All language subtitles for _Exodus.1960.DK.1080p.BluRay.x265-RARBG

Cypern, madam.

Verdensberømt for skønhed,
og lang tragisk historie.

Er blevet erobret mange gange.

Erobret af fønikere, assyrere,
persere, makedonere.

Også erobret af grækere, romere,
Byzantinere, tyrkere.

Købt fra Tyrkiet,
af dit ærede jeg, det britiske imperium.

Cypern er mest glade for briterne.

Jeg er amerikaner.

Vi også glad for amerikanere.
Vi cyprioter er glade for alle.

Skal vi gå til slottet nu?

Nej, jeg har ombestemt mig.

Så måske Othello-tårnet
ved havnen i Famagusta.

- Det er inkluderet i turen.
- Okay.

Hvad sker der ?

Fængselsskibet er ankommet,
fuld af jøder til lejrene, frue.

- Hvilke lejre?
- Fangelejrene ude ved Karaolos.

Jøderne, chartrede et skib
i Europa, for at komme til Palæstina.

Så fangede briterne skibet,
og send hele flokken hertil.

Araberne vil ikke have dem i Palæstina.
Briterne vil heller ikke have dem her.

-Men de fik dem.
-Stop!

Fang ham!

Måske, du kan køre mig til denne adresse.

Den britiske kommandørs hus.

Så nu.

-Tag hans ben.
-Ok.

Op.

Fru Fremont?

Generalen venter på dem, i haven.

Goddag, Fru Fremont?

Jeg er glad for at se dem.

Venligst, tag plads.

Jeg fandt den her i haven.

Ud fra farven, vil jeg sige,
at den hører til den byzantinske periode.

Byzantinerne besatte Cypern i århundreder.

Giver en ide om, hvor midlertidigt
vores krav på verdens ejendom er.

Jeg skammer mig over at sige,
jeg intet ved om arkæologi.

Få mennesker gør.

Har du ikke engang, skrevet noget
om de romerske ruiner i Cheltenham?

En smule. Hvordan vidste du det?

Tom nævnte det i et af sine breve.
Han var meget stolt af dit venskab.

Som jeg var af hans.

Vil du have te, eller noget stærkere?

Noget stærkere, tak.

-Er det is?
-Overrasket?

Tom fik mig til den vane.

Nu bruger jeg is i stort set alt.

Sådan.

Skal vi skåle for Tom?

Selvfølgelig.

Jeg er meget ked af, vi skulle
begrave ham på slagmarken.

Jeg beklager,
jeg blev overført fra Palæstina, -

- før jeg fik chancen, for at se dig.

Det var ikke din skyld.
Det tog mig næsten en uge at få tilladelse.

Men dit brev var der,
og Toms ting.

Jeg skulle ikke have ladet ham,
tage med os.

Det var kun en grænsekontrol.

En af de jødiske oprørsgrupper,
havde sprængt en halv snes broer i luften.

Det var ikke vigtigt nok,
til at miste livet.

Er noget det?

Efter min mening, ja.

Jeg har kendt mange soldater, fru Fremont,
og krigskorrespondenter, -

-og nyhedsfotografer,
som din mand.

Men Tom, var den modigste mand,
jeg nogensinde har mødt.

Vi har et ordsprog i Indiana:

''Jo modigere fuglen er,
jo federe er katten.''

Måske.

Genkender du det foto, General?

Selvfølgelig. Det var hans sidste.

Kan du huske, hvor Tom tog det?

Vi var sammen.

Jeg må indrømme,
jeg så ham ikke tage det.

Flyet kom lavt.
Vi var begge i lastbilen.

Jeg sprang ud på den ene side,
og Tom sprang ud på den anden side.

Tom kunne ikke have taget,
det foto, hvis han var i dækning.

Jeg tør godt sige du har ret.
Han havde en stærk pligtfølelse.

Han havde også,
en stærk følelse af døden.

