All language subtitles for Happy Ending.subbed.WEB.h264-RBB

Hej, mor.

Og hej med dig, lille bi.

— Hej, mormor. Hvor ser du godt ud.
— Ja, i lige måde.

Ad, mor. Der hænger græs
ud af din mund.

— Er det ikke flot?
— Nej.

Ja, nu kan du ikke slippe
uden om det længere, Peter.

Som I alle sammen ved, så har Peter
jo været kongen over det her —

— i næsten 40 år. 40 år.

Det, Peter har begået, er et
livsværk, så skal vi ikke lige ...

... give ham en hånd?

Ja, vi har jo en lille afskedsgave,
så Peter og Helle, kom herop.

Her kan du sidde i fred
og i ro og nyde livets efterår —

— med en god flaske Beaune Ramonet
og Helle naturligvis, —

— som jeg er sikker på glæder sig
rigtig meget til at få dig hjem igen.

Tak for lån, Helle.

Jeg synes, vi skal tage ud at rejse.

Bare et par måneder væk. Lidt ligesom
dengang, vi lige havde mødt hinanden.

Hvor vi bare tog på togtur ned
igennem Europa med rygsæk.

— Hmm.
— Ej Peter, kan du huske Kreta?

— De der.
— Kommer der nogen?

Fri højre. De to betjente,
der ville arrestere ...

— Kommer der nogen?
— Fri højre.

Ja ja, jeg er ikke døv, Helle.

Vi kunne også tage på sådan
en luksusretreat. Altså ...

Du kunne da også tage en tur ud
at rejse med Linda.

Ej, vil du holde op? Ej.

Nej, jeg synes, det er dig og mig,
der skal ud at opleve verden sammen.

Jeg tror, det er vigtigt at holde
fast i at gøre ting hver for sig.

Det er sådan,
man holder et ægteskab i live.

Altså man holder et ægteskab i
live ved ikke at være sammen?

Nej, det var da ikke det,
jeg sagde.

Nu er det vores tur. Nu kan vi
endelig nyde at være sammen, —

— uden at være mast af dine
åndssvage 60—timers arbejdsuger.

Mine åndsvage 60—timers arbejdsuger
har betalt for det her hus.

Hvordan holder du dig så slank? Jeg
spiser ingenting, og det vælter ud.

— Vil du da holde op? Du er så flot.
— Jeg har været på skrump siden 92.

Ej, men se lige her.

— Vi kommer til at savne jer herude.
— Så flyt med. Køb noget inde i byen.

— Det kunne da være skide hyggeligt.
— Vi flytter aldrig fra det her hus.

— I må da have lagt nogle planer.
— Ja. Ja, det har jeg da også.

— Men Peter er bare så ...
— Ja.

Han bed af mig, da jeg foreslog,
vi skulle tage ud at rejse.

Jamen det er hårdt for mænd
at gå på pension.

Så har de ikke flere kampe,
og så aner de ikke, hvem de er.

Du skal bare give ham tid til
at vænne sig til det.

Det er noget stenalder—noget,
vi ikke behøver forstå.

Den har lidt mere syre den her. Måske
skal den have lidt ilt eller gemmes.

— Det er okay at være vred.
— Jeg er ikke vred.

Jo da. De pensionerede dig
mod din vilje.

Jeg er ikke pensioneret.
Jeg er først lige begyndt.

— På hvad?
— Jeg har nye planer. Store planer.

Var det lige sådan én,
Peter gik og drømte om?

— Skal den længere?
— Ja, den skal da ind i baghaven.

Nå, så er freden forbi.

— Hej med jer.
— Goddag i stuen, som man siger.

— Det er der ikke nogen, der siger.
— Hej, Helle.

— Hej, Linda.
— Hej, Jess.

— Jeg kommer om fem.
— Ja.

— Jess har fået sklerose.
— Nå, sikke da noget møg.

— Øv bøv.
— Den er helt galt med benet.

Han siger, han ikke kan mærke det.

— Kan du ikke tjekke ham?
— Det kan jeg da ikke blive ved med.

— Du er jo læge.
— Øre—, næse—, hals—læge.

— Sig bare, at han ikke fejler noget.
— Kan Helle ikke gøre det?

— Jeg ved ikke noget om sygdomme.
— Du har da arbejdet på hudklinik.

— Ja, hvor jeg tog telefonen.
— Det lærer man også noget af.

— Ah men, ved du hvad.
— Nå Peter, hvad skal der ske nu?

— Hvad?
— Hvad skal der ske nu, Peter?

— Er han blevet døv?
— Ja.

— Og han kan heller ikke huske noget.
— Det er Linda, der mumler.

— Det gør du, skat.
— Hvad skal der ske nu?

Med livet? Med jer?

Lad os nu se.
Der er meget, der står åbent.

— Nå, hvad er det, der står åbent?
— Bare det ikke er tivoli.

— Som man siger.
— Det er der ikke nogen, der siger.

— En typisk Jess.
— Var det ikke døren?

— Ej, det smager skønt.
— Peter.

Peter.

— Nå.
— Hvorfor har du bestilt al den vin?

Jeg troede først, det kom i næste
uge. Skal jeg hjælpe med at bære ind?

Kan du?

Hvorfor ikke ...?
Selvfølgelig kan jeg det. Idiot.

Lime. Æble. Meget frisk. God syre.

Østrig kan noget særligt på grund
af terroiret. Jordbundsforholdene.

Der er en
særlig mineralitet i strukturerne.

Og man kan næsten ikke
smage kølervæsken.

Det var i firserne,
det skal vi ikke hænge os i nu.

— Må jeg se?
— Ja.

Hvad skal du egentlig med
en hel palle østrigsk vin?

Ja.

Jeg ville have ventet
med at fortælle det.

Men nu kom vinen mig i forkøbet, så
nu kan jeg lige så godt afsløre det.

Du spurgte før, hvad der
skal ske nu, Linda. Med livet.

Jeg har købt en andel i et vinhus,
der hedder Garten Eden.

