Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
I oldgammel tid
opstod der i landene mellem floderne Tigris og Euphrates,
et m�gtigt kongerige, der hed Akkad.
I generationer herskede dets elitekrigere under navnet Black Scorpions,
over alle nabostammerne.
Bundet til deres kodeks om at k�mpe og d� til sidste mand
hellere end at svigte deres hersker,
endte de med at blive personlige livvagter for prinser og kejsere.
Den mest ber�mte blandt Black Scorpions var Ashur.
Men n�r det drejede sig om hans egen s�n, Mathayus,
forb�d Ashur drengen at konkurrere
om h�deren om at blive optaget i Black Scorpions.
Jeg m� f�lge min tro, og jeg forbyder dig at deltage i legene i morgen.
Du tror kun, det er h�der og glans.
Men det er det ikke.
Jeg har gjort ting, der ikke var h�derlige.
Det lover jeg dig, s�n.
Men som mange drenge p� sin egen alder,
tog Mathayus sig ikke af sin fars advarsler.
I 24 drenge er her for at vise jeres evner
til at k�mpe.
Kun 12 af jer bliver valgt til at g� videre
og tr�ne i seks lange �r for at blive en topkriger.
En Black Scorpion!
Klar!
G�r klar til kamp!
Vis mod, hvis I vil v�re Scorpions.
N�de er svaghed.
- Layla? - Mathayus? Jeg troede, din far...
- Jeg sneg mig ud. - Du er gal.
Er jeg gal?
Jeg kan k�mpe liges� godt som drenge.
Virkelig?
- Bevis det! - Stop!
Piger m� ikke deltage i legene.
Lad hende v�re!
Lille insekt!
Fang han!
F� ham tilbage! Hvor tror du, du skal hen?
Hvor vover du at kr�nke legene ved at blande dig?
Hvis du r�rer ham, lever du ikke til at fortryde det.
Bev�bn dig selv.
Jeg er ikke i hum�r til at dr�be i dag.
Far!
Anhold dem begge!
- Og pigen! - Vent!
Kong Hammurabi!
De g�r nar ad de gamle lege, og forn�rmer mig,
anf�reren af dine h�re.
Det kan v�re, Sargon.
Men Ashur har tjent sig til overb�renhed.
Jeg st�r Dem i g�ld, min Herre. Som altid.
Og du kommer til at betale den
ved at sende din dreng til tr�ning hos Scorpions.
Hvis han er halvt s� god en soldat som sin far,
tjener han sit land godt.
Du kommer til at betale.
Det lover jeg.
Kongens general, Sargon, havde altid hadet Ashurs ber�mmelse.
Og nu ville hans had ingen ende tage.
Far!
Far!
Selvom han ikke havde beviser, vidste Mathayus i sit hjerte,
hvem der havde gjort det mod hans far.
Han svor, at han ville besejre krigeren.
Du k�mper som en kvinde.
Seks �r var g�et.
Mathayus havde forladt Nippur som dreng, og vendte tilbage som en mand.
Og han ville snart opdage, at meget var forandret, mens han var v�k.
I de seks �r, der er g�et, har I hverken set venner eller sl�gtninge,
men knive, skjolde og spyd.
I har tr�net h�rdt.
Nogen klarede det ikke.
Dem, som stadig st�r foran mig,
repr�senterer generationers h�jdepunkt af akkadisk tapperhed i kamp,
i overensstemmelse med Black Scorpions.
G� stolt dertil, hvor jeres konge m� sende jer hen.
K�mp h�derligt!
Hent guld til vores lands pengekister,
og �re til jeres familienavne!
�h, mor!
Se dig engang. Du er en mand nu!
Jeg kunne knapt genkende dig.
Mathayus! Mathayus!
- Mathayus! - Noah!
Hvad har de givet dig at spise, stengryde?
Jeg kan se, du ogs� er vokset.
Han spiser ogs� Enkis portioner.
Hvor er Enki? Hvorfor er han her ikke?
- Han l�b hjemmefra sidste �r. - Han ville finde lykken.
Han kommer tilbage.
Se engang den store, nye Black Scorpion.
Jeg kan se, du er kommet for at hilse p�nt, Layla.
Jeg kan bek�mpe dig, glem ikke det.
- Svider det? - Kun hvis du vover at r�re det.
Alle vender sig om og hilser
Sargon, jeres konge!
Pr�senter Kong Sargon!
- Jeg har h�rt rygter. - Du har h�rt sandheden.
Hammurabis d�d var ikke et uheld. Sargon dr�bte ham.
Det er farlig snak.
Var dine ord.
Vores stjerneelev, Herre.
Du ser bekendt ud. Kender jeg dig?
Det tror jeg ikke, Herre.
Ashur var hans far.
Din far var en dygtig kriger og helt.
Jeg stoler p�, du vil h�dre hans minde.
Send ham til paladset senere.
Jeg har m�ske en s�rlig opgave til ham.
Du kalder dig selv en kriger?
Rejs dig!
Vis mig nogle evner.
