All language subtitles for Black.Balsam.2022.1080p.WEBRip.x264.AAC5.1-[YTS.MX]

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

-Var mødet ikke klokken 11?
-Jo, og den er kvart over.

Okay, jeg ringer til hende.

Der er ingen dækning midt i byen.

Så er det ingen god idé.

Der er hun. Hun har et skilt.

Beklager, jeg er sent på den.
Min bil brød sammen.

Den er ny. Det er sket to gange
de sidste to uger.

-Ked af at høre det. Jeg er Ellen.
-Kimberly.

-Det her er Bill, min mand.
-Er der dårlig dækning overalt?

-Jeg er bange for det.
-Vi tager vores bil.

Der er tre sportscentre
45 minutter herfra.

-Skiløb, snowboard...
-Bill er en ivrig snowboarder.

På kortet ligger de ikke så langt væk.

Det er på den anden side.
Vi kørte forbi afkørslen.

I fugleflugt er det 8 km, men hytten
ligger for enden af Black Balsam.

-Åh, uforstyrret.
-Der er 400 kvm skov.

Ingen nysgerrige naboer. Jordarealet
og et antal udhuse indgår i prisen.

-Altsammen?
-Ja.

-Og de udstoppede dyr?
-Det er lidt følsomt.

Jeg spurgte manden som bor der,
om han ville gemme dem væk

men han er konservator
og stolt over sit arbejde.

Hvorfor sælger han så huset?

Han er ikke sælgeren.
Det er et dødsbo.

Det har været en udfordring
at sælge det.

-Jeg ser det ikke i annoncen.
-Det er en lang historie.

Men kvinden som boede der
i mange år er gået bort.

Ikke igen.

Åh...

100 dollars ud af vinduet.

ADGANG FORBUDT

Åh nej.

-Det føles som langt fra civilisationen.
-Det er bare otte kilometer.

Vent til I ser ejendommen.
Det er det bedste af to verdener.

Det er et renoveringsobjekt.

Ikke for højt.

De nye ejere kan fælde lidt træer,
lidt ny maling.

Huset har en god grund.

-Det er bare ikke vedligeholdt.
-Nej, aldrig. Nu ser vi lidt rundt.

Jeg skal nævne noget.

Vi er stødt på lidt
problemer i processen.

Martha og hendes søn Wes havde
et kompliceret forhold.

Hun blev træt af hans nasseri og hun gav
huset videre og ikke til ham.

-Så han bliver sparket ud?
-Hvorfor fortæller du det?

Så længe huset ikke sælges, bor han her.
Regn ikke med cookies og klassisk musik.

Det er Kimberly fra Mountain Top Realty.
Vi er her til fremvisningen.

Jeg sagde, I ikke skulle forvente noget.
Jeg tjekker strømmen.

-Et rod.
-Synes du?

Wesley Goins!

Jeg ved ikke, hvad jeg lige så.

-Beklager så meget.
-Det var ejerens søn?

Jeg er virkelig ked af det...

Det her er prisen værd.

-Gratis terapi, ikke?
-Ja.

Sidste køber betalte tilstandsrapport.
Der står, at huset er i god stand.

-Men de gennemførte aldrig købet?
-Nej, de trak sig.

Hvad er det der?

Det er vognhuset.
Det er fyldt med en masse skrot.

Der er meget at rydde op,
før det kan sælges.

Køber I det, så betaler jeg
for at få fjernet alt det gamle møg.

Det ville være så skønt for os at komme
væk. Specielt med tanke på julen.

Jeg ved, du gerne vil fejre jul,
og så er det godt, vi har rapporten.

Vi behøver ikke betale nogen for at
sige, det er en fælde.

Det er ingen fælde.
Det er bare nogle småting.

Hun sagde jo,
der ikke er store fejl.

Bortset fra lidt æstetik,
udstoppede dyr, lortet i laden.

-Vi kan få 200 pr. nat for det her.
-Det var jo det, hun sagde.