Jeg følte, jeg var nødt til,
at få bekræftet, det sidste billede.

Jeg er dig meget taknemmelig.

Det er over et år siden.
Hvordan har du haft det?

- Efter at jeg mistede barnet var jeg--
- Barnet?

Fortalte Tom dig ikke,
at vi ventede et barn?

Mænd som Tom er ofte ret tilbageholdende
om ting, der ligger deres hjerte nærmest.

Det forstår jeg.

Det var langt henne,
da Tom blev dræbt.

Palæstina-turen,
var tilsyneladende for meget.

Jeg mistede barnet,
på hospitalet i Jerusalem.

Og så begyndte jeg,
på mit gamle erhverv som sygeplejerske.

Jeg har lige afsluttet min tjeneste,
med US Public Health Service i Grækenland.

Fint. Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg har ikke helt besluttet mig endnu.
Jeg rejser måske lidt, før jeg tager hjem.

Jeg har reserveret plads på et fragtskib,
der sejler til Istanbul i næste uge.

Derfra kan jeg tage til Lydia.

Jeg har altid ønsket,
at se Kashmirdalen.

Det er nok det smukkeste sted på jorden.

Fru Fremont,
må jeg præsentere major Caldwell?

- God dag.
-God dag.

-Tag en drink.
-Tak, gerne.

- Hvordan gik ankomsten?
-Glat.

Vi står til halsen i jøder, sir.

Karaolos sprænger i sømmene,
og der er flere på vej.

Jeg siger, at vi skal sende dem
tilbage, hvor de kom fra.

To skibe blev sendt ud af Haifa,
på vej til Hamborg.

Jeg kan ikke se,
hvorfor vi ikke kan gøre det samme.

Jeg vil ikke sende,
en jøde tilbage til Tyskland.

Saml dem, så godt du kan.

De er for mange i forvejen.
De mangler sengeplads, forsyninger, -

- mangel på sygeplejersker,
mangel på alt.

Fru Fremont's er sygeplejerske.

Hvorfor giver du ikke en hånd med?

Nej, general.
Jeg er bange for, jeg ikke kan.

Jeg har været træt, på det seneste.

Og jeg kender dem ikke.

Om jøder?

Jeg føler mig ikke hjemme, i blandt dem.

På hvilken måde?

Jeg kan ikke rigtig tænke.

Det er en følelse, jeg får.

-Vil du have en drink mere?
-Nej tak, jeg må videre.

Jeg rejser rundt på øen,
og min guide er meget trofast.

-Jeg følger dig ud til bilen.
-Tak for drinken og snakken.

Kør forbi Karaolos på din tur.

Ring til mig,
hvis der er noget jeg kan hjælpe med.

Det vil jeg.

Jeg er meget glad, for den gamle.
En af de bedste.

Gør det hele endnu sværere
at forklare hans lille særhed.

Særhed?

Om jøderne.
Du fangede det. Det så jeg.

Man tror næsten,
på de historier man hører.

Nok noget sludder, men alligevel.

Hvilke historier?

At hvis du rystede hans stamtræ,
ville du finde en jøde deroppe.

Fortæl venligst general Sutherland,
at jeg har ombestemt mig.

Jeg vil med glæde,
arbejde i Karaolos, i et par dage.

-Farvel, Major.
-Farvel.

-Har du brug for hjælp?
-Nej, tak.

-God nat.
-God nat, og tak for I stoppede.

Ari! Ari Ben Canaan!

-Reuben. Hvordan går det?
-Fint.

Bilen er deroppe.

Godt. Vi tager direkte til Mandria.

Det kan vi ikke, Ari.
Han er på den anden side af øen.

- Han kommer først tilbage i morgen.
-Han burde være på denne side af øen.

Britisk kontrolpost,
jødisk kontrolpost.

Vi tillader ikke vores soldater,
i lejrområdet, -

- medmindre der sker noget ekstraordinært.