Er det alt, du kan?
Du er intet v�rd.
St� ikke bare der.
Kom herover.
Der er ikke plads til frygtsomhed nu, hvor du er skorpion.
Du undrer dig over deres tatoveringer.
En, for hver mand, de har dr�bt.
Du kunne godt t�nke dig nogle, ikke?
Hvis de fortjener at d�, s� jo.
Vi fortjener alle at d�.
Det eneste sp�rgsm�l er p� hvilken m�de og hvorn�r.
Som medlem af min personlige livgarde
er det dit job at sikre, at du d�r l�nge f�r mig.
Din personlige livgarde?
Det er en stor �re, Mathayus.
Ud over evnerne og styrken, de siger, du besidder,
er det f�rste krav, at du er totalt loyal over for mig,
din konge.
Vis ham, hvad jeg mener.
Hil Sargon!
Er du i besiddelse af s�dan en loyalitet, Mathayus?
Jeg...
Ja,
Herre.
Godt. S� vil rigdom og h�der blive dit.
Men Mathayus, forr�d mig bare en gang,
og du vil bede til guderne om en hurtig d�d.
Vi tales ved igen i morgen tidlig.
V�lg en til natten. Eller to eller tre.
Bliv nu ikke alt for udmattet.
Eller tre.
Jeg h�rer, du er lidt af en f�gtemester.
Jeg er ikke s� dygtig endnu, Herre, men jeg er l�renem, h�ber jeg.
Jeg kan godt lide dig, Mathayus.
Hent fangen.
Han blev taget i at bagtale mig.
Og straffen er d�den.
- Vent. Men det er min... - Jeg ved det.
Udf�r selv straffen,
s� kan du bevise din loyalitet over for mig.
Jeg tillader, at du g�r det hurtigt.
Mathayus! Undskyld.
Er det sandt?
Har du bagtalt kongen?
- Mathayus! V�r s�d! - Svar mig?
Er anklagerne sande?
Ja.
S� fortjener du, hvad der vil ske.
Du har ikke kun forr�dt din konge, men ogs� din familie.
Og du har bragt skam over vores fars navn.
Hvad du end g�r, s� t�v ikke.
L�b, Noah!
Jeg sagde l�b!
- Nej! Vi st�r og k�mper sammen! - G�.
Mathayus, bag dig!
Du dr�bte min far.
Dette er fra ham.
Din far var en forr�der.
Det samme er hans s�nner.
Kast ikke med sten, n�r du selv bor i et glashus.
Af sted! Ud ad vinduet.
Dr�b dem!
Noah, kom nu!
Kom tilbage! Stop!
Af sted! Af sted!
Hold fast!
Noah, hvad er der?
Hold fast. Vi er n�sten i sikkerhed.
Noah.
Hvad er der?
Noah!
Noah!
Hold fast!
Noah!
Noah!
Noah.
Nu, med sin brors blod p� h�nderne,
havde h�vnen br�ndt sig fast i Mathayus' hjerte.
Skal vi dr�be ham nu, eller bringe ham tilbage i live?
Ingen af delene. Jeg har s�rlige planer for ham.
Din idiot! Nu kommer jeg til at stinke af fisk i en hel uge.
- Hvad laver du her? - Jeg hader makrel.
N�ste gang bruger jeg tun.
Layla, hvorfor f�lger du efter mig?
For det f�rste, f�lger jeg ikke efter dig.
Jeg flygter ogs�.
Mine for�ldre vil gifte mig v�k til den fede f�rek�bmand, Muktil.
- Vi skal giftes om en uge. - Tillykke.
Du synes, det er sjovt.
Jeg ved ikke, hvad der lugter v�rst, ham eller hans f�r.
Mathayus, jeg vil bare have et eventyrligt liv.
Og k�mpe. Som en mand.
Der er et lille problem.
- Du er ikke en mand. - Tak, fordi du bem�rker det.
Hej!
Jeg h�rte, du pr�vede at dr�be Sargon.
Jeg skal nok dr�be den idiot en dag.
Alle ved, han ofrer til dj�velen,
og de giver ham sorte, magiske kr�fter.
Du f�r brug for al den hj�lp, du kan f�.
Det er s�dt, men en pige er kun i vejen.
Jeg er ikke bare en pige.
Vi er ikke b�rn l�ngere, der leger lege.
Din Black Scorpion tr�ning inkluderede ogs� timer i,
hvordan man bliver en arrogant idiot.
Tillykke, det har du klaret med glans.
G� hjem, Layla. G�r f�rek�bmandens liv ulideligt.
Fint! Hvis det er det, du vil have. S� st�r du p� egne ben.
- Fint. - Fint.
- En billet til Egypten, tak. - Ti m�nter.
En enkeltbillet.
Ti m�nter.
Ti? Det er ret dyrt.
Plus en for forsikring.
Og det anbefaler jeg, for der er pirater,
fjendtlige indf�dte og orkaner.
Bare billetten.
Pirateriet er allerede begyndt, hvis du sp�rger mig.