Så...

-Hvad synes I om stedet?
-Vil han blive et problem?

Absolut ikke.
Han har intet at sige.

-Det er lige det, vi har ledt efter.
-Bare ikke Wes og dyrene indgår i købet.

Og hans partypiger.

Vi kan flytte ind inden jul.

-Det er meget arbejde.
-Ungerne vil elske stedet.

Tænk, hvor skønt at være sammen med
dem... bare være sammen med dem.

De lever jo deres eget liv nu.

Jeg ved, hvor meget nye minder
betyder for dig...for os.

Det her sted kan få os
til at koble alt uvæsentligt fra

og forbinde os med det,
som virkelig betyder noget.

Og vi to vil få lidt tid alene sammen...
før børnene kommer.

Alene lyder godt.

Okay, træk 20.000 fra listeprisen.

Vi kan tale om det på mit kontor?

-Hej, Caitlin! Hvordan går det med dig?
-Godt. Sutton er her.

-Så godt.
-Sæt højtaler på.

Dårlige nyheder. Der bliver ingen
juleferie ved stranden i år.

-Hvorfor ikke?
-Fordi vi har købt en lille sød...

...hytte i bjergene!

Hallo? Det hørte jeg ikke.

Okay, vi prøver igen.

I må vænne jer til lidt dårligere
forbindelse i nogle dage.

Fordi vi køber en hytte i Banner Elk.

-Det bliver jul...
-...i bjergene!

-Du er i godt humør.
-Det bliver så fint.

Vi skal bare renovere lidt.

Vi er så glade. Vi ville fortælle det
når vi sås, men jeg kunne ikke vente.

Jeg må fortælle, at holdet tvinger
mig til at træne længe i år.

Jeg er ikke sikker på,
jeg kan komme.

-Sutton...
-Jeg skal forsøge.

Gør hvad du kan.
Vi håber bare, vi kan ses.

Vi ses, når vi ses.

-Skulle det her ikke være væk?
-Jo.

Der er mere lort nu
end da vi var her sidst.

-Der er ikke fjernet noget.
-Jeg ringer til mægleren.

Den syge skiderik.

Alt det lort.

-Hej, Kim, det er Ellen.
-Hej, Ellen.

Han har ikke pakket noget ned.

Hola Bucko!

Velkommen til mi casa.
Det er spansk.

Du skulle have været ude for to dage
siden. Du og dit indbo skulle være væk.

Vi er de nye ejere.
Du må flytte.

Hvad mener du? Det er jo mit hus.
Det har det altid været.

Hvor er din dameven?

Det er derfor, jeg ringer. Bill og jeg
er her og Wes er ikke flyttet ud.

Vi har købt huset, og du skulle
have været ude for to dage siden.

Du og dine...ejendele
skal ikke være her nu.

Vi er de nye ejere.
Du må flytte...nu!

-Nu?
-Ja, nu.

Åh.

-Åh, Bucko.
-Jeg hedder William.

William Bucko.

Jeg tror ikke, du ved,
hvordan det fungerer her.

Det her er grænseland.
Lovene er lidt... anderledes her.

Hør nu.

Jeg tilkalder politiet.
Der er vel politi her i grænselandet?

Jeg synes, jeg hører noget...

-Ellen.
-Hej!

Hvad foregår der?

-Velkommen til mit hjem, ma'am.
-Okay.

Wes?
Jeg ved, det her er svært for dig.

-Sommetider får man en skruebold retur.
-Hvad mener du?

Det er bare en talemåde.

Hun er noget særligt.

Jeg er født her.
Min far blev født her.

Hans far fældede træer udenfor.

-Det er sandt. Han byggede huset.
-Jeg forstår.

-Det tror jeg ikke, du gør.
-Okay.

-Jeg tror, jeg må ringe til politiet.
-Det var det, du sagde, Billy Bucko.

I virker som et skønt par.

Jeg tror, vi kan løse det her.