Vi håndterer det udenfor.
Indenfor er op til dem.

-Løjtnant, det er Katherine Fremont.
-Goddag, Fru Fremont?

Amerikaner. Hun har General Sutherland's
tilladelse til altid at passere.

-Javel, sir.
-Tak.

Disse zionistiske organisationer,
eller hvad de kalder dem, -

- sender deres egne folk over fra Palæstina
for at administrere disse lejre.

Jøder synes,
at høre bedre efter deres egne.

Det gør vi måske allesammen.

Vi giver dem endda privilegiet
at godkende alt ikke-jødisk personale.

- Jeg håber ikke, du har noget imod det.
-Slet ikke.

-God morgen, Ben Ami.
-God morgen, sir.

Dette er Fru Fremont,
amerikaner, ven af General Sutherland.

-Goddag?
-Goddag?

Ben Ami er en af palæstinenserne,
der driver denne lejr.

Fru Fremont har et par dage, her på
Cypern, hun er en erfaren sygeplejerske,-

- generalen mente, du ville finde
hendes hjælp værdifuld.

Vi finder al hjælp værdifuld,
major Caldwell.

-Vil du vise ham dit pas?
-Selvfølgelig.

En ven af General Sutherland,
er altid velkommen.

Overbring min respekt til generalen,
og tak ham for os.

Selvfølgelig. Farvel. Held og lykke.

-Kald hvis du behøver noget.
-Tak.

-Vil de komme med mig?
-Selvfølgelig.

Gårsdagens ankomne,
vil fordoble vores hospitalskapacitet.

Det er pænt af dig, at hjælpe os.

-Lad mig være i fred.
-Du har høj feber.

Hvis du ikke lader os rense såret,
dør du.

Efter at være kommet så langt,
vil du dø, uden at have set Eretz Israel.

Jeg vil se Palæstina før dig.
Lad mig nu være i fred.

Den dame, prøver at hjælpe dig.

-Gør som hun siger.
-Hvem er du?

Han er den palæstinensiske kommandant,
derfor.

En jødisk politimand, der arbejder for dem.

Jeg kender din slags fra Auschwitz.

-Du skal ikke fortælle mig, hvad jeg skal.
-Vi får at se.

-Jeg holder ham.
-Bare prøv.

Dov! Hvis du ikke lader dem
hjælpe dig, dør du.

Jeg vil dø.

Du ved ikke, hvad du siger.
Jeg tager dem selv af. Det skader ikke.

Bliv væk, allesammen.

Undskyld mig.

Jeg kan bedre kan tale med ham,
hvis vi er alene.

Vi ankom sammen,
jeg kender ham. Han er genert.

Kom ikke for tæt på glasset.

Dov Landau, du burde
skamme dig. Læg det fra dig.

Nej.

Det gjorde ondt.

Ikke halvt så slemt, som det jeg gør.
Jeg slår dig over det hele.

Lader du dem hjælpe dig, eller ej?

Ikke dem. Men hvis du gør det.

Tak.

Og spyt aldrig på mig igen.
Husk det.

-Det er i orden, jeg gør det.
-Hvordan fik du ham til det?

Bare tålmodighed og venlighed.

Yetta vil vise dig rundt.
Tøv ikke med at ringe til mig.

Tak.

Det her pavillon nummer to.

Undskyld mig.

Denne dreng har en hudinfektion,
kaldet impetigo.

-Han har brug for sulfathiazol.
-Hvis lejren ikke har et sådant stof?

Lad ham være.
Det vil sprede sig.

-Tror du?
- Jeg ved det. Det er frygteligt smitsomt.

Min kære, det er sådan her.
Hvis du ikke har sulfathiazol,-

-og ingen salve,-

-så blødgør du skorpen med vand og sæbe,-

-og forsigtigt fjerner den, sådan her.

Vær i solen i 5 minutter.

Det er også en metode.

-Du er læge.
-Tilfældigvis.

