Original subtitles

Hr. Fennan, vi ved, det er idiotisk...

men n�r udenrigsministeren finder s�dan et brev i sin brevkurv...

s� er det, som hvis London Lufthavn fik et anonymt telefonopkald...

om en bombe p� premierministerens fly...

og nogen skal unders�ge det.

- Var brevet anonymt? - Ja.

Var det korrekt skrevet?

Ja, korrekt stavning og tegns�tning. Ingen s�re vendinger.

- H�ndskrevet? - Det var maskinskrevet.

En b�rbar Olivetti. Poststempel fra Westminster.

Og pr�cis hvad p�stod det?

Der stod, De var medlem af kommunistpartiet i Oxford i 1930'erne...

og at De i hemmelighed stadig sympatiserede med den kommunistiske sag.

- Men min k�re hr... - Dobbs, Charles Dobbs.

Stort set alle var medlem af partiet i Oxford i 1930'erne.

- Halvdelen af det nuv�rende kabinet var... - Hold nu op!

Ser De, hr. Dobbs, n�r man er ung...

Str�ber man efter det m�l, man tror p�...

Og rider med p� enhver b�lge, der kan opn� det m�l.

Da jeg var studerende...

Var m�let social retf�rdighed, og b�lgen var Karl Marx.

Vi demonstrerede med bannere. Vi gav hungermarcherende mad.

Nogle f� af os k�mpede i Spanien. Nogle af os skrev s�gar digte.

Jeg mener stadig, m�let var godt, men b�lgen var uanvendelig.

Vi havde tro, h�b og k�rlighed.

En forkert tro, et falsk h�b...

Men jeg tror stadig, det var den rigtige slags k�rlighed.

Vores �jne var sl�rede af det. Sl�rede og halvlukkede.

Hvem �bnede dem?

- Ann? - Nej, nej, Appleby.

�h, Bill! Undskyld.

Jeg h�ber, du er v�gen...

For dit emne Fennan har skudt sig selv.

Men i parken i morges...

Var han i godt hum�r.

Jeg syntes om ham. Vi havde en rigtig god samtale...

Og jeg lovede ham fuld sikkerhedsgodkendelse.

Hvad f�r dem dog til at tro, det var selvmord?

- Kropspositionen. - Ja. Jeg kommer straks.

- Hvorn�r? - Om 20 minutter, hvis jeg f�r en taxi.

Ann tog bilen. Jeg tror ikke, hun er tilbage endnu.

- Ved r�dgiveren det endnu? - Ja.

Pokkers.

Jeg kommer s� hurtigt, jeg kan. Farvel.

Ann?

Jeg vil hen til...

Der kommer min bil.

- V�rsgo, fem shilling, okay? - Tak. Mange tak.

- Godnat. - Godnat.

Ankommer du, eller tager du af sted, Charles?

Jeg tager af sted hen til kontoret. Der er ballade.

Har du haft en god aften?

Ja...

det er jeg bange for.

Hvem var det denne gang?

Jeg forst�r. En, jeg kender.

Vil du have bilen?

- Skat... - G� tilbage i seng, skat.

Tilbage?

Jeg har t�ndt for varmen. Der er pokkers koldt.

Charlie, du kommer lige i rette tid.

Til hvad?

Til at stoppe r�dgiveren fra at f� en prop, skat.

Han forlod lige Scotland Yard i meget skidt hum�r.

Der var et sk�nderi over, hvilken afdeling der tager sig af sagen.

Efterretningstjenesten siger efterretningstjenesten.

CID siger CID.

Surrey politi aner ikke, hvad der sker.

Hvad siger udenrigsministeriet?

Udenrigsministeriet tror, de faktisk ved, hvad der sker.

En loyal og begavet medarbejders d�d, bla, bla, bla.

Det var han, Bill.

Syg af bekymring og drevet til selvmord...

af en brutal efterretningsofficers Gestapometoder, bla, bla.

Du ved, det er en gang v�s.

Jeg havde en helt igennem venskabelig samtale med den mand i parken.

Han var glad, da jeg gik.

Siger du det til r�dgiveren, bliver han ikke glad.

Han er bange nok, for at aviserne vil skrive om et selvmord.

Hvis denne afdeling antyder, at Fennan m�ske er blevet myrdet...

og det viste sig at v�re forkert... Han vil v�re forsigtig.

Fort�l, hvad der skete.

Fennan og hans kone boede i...

Surrey.

I Walliston, det ved jeg!

Hun tog i det lokale teater alene i aften, alts� i g�r aftes nu.

Hun kom hjem klokken 22.45 og s�, at han havde skudt sig selv i stuen.

Han efterlod et forseglet brev til udenrigsministeren.

Er det blevet �bnet?

- Appleby. - Er Dobbs ankommet?

- Ja, r�dgiver. - Send ham herind straks, tak!

Hj�lp ham af med proppen, skat!

Tak.

Politiet mener, det tydeligvis er et selvmord.

- G�r De? - Hvad, jeg mener, er irrelevant, Dobbs.

Det relevante er, at udenrigsministeriet tror p� politiet.

Det er uheldigt, at vi i denne s�rgelige sag...

nu st�r til ansvar over for de to regeringstjenester...

som vi p� nuv�rende tidspunkt har det mest anstrengte forhold til.

Selvf�lgelig, hvis der er fakta, der ikke st�r i din fortrolige rapport...

der forklarer Fennans selvmord af grunde foruden hans samtale med dig...

s� vil jeg v�re glad for at h�re dem. Er der det?

- Har de �bnet hans selvmordsbrev? - De er ved at kopiere originalen.

Det blev skrevet p� Fennans skrivemaskine...

og underskrevet med, hvad der utvivlsomt er hans egen underskrift.

Der st�r ikke blot datoen, den 3. januar, men ogs� tidspunktet, 22.30.

Det er lidt us�dvanligt.

En metodiker kunne stadig v�re metodisk d�den n�r.

"Min k�re minister, efter nogen t�ven har jeg besluttet at tage mit eget liv.

"Jeg kan ikke tilbringe resten af mit liv under mistanke om illoyalitet.

"Jeg indser, jeg er offer for betalte stikkere, og at min karriere er �delagt.

"Venlig hilsen, Samuel Fennan."

- M� jeg h�re Deres kommentarer? - Ja, De m�.

- Han m� have v�ret rablende sk�r. - Brevet lyder ganske normalt.

Det gjorde han ogs� under vores samtale!

Han var m�ske lidt over-snakkesalig...

men det tilskriver jeg forst�elig nerv�sitet.

Ja.

Derfor foreslog jeg, vi forlod kontoret...

der ikke var s�rlig privat med folk, der kom og gik...

og holdt samtalen mindre formelt i parken.

S� jeg kan forst�, at hans selvmord og selvf�lgelig hans brev...

var en stor overraskelse for Dem.

- Har De ingen forklaring? - Nej.

- Aner De ikke, hvem der angav ham? - Nej, det gjorde han heller ikke.

- Han var gift. - Ja.

En noget us�dvanlig kvinde. Udenlandsk. J�de, kan jeg forst�.

Hun led ret slemt i koncentrationslejre under krigen...

hvilket g�r vores forlegenhed st�rre.

Det er t�nkeligt, at hun m�ske kunne udfylde nogle af hullerne.

- Jeg tror, De b�r bes�ge hende. - Mig?

Men hun tror, jeg er ansvarlig for hendes mands d�d.

�nsker De politiets hj�lp i Walliston...

s� har vi anbragt inspekt�r Mendel der som vores kontaktmand.

De har vist aldrig arbejdet med ham.

- Han er fra CID. Var han ikke pensioneret? - Det er han.

Det g�r det lettere for ham at tjene to herrer upartisk...

politiet og os.

- Ministeren er i telefonen. - Stil ham igennem.

- Martin? - Ja, minister.

- Nogen fremskridt? - Ja.

Manden, der leder sagen, er hos mig nu.

Han vil v�re hos enken klokken 8.15 nu til morgen.

Godt. Hold mig underrettet.

Ja, selvf�lgelig. S� snart jeg f�r hans rapport.

- Godt. - Ja. Farvel, minister.

Kunne De bes�ge hende klokken 8.15?

- Tror De virkelig, at den kvinde vil... - Jeg ringer til Dem klokken 8.45.

De m� hellere tage hjem nu og f� noget s�vn, mens De kan.

Hvis jeg kan.

Min k�re Dobbs, De ved, jeg st�tter Dem.

Vi autoriserede sikkerhedskontrollen.