— Edens have.
— Fedt.

Cirka 50 hektar, og de her flasker
er smagsprøver fra huset.

— Du ejer et vinhus.
— Nej, jeg ejer en andel.

Ja, eller vi gør. Jeg har eneretten
til at forhandle vinene i Danmark.

— Kan det ikke være lidt risky?
— Nej, det er en kæmpe chance.

Skat, jeg har taget en Viagra.

Nå.

Nå, ja.

Vent lige lidt.

Hvad skal du?

— Jeg har lige skiftet sengetøj.
— Ja ja. Skidt med det.

Det kan du sagtens sige. Det er jo
ikke dig, der lægger det i blød, vel?

Jeg troede,
vi skulle starte på et nyt kapitel.

— Ja, det skal vi også.
— Nej, ikke ... længere nede, ja.

Skal du så arbejde
lige så meget som før?

Man får kun
sådan en chance én gang i livet.

— Hvad kostede den andel?
— Kan vi ikke snakke om det i morgen?

— Hvor meget har du brugt?
— Det, det koster.

Fra vores fælles opsparing?
Eller hvad?

— Jeg ved, hvad jeg laver.
— Hvorfor må jeg ikke vide det?

Du har aldrig interesseret dig
for vores økonomi.

Nej, nu må du saftsuseme holde op!

Du kan selv tjekke
jeres konti på netbank.

Jo, men det er Peter,
der står for den slags.

Jeg har ikke helt styr på,
hvordan man gør det.

— Men I har fællesøkonomi?
— Jo. Vi har været sammen i 49 år.

Det er vores opsparingskonto, jeg
bare ville høre, hvad står på ... i.

— Eller hvad der er.
— Jeg er med.

Hold da op. Hvad har I købt?

Det kommer
selvfølgelig ikke mig ved.

I bliver ikke afpresset, vel?
Åh gud, tænk, hvis I gjorde!

— Hvad er der blevet hævet?
— Jamen 400.000.

— 400.000?
— Og 600.000.

Og så 800.000.

Altså 1,8.

1,8?

Millioner. Kroner.

Der er 113 kr. tilbage.

Helle, hvad ...?

— Du har brugt hele vores opsparing.
— Nej, den er investeret.

— Du har overhovedet ikke spurgt mig.
— Nej, men du ville jo bare sige nej.

— De penge var til os.
— Ja.

Men hvis vi skal være helt ærlige,
så er det jo mig, der har tjent dem.

Det er jo ikke,
fordi vi mangler dem lige nu, vel?

Vi har rigeligt med ratepensionerne.
Huset, det er nærmest betalt ud.

— Er du klar over, hvad det er værd?
— Skal du til at sælge huset?

— Nej.
— Hvad så?

Det ved jeg ikke, altså ... måske.
Hvorfor skal vi bo så dyrt?

— Det hus...
— Drømmer du aldrig om noget andet?

Et mere spændende liv.
At der er mere derude.

Hold nu op. Se dog at komme
ud af den åndsvage investering —

— og få dine penge tilbage.

Ja. Den åndsvage investering,
den har ...

Den har givet mig gnisten tilbage.
Jeg føler mig i live.

Jeg har sgu ikke været
så glad i hundrede år. Jeg ...

Det er nu, jeg kan bygge mit eget.

Skat, du er 71 år. Du skal da ikke
til at bygge noget som helst.

— Hvad skal jeg så?
— Du er færdig på arbejdsmarkedet.

Nu skal vi ...

Nu skal vi ud at rejse sammen.

— Dig og mig.
— Det gør vi, når vi bliver gamle.

— Peter, vi er gamle.
— Nej.

Vi er gamle.

Vi er gamle.

Jeg tror, vi skal ... Jeg ...

Jeg synes, vi skal holde en pause.

Man kan da ikke holde pause,
når man er gift.

Det er noget,
jeg har gået med et stykke tid.

Jeg finder et andet sted
at sove i nat.

Nej. Nej, det gør du ikke.
Du kommer med mig hjem nu.

Vi må snakke om det her på et andet
tidspunkt, når du er faldet lidt ned.

— Han vil holde pause.
— Nå?

Peter. Fra ... fra mig.

Er det ikke noget, man gør,
når man er 20 år og ikke ved noget?

Nej, ad.

Træk vejret helt ned i maven.

— Ja. Jeg blev skilt for to år siden.
— Vi er ikke skilt.

Vi er på pause.

Jeg skulle ikke have ladet ham gå.
Jeg skulle have tvunget ham med hjem.

Nå ja. Åh gud, jeg gjorde alt det,
man ikke må gøre. Jeg var en idiot.

Ej, det fik jeg ikke noget ud af.

— Jeg tror, jeg ringer til ham.
— Nej. Giv mig den. Kom.

Det er mit nummer.
Så inden du brænder jeres hus ned, —

— inden du klipper hans tøj i stykker
og sender ham perverse billeder, —

— så ringer du til mig.

Og så se at komme op,
du har siddet der længe nok.

— Hej, mor.
— Hej, skat.

Hej.

Mor, han er her.

— Hvem er her?
— Far.

Far, han er her.

Hvad laver han her?

Han spurgte,
om han måtte overnatte et par dage.

Hvad ville du have, jeg skulle gøre?

Mor, stop. Så henter jeg far,
og så finder vi ud af det her.

Far, kom.

Så. Så, far, kom.

— Hej.
— Nu synes jeg, I skal snakke sammen.

Det er også dumt at holde pause.
Det er for dumt, altså.

I er da også for gamle
til sådan noget rod.

Far, tag du med mor hjem nu
og snak det igennem.

— Vi skal ikke holde pause.
— Nej, vi skal ej.

Jeg synes, vi skal blive skilt.

Nej, nej nej. Nej, det skal I ikke.

— Vil du skilles?
— Nej, selvfølgelig vil han ikke det.

Undskyld. Jeg kom til at sige pause,
men det mente jeg ikke.