Det var dumt af mig, at blande mig.

Jeg er sygeplejerske. Jeg skal
arbejde her et stykke tid. Tilgiv mig.

Dr. Odenheim, du skal hvile nu.

Du har været oppe hele natten.
Jeg ved, hvordan man gør.

- Han lærte mig på skibet.
-Tak, lysets barn.

Jeg finder noget tøj til dig,
en kjole eller et forklæde.

Tak.

Mit navn er Katherine Fremont.
Jeg er sygeplejerske.

-Du kan kalde mig Kitty.
-Mit navn er Karen Hansen.

Hansen?

-Så var din mor jøde?
-Ja, og min far.

-Reuben.
-Shalom, Ari.

-David, hvordan går det?
-Shalom, Ari.

-Hr. Mandria, det er Ari Ben Canaan.
-Velkommen.

Glad for at møde dig.
Vi har hørt gode ting om dig i Palæstina.

- Rygter. Men jeg kan lide dem.
-Det kan vi også.

Sid ned.

-Cigar?
-Nej, tak.

Nå, David,
hvor mange mennesker har du nu,-

-i din pigtrådsjungle?

Over 30,000.

Og de bygger for 30.000 mere,
på den anden side af øen.

Hvor mange ankom i går?

611.

Vi tager de 611 fra øen,
og bringer dem til Palæstina.

-611?
-Han tror, han er Moses.

Vi har ikke været i stand til, at få
mere end 10 eller 15 ud ad gangen.

Det her bliver en ny prøve.
En ting mere. Der er en tidsgrænse.

I dag er tirsdag.
Vi holder pause næste mandag.

-Næste mandag?
-Hvorfor ikke i morgen?

Ari, vi kan ikke gøre det.

De Forenede Nationer,
vil stemme om Palæstina-spørgsmålet,-

-inden længe.

I mellemtiden,
skal vi vise verden, -

-tusindvis af hjemløse europæiske jøder,-

-der ikke vil acceptere nogen løsning,
der udelukker dem fra Palæstina.

En masseflugt af de samme mennesker,
som lige er ankommet,-

-er mere end en million stemmer værd.

Men det her er ikke, Det Røde Hav, Ari.
Det er Middelhavet.

Rigtigt. Slå vandet, som du vil,
de skilles ikke.

Det er derfor,
du bliver nødt til at skaffe os et skib.

Jeg vil have et lovligt fragtskib,-

-lovligt registeret, og ægte last,
som vi kan losse her på Cypern.

Et skib for 600...

Det er en vidunderlig idé.

Strålende.

Men udgiften, vil også være strålende.

Ikke for strålende.

Du ved, vores kasse er baseret på
donationer, og lige nu er vi langt nede.

-Nå, kan du levere eller ej?
-Jeg vil gøre mit bedste.

Vi cyprioter er med jer.
For jøderne, vil Mandria gøre alt.

Jøderne har betalt dig godt,
Hr. Mandria.

-Ari, du er nødt til at forstå--
-Nej, Ruben. Jeg siger det.

Tror i, at jeg, Platon Mandria,
ville gøre dette for penge?

Tror I, jeg vil risikere 10 års fængsel?

Jeg siger, det har kostet mig over 5.000 £
siden jeg begyndte at arbejde med Haganah.

Du skylder ham en undskyldning, Ari.

Jeg undskylder, Hr. Mandria.
Det var dumt sagt.

Ikke nødvendigt.

Hvis jeg undskylder hver gang,
ville jeg bruge et helt liv på mine knæ.

- Vi skal også bruge 14 lastbiler.
-14, siger han. Hvorfor ikke 1.400?

Briterne har rekvireret hver bil,
og lastbil på denne Ø.

Haganah laver fejl ligesom alle andre.
Dette er en af dem.

David, jeg vil gerne høre alle
indvendinger, men kun én gang.

-Nu er bådprojektet i gang, ikke?
- Næsten gennemført.

