Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
EN DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX
Víctor Jaras musik gav genklang i hele verden.
Han blev et symbol på folkets magt.
Han var en blanding af Bob Dylan og Martin Luther King.
En sang af Víctor Jara er farligere end 100 maskingeværer.
Han var en stor trussel. De var nødt til at slå ham ihjel.
11. SEPTEMBER 1973
Kuppet i Chile er kendt som det første 9/11.
Víctor blev myrdet på den værst tænkelige måde.
Han blev torteret til døde.
Det er en af det 20. århundredes største uopklarede mordsager.
Det er vigtigt, at vi kender forløbet i detaljer.
Den næste sang er for Víctor Jara,
for dem, der kæmpede mod uretfærdighed og betalte den højeste pris.
Hvis du er politisk musiker,
inspirerer Víctor Jara fortsat mange.
Det er gået over 40 år, og Víctor Jaras mord er stadig ikke opklaret.
Dem, der begik denne forbrydelse, fortsatte deres liv,
som om de intet havde gjort.
Hvem dræbte Víctor Jara?
En jury afsiger kendelse i dag.
Jeg var ikke på Chile Stadion.
Jeg er uskyldig. Jeg har aldrig torteret nogen.
Det er løgn, hvis han siger, han ikke var på Chile Stadion.
Der er ingen tvivl om, han var der.
Det var ham, der gav ordrer.
Skød og dræbte du Víctor Jara i 1973?
Dræbte du Víctor Jara?
Der var altid en guitar derhjemme,
fordi min mor var sanger.
Hun sang til begravelser, barnedåb og bryllupper.
Hun sang folkesange, der var overleveret gennem generationer.
Det første, jeg vil fortælle om Víctor, er, at livet var sjovt sammen med ham.
Han nød livet,og det smittede af på andre.
Víctor og hans familie var meget fattige.
De boede på en af de kæmpe gårde,
hvor bønderne boede under feudale forhold.
Han havde et barndomsminde om at blive sparket ud af sengen
for at vaske fødder i grøften ved siden af huset
og gå ud for at finde brænde til bålet til at varme vandet.
Der var meget uretfærdighed i Chile på det tidspunkt
og stor social ulighed.
EDUARDO CARRASCO MEDSTIFTER AF BANDET QUILAPAYÚN
Gaden vrimlede med fattige børn
uden sko på om vinteren.
Fattigdom er en tung byrde.
Víctor Jara bar den med sig.
I juni 1960,
MARIELA FERREIRA MUSIKER, BANDET CUNCUMÉN
sidste år på universitetet, mødte jeg Víctor.
Víctor sang traditionelle folkesange.
Men han komponerede også sine egne sange.
For eksempel "Paloma, du skal vide, jeg er ensom, og jeg elsker dig".
Den komponerede han til Joan. Han var meget forelsket i hende.
Og vi havde et lille hus. Og vi gjorde det til vores.
Vi plantede træer og en have,
det var Víctor lille ø, og der var masser af kærlighed.
Víctor begyndte med kærligheden.
Hans sange handlede om kærlighed.
Vi er dem, vi er, på grund af kærlighed,
og vi vil være bedre mennesker på grund af kærligheden.
Verden er i evig forandring på grund af kærligheden.
Senere begyndte han at tale om de ting, der skete i Chile.
Han hørte folks historier.
Han samlede en masse historier fra folket.
Han lyttede til dem og skrev sange.
I El Arado synger han om bondens oplevelse.
Jeg trykker fast med hånden
Og sænker ploven i jorden
Jeg har gjort det i mange år
Hvorfor skulle jeg ikke være træt?
Den latinamerikanske ungdom er på det seneste blevet bevidst
om den sociale virkelighed i deres hjemlande.
De begynder at gøre oprør og støtter arbejderklassens interesser.
Det er en slags oprørssang.
HORACIO SALINAS MEDSTIFTER AF BANDET INTI-ILLIMANI
Den nye chilenske musik stod i tæt relation med alt det nye,
der skete i 1960'erne.
Víctor Jara var den mest nyskabende musiker på den tid.
Vi frigør os selv fra dominans og elendighed
Hvis man bor i et land med masser af uro,
hvor arbejdere og studerende protesterer,
og man er en del af den kamp,
vil ens sange afspejle tiden.
Mit geværløb er rent som ild
Vi havde fået nok af den musik, vi ikke kunne forholde os til,
som kun er midlertidig tom underholdning.
Vi skabte en ny slags sang.
Det var musik, der udsprang af nøden.
En af hans mest populære sange var "Bøn for arbejderen".
Den gav et godt billede af, hvad der foregik i Chile.
Rejs dig og se på dine hænder
Ræk ud efter din broder for at vokse
Jeg havde på fornemmelsen,
at landet var på en farlig kurs.
Til ære for vores afdøde, amen.
Amen.
Allende!
Salvadore Allende stiller op som præsidentkandidat i Chile.
Hvis han vinder, bliver han den første demokratisk valgte marxist.
Allendes valgkampagne vil sætte en stopper for
den største ulighed i indkomst i Latinamerika
og fremme rettigheder for chilenske bønder og arbejdere.
USA støtter ikke Allende som ny præsident
og advarede om et såkaldt "Andet Cuba".
Som alle musikere på den tid
var vi meget aktive i Folkeenheden.