- Egypten. En person. - Ti m�nter.
Undskyld mig.
G� ikke ind foran!
Hvad snakker du om?
Jeg forlod k�en i ti sekunder for at tisse.
L�gner. Gr�ker.
Jeg anbefaler Dem ikke at bruge de ord sammen igen.
Kretiner.
Til faraoernes land, min gode mand.
Ti m�nter.
Billet.
Du f�lger efter mig.
Indr�m det.
Det chokerer dig m�ske,
men alt i verden handler ikke om dig.
- Hvorfor tager du s� til Egypten? - Fordi...
Alle burde se pyramiderne p� et tidspunkt i deres liv.
Hvorfor tager du til Egypten?
Af personlige �rsager,
der ikke vedr�rer dig.
Du skal ikke spille genert over for mig. Du ved, jeg f�r det ud af dig alligevel.
Okay. Min far k�mpede engang i faraoens private garde og reddede hans liv.
S� jeg vil sp�rge ham, om jeg som geng�ld m� l�ne
Osiris' Spyd til at hj�lpe mig med at besejre Sargon.
Skulle Faraoen af Egypten
l�ne et af historiens mest omtalte v�ben
til en 19-�rig dreng, han aldrig har h�rt om?
- Jeg har ikke spurgt om din mening. - Faktisk,
tror jeg, hun har ret. Det duer ikke.
Men kun af den simple �rsag, at Osiris' Spyd
kun er effektivt imod egyptiske monstre.
S�som den flyvende skarab�, sfinksen og forbandede mumier.
Og hvordan ved du det?
Lad os bare sige, jeg har et godt netv�rk.
Virkelig? Hvem er du?
Aristophanes af Naxos.
Ikke at forveksle med Aristophanes fra Korinth. Den sl�sede skribent.
Jeg taler 20 sprog flydende og andre 20 forst�eligt.
S� hvis du skal bruge en overs�tter...
Ja, ja. Hvordan l�rte du om Osiris' Spyd?
Jeg lever af at skrive digte og drama, og nogle gange er jeg musiker.
For nyligt var jeg digter for kongen af Elam.
Lille selvhersker. Gid han r�dner i helvede for mangel p� �stetisk smag.
Og tog ved l�re af en af hans fornemme pr�ster.
Men du t�nker i de rigtige baner.
At bek�mpe en mand som Sargon, der er velbevandret i det sortes kunst,
ville i h�j grad kr�ve et m�gtigt v�ben.
S�som?
Lad os se.
Der er Zeus' hammer. Nej, for besv�rligt.
Kronos' skjold. Det er totalt miskrediteret.
En k�be...
Jeg har det! Damokles' sv�rd!
Hvad?
Damokles. Du ved.
Ham, som d�mtes til at d� tusind gange
med det sv�rd, han brugte til at dr�be Kong Philpman.
Hvad l�rer de jer i akkadisk skole nu om dage?
Ikke at r�re ved andre m�nds sv�rd.
N�, i s� fald,
if�lge Femte Bog af Herodots Historie,
blev Damokles' ukendte sv�rd forvandlet af et lyn kastet af Zeus,
til et vidunderligt v�ben, hvis blad kunne sk�re gennem alt.
D�deligt eller ud�deligt.
Og pr�senteret som en gave til dronningen af Underverdenen.
Siger du, at sv�rdet kan sk�re gennem alt?
Helt �rligt.
Alt.
Og du ved, hvor sv�rdet er?
Det er nok den mest tankel�se plan, jeg har h�rt i dag,
og det siger en hel del.
Du har m�ske en bedre id�.
Jeg har besluttet mig.
Vi forts�tter vores rejse til Knossos.
Og du leder mig til Damokles' sv�rd.
Min ven, s�dan en rejse ville v�re fyldt med farer.
Underverdenen er ubarmhjertig og farlig for ford�mte sj�le,
- der lider ubeskrivelige... - Hvor meget vil du have?
Eneretten til at komponere et episk digt om din f�rd,
og hundrede s�lvm�nter til udgifter.
Vent. Hundrede?
For at risikere mit liv, er det en ussel l�n.
En dame skiller sig ikke s� let af med sin medgift.
- Nu begynder hun. - For det f�rste tager jeg med.
Vent. Glem det.
For det andet, behandler du mig med respekt og som din ligesindede.
Hvis ikke som din overordnede.
For det femogtredivte, skal du vaske mit undert�j dagligt i friskt rosenvand.
For det syvogfyrrende, skal du dagligt bade og sm�re min f�dder med olie.
Overdriv nu ikke.
Hej, gr�ker.
Kald mig Ari, s�de.
Hvis du f�r nogle sjove id�er om at miste os,
eller l�be med vores penge, s� husk blot p�.
Akkadiske kvinder er liges� beh�ndige med en dolk som m�nd.
Det er sikkert ikke det eneste, De er beh�ndig med, sk�njomfru,
hvis sk�nhed f�r selv gudinder til at r�dme af misundelse.
Gem dine flotte ord til dine skriverier.