Jeg sender et telegram,
til en skibsmægler i Athen.

-Overvåger briterne ikke telegrammer?
-Naturligvis.

Men nogle af dem er cyprioter.

De vil gerne have briterne i England,
jøderne i Palæstina,-

-og cyprioterne på Cypern.
Ikke at jeg er anti-britisk.

Hvis jeg skal have nogen, er
briterne er langt de bedste.

Men problemet, min kære ven er,
hvorfor have nogen overhovedet?

Du skulle ikke have såret ham, Ari.
Han er en sand ven.

Måske, men lad ikke mandriaerne narre dig.

De arbejder for os og siger,
hvor forfærdeligt det var,-

-at 6.000.000 jøder gik ind i ovnen.

Men når opgøret kommer,
står vi altid alene.

Mandria vil sælge os, som alle de andre.

Vi har ingen venner, undtagen os selv.
Husk det.

Du tager fejl,
men du må lære det.

Fortæl mig, hvordan har Jordana det?

Jeg tror, hun er forelsket.

Du har haft det brev, siden i går aftes.

Jeg har glemt det.

Han er forelsket i hende,
så han tror, at alle er det.

Ja.

Har hun nævnt mig?

Tak.

-Nej, tak.
-Ikke noget til mig.

Hvordan vidste du,
at jeg udsatte min rejse?

Efterretningstjenesten, er gode til
at finde de uskyldige.

Det vil interessere dem, at
jeg har et projekt på vej.

Godt. Kan du fortælle mig om det?

Der er et barn i lejren,
Jeg gerne vil tage ud.

Bare til frokost,
og måske for at købe hende noget tøj.

Så noget af det mærkelige er forsvundet?

Det var tåbeligt, at nævne det.

Men jeg kan ikke lade være.
Jeg føler mig mærkelig blandt dem.

Bortset fra denne pige.
På en eller anden måde er hun anderledes.

Hendes synspunkt, måden hun arbejder på,-

-hun handler, føler og taler
næsten som en amerikaner.

Jeg kan ikke komme i tanke, om højere ros.

Du griner af mig, og jeg fortjener det.

Jeg griner ikke.
Jeg er glad for, at det lykkedes.

-Hvad?
- Jeg ville have du blev interesseret,-

-i noget, udover dine egne problemer,
og det gjorde du.

Det er interessant,
at du så det så hurtigt.

- Selvfølgelig havde du ret.
-Jeg er glad for, du ikke blev fornærmet.

Jeg vil ikke have du blev, en kvinde-

-der driver gennem livet,
''uden formål,-

-uden elskere, gammel uden en ven.''

Har du et forslag?

Hvis jeg var 20 år yngre,
ville jeg tilbyde mig selv.

Kashmirdalen er ikke god,
medmindre du deler det med nogen.

Steder betyder ikke noget.
Kun mennesker er vigtige.

Fyld dit liv med mennesker. Lad Tom vende
tilbage til den grav, hvor han hører til.

Fred!

-Ja, sir?
-Der er et barn ude på Karaolos,-

-Fru Fremont vil gerne,
løslade hende for en dag.

Hvad er hendes navn?

Karen Hansen.

-Vil du sørge for det?
- Ja, sir.

-Er det ikke lidt uregelmæssigt?
- Ekstremt.

Det er derfor, jeg vil have din underskrift
på passet i stedet for min egen.

Ja, sir.

Tak.

Er hun ikke skøn?

Du må have fundet den billigt.

Hun er ingen skønhed,
men hendes hjerte er massivt eg. Du vil se.

Ari!

Hank, hvordan har du det?
Hank Schlosberg fra Cincinnati.

Han har ført flere skibe gennem blokaden,
end nogen andre.

Det er Hr. Mandria,
der sørgede for dette kar.

- Ikke et dårligt skib.
- Heller ikke et godt et, Hr. Mandria.