Det er også for din skyld.
Du er jo heller ikke glad.

Nanna?

Kan du heller ikke sove?

Du må ikke gå.

Jeg skal op og lave madpakker
kl. 6 i morgen tidlig.

Vil du ikke godt sidde her lidt
sammen med mig?

— Har du mødt en anden eller hvad?
— Nej, det er slet ikke sådan.

Men hvad er det så?

Det er bare ...

— Det er det hele.
— Jeg går i seng.

Jeg gider ikke sidde ude i haven
og glo på fugle ligesom din mor.

Ej, så kedelig er hun altså ikke.

Jeg kender hende ud og ind.

Hver gang hun åbner munden,
ved jeg, hvad der kommer ud.

Du siger også hele tiden det samme.

Jeg kan forudsige
hver en trækning i hendes ansigt.

Mor, hun har ventet hele sit liv
på at få dig hjem, —

— og så takker du hende
bare ved at skride.

Ingen har bedt hende om at vente.
Hun har selv valgt det her liv, ikke?

Jeg har givet hende alt,
hvad hun har peget på.

Så siger vi det.

Det var hende, der ville have
sådan et fint hus. Så fik hun det.

Det var også hende, der ville have
børn. Mig sagde det ikke noget.

Hun ville forlade mig,
hvis ikke jeg gav hende et barn.

Det var nærmest blackmail.

Og så fik vi dig.

Det har jeg jo aldrig fortrudt.
Det ved du godt.

Nanna.

Helle, er du der? Helle?

Helle? Helle? Er du der?

Helle?

Mussepige.

Det kunne være værre.
Han kunne have købt en motorcykel, —

— eller byttet dig ud med en 43—årig,
der strutter til alle sider.

Hvordan er det værre?
Vi skal skilles.

Nej.

I skal da ikke skilles. Han har bare
en 70—årskrise. Det går over.

Mænd i den alder kan
ikke finde ud af at være alene.

— Han kommer tilbage.
— Hvornår kommer han tilbage?

Om et år ved han, han ikke er Tarzan
mere, og så kommer han krybende.

Hvis jeg skal have det
sådan her i et år, så dør jeg.

— Musse, nej, du gør ej.
— Jo, jeg gør.

Jeg vågner om natten og opdager, han
er væk, og så er jeg så ked af det.

Ved du, hvad jeg gør, når Claus og
jeg er kommet for langt fra hinanden?

Jeg sender ham sådan et billede, og
så er han hjemme inden for en time.

— Hvad er det, du har på?
— Det er burlesque.

— Så, nu har jeg skiftet det.
— Hvad siger du?

Jeg har skiftet dit cover—billede
på Facebook.

— Er det ikke bare godt?
— Jo, det er da rigtig flot det der.

Skal vi skrive noget?

Hvad skal vi skrive?
"Mod nye eventyr". Skriv det.

— Så.
— Ja, det er flot. Nu skal du se.

Se det her, det er en riesling.

Den kommer fra Østrig, fra det
vinhus, der hedder Garten Eden.

Det er jo det, jeg er medejer af. Så.

Så kan man lige hvirvle den lidt
rundt i glasset og dufte til den.

Ja. Den har noget restsukker. En
god riesling må godt have lidt sødme.

— Den vil egne sig til en foie gras.
— Er det ikke dyreplageri?

Jeg har bare hørt noget med, at man
tvangsfodrer ænder med en slange.

— Ja.
— Indtil deres lever svulmer op.

De mærker det næsten ikke.

Hvorfor ligger der igen
våde håndklæder ude på badebroen?

— Der er jo vand overalt her i huset.
— Nu får vi skældud. I dækning, Ida.

— Det er jo bare lidt vand, ikke?
— Ja, slap af.

— Vær da glad for, at vi gider bade.
— Hvorfor skulle jeg det?

— Vil du med ud at bade i morgen?
— Nej tak, jeg skal på arbejde.

Og rydde op, efter jer vel at mærke,
og lave mad, og vaske dit tøj, far.

— Og, og, og.
— Ej, Nanna—mus, kom nu.

Vi vil rigtig gerne
have dig med. Vi vil.

— Hvorfor?
— Fordi du er min datter.

Jeg kan ikke smide alt, jeg har
i hænderne, bare fordi du nu har tid.

— Mor, han prøver bare.
— Fint. Det er måske bare lidt sent.

— Morfar ...?
— Har du hørt fra mor?

— Hvad? Næ.
— Hun tager ikke sin telefon.

— Sidder I og drikker vin?
— Ja, altså det er bare ...

— Jeg lærer Ida om druerne.
— Hun er 13.

Det er jo bare en lille smagsprøve.

— Og den er væk nu.
— Du skal ikke drikke af mit glas.

Ej, ej, ej,
mormor vil gerne sige noget.

— Vil du godt slukke den der?
— Hvorfor sender hun det til dig?

Ej, hvor er det ulækkert.

Nej. Jamen du er ...
Du er så lækker og pikant og ...

— Det er svært selv at bedømme.
— Det skal nok give pote.

— Ja, ja. Hvad svarede han?
— Blinke—smiley.

— Okay, det er et godt tegn. Fint.
— Er det?

Ja, hvis han ikke var interesseret,
så havde han sendt dig en thumbs up.

— Og det havde ikke været godt?
— Thumbs up, det siger OK.

Men det er sgu ikke nok.
Der er mere krudt i en blinke—smiley.

Det skal nok gå.
Det skal nok gå.

— Er det ham?
— Nej, det er Birgitte og Jess.

Har du hørt noget? Ved du, hvad han
laver? Altså siger Claus noget?

Han har skiftet sit profilbillede
på Facebook.

Han har fået skib på.
En ordentlig skude.

Hvad er det, der står?
Mod nye eventyr?

— Nå, gud.
— Hvad er det for nogen eventyr?

— Goddag i stuen, som man siger.
— Det er der ikke nogen, der siger.

— Så, Jess, gå nu ud i køkkenet.
— Hej, Birgitte.