Fokuser p� den f�rste opgave,
som er at f� os derind.
I live.
Selvf�lgelig.
M�ske kunne Layla bruge sine feminine kneb
til at distrahere vagterne, mens vi lister os forbi dem.
Det m� jeg se.
Hej, drenge. Smuk aften, ikke?
Konkubinerne er omme bagved.
- Fedt. - Hun er noget af en charm�r, hvad?
Du skulle se hende i d�rligt hum�r.
Drenge!
Kom s�.
De her n�gler burde f� os ind det rette sted.
Men s� skal vi finde labyrinten.
Portalen til Underverdenen er inde i labyrinten.
Ned!
Kom s�.
Ubudne g�ster i paladset!
Stop dem!
Forbrydere!
Skynd dig.
- Kom s�. - Kom s�.
Jeg er inde!
Kom s�!
Kom s�!
- Pas p� dit sv�rd. - Jeg tror, jeg har fundet noget.
- Jeg tror, det er en v�gtstang. - R�r den ikke.
- Er du ok? - Ja.
Jeg har det ogs� fint, tak.
Hvem er I?
Hvorfor er I l�st inde her?
Han siger, de er fanger fra mange lande.
Alle skal fodres til Minotauren.
Hvad?
Hvad kan jeg forvente af folk, som skriver p� lertavler?
Minotauren.
Et v�sen, halv mand, halv tyr.
Et forrykt monster hvis appetit skal m�ttes dagligt med menneskek�d.
Kong Minos tror, at Minotauren beskytter byen,
og s� l�nge den lever,
vil hans regeringstid v�re sikker, og folket vil have fremgang.
Og hvorn�r ville du fort�lle os det?
P� det rette tidspunkt.
Spyt ud noget f�r n�ste gang. Vi ved ikke engang, hvem han er.
Hvem vil slutte sig til mig i kampen mod monstret?
Vil I hellere sidde her i frygt
og leve endnu et par ulykkelige dage,
end d� h�derligt i kampen for frihed?
Min ven, du spilder dine ord. De fleste m�nd er bundet af deres frygt.
S� er det kun os tre.
Jeg ville bare komme i vejen.
Uden tvivl.
Hun er i det mindste kampklar.
Fedt.
Denne vej.
Bliv bag mig.
Som du �nsker.
Jeg har aldrig h�rt de ord komme fra din mund f�r.
Du er ikke bange, vel?
V�r ikke latterlig.
- Dig? - Helt �rligt.
- H�rte du det? - Ja.
Hvilken vej er det?
Lad os g� denne vej.
Fint.
Akkadieren s� bekendt ud.
Hvem var hans far?
En ber�mt mand ved navn Ashur.
Det var jeg bange for.
M�nd.
Illyrisk �re kalder.
Ja, det var jeg bange for.
Det f�les som om, vi g�r i ring. Har vi ikke lige v�ret her?
Hvad fanden er det?
Det lugter af d�d.
Hvad?
Hvad?
Bliv der.
Her.
Hvad laver du?
Nu er jeg bange.
Lad os g�.
Nu!
Burde vi ikke f�lge efter ham?
Han er sindssyg.
Eller ikke.
Det kan ikke passe.
Layla!
- Grimme, gamle humpel af k�d! - Din mor var en ko!
Bare rolig.
Det er ikke s� dybt.
Havde det v�ret h�jere oppe, ville du v�re i fare.
Havde det v�ret h�jere oppe, ville du m�ske v�re i fare.
Du klarer det nok.
Vent her.
Din stilhed er ros nok.
Var det dig?
Musik har trolddomskraft til at berolige det vilde udyr.
Sig, det er godt.
Jeg er ked af dit tab,
men meget taknemmelig for din hj�lp.
Det var en g�ld, jeg skyldte din far.
Vi k�mpede sammen i krigen mod hittierne.
Og han reddede mit liv.
Din g�ld er nu betalt.
Det har du fandeme ret i. S� smutter vi, m�nd.
Vi kunne godt bruge tapre m�nd, der, hvor vi skal hen.
Der er styrke i at v�re mange, og store rigdomme venter.
Hvor?
Sig det.
Sig det selv.
Jeg siger det.
I Underverdenen.
�h, Underverdenen.
Der er en portal i midten af denne labyrint.
Held og lykke.
Ingen er nogensinde vendt tilbage i live derfra.
- Gilgamesh gjorde. - Ham kender jeg ikke.
- Ogs� Herodot. - Det p�st�r han.
Ved du, hvad han ogs� p�st�r?
At da han bes�gte Underverdenen, s� han
nok guld, diamanter og rubiner til at fylde tusind arenaer.
Han knuste en formue for hvert skridt, han tog.
Men I, krigsveteraner, ville ikke v�re interesserede i s�dan en risikabel rejse,
som den en gammel, gr�sk historiker var p�.
Og snart ogs� en digter, en ung akkadisk kn�s og en pige.
Gr�kere. Gr�kere.
Fint.
Vent. Hvorfor kommer han?