For de penge, vi betalte,
kan det ikke være Queen Mary.

Kan denne rædsel, komme til Palæstina?

På min mors ære,
hun har foretaget 300 ture,-

-fra Cypern til Tyrkiet,
under hendes sidste ejer.

Det er problemet.
Kan hun klare en tur mere.

Jeg vil have et højttalersystem ombord.

Skaf mig en forstærker,
og seks Almec-Thorston højttalere.

Der er ikke sådant noget udstyr,
til salg på Cypern.

Hvis du ikke kan købe det, så stjæl det.
Opbevar det sammen med proviant i fem dage.

-Til en to-dages tur?
-Fem dage.

Alle fødevarer,
er enten på dåse eller pakket.

Den dyreste, naturligvis.

-Har du fået min jeep?
- Jeg fortalte dig, det er umuligt.

En jeep er absolut udelukket.

-Har du brug for nogen, til et eftersyn?
-Nej, det kan mit team tage sig af.

-Hr. Mandria?
-Ja?

Hvad med den jeep der?

Den tilhører hans salighed,-

-den græsk-ortodokse ærkebiskop, af Cypern.

Stjæl den. Mal den. Skjul den,
indtil jeg skal bruge den.

Vandet er vidunderligt.
Må jeg tage endnu en svømmetur før min bøf?

Bare en gang til,
vi skal tilbage til lejren.

-Er det pigen?
-Ja.

Svømmer ligesom en amerikaner.

-Jeg gir en drink hvis du glemmer den joke.
- Jeg har lige fået en.

Hun er sød.

Ville det være svært at arrangere,
at tage hende med tilbage til Amerika?

Ikke for mig. Vi ville være glade for,
at lade dem alle gå.

Så længe, de ikke ender i Palæstina.

Lad mig vide, når du har besluttet dig.
Så får jeg major Caldwell til at ordne det.

Tak.

Karen.

Kommer.

Vil du med til Amerika?

Selvfølgelig. Alle vil gerne til Amerika.

Så kan du komme med.

Jeg aflyser resten af min rejse,
og jeg tager dig med.

Du kan gå i skole der,
og senere på universitetet.

Og hvis du vil, kan du
blive amerikansk statsborger.

Mener du, tage afsted med det samme?

Måske. Inden for de næste par uger.

I mellemtiden, kan jeg
muligvis få dig ud af lejren.

Jeg snakker med generalen i aften.

-Hvad er der galt?
-Ikke noget.

Du vil gerne med, ikke?

Ja, men jeg mener.

Jeg må lige tænke over det.

-Hvad er der at tænke over?
-Det ved jeg ikke.

Men det er så vigtigt,
og jeg har brug for lidt tid.

Til at tænke over det.

Brug al den tid du vil.

-Kitty?
-Ja?

-Vær ikke sur på mig.
-Selvfølgelig ikke.

Det er ved at blive sent.
Du må hellere spise din bøf.

Det er en fin ting, du vil gøre for Karen.

Har hun sagt det?

Hun er bekymret for sin far.

Jeg vidste ikke, at hendes far var i live.

Da Karen var seks, smuglede han
hende ud af Tyskland til Danmark.

Efter krigen, tog hun tilbage
for at finde sine forældre.

Det jødiske agentur,
havde optegnelser om de døde.

Hun fandt sin mor på Dachau-listen,-

-sammen med sine to yngre brødre.

Der var intet om faderen,
så hun håber hun, han stadig er i live.

Måske i Palæstina.
Faktisk er der mulighed for det.

Han var en dygtig videnskabsmand.
Nazisterne kunne have sparet hans liv,-

-for at bruge ham.
Men hvem ved?

Det er mærkeligt,
hun ikke nævnte noget om sin far.

Du må forstå noget
om disse børn.

Deres fortid er såret.
De skammer sig over det.

At have forældre, der er blevet forfulgt,
eller dræbt i en koncentrationslejr,-

-er en bebrejdelse for dem. De føler
sig skyldige over at have overlevet.