De udf�rte den. De har intet at bekymre Dem om.

- Bortset fra fru Fennan. - Ja.

Jeg er ked at det, min k�re. Jeg var oprevet.

- Over mig? - Nej.

En fyr i udenrigsministeriet har vist skudt sig selv.

Jeg skal tage ned til det fjerne Surrey...

om fire timer.

Arme skat. Hvorn�r kommer du tilbage?

Hvor l�nge ville du �nske, jeg blev borte?

Jeg ringer til dig, f�r jeg k�rer hjem.

- Vil du vide, hvem det er? - Nej!

Hvorfor ikke?

Vi har pr�vet det f�r.

At vide det giver jalousien en form.

Jeg vil ikke forstyrres p� den m�de, n�r jeg har travlt.

Jeg burde vist hellere barbere mig.

Du burde smide mig ud.

Det har vi ogs� pr�vet f�r. Kan du huske i Stockholm?

Ja.

Vi savnede hinanden.

Godnat, Ann.

Fru Fennan?

Jeg hedder Dobbs.

Jeg forst�r.

Politiet ringede og spurgte, om det var i orden.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Kom ind.

Hvem kan man bede om at rense s�dan noget?

Sid ned.

Har De det for varmt, kan De tage frakken af.

�h, tak.

Det er Dem, der havde en samtale med min mand om loyalitet.

Jeg anbefalede, at Deres mand blev renset.

Renset? For hvad?

Deres mand var kommunist, da han boede i Oxford.

Hans forfremmelse i udenrigsministeriet...

gav ham adgang til yderst hemmelige oplysninger.

En snushane skrev et anonymt brev til os...

og vi kunne ikke andet end at unders�ge det.

Jeg gjorde bare min pligt.

- Over for hvem, hr. Dobbs? - Vi m�tte holde situationen i skak.

I skak.

Det lyder som et spil, ikke?

- Det er ikke et spil, fru Fennan. - Nej?

I behandler folk som skakbrikker.

I planl�gger deres tr�k.

I skriver deres navne p� papirer...

og s� l�gger I papirerne ind i sagsmapper.

Men nogle gange har navnene koner og b�rn...

s�vel som en fortid.

Og normalt...

meget almindelige menneskelige motiver...

for at retf�rdigg�re deres triste, sm� dossierer...

og deres angivelige synder.

Og n�r det sker, er jeg ked af det p� Deres vegne.

Ja, n�r det sker, er jeg ked af det p� mine egne vegne.

S� tag tilbage til Whitehall...

og led efter flere spioner p� jeres tegnebr�t...

for I h�rer ikke til blandt rigtige mennesker.

I nedkastede en bombe fra himlen...

men kom ikke herned for at se blodet og h�re skrigene.

Fru Fennan, De har lidt et frygteligt tab. De m� v�re udmattet.

De har sikkert ikke sovet hele natten.

Tak, men jeg h�bede knap nok p� at sove i dag.

S�vn er ikke en luksus, jeg har gl�den af.

Jeg er v�gen 20 timer om dagen.

Ang�ende mit tab...

- Er De gift, hr. Dobbs? - Ja.

M�ske ville De beskrive Deres kone som en v�rdifuld besiddelse?

Jeg ejer hende ikke. Jeg elsker hende.

Ser De, i seks �r i lejrene havde jeg ingen besiddelser...

ud over en kam og en tandb�rste...

og en kam var ubrugelig, for mit hoved var kronraget i de dage.

Jeg elskede min mand.

Men jeg har l�rt at lide tab med diskretion.

Fru Fennan, min samtale med Deres mand...

var n�rmest en formalitet.

Jeg er sikker p�, han n�d det. Vi kom rigtig godt ud af det sammen.

N�, men det er alts� ikke det indtryk, han gav mig.

Hvad?

Nej, han var frygtelig oprevet...

da han kom tilbage klokken 19.00 i g�r aftes.

Han sagde, han ikke kunne klare at g� i teatret...

og fik mig til at tage af sted alene.

Han tog en beroligende tablet.

- Hvem er nu det? - Det kunne v�re min chef.

Han sagde, at han m�ske ringede.

- Skal jeg tage den for Dem? - Ja.

- Walliston 294? - Ja?

Godmorgen. Det er omstillingen. Det er Deres 8.30-telefonv�kning.

- Min hvad? - Deres 8.30-telefonv�kning.

�h, ja! Mange tak.

Ja, det var til Dem.

Det var Deres 8.30-telefonv�kning fra omstillingen.

Hvad?

Nogen, der ikke kan sove, og beder om en telefonv�kning...

overraskede det Dem, hr. Dobbs?

- Ja, lidt. - Det burde det ikke.

Ser De, jeg har en frygtelig hukommelse...

s� den opringning var ikke for at v�kke mig, men for at minde mig om noget...

som en knude i et lommet�rkl�de.

Hvad var det, De skulle huske?

Ser De, det glemte jeg n�sten ogs�.

Jeg skulle huske...

at Samuel manglede sherry...

og at jeg skulle ringe til vinhandleren for en morgenlevering.

Det bliver ikke n�dvendigt l�ngere.

Jeg har tr�ngt mig p� for l�nge, fru Fennan.

Skulle min chef ringe, vil De v�re s� venlig at sige...

at jeg vil v�re p� Walliston politistation med inspekt�r Mendel indtil klokken 9.15.

Bagefter vil jeg f�lge Deres r�d...

og tage tilbage til Whitehall til mit tegnebr�t.

Rejs dig.

- Godmorgen. - Charles Dobbs.

Hr. Dobbs.

- Rejs dig! - Godmorgen, hr. Dobbs.

Jeg har en besked til Dem. De skal ringe til r�dgiveren.

- Tak. - Brug mit kontor.

Der er Mendel, der sover p� vagten. Smid ham ud, hvis De vil.

Han er ikke l�ngere en rigtig politimand. Han er pensionist.

- Lad, som om De er hjemme. - Tak.

Skal jeg g� udenfor, hr., mens De ringer til r�dgiveren?

Nej. Vi lader r�dgiveren f� en prop eller to...

mens vi laver noget mere praktisk.

Nogen hjemme hos Fennan bad om at blive ringet op...

af Walliston-omstillingen kl. 8.30 i morges.

Jeg vil finde ud af, hvorn�r det blev arrangeret...

og om muligt af hvem.

- Nummeret, tak. - Walliston politi. Chefen, tak.

Jeg vil vide, om det var en fast aftale...

om en morgen-telefonv�kning...

og hvis det var, s� lad os h�re alle detaljerne.

- Kan jeg hj�lpe? - Walliston politi.

- Er det chefen? - Javel.

Det er Walliston CID.

Der har v�ret indbrud i Merridale Lane.

Vi tror, de har brugt huset overfor...

det er Walliston 294 som observationspunkt.

Kunne De finde ud af, om det nummer har ringet til omstillingen efter...

lad os sige, klokken 18.00 i g�r aftes?

- Klokken 18.00. Jeg unders�ger det. - Godt. Tak. Jeg venter.

En fotostat af selvmordsbrevet. Inspekt�ren sagde, De skulle have en kopi.

De sender originalen til ministeriet.

Marlene Dietrich f�r en kopi.

Marlene Dietrich? Hvem er det?

Undskyld, hr. Det kalder vi Deres r�dgiver.

En flot general i tjenesten og i udenrigsministeriet.

- Jeg beklager, hr. - Jeg synes, det er smukt. Beklag ikke.

Og sig ikke hr. Til mig.

Den blev skrevet p� hans egen b�rbare.

- Hvilket m�rke? - Olivetti.

Det var det anonyme brev ogs�, der angav ham!

Det er et ret almindeligt m�rke. Vi tjekker det selvf�lgelig.

- Hallo, opringer? - Hallo. Ja?

- Jeg har nogle oplysninger. - Jeg er klar.

Det eneste, vi har for Walliston 294 i g�r aftes, var en v�kning.

Ja?

Den var til klokken 8:30 om morgenen.

Jeg spekulerer p�, hvorn�r hun bestilte den.

- Klokken 19:55 i g�r aftes. - Klokken 19:55 i g�r aftes?

- Det var en mand, der ringede op. - N�, s� det var en mand, hvad?

- Er pigen sikker p�, det var en mand? - Ja, det er hun helt sikker p�.

Jeg ser. Det afg�r det, ikke?

Vi m� finde en ny l�sning, ikke? Tak alligevel.

- De har v�ret meget venlig. Farvel. - Det var s� lidt.