Jeg t�nkte, vi kunne bruge en ekstra krop.
Jeg sagde, at Underverdenen var en genvej til Kina.
Hvad s� nu?
Portalen er herinde et sted.
- Hvor er d�ren? - Hvad?
D�ren, vi lige gik igennem?
De m� betyde noget.
Se.
Indgangen m� v�re her et sted.
Jeg forst�r det ikke.
S� g�r vi i gang.
Ja! Ja! Ja!
Hvad er der?
Hvad sker der?
Vil nogen sige, hvad der sker?
Ari, hvad sker der?
Herodot havde ret.
Hvad sker der?
Sig det ikke igen. Gr�ker!
Tr�d ind i din tro.
Mathayus, min s�n, f�lg altid din tro.
Troen, min s�n. Den er din vejleder.
Utroligt, hvad troen kan g�re.
- Godt g�et, akkadier! - Hvordan vidste du det?
Det gjorde jeg heller ikke.
Det lader til, intet er, som det ser ud.
Hvad er det?
�h, ja.
Herodot siger, en levende person kan v�re i Underverdenen
i en time, f�rend hans eller hendes liv rinder ud,
og han eller hun
bliver forvandlet til sten.
Jamen s� lad os f� fart p�.
Har du det fint?
Ja.
Fedt sted at bes�ge, men...
Vi kommer alle til at d� her.
Imponerende, unge mand.
Lad os se, om du kan komme tilbage i live.
Vent.
Hvad sker der, Ari?
D�rligt varsel.
Lad os g�.
Det bliver bare bedre og bedre.
Hvad fanden er det?
Vi m� hellere komme videre.
Hvad i himlens navn var det?
H�rte I det?
- I kan ikke g� tilbage nu. - Jeg kan holde �je med obelisken.
En ting, I b�r vide.
Herodot forkl�dte sig selv som d�d, p� den her m�de.
Eftersom Underverdenen er forbudt for de levende,
anbefaler jeg, I g�r det samme.
Og hvis vi bliver opdaget?
S� er vi d�dsens.
Hvad laver vi? Dumme gr�kere.
Han m� v�re dum.
Hvordan ser jeg ud?
Jeg synes, d�den kl�der dig.
Sig, hvis I ser nogle juveler.
Guld. Noget s�lv.
Hvad som helst.
Det er h�vn for din far, du leder efter, hvad?
Godt. Blod burde geng�ldes med blod.
Kendte du ham godt?
Vi k�mpede meget sammen, side om side.
Br�ndte og plyndrede byer.
Efterlod gaderne blodige. Han var en rigtig kriger.
- Hvad var det? - Jeg h�rte noget.
Jeg tror, jeg lige tr�dte i nogen.
Buggers m� have rejst her og l�bet t�r for tid.
Bev�bn jer.
Med al respekt, s� synes jeg ikke, vi b�r stj�le fra de d�de endnu.
M�ske var det ikke s�dan en d�rlig id� alligevel.
Fedt.
Far?
Se ikke!
Forts�t.
F� ikke �jenkontakt.
Se dem ikke i �jnene.
Hvad fabler han om?
Han virker utilfreds med genvejene.
Jeg tager mig af den h�jr�stede.
Nej, du g�r ikke.
Spar din klinge til at hakke l�g.
Spar din tunge til at slikke mine st�vler, Pollux.
Rolig nu! Rolig nu!
Kan I ikke se den effekt, dette sted har p� os alle?
Senere, akkadier.
Har ingen set en enkel, ussel, ynkelig rubin endnu?
"Guld og diamanter og rubiner s� dine f�dder kan knuse dem."
Det eneste, mine f�dder har knust, er lig.
- T�lmodighed, min ven. - Ari, er du sikker p�, vi er p� rette vej?
Hvor t�t er vi p� sv�rdet?
Det er sv�rt at sige.
Sig det alligevel.
Uheldigvis var Herodot ikke s�rlig tydelig.
- S� du ved det ikke. - Ikke helt...
- S� du l�j over for os. - Nej, nej, nej.
Skindet bedrager.
For eksempel, der er en leg, vi leger i Gr�kenland.
Leg den selv.
Legen bliver ved med at forandres, og bliver h�rdere, som man forts�tter.
Jo l�ngere man overlever og bliver ved med at lege,
jo n�rmere er man p� at vinde.
Hvordan klarer vi os?
- Jeg har aldrig leget den. - Selvf�lgelig.
Det er lidt ligesom Mahjong.
Mahjong.
Selvmodsigende gr�kere. Luskede kinesere.
Sindssyge akkadiere. D�de mennesker! Fanden tage illyrisk �re!
Det her har bare at v�re det v�rd.
Jeg kan ikke tro, jeg skal finde min formue i helvede.
Tingene ser lovende ud i Underverdenen.
Perler.
Hvor er alle henne?
Vent.
Vi bliver n�dt til at vende om.
Der er ikke tid.
S� g�r I. Jeg venter her.
Okay, af sted med os.