Du kan ryge ud ad vinduet.
Sådan der.

Åh, ja.

— Jess har fået kræft nu.
— Sikke noget møg.

— Øv, øv, øv.
— Ja, puha, det var øv.

Han har en eller anden dingenot
siddende på ryggen.

— Nå.
— Han siger, den er vokset.

— Kan du ikke ...?
— Det er Helles tur.

Nej, nej, du behøver ikke
tage skjorten af.

Jess.

— Nå, hvor er det så henne?
— Dernede, der på ryggen.

— Okay, er det dét der?
— Ja.

Nej, men hudkræft ser slet ikke
sådan ud. Det der, det er ikke noget.

— Alt er noget.
— Nej, ikke det der. Tag nu tøjet på.

Der er også en herinde i armhulen.

— Nej.
— Kan du ikke mærke den?

— Jeg kan ikke mærke noget.
— Kom nu, du må da kunne mærke den.

— Det der?
— Ja.

Det er bare noget løs hud.
Sådan har jeg det da også.

— Det har alle mennesker.
— Hvad så med den her?

Det er jo ... Den skal være der.

— Så, nej. Det kilder.
— Tag tøjet på Jess, ikke?

Vi har altid haft en god kemi, os to.
Jo, vi har.

Gnisten, Helle,
den har sgu aldrig manglet.

— Jess. Vil du ikke være sød ...?
— Du lyser, Helle.

— Du er en filmstjerne.
— Tænk, at Peter er gået fra dig.

— Han er ikke gået. Han ...
— Kys mig.

Nej, Jess, nu må du ...

Jess, for helvede.

— Det var bare sådan en lille hud ...
— Prøvede han på noget?

— På hvad?
— Han kyssede dig, ikke?

— Nej.
— Du må gerne.

— Må hvad?
— Gå i seng med ham, hvis du vil.

Nej tak.

Han holder længe.

Ja?

Det siger ikke mig noget mere.
Jeg vil hellere se fjernsyn.

Ja.

Jeg har sagt til ham, at han
gerne må gå til en prostitueret.

— Men det vil han ikke.
— Nej.

Sæden skal jo ud.

Det er rigtig flot,
at I kan være i stue sammen.

Mange bliver skilt,
og så er der bare krig.

Vi har ikke grund
til at være uvenner.

Man holder jo ikke op sådan bare med
at elske hinanden.

— Hvordan går det med vinsalget?
— Ja, hvordan går det?

Der er begyndt
at komme ordrer ind.

Så har jeg tænkt på at deltage i
høsten, hvis de ellers kan bruge mig.

— Altså stampe druer med bare tæer?
— Altså, Linda, det er automatiseret.

— Stemningen er noget særligt.
— Det vil jeg gerne opleve. Helle?

Og Claus, der er planer om
at producere en eiswein.

— En eiswein? Er det rigtigt?
— Eddie, kom. Eddie.

— Eddie.
— Er hunden så din nu, Helle?

— Nej.
— Ja.

— Det har vi ikke aftalt endnu.
— Nu er det jo min hund.

— Det er vores hund.
— Eddie bor hos mig.

— Det behøver han vel ikke.
— Han er født i det hus.

— Han er født på en kennel i Sverige.
— Kan I ikke bare lige ...

— Linda...
— Claus, det mener du sgu da også.

I to har haft det mest
vidunderlige liv sammen.

— Hold nu op.
— Kan I ikke se det, altså?

— Peter, kan du ikke se det?
— I ved ikke alt.

Jo, det gør jeg.
For Helle fortæller mig alt.

— Nej, ikke alt.
— Det gør du da. Hold nu kæft.

Er jeg den eneste, der kan se, at I
smadrer det sidste af jeres liv...

... fordi jeg elsker jer,
og det ved I godt. I ved det godt.

Vi elsker også dig, skat,
og sæt dig ned.

Og ...

— Skål.
— Skål.

Kom, Eddie.

— Jess kyssede mig.
— Ej, Helle ...

— Det gjorde han. Vi kyssede.
— Lad nu være.

Hvorfor vil du ikke tro på,
at vi kyssede?

Det er jo ikke dig
at gøre sådan noget.

— Hej, Eddie, hej.
— Kom nu bare med hjem. Ikke?

— Hvad er det, jeg har gjort?
— Du har ikke gjort noget.

Hej, Eddie. Hej. Hej, lille hund.

Ja, det er godt.

— Ved du hvad, Peter?
— Ja?

Nej, ved du, hvad vi gør?
Vi glemmer alt om den vingård der.

Det betyder ikke
noget som helst, vel?

Du må arbejde alt det,
du vil. Du må gøre lige, —

— hvad du har lyst til. Jeg skal ikke
bestemme noget som helst.

Bare du ...
Bare du kommer med hjem.

— Det er for sent, Helle.
— Nej, det er ikke.

— Jo, det er.
— Det er ikke for sent, Peter.

Helle, kom nu op med dig.
Kom nu op derfra.

Vi tager trappen.

Helle, kom nu. Kom. Op at stå.

Nej.

Helle?

Jeg har lyst til
at bide ham i hovedet.

Ja.

Har du nogensinde prøvet
at blive forladt på den her måde?

(bekræfter)

— Som 69—årig?
— Nej.

Det er to år siden.
Vi havde været gift i 10 år.

Og så holdt det op. Så sluttede det
fra den ene dag til den anden.

Det første år troede jeg,
jeg skulle dø.

Nå, men stille og roligt
begyndte jeg at trække vejret igen.

Hvor gammel er du?

52.

52. Herregud.

Hvis han havde forladt mig, da jeg
var 52, så havde jeg haft en chance.

— Du lyder, som om livet er slut.
— Ja, hvad er der tilbage?

Hvad skal jeg se frem til? Andet end
gigt, stive knæ, dårlig ånde?

Du er smuk.

— Og så er du fuld af ...
— Jeg er fuld af gammel.

Du er ikke gammel.
Du er bare virkelig ked af det.

Sidst jeg skulle med bussen,
rejste to sig op for mig. To.

Ja, det er ikke nok med en.
Nej, så gammel er jeg.

Ja, okay. Ja, det kan du
blive ved med at sige til dig selv.

Du kan sætte dig på en stol
og glo ind i væggen og blive gammel.

Og så kan du dø på fem minutter.

Tror du, man kan være så heldig?

— Er du klar, morfar?
— Ja.

Prøv at læne dig ind over bilen.

Nej, sådan ind over den,
også med armen.

Og så prøver du at slå armene ud.
Prøv at slå armene ud.

Ja, og så, som om du mener det. Og så
vend dig og stå lidt mere sådan.

Det er, som om at ... du bliver
lidt tyk, når du står sådan der.

Tyk? Jeg er sgu da ikke tyk.

— Hvad sker der her?
— Vi tager nogle billeder.

— Er det Carstens tøj, far?
— Ja.

Kan du ikke bare være glad for,
at det ikke er dit tøj?

— Hvis bil er det her?
— Det er min.

Jeg har altid drømt om den model.
Jeg har jo givet bilen til mor.

— Vi spiser om et kvarter.
— Okay.

— Ind over bilen.
— Som om jeg er glad for den, ikke?

Ej, ikke så glad.

Det er sjovt at se sit eget tøj i
sådan en ny fortolkning.

— Det var, fordi ...
— Vi skulle tage billeder af morfar.

Og så tænkte vi,
vi lige kunne låne tøj af dig.

(småsurt grynt)

Far, læg mobilen, når vi spiser.

— Ida sidder da også med sin.
— Ida.

— Ej, far.
— Ida, kom.

— Hun er rigtig varm.
— Hun har bare været ude hele dagen.

— Ved I, hvad jeg drømte i nat?
— Mindst 39 i feber.

— At jeg dræbte en abe.
— Sikker?

— Jeg havde økser på håndleddene.
— Hun kan ikke komme i vuggestue.

— Så kløvede jeg aben helt.
— Kan du? Hvordan ser din dag ud?

— Den blev simpelthen savet over.
— Jeg har 200 kuverter til frokost.

— Hele vejen lige ned igennem.
— Jeg har to bryllupskager.

Hører I efter?
Jeg dræbte en abe.

Jeg hader at høre
andre folks drømme.

Far, kan du ikke være
hjemme med hende i morgen?

— Hun fejler ingenting.
— Du er jo den store feberekspert.

— Jeg kan se, når nogen er syg.
— Passede du nogensinde mig?

Jeg kan ikke huske dig
fra min barndom.

Der er bare et stort, sort hul,
hvor du skulle have været.

Gud, hvor du
minder om din mor.

Underlige bebrejdelser og spydigheder
om ting, der hændte for årtier siden.

Gider du tale ordentligt
til min kone?

Du bor i vores hus og sidder i mit
tøj og ævler om at slå aber ihjel.

— Gider I godt stoppe? Alle sammen!
— Ja. Stop.

Også dig!

— Jeg går ned og træner.
— Det gør jeg også.

(småbørnspludren)

Den vælter ikke.
Hvad er det? Hvad er det?

Hvad er det?
Er det chokolade?

Ej. Er det chokolade?

Må jeg smage?

Hvad er din indstillet til?
Hvad er det, man indstiller den til?

— Interval.
— Hvad siger du?

— Interval!
— Ja ja, jeg er ikke døv. Interval.

Ja, okay.
Jeg tager den herfra. Fint.

Tillykke med de 60.
Det var en god fest.

Jeg er da i mindst
lige så god form som en 60—årig.

Ja.

Carsten, jeg tror, der er noget galt
med maskinen. Den går lidt langsomt.

Interval er gå, løb, —

— gå, løb, gå, løb.

Det ved jeg da godt.

Er du ved at være træt?

Værsgo, tak for hjælpen.
Fordi du reddede mig.

— Ja, det er en af Peters.
— Det havde du altså ikke behøvet.

Hvordan går det med hånden?

— Det vokser nok sammen igen.
— Okay, jeg har lige en svede...

Men tak. Det var sødt af dig.

Hvornår holder det op
med at gøre ondt?

— Vil du ikke sidde?
— Nej, nej tak. Nej, jeg skal ...

— Jeg vil ikke forstyrre.
— Det vil nok tage lang tid.

— Men du må fokusere på noget andet.
— Jeg synes ikke, der er andet.

Hvorfor tager du ikke ud at rejse?
Prøv at gøre noget, du ikke plejer.

Alene? Nej, tak.

Jeg hoppede ind i min bil,
da jeg blev forladt, —

— og så kørte jeg i tre måneder
uden at ane, hvor jeg var på vej hen.

Jeg kan ikke køre bil.

Jeg har ikke kørt i 30 år. Og nu
har Peter givet mig bilen. Idiot.

— Ja, jeg sælger den.
— Nej!

— Der er en kæmpe frihed i en bil.
— Frihed? Nej, tak.

— Du skal bare lære at køre den bil.
— Det er vist en postgang for sent.

— Så.
— Ja?

Så trykker du på start.

— Hvad hvis jeg rammer paraplyerne?
— Så rammer du paraplyerne.

— Eller hvis jeg rammer nogen?
— Der er jo ikke nogen.

— Hvis jeg smadrer bilen?
— Så smadrer du bilen.

— Hvad hvis vi ...?
— Kør, bare kør.

Du skal åbne øjnene.

Kig.

— Du kan køre bil.
— Ja.

...nærmest som en skov.

Prøv at stille dig lige der.

Nu står du lige præcis der,
hvor vi begravede Nannas moderkage.

Ad.

Ja, man gjorde
mange mærkelige ting dengang.

Jeg ville godt have haft en masse
børn. Peter ville ikke have nogen.

Så det endte med,
at jeg fik lov til at få en enkelt.

Det er så hende, han bor hos nu.
Det er helt tosset ikke?

Det er mig, der har passet og plejet
hende, og så, nu bor han hos hende.

— Har du børn?
— Nej.

— Det siger dig ikke noget?
— Jo, jeg er vild med børn.

— Skal jeg?
— Hvad? Kan du?

Kniven skal du lige ...
for ellers skærer du dig.

— Sådan her. Voila.
— Sådan.

Ja, vi ...

Vi prøvede faktisk i rigtig mange år
at få børn, men så gav vi op.

Vi fik hormonkure
og ud og ind af hospitaler og ...

— Det var virkelig hårdt.
— Ja.

Det ødelagde vores ægteskab.

— Så fik hun børn med en anden.
— Hvem?

Anna. Min ekskone.

— Din?
— Ja.

Ja, hun mødte en anden kvinde
lige efter mig, —

— og så blev hun gravid
med det samme. Med tvillinger.

Ja. Livet vil ikke altid det samme,
som man selv vil.

Nej, livet, det er nogle gange
noget mærkeligt noget.

— Og skål for det.
— Tak. Skål.

Hej. Hej, Eddie.
Hej, din lille, grimme hund. Kom her.

— Hvordan er du kommet ind?
— Med min nøgle.

— Undskyld, men hvad laver du her?
— Ja, det er Trine.

— Ja, det er min bankrådgiver.
— Vores bankrådgiver.

— Jeg vidste ikke, at I sås privat.
— Der er meget, du ikke ved, Peter.

Om dig? Er det min vin, I drikker?

Jeg tror simpelthen ikke,
at der er andet vin i hele huset.

— Den er god, ikke?
— Jo, det er den garanteret.

— Hvad skal du?
— Hente noget tøj. Mit Hugo Boss.

Skål.

For helvede!

Hvad fanden! Hvad er der med dig?
Er du blevet helt vanvittig?

Ud! Ud! Ud med dig. Skrid.

Vi skulle have gjort
det her for 20 år siden.

Vi skulle have gjort det her
for 40 år siden.

— Far, du har været derude en time.
— Ja, to minutter.

— Altså, Sille skal skiftes.
— To minutter, siger jeg jo.

Jeg kommer nu.

Hej, lille skat,
skal du på badeværelset? Hvad?

— Hvor skal du hen?
— Jeg har en middag.

— Med hvem?
— Ikke nogen. Hej, lille skat.

Det kunne du godt have sagt.
Carsten har lavet mad.

Hvem skal passe Eddie? Far?

Han kan vel blive her. Det er jo bare
Eddie. Han sover hele aftenen.

Og du er alligevel bare
hjemme, ikke?

— Det er et hyggeligt sted.
— Ja, det er det. Meget.

— Har du været her før?
— Ja, sammen ... med nogle andre.

Nå, det er her, du tager
alle damerne med hen?

— Du er den første.
— Det siger de alle sammen.

— Hvad er så din historie?
— Hvad?

Hvad er din historie? Altså, om du er
skilt. Eller om din kone er død.

Skal vi ikke begynde et andet sted?
Alt det der hører til i et andet liv.

Jo jo, selvfølgelig.

Hvad arbejder du så med?

— Investering. Jeg har investeret.
— Nå, altså i hvad?

Godaften. Godt at se dig igen.

Ja, jeg har tilladt mig at tage en
oversøisk Pinot Noir med fra Oregon.

Meget spændende.

En årgang 2013.

— Pinot noir fra huset Ponti.
— Ja.

Som udelukkende er lavet
af de bedste cuvéer.

Har jeg ret,
når jeg siger ... fransk fad.

— Fuldstændig. Fuldstændig rigtigt.
— Jeg fornemmer noter af hvid peber.

— Helt bestemt.
— Virkelig dejlig. Det synes jeg.

— Det tror jeg, vi gør.
— Jamen, værsgo.

— Skål.
— Skål.

— Kan du lide den?
— Ja, virkelig, virkelig meget. Ja.

Dejlig.

— Tænk at du ved så meget om vin.
— Jeg er vinimportør.

— Ej, hvor spændende!
— Jeg har investeret i et vinhus.

Hvad med dig?

Ja, hvad med mig?

— Det var en dejlig aften.
— Med en dejlig kvinde.

Vil du med hjem
og have noget vino fino?

— Hej, Peter.
— Hej, med jer.

— Linda. Jeg er Helles veninde.
— Alice. Jeg er ... bare Alice.

— Hvor kender I to hinanden fra?
— Vi har bare mødt hinanden.

Ja? Nu eller for længe siden?
Ved Helle det?

— Vent.
— Er du gift?

Ja, altså i teorien er jeg. Altså,
jeg er lige midt i en skilsmisse.

— Tak for i aften.
— Nej, Alice. Alice, vent lige.

Du må undskylde, men jeg har
ikke prøvet det her før, —

— og vi er lige gået fra hinanden.

Og det skulle vi have gjort
for 20 år siden eller 40 eller ...

Jeg ved ikke, hvad jeg leder
efter lige nu. Jeg ved bare, —

— at jeg skulle have været mere
ærlig over for dig, og så ved jeg, —

— du er meget, meget dejlig.

— Hvor er badeværelset?
— Det er lige derude.

Det er næsten flovt at servere
sådan noget her for en vinimportør.

— En Mateus er aldrig gal.
— Nej vel, den er så dejlig frisk.

Det er første gang, jeg har haft en
med hjemme, siden jeg gik på nettet.

Hvor længe har du
været på nettet?

Et par år. Ja, udvalget af ordentlige
mænd på 60 er ikke så stort.

Enten så vil de have en, der
er 10 år yngre, eller også så ...

Det vil de alle sammen.

Det er så modigt, at du tør være
sammen med en på din egen alder.

Nej, det ...

Hvad leder du egentlig efter
hos en kvinde?

Det har jeg ikke tænkt så meget
over. Nej. Hvad med dig?

Det har jeg heller ikke
tænkt så meget over.

Bare han er ærlig —

— og modig, —

— og smilende, —

— og har et spændende job og en sund
økonomi og en ren straffeattest.

— Er i form. Træner du?
— Interval.

Nå.

Og så må han godt have sådan
et stort, hvidt hår og hedde Peter.

Det var nu ellers ret specifikt,
synes jeg.

Sådan er det måske, når man møder
det, man har ledt efter så længe.

Lige et øjeblik.

Så.

Vent, vent, vent, vent, vent.

— Jeg elsker dig.
— Hvad?

Ikke noget.

Jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.

Jeg tror, at ...

— Jeg tror ikke ...
— Undskyld.

— Der er ikke noget at undskylde.
— Jamen det var ... Okay.

Ved du hvad?
Jeg ringer til dig, ikke?

— Jo.
— Okay.

— Hej med dig.
— Hej.

Så ...

— Far.
— For helvede, altså.

Far, gider du godt gå ud?
Far, så skrid!

Vi havde det fandeme
så sjovt sammen, os fire.

Har du hørt noget?
Ved du, hvad han går og laver?

— Hvad? Nej.
— Ved du slet ikke noget?

Jo, altså ...

— Jo, altså hvad?
— Ikke noget.

Jo, det kan jeg høre på dig.
Du lyver. Hvad ved du?

Jeg mødte ham ...
Vi mødte ham med én, altså ...

Claus og jeg mødte ham
med en kvinde. Alice.

Alice?

Claus siger,
han har fået en datingportal.

Har Peter fået en datingportal?
Hvad helvede bilder han sig ind?

Hvordan så hun ud?

Lavstammet.

Fuck ham! Fuck ham!

Jeg skal spørge fra Linda, om du
tager nogen med på næste lørdag?

— Hvem skulle det være?
— Det ved jeg ikke.

— Hun siger, at Helle tager én med.
— Gør Helle?

— Hun kender da ikke nogen.
— Ja, det må hun jo så gøre, ikke.

Hvor skulle hun have mødt ham henne?
Ude i haven? Er han gartner?

— Hvor er du åndssvag.
— Kom. Kom, Eddie.

Jo. Selvfølgelig ville jeg da ringe
tilbage. Det sagde jeg jo til dig.

Vi ses. Hej så længe.

Kom. Kom så.

(synger med på "Hit the Road, Jack")

Hej.

— Hej.
— Hej, Peter.

— Ja, det er Alice.
— Nå, hej.

— Så det er Alice.
— Ja.

Og du har, du har taget Trine med?
(bekræfter)

— Trine er Peters bankrådgiver.
— Ja, og også Helles bankrådgiver.

— Ja, det er lidt skægt.
— Ja.

Okay.

— Er du begyndt at ryge?
— Ja.

— Nå, god fest.
— Tak.

— Hej.
— God fest.

Ej, hold kæft.

Kære Linda. Linda. Linda, Linda.

Det er det navn,
jeg sagt flest gange i mit liv, —

— og hver gang jeg siger det,
så fyldes mit hjerte med kærlighed.

Skål!

Ja, det ord har jeg
også hørt en del gange.

Ja. Vi mødte hinanden
den 23. juni 1966.

— Ja.
— På Dansetten inde i Tivoli.

Og jeg får øje på en lyshåret kvinde,
der sidder med studenterhue på, —

— og jeg tænker,
hende skal jeg danse med, —

— så jeg marcherer tværs over
dansegulvet, standser ved bordet —

— og bukker mig ned
for at inklinere, —

— og så, der sidder du, Linda,
smukke, blonde, vidunderlige, —

— kloge, fantastiske Linda,
med studenterhue på —

— og en kjole, der er så kort,
at jeg kan se dine trusser.

Og jeg har elsket dig lige siden.

(gæsterne siger årh)

— Skål!
— Skål.

— Du må godt.
— Hvad?

Jess. Min mand.
Du må godt gå i seng med ham.

Nå.

Jeg er lesbisk.

Nå, det tror jeg ikke,
han har noget imod.

Hej.

— Skal gæsterne ikke se på?
— Nej, så kan de se min skuffelse.

Nej.

Hvis jeg vil have en ny saltbøsse,
så køber jeg selv en ny saltbøsse.

Nå, nå, nå, nå.
Så kan man bedre forstå det.

— Jeg må nok hellere finde Alice.
— Ja.

Kom.

— Tror du, hun er gået herned?
— Peter.

(hun vånder sig)

Tosse—Linda.

Av, av, av, av,
mine fødder, for helvede.

Det var, fordi jeg troede,
at Helle havde taget én med.

Nej, nej, det var mig,
der fik Claus til at lyve.

Jeg tænkte, at hvis I så hinanden
med andre, ville I blive jaloux, —

— og så ville I finde sammen igen.
Så banal er jeg.

Peter, åh.

Og nu er din date stukket af.

Så meget for Kirsten Giftekniv her.

Jeg savner jer, Peter.

Jeg savner jer.

— Ja, vi har sgu haft det sjovt.
— Jeg savner dengang, vi var unge.

Kan du huske det?

Dengang hvor alt var spændende,
og vi kunne drømme om vilde eventyr.

— Det kan man stadig.
— Det går da ... Det er forfald.

Kan du huske, hvor smuk jeg var?
Jeg var så smuk, så smuk, så smuk.

Mange ville i seng med mig.
Jeg skulle have nydt det noget mere.

Jeg skulle have bollet
dem alle sammen.

— Det gjorde du også.
— Nej, ikke dem alle sammen.

Det gjorde jeg ikke.

Kom, Peter.
Vi skal ud og bade.

Tag dit tøj på igen, Linda.

Linda.

Ej, for fanden.
Linda, tag dit tøj på igen.

Kom nu. Tag det nu på.
Det kommer ikke til at ske.

Hvad kommer ikke til at ske?

Du troede da vel ikke, at jeg ...?

— Linda, for fanden, tag dit tøj på.
— Hold nu din kæft. Hold kæft, mand.

Som om jeg gad og gå i seng med dig.
Gu gider jeg da ej. Som om, Peter.

Hold kæft, mand, du er en nar!

— Hvad laver I?
— Ikke noget.

— Må Jess ikke være med?
— Til hvad?

— Hold nu op, må han ikke være med?
— Nej, det må han ikke.

Det kan I ikke være bekendt. Nej,
hvor er I nogle dårlige kammerater.

Hej.

— Godmorgen.
— Godmorgen.

— Har du sovet godt?
— Ja.

— Birgitte siger, at dig og Trine ...
— Hvad siger Birgitte?

At hun var nede og vende på dig.

— Hvorfor skulle hun være ...
— Ingen grund til at være flov.

— Hvis jeg var til kvinder, så ...
— Jeg er ikke til kvinder.

— Nej, det sagde jeg da heller ikke.
— Hvem ved det?

Peter. Det er fryd på dåse.

— Hvad sagde han?
— Han kastede ... Nå, hej.

— Hej. Tak for i går.
— Ja, selv tak, du.

Jeg ved ikke ...

Det der i nat, det ...

Det må du undskylde.

Jeg er slet ikke vant til
at drikke så meget, så ...

Jeg er ked af det, hvis du troede ...

— Hvis jeg troede hvad?
— Fordi jeg er ikke til kvinder.

— Okay.
— Så du må undskylde, hvis ...

Du skal ikke undskylde.

Du troede, at jeg troede, vi skulle
være kærester, fordi vi har bollet?

— Overhovedet ikke.
— Nej.

Min ekskone hun er 42.
Du er en gammel dame.

Du er overhovedet ikke min type.

Nej.

Undskyld.

Morfar, vil du have noget at spise?
Vi laver madder.

Nej?

Morfar?

— Er der sket noget, far?
— Jeg tror, jeg har dummet mig.

— Skal vi ringe til mor eller hvad?
— Det er for sent.

Hun er blevet ...

... fortrolig med en kvinde.
De var sammen til festen.

Sammen? Sammen?

Altså betyder det så,
at mormor hun er biseksuel?

Det orker jeg ikke.
Jeg orker det simpelthen ikke!

— Mor, slap nu af. Mor.
— For helvede!

— Der er ingen grund til at råbe.
— Jo! Stop!

— Kan I ikke være lidt voksne?
— Vi må vel også være her.

— Jo, men ikke fylde det hele!
— Det gør vi da ikke.

Jeres generation har hovedet oppe
i jeres egen røv!

Det synes jeg ikke.

Hej, Eddie.
Nej, hvor kommer du fra, lille skat?

Jeg har set dig.
Du kan ikke gemme dig mere.

— Er du begyndt at ryge, mor?
— Nej. Hej, skat.

Hej mor.

Jeg har engang været i seng
med en kvinde.

Har du?

— Nå, ved Carsten det?
— Øh, ja. Det var hans idé.

Det var det eneste,
han ønskede sig til sin fødselsdag.

Så sad han der og gloede på os,
men det var egentlig ret frækt.

Det er noget helt andet med
en kvinde. Det er både blødt og vådt.

Godt, tak.
Jeg behøver ikke høre mere.

Jeg tænkte,
at du gerne ville vide det.

Har far sagt noget?

(hun bekræfter)

Er du forelsket i hende?

Hende, du har ...
har været sammen med?

Knaldet?

Så, Peter.

— Du kan bo her, så længe du vil.
— Jeg har aldrig boet alene.

— Det skal du heller ikke.
— Nej, selvfølgelig ikke.

Hold da kæft, hvem er nu det?

Tag nu hjem
og sig undskyld til Helle.

— Sig, du har taget fejl.
— Jeg har ødelagt det hele.

Og nu er hun blevet omvendt.
Eller hvad det hedder.

Peter.

Claus! Claus!

Hvordan går det med vingården?

Det går rigtig godt.

Chardonnayen fra 2016
har fået 90 point hos Parker.

Så må du jo være rigtig glad.

Undskyld ...

Undskyld, jeg ...

— Vil du have et glas vin?
— Nu? Til morgenmad?

Ja, hvorfor ikke?

Næ, hvorfor ikke?

Nej, lad mig gøre det. Kom.

— Skål.
— Skål.

— Den smager rigtig godt, din vin.
— Ja, den er god. Ja.

— Det gik ikke, som jeg havde tænkt.
— Hvad?

Ja ... Jeg siger bare, det gik ikke,
lige som jeg havde tænkt mig det.

Os to. Det hele.

Nej. Så blev det noget andet.

— Ja.
— Vi har haft nogle gode år.

Og vi har også haft nogle dårlige.

Nogle bruger hele deres ægteskab
på at sige grimme ting til hinanden.

— Så hellere slet ikke sige noget.
— Sådan har jeg det også.

Og der er mange, der bliver sammen,
fordi det er for besværligt at gå, —

— selvom de i virkeligheden
hader hinanden.

Jeg har aldrig hadet dig.

Jeg har heller aldrig hadet dig.

Du har været en god mor.

Det har jeg
altid haft meget respekt for.

Jeg elskede dig, Peter.

Jeg elskede dig så højt.

Jeg kunne aldrig have ønsket mig et
bedre liv end det, jeg fik med dig.

Skål.

Skål.

Farvel, skat.
Må jeg stadig godt kalde dig skat?

Selvfølgelig.

... 6,7 i første omgang.

Der er noget,
jeg gerne vil sige til dig.

— Jeg sidder lige midt i et møde.
— Godt ... Jeg venter jeg bare her.

— Vi kan også bare tage en pause.
— Nej, det er fint. Hvad vil du?

Jeg ved godt,
at jeg er en gammel dame, —

— og at jeg slet ikke
er din type.

Og der er også noget,
jeg er nødt til at gøre, —

— men så kommer jeg tilbage,
og så håber jeg ikke, du er væk.

Du er totalt min type.

Danske tekster: Jesper Buhl
Scandinavian Text Service 2018