Hvad er det præcis vi skal løse,
mi amour. Det er fransk.

Ser I geværet der?
Det gevær.

Min farfar gav mig geværet.

Jeg var lige fyldt seks år.

Jeg skød min første med den.

Jeg sørgede for hele familien.
De var så stolte af mig.

Du skal have det.

-Jeg vil ikke have dit gevær.
-Ikke? Tager du ikke imod det?

Hvorfor? Du tager jo alt andet, som min
familie har arbejdet for at bygge op.

Er det ikke fint nok til dig?

Mor Bjørn havde måske ret.

Det her er måske slut.

Mor Bjørn fortæller mig alt.

Der er intet tilbage at leve for.

-Wes!
-Læg geværet fra dig.

Hør nu.

-Vent!
-Vil I forsvinde nu?

-Forsvind og kom aldrig tilbage.
-Gør det ikke, mr. Goins!

Hør nu!

Stop!

Sheriffen her.

Hænderne bag ryggen.

Tag det roligt.

Hej.

Hey, Wes!

Vis mig, hvad du har!

-Hvad har du gang i, Wes?
-Jeg gør ingenting. Ingenting!

Jeg passer bare mig selv.

Ham og hende gik ind i mit hus,
som om det skulle være deres.

Det er deres hus, Wes.
De har købt det helt lovligt.

-De har papir på det.
-Det betyder ingenting.

-Det betyder alt, Wes.
-Sigtede han på jer med geværet?

-Ikke direkte.
-Du er anholdt for ulovlig indtrængen.

Tag det roligt, knægt.

Der er plads i min seng.

-Føl dig ikke alt for meget hjemme.
-Kom så, Wes.

Pas på hovedet.

Nu kører vi.

Så er det løst.
Når I kommer tilbage, er tingene væk.

-Og hvis det ikke er?
-Smid det væk. Lav et bål.

-Kan vi gøre det?
-Ja, alt tilbageværende er jeres.

-Han er noget af en størrelse.
-Han skræmmer altid folk.

Men han har aldrig gjort nogen fortræd.

-Hvad er hans baggrund?
-Han er vokset op i huset.

Hans familie har boet her
i flere generationer.

-Han har nok ingen andre steder at være.
-Hvorfor er han...

Jeg ved ikke... enlig mor,
isolerede her i bjergene.

-Hvordan var hun?
-Jeg mødte hende for et år siden.

Hun kom for at betale kaution for Wes,
ikke længe efter jeg tog jobbet her.

Han dukkede op til en ligamatch med
en nyligt dræbt vaskebjørn.

Hvorfor måtte han ikke arve huset?

-Jeg ved ikke. Folk er uberegnelige.
-Vil han stoppe nu?

Hvis han er kvik nok.
I kan få mit kort.

-Dukker han op igen...ringer I.
-Okay.

Det her bør være sidste gang,
I ser Wes Goins.

-Vil I bosætte jer i Banner Elk?
-Nej, vi skal være her i weekender.

Vi bor nede ved havet.

Skønt. Strand om morgenen
og ski om aftenen.

-Det er planen.
-Velkommen til Banner Elk, Black Balsam.

Jeg tror, I vil nyde det,
uanset hvor meget tid I er her.

I skal nok skifte låsene.

Jeg begynder at tro,
det her var en dårlig idé.

Det var ikke den bedste start.

Ønsker du virkelig, at børnene kommer?
Tænk, hvis han dukker op.

Wes sidder inde.
Vis lidt empati.

Synes du ikke, at jeg har empati?

-Jeg behandler hundredevis af patienter.
-Du tænker på dine patienter.

-Men ikke almindelige mennesker?
-Wes har mistet sin mor.

Og sit hjem. Han har mistet alt og
agerer på det. Han prøver at holde fast.

Hørte du ikke, hvordan han tiltalte
sheriffen? Han viste ingen respekt.

-De sagde jo, at han er ufarlig.
-Alligevel skulle vi skifte låsene.