Samuel Fennan bad om denne morgens telefonv�kning...

cirka to og en halv time f�r, han sk�d sig selv i g�r aftes.

En b�rbar Olivetti!

Det var brevet ogs�, der angav ham.

Ja, Dobbs, Olivetti'er er billige. Men alle har en.

Det er netop min pointe!

Jeg tror, vi b�r give politiet oplysningerne.

Og f� en mordsag trykt p� alle forsider i hele verden...

f�r det viser sig, at vi vildledte politiet?

F�r afdelingen g�r sig til grin...

s� lad os i det mindste pr�ve at adskille fakta og hypotese.

- Ja, endelig! - Faktum:

Fennan kom hjem i aftes klokken 19:00...

og sagde til sin kone, at han var oprevet over jeres samtale.

Faktum: Han tog et sedativ...

og sendte sin kone alene i teatret.

Hypotese, min hypotese:

Han troede, sedativet ville f� ham til at sove over...

S� han bad omstillingen...

Om en telefonv�kning til klokken 8:30 den n�ste morgen.

Og s� begik han selvmord!

Det hele passer perfekt sammen, hvad?

Jeg vil ogs� vove hypotesen...

at sedativet gjorde ham nedtrykt snarere end at berolige ham.

Og f�lgelig sk�d han sig selv...

Mellem klokken 22:30 og hans kones hjemkomst fra teatret klokken 22:45.

Telefonv�kningen betyder ingenting.

Hvorfor l�j hun s� om den?

Hvorfor sagde hun, den var til hende?

Fordi hun troede, hvilket kan tilgives hende...

At De ville bruge telefonv�kningen...

Til at vige uden om Deres eget ansvar for hans selvmord.

Og hun ville have den tilfredsstillelse at forhindre Dem i det.

Hun er blevet ber�vet, Dobbs, hun skal formildes.

Som udenrigsministeriet og politiet, som vores forhold er "anstrengte" over for.

- Har De andet at sige? - Ja!

- S� v�r venlig at sige det. - Ja, endelig.

Faktum: De er kendt i udenrigsministeriet og hos politiet som Marlene Dietrich.

Hypotese, min hypotese: De har meget muligt ret.

Goddag, skat.

Er du tilbage s� tidligt?

Hvordan gik det?

Det gik godt nok, det var ret hektisk.

Undskyld, jeg glemte at ringe.

- Godmorgen, fru Bird! - Godmorgen, hr. Dobbs.

- G�t, hvem der er kommet til London. - Jeg har ingen anelse.

- G�t. Kom nu. - Jeg kan ikke g�tte det!

Dieter Frey!

Servus, Charles.

�h, Dieter!

Dieter!

�h, velkommen tilbage!

Det m� v�re to �r.

Vi tog i teatret f�rste aften, husker du det?

Den frygtelige gamle skuespiller, der spillede Dr Jekyll and Mr Hyde...

p� Lyric Hammersmith!

Hvad stod der i The Times?

�h, ja, der stod: "Hr. Aubrey Hunters dr. Jekyll...

"var meget mere skr�kindjagende end hans mr. Hyde."

Hvorfor tog vi overhovedet derhen?

Fordi denne udannede �striger aldrig havde l�st bogen.

Hvad? Det kommer fra en mand, der kun har l�st 12 s�tninger af Goethe!

Har du det, Charles? Det vidste jeg ikke.

Ja, Faust.

Jeg kan stadig citere dem. Men det g�r jeg ikke.

De var n�glen til Dieters radiokode...

da jeg kommanderede ham i �strig fra Z�rich i 1943.

Dieter var kun 18 �r dengang...

men tilsyneladende kendte han alle Goethes v�rker udenad!

For ikke at n�vne hele nazislagordenen i Tyrol.

Hvis I skal snakke krigsminder, laver jeg vaskesedlen. I f�r fem minutter.

Det var gode dage, Charles.

Jeg hader at sige det om en krig, men jeg n�d dem ogs�.

Sagen virkede klarere, det gjorde min samvittighed ogs�.

- Jeg havde en fremragende agent i felten. - Tak.

Og jeg var glad for det, jeg lavede.

Hvad laver du nu?

Jeg tr�kker mig tilbage fra indenrigsministeriet.

Hvorfor?

En embedsmand blev fundet skudt.

Ham her?

Af grunde, som jeg ikke billiger, �nsker min chef, min tidligere chef...

at jeg siger, det var selvmord.

- Og det kunne du ikke. - Nej.

Kan du finde et andet arbejde?

Det kan jeg vel.

Men jeg er s� sur, at jeg har lyst til at forts�tte med denne sag.

Uofficielt selvf�lgelig.

Mener du at efterforske den alene?

Ja. Medmindre du har lyst til at slutte dig til mig som i gamle dage.

Og blive fyret af min chef?

Jeg tager mig af din chef, hvis du tager dig af min.

Godt. Hvilken afdeling?

Vi tager os mest af udl�ndinge.

- Som mig? - Nej.

Det, vi kalder u�nskede udl�ndinge, som er blevet for l�nge.

Er jeg blevet for l�nge?

Ann!

Ville du kalde Dieter eftertragtet eller ueftertragtet?

Eftertragtet.

For to �r siden arbejdede han med zink.

Nu arbejder han med chokolade.

- Amreins fra Z�rich. - Han tog en smagspr�ve med til mig.

- Hvor l�nge bliver du? - Et par dage.

Forretningsfrokoster, forretningsmiddage, jeg har s�gar forretningsmorgenmad.

M�ske f�r jeg faktisk afsluttet nogle forretninger.

- �h, en magnat? - Det h�ber jeg.

Endelig bev�ger du dig over mod h�jrefl�jen!

Idet jeg er begyndt at tjene penge...

er jeg blevet lidt mere h�jreorienteret, end da du l�rte mig at kende.

Jeg er en socialist-kapitalist.

Auf Wiedersehen, Charles.

- Ring til mig, hvis du f�r tid. - Det lover jeg.

Tak igen for chokoladen.

Farvel, hr. Dobbs. Vi ses igen i morgen.

Farvel, fru Bird.

Jeg m� f�lge efter hende.

Ja, f�lg hende fra den modsatte side af vejen.

Hvor jeg bruger butiksvinduer som spejl og godt d�kke for at stoppe pludseligt...

- hvis den mist�nkte ogs� stopper. - Ja.

Din elev kan stadig sit kram.

Hvorn�r ses vi igen, Dieter?

- Jeg sender dig et af vore postkort. - Postkort.

Postkort?

Dieter opfandt en m�de at arrangere krisem�der for os...

under krigen.

- Virkede det? - Ufejlbarligt.

Han beg�r aldrig nogen fejl, hvad?

Jeg tror, han begik en lige nu.

Han kyssede din h�nd.

Du tilb�d ham din kind.

Og for f�rste gang i...

Hvad er det, syv �r?

Han kyssede dig ikke p� kinden, han kyssede din h�nd...

som om han havde noget at skjule.

Skal det v�re Dieter af alle folk?

Ja.

- Og i det her hus? - Du ringede aldrig!

M� jeg kun invitere folk, du har sikkerhedsgodkendt...

eller skal de kontrolleres i et kartotek?

Det er mit hus lige s� meget som dit!

Det er ikke mit hus! Det er ikke dit hus! Det er vores hus!

Det skal ikke bruges til...

Vi brugte det kun til at m�des! Vi ville...

Jeg vil ikke h�re, hvad I ville eller hvor eller hvorn�r!

Det ville ikke genere mig s� meget, hvis det var en af de h�je, liderlige muskelbundter...

uden en intelligent tanke i hovedet...

Det er...

Det er de p�ne, der skr�mmer mig. Dem, der kunne give dig k�rlighed.

�h, Ann.

Hvorfor skal det pludselig v�re Dieter?

S�dan her, efter alle disse �r?

Han ville aldrig have mig f�r.

Og vil han det nu?

Ja, Charles.

Hvorn�r sagde han det til dig?

Hvordan m�dtes I?

Han ringede i g�r omkring middag...

For at invitere os til frokost.

Jeg sagde, du var p� arbejde, s� han inviterede mig...

Har hans venskab...

Elsker du ham?

Det er meget nemt at elske Dieter.

Det ved vi begge to.

Hvis jeg kunne elske �n mand, ville det v�re dig, Charles.

Men det kan du ikke, vel?

Beder du mig om at pr�ve?

Nej, ikke igen, jeg...

Det er ikke s�rlig sjovt at v�re sammen med dig og se dig pr�ve.

Men jeg har aldrig bebrejdet dig dine lyster.

Den ikke-afh�ngige burde ikke bebrejde den afh�ngige.

Jeg er bare lettet over, at det er mindre d�dbringende end druk eller stoffer.

Jeg ville �nske, det kunne kureres.

- Kun ved at l�se dig inde. - Du kunne l�se mig ude.

Jeg l�ser mig selv ude et stykke tid, indtil vi ser...

- Skat... - H�r, jeg spiller ikke helgen.

Jeg er bare praktisk.

- Jeg er tr�dt tilbage fra afdelingen. - Hvad?

Og indtil jeg kan f� styr p� det her eller f� et nyt job...

vil jeg bare v�re her...

Og klynke over mit privatliv i stedet for at ud�ve mit fag.

Jeg vil bringe orden i det her beskidte rod...

med afdelingen en gang for alle, s� jeg er tilfreds...

Og ikke for at tilfredsstille et bundt selviske...

Skinhellige, bureaukratiske f�hoveder!

Der beg�s en uretf�rdighed, og det hader jeg!

Og det giver mig noget andet at t�nke p�.

- Noget andet? - Ja!

- Indtil du og Dieter... - Har jeg ikke gjort dig uret?

Hvorfor bringer du ikke orden i vores eget rod...

ved at sige, jeg er en nymfoman t�jte!

Smid mig ud og lad mig g�re det, jeg g�r...

Men uden at f�le at jeg korsf�ster en helgen!

Hvordan kan du v�re s� pokkers aggressiv p� dit job...

Og s� mild mod mig?

Jeg har altid troet...

At v�re aggressiv var m�den, jeg kunne beholde mit job...

Og at v�re mild var m�den, jeg kunne beholde dig.

N�, men jeg har mistet mit job, ikke?

Mendel?

Mendel.

Problemer.

Nej, det er de her myrer.

Jeg var oppe hele natten for at se, hvorn�r de sover.

Vent, jeg lukker Dem ind.

- Kom indenfor. - Jeg h�ber ikke, jeg forstyrrer.

Nej, jeg var smigret over, at De ringede. Lad mig tage frakken og hatten.

Jeg har redt en seng til Dem.

Det er ikke just, hvad De er vant til, men her er stille.

Kom ind.

�h, Gud.

- Her lugter lidt, hvad? - Temmelig meget.

Det er lidt af et menageri, hvad?

Jeg kan lide dem her.

Ja, jeg foretr�kker de m�rkelige. De kaldes eksotiske.

- Sagde De problemer? - Ja.

Jeg blev forfulgt for anden gang i dag.

En stor lysh�ret fyr i en gammel MG sedan.

Jeg rystede ham af n�r Putney Hill. Men jeg fik nummerpladen. XEL 390.

SCARRS AUTOV�RKSTED

Han er blevet anholdt for skattesvig...

�n gang for at k�be og s�lge en stj�len bil...

fire gange for druk og fredsforstyrrelse og �n gang for at afpresse en b�sse.

Han er min type, s� overlad ham til mig.

Har De 10 pund?

Scarr!

Scarr!

Han m� v�re her.

S� er vi her.

Scarr!

- Goddag, min k�re. Hvem er du? - Eunice.

- Eunice? Eunice hvem? - Eunice Scarr.

- Er din far hjemme? - Nej.

- Er din mor s�? - Hvem af dem?

- Hvor mange har du da, min k�re? - To.

- Hvor er de? - P� pubben med min far.

Jeg forst�r. Tak, min k�re.

Det er sjovt. Jeg kan lugte strisser.

- Adam Scarr? - Det passer, min ven.

Vil du tage en drink med mig og min kollega i den anden ende af baren?

Det tager ikke lang tid.

- Hvad vil du have? - En stor whisky, Wilf.

Jeg kan se, at damernes glas ogs� er tomme.

- Gin. - En pilsner med lime.

- Okay, mester. - Godt.

Ordensmagten er i lokalet, Wilf.

De har altid v�ret god for forretningerne, hr. Scarr.

De er rejst langt for at se Dem.

N�, men De m� hellere holde Dem udenfor.

Vent p� mig i bilen, ikke?

Sid ned.

Sk�l, min ven.

Hvis du er en ven.

XEL 390. Er det din bil?

N�?

P� en m�de, str�mer, p� en m�de.

Hvad fanden mener du med: "P� en m�de?"

- Den er udlejet. - Til hvem?

Det er h�rde tider, str�mer.

- De daglige udgifter stiger voldsomt. - Fem.

- Femten. - Ti.

Aftale.

For tre uger siden kom en herre ind p� v�rkstedet.

Han var en lille skotte. Gode sko.

Smart paraply med et lille messingb�nd om den.

Han betalte depositummet, tog bilen, jeg har aldrig set ham igen.

R�veri ved h�jlys dag.

Da du udlejede bilen til skotten, udfyldte han formularer, ikke?

Forsikring, navn og adresse og s� videre?

Falske, alle sammen falske, skipper.

Han gav en adresse i Ealing, der ikke findes...

Og et navn, som jeg tvivler p� var hans rigtige...

McTavish, Andrew McTavish.

Du har en straffeattest s� lang som Old Kent Road, Scarr...

Og jeg ved, hvor jeg kan finde dig.

S� hvis du har fyldt mig med l�gn, vrider jeg halsen om p� dig.

Hvem fanden er du?

Hall�j, du der! Kom tilbage!

Han hedder Dobbs, Charles Dobbs.

Br�kket h�jre h�nd og kv�stelser p� halsen.

- Pas p� ham, han er vigtig. - Ja.

Jeg kommer med detaljerne senere. Men lige nu skal jeg tage mig af nogle ting.

St� ikke bare der.

Scarr! Kom udenfor!

Alts� h�r, mester...

Kom, forts�t. G� videre.

Der er ikke noget at se. Kom nu.

Kan du genkende noget? N�, s� den var stj�let, hvad?

Af en lille skotte med gode sko og en smart paraply?

Det var p�nt af ham at bringe den tilbage, hvad? Hvor venligt efter al den tid.

Du ved ikke, hvem du har med at g�re, Scarr.

V�r overbevisende! Blondie.

S� skotten kaldte sig selv Blondie, hvad?

- Hvad er dit problem, skipper? - Ikke mit problem, Scarr. Det er dit.

Det st�rste problem, du nogensinde har haft.

Overtr�delse af f�rdselsloven. Fors�g p� at bedrage skattev�senet.

Overtr�delse af tavshedspligten. Komplot til mord, meddelagtighed i mord.

Overdriv nu ikke. Hvem fanden snakker om mord?

Det g�r jeg, Scarr, det g�r jeg.

Du h�rte ambulancen lige f�r.

Der er en d�ende mand i den, myrdet af din Blondie.

Der er en anden d�d mand i Surrey...

Og hvad jeg ved af, er der en i hvert omkringliggende amt...

Og du er den arme skiderik, der ved, hvordan ham Blondie ser ud.

Det vil han m�ske lave om p�, hvad?

R�b ikke s� pokkers h�jt.

H�r, jeg laver gode forretninger her.

Indkomsten er lav, men fast.

- Det var den, indtil den her fyr kom. - Hvilken fyr?

En ting ad gangen, strisser. Jag ikke med mig.

For seks m�neder siden kom han ind p� v�rkstedet.

Han sagde, han var holl�nder og forretningsmand. Han var ikke holl�nder.

H�r, jeg troede ikke, det var �rlige aff�rer...

For vi to er ikke dumme.

Han var kold, kold og rolig.

"Scarr," siger han: "Jeg kan ikke lide opm�rksomhed.

"Jeg vil have en bil, jeg vil ikke k�be den, men l�ne den."

Det var ikke de pr�cise ord, for han var udl�nding.

- Det var kernen af det. - Forts�t med at give mig kernen af det.

H�r, jeg skyldte bookmakerne 40 pund.

Strisserne var efter mig for en bil, jeg havde k�bt ulovligt...

Og solgt i Clapham.

Og der stod Blondie som min samvittighed...

og stak et bundt sedler s� tykt som et spil kort ind i mit �re.

"Hvad er dit forslag?" siger jeg.

"Jeg er sky," siger han.

"Jeg vil have en hurtig bil, ingen l�gger m�rke til.

"Hav den klar med tanken fuld hver f�rste og tredje tirsdag i m�neden."

Han gav mig 500 pund til at k�be bilen...

20 pund p� forskud for f�rste m�neds opbevaring af den.

Han sagde: "Du f�r en bonus for hver ekstra dag, jeg bruger den."

Hvordan ville han underrette dig om de ekstra dage?

Der har ikke v�ret nogen indtil nu. Og s� underrettede han mig ikke.

- Han kom bare ikke tilbage med den i aftes. - I aftes?

- Tirsdag? - Jeg sagde jo hver f�rste tirsdag i m�neden.

Han kom f�rst tilbage med den i dag.

Hvad skulle du g�re, hvis noget gik galt?

Hvis du blev anholdt for bigami eller noget?

Jeg havde et telefonnummer.

Primrose 0042.

- Ringede du nogensinde? - Der gik aldrig noget galt, vel?

Det er der nu, ikke? Hvad?

Jeg tror, det er mine penge, ikke?

Bliv her, Scarr. Jeg er tilbage, f�r du tror.

Jamen, du kan stole p� mig, skipper.

Jeg ville ikke blandes ind i noget ulovligt, vel?

- Ikke n�r det g�r ud over gamle England. - Klap i, din fordrukne, gamle hykler!

Hej, min k�re.

- Spiste du det gode �g, jeg kogte til dig? - Ja.

- Jeg gav noget af det til Alice. - Gjorde du?

- Hun er ved at d�. - Er hun?

S� m� vi k�be dig en ny dukke, ikke?

Jeg tog mig den frihed at fort�lle hr. Scarr, at De var d�ende.

�h? Spyttede han ud med sandheden?

Ja. Bilen var lejet af den mand, der forfulgte Dem.

Intet navn, ingen adresse, kun et �genavn, "Blondie".

Et n�dtelefonnummer, der aldrig blev brugt.

Jeg sporede det til East European Steel Mission.

Intet svar.

Hvad ved du om den virksomhed, Bill?

Den er lovlig, i hvert fald p� overfladen.

Der er fire uskyldige sekret�rer og en vagt.

- Hvem er vagten? - Det finder jeg ud af.

Kunne du f� fat i et billede?

Det sagde du aldrig. Eller alternativt s� h�rte jeg dig aldrig.

N�, men jeg m� g� nu.

Er der et billede, rapser jeg det fra sagsmappen.

Jeg vil opleve at se r�dgiveren spise sit eget opkast.

Dr. Avers, tak. Dr. Avers.

Det er ved at blive t�get.

Mendel, jeg vil komme med en teori.

Jeg synes selv bedst om fakta, men sig frem.

Lad os antage, hvilket slet ikke er bevist, at Fennan-mordet...

og mordfors�get p� mig er forbundet.

Hvilke omst�ndigheder forbandt mig med Fennan...

F�r Fennans d�d.

Et: F�r samtalen tirsdag den 3. januar...

Havde Fennan og jeg aldrig m�dtes.

To: Udenrigsministeriet arrangerede samtalen...

Men vidste ikke, jeg gentager, vidste ikke...

I forvejen, hvem der ville f�re samtalen.

S� Fennan havde intet forudg�ende kendskab til min identitet...

Og det havde ingen uden for min egen afdeling.

Min egen afdeling.

Tre: Jeg m�dte Fennan p� hans kontor.

Og s� gik vi over i parken, hvor enhver kunne have set os.

S� en mulig konklusion er, at nogen faktisk s� os.

En, der var s� voldsomt imod vores m�de...

At han gjorde, hvad Blondie gjorde mod mig.

Mendel, hvem er Blondie? Mendel.

Var du p� en opgave, Charles?

Nej, du beh�ver ikke at bekymre dig.

De udskriver mig i morgen.

- Dieter sagde, han troede, du m�ske var det. - Nej, jeg er tr�dt tilbage.

Hvad lavede du s� p� den pub i Battersea, af alle steder?

Jeg drak mig fuld.

Fordi du ikke kunne drikke dig fuld derhjemme.

Du kan komme hjem nu, Charles.

Jeg pr�ver at sige, at hvis du er helt rask, s� flytter jeg ogs� ud i et stykke tid.

Jeg tror, det er bedre.

Hvorhen?

- Schweiz? - Z�rich.

Rejser han hjem?

Det g�r han om en dag eller to.

Ville det g�re dig meget oprevet, hvis jeg gav dig et kys?

Ja, det tror jeg, det ville.

Flyv ikke, hvis der er t�get.

- Dobbelt, dobbelt... - Dobbelt, dobbelt...

...slid og besv�r. ...slid og besv�r.

- Ilden br�nder, og gryden bobler. - Ilden br�nder, og gryden bobler.

Dragesk�l, ulvetand.

Heksemumier, mave og sv�lg...

Af den gr�dige havhaj.

Skarntyderod gravet op i m�rke.

Lever fra en blasfemisk j�de...

Gedegalde og en stikling af takstr�...

Afsk�r't under m�neform�rkelse...

Afsk�ret!

Afsk�ret under m�neform�rkelse...

Tyrkern�se...

og tartarl�be.

Finger af et d�df�dt sp�dbarn...

Leveret fra graven af en t�jte...

G�r vores v�lling tyk og klistret:

Tilf�j en tigers indvolde...

Til ingredienserne i vores gryde!

- Dobbelt, dobbelt... - Dobbelt, dobbelt...

...slid og besv�r. ...slid og besv�r.

- Ilden br�nder. - Og gryden bobler!

Terry, jeg formoder, at da Shakespeare skrev:

"Og gryden bobler", da var det meningen, at gryden skulle boble.

Og det ville hj�lpe mig betydeligt at spille scenen realistisk...

hvis gryden kunne lave selv �n lillebitte boble!

Ja, ja, godt. Okay. Virgin!

- Lad os f� fat i den t�ris, hvad? - Undskyld.

Hende der er mit bedste g�t.

Hun er den lokale sagf�rers teatertossede datter.

De ved, alt det der med fr�kke st�vler og "fang mig, hvis du kan."

Farmand betaler for undervisningen, s� hun fik ansvaret for rekvisitter og reserveringer.

- Undskyld. - Virgin!

- Hvor har du v�ret? - Hos slagteren.

For at k�be tigerens indvolde.

Jeg slog indvolde op, og det betyder tarme. Undskyld.

Det er kalvelever.

Du sagde, du ville have noget, der sagde "plop".

Mor kan opbevare den i k�leskabet indtil i morgen aften.

Godt, hekse!

Lad os begynde fra det andet "Dobbelt, dobbelt", tak.

Og Bert, lad os f� lyn og torden.

Kom nu, alle sammen, yd nu en indsats.

Godt. En: "Dobbelt..."

Dobbelt, dobbelt slid og besv�r!

- B�j kn�ene, idet I g�r rundt. - Ilden br�nder.

Ilden er g�et ud.

S� er det nok. Det var det.

Virgin.

Kom herover.

Alts� h�r, k�re...

det er ikke s�rlig trov�rdigt...

at hvis gryden bobler, at den pokkers ild ikke br�nder.

Lynet sprang en sikring, vi ordner det. Jeg beklager.

Godt. En kort kaffepause, alle sammen.

Bert, jeg vil kontrollere nogle af lydeffekternes lydstyrke...

uglens tuden, f�rekyllingens skrig, kattens...

Ikke dig, Virgin. Der er en fan derovre, der vil have din autograf.

Kom tilbage om fem minutter, alle sammen.

- Fr�ken... - Bumpus.

Undskyld.

Kan jeg hj�lpe Dem eller noget?

Tag en sten.

Bert, det er: "Tre gange har den stribede kat miavet!"

Vi har kun to gange.

Sig, at den f�rste heks skal sige:

"To gange har den stribede kat miavet."

Jeg hedder Savage. Jeg er privatdetektiv. En skilsmisseagent.

�h, Gud, hvad har jeg gjort?

Intet, ud over at kunne hj�lpe mig ang�ende reservering af pladser.

Jeg har en klient, der vil unders�ge en fru Elsa Fennans f�rden...

tirsdag aften den 3. januar.

- Det er nemt. Hun var her som s�dvanlig. - Som s�dvanlig?

Hun har en fast reservering af to pladser...

hver f�rste og tredje tirsdag i m�neden.

Ville De sige, at fru Fennan...

kendte tilskueren p� den anden plads godt?

Gud, ja. Han er jo hendes mand, ikke?

- Er han? - �h, ja. Jeg ved, de ankommer hver for sig...

men han er ogs� udl�nding, og de er begge musikalske.

Musikalske?

Han har den her nodemappe, helt magen til hendes...

og de efterlader dem i garderoben og henter dem igen efter forestillingen.

- Kunne De beskrive ham for mig? - �h, Gud, ja!

Han er stor og vildt udenlandsk og har gyldent karseklippet h�r.

Han er l�kker. Jeg var trist, da han ikke dukkede op.

Dukkede han ikke op? Hvorn�r?

Sidste tirsdag. Det var f�rste gang.

Jeg t�nkte, han var syg eller noget.

Jamen, tak, fr�ken Bumpus.

"Hvad er det for en larm? Det er kvinders skrig, min gode herre."

En af dem var mig.

Og meget dygtig.

Godmorgen. Har De lyst til en aperitif?

En stor, t�r sherry?

Ja, tak.

- Og en pilsner til mig. - Naturligvis.

Hvordan skete det virkelig?

Fortalte Ann dig det ikke?

Hun sagde, at du foregav at v�re blevet ber�vet.

Hun skulle ikke bekymre sig.

Er du bekymret?

Er det Fennansagen?

H�r, jeg ville ikke snakke om det her.

Charles, hold nu op!

I ethvert andet land ville vi slet ikke snakke med hinanden.

- Det her er en latterligt britisk scene. - Er det?

Jeg har aldrig spillet den f�r. Jeg har aldrig spillet den f�r...

fordi jeg var sikker p�, at hun ikke elskede nogen anden.

- Hun ville bare g� i seng med dem. - Det har hun fortalt mig.

Har hun sagt til dig, at hun elskede dig?

Ja.

- Elsker du hende? - �h, Charles.

Jeg er ikke et barn.

Jeg ved, at �gte k�rlighed ikke bare eksploderer.

Hvis den overhovedet vokser, vil den vokse langsomt.

Derfor t�nkte jeg, at vi m�ske kunne tilbringe noget tid i Z�rich og...

Hvor l�nge? Hendes sidste l�ngste var 11 dage.

Jeg vil ikke have, at du bliver s�ret. Hun kan s�re, ser du.

Tak. Jeg kan passe p� mig selv!

S� er der kun �n ting, der virkelig bekymrer mig.

Kan du passe p� Ann?

Tak.

�nsker De at bestille?

Nej.

Den anden parketplads var besat af Blondie.

- Det passer sammen. - De ankom altid hver for sig.

De bar identiske nodemapper, efterlod dem i garderoben...

og hentede dem efter forestillingen.

- At bytte garderobenumre er et kendt trick. - Det virkede.

Alt det, Blondie g�r, lader til at virke...

bortset fra at han ikke dukkede op den nat, Fennan d�de.

S� Blondie har muligvis myrdet Fennan, mens Elsa var i teatret.

Det er rent hypotetisk.

Der bliver n�vnt et fotografi her.

Det er ham.

Vift ikke med det som et pokkers flag.

- Jeg rapsede det fra sagsmapperne. - Hvem er han?

Han hedder Harek, Karl Harek. Han er ungarer.

Han ankom som en taknemmelig flygtning efter revolutionen.

Han har en pinlig ren straffeattest. Det har East European Steel Mission ogs�.

Der er fri bane.

Er der noget, der skal r�res, vil De s� g�re det?

Vi har ikke den mindste ret til at v�re her.

�n lokaltelefon p� et skrivebord uden skuffer.

Ikke engang et pokkers kartotekskab eller et pengeskab.

Men der er en b�rbar Olivetti.

Det er s�rt det her.

En, to, tre, fire...

fem ud�kkede skrivemaskiner.

Det er t�nkeligt, at �n sekret�r kunne have efterladt sin ud�kket, men fem?

S� nogen har unders�gt dem.

Mendel.

Vi tror, at nogen s� avisens afbildning...

af det anonyme brev, der angav Fennan.

Og at nogen mist�nker...

at brevet kunne v�re blevet skrevet af en forr�der inde i deres egen organisation.

- Hvad, Mendel? - De g�r mig tr�t.

Vi ved kun, at fem skrivemaskiner er ud�kkede!

- Ja, men hvad tror De? - Jeg tror, at vi burde g�.

Vicev�rten.

Det er Harek.

En af os skal rapportere det.

S� er vi i vanskeligheder.

Vi kunne give dem et anonymt tip.

- Det lader til at v�re moden nu om dage. - Vil du g�re det, Bill?

"Hallo? Det er en ven.

"Jeg har lige set et lig ovenp� en elevator...

"s� jeg ville lige ringe til Scotland Yard."

Fremragende. Er du sikker p�, at du har nummeret?

Mendel, jeg tror, det er p� tide, at jeg kn�kker Elsa Fennan.

De kunne have underrettet mig om, at De kom.

- Jeg mente, det var sikrere at lade v�re. - Sikrere?

M� jeg komme ind? Vi har ikke meget tid.

Har De s�ret h�nden?

Harek har s�ret den.

- Hvem? - Karl Harek.

Han havde en knippel i stedet for en nodemappe.

Hvad pr�ver De at sige?

Natten efter, at jeg forlod Dem, pr�vede Harek at dr�be mig.

Natten derefter dr�bte han ejeren af bilen, han lejede...

for at komme ned og m�de Dem i teatret.

Han pr�vede vist at dr�be alle...

der kunne forbinde ham med Samuel Fennan.

Eller med konen, der hjalp Fennan med at give fjenden dokumenter.

Nu har nogen dr�bt ham.

Nogen, der tror, at Harek forr�dte jeres organisation...

ved at angive Deres mand til udenrigsministeriet i et anonymt brev.

Nej.

De sagde, fru Fennan, at spionage var en leg.

Hvilken leg troede De og Deres mand, at I legede...

da I begyndte at give oplysninger til cheferne?

De f�r deres magt fra dagdr�mmere som Dem.

Tror De virkelig, De kan kontrollere magten, De giver dem?

At De kan stoppe dansen?

Hvilke dagdr�mme dr�mte De, fru Fennan...

der var s� urealistiske?

Se p� mig.

Se p� mig.

Hvilke dr�mme efterlod de mig?

Jeg dr�mte om b�rn.

Jeg fik ingen.

Jeg dr�mte om en smuk krop.

De vansirede den.

Da var det, at Samuel fandt mig.

Han havde medlidenhed med mig, han elskede mig...

og han f�rte mig bort.

Han havde dr�mme.

Jeg havde ingen ud over ham.

For et �r siden i M�rren p� en skiferie...

m�dte Samuel ham der Sonntag.

Sonntag? S�ndag?

- M�dte De nogensinde den mand? - Nej, aldrig.

- Hvordan kendte De s� hans d�knavn? - Samuel fortalte mig det.

Hvad fortalte Deres mand Dem ellers?

Han fortalte mig, at Sonntag var hans...

- Hans kontrolperson? - Ja, kontroll�r.

At han skaffede pengene, der var i Hareks nodemappe.

Men Samuel plejede at sende pengene anonymt til velg�renhedsorganisationer...

til de undertrykte.

Til de fattige.

S�dan en dagdr�mmer var han, hr. Dobbs.

Faktisk blev han aldrig helt voksen efter Oxford.

Og Sonntag kunne styre ham som et barn.

M�dte Deres mand ham igen efter deres f�rste m�de i Schweiz?

Det har han aldrig sagt.

- Kom Sonntag nogensinde til England? - Det ved jeg ikke.

- Kunne han v�re i England nu? - Hvordan skulle jeg vide det?

Kunne han have set Deres mand og jeg...

og t�nkt, at Deres mand forr�dte ham?

- Samuel var ikke en forr�der. - Han forr�dte sit land.

Samuel t�nkte aldrig i landerammer.

- Kan Sonntag have bedt Harek dr�be mig? - Det er muligt.

- Beskrev Deres mand ham aldrig? - De er et fjols, hr. Dobbs.

Hvorfor skulle Samuel give mig un�dvendige oplysninger?

De kender ikke Deres eget jobs regler.

Og Deres job var at hj�lpe Deres mand fremme en sag, som De ikke troede p�.

Han havde hjulpet mig. Han havde brug for hj�lp, jeg gav ham den. Han var mit liv.

- Fru Fennan, jeg forst�r, men v�r venlig... - Fjern Deres h�nder fra mig.

G� s� ud og dr�b Sonntag. Hold legen i gang.

Tro ikke, jeg er p� Deres side. Jeg er p� ingens side.

Jeg er en slagmark for Dem, leget�jssoldat.

De kan marchere over mig...

De kan bombe mig fuld af huller...

De kan br�nde mig, De kan g�re mig gold...

men hav aldrig medlidenhed med mig, hr. Dobbs, aldrig.