- Som jeg sagde, bliver spillet nemmere. - Ja, jeg har forst�et.
Hvad var det?
Hvem er du?
Og med hvilke u�rlige midler har du kr�nket min indre helligdom?
Hendes indre hvad?
Lad mig tage mig af det.
Frue, vi er...
Faktisk, er jeg ikke sikker p�, hvordan vi kom, eller hvor vi er.
Ser De, vi...
...er ydmyge k�bm�nd p� vej til Kina.
Ja! Denne sjovt udseende mands hjemland
p� en silkeekspedition og...
Og vi m� v�re drejet forkert.
Stilhed!
P� jeres kn�.
Mine venner vil more sig med jer.
Jeg foretr�kker at st� op.
Men ellers tak.
Jeg er Astarte,
k�rlighedens og krigens gudinde.
Du skal ikke blot kn�le,
du skal ogs� krybe for mig som en ussel orm.
Der er ingen grund til at blive ophidset.
Vi kan godt h�ndtere dette som voksne.
Lyt.
Og lyt n�je.
Jeg regerer dette land, som jeg �nsker.
Og jeg kunne knuse dig med et vink fra min h�nd.
Eller, hvis jeg havde lyst,
forf�re dig
med et enkelt blik,
s� du ville adlyde alle mine ford�rvede
indfald.
Helt �rligt! Det kan enhver kvinde ved at fremh�ve sin barm og strutte med l�berne.
Er du en mand eller en kvinde?
Jeg t�r p�st�, du ikke engang kan forf�re en tigger,
end ikke hvis du havde guldm�nter mellem dine l�r.
G� derop og se efter sv�rdet. Jeg kigger hernede.
Havde du ikke en gudindes kr�fter til at bedrage m�nds �jne,
ville de l�be skrigende bort fra dig.
Hvem vil have en 5.000 �r gammel s�k knogler?
Din forn�rmende lille t�ve.
Jeg beh�ver ikke en gudindes kr�fter til at fl� dig.
Det vil du fortryde!
Vi f�r se, hvem der fortryder hvad, din gamle kuv�seguf-tyv.
Jeg fl�r dit ansigt af.
Godt, s� beh�ver jeg ikke at se p� dig.
Er det dit bedste tr�k?
Du er mere sikker her end derude.
Hvor er du?
Kom an, din gamle ko.
Der er det.
Damokles' sv�rd.
Hvis du vil se Kina igen, skal vi have fat i det sv�rd!
- Luder! - Gadet�s!
S� du kan lide at lege?
Hvad laver du?
Det er ikke retf�rdigt. Du sagde ingen magi!
Jeg l�j.
Bered dig p� et langt fald.
Vent, frue.
Det er ikke hendes skyld, vi er her. Det er min.
Min arrogance, ikke hendes.
Jeg beder ydmygt om din tilgivelse for at tr�nge os ind p� dit omr�de.
For din sk�nhed og ynde er enest�ende.
Forts�t.
Hvis du vil acceptere min undskyldning og lade os g�,
sv�rger jeg som akkadier, og vi holder altid vores l�fter,
at jeg vil bygge dig et storsl�et tempel til din �re, n�r jeg vender hjem.
Jeg har allerede tusinder af templer. De keder mig.
Men jeg m� sige,
du besidder en sj�lden grad af fysisk tiltr�kning.
Lyt ikke til hende!
M�ske hvis du blev ved min side
som min �gtef�lle,
kunne jeg m�ske overtales til at lade de andre g�.
Bortset fra det skadedyr.
F� mig ned! Det er s� varmt heroppe.
Mathayus! Mathayus!
Du ville forblive ung, s� l�nge jeg ville have dig.
Uden nogle pligter bortset fra
at tilfredsstille mine forskellige og mange krav.
Det vil han aldrig g� med til!
Han elsker mig!
Hvilken mand ville velvilligt ligge i med dig?
Fru Astarte,
jeg ville v�re et fjols, hvis jeg afslog dit tilbud.
Men jeg har svoret til Shamash at h�vne min fars mord.
Og jeg vil hellere huskes som et fjols end en l�gner.
Du har ikke mod nok til at konfrontere mig!
Jeg kendte din far.
Og han betyder intet sammenlignet med mig.
Min far var en helt.
Provoker enhver helt, Mathayus,
og du vil finde et monster, der ligger p� lur indeni.
Et kys,
og du er min.
For evigt.
I Zeus' k�rlighed!
Glem det. Du er ikke min type.
Mathayus!
Mathayus! Pas p�, det er skarpt.
Her, du kan beholde den her.
Mathayus, vi har n�sten ikke mere tid!
L�b alt det, du vil.
Jeg f�r dig tids nok. Ligesom jeg tog din far.
Skynd jer, l�b samme vej, som vi kom fra.
Vi har ikke megen tid. L�b!
Glemmer du ikke noget?
Hvor er den skat, du lovede?
Det er ikke min skyld, Herodot l�j...
Du ofrede mine m�nd, din l�gnagtige orm.
Jeg fl�r dig levende.
Se!