-Jeg ved, du havde en patient, som...
-Prøv ikke at aflede...

Jeg siger bare, at ud af 500 tilfælde
var en psykopat.

Han var syg. Han skulle være indlagt.
Var det sket...

Ja. Du kunne
have reddet naboens hund.

Det var kun starten. Der var tegn på,
han kunne gøre noget meget værre.

Jeg forstår, at han var gal.
Han var hundemorder.

En syg hundemorder.

Ud af 500 tilfælde...en?

-Folk er gale.
-Ja...men vi har ingen hund.

-Og vi har ikke den mand...
-Men vi har en Wes.

Han forsøgte bare at skræmme os, Bill.
Vi har det her hus.

Det løser sig.
Bare rolig.

-Vi smider hans seng ud i morgen.
-Vi lovede, han kunne hente sine ting.

Jeg føler mig krænket.

Låste du døren?

Åh...

Bill!

-Det er ikke sandt!
-Jeg fatter det ikke.

Han har intet gjort.
Alt ryger ud i dag.

-Jeg tror ikke, vi kan gøre det.
-Vi har al ret til at gøre det.

-Læg en besked.
-Kim, det er Ellen.

Vi er ved huset og Wes' ting
er her stadig.

Jeg tror, vi accepterer dit tilbud om
at komme og fjerne det...asap.

-Kommer du?
-Ja.

Bjergluften gør at jeg
har sovet bedre end længe.

-Hvordan har du sovet?
-Der er alt for stille her.

Åh.

Jeg...var oppe hele natten.
Jeg har så meget at tænke på.

Jeg kører til byen og handler.
Vil du have noget?

Køb lidt julekaffe.
Vi må have det, når børnene kommer.

Bill!

Du skræmte mig.

-Var det ikke sjovt?
-Nej, det var det ikke. Skål.

-Er vi færdige med alt?
-Ja, alt vi kan gøre.

Det er sidste aften før jul...

Før de små børn kommer.

-Jeg kan godt lide det her sted.
-Ja.

Men hvis jeg skal være ærlig,
føler jeg mig blottet.

Et dårligt ordvalg.
Det er som om, nogen overvåger os.

-Jeg ved, det lyder som paranoia.
-Det er Wes, som påvirker dig.

Ved du, hvad jeg ser derude?
Ingenting.

-Men den som er derude...
-Der er ingen derude.

Jeg kan ikke ryste følelsen af mig.

-Ham der Wes...
-Han er her ikke mere.

Ungerne er på vej hertil, og jeg synes,
vi skal genoverveje det.

Hans ting er for længst væk.
Han har ikke prøvet at kontakte os...

-Sutton og vores lille pige er på vej.
-Hun er ingen lille pige.

Hun er min lille pige...
vores lille pige.

-Vi må have lidt distance til ham.
-Vil du aflyse julen, mr. Grinch?

-Nej.
-Vi kom for at forbinde os.

-Lære vores børn at kende igen.
-Vi kender dem.

Vi pakker og tager til vandet,
hvor det er varmt.

Julen handler om at være sammen, ikke?
Ikke om hvor vi er sammen.

-Du mener det virkelig?
-Jeg kan ikke lide det. Slet ikke.

-Sådan han kiggede på dig.
-Bare du ville se sådan på mig.

Jeg laver sjov.

Okay... hvad vil du?

Vi ringer til ungerne og får dem til at
møde os på det fine lille motel.

Ja, ja, det motel...
Så det er det, det handler om.

Hvordan kiggede han på mig?

-Føl dig ikke for godt tilpas.
-Nej, han sagde for meget hjemme.

Føl dig ikke for meget hjemme...Bucko.

Det var det, han sagde.

Der er plads i min seng.

Føl dig ikke for meget hjemme, Bucko.

Hej, Sutton, det er far.

Vi har lidt problemer med strømmen
i hytten.

