
Øje for øje. Øje for øje!
- Hvem myrdede min fader? - Vær rolig.
Det er rigtigt at hævne drabet.
- Men han døde ikke for min hånd. - Hvis så?
Hamlets.
- Så må Hamlet dø for min hånd. - Nej, Laertes.
Det var en fejltagelse.
Du må tænke på din søster.
- Før mig til hende. - Jeg sender bud.
Kom. Der er meget at fortælle.
Godt, du skal giftes i dag.
Du er allerede tyk som en ko.
Du er heldig at få en ægtemand uden formue, familie og dyd.
Jeg håber ikke, du stadig tænder lys for din elsker, prinsen.
Et lys ville ikke være nok.
- Selvom han ikke lever? - Dør han, dør jeg også.
Du er levende.
Levende, men gift.
Med Hamlet?
Så er du enke.
Hamlet er død.
Rosenkrans og Gyldenstjerne rejste med ham.
Det bød dem imod, men de adlød kongen.
Hvad var kongens ordre?
- Det siger jeg ikke. - Sig det.
Fjern hende. Hun er gal.
Sig det eller jeg sværger...
De skulle smide ham over bord, når skibet forlod havnen.
Og det gjorde det i aftes.
Ofelia.
- Hamlet er død, Horatio. - Død?
Rosenkrans og Gyldenstjerne skulle forråde ham, når skibet sejlede ud.
Det er vindstille. Skibet er stadig i havn.
Det er ikke sejlet.
Han lever.
- Vi kan stadig redde ham. - Horatio.
Kongen behøver dig. Har du set min brud Ofelia?
Ikke for nylig.
Alle leder efter hende. Kongen lukkede portene.
- Sidst jeg så hende, var hun utilpas. - Ingen må passere.
Dronningen tror, du har mistet forstanden.
Men jeg tror, det er det eneste, du stadig har i behold.
Ingen vil savne dig.
Hverken fader, broder eller ægtemand.
Ja...
Vi fandt en gammel præst
som efter lidt overtalelse kunne fortælle en sær historie.
Han siger, du har en ægtemand.
At han selv viede dig.
Var du mit barn...
Deres eneste barn døde i moders liv.
Ja, en søn.
De kaldte hans mor en heks og ville brænde hende.
Men det ved De allerede.
De råbte selv "hekseri".
De vendte landsbyen mod den kvinde, der elskede Dem.
Vi hørte et skrig, herre.
Din brud er ikke let at knægte.
- Brylluppet står i dag, Deres Majestæt. - De vil ikke ægte en forræder.
Gå.
Du vover ikke at røre mig.
Kongen mistænker dig for forræderi. Alle kender straffen.
Døden.
Hvilket spild.
Før mig ud i skoven og efterlad mig der.
Kongen får det aldrig at vide.
Din fader var en god mand. Men du har hans værd to gange.
Syng med mig, Laertes.
Kom her, søde søster.
Sæt dig, vær stille.
Her er rosmarin til minde.
Jeg håber, De husker.
Stedmoder til Deres tanker.
Rude til Deres anger og Deres søstre.
Og til mig og mine.
Bellis, dagøjer.
Alle ser. Nogen ser Dem.
Jeg ville give Dem violer, men de visnede, da min far døde.
Trofaste Horatio. Vil du besøge min grav?
- Ofelia. - Besøg mig før jeg er kold.
Grav mig op
og du vil få en fremragende lektion i anatomi.
Det er fennikel. Til Dem.
Og akelejer.
For smiger. Det vil De savne nu, da min fader er borte.
Grib hende.
Bliv eller min glæde vil dø...
Grib hende!
- Slip hende. - Lad hende være.
Staklen er blevet gal.
Lad hende være.
Fjern hende fra mit åsyn.
- Følg med hende. - Ja, herre.
Sæt dig, spis.
Jeg er ikke sulten mere.
Åh, gift. Vis nåde.
Ofelia!
Horatio.
- Hvor er Hamlet? - Jeg gravede dig op, som du befalede.
Jeg tog en gift, så jeg lignede en død.
- Hvor er Hamlet? - Vi må nå skibet, før det sejler.