Víctor Jara var en af bevægelsens stærkeste tilhængere.
Kom, kom Kom med mig
Kom, kom Kom med mig
Vi går ned ad den brede vej
Hvor den nye skæbne begynder
Kom
Under valgkampen fulgte vi Allende mange steder.
Víctors sange var soundtracket til den historiske periode.
Hans musik var afgørende for Allendes sejr.
INGEN REVOLUTION UDEN SANG
Allende sagde, der ingen revolution er uden sang.
Det er officielt, Salvador Allende er valgt som Chiles nye præsident.
Den 4. september 1970 hørte vi valgresultaterne i radioen,
og vi tog til centrum, og det var som et fantastisk karneval.
Fremmede kyssede, omfavnede hinanden, sang og dansede
hele natten.
Republikkens præsident, kammerat Salvador Allende.
Verden var helt forandret.
Der var på en måde en ændring af de menneskelige relationer,
og det var en forandring,
fordi man for første gang kunne mærke arbejderklassens tilstedeværelse i Chile.
Eller man hørte dens stemme, de var over det hele.
Og det var fantastisk.
Efter at have hjulpet Allende til valgsejr
blev Víctor Jara et verdenskendt fænomen.
Han havde altid stor succes.
Jeg mindes, at alle hans koncerter sluttede med stående bifald,
hvor folk rejste sig og ville have mere.
Han var åndeligt forbundet med folket.
JOSE SEVES MUSIKER, BANDET INTI-ILLIMANI
Vi spillede musik for at støtte Allende som præsident.
Så gik det op for os, at højrefløjen i opposition til Allende
blev mere aggressiv.
Der dannedes paramilitære grupper.
Vi så, hvordan højrefløjen ville splitte samfundet
bare fordi de mistede magten.
Halvdelen af befolkningen,
os, der støttede Allende og demokratiet, blev anset for mistænkelige forbrydere.
Blev man stoppet af en soldat, skulle man bevise sin uskyld.
De fornærmede os. De råbte af os på gaden,
De er alle korrupte svæklinge. De beskidte kommunister skal ud af Chile.
Víctor havde flere hårde sammenstød.
En gang skulle han synge på en skole.
I en sang fordømte han en vis minister,
som havde beordret et angreb, hvor mange omkom i det sydlige Chile.
Hvorfor Hr. Perez Zujovic
Du svarede det forsvarsløse folk Med geværild
Og mandens søn var der.
Han skreg af Víctor, og det endte frygteligt.
De begyndte at kaste med sten, det var hæsligt.
Hvis Víctor ikke var løbet ud, havde de henrettet ham.
Vi vidste, det var svære tider,
men vi troede, det ville ordne sig.
Vi havde aldrig troet, så voldelige hændelser kunne ske i Chile.
Alle, der var vidne til hændelserne i Chile den 11. september,
var forandrede for altid. Det var jeg.
11. SEPTEMBER 1973
Den 11. september begyndte som en almindelig dag,
hvor børnene tog i skole.
Da jeg kom tilbage, lyttede Víctor til radioen.
Det længe varslede kup skete i dag.
Vi hørte, at der var iværksat militæroperationer.
Folk skal blive på deres arbejdspladser,
besætte fabrikkerne og forberede sig på kampen mod fascismen.
Der var en indkaldelse af arbejdere til deres arbejdspladser,
og Víctor tog hen på universitetet.
Det var hans arbejdsplads.
Cirka to timer før bombningen af Moneda-paladset.
Der er nyt fra Santiago, Chile, om, at et militærkup er under opsejling.
Præsident Allende er omringet i Moneda-paladset og under angreb.
PRÆSIDENT ALLENDE:
Luftvåbnet har bombet tårnene.
Jeg har meddelt arbejderne, at jeg ikke går af.
Jeg vil gengælde folkets loyalitet med mit liv.
Det er vores historie, og folket skriver den.
Længe leve Chile. Længe leve folket. Længe leve arbejderne.
For få minutter siden blev præsident Allende erklæret død.
Vi er netop informeret om, at general Pinochet leder kuppet,
Øverstbefalende i den chilenske hær.
De bevæbnede styrker har begået en patriotisk handling i dag
for at redde landet fra det kaos,
der var forårsaget af Salvador Allendes marxistiske regering.
Víctor ringede til mig igen om eftermiddagen og sagde,
han måtte blive på universitetet, fordi der var udgangsforbud.
Han sagde, han elskede mig,
og jeg skulle være modig, og så sagde han farvel.
Det var sidste gang, jeg talte med ham.
BORIS NAVIA PEREZ POLITISK FANGE
Om morgenen den 12. november
blev vi chokeret, da vi så et kompagni på omkring 100 soldater gå mod universitetet.
OSIEL NUNEZ QUEVEDO POLITISK FANGE
De kom der med deres kanoner og skyts.
Uden varsel skød de mod universitetets hovedbygning.
De fik alle ud og lagde lærere og studerende på gulvet
med hænderne bag hovedet. En af dem var Víctor.
Víctor arbejdede i universitetets kommunikationsafdeling.
Så flyttede de os over til stadionet,
CHILE UNIVERSITET
som hed Chile Stadion.
Vi stod af busserne, og de begyndte at slå på os,
mens de førte os ind på stadion.