Vi vil flytte det hele til
et motel i byen. Ring til mig. Tak.

Hej, Caitlin, det er far.
Vi har lidt problemer i hytten.

Vi vil flytte det hele til byen.
Ring til mig, når du kan. Tak.

Elsker dig.

-Åh, far!
-Jeg tænder op.

Lille skat.
Så glad for at I er her.

-Utroligt sted.
-Det er færdigrenoveret til næste jul.

-Jeg hørte, I har strømproblemer.
-Bare rolig.

Jeg fikser det, far.
Det er intet problem.

Du er et geni, Sutton.

Sådan har vi ikke haft det,
siden vi var børn.

Far...gennemlever I
en slags krise?

-På en måde.
-Hvad for en krise?

I kan jo tage jeres ting og gå op og
vælge rum. Først til mølle.

Bare læg ildrageren.

Vil du have?

Ja. Tak.

Skål, far.

-Far tog os på ture, da vi var børn.
-Så har jeg vist ødelagt det.

-Jeg mente det ikke sådan, mor.
-Helt i orden.

Det er som om jeg knap nok har talt
med jer, siden jeg startede på college.

Ja, men skolen kommer jo først.

Jeg hader,
at familien er gledet fra hinanden.

-Jeg forstår, hvad du mener.
-Ja...

Men det er vel bare normalt.
Børn vokser op og får deres eget liv.

Det ville være underligt, hvis alt
stod stille. Livet går videre.

Så kan din far holde op med at kalde dig
sin "lille pige".

Træk lige for. Din far bryder sig ikke
om, at de ikke er trukket for om natten.

-Sutton, kom med toppen.
-Klart.

-Hun bliver lidt mere slidt hvert år.
-Hvem bliver ikke det?

-Hvad er der med det klamme egern?
-Hvad?

Deroppe.

-Jeg troede, vi skaffede os af med dem.
-Var der flere?

Ja, der var nogle stykker.
De tilhørte den forrige ejer.

Vi har kyllingen over
og lidt julekaffe, som I kan hente.

Ja, tak.

Ov!

Nej, jeg behøver ingen forlænget
garanti.

-Træet er så fint, far.
-Tak, skat.

Husker I året, hvor vi satte træet op,
men ventede med at dekorere det?

Samme historie hvert år.

Sutton, du må have været omkring otte.
Du ville så gerne imponere os.

Du var fast besluttet på
selv at pynte træet.

Jeg tror, du hængte al vores julepynt
op på træet.

Og så fandt vi dig under træet,
efter det var faldet ned over dig.

-Den historie bliver aldrig gammel.
-Nok om det. Hvor meget jord er der?

Vil du se?

-Hvad er derinde?
-Jeg har ikke nået at se efter. Kom.

Han efterlod alt muligt lort.

Fyren du købte stedet af?

Jeg købte det ikke af ham.

Hans mor gik bort og...

Overlod hun det ikke til sin søn?
Koldt.

Ja, ikke?

Det er slet ikke creepy.

-Vær forsigtig.
-Ja.

Wow!

-Hvad er det?
-Jeg ved ikke. En mannequin?

En hjemmelavet sexdukke?

Hvordan ved du...
jeg vil ikke vide det.

-Hvad tror du, den er lavet af?
-Jeg ved ikke. Papmaché?

-Mor! Hvad skete der?
-Pas på.

Jeg stod bare her og så det.

Der er nogen, der leger med os.

-Er alle okay?
-Hvordan er den endt der?

-Den gjorde det ikke selv.
-Det er Wes Goins.

-Hvem er Wes Goins?
-Bill!

-Mor og far, hvem er Wes Goins?
-Manden som boede her.

Hvad skete med ham?
-Han kom i fængsel, eller forsvandt...

-Hans mor lod ham ikke arve huset.
-Det er derfor, huset var så billigt.

Tror I, at han er her,
eller kan den have hængt der før?

Den var sikkert der
uden jeg så den.