Jeg er ikke rask. Horatio.
Hvad er det?
Der er spejdere ude.
Fjender fra Norge. De rykker frem mod slottet.
- Du må varsko hoffet. - Jeg forlader dig ikke.
Du må varsko dem.
Gå. Jeg fortsætter alene.
Ofelia... Farvel.
Jeg er døende.
Giv mig modgiften.
- Tog du giften? - For meget, frygter jeg.
Skoven er fuld af soldater.
Soldater? Endnu værre. Drik.
Og gå så.
Jeg har bevaret din hemmelighed.
Claudius kom til dig.
Du hjalp ham med at myrde en konge.
Han hjalp sig selv. Jeg kunne aldrig nægte ham noget.
Og hvorfor skulle jeg?
Lad dem gøre, hvad de vil mod hinanden deroppe.
Selv nu? Selv det kunne du ikke nægte ham?
Jeg elskede ham. Engang.
Og han elskede mig.
Det var ham, der råbte "hekseri", da dit barn døde.
Jeg overhørte hans skriftemål.
Han vendte pøblen mod dig. Han havde ladet dig brænde.
Nej, ikke ham.
Han elsker magt. Ikke andet.
Han hånede mig.
Han skal brænde.
Hold dem.
Du er i større problemer, end jeg troede.
Stands. Hvem er du?
En ven.
Vis nåde, ånd.
Må Gud tilgive mig, Ofelia.
Det er ikke mit blod, De har på hænderne.
Jeg troede ikke, at Claudius ville myrde ham.
De gav ham en grund.
Jeg var ikke mig selv.
- Han knækkede Deres søster. - Claudius?
Vidste De ikke, at hun elskede ham?
Hvilken som helst anden mand.
Åh, min søster...
Tilgiv mig.
Tag min hånd.
Du lever.
Men jeg så min søn springe ned i din grav.
Han forlod skibet, da han hørte om din død.
- Jeg må til Helsingør. - For sent.
Laertes udfordrede Hamlet for din faders død. De skal kæmpe.
Nej.
Hvor er min søster?
Hun vil have råd.
Jeg kan ikke vente. Hamlet vil kun ænse mig.
Claudius får dig myrdet.
Jeg er allerede død.
Er alt parat?
Jeg har salvet dit sværd. En berøring er nok.
Hvor er Hamlet?
- Hvad er dit navn, dreng? - Osric, herre.
Hent Hamlet. Han skal komme og starte kampen.
Som Deres Majestæt ønsker.
Du har intet at frygte.
- Skal vi vædde? - Jeg har ingen lyst til spil.
Så vælger jeg Laertes med forlov.
Hamlet er langt den bedste fægter.
Den bedste mand vinder ikke altid.
To sider kæmper i dig.
Den ene bedre end den anden.
- Ofelia? - Det er mig.
- Du lever? - Min elskede.
Du... Du er som noget, jeg drømte.
Da jeg vågnede, var det sandt.
Du må forstå, at jeg ikke ønsker denne kamp.
Det gør Laertes.
Er din egen hævnlyst kølnet?
Nej.
- Den brænder stadig i mig. - Det frygtede jeg.
Vi kan flygte nu, Hamlet.
Til klosteret. Ikke alt behøver at ende med kamp.
Hvor er du, Hamlet?
Kom.
- Ja. - Nu.
Jeg svor at få hævn.
Du svor at elske mig og være min.
Jeg er din.
Ofelia.
Jeg vil følge dig, Ofelia.
Hamlet!
Farvel, min elskede.
- Hamlet! - Hamlet!
- Hamlet! - Hamlet!
Hegl ham igennem, herre.
I tror måske, I kender min historie.
I har hørt, at den ender i galskab.
Knuste hjerter.
Spildt blod.
Et mistet kongerige.
Det er en historie.
Men det er ikke min.
Jeg var ikke vildfaren.
Jeg mistede ikke mig selv til hævnen.
I stedet fandt jeg vejen til håbet om
at jeg en dag ville fortælle min egen historie.
Som du, min elskede, en dag
vil fortælle din.
Undertekster: IYUNO Media Group Tekster: Anne Jensen
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.