Der var 5-6.000 politiske fanger.
Da vi ankom, var vi forslåede og sårede med tøjet i flænger.
Mange havde ingen sko på.
Mange havde kun undertøj på, de var beskidte og slæbte sig afsted.
ERICA OSORIO OVERLEVENDE FRA STADION
De tog mit tøj af.
Jeg havde kun bh og trusser på.
De kropsvisiterede mig med deres våben presset mod mig.
De rørte ved mig overalt.
Jeg så mange ting der.
De dræbte en dreng. Han må have været 12 eller 13 år.
En af mine venner gik op ad trappen. Han råbte: "Længe leve Allende".
Så sprang han.
Jeg var i køen. En officer kropsvisiterede fangerne
og tog Víctor Jara ud af køen.
Den hysteriske officer får et vredesudbrud over for Víctor.
"Du er det dumme røvhul, Víctor Jara,
der synger kommunistsange. Jeg skal lære dig at synge."
"Du er Víctor Jara. Dit dumme svin. Syng nu, dit røvhul."
Og han slog ham.
Soldaten løfter maskingeværet og slår Víctor hårdt i ryggen.
Den anden soldat slår ham igen, så han falder ned på knæ
for fødderne af officeren.
Víctor prøver at beskytte ansigtet med hænderne.
Men når han åbner sine hænder, slår en af officererne ham,
og Víctors øje bliver næsten slået ud.
Så kommer en rygende officer fra flyvevåbnet derhen,
og han smider sin cigaret til Víctor og siger: "Ryg den, dit røvhul".
Víctor sagde, han ikke røg.
Officer råbte: "Ryg den, røvhul".
Med en rystende hånd rækker Víctor derefter ud
efter cigaretskoddet.
Vagten smadrer hans håndled og siger:
"Prøv at spille guitar med sådan en hånd, dit dumme svin."
AUGUSTO SAMANIEGO MESIAS POLITISK FANGE
Da jeg så Víctor, var han forslået og ødelagt indeni.
Han prøvede at rejse sig, men han faldt hele tiden sammen.
De slog ham, så han blev stående.
Sidste gang vi så Víctor i live var deroppe
med et blødende ansigt, der kiggede ud på stadionpladserne,
på 1-2.000 politiske fanger.
De var hans folk.
Víctor blev ikke kun skudt.
De skød ham ikke kun i hovedet. Nej.
Han blev myrdet på den værste måde.
Han blev torteret til døde.
Med hænderne bag hovedet
blev vi genet hen imod fronten af stadionet.
Vi så noget, der mindede om Dantes helvede.
Der lå 20-30 lig på række.
Og i det bjerg af lig lå Víctor Jaras livløse krop.
Den 18. september,
tidligt om morgenen, kom en ung mand hjem til mig
for at fortælle mig, at Víctors lig var blevet genkendt i lighuset.
Jeg gik med ham, og vi gik ind af sidedøren,
og jeg så hundredvis af lig omkring Santiago.
Chilenske arbejdere og studerende lå der,
nogle var endda stadig bagbundet.
Der var frygtelige skudsår fra maskingeværer.
Jeg fandt Víctors lig blandt dem.
Et meget forslået og blodigt lig.
Halvnøgent og fyldt med skudsår fra maskingeværer.
Hans hænder hang fra hans håndled, hans ansigt var blodigt.
JOAN JARA - I DAG
Den dag endte mit første liv.
Efterhånden var jeg nødt til at leve et liv, der var helt anderledes fra,
hvordan jeg tidligere havde levet mit liv.
Fra mindet om Víctors lig i lighuset kunne jeg
finde en stemme.
En stemme til at anklage og give vidnesbyrd.
Jeg måtte fortsætte, hvor de havde stoppet Víctor.
Jeg måtte bære teten videre. Jeg måtte...
...bare fortsætte og prøve, Jeg vil ikke sige "tage hans plads",
men finde min plads i det, Víctor kæmpede for.
Jeg vil gerne sige et ord.
Jeg er så rørt over at vide, at efter så mange år
lever Víctors minde videre i så mange af jer.
Jeg har været i USA.
Jeg har været i Japan og Australien.
I næsten alle lande i Europa,
hvor folk gennem mig og Víctor,
til det symbol, som Víctor er blevet, gav udtryk for deres bekymring for Chile.
MARK BECKETT JARA-FAMILIENS ADVOKAT
Joan var opsat på at opnå retfærdighed
og stille de folk, der var ansvarlige for Víctors død,
til ansvar for deres handlinger, og det brugte hun mange år på.
Hun indledte en undersøgelse i sit forsøg på at opnå retfærdighed.
FOR RETTEN TIL AT LEVE I FRED A VÍCTOR JARA
Jeg undersøgte Víctors mordsag.
De bevæbnede styrker ville ikke sige, hvem der var ansvarlig.
Der skete intet i sagen i flere år...
Mange år.
Ifølge officielle statistikker dræbte Pinochets junta over 3.000 mennesker
mellem 1973 og 1990.
Dem, der begik drabene, blev beskyttet.
Der var en tavshedspagt mellem dem.
Resten af verden anså Pinochet
som en af Latinamerikas mest voldelige diktatorer.
Det er landets bitre uretfærdighed.
Der skete intet med de fleste af dem, der misbrugte, torterede og myrdede.