Jeg ser mig omkring.
Tag en lommelygte med.

-Hvad handler det her om?
-Hvad mener du?

Han kan ikke bare være her
og skræmme folk.

-Har I ringet til politiet?
-Sheriffen.

Han ville forsøge at få ham fængslet.
Han ville ringe til os.

Hvad er det med dig? Du har været
fraværende lige siden du kom.

Jeg har det helt fint.

Nej.

Far...

Jeg blev ikke udtaget til holdet.

Ærlig talt forsøgte jeg ikke engang.

Jeg tror ikke, jeg vil det længere.

Min nye bil er brudt sammen to gange
i de sidste to uger.

Gør det ikke.

Bare du ville se sådan på mig.

God jul, Billy!

God jul.

-Du trænger vist til en kop.
-Tak.

-Havde du svært ved at sove?
-Ja, jeg havde en mærkelig drøm.

Det var mere et mareridt. Det var den
mannequin, vi fandt i laden.

Så du den også?

Det var ingen almindelig mannequin,
den var anderledes.

-Hvad var det?
-I har intet nævnt om en mannequin.

Det var bare noget,
som var opbevaret i laden.

Jeg ville ikke engang nævne det.

Den var lavet af papmaché.
Jeg ved ikke...

Der var noget med den,
som virkede underligt.

Hvis den havde noget med Wes at gøre,
så burde den virke underlig.

Glem det bare. Han har jo
ikke kontaktet os i flere uger.

Ja, du har sikkert ret.

Far, jeg tror ikke,
jeg vil det længere.

Da vi var små tog far os med
på ture som den her.

Jeg hader,
vi er gledet fra hinanden.

Vil I forsvinde
og aldrig komme tilbage?

Min farfar gav mig geværet. Vil I
forsvinde og aldrig komme tilbage?

-Super, flere overraskelser.
-Man kan ændre bare...

Jeg henter noget.

-Jeg har en lommelygte.
-Okay.

Okay!

Wow...

Kom, kom, kom.

Bill?

-Hvad er det?
-Mørkt!

Bill?

-Er det alt?
-Ja, en masse dagbøger.

De dokumenter er meget gamle.

Det ligner en fundats.

For jorden, eller noget. Der står Goins.
Hans familie har været her længe.

-Hvad er det?
-Jeg ved ikke. Jeg er ikke vild med det.

Familien Goins
har nogle løse grene i slægtstræet.

Jeg kasserer det.

Undskyld, sir.

-Undskyld.
-Den sad.

Jeg siger også undskyld. Det var ikke
meningen at snige mig ind på dig.

Jeg så, at du stod her. Du må være
kommet ind på min ejendom.

-Er du okay?
-Det løser sig sikkert.

Du burde være forsigtig med den der.
Ved du, hvad jeg hørte forleden dag?

Jeg hørte, at risikoen for at komme til
skade er større, hvis man er bevæbnet.

Er det ikke skørt? Jeg hørte det.

-Jeg må tilbage.
-Ja, tilbage til familien.

Og din stedmor og far,
eller noget lignende.

-Hvordan vidste du...?
-Stedmor? Jeg havde ret!

Jeg gættede bare. Det er så almindeligt
nu for tiden. Men hun er stadig din mor.

Ja. Jeg må gå nu.

Tag hånd om hende. Mødre er noget
særligt.

Lyset i en meget mørk verden.

Føl jer ikke for meget hjemme
deroppe på bjergkammen.

Undskyld, sir.

Hvor er mannequinen?

-Din søster har været længe væk.
-Jeg har ikke set hende.

Hvor har du været? Hvorfor sagde du
ikke, hvor du skulle hen?

Jeg gik en tur,
men jeg tror, jeg for vild.

-Er du okay?
-Du kunne være faret vild.

Jeg hørte en gren knække, og da jeg
vendte mig om, så jeg en fyr.

-Hvad for en fyr?
-En jæger, som sagde, det var hans jord.

Han sagde, jeg ikke var i sikkerhed, og
ikke skulle føle mig for meget hjemme.

-Mærkeligt.
-Ja. Jeg skifter lige.

-Jeg klæder om.
-Hvor er din far?

-Jeg kigger udenfor.
-Gå ikke for langt!

Mærkeligt.

Far? Far, er du herude?

Far?

Mor vil have, du kommer.
Hun virkede ude af den.

-Caitlin stødte på en fyr.
-Hvilken fyr?

Mor! Vasker du mit sengetøj?
Det egern er inde hos mig igen.

-Er I uskadte?
-Ja.

Vi må væk herfra.
Pak jeres ting, vi kører om 30 minutter.

Nu! Skynd jer.

30 minutter. Fart på.

Vi kører. Den her fyr leger med os,
og jeg har ikke lyst til at være med.

-Har du bilnøglen?
-Nej!

En af slangerne må være frosset i nat.

I må klemme jer ind i vores bil.
Vi glemte bilnøglen i køkkenet.

-Tag det roligt.
-Værsågod.

Åh!

-Hvad?
-Den her virker heller ikke.

-Har du opladet den?
-Ja, den er fuldt opladet!

Glem, hvordan det kunne ske.
Hvad skal vi gøre?

Vi ringer efter vejhjælp, så løser de
det. Vi går indenfor så længe.

Okay, godt så.

Den sidste.
"Til Caitlin fra julemanden."

Mor? Airpods?

Det var lige, hvad jeg ønskede mig.
Mange tak!

Det ligner nyeste version.
Du må låne dem, hvis du vil.

Det er William Roth. Jeg ringede for
flere timer siden om mine to biler.

Vi sendte en bil op, men de fik at
vide, at det ikke behøvedes mere.

Jeg ved ikke, hvem din chauffør talte
med, men det giver ingen mening.

-Hvem talte han med?
-Ved ikke. Jeg er bare i kundeservice.

-Kan du sende dem igen?
-Befinder I jer på Goins ejendom?

Det var de sidste ejere, ja.
Vil I skynde jer. Tak.

-Vil I have lidt julekaffe?
-Jeg tager en kop.

-Sutton?
-Ja.

Jeg ser til bilen.

Jeg er ved at være træt af bare
at sidde her og ikke gøre noget.

-Ja.
-Jeg løber op til benzintanken.

Jeg finder et nyt kabel, eller noget
eller nogen, som kan fikse bilen.

Det er otte kilometer væk.
Det er mørkt.

-Vent til i morgen.
-Det er 40 minutter derhen, 40 tilbage.

Vi har brug for at få startet
i det mindste en af bilerne.

-Tag en lygte med.
-Jeg har en. Jeg ringer fra tanken.

Okay.

Nej. Du havde alligevel elendige kort...

Det er intet tilfælde.
Nogen har klippet kabler i min bil.

Hvor er alle?

-Vi må væk nu. Vi går.
-Vi skal ikke gå udenfor i mørket.

Seriøst? Tror du stadig,
det er et sammentræf?

Begge biler er der rodet med.
Vejhjælpen er væk.

Nogen viser dem væk herfra.
Og Caitlin så ham på sin gåtur.

-Ja.
-Wes har strandet os her.

Jeg synes, vi skal tage det roligt
og tænke det igennem...

-Han er i stand til hvad som helst.
-Far.

-Mor?
-Hvad prøver du at sige?

-Jeg er så ked af det!
-Mor, far...

Sutton er derude.

-Jeg tjekker strømafbryderen.
-Jeg tjekker måleren.

Jeg ringer til sheriffen.

Åh, nej!

Wes!

-Fandt du nummeret til sheriffen?
-Nej. Hvad med strømslutteren?

-Den fungerer ikke.
-Prøvede du med...?

Vi må væk herfra nu.
Find noget I kan bruge som våben.

Nej.

Caitlin!

Lås dørene og vinduerne.

Sutton er derude.
Han ved ikke, hvad der sker.

Han har sikkert ingen dækning.

-Alarmcentralen.
-En mand er udenfor. Vi behøver hjælp.

Ifølge systemet er I nær Black Balsam.
Jeg stiller om til den lokale sheriff.

-Vi har ingen udrykningstjeneste.
-Den lokale sheriff...

Jeg kan ikke få fat i nogen der.
Jeg kan prøve delstatspolitiet.

-De ringer til delstatspolitiet.
-Vi har ikke tid!

I bliver her,
indtil vi får hjælp.

-Er det den bedste idé?
-Nej!

-Der må være en bedre måde.
-Jeg er åben for forslag.

-Frue?
-Ja? Der må være en måde.

-Åbn absolut ikke døren.
-Vær forsigtig.

Hold dørene lukket.

-Jeg elsker jer begge.
-Far?

-Frue? Er det Dem igen?
-Ja!

Frue? Vi har talt med sheriffen
og han er på vej. Læg ikke på.

Ja!

Nej... Nej, nej, nej! Sutton! Sutton!

Nej! Sutton! Sutton!

Nej!

-Familien er gledet fra hinanden.
-Ja, gå tilbage til familien.

Lys i en meget mørk verden.

Jeg elsker jer begge to.

-Jeg er straks tilbage.
-Hvad? Vent...

Gør ikke det igen! Bliv her.

Kom nu!

Kom nu, kom nu.

Åh!

Sheriff?

Jeg er på den anden side af bjerget,
men jeg er på vej.

-Det burde ikke tage mere end 45 min.
-Skynd dig. Bill og Sutton er væk.

Mor, kom og se her. Alt det her
handler om forsvundne personer.

-Jeg har allerede set det.
-Alt hænger sammen.

Jeg tror, Wes gjorde det her.
Der er han.

Det her er pigen jeg så første gang,
vi var her.

Jeg tror, far havde ret.

-Han jager os.
-Han er her.

-Sheriff Benson.
-Det her er Caitlin Roth.

-Vi fandt udklip om Wes.
-Jeg har lidt svært ved at høre...

Hallo? Jeg sagde,
vi fandt udklip om Wes...

Nej!

Hvad gør vi?

Nej, far! Nej!

-Vi burde ikke have forladt far.
-Vi skulle ikke være stoppet.

Find noget som vi kan bruge som våben.

Kom, kom.

-Løb.
-Nej! Nej!

-Jeg nægter.
-Han har allerede fanget mig.

Han skal ikke også få dig.
Lad ikke det svin vinde.

-Løb.
-Jeg elsker dig.

Caitlin! Det var koldt.

Min mor og jeg enedes ikke altid.

Men hun ville aldrig gøre det mod mig.

Åbn den!

Nu har jeg fået nok af jeres lort.

I kommer ind i mit liv, mit hjem...

Jeres navn står måske
på papirerne nede i retten.

Men huset har tilhørt min familie
i flere generationer.

Vort blod sidder i væggene.

-Mor synes ikke om jer.
-Din mor er død, Wes.

-Det er hun ikke.
-Wesley Goins.

-Dit svin.
-Nej!

Ked af det!

Jeg kan lide den familie.
I vil trives i min familie.

Vi er heller ikke
så traditionelle.

Nej! Nej, Wes!

Nej! Nej!

Nej! Du er et monster.

Det er sheriffen!

Det er sheriffen!

Enhed 23 her.
Send alle enheder til denne adresse.

Efterlys Wesley Goins.

Jeg er virkelig ked af det.

Vi eftersøger en person,
mistænkt for flere mord.

Hvid mand, ca.178 cm, 40 år.

Det er Wes Goins.

Alle enheder bliver
på denne linje.

Føl dig ikke alt for meget hjemme, mor.

Jeg ville jo ikke flytte herfra.

Jeg er så ked af det.

Undskyld.

Dansk tekst:
ORDIOVISION GROUP 2022