Hurtigt! Vi har ikke megen tid! L�b!
Kom nu!
Kom nu! Kom s�!
Kom nu!
Skynd jer, kom nu!
Skynd jer!
Ja! Ja!
Gud. Pollux!
Vi klarede det.
Kald det genvej �n gang til.
Forsvind! Jeg v�mmes ved dig!
Fru Astarte,
De be�rer mig med Deres n�rv�r.
Det er ikke for at be�re Dem, jeg er her, Sargon.
En af Deres unge venner kom for nylig uventet forbi.
Han vil �benbart h�vne sig
p� dig.
Og han tog noget, der var mit, der havde stor affektionsv�rdi.
Et sv�rd,
som kunne medf�re stor �del�ggelse, hvis ikke det kom tilbage til Underverdenen,
hvor det h�rer til.
Jeg vil have det tilbage.
Og det vil De f�, det lover jeg.
Specielt, hvis De kan for�ge mine kr�fter.
De er gr�dig, Sargon.
Det kan jeg godt lide ved en mand.
De skal f� alle de kr�fter, De beh�ver.
Men f�rst,
m� De g�re den ultimative ofring.
Aldrig havde nogle d�delige v�ret s� taknemmelige for at se solen igen,
som akkadieren og hans kumpaner.
Selv Fong, tilfreds med at tage den lange vej hjem til Kina,
stoppede sin evindelige mokken.
Og Mathayus, med det uovervindelige sv�rd i sit greb,
ventede ivrigt p� sit gensyn med Sargon.
Mathayus?
Det, som jeg sagde til den gamle strids�kse af en gudinde...
Du ved,
det med at du elskede mig.
Det sagde jeg kun for at distrahere hende.
Forringe hendes d�mmekraft. Vinde noget tid.
Det t�nkte jeg nok.
Smart.
Ja, det var smart, ikke?
Jo.
Tror du det, gudinden sagde, var sandt?
At inde i enhver helt lurer et potentielt monster.
Fra og med denne aften, vil gudindens beskyttelse sikre,
at Akkad vil v�re m�gtig for evigt.
Aftenens fejring af Astarte vil v�re st�rre end nogensinde f�r.
Mit kongerige og mine kr�fter vil ingen gr�nser have.
- Hil, Sargon. - Hil, Sargon.
Fong siger, han n�d vores selskab, men at han tager tilbage til Kina nu,
for at vende tilbage til det ydmyge liv som akrobat for kejseren.
Det var en skam.
Vi kunne godt bruge endnu en god mand.
Han siger, du vil blive modtaget som en helt i Nippur...
...f� en gener�s gave af guld, og frit kunne v�lge en akkadisk jomfru.
Kom her!
Hvor skal folk hen?
Kongen har bedt os g� hen til arenaen.
- Alle sammen. - Forts�t, I sm� rotter!
Der er noget, der ikke stemmer.
Du m� hellere g� til arenaen, mens jeg leder efter Sargon.
Jeg tager med dig.
Jeg har aldrig v�ret fan af p�tvunget arbejde,
og jeg g�r ud fra, du har brug for moralsk st�tte.
Hvor er min heltemodtagelse?
G� med hende... der er et stort publikum, der venter p� dig.
F� nu ikke dig selv dr�bt. Ikke engang en god d�d.
I lige m�de.
Kom s�.
Burde vi ikke diskret klatre over en mur eller grave en tunnel?
- Der er ikke tid nok. - Holdt! Fort�l jeres �rinde!
Jeg er her efter Sargons sorte blod.
Tr�d til side, s� beh�ver jeg ikke spilde jeres.
Tro mig, det har du virkelig ikke lyst til.
Umuligt! Hvad er det for en trolddom?
Min stridighed er ikke med jer, men med d�monen Sargon.
Lad dem komme forbi. Tr�d til side.
- M� guderne v�re med jer. - Jeg er med ham.
Jeg har aldrig set s�dan et v�ben.
Sid ned nu.
Gudinde Astarte.
Skynd jer!
Vi er omringet.
Kom nu!
Hvor som helst. Bare af sted.
Vent her.
Det er personligt.
Hvor skal I to hen?
Der er ikke nogle pladser denne vej. Hvem er den sk�v�jede fremmede?
Din mor servicerer vandb�fler.
Han er publikummets underholdning.
For at sikre, de ikke bliver uregerlige.
Kong Sargon hilser jer, borgere i Nippur.
Jeres store gave sikrer h�deren
og lykken for Akkad...
- Store gave? ...og velsignelsen af gudinden Astarte.
Jeg har en d�rlig fornemmelse for det her.
Og gl�d jer, i jeres nye �nd.
Nu.
Hvad sker der?
Hvorfor h�lder de olie ud?
V�k fra murene.
Flyt jer! �bn porten.
V�k!
Mathayus.
Mathayus.
Far?
Hvordan kan det ske?
Hvilken magi er det?
Nej, s�n, det er ikke den slags magi, du tror.
Det er sv�rdets vidunderlige og mirakul�se magi,
der har tilladt os at m�des igen.
Men jeg s� dig.
Jeg s� dig i Underverdenen.
Et sted, du ikke h�rer til.
Bevis, at det virkelig er dig.
Husker du,
da du var meget ung
og nogle gange, n�r du var bange,
s� holdt jeg om dig og hviskede noget i dit �re,
som kun du og jeg vidste?
Husker du?
Far?
Du var en helt.
Hvorfor var du der?
Vi kan ikke flygte fra vores sk�bne.
Provoker enhver helt,
og et monster lurer nedenunder.
F�ler du dig mindre uden dit specielle sv�rd?
Du skal ikke snakke, du som gemmer dig bag dit trylleri.
Far sagde altid, du var en kujon.
Skyd ham!
De s�tter ild til os!
Den store kejsers festm�ltid.
Hvad?
De s�tter ild til olien... br�nder alle!
Vi fordeler os!
Fint.
Vi m� ikke lade pilene ramme olien.
Er du kommet for at h�vne din far, den store helt?
Jeg k�mper mere end for h�vn nu, Sargon.
Jeg k�mper for det, min far engang troede p�.
Og jeg k�mper for det, du har �delagt.
Skriv det ned, skribent.
Det lyder som en god gravskrift.
Ari, kast sv�rdet til mig.
Sv�rdet, gr�ker.
Ari.
Juvelerne f�rst.
Forsigtig. Det er skarpt.
Det er rigtigt, dit fjols.
Jeg har planlagt hver en detalje af din lille heroiske rejse i Underverdenen.
Dette sv�rd g�r mine kr�fter suver�ne.
Man kan aldrig stole p� en gr�ker, hvad?
Tag det ikke personligt, Mathayus.
Men en formue i juveler og en god historie at fort�lle...
Hvilken skribent kan modst� det?
Skriv godt om mine bedrifter, skribent. Ellers dr�ber jeg dig.
Kongen som blev en gud.
Hvad?
Mathayus?
Stol aldrig p� en gr�ker!
Og jeg er digter, ikke skribent, din nar.
Mathayus, som en Black Scorpion skylder du din troskab til din konge.
Du tog en hellig ed.
Og m�rket bliver st�rre.
Fong! Stop pilen!
F� dem v�k fra muren!
Olien er smeltet sammen.
Fyr pilene af sted!
Skyd!
Fong! Vi m� stoppe flammerne, s� de ikke n�r murene.
Fong, kom nu!
Stop flammerne!
Sluk flammerne!
Brug sandet!
Forhindr flammerne i at n� muren!
Skynd dig, Fong!
Lad ikke flammerne n� murene!
Ikke godt.
Fong, skynd dig! Vi m� slukke dem!
En rigtig heltemodtagelse!
Hvad?
Det her er for min far.
Layla, du reddede os!
N�, Mathayus, hvorfor skulle jeg vise dig n�de?
Du vovede at afvise mig.
For ikke at n�vne,
at du stjal mit sv�rd.
Fordi, frue,
du ved, du f�r mig tids nok.
Ja.
Det g�r jeg.
�h, Shamash, h�r min b�n.
I tre dage og n�tter, har min s�n sovet som en levende d�d.
Bring ham tilbage til os,
eller tag ham, jeg beder Dem.
Hvad er det for en stank?
Jeg synes, jeg har fortjent en tak.
Jeg planlagde selvf�lgelig ikke at tjene den usling.
Mine ord vil fort�lle din historie godt, min ven.
Dine bedrifter vil blive ber�mte med tiden.
Hvis blot,
du giver slip.
Hej.
Velkommen tilbage.
Borgere i Akkad, her er jeres nye konge.
S�n af Hammurabi, Shalmaneser.
Folk af Akkad, vi har passeret en meget h�rd tid.
Men solen st�r op igen.
Hvor er gr�keren?
Han sagde noget med Olympia og Neptuns Trefork.
Men han ville have, du skulle have dette.
Han sagde, du ville forst�.
Hvad?
Jeg tror, han vil klare sig godt.
Vores land, folkets land, vil blomstre igen.
- Folk af Akkad... - Det skulle have v�ret dig.
Nej tak. Det er ikke min kop te.
Og os?
Vi klarer os.
Det ville have v�ret dejligt at bo i et smukt palads
med mange tjenere og fine kl�der.
Jeg troede, du ville v�re kriger,
strejfe verden rundt som en mand.
Jeg har besluttet, jeg ikke holder s� meget af at k�mpe og dr�be, som jeg troede.
At alle kender rigtigt fra forkert.
G�r du?
Men sandheden var,
at Mathayus havde en fork�rlighed for at k�mpe og dr�be.
Og selvom han elskede Layla, l�b en krigers blod
og skorpionens m�rke gift stadig gennem hans �rer.
Det ville drive ham ud i den vide verden p� flere eventyr
og til flere kampe indtil han en dag
m�ske ville vende tilbage og blive Scorpion King.
Det er emnet for en anden fort�lling.
Danish
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.