Fort�l mig aldrig, at De forst�r mine f�lelser.

G� s� ud og dr�b.

- Er der noget nyt? - Ja, to ting.

De havde ret med hensyn til en af dem.

Fennans selvmordsbrev og brevet, der angav ham...

blev skrevet p� hans Olivetti, sikkert af forskellige personer.

- Trykket p� tangenterne var forskelligt. - Og den anden?

Jeg har set obduktionen p� Harek.

Han blev ikke kastet ned i skakten levende, han blev kvalt f�rst ret delikat...

med det der kaldes enkeltgradstryk med fingrene p� skjoldbruskkirtlen.

Hvor vil De g� hen?

Vil De ledsage mig hjem?

- Breve og den slags. - Selvf�lgelig.

Kn�kkede Elsa Fennan?

Det ved jeg ikke.

Bill!

Undskyld, jeg buser ind, k�re, men jeg har ledt efter dig siden middag.

Til sidst ringede jeg hertil, lige efter du havde talt med fru Bird.

Hun er v�k nu, men sagde, jeg kunne vente. Der er sket noget pokkers s�rt.

Jeg kommer lige straks.

Tag en drink.

- Det har jeg gjort. Hvad vil I have? - Sherry. Mendel?

Lkke f�r solnedgang. Jeg falder m�ske i s�vn.

Hvor fanden har fru Bird lagt min post?

Godt, hvad er s�rt?

Det, der er s�rt, Charlie, er adgangslisten til udenrigsministeriets akter.

Jeg var der p� et rutinebes�g i morges.

Det slog mig, at jeg jo kunne se, hvad Fennan havde taget...

af akter i de sidste seks m�neder siden hans forfremmelse.

Ved du, at i de f�rste fem m�neder...

tog han en del politiske akter og andre hemmelige papirer...

men i den sidste m�ned tog han kun uvigtige...

ikke-hemmelige uddrag af udenrigspolitikken...

som enhver kunne have l�st to dage senere i Time Magazine.

- Det passer. - Det kunne passe.

Godt. Mendel har ret.

Det kunne passe. Det kunne betyde en ud af to ting.

Elsa fortalte mig i morges, at hendes mand var kommunist og spion...

og at fordi hun elskede ham, gik hun med til at v�re hans kurer til Harek.

Godt! Enten fortalte hun sandheden...

i s� fald var Fennan spion.

Eller Elsa l�j. Hun var spionen.

Fennan opdagede det, kunne ikke t�le det og afskar hende fra informationskilden...

og angav sig selv i et brev, som han skrev p� sin egen skrivemaskine.

- Hvorfor i alverden... - For at tiltr�kke sig opm�rksomhed...

fra nogen i sikkerhedsafdelingen...

uden at uds�tte sig for fare ved at g�re det officielt.

M�ske nogen, som han kunne stole nok p�...

til at f� et fortroligt r�d...

i stedet for et par h�ndjern og en livstidsdom til konen, han elskede.

- Hvem skrev selvmordsbrevet? - Det m� have v�ret Harek...

da han begik mordet, mens Elsa var i teatret.

Og underskrev det?

Du vil da ikke sige...

at Harek ikke kunne have f�et en underskrift gennem Elsa.

Antyder du, at Elsa m�ske lukkede et �je ved sin mands mord?

Det er en ret frygtelig tanke, Charlie.

Hun har haft et ret frygteligt liv.

Det er selvf�lgelig muligt...

at hun ikke vidste, hvad Harek ville med underskriften...

men selv hvis hun vidste det, s� t�nk p�...

at hun som ung, j�disk pige blev kn�kket af nazierne som en sommerfugl...

de rev hendes vinger af...

og da hun kun kunne kravle, br�kkede de hendes ben.

Men hun overlevede.

Forkr�blet i sind s�vel som i kroppen.

Hun bliver �ldre, ser omkring sig, og hvad ser hun?

Hun ser, at alle hendes lidelser har v�ret omsonst.

Hun ser, at hendes plage�nder trives.

Er hun kommunist?

Jeg tror ikke, hun kan lide etiketter.

Jeg tror, hun vil hj�lpe med at skabe et samfund, der kan leve uden konflikter.

Jeg tror, hun �nsker fred.

Kommunisterne udnytter det hos folk.

Jeg vil finde kommunisten, der udnytter hende.

Mendel, ville De v�re rede til... �h.

Mendel, ville De v�re rede til at v�gne op?

Sonntag!

Det er vores Mendel. Han kan kun lide fakta.

Nemlig. Sonntag er et faktum.

Hvem fanden er Sonntag?

Sonntag er d�knavnet for manden...

som Elsa sagde, kommanderede hendes mand.

Hun sagde, hun aldrig havde set ham, men jeg tror, hun l�j.

Undskyld mig, det er fra Ann.

Jeg tror, hun l�j. Jeg tror, at Sonntag kommanderede hende.

Kunne vi narre dem til at m�de hinanden?

Sonntag og Elsa?

Kom med mig. Du skal maskinskrive noget for mig.

Fru Elsa Fennan...

Merridale Lane 34, Walliston, Surrey.

Jeg ville �nske, du var her.

Underskrevet, S.

Det er et n�d-m�designal.

Hvordan kan De vide, at De bruger de rigtige vendinger, den rigtige s�tning?

Selve postkortet er signalet, ligegyldigt hvad der st�r p� det.

N�r Elsa f�r det i morgen tidlig...

skal hun sende et fuldst�ndigt uskyldigt og uvedkommende svar...

til en forud-arrangeret adresse.

Og det ideelle svar ville v�re en billet...

til noget, der vil foreg� et vist sted p� et vist tidspunkt.

Som en siddeplads til en koncert...

eller en reserveret plads p� et tog.

Hun har en us�dvanlig farve.

- Jeg ved ikke, om hun f�r hvalpe. - Virkelig? N�, men undskyld mig.

- Selvf�lgelig. - Farvel.

Dobbs? Hun er g�et p� krogen.

Hun tager 10.42-bussen til Victoria. Jeg vil v�re lige foran hende.

Nummer 17 og 18 i r�kke F. Det bliver 2 pund og 10 shilling, tak.

Nummer 17 og 18, ja, det er fint. Mange tak.

Har De to pladser ved gangen til matin�forestillingen i morgen?

DAGENS FORESTILLING RESERVERING

Ja, vi har F-12 og 13.

LONDON & UDLANDET

- S� De kuverten? - Ja.

- Kunne De l�se den? - Ikke uden at hoppe p� hende.

Men eftersom hun lagde den i "London og udlandet"-kassen...

og da teaterbilletterne var til matin�forestillingen i morgen...

formoder jeg, at hun ikke sendte den til udlandet.

Det er f�rste gang, De er kommet med en formodning.

Ja, den blev underst�ttet af frim�rket til fire penny p� kuverten.

S� er Sonntag i London.

Han f�r billetten med posten i morgen.

Jeg tog mig den frihed at k�be tre billetter til matin�en i morgen.

Her.

Jeg sidder p� plads N-18 ved gangen...

seks r�kker bag Elsa og Sonntag.

A-1 og 2 i balkonen er til Dem og Bill...

med udsigt til r�kke F i parkettet.

Er som Elysium til en nyankommen sj�l:

Lkke at jeg elsker menneskenes by...

Men fordi den huser ham, jeg holder s� meget af...

Kongen, p� hvis bryst lad mig ligge...

Og stadig v�re fjende med verden.

Hvad brug har de arktiske folk for stjernelys...

N�r solen skinner p� dem b�de dag og nat?

Slut med at bukke sig for adelsm�nd...

Mine kn� skal kun b�je sig for kongen.

Hvad ang�r hoben, som blot er gnister...

Skrabet sammen i den ulmende aske af deres fattigdom...

Det er ikke de rette m�nd for mig...

Jeg beh�ver k�de poeter, kvikke hoveder...

Musikere, der ved at r�re en streng...

Kan lede den f�jelige konge, som jeg �nsker.

Musik og poesi er hans fryd...

Derfor vil jeg have italiensk teater om aftenen...

S�de taler, komedier og forn�jelige forestillinger...

Og den dag, hvor han tager til udlandet...

Hun er her, han er ikke.

Som skovnymfer skal mine pager kl�des...

Mine m�nd, som satyrer der gr�sser p� pl�nerne...

Skal med deres gedef�dder danse en grotesk dans.

Nogle gange en dejlig dreng i Dians form...

Med h�r der forgylder vandet, idet det glider...

Med kroner af perler p� hans n�gne arme...

Og i hans lystige h�nder et olivenblad...

For at skjule de dele, som m�nd ynder at se...

Giv os et kys.

Skal bade ham i en kilde.

S�danne ting behager majest�ten...

Min k�reste herre...

Her kommer min konge og de adelige fra parlamentet.

Jeg st�r til side.

Hvorfor er han s� pokkers sent p� den?

Lancaster!

Min fyrste.

- Undskyld. - Tak.

Det kan sagtens forst�s, at han er sent p� den.

Han er her ikke for stykkets skyld.

- Har du set Mendel? - Ja.

G�r de hver for sig, f�lger jeg hende.

Og Mendel vil f�lge ham.

Du skal g� hjem og vente ved telefonen. Hun kender dig.

Og du kan ikke f�lge Sonntag rundt...

og vifte med den ting som en lysende gymnastikk�lle.

Det foruds�tter, at han dukker op.

Mine damer og herrer, anden akt skal til at begynde.

Er du besluttet p� at dr�be kongen?

Ja, ja, og ingen vil vide, hvordan han d�de.

S� v�r dristig og g�r det, Lightborn, og v�r forsigtig.

Du beh�ver ikke at give mig instruktioner, det er ikke f�rste gang, jeg dr�ber en mand:

I Napoli l�rte jeg om giftige blomster...

At kv�le en med en klud stoppet ned i halsen...

At gennembore luftr�ret med en n�lespids...

Eller at tage en fjerpen, mens man sover...

Og puste lidt pulver ind i hans �rer...

Eller at �bne hans mund og h�lde kviks�lv ned i den.

Men alligevel har jeg en mere dristig m�de end disse.

Hvad er det?

Nej, tilgiv mig, ingen skal kende mine tricks.

Jeg er ligeglad, s� jeg udspionerer dig ikke.

Tag denne. Og ops�g mig aldrig igen.

Jeg beklager.

H�r, kom, spr�jt lidt koldt vand i ansigtet.

S� grim er han ikke.

Hvem er han?

Han hedder Dieter Frey.

Jeg kommanderede ham under krigen fra Z�rich.

Siger du, han er p� vores side?

Han var p� Ruslands side, og i de dage var Ruslands side vores side.

I over en m�ned har han f�et meddelelser, der var ubrugelige...

s� han m� v�re kommet hertil for at finde ud af hvorfor.

Han skyggede sikkert Fennan...

da han genkendte mig i parken og troede, at jeg muligvis var en fjende.

Det fandt han ud af, at jeg var.

- Hvordan? - Det fort�ller jeg dig en dag.

- En af os burde g� tilbage. - Vent lidt, jeg kommer med dig.

Jeg vil se, n�r de indser, ingen af dem tilkaldte den anden...

og at postkortet var en f�lde.

Godt, kom.

Dit ansigtsudtryk gemmer ikke andet end d�den.

Jeg ser min tragedie st� skrevet i din pande.

Men bliv lidt, hold din blodige h�nd tilbage, og lad mig se st�det, f�r det kommer.

S�ledes at selv n�r jeg skal d�...

Vil mit sind v�re optaget af min Gud.

Hvorfor stoler Deres h�jhed ikke p� mig?

Hvorfor vil du stikke mig med den?

Disse h�nder er aldrig blevet plettet med uskyldigt blod...

Og de skal heller ikke blive besudlet med en konges.

Tilgiv mig for at have s�dan en tanke.

�n juvel har jeg tilbage...

modtag du den.

Jeg er stadig bange og ved ikke hvorfor...

Men hvert af mine led ryster, mens jeg giver dig den.

De ved det.

Hvis dit hjerte planl�gger mord...

Lad denne gave f� dig til at skifte mening og redde din sj�l.

Du skal vide, at jeg er konge:

�h, ved at h�re det navn f�ler jeg sorg!

Hvor er min krone? V�k, v�k og forbliver jeg i live?

De er udmattet, min herre, l�g Dem ned og hvil Dem.

Var det ikke for sorgen, der holdt mig v�gen, ville jeg sove...

I ti dage har jeg ikke lukket �jnene.

Mens jeg taler, lukker de sig...

men �bner sig igen af frygt.

Sig mig, hvorfor sidder du her?

Stoler De ikke p� mig, g�r jeg, min herre.

Nej...

for hvis du har til hensigt at myrde mig, vender du tilbage.

Bliv, jeg vil sove.

Han sover.

Hvad er der, min herre?

Noget summer stadig i mit �re og siger, at hvis jeg sover, v�gner jeg aldrig.

Det er denne frygt, der f�r mig til at ryste s�dan.

Sig det, hvorfor er du kommet?

For at tage Deres liv. Matrevis, kom med bordet.

Jeg er for svag til at k�mpe imod. Hj�lp mig, s�de Gud, og modtag min sj�l!

S�t det ned...

og tramp p� det.

Hvad siger I, mine herrer, var det ikke dristigt gjort?

Fremragende...

modtag dette som din bel�nning.

Kom, lad os kaste hans lig i voldgraven...

Og b�re kongens lig til Mortimer, vores herre. Af sted!

Hun klapper ikke. Hun kan ikke have nydt det.

Det er ikke et stykke for en kvinde.

Jeg stiller mig ud i forhallen. Bliv ved din telefon, Charlie.

Hvad sker der dernede?

DEN R�DE T�NDE WATNEYS FAD

- Ja? - Jeg har fulgt efter ham.

Kan De straks m�de mig ved d�mningen ved Lot's Road?

- Fulgte De efter ham? - Selvf�lgelig fulgte jeg da efter ham.

Jeg smuttede, f�r lyset blev t�ndt i teatret. Skynd Dem.

F�r lyset blev t�ndt? Det betyder, at De...

Mendel? Mendel, hallo?

Denne vej.

Jeg lod ham se mig.

Vi m� g�re ham panikslagen, s� han afsl�rer sig.

Han har afsl�ret sig.

Mens De var v�k, kvalte han Elsa i teatret p� den stille m�de.

Enkeltgradstryk p� skjoldbruskkirtlen.

- Har De underrettet politiet? - Nej, jeg skulle jo skynde mig.

Jeg ringer, vent her. Han kan kun komme ud her.

Okay.

Servus, Charles.

Sig til din ven, at pr�ver han det igen, skyder jeg for at dr�be og ikke for at s�re.

- M� jeg g� hen til ham? - Nej.

Er jeg den n�ste?

Tving mig ikke til det.

Uden en pistol og med kun �n h�nd...

kunne jeg ikke engang kv�le en forsvarsl�s j�dinde.

Elsa pr�vede at hoppe af.

Hun skrev det anonyme brev om Fennan...

og tiltrak sikkerhedsfolkenes opm�rksomhed.

Fennan skrev det.

Han ville uofficielt fort�lle os, at hans kone var spion.

En anden vidste det.

En anden sendte et postkort.

Sendte du det?

Som jeg plejede at g�re, da vi var venner og arbejdede sammen.

Du lagde en f�lde for mig.

For en time siden, h�bede jeg, at det ikke var dig. Nu er jeg ligeglad.

- Hvorfor? - Fordi du lagde en f�lde for Ann.

Du havde set mig med Fennan i parken.

Du brugte hende til at holde �je med mig.

Jeg gjorde kun...

hvad mange andre m�nd med mindre berettigelse allerede har gjort mod hende.

Hvor meget ved han?

Kun at du er efters�gt. Han er en normal politibetjent.

S� er l�kagerne t�tnet. Fennan. Harek. Elsa.

Jeg m�tte skade dig, og jeg vil ikke skade dig mere.

- Om to timer vil jeg v�re ude af landet. - Jeg vil bare vide �n ting.

Tager du tilbage til hende i Z�rich?

Charles! Charles!

Dieter!

Dieter!

Forresten s� indikerede r�dgiveren, at jeg skulle hilse.

"Indikerede?"

Han f�r af sted p� det tidspunkt. Maveproblemer.

Han m� have �dt sine ord i sig igen.

Vi vil have, at du kommer tilbage.

T�nk over det.

Mine damer og herrer, om f� minutter lander vi i Z�rich.

V�r s� venlig at sp�nde sikkerhedsb�lterne. Tak.

TOLD

Afgang til London med Swissair afgang 824, udgang nummer fire.

Charles!

Jeg fik dit telegram.

Ja.

Charles, er du lidt fuld?

Hvad er der sket?

Jeg m� fort�lle dig det.