Så de lader, som om
de dårlige ting aldrig er sket.

At tage sådan et barn er et stort ansvar,-

-endda et offer.
-Det er ikke noget offer.

Jeg er alene. Pengene jeg har
efter min mands død er mere end nok.

Jeg mente ikke pengene,
selvom det er en god ting at have.

Nej, det jeg mente var,
du bliver nødt til at ofre dig selv.

Disse børn, der har mistet alt,-

-bruger deres liv på,
at lede efter nye forældre.

Deres behov når ud til dit hjerte,
ligesom en blomst vender sig mod solen.

Og de fanger dig.

Fordi de har været så længe uden kærlighed,
de kræver al den kærlighed du har.

Karen vil dræne dig for kærlighed.
Hun vil udmatte dig.

Det er præcis, hvad jeg har brug for.

Jeg vil gerne tage med dig, Kitty.

Hvis du stadig vil have mig.

-God morgen.
-God morgen.

-Bowen, 23 kompagni.
-Hvad kan jeg gøre for dem, sir?

Jeg er bange for,
at jeg skal trække ret tungt på dem.

-Tag plads.
-Tak.

Det trækker lidt på os.
Undskyld mig et øjeblik.

-Operatør.
- CO, tak.

Lige et øjeblik.

Det håber jeg ikke.
Som du kan se, har jeg travlt.

-CO her.
-Hall her, sir.

Jeg har en ordre på 14 lastbiler, sir.

4 motorcykler, 18 chauffører og 18 vagter.

Det skal bruges om fire timer, sir.

-Til hvad?
-Transport fra Karaolos, sir.

- Hvem anmoder om dette?
- Kaptajn Bowen.

- Hvilken myndighed?
-Sir Cecil Bradshaw, fra kolonikontoret.

-Ja.
-Bekræftet af generalløjtnant Sutherland.

-Nå, så udleverer.
-Ja, selvfølgelig, sir.

-Hvad er forespørgslen?
-Jeg tænkte, at du måske ville,-

-trække ekstra transport
fra hovedkvarteret.

- Lad være med at vrøvle. Giv ham det.
-Ja sir.

Og kom så i gang.

Javel, sir.

Smithers. Tag og få klaret det,
med det samme.

-Ja sir.
-Vi får klaret det i et snuptag.

Var det noget med en kop te?

Foretrækker hellere en gin og tonic,
hvis du ikke har noget imod det.

-Bowen, 23 transport kompagni.
-Løjtnant Arnold, sir.

Jeg vil gerne se den
palæstinensiske lejrchef.

Denne vej, sir.

Det her er den palæstinensiske kommandant,
David Ben Ami.

-God dag?
-God dag?

Vi flytter alle internerede,
der lige er ankommet.

Her er ordrene.

Hvor tager du dem hen?

Deres destination er ikke inkluderet
i ordrerne, hr.

-Ben Ami.
-Ja. Tak.

Disse mennesker er ikke kommet sig endnu.

Jeg kan ikke tillade dem at rejse igen så
hurtigt, bare på grund af et stykke papir.

Stykke papir?

- Det forekommer mig helt klart.
-Sir, nogle af disse mennesker er syge.

Du skal overdrage de internerede,
med det samme.

Jeg er ked af det.
Jeg kan bare ikke accepterer det.

Jeg tager ansvaret.

- Er du tilfreds?
- Selvfølgelig godkender jeg det ikke, men-

-men det er vel i orden.

Vil du bede ham om, at stille sit,-

-personale til min rådighed.

-Hørte du det?
-Ja, sir.

Du kan ringe til mig,
hvis du løber ind i problemer, sir.

Tak.

Nå, lad os komme i gang.

Hør efter.

Alle de sidste ankomne, hør efter.

Vi har modtaget ordrer om,
at evakuere jer med det samme.