30.000 personer fik krænket deres grundlæggende rettigheder,
hvoraf 27.000 blev torteret.
Da Augusto Pinochet blev anholdt den 16. oktober 1998,
fik Chile en helt ny dagsorden.
Pinochet blev anholdt i London efter anklager om tortur og folkedrab
ud fra en arrestordre udstedt af en spansk dommer.
Manden, der stort set var synonym med menneskerettighedskrænkelser,
var anholdt.
Hans immunitet var brudt, hans straffrihed var knust.
Hans ofre og deres familier nærer stadig håb,
fordi en chilensk dommer tidligere på måneden genåbnede en efterforskning
af den afdøde folkesanger Víctor Jara.
Jeg tror, efterforskningen blev genåbnet på grund af cirka 40 nye beviser,
som I alle kunne fremlægge.
I de første år var mange bange for at stå frem.
Men nu er folk villige til at fortælle om deres oplevelser,
og hvad og hvem de så.
De værnepligtige var unge på 17-18 år, der var tvunget til militærtjeneste.
Nogle af de unge værnepligtige, der deltog i grusomhederne,
brød partidisciplinen.
En af dem var relateret til Jara-sagen.
Jose Paredes var den første, der eskalerede det til næste niveau,
da han identificerede en løjtnant, Pedro Pablo Barrientos.
I Paredes' vidneforklaring sagde han, at Barrientos skød Víctor Jara.
Han var helt forslået.
Meget forslået.
-Fik de ham til at sidde eller stå bundet? -Sidde.
De havde nogle militærbårer, som han lå på.
Og så slog de bare løs på ham.
-Hvem skød ham? -Barrientos.
Hvordan skød han ham?
Næsten på klos hold.
PASCALE BONNEFOY JOURNALIST
Det var vigtigt, for det var første gang,
at nogen i militæret indrømmede at have set noget og anklagede nogen
og sagde, hvem der skød Víctor Jara.
Mange chilenere fra Pinochets regime rejste til USA,
da det var tydeligt, at Pinochets regime skulle afvikles,
og militæret ikke beskyttede dem.
De kom og levede lykkeligt,
indtil menneskerettighedsefterforskere kom efter dem.
Der var det, der skete med Pedro Barrientos.
Det var meget svært at finde ham til at begynde med.
En La Mira fra Chilevison lavede et efterforskningsafsnit,
hvor de havde hørt, han var i Florida.
Joan bad offentligheden om at hjælpe med at finde denne mand.
Officeren, der søgte tilflugt her,
fik nordamerikansk nationalitet,
så CJA's tilgang, Center for Justice and Accountability,
var en gave.
Os på CJA
var meget interesserede i at undersøge,
om vi havde en sag mod ham for at få ham udleveret.
Jara-familien anlagde civilt søgsmål mod Barrientos.
I USA er der en lov,
der giver torturofre mulighed for
at anlægge søgsmål mod de tiltalte, der begik torturen.
Vi indledte sagen og mødtes med Paredes
og talte med ham om at komme til USA for at vidne.
Han var meget troværdig. Vi troede på ham.
Vi troede, vi stod godt.
Selvom det var civilt søgsmål og ikke en strafferetssag,
så kunne det resultere i udleveringen af forbryderen,
der var ansvarlig for Víctors tortur og død.
Min søster ringede til mig og sagde,
"Hør, Pablo, en soldat på tv siger, du dræbte Víctor Jara."
Og jeg spurgte: "Hvem er Víctor Jara?"
Hun sagde: "Pedro Pablo, de vil have dig udleveret".
Jeg dræbte ikke Víctor Jara. Jeg var ikke på Chile Stadion.
De lyver.
De vil have mig i Chile som et politisk trofæ.
Vi var aldrig rige.
Men vi var rige på de lektioner, som vores mor lærte os.
Min far forlod mig, da jeg var to år.
Vi levede af havet. Vi havde fisk og skaldyr.
Der var altid musik i vores hjem.
Jeg vågnede op til musik, fordi mine brødre altid sang.
De spillede altid på instrumenter.
Om søndagen så vi militærorkesteret
med soldaterne, der hejste landets flag.
Jeg var der hver eneste søndag.
Jeg begyndte på militærakademiet som 16-årig.
Militærlivet, den nye livsstil
og det at forlade byen, jeg boede i, og tage til Santiago alene,
var som en drøm.
MARIA TERESA CASTRO BARRIENTOS EKSKONE
Jeg mødte Pedro Pablo i mit hjem. Han kom forbi med en ven.
Jeg var 15, og han var 18 år.
Han var sjov og høflig.
Han havde personlighed, men var tilbageholdende.
Min tid med Maria Teresa var smuk.
Jeg gik på ingeniørskolen som nygift,
og jeg gik ud af skolen som løjtnant.
Da jeg fik mulighed for at stemme på præsidenten,
stemte jeg på Salvador Allende
for hans gode politiske dagsorden,
og fordi jeg voksede op i et fattigt område.
Pludselig kommer en mand og siger: "Vi vil bekæmpe fattigdom".
Jeg tænkte: "Jeg vil være socialist".
I løbet af Salvador Allendes embede forværredes situationen markant.
Der var fødevaremangel. Der var ingenting.
Man skulle stå i kø for at få mælk.
Der er rationer på kaffe og mælk.
Landet begyndte at få problemer. Der var strejker blandt lastbilchauffører.
Arbejdere strejkede på fabrikkerne.
Skal der flyde blod, må det være sådan.
Folket var på gaderne.
Salvador Allendes taler havde en mere hård retorik.
Vi må mobilisere folket.
I 1973 var vi en splittet nation.
Den 10. september var en særlig dag. Soldater kom og bankede på vores dør.
De sagde, vi skulle være klar.
Vi skulle nok til Santiago for at udføre ordrer.
Han gav mig et kys og tog afsted.
Han sagde: "Jeg ved ikke, hvor vi skal hen i Santiago, eller hvad der sker".
Kl. 7.30 ankom vi til våbendepotet.
Majoren sagde til os:
"Fire soldater fra jeres enhed skal være livvagter."
Så valgte jeg Hinojosa.
HECTOR MANUEL HINOJOSA TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIG
Jeg blev udvalgt til at være livvagt for majoren sammen med andre soldater.
Jeg fulgtes med Hinojosa som led i en sikkerhedsforanstaltning.
Vi tog til forsvarsministeriet.
Omkring kl. 11 begyndte de at bombe Moneda-paladset.
Vi hørte i radioen, at Allende var død.
Pinochet holdt en tale og tog magten.
Fra da af var jeg altid sammen med majoren.
Jeg var i Forsvarsministeriet med min eskadrille.
Vi patruljerede det område, som vi var blevet tildelt,
som havde ind- og udgangsbase ved våbendepotet.
Fra 11.-16. november og døgnet rundt
var jeg sammen med Pedro Pablo Barrientos Nunez.
I den tid fik vi ikke ordrer om at tage til Chile Stadion.
Vi var kun i et område.
Chile Stadion var meget langt væk fra det område, vi patruljerede.
Jeg var aldrig på Chile Stadion. Hvad kan jeg ellers sige?
FRANCISCO QUIROZ TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIG
Jeg mødte løjtnant Barrientos, da jeg kom i hæren,
fordi han var vores sektionsfører.
Paredes anklagede ham på tv, selvom han aldrig var på Chile Stadion.
Aldrig. Vores kompagni tog aldrig hen til Chile Stadion.
Barrientos var der ikke.
Det er en forklaring på, hvorfor de vil have mig på Chile Stadion.
I programmet En La Mira
kaldte de mig for det første for lederen af Chile Stadion.
Og når det bliver gentaget gang på gang i flere uger,
sad det fast hos folk, der på det tidspunkt
var på Chile Stadion.
Efter det nyhedsindslag, begyndte soldaterne at sige,
jeg var på Chile Stadion.
Da En La Mira blev vist på tv, sagde jeg til min kone:
"Det er løgn. Det passer ikke."
"Hvorfor siger du det?" spurgte hun. "Jeg var der".
Vi var aldrig på Chile Stadion.
Ikke den dag og heller ikke senere.
Menig Paredes var med i En La Mira for at beskylde mig for Víctor Jaras død.
Senere indrømmede han at have sagt det, fordi han blev presset til det
af efterforskere.
JOSE PAREDES TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIG
Jeg fandt på historier. Det var løgn.
Jeg var meget stresset.
Jeg følte mig trængt op i en krog.
Først siger man det ene og så det andet.
Til sidst eksploderer man og siger: "Løjtnant Barrientos dræbte ham".
Jeg ville ikke afhøres mere.
Og jeg bar nag til ham.
Da jeg var hans underordnede, slog han mig meget.
Så da de spurgte: "Hvem gjorde det?" "Løjtnant Barrientos."
Det passede ikke.
Det passede ikke.
Jeg sværger ved Gud og min søns grav. Det var løgn.
Det var meget svært, da vi ikke kunne stole Jose Paredes.
Vi følte os desperate.
Hvad gør jeg nu?
Hvor finder jeg energi til at udvikle strategien igen?
Efter Paredes mødtes med os og sagde, han ikke ville deltage,
begyndte det chilenske politi at undersøge sagen for alvor.
De havde en sag, hvor Barrientos var indblandet.
Men på det tidspunkt
var vi ikke sikre på, vi havde nok beviser til en retssag.
Flere soldater skulle identificere Barrientos i forskellige roller,
men de turde ikke vidne mod Barrientos.
I 1973
var mange unge mænd i militærtjeneste.
De var i militæret i et år, og så skete kuppet.
De blev beordret til at begå grusomheder, og de så forfærdelige ting.
De unge 18-årige kom fra deres forældres hjem
direkte i militæret og så kuppet, derefter undertrykkelse, tortur
og henrettelser.
Jeg føler skyld, fordi jeg gjorde ting, jeg ikke burde have gjort.
Jeg torterede folk, men jeg parerede ordrer.
Jeg har lidt frem til i dag.
Smerten er stor.
NELSON CAUCOTO JARA-FAMILIENS ADVOKAT
Jeg tror, flere værnepligtige ved, hvad der skete med Víctor.
Officerer besøger dem nok fra tid til anden og siger:
"Sig ikke noget. Du skal ikke tilstå".
De tør ikke sige sandheden om, hvad de så, eller hvad de gjorde,
eller hvad de vidste.
De har stadig en ærbødig frygt for deres overordnede officerer.
Barrientos forlod landet i 1989.
Da demokratiet havde sin genkomst i Chile, flyttede han til Florida.
Jeg tror, Barrientos tog til USA
for at undgå at komme for en domstol i Chile.
USA er et oplagt land for mange latinamerikanere og officerer
at søge tilflugt i.
Vi støttede dem under kuppet.
Salvador Allende blev verdens første socialistiske præsident,
der var demokratisk valgt,
og det vakte frygt i .USA under Kissinger og Nixon.
Kissinger skrev til Nixon:
"Vi kan ikke opponere mod hans legitimitet, da han blev frit valgt.
Vi må underminere hans evne til at regere,
så han ikke fremstår som succesmodel for omverdenen."
Så Richard Nixon og Henry Kissinger sendte CIA
for at vælte Allende og hjælpe Pinochet til magten.
JACK DEVINE TIDLIGERE CIA-AGENT
Kort tid efter jeg startede i CIA, blev jeg sendt til Santiago, Chile.
Vi skulle bekæmpe kommunisterne,
så der stod meget på spil i Chile på det tidspunkt.
Det førte til et tættere samarbejde med Chiles militær,
og en langvarig propagandaindsats for at få midler
til Chiles største højreorienterede avis El Mercurio,
så de kunne sprede propaganda og skabe opposition mod Allende.
Da Allende kom til magten, deltog CIA i en politisk aktion,
men jeg var ikke i sammensværgelse med militæret om at vælte Allende
Vi havde ingen mænd i de tanks eller fly, der angreb Moneda-paladset,
men vi skabte et miljø til støtte for
det mest berygtede og blodige regime i Latinamerikas historie.
Der blev rapporteret krænkelser af menneskerettigheder.
Det var med hård hånd. Det var ikke et kup uden blodsudgydelser.
JOYCE HORMAN CHARLES HORMAN TRUTH FOUNDATION
USA var faktisk med til at vælte en demokratisk valgt regering
og gav militæret magten og støttede dem.
Min amerikanske mand, Charles,
undersøgte, hvad der skete i Chile, som journalist og filmskaber.
Charlie mødtes med USA's militær,
som var meget stolte af kuppets succes og tog noget af æren for det.
Det brød Charles sig ikke om, fordi han vidste,
operationen var ulovlig.
Charles blev anholdt.
Derefter tog jeg på konsulatet og meldte ham savnet.
Senere hørte jeg, Charles var blevet dræbt på stadionet.
Jeg tror ikke, chilenere ville have dræbt Charlie,
medmindre de havde tilladelse til det fra USA's regering.
Vi vidnede i Kongressen.
Reaktionen var: "Det er forfærdeligt, det må aldrig ske igen",
men det blev aldrig efterforsket efterfølgende.
Joan og jeg føler, at lektionerne fra Chile
om krænkelserne af menneskerettigheder, og den forfærdelig opgave
at retsforfølge disse forbrydelser er meget vigtig.
Vi har ønsket retfærdighed i 44 år.
Det var ikke kun min tragedie, men en kollektiv tragedie.
Jeg var heldig, fordi jeg kunne se min mands lig.
Ikke som de andre pårørende til dem, der forsvandt.
Jeg har viet mit liv til
at banke på retssystemets lukkede døre
Ingen har bedt om tilgivelse.
Víctor er mere end en mand. Han er symbolet på mange ting.
Vi har stadig ikke fået retfærdighed for Víctor Jara.
Og Jara-familien og alle de andre familier
har brugt mange år af deres liv på dette.
Vi må forholde os i ro og huske, at der er meget arbejde endnu.
Forbrydelsen ødelægger livet,
men det er også ødelæggende at bruge 40 år på at søge retfærdighed.
Joan Jara er beundringsværdig.
Hun var været utrættelig, men hun har ikke længe igen.
Jeg er 90 år.
Det er...
...en sidste indsats.
Vi besluttede, at vi ikke kan opgive Joan.
Der mangler stadig retfærdighed.
Vi må finde alle de værnepligtige, der var tilknyttet Chile Stadion,
og især torturdagene og drabet på Víctor Jara.
Så det juridiske hold rejste til Chile.
Vi fløj til Chile for at lede efter andre vidner.
Det kan være en svær opgave.
De værnepligtige ville ikke involveres.
Hvis du er 60, 70 eller 80 år,
og du aldrig var involveret i en retlig procedure
om de forbrydelser, du begik, hvorfor skulle du så samarbejde nu?
Almudena overtalte mig til at tale med de værnepligtige
og forholde sig til dem.
Det var noget af en rutsjetur, men efterhånden fik jeg detaljer
fra de værnepligtige.
GUSTAVO BAEZ DUARTE TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIG
Den 11. september om aftenen tog vi til Chile Stadion.
Den 11. september tog de os til Santiago, Chile Stadion
Jeg kan bekræfte, Barrientos var på Chile Stadion
de seks dage, vi var der.
Der var værnepligtige, der kunne bekræfte,
at Barrientos var på stadionet.
På det tidspunkt
havde vi nok beviser til en retssag.
RETTEN I ORLANDO 13. JUNI 2016
Chiles blodige fortid kom for retten i Florida,
hvor en tidligere chilensk militærofficer mandag morgen bliver retsforfulgt
af den chilenske revolutionære folkesanger Víctor Jaras familie.
Med falske vidner og argumenter
fordi sagen var baseret på værnepligtig Paredes.
De kom i ond tro og retsforfulgte mig.
Det er politisk forfølgelse.
Det var ikke de værnepligtige, der rejste til USA for at vidne.
Vi forventede, at det ville være svært at få visa til folk,
så vi filmede de værnepligtiges vidneforklaringer.
VIDEO AF VIDNE
Så du løjtnant Barrientos, da du var på Chile Stadion?
Ja.
Barrientos kom fra militærakademiet med vores ordrer.
Han bar på en dokumentmappe.
Vi vidste, den indeholdt dagens ordrer.
Løjtnant Barrientos var gruppefører.
Han var vores overordnede.
Han organiserede patruljen og gav ordrer.
Jeg kunne se løjtnant Barrientos fra min post på tredje sal.
Hver gang jeg kiggede ned, talte han med soldaterne.
Hvor mange gange så du Barrientos på Chile Stadion?
Flere gange. Jeg ved ikke hvor mange.
Nogle gange kom de værnepligtige med udsagn,
som de ikke helt forstod følgerne af.
De forstod ikke den betydning, deres udsagn havde.
"Ja, jeg så Barrientos, han kom den første dag.
Jeg så ham gøre det og det."
De tænkte måske: "Det er bare hverdagsting".
Kender du de to vagter, der var sammen med ham den dag?
Ja.
Hvem var det?
Quiroz var der.
De kom med forklaringer:
"Og du var der." Men jeg var der ikke.
Jeg kan ikke sige andet.
-Kender du nogen ved navn Hinojosa? -Ja, han var den anden livvagt.
Vi tog aldrig hen til Chile Stadion med Pedro.
Barrientos' tidligere militærlivvagter, Hector Hinojosa og Francisco Quiroz,
sagde, at løjtnant Pedro Barrientos aldrig var på Chile Stadion,
men andre vidner påstår, han var der i de skæbnesvangre dage.
Barrientos alibi holdt ikke,
fordi de værnepligtige havde alibier på stadion med dem.
De så dem der.
Der var så mange mennesker, der så Barrientos på stadionet.
Der er klare beviser for, han var der den dag.
Der er ingen tvivl om, han gav ordrer.
Men vi havde stadig ikke den person, der så Barrientos skyde.
Det vidne havde vi ikke.
JOSE NAVARRETE TIDLIGERE VÆRNEPLIGTIG
De havde ingen idé om, hvem der faktisk var skyldig
i Víctor Jaras død.
Jeg sagde til dem: "Jeg ved, hvem det var".
Jeg gik ind i den chilenske hær i 1978.
Jeg var i militærtjeneste, da Barrientos valgte mig som livvagt.
Barrientos gik altid med pistol.
Han pralede med, han dræbte Víctor Jara med den pistol.
Selvom Navarrete ikke så Barrientos skyde,
kunne han som vidne bekræfte, hvem den skyldige var,
teorien om den ansvarlige, som vi tror, er den rette.
Navarrete hørte om Barrientos' praleri
om at have dræbt kommunisten Víctor Jara flere gange.
Menig Paredes løj.
Og menig Navarrete løj.
De er de eneste, der siger, jeg dræbte Víctor Jara,
og de blev begge presset af politiets efterforskere.
Ingen andre siger det.
Vores advokat Calderon sagde til mig:
"Jara-familien og deres advokater havde ingen beviser. Ingen.
Og beviserne er i vores favør."
Man skal bevise to ting i et civilt søgsmål.
Hvad der skete, og at den tiltalte er ansvarlig,
og man skal også bevise, hvordan det har påvirket ofrene.
Vi viste en række familiefotografier
og talte om, hvordan familien var.
Så spillede vi sangen.
Når du tager på arbejde, tænker jeg på dig
I nabolagets gader tænker jeg på dig
Det var en sang om en aktivist, der sang til sin kone.
Det var en sang til Joan.
Jeg fik at vide af nogle af chilenerne, der var i galleriet,
at det var meget rørende at høre Víctors stemme i retssalen.
Denne smukke stemme sang fra graven og talte til juryen,
og Barrientos skulle lytte.
Alle de følelser, fordi jeg blev endda rørt.
Hvis nogen viser mig en mand, der glædes over sine døtre,
og jeg får vist billeder fra et lykkeligt liv,
så bliver jeg følelsesladet.
Det er ikke fair.
Juryen tog deres tid.
Så vi ventede spændt nogle dage.
Jara-familien var spændt de første dage,
men så sagde de, at de mente, sagen var blevet dokumenteret.
De vidste, hvad der var sket,
og uanset hvad var de glade for at have ført den sag,
som...
Undskyld, det betød meget for mig.
43 år efter det chokerende mord på Víctor Jara,
fandt en civil domstol i USA
Pedro Barrientos skyldig i det brutale mord.
Barrientos blev fundet skyldig og skal betale 28 mio. dollars
til sangerens familie.
Juryens kendelse var en af de længste det år i USA.
det var meget afgørende, og den sendte et vigtigt budskab.
Jeg er glad,
fordi vores bestræbelser
igennem mere end 40 år
i dag er blevet realiseret for Víctor.
Af politiske grunde har de ødelagt mit liv.
De ville have mig udleveret.
Jeg sagde, jeg ikke vil deltage i den dokumentar,
medmindre du lovede mig en løgnedetektortest.
Jeg må bevise min uskyld over for omverdenen.
Løgnedetektoren vil afgøre, hvem der taler sandt, og hvem der lyver.
Jeg er ikke bange, fordi jeg er uskyldig.
-Er du i Florida? -Ja.
Var du på Chile Stadion mellem den 11. og 16. september
-1973? -Nej.
Du må forstå, at hver gang du tager en dyb indånding,
-Ja. -bevæger du dig.
Det er meget vigtigt, at du trækker vejret normalt.
Løgnedetektoren kan ikke lide bevægelser.
Har du torteret nogen før eller efter
-kuppet i Chile den 11. september 1973? -Nej.
Skød og dræbte du Víctor Jara i 1973?
Nej.
Det var det hele. Du kan slappe af nu.
Vi lavede tre diagrammer
og bad ham om at sidde stille og ikke tage dybe indåndinger,
ti gange per diagram.
Han bevægede sig og tog dybe indåndinger 30 gange ved de tre diagrammer.
Ved spørgsmålet:
"Har du nogensinde torteret nogen før eller efter kuppet i Chile?",
viste han 99 procent udslag.
Ved spørgsmålet: "Skød og dræbte du Víctor Jara i 1973?"
Han viser 97 procent udslag.
Så jeg analyserede alt,
og man kunne ikke konkludere noget ud fra resultaterne.
Man kunne ikke konkludere noget, fordi du trak vejret tungt
og bevægede dig.
Computeren kunne ikke analysere ordentligt og komme med et resultat.
Men er det godt eller skidt?
Det er hverken godt eller skidt, da vi ikke kan give nogen resultater.
Han ignorerede instrukserne.
Jeg har 30 års erfaring,
og folk, der gør det, lyver som regel.
Det ødelægger testen.
Hallo?
Man kunne ikke konkludere noget.
Det er hverken godt eller skidt.
Hvad betyder det?
Det var ikke tydeligt, om jeg løj eller talte sandt.
Barrientos er blevet fundet skyldig i tortur af og mordet på Víctor Jara.
Han er tiltalt for disse forbrydelser i Chile,
men han er amerikansk statsborger med de samme rettigheder som amerikanere.
Pedro Barrientos passer på Donald Trumps definition
af en "bad hombre", en slem fyr,
der kom til USA med en omfattende voldelig fortid
og løj om sine gerninger,
og som ikke burde leve et fredeligt liv i USA.
Når jeg går i seng, tænker jeg altid på...
...den uretfærdighed, jeg har været udsat for
i forbindelse med Víctor Jaras død.
Jeg er et af de politiske trofæer, som de behøver i Chile.
Det kan jeg forsikre jer. Jeg skal ikke tilbage til Chile. Jeg vil hellere dø.
Jeg angrer ikke, for jeg har ikke gjort noget forkert.
Jeg har ikke dræbt nogen. Jeg har ikke mishandlet nogen.
Jeg kan huske dagen, hvor Víctor blev myrdet.
Jeg sad ved siden af Víctor.
Han sagde til mig: "Hent blyant og papir".
Jeg rakte ham min notesblok med blanke sider og en blyant.
Víctor skrev hurtigt noget ned.
Han var meget koncentreret. Udenfor var der larm og skrig.
Men han var fokuseret og skrev måske med forudanelsen om sin egen død.
Da to soldater kom og tog hårdt fat i ham.
Víctor smed notesblokken, og jeg greb den og gemte den.
Og der er den sidste sang,
Víctor Jaras sidste digt, som han kaldte "Chile Stadion".
Den lyder sådan her: "Min sang, hvor frygtelig er din tone,
når jeg skal synge om rædsel.
Den rædsel, at jeg lever.
Den rædsel, at jeg dør. Rædsel."
Han skrev den to timer, før han blev myrdet.
For Víctors skyld ville jeg ikke tale om hans død.
Igen.
Jeg ville bringe Víctors liv tilbage til Chile.
Det var fantastisk at mærke, hvor meget folk elsker ham her.
Generation efter generation havde ham som...
...et eksempel.
Sang hans sange.
HVERT ÅR HOLDES DE 1.000 GUITARERS FESTIVAL FOR VÍCTOR JARA
I SANTIAGO, CHILE, FOR AT HYLDE HANS LIV OG MUSIK
Retten til at leve i fred
23. JULI 2018 BLEV OTTE PENSIONEREDE CHILENSKE OFFICERER
IDØMT 15 ÅRS FÆNGSEL FOR AT VÆRE INVOLVERET
I VÍCTOR JARAS TORTUR OG DØD.
PEDRO BARRIENTOS VAR IKKE ANKLAGET,
EFTERSOM HAN ER BOSIDDENDE I USA.
SELVOM DET CHILENSKE RETSSYSTEM
HAR GJORT NYE BESTRÆBELSER PÅ AT FÅ HAM UDLEVERET,
LEVER BARRIENTOS STADIG SOM EN FRI MAND I FLORIDA
I 2003 FIK CHILE STADION DET NYE NAVN
"VÍCTOR JARA STADION"
Tekster af: Lajka Birkedal Hollesen
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.