All language subtitles for öööh___The.Seven.Per.Cent.Solution.1976.SWESUB.1080p.BluRay

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
el Greek
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American)
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish Download
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

Lola Deveraux, en irsk rengøringsdames datter

(Se detaljer om hendes privatliv i Clemenceaus private brevveksling)

Professor Moriarty, hvis afhandling "En asteroides dynamik"-

- længe var populær i Europa

Löwenstein - Denne figur er sandsynligvis ganske fiktiv

Mary Morstan Watson, hvem Watson er lovformeligt gift med

Madame - Født Rachel Silberberg, Krakow, Polen

I 1891 forsvandt Sherlock Holmes og regnedes i tre år for at være død.

Dette er den sande historie om hans forsvinding.

Det eneste, der er opdigtet, er fakta.

Det var den 24. oktober, 1891-

- at jeg for første gang i fire måneder-

- høne fra min ven Sherlock Holmes.

Den dag blev et telegram fra hans udlejer, mrs Hudson-

-overbragt til min praksis-

- i hvilket jeg blev anmodet om at vende tilbage til mit tidligere hjem.

Gudskelov at De er her, dr Watson. Jeg er ganske fortvivlet.

- Hvad er der sket? - Han opfører sig besynderligt.

Han har låst sig inde deroppe, han spiser ikke, han er oppe om natten.

- Jeg tror, at han tager... - Der er nogen, jeg hørte drosken!

- Han vrøvler om nogen... - Mrs Hudson! Er det Moriarty...

- vil jeg selv tage mig af ham! - Jeg går derop.

Pas på!

Moriarty var et navn, jeg kun havde hørt ham sige-

- når han var påvirket af en af sine kokainindsprøjtninger.

- Er det Dem, Moriarty? - Det er mig, Watson.

De kan se, at det er mig.

- Luk mig ind, Holmes! - Ikke endnu.

De kan være forklædt. Bevis, at De er Watson.

- Hvordan skal jeg gøre det? - Fortæl, hvor jeg opbevarer min tobak.

Tobak?

Den ligger i tåspidsen på Deres persiske tøfler.

- Holmes! - Nuvel...

Jeg er tilfreds med svaret.

Min situation er ganske vanskelig.

Hvad er der galt?

Har De hørt om professor Moriarty?

- Det har De! Jeg kan se det på Dem! - Jeg forsikrer Dem, Holmes.

Nuvel, nuvel...

Men se, hvor genialt det er!

Manden dominerer den vestlige verden, selvom ingen har hørt om ham!

Den mand er min Nemesis, Watson. Min onde ånd!

Te?

- Ja, tak. - Sid ned, kære ven.

- Hvordan har De haft det, Holmes? - Ganske udmærket.

Det er snart forår. Med al den regn og tåge glemmer man det næsten.

Jeg ved, at der findes en styrende hånd bag al kriminalitet.

En dyb, organiserende magt, der styrer al kriminalitet...

- Værsgo! - Mange tak.

Ja, det er vådt i vejret. I går sagde jeg til en mand...

Han er forbrydernes Napoleon!

Han står bag halvdelen af al ondskab og mange uopklarede forbrydelser!

Han er et geni. En filosof.

En abstrakt tænker.

Han sidder ganske stille, som en edderkop i sit spind.

Men nettet har tusind forgreninger, og han kender hver eneste.

Hans agenter bliver måske anholdt, men han bliver ikke engang mistænkt!

Ikke før nu, vil jeg tilføje. Ikke før jeg, hans ærkefjende-

- har blotlagt hans eksistens og er trængt ind bag hans forsvarslinje.

Men hans håndlangere har opdaget, at det er lykkes mig-

- og de er på sporet af mig. Dejager mig!

- Men Holmes, hvad vil De gøre? - Gøre?

- Lige nu vil jeg tage en lur. - En lur?

Det vil kaste en skygge over en stor mands minde-

- hvis jeg redegør for den virkning, dette stof har haft på hans evner.

På vej hjem baksede jeg med Holmes' fantasier om Moriarty-

- men en mand med netop det navn ventede på mig i mit modtageværelse.

De overraskede mig. Er De dr Watson?

Professor Moriarty! Hvad skyldes dette besøg?

Jeg beklager tidspunktet, men jeg vil være diskret-

-og mit ærinde er presserende.

Jeg opsøger Dem, da jeg på grund af Deres publicerede redegørelser ved-

- at De er mr Sherlock Holmes' nærmeste ven.

Jeg har den fornøjelse, ja.

Så kan De måske hjælpe mig med at afværge en skandale.

Deres ven... forfølger mig, det er den eneste måde jeg kan beskrive det på.

- Forfølger Dem? - Jeg kan kun beskrive det sådan.

Han følger mig omkring i London, følger i mine fodspor-

- venter på mig udenfor Roylott School, hvor jeg underviser i matematik-

-og sender mig breve som dette:

"Moriarty, Deres dage er talte!" Og lignende ting.

Doktor, mr Holmes er overbevist om-

- at jeg er en kriminel hjerne af den mest depraverede slags.

Jeg ved, at han er en stor og god mand-

-og hele England priser ham.

Men i mit tilfælde lider han under en skrækkelig illusion-

- omend jeg kommer her som hans ven, i stedet for at gå til min advokat.

Nej, det er ikke nødvendigt. Min ven er ikke rask, det er alt.

Hvis De havde kendt ham, da han var ved sine fulde fem...

Det gjorde Jeg!

- Hvordan? - Jeg kendte Sherlock og Mycroft.

Jeg var deres vejleder i Sussex.

De var lysende begavelser, Holmes-brødrene!

Jeg vil gerne fortælle mere, men...

- så indtraf tragedien. - Tragedien? Hvilken tragedie?

Mener De at... Ved De det ikke?

Holmes har aldrig omtalt sin familie eller sine tidlige år.

Jeg har mødt hans bror, der bor på Pall Mall.

Hvis mester Sherlock ikke har nævnt det selv-

- bør jeg nok ikke være den, der afslører det...

Jeg vil ikke være indiskret hvad angår dette spørgsmål.

Jeg kom blot for at bede om Deres hjælp i denne penible situation.

Godaften, doktor.

- Kære John, hvad kan vi gøre? - Der er kun en ting at gøre, Mary.

Tak, Jenny.

Holmes skal vænnes fra at tage kokain.

Og der er kun en mand i Europa, der kan hjælpe os:

En læge i Wien, der skrev denne artikel i The Lancet.

Jeg har sendt ham et telegram angående Holmes, og han har svaret.

Han har tilbudt at hjælpe os, såfremt vi kommer til Wien.

Wien? Han ville aldrig rejse dertil.

Han kan ikke lide at forlade London.

Han siger, at forbryderne bliver sygeligt ivrige, når han er bortrejst.

Det er sandt, men vi vil give ham et incitament, han ikke kan modstå:

Et falsk spor, der vil få ham til at tro, at Moriarty er flyttet dertil.

Jeg ved, hvordan Holmes tænker. Jeg har regnet det hele ud.

Selvfølgelig.

Jeg kendte ikke Mycroft Holmes godt.

Jeg blev overrasket, da Holmes efter syv år nævnte hans eksistens.

Begge brødre var genier, men der høne ligheden også op.

Mycroft Holmes foretrak at leve et excentrisk ungkarleliv-

- indenfor sin klubs fire vægge, som han kun sjældent forlod.

- Er det dr Watson? - Korrekt, sir.

Jeg har ikke set Dem siden den triste sag om den græske tolk.

Mr Holmes.

Hvilket uopsætteligt problem har min bror? Hvad er der sket ham?

Hvorfra ved De, at der er sket ham noget?

Jeg har ikke set Dem i tre år-

- og da var det i selskab med Sherlock, hvis kronikør De er.

De kommer på besøg på et tidspunkt, hvor de fleste gifte mænd er hjemme-

- og De dukker op uden Deres alter ego og Deres lægetaske.

Jeg ved, at De har genoptaget Deres lægegerning.

De ser udkørt ud, hvilket er et tegn på et problem af en slags.

Jeg kan kun antage, at min bror er årsagen til Deres bekymring.

Fortæl mig det.

Jeg fortalte ham kortfattet om hans brors tilstand-

-og om artiklen i The Lancet.

Da jeg nævnte min besøgende, blev han ildrød i ansigtet.

- Professor Moriarty. - Han var jeres vejleder...

Korrekt.

- Og lægen fra Wien kan hjælpe? - Lægestanden...

er sørgeligt uvidende om lidelsen afhængighed.

Han har skrevet om det, foruden sit andet værk om hysteri hos børn.

En ejendommelig interessesfære, ikke sandt?

- Han lyder jødisk. - Mr Holmes...

Tiden er knap. Deres brors misbrug vil slå ham ihjel indenfor et år.

Og jeg ved ikke, hvordan vi skal få ham til kontinentet.

Overlad det til mig.

Og til professor Moriarty.

- Har De hans adresse? - Ja.

- Jenkins! Vi skal bruge en droske. - Ja, sir.

Her er fint. Stands bare her.

- Vent et øjeblik. - Javel, sir.

- Vi er flere gader fra hans hjem. - Hvis det De siger, er sandt...

er det en god idé at være diskret.

Ser De? Han holder vagt.

- Hvad gør vi nu? - Jeg ved det ikke. Vent!

Nu! Fart på!

- Må vi komme ind? - Ja.

Juster ikke gassen, professor. Min bror kan komme hjem når som helst.

Vi må ikke lade ham se nogen forandring her.

Nuvel... Hvad kan jeg hjælpe med?

Det er et ukristeligt tidspunkt at komme på besøg på.

Jeg vil bede Dem om at holde Dem væk fra Roylott School.

Ikke mere end tre dage. Rejs til adressen på det stykke papir.

- Tre dage?! - For gamle dages skyld.

- Men der er langt... - Vi ved, hvor det er, sir.

- Hvad skal jeg gøre der? - Forsvinde, fuldstændigt.

Derefter kommer De tilbage og genoptager Deres arbejde.

Genoptager det? Hvis det stadig er der.

- Det er for meget at bede om. - Det tvivler jeg på.

Jeg ønsker ikke at bringe fortiden op, professor-

-men jeg gør det, hvis jeg skal.

Når De præsenterer det på den måde, har jeg vel ikke et valg...

- Hvornår skal jeg... rejse? - Nu.

Kære John! Dette telegram er netop ankommet.

- Så det er begyndt? - Ja.

Jeg må af sted.

"Kan De tage fri? Spillet er begyndt, Deres hjælp vil være uvurderlig."

"Bring Toby til 114 Munro Road, Hammersmith."

"Træf sikkerhedsforanstaltninger. Holmes."

Hvad betyder "sikkerhedsforanstaltninger"?

- Er den nødvendig? - Jeg følger altid hans instrukser.

Bed Cullingworth om at overtage min stuegang.

- Hvornår kommer du tilbage? - Det ved jeg ikke. Læg den sammen.

Jeg skal hente Toby.

- Har du flere spørgsmål? - Kun et: Hvem er Toby?

Toby er en blodhund.

Jeg har skildret Tobys enestående evner-

-i "De fires tegn" -

- hvor hans overlegne lugtesans førte til anholdelsen af Jonathan Small-

-og hans forfærdelige kumpan.

Holmes brugte ham senere til at spore en orangutang i Marseille.

Jeg har ikke skrevet om den sidstnævnte sag-

- omend den ikke savnede interessante indslag.

Holmes?

Holmes?

- Hvor er du, Holmes? - Skrig ikke, Watson. Jeg er her.

- Gode Gud, Holmes! - Jeg kan ikke modstå det dramatiske.

Og omgivelserne var så perfekte, at jeg faldt for fristelsen.

- Denne vej. Professoren er undveget. - Moriarty?

Det er hans hus. Jeg har overvåget det dag og nat.

Men i går begik jeg den fejl at holde en pause-

- for at gå på pubben for enden af vejen. - Pas på vaniljesukkeret!

Jeg er ikke blevet skør, men du trådte i det.

Fortsæt, forsigtig. Lugt til det!

- Vanilje! - Bedre end kreosot til at spore med.

Lugt til det, Toby!

Jeg lagde det ud, da jeg forlod min post. Det fungerede fremragende!

Her er hans fod, der trådte i det-

- og det smalle spor er fra vognens hjul.

Toby: Følg efter hjulet!

Hent taskerne, Watson! Vi skal af sted!

- Hvor fører sporet hen? - Det ved jeg ikke.

Jeg ved kun, at Toby vil blive forvirret.

Nemlig når hjulet og professorens fod fører hver sin vej.

Ryg ikke, kære ven. Dyret har nok at tænke på allerede.

- Hvor er vi? - På Victoria, tror jeg. Ja!

- Kom. - Kom, Toby!

HURTIGBÅDEN TIL KONTINENTET

Som Gloucester på kanten af sin klint, ikke sandt?

- Hvad nu? - Find ud af hvornår...

- "hurtigbåden" afgår til Europa.

Jeg fjerner resten af min forklædning. Jeg kan ikke ligne en skraldemand.

- Og hunden? - Den skal med. Vi kan bruge den.

Drager!

Toget afgår!

- Tågen har forsinket os. - Ja, men også ham.

Hvor har de stillet min kuffert? Aha, der er den.

- Værsgo. - Tak, sir.

Undskyld mig, kære ven. Jeg er straks tilbage.

Det nyttede ikke at protestere mod Holmes kokainmisbrug.

Indtil vi ankom til Østrig var det ironisk nok en hjælp for mig.

Hver gang toget standsede lod vi Toby lugte til vaniljesukkeret-

- og gik en tur rundt med ham på stationen, altid uden resultat.

På stationen i Linz skete der en ting-

- der selvom den virker ubetydelig, senere viste sig at have betydning.

Reddet fra en profanering, Watson.

Konduktør! Hvis private vogn tilhører den private løber?

De tilhører alle Amin Pascha, mine herrer.

- Toget afgår. - Hvem er den vigtige mand?

Det ottomanske riges statsminister.

Og ham, der sprængte banken i Monte Carlo.

Jeg håber, at Toby ikke har begået en skrækkelig fejltagelse.

Ellers bliver dette historiens vildeste vildspor.

Jeg stoler på hans næse. Som detektiv har jeg aldrig mødt magen.

Og Watson:

Uanset hvor vores spor leder hen-

-ender vi i Wien.

- Wien er så smuk! Charmerende.

Professoren lader til at have taget en droske.

- Hvad gør vi nu? - Jeg sætter ikke al min lid til Toby.

- Jeg vil bare ikke opgive ham før jeg må. - Kom så, Toby!

- Gør dig fortjent til en schnitzel! - Han kan vel ikke finde ham?

De har muligvis ret, Watson. Men glem ikke-

- at drosker udenfor stationen altid vender tilbage dertil efter deres ture.

Sådan er det i London. Lad os finde ud af om det samme gælder her.

Toby?

Det er håbløst. Han har tabt sporet.

Nuvel, Watson, lad os tage til hotellet.

Droske!

Ja, Toby?

Jeg tror, at han har opdaget noget!

Han har fundet den. Han har fundet den!

Uvurderlige væsen!

For nogle timer siden samlede De en rejsende op: En ældre, bleg mand.

- Kør os til hans destination. - Hvis blotjeg kunne huske hvor...

Lad mig genopfriske Deres hukommelse.

- Nu husker jeg det! - Hvilket held.

- Bagagen, Watson. - Toby, du er et geni!

Vi er de sidste, han forventer. Sikke en konfrontation!

Hvorfor tror De, at Moriarty har valgt at besøge netop Wien?

Jeg har virkelig ingen idé.

- De ser bleg ud, Watson. Er De syg? - Nej, det tror jeg ikke.

- Var det her, De kørte ham til? - Ja, til dette hus.

- Nuvel. - Watson?

Dygtig hund, Tab, Dygtig hund!

- Der er en ting, De bør vide. - Ikke nu, Watson!

Vi må ikke ødelægge hans koncentration!

- Men Holmes... - Schh!

- Ja? - Vi søger professor Moriarty.

- Hvem? - Det er Sherlock Holmes.

Herr Holmes, kom indenfor! Und der Hund.

Lad mig tage Deres frakke. Danke.

Følg med mig.

Denne vej. Kom.

Vi er vist ventede.

Vent her, und så kalder jeg på herr doktor.

Jeg tager der Hund med og giver den noget at spise, ja?

- Nej. - Der vil ikke ske Toby noget.

- Det ville professoren ikke vove. - Tror De ikke?

- Måske ikke. - Udmærket. - Danke!

Men ingen ben. Forstår De? Ingen ben.

Ingen ben!

Komm mit mir, Hund! Komm, komm!

- Hvad mener De om det her, Watson? - Jeg ved ikke. Hvad mener De?

Godmorgen herr Holmes og dr Watson.

Jeg er glad for at kunne byde jer velkommen til mit hjem.

Fjern det latterlige skæg og hold op med at tale med den operette-accent.

Tilstå, ellers bliver det værst for Dem, professor Moriarty!

Mit navn er... Sigmund Freud.

De er ikke Moriarty!

Men Moriarty har været her!

- Hvor er han nu? - På et hotel, tror jeg.

Jeg forstår.

De kendte til dette bedrageri fra begyndelsen, Watson.

De er den sidste jeg havde troet ville forråde mig til fjenden.

De gør Deres ven uret.

Han og Deres bror betalte Moriarty for at rejse hertil-

-så De ville følge efter.

- Hvorfor gjorde de det? - For at få Dem til at se mig.

Og hvorfor er de så ivrige efter, at det skulle ske?

Hvad tror De? Hvem er jeg, og hvorfor vil Deres venner føre os sammen?

De er en fremtrædende jødisk læge, født i Ungarn, har studeret i Paris.

Visse af Deres radikale idéer er blevet afvist af lægesamfundet-

- og flere hospitaler har afbrudt deres samarbejde med Dem.

Meget mere kan jeg ikke udlede. De er gift og har et barn på fem år.

De kan lide Shakespeare og besidder en æresfølelse.

- Vidunderligt! - Trivielt. Jeg afventer en forklaring.

Fortæl mig først, hvordan De kunne gætte disse ting?

Jeg gætter aldrig. Det er en uvane, ødelæggende for ens logiske evner.

Et privat arbejdsværelse afslører meget om en mands personlighed.

At arbejdsværelset kun er Deres, kan man se på støvet.

Ikke engang tjenestepigen har adgang, for hun ville ikke have tilladt dette.

Fortsæt.

Nuvel: En bogsamler arrangerer oftest sine bøger efter emne-

- men Deres bibel, mormonernes bog og koranen står hver for sig.

Langt fra Deres hebraiske bibel og Talmud, der ligger på bordet.

Disse bøger er vigtige for Dem, men ikke i studieøjemed.

Den niarmede lysestage bekræfter, at de er af jødisk tro.

- Den kaldes vist en menorah? - Ja.

At De har studeret i Paris afslører antallet af lægebøger på fransk.

Hvor ellers ville en tysker studere på fransk? Kun en begavet tysker-

- kan gennemføre et medicinstudie på et fremmed sprog.

At De kan lide Shakespeare afslører den bog, der ligger her.

At De ikke har stillet den tilbage antyder, De snart vil læse i den igen.

Ikke mit yndlingsskuespil...

Fraværet af støv på omslaget bekræfter min hypotese.

At De er læge er indlysende, siden De har et modtageværelse.

De er udtrådt af flere foreninger viser de tomme pladser på væggen-

- hvor andre diplomer tydeligvis har hængt engang.

Hvad kan tvinge nogen til at fjerne disse beviser på sin succes?

At han ikke længere samarbejder med visse foreninger.

Og hvorfor gøre det, siden han engang søgte optagelse i dem alle?

Enkelte af dem kan have desillusioneret ham, men næppe dem alle.

De er snarere blevet desillusioneret med Dem-

- og har bedt Dem udtræde. Jeg ved ikke hvorfor.

Et lægeligt skøn må have miskrediteret Dem.

Jeg vil tro, der er tale om en radikal eller chokerende teori-

- der ikke er accepteret i medicinske kredse.

Deres vielsesring viser, at De er gift. De taler med ungarsk accent.

Legetøjssoldaten her-

- vil jeg tro, tilhører en lille dreng på fem år.

Har jeg udeladt noget vigtigt?

Min æresfølelse.

Den er underforstået, da de har fjernet diplomer fra foreninger de har forladt.

I Deres eget kontor vil kun De være opmærksom på det.

Det er Deres tur til at forklare sig. Jeg spørger igen, hvad jeg laver her.

- Kan De ikke gætte det? - Jeg gætter aldrig. Jeg ved det ikke.

Så er det Dem, der ikke er oprigtig, herr Holmes.

De lider af et skrækkeligt misbrug-

- og har valgt at gøre deres bror og ven uret, selvom de kun vil hjælpe Dem.

De skuffer mig, sir. Er De den samme mand jeg beundrer-

- ikke kun for hans hjerne, men også hans retfærdighedsfølelse?

Inderst inde må De være bevidst om Deres sygdom-

- og det hykleri De udviser ved at fordømme Deres trofaste venner.

Jeg er skyldig i disse ting.

Det tilstår jeg-

Jeg har mobiliseret al min viljestyrke, men til ingen hjælp.

Jeg befinder mig på selvdestruktionens vej.

- Man kan vælge en anden vej. - Ikke ud af misbrugets net.

- Det kan ingen gøre. - Jeg har gjort det.

Jeg har taget kokain og er sluppet fri af den. Nu vil jeg hjælpe andre.

Hvis De lader mig gøre det, vil jeg hjælpe Dem.

- Det kan De ikke. - Jo, det kan jeg.

Det vil tage tid, og det bliver ikke behageligt.

Jeg har arrangeret, at I begge kan bo her som mine gæster. Passer det?

Det nytter ikke noget. Jeg føler trangen nu.

Jeg kan lindre Deres trang midlertidigt. Kender De til hypnose?

Skal jeg gø som en hund og kravle rundt på gulvet?

Gennem hypnose vil jeg eliminere Deres trang.

Vi vil på kunstig vis minimere Deres misbrug-

- indtil kemien i Deres krop gør det naturligt.

Fokuser på uret mens det svinger. Tænk ikke på noget andet.

Lad os gennemsøge hans ejendele.

Jeg tror, jeg har fundet det.

Vær ikke så sikker, det er ikke en normal patient.

- Det er vand. - Er det virkelig?

Hvor kan den så være?

For tung. For tung.

Åh, doktor!

Hvor og hvornår begyndte Holmes at tage kokain? Og ved De hvorfor?

Han har taget det, så længe jeg har kendt ham.

Han tager det mellem sine sager for at lindre sin ennui. En 7% opløsning.

For at lindre sin ennui, kedsomhed?

- Hvornår fik De interesse i stoffet? - Det er en bibeskæftigelse...

ved siden af min forskning.

En ven døde i fjor på grund af dets skrækkelige egenskaber.

Jeg var delvist ansvarlig. Jeg skrev en artikel om det bagefter.

- Var det den, jeg læste i The Lancet? - Ja.

- Så De forsker hovedsageligt? - Jeg er uddannet neuropatolog...

med baggrund i diagnostik.

Men der er ingen formel betegnelse for, hvad jeg er nu.

Jeg ville kortlægge nervesystemet, men blev interesseret i sindet.

Jeg forsker i den del af hjernen, som jeg kalder underbevidstheden.

Underbevidstheden...

- De er psykiater. - Jeg er interesseret i hysteri.

Gennem hypnose graverjeg ned i deres underbevidsthed-

-hvor hysteriet har sin oprindelse.

Jeg ser i.eks. herr Holmes' ennui som et symptom.

Ikke på hysteri, men stadig et symptom. En effekt snarere end en årsag.

- Hvorfor siger De det? - Det er elementært, kære kollega.

Jeg ved en del om narkotika og misbrug, og jeg tror ikke-

- at nogen falder for deres negative fristelse ud af kedsomhed.

- En slange! En slange! For Guds skyld... - Kan De se den, Watson?

- Hvad foregår der. Siggy? - Bare rolig, min egen.

- Lad mig præsentere min kone. - En fornøjelse.

- Freda! - Ja.

Watson! Kan De se den, Watson?

En sumphugorm, den mest dødbringende slange i Indien!

Den er der! Kom væk! Der er en slange!

Der er... en slange i græsset!

Jeg beklager.

- Jeg beklager dybt. - Det er helt i orden.

Havde De en drøm?

En drøm? Ja.

Åh... Underligt.

Jeg kan ikke ofte huske dem.

- Men De kan huske denne? - Ja.

- Handlede den om en slange? - Ja... En slange.

Det er korrekt.

Jeg drømte om en sag, jeg opklarede en gang.

Et djævelsk komplot, der gik ud på at myrde en ung dame.

Jaså.

Watson og jeg overvågede hendes seng.

Slangen kom ned ad klokkestrengen ved hendes seng, ud af en falsk åbning.

Hver nat lod morderen den komme ned-

- i den tanke at hun en nat uundgåeligt ville blive dens offer.

Og De og dr Watson uskadeliggjorde slangen?

Ja...

Men i min drøm...

Ganske besynderligt!

Blev slangen forvandlet...

til professor Moriarty.

Underligt, synes De ikke?

Underligt, ja.

Professor Moriarty.

Tillægger De drømme nogen vægt, doktor?

Jeg ved ikke, hvad drømme betyder. Jeg har leget med idéen om...

Kan De se den? Kan De se den?

Watson! Watson!

- Watson! Giv slip! Fjols! - Holmes!

Slangen, De forstår ikke! De er en ulidelig krøbling!

Holmes forsøg på at slippe ud af kokainens stramme greb-

- var måske den mest rystende og heroiske kamp, jeg har bevidner.

I min militære og civile karriere-

- mindes jeg intet, der står mål med denne pinsel.

Hvor længe vil han lide?

Det afhænger af, hvor påvirket hans system er af... narkotika.

Processen kan være yderst farlig.

- Hvor farlig? - Han kan dø.

Nej, nej, nej! Siggy Holmes!

Gå i seng igen... De behøver hvile.

Godmorgen.

Lidt morgenmad, herr Holmes?

Feberen er faldet og Deres puls er normal. Hvordan har De det?

- Ikke godt. - Jo, De har det meget bedre.

I dag vil vi faktisk tvinge noget mad i Dem.

Kan De huske professor Moriarty?

- Min onde ånd. - Ja.

Hvad er der med ham?

Jeg ved, hvad De prøver at få mig til at sige.

Jeg vil opfylde Deres ønske.

Den eneste gang-

- professor Moriarty virkelig indtog rollen som min nemesis-

- var da det tog ham tre uger at forklare kanylens mysterier for mig.

At høre Dem sige det er ikke så vigtigt som at De indser, at det passer.

- Det gør jeg. - Udmærket.

Er det Dem, Watson? Kom nærmere.

Jeg kan ikke huske meget fra de sidste timer.

Eller er det timer?

Men jeg kan huske-

.at jeg skreg ad Dem.

Skrækkelige ting.

- Gjorde jeg, eller var det indbildning? - Indbildning, min kære ven.

For... hvis jeg gjorde det, så skal De vide-

- at jeg ikke mente det. Forstår De det?

- Jeg mente det ikke. - Holmes!

Kom, doktor, jeg tror, at han falder i søvn.

- Han bliver rask igen, ikke? - Måske.

Han vil behøve hypnose med mellemrum.

Hvad bekymrer Dem? Har vi ikke gjort fremskridt?

Måske. Der findes et gammelt ordsprog-

- som advarer os om at kuren kan være værre end sygdommen.

Kom, doktor. Vi fortjener lidt frisk luft.

For at kurere ham helt skal vi finde kilden til hans begær-

- årsagen til hans misbrug. Hvis vi ikke kan fjerne årsagen-

-vil han stadig være modtagelig.

Hvordan gør man det?

Med den samme metode som Deres ven bruger, når han løser mysterier.

Der ser man bare! Jøder i Maumberg.

Det er gået ned ad bakke siden jeg var her sidst.

Så er det tydeligt, at De ikke har været her længe, sir.

De seneste fem år er det jødiske medlemskab steget med 50%.

- Det er doktor Freud. - Doktor Freud!

Den dr Freud, der blev bedt om at forlade Allegemeines Krankenhaus-

- og hvis charmerende teori er, at unge mænd går i seng med deres mødre?

Apropos, doktor: Har De været i seng med Deres mor?

Skål!

Gå udenfor, mein Maumberg. Mine sekundanter vil sende bud efter Dem.

- Det er mig, sagen vedrører. - Jeg udfordrer ham.

- Lad mig kæmpe mine egne slag, doktor. - Nuvel?

Som De vil, doktor. Ved De, hvem jeg er?

Jeg ved ikke, hvem De er, men jeg ved hvad De er. Det er nok.

- Jeg er baron Maumberg Maumberg. - Og jeg er den forulempede.

Valget af våben er mit, og tidpunktet er nu.

Jeg beklager, at have involveret Dem i dette.

- Kan De besejre ham? - Nej. Men vi slipper for at duellere.

Man bør finde mindre endegyldige løsninger på sine tvister.

- Hvad hvis De taber? - Kære ven, det er blot en kamp.

- Skal vi vædde om udfaldet? - Jeg vil ikke forplumre denne tvist.

Lodtrækning om banehalvdel, mine herrer.

Rough.

Et sæt, bedst af fem.

15-0.

30-0.

Freud tabte point efter point-

- men efterhånden forbedredes hans spil.

Nein!

Baronen fører med to sæt mod et.

Fantastisk!

- De spillede bedre i sidste sæt. - Jeg håber, jeg kan blive endnu bedre.

- Hans baghånd er elendig. - Ja.

0-15.

Hans baghånd. Hans baghånd!

15-15.

30-15.

Udmærket.

40-15.

I en konkurrence så overraskende som nogen-

-besejrede intellektet råstyrken.

Game, set og match til doktor Freud.

Flot klaret. Tillykke.

Er De tilfreds nu?

Vil De have dessert, herr Holmes?

Lidt strudel?

- Nej tak. - Jeg har noget til Dem.

Det er ikke en Stradivarius, den tilhørte min onkel.

Jeg tænkte, at De måske ville anvende den mens De er her.

Tak.

Et dejligt stykke Maumberg, herr Holmes.

Siggy! Der er et bud fra hospitalet her.

Jeg beklager, mine herrer. Han siger, at det er et nødstilfælde.

Men Holmes! De må spise noget.

Selvmordsforsøg!

Hent min frakke, tak.

- Jeg klarer mig. - Det kan vi ikke være sikre på endnu.

Deres trang kan vende tilbage når som helst.

De må hellere komme med mig. Det kan blive lærerigt.

Kom, Holmes. Jeg henter Deres hat og frakke.

Til hospitalet.

Fart på, hurtigt!

Hun er heldig, at hun stadig er i live, doktor Freud.

Hun kastede sig i kanalen i går, før nogen kunne stoppe hende.

Vi gav hende noget beroligende. Det bør være ved at fortage sig.

Hun ligger derinde.

- Men det er jo... - Lola Deveraux.

Hendes røde hår blev indtil for nylig hyldet på fire kontinenter.

Hun var en fremragende mezzosopran, der elskede liljer, ikke sandt?

Lidenskabeligt. Hun omgav sig med dem-

-og kaldte sig selv "liljeladyen".

Hun var min patient indtil for nogle måneder siden. En fantastisk kvinde.

Det fører et kokainmisbrug til. Jeg troede, at jeg havde kureret hende.

- Det har de. - Kureret hende?

Hun har oplevet et tilbagefald og forsøgt at tage sit eget liv.

Jeg har aldrig set så djævelsk en ting.

Djævelsk? Hvad mener De?

Hendes tilbagefald var ikke frivilligt.

Se de blå mærker på hendes håndled og ankler.

Hun har været bundet og er blevet tvangsindsprøjtet med narkotika.

Kun hendes mod og beslutsomhed gjorde det muligt for hende at flygte.

Hun har snitsår på fødderne.

Hun sparkede med sine bare fødder et vindue i sit fængsel i stykker-

- og med glasskårene skar hun de reb, hun var bundet med, over.

- Et vindue på anden sal. - Hvordan er De kommet frem til det?

Se her.

Hun skadede dem, da hun gled ned til jorden, måske via et nedløbsrør.

Men hvorfor prøve at begå selvmord, når hun kæmpede for at komme fri?

Elementært, min kære Freud. Da hun slap fri, vendte hendes trang tilbage.

For at tilfredsstille den, måtte hun igen lade sig spærre inde.

Der var kun en anden metode at håndtere hendes misbrug på.

Vi bør ikke tage ham for alvorligt...

Jeg tvivler på, at beviserne kan underbygge en anden tolkning.

- Så syg er han ikke. - Men hvis hans teori holder...

Fräulein Deveraux. De er i sikkerhed nu.

Åh, doktor Freud...

I sikkerhed...

Åh, Gud!

Fräulein Deveraux!

Fräulein Deveraux, det er Sherlock Holmes.

Ja, ja...

Den store engelske detektiv.

Goddag.

Fräulein Deveraux: Kan De huske noget fra deres bortførelse?

Jeg var på stationen-

-på vej til Monte Carlo.

- En mand kom med en besked. - En besked fra hvem?

De kan tale frit, miss Deveraux.

Jeg er selv misbruger og har forståelse for Deres tilstand.

Fra min ven, baron von Leinsdorf.

Han ville møde mig i Monte Carlo.

Men det var ikke fra ham, det var blot for at lokke mig ud af stationen.

Da jeg kom ud, blev jeg smidt ind i en landauer-

-med... lukkede gardiner.

Jeg blev bundet og fik bind for øjnene.

Hvor jeg blev ført hen, og af hvem, kan jeg ikke sige.

- Eller hvorfor. - Jeg ved ikke hvorfor.

Et sidste spørgsmål:

Kan De beskrive Deres kidnapper, ham der kontaktede Dem på stationen?

Han var en lille mand.

Med mørkt hår.

Han gik med bowlerhat.

- Det er flere dage siden. - Det ved jeg.

Men... prøv.

Han havde uren hud, han var koparret.

Han havde dårlige tænder.

Han gik med små nervøse skridt.

- Hvordan var han klædt? - Som en næringsdrivende.

Det lagde jeg ikke mærke til.

Jeg har ikke set ham siden.

- Jeg... - Kan I give os et øjeblik alene?

Madam...

Deres styrke er et forbillede for os alle.

Nu... må vi begynde forfra, doktor.

Ja.

- Er De bange? - Bange?

En skønhed som jeg havde set alt, der er skræmmende, da jeg fyldte 17.

Jeg er ikke bange, men træt.

Meget træt.

Det vil gavne os alle og Dem selv, hvis De samarbejder i denne sag.

- Det er umuligt. - Hvorfor? Arbejde er, hvad De behøver.

Dr Watson har ret, en sag vil være godt for Deres helbred.

Måske det, men hvordan påvirker min tilstand Deveraux?

Jeg har erkendt mit misbrug og jeg ved, at jeg bør overvåges konstant.

Deres hypnose kan blive påkrævet når som helst. Jeg... behøver den nu.

Lad politiet i Wien tage sig af denne sag.

En mand der tror, hans matematiklærer er slangen fra Paradis...

- Slangen fra Paradis? - Bør ikke opklare denne kidnapning.

De sagde, at damens mod...

- var et forbillede. - Som jeg ikke kan hamle op med.

Politiet i Wien er ikke bedre end Scotland Yard. Hvis De tager sagen...

- hvad vil De så gøre? - Få mig hjem, jeg skal hypnotiseres!

Jeg vil hypnotisere Dem lige nu, hvis De svarer på mit spørgsmål.

- De presser mig til at hjælpe hende! - Jeg ved, hvad der er bedst for jer.

Vær venlig at svare på mit spørgsmål.

De giver mig ikke et valg.

Mit første træk ville være at skygge manden derovre.

Hvorfor? Hvad har han med sagen at gøre?

- Han venter på nogen. - Os. Han fulgte os her fra hospitalet.

- Hvor ved De det fra? - Jeg så ham! - Hold Deres løfte.

- Hvorfor er han interesseret i os? - De ser, men De observerer ikke.

Det må De øve Dem i! Beskriv manden for mig.

- De kan selv se ham... - Beskriv ham!

Han går med bowlerhat, er klædt som en næringsdrivende-

-sorte sko, arret ansigt...

Himmel! Det er manden, der kidnappede Fräulein Deveraux!

- Vil De nu holde Deres løfte? - Ja.

Pokkers! Kom!

- Hvorfor en apoteker? - Tænk, Watson.

Apotekere udleverer narkotika, og manden gav miss Deveraux den.

Det er sandsynligt at hendes fangevogter-

- kendte til hendes misbrug og ville genoplive det.

Når nogen bliver misbruger, bliver de en slags slave.

Men bliver man mirakuløst kureret, som miss Deveraux blev-

- bliver ens tidligere misbrug en hemmelighed, der skal bevares.

Hendes kidnapper kendte til hendes misbrug. En der stod hende nær.

Men det er farligt at teoretisere, før man har alle fakta.

Herr Holmes! Dr Watson kan skygge manden. Jeg følger Dem hjem.

Nej. Kom!

Han leger med os.

Hvorfor?

Bør vi lade ham slippe væk?

Nej.

Han ligner ikke en, der kan iscenesætte en bortførelse.

De har ret, Watson. Han er blot en statist i vores drama...

- hyret af hovedrolleindehaveren. - Hvorfor? For at afpresse elskeren?

- Kender De baronen? - Vi har spillet tennis en enkelt gang.

- Tennis? Hvem vandt? - Dr Freud. Baronen har ingen baghånd.

Ingen baghånd? Interessant.

Hvad er dette sted?

Der er ingen her.

De er her. De er her!

- Jeg må bede om Deres hjælp, doktor. - Nu?

- Hjælp mig! - Men De kan ikke se uret.

- Lad os gøre et forsøg! - Sæt Dem her.

Se på mig, dæk ikke ansigtet til. Åbn øjnene.

Fokuser på uret.

Fokuser på viseren, tænk ikke på noget andet. De bliver døsig, nu sover De.

De sover. Nu sover De.

Deres kokaintrang aftager. Blot tanken om kokain frastøder Dem.

- Det er bare heste. - Verdens mest intelligente heste!

De er blevet trænet til at slå ihjel!

- Åh, Gud... - Freud, væk Holmes!

- Få ham til at vågne! - Distraher dem, jeg behøver mere tid.

- Vågn, herr Holmes. Kan De høre mig? - Kom!

Denne vej. Kom her!

Kom!

Vågn, uden kokaintrang! Vågn.

Er De vågen?

- Hvad er der sket? - En fælde, vi skal trampes ihjel.

Kom, denne vej! Kom!

Vi må gøre os selv til måltavler. Kom!

Kom! Kom!

Denne vej!

Stå stille. Bevæg jer ikke før jeg siger til.

Spring!

Watson!

- Er alt vel? - Ja.

Hurtigt, til hospitalet! Ellers kommer vi for sent.

- Hvorfor hospitalet? - Forstår De det ikke?

Manden skulle bare føre os på vildspor.

- Mere end det, men det gav dem tid! - Tid til hvad?

Min egen!

Jeg vidste det ikke!

Åh, Karl!

Nu bliver alt godt igen.

Dr Freud fortalte, at du var her.

Han bad mig om ikke at besøge dig endnu, men jeg kunne ikke vente.

- Åh, Karl! Hvis du blot vidste... - Schh.

Nævn det ikke. Det er overstået nu.

- Jeg er kommet for at hente dig. - Men dr Freud sagde...

Jeg fik ham til at ændre mening.

Efter prøvelsen som fange i pakhuset-

- skal du ikke blive på et koldt og upersonligt hospital.

Pakhuset...

Ja!

Kom, skat. Det er overstået nu.

Åh, søster... Fräulein Deveraux forlader hospitalet.

De skal følge med og sørge for, at hun får den rette pleje.

Javel, herr baron.

- Hvor vil du tage mig hen? - Til et sikkert sted, langt herfra.

- Er der noget galt? - Nej.

Giv mig blot mine blomster.

Kom. Få fart på!

Efter dem!

- Som jeg frygtede... - Det er umuligt!

Kan De se, hvad De har gjort ved at tvinge mig til at tage denne sag?

Jeg har forkludret den!

Hvorfor var jeg så dum, at jeg lyttede til Dem?

Hvorfor påtager De dem hele skylden?

Hvorfor lader De ikke andre tage del i deres katastrofer?

- Jeg fulgte efter den forkerte! - De er et menneske!

Dette er ikke det rette tidspunkt at afmåle skylden på.

- En kvinde er i fare! - Kvinder er altid farlige.

Det er korrekt, vi bør ikke diskutere det nu.

Hvor har de ført hende hen? Sikkert ikke hjem.

- Til det oprindelige fængsel? - Absolut ikke.

De ved ikke, hvad hun har set og hvad hun har fortalt os.

Vi ved, hvor det ligger, og det er grund nok.

- Hvorfra ved vi, hvor det ligger? - Watson!

Hun blev fundet på Augarten-broen, hun var flygtet ned ad et nedløbsrør.

Hvor mange kræfter kan hun have haft?

Hvor langt kan hun være nået?

Dr Freud! Hvilke bygninger ligger i nærheden af broen?

Pakhuse.

De tager hende ikke tilbage. Sagen kræver mere end logisk tænkning.

- Dokton kan De hente Toby? - Toby, ja...

Det er nok bedst, at De følger med mig.

Bare rolig, Dr Watson vil sørge for, at jeg ikke stjæler hospitalets...

- kokainforråd. - De undervurderer os begge!

Tiden går! Hent hunden så hurtigt som muligt.

De har fået mig til at tage sagen. Nu må De følge mine instruktioner.

Og hent dr Watsons revolver.

De bør ikke tale til ham på den måde.

Ingen tegn på kamp. Underligt.

Nuvel... Hvad er det?

En lilje! Måske har hun haft den i håret.

Næppe, stilken er for lang.

Watson! Se her!

Skarpsindige væsen! Hun har lagt et spor ud til os. Kom!

- Burde vi ikke vente på doktor Freud? - Glem alt om doktor Freud. Kom!

- Se. Jeg havde ret! - Se der!

Der er en til, Watson!

Mine herrer!

En gang er nok

Mere vil jeg ikke have

En gang er dejligt

Men to er forfærdelige og måske endda besværlige

Nogen kan få det svært

Ja, for livet er hårdt

Uanset hvilken synd

Begår jeg den kun en gang, aldrig mere

Je me souviens abbeden der lå der, for mine fødder

Som klædte mig i slør og tørklæde

Han foreslog mig en ting der lød ganske sød

Og rakte mig en hammer og nogle søm

Vi lå der veltilfredse men han begyndte igen

Og fingererede perlekæden vi bar

Jeg hviskede: "Min ven" Lad os sige amen"

For katolicismen havde fristet mig

E" 93719 er god

Kærligheden kræver krydderi

Hvis De ønsker noget bestemt

Noget godt, noget nyt

Så er jeg der som en mis

Men jeg gør det kun en gang, ikke mere

- Bonsoin messieurs. - Bonsoir, madame.

- En med rødt hår, tror jeg. - Hvad mener De?

Helt afgjort rødt hår i aften.

- Ikke helt Deres nuance, madame. - Nuvel...

- Mesdemoiselles, rejs jer op. - Dette er, hvad vi kan byde på.

Et øjeblik.

- Godaften. Vil De se? - Madame!

- Også Dem? - Watson... Watson!

- Fint, ikke? - Et voila', mine herrer!

Det her er Chloé. Hun har rødt hår.

- Noget mere flammende. - Er De enig, Watson?

Nej, jeg kan ikke se nogen her.

- Hvad er der herinde? - De må ikke gå ind der!

Kom, Watson!

Dronningen ville ikke bryde sig om det. Derind!

- Doktor Freud?! - Jeg forstår! -Det er i orden, Hermann.

For den slags forlystelse behøver De ikke komme her.

Allez, allez.

- Hvordan kom De hertil før os? - Jeg tænkte på, hvor hun var skjult.

Man måtte gå ud fra, at de ikke ville bruge det oprindelige gemmested.

Med hendes fortid er det sikreste sted at gemme en demimond-

-blandt andre demimonder.

De er begyndt at tænke som mig!

Vi fulgte et spor af liljer.

- Men De har ikke fundet Deveraux? - Ikke Fräulein Deveraux.

Rejs Dem langsomt op fra sengen, så De ikke rører ved noget.

Watson, lås døren.

- En af nonnerne fra hospitalet! - Hun blev sikkert bortført samtidig.

Hun kunne have beskrevet dem, der bortførte hende.

Bravo! Men der er kun en mand.

Der var ingen tegn på kamp, damerne fulgte med frivilligt.

- Hvorfor? - Udeluk det umulige, doktor.

Det der består, uanset hvor usandsynligt, må være... sandheden.

- Baronen? - Bravo! Gratulerer. Baronen, ja!

Den eneste, der kender miss Deveraux så godt-

- at han kan vide besked om hendes fortid.

- Det skulle gøre hende føjelig. - Hvorfor kidnappe sin elskerinde?

Vi har endnu ikke afsluttet vores undersøgelse.

Halsen er skåret over, en rituel muslimsk slagtemetode.

En skarp, krum kniv.

Kroppen er varm, ingen tegn på rigor mortis.

Muslimer? Jeg kan ikke tro, at det er en religionsstrid!

- Mord på nonner på bordeller... - Ja. - Watson, stå stille!

Hvad har vi her?

Tyrkisk.

- Latakia. - Mange ryger tyrkiske cigaretter.

Kun tyrkere ryger dette mærke. Papiret er fra det ottomanske rige.

Vores tyrkiske tobak bliver importeret rå og bearbejdes i Europa og England.

Hvad kan det være?

En tråd fra et tæppe. Også tyrkisk.

Jeg ved, hvad der er sket med miss Deveraux.

Det er blot en teori, men fakta underbygger den.

- Har De hørt om Amin Pascha? - Hvad har han med dette at gøre?

Alt, hvis jeg ikke tager fejl.

Jeg tror, at han var en glødende beundrer af miss Deveraux.

Rødhårede siges at fremmane en bizar fascination hos paschaen.

Tjerkessiske kvinder har ofte den effekt på muslimer.

Han mødte hende sikkert i Monte Carlo sammen med baronen, og...

Holmes, damen er stadig i fare. De må ikke falde for fristelsen.

Bare rolig, Watson, det gør jeg ikke.

Aldrig nogensinde.

- Watson! Revolveren. - Herr Baron!

Det er Löwenstein. Jeg har alle tingene!

- Jeg kom så hurtigt... - Tøm Deres lommer!

Giv al den kokain, De har, til doktor Watson.

Jeg vil komme med en række udsagn, som De vil bekræfte eller afvise.

Har De forstået det?

- Sig ja! - Ja.

- Baronen... - Jeg ved det! Der er to elementer:

Baronens hasardspil og paschaens svaghed for rødhårede kvinder.

Med deres observationssans kan De blive en fremragende detektiv.

- Baronen er hasardspiller. - Ja.

Han tabte en formue i Monte Carlo.

Amin Pascha købte hans gæld for at kunne styre ham.

De er brillant!

Han ville eftergive gælden til gengæld for Deveraux.

Som han ville have i sit seralje. Sit harem.

Baronen har hyret Dem til at kidnappe hans elskerinde.

De skulle få hende til at genoptage sit misbrug-

- for at gøre hende medgørlig og afhængig.

Psykologien forstår jeg, men ikke det der skete siden.

- Det kan jeg måske forklare. - Hold mund!

- Vi kombinerer hinandens metoder. - Jeg er lutter ører.

Baronens plan er indlysende.

Om nogle dage kunne han have overdraget en føjelig kvinde.

Men hun forpurrede hans plan ved at flygte.

De kæmpede om at finde hende først.

Baronen var desperat, han var fortabt uden hende.

Han sporede hende og var tæt på at kidnappe hende i morges.

Vi mødte ham på vej ind på hospitalet.

Men noget stoppede ham.

Han må have genkendt Dem fra tenniskampen.

Han vidste, at vi have besøgt Deveraux, så han måtte skaffe os af vejen.

- Og herren her... - Watson! Stop ham!

Få ham til at sidde ned.

Ja... Baronen bortførte hende igen, denne gang personligt.

Hun fulgte med, frivilligt.

Men hun blev mistænksom, måske fordi han ville have nonnen med.

Hun lagde et blomsterspor.

Han skjulte hende her, mens han ledte efter paschaen, ikke sandt?

Men de skyggede ham, og overmandede ham her.

Hvilket skulle bevises.

Disse damer... De volder altid problemer.

Ikke sandt?

Hvor er paschaen nu?

Han sagde til baronen... at han kun ville være i byen et par dage.

Noget om... en regeringskonference i Istanbul.

Hvad?!

Ved De, om Amin Pascha er rejst herfra?

Amin Pascha, ja. Men han er allerede rejst.

Han bestilte et særtog, med sine egne vogne.

Jeg sendte personligt toget af sted for cirka tre timer siden.

- Til Istanbul? - Ja.

Vi vil også bestille et særtog.

Det der, hvis det kan lade sig gøre.

Doktor! De behøver ikke følge med... hvis De hellere vil tage hjem.

Det vil jeg ikke. Den kvinde er min patient!

- De er en hædersmand. - Fint! Lad os komme af sted.

En togbestilling tager tid og penge, og sporskifterne skal være klar!

- Hvor skal dette tog hen? - Det er lokaltoget til Dresden.

Nu er det Orientekspressen.

Jeg gør det!

Sådan, ja! Der er fri bane.

Kom, Watson, lad os få det op i omdrejninger!

- Tag over, Watson. - Manden er træt!

Vi skal højere op i omdrejninger.

- Vi behøver Deres hjælp. - Nej! De stjæler jernbanens ejendom!

- Amin Pascha stjæler en kvinde! - Hun føres ud af landet mod sin vilje.

- Er det sandt? - Er De fra politiet?

Mit navn er Sherlock Holmes.

Af vejen.

- Det sidste kul, Holmes! - Vi har brændt alt, herr Holmes.

Det ved jeg.

Fräulein Deveraux er fortabt.

Vi har tabt!

Et øjeblik... Det er ikke sandt!

Gå nu... og gør det samme!

Åh, nej, nej! Mine herrer, det må I ikke gøre!

- Det er jernbanens ejendom! - Hold hende i gang!

Nej, mine herrer, hvad gør I?!

- Hvad laver De? Tilbage til arbejdet. - Lad mig hjælpe!

Berger! Tag dem og læg dem i fyrkassen.

Glem ikke taget.

Se nu! Forsigtig.

Herr Holmes! Se!

- Paschaens særtog. - Bergerl De er en troldmand!

Vi er i hælene på dem. Der er ikke flere spor at skifte.

- Fuld fart frem! - Åbn ventilerne.

Vi må stoppe dem, før de krydser Donau!

Watson! Watson!

Det er baronen!

De lukker bommen! Stop toget!

Kør ind i dem.

Til angreb!

Det er baronen.

Der vil sørge for, at hans gods kommer uskadt frem.

- Hvordan har han det? - Et kødsår. Han vil overleve.

- Bergerl Hvordan kan vi øge farten? - Ved at frakoble vognene.

AM!

Fart på!

Fart på.

Holmes! Se, han har gjort det samme.

Fritz! Bremsen!

Hold fast!

Han har begået en fatal fejl.

Fritz! Hold hende nær. Hæld så meget på som muligt!

Watson! Giv mig tjenesterevolveren.

- Hvad vil De gøre? - Hvad jeg kan.

Hold hende nær.

- Hurtigere! Mere fart på! - Hurtigere!

Nærmere!

Nærmere på!

Nuvel. Hvad venter De på?

De er modig med revolveren, men...

er De lige så selvsikker med en sabel?

Hvis De vil have den unge kvinde, bør vi så ikke kæmpe om hende?

- Hvad laver De? - Fräulein Deveraux behøver mig.

- Jeg følger med. - Nej, ikke med Deres ben.

Hold vagt her.

Skyd, Holmes! Skyd!

[Skyd]

- Stop! - Smid den fra Dem, hedning!

- De vil dø for at nå Dem. - De vil dø først.

Jeg løser ikke problemer sådan her, men De tvinger mig. Hold dem tilbage!

De har ikke den frækhed!

Den vil jeg finde.

Sig, at de skal smide deres knive!

Fräulein Deveraux!

- Vær forsigtig, Holmes! - Mere brænde, Berger, mere brænde!

Ingen baghånd, Holmes! Ingen baghånd!

Er De uskadt?

Ja. Tak.

Udmærket, Holmes. Forbandet godt.

Livet bliver stille uden Dem, herr Holmes.

- De har Deres kald. Vi vil mødes igen. - Måske.

- Doktor... - Ja?

Deres hypnose-terapi har reddet mig fra mit misbrug.

Og Deres dømmekraft reddede mit liv.

Deres dømmekraft, og Watsons.

Min gæld til ham kan jeg gengælde resten af livet.

Men hvad kan jeg gøre for Dem?

- Lad mig hypnotisere Dem en gang til. - Hvad?

- Jeg er kureret. - Der er en anden del af Deres sind.

Den vil jeg også sige farvel til.

Hvornår begyndte De at tage kokain?

Da jeg var 20.

Hvor?

På universitetet.

Hvorfor?

Hvorfor?

Jeg var ulykkelig.

Hvorfor blev De detektiv?

For at straffe de syndige og se retfærdigheden ske fyldest.

Har de selv oplevet syndighed?

Har De?

Ja.

Hvilken syndighed var det?

Min mor var min far utro.

Havde hun en elsker?

Ja.

Og hvad bestod uretfærdigheden i?

Hvad bestod uretfærdigheden i?

Han skød hende!

- Deres far myrdede Deres mor? - Ja.

Og elskeren? Hvad blev der af ham?

Han flygtede.

Hvem var han?

Hvem var han?

Min vejleder.

- Professor Moriarty? - Ja.

Professor Moriarty.

Sov nu. Sov, og når De vågner, vil De intet huske.

Forstår De? De vil intet huske.

- Jeg forstår. - Godt. Sov nu.

- "Forbrydernes Napoleon"... - Hvad?

Holmes havde ret fra begyndelsen.

Om professor Moriarty, mener jeg.

Det giver mening.

Som han selv ville sige: Se hvor meget disse fakta forklarer.

Vi forstår ikke blot årsagen til hans misbrug-

-og hadet til Moriarty-

-men også hans mistro til kvinder-

- og hans valg af erhverv: Opdager af synd, uretfærdighedens bøddel.

De er den største detektiv af dem alle!

Jeg udforsker det plagede sind.

I denne sag har jeg blot lånt Deres vens metoder.

- Holmes? - Og anvendt dem på ham.

De husker måske, at vi talte om underbevidstheden.

Han har ledt mig til den. Han har givet mig sporene.

Hvordan?

Jeg vil citere en iagttagelse gjort af Deres engelske skuespilforfatter.

Han, som Holmes har noteret, hvis stykker jeg er så glad for at læse.

"Vi er gjort af samme stof som drømme".

Vågn op, herr Holmes.

Sagde jeg noget vigtigt? Jeg kan huske, at de stillede mig spørgsmål.

Det var ikke så interessant.

Vi må skynde os. Deres tog går om en time, og min kone vil sige farvel.

De har også gjort indtryk på min søn. Han vil spille violin.

Og jeg vil forære Dem denne, som en souvenir.

Hvad bliver der mon af miss Deveraux efter denne affære?

Hun vil klare sig. Kvinder er som katte.

De lander altid på fødderne.

- Men hun har gennemgået så meget! - Og hun har ikke engang takket os.

Eller spurgt om vi har lidt overlast for hendes skyld.

Jeg har konkluderet en ting om miss Deveraux, baseret på Freud:

At en dame af hendes kaliber ikke ville leve et skændigt liv-

-uden en god grund.

- Det er ikke toget. - Nej.

- Men vi skal jo til London. - Det skal De, men ikke jeg.

I det mindste ikke i et stykke tid. Jeg behøver lidt tid for mig selv.

- En lille ferie. - Det bryder jeg mig slet ikke om!

- Hvornår kommer De tilbage? - En skønne dag.

Fortæl min bror det og bed mrs Hudson om at ikke røre mine værelser.

Er det forstået?

Bare rolig, min ven, jeg vil blot afslutte min behandling.

- Hils mrs Watson. - Farvel, Toby!

- Hvordan vil De ernære Dem? - Når min arm er blevet bedre...

bør De følge med i violinisten Sigersons koncertkarriere.

- Hvad skal jeg fortælle læserne? - Hvad De vil!

Skriv at min matematiklærer slog mig ihjel.

De vil alligevel aldrig tro Dem!

- Farvel, Watson! - Farvel, Holmes!

Farvel!

- En stol, sir? - Ja, tak.

Denne vej.

Tak.

Er De overrasket?

Ja, det må jeg tilstå.

Jeg vidste ikke, at De skulle til Budapest, eller skulle rejse bort.

Det er et ejendommeligt sammentræf...

Men ikke et, jeg beklager.

At rejse alene er altid så kedeligt, ikke sandt?

Særligt på lange rejser.

Bliver dette en lang rejse?

Det afhænger af flere ting.

Men jeg tror, at den vil føles kortere, hvis vi er to.

Er De ikke enig?

Jeg håber, at den ikke vil føles alt for kort.

"Han forblev der længe."

Oversættelse: Jacob Jensen www.primetext.tv

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.