Jeg gentager. Alle de sidst ankomne,-

-skal evakueres med det samme.

Stig op på lastbilerne,
der kommer ind i lejren.

Meld jer til den nærmeste vagt.

Hvad betyder det? HMJSC?

Hans Majestæts jødiske styrker på Cypern,
hvad ellers?

-Hvad foregår der?
-Militær politiet.

De blokerer krydset
for gennemkørende trafik.

Jeg forstår ikke.

Gå og find den øverstbefalende.

Jeg må hellere selv undersøge det.
Undskyld mig, Fru Fremont.

Bliv her.

- Sergent, ryd vejen for min bil.
-Ja sir.

Jeg er bange for, at det er højst usædvanligt.

Vi har ikke fået nogen varsel.
Jeg vil tjekke med hovedkvarteret.

Disse ordrer er klare.

Underskrevet af Kolonial kontoret,
og kontrasigneret af general Sutherland.

Hvad sker der? Hele området er blokeret.

-Hvem bestemmer?
-O'Hara.

Tillad mig. Bowen, 23 kompagni.

Særlige ordrer fra general Sutherland.

Her er papirerne, sir.

Nå, Bowen, jeg kan se, du
afhænder nogle jøder for os?

-Ja sir. Sender dem tilbage til Hamborg.
- Det er der, de hører hjemme.

Det er et tysk anliggende.
Lad tyskerne klare det.

Tilsyneladende havde
generalen andre tanker.

Hvorfor stiller du spørgsmålstegn,
ved disse ordrer?

Jeg ville bare tjekke med hovedkvarteret.

Indsigelser er ikke for yngre officerer.

At acceptere ansvar, -

-er det, der gør yngre officerer til
seniorofficerer.

- Lad dem passere.
-Ja, sir.

Skulle have startet
denne politik for to år siden.

Jeg er ligeglad med jøderne,
på den ene eller den anden måde.

-Men de er ballademagere.
- Ingen tvivl om det, sir.

Sæt to af dem sammen,
de vil diskuterer,-

-og tre starter en revolution.

Ja. Og halvdelen af dem,
er alligevel kommunister.

Ja, og den anden halvdel pantelånere.

De ser også sjove ud.
Jeg kan kende dem en kilometer væk.

Vil du se mig ind i øjnene?
Det føles som aske.

Selvfølgelig.

Mange af dem prøver at gemme,
sig under ikke-jødiske navne.

Men et blik på ansigtet,
og du ved det bare.

Med lidt erfaring, kan du lugte dem.

- Undskyld, jeg kan ikke finde noget.
- Det må have været min fantasi. Tak.

Major Caldwell, tager de alle
dem som lige er ankommet?

-Ja, frue, det gør vi.
-Så er Karen på en af de lastbiler.

Karen?

Karen Hansen.

Jeg har general Sutherlands tilladelse,
til at tage hende med til Amerika.

-Vi var på vej for at hente pigen.
-Hvor gammel er hun?

Fjorten. Hun var på hospitalet.

Ja, det forekommer mig,-

-er det pigen der,-

- der ikke kunne sit navn,
som lejrchefen talte om?

David Ben Ami? Ja.
Han vidste, at hun skulle med mig.

Jeg husker. Han fortalte mig at generalen
havde lavet aftale omkring hende,-

-så jeg efterlod hende,
på mit eget ansvar.

-Godt gjort, Bowen.
-Mange tak.

Jeg sætter pris på din hjælp.
Overbring min respekt til generalen.

Det vil jeg.

- Lidt af en jøde selv, du ved.
-Det er ikke rigtig?

Held og lykke, sir.

Husk, jeg har været i Palæstina.

Jeg ved, hvilken slags liv hun vil leve,
hvis hun lever.

Det ved jeg.

Desuden må hun være blevet tvunget,
ellers ville hun have efterladt en seddel.

Vi får hende tilbage til dig,
på den ene eller den anden måde.

Med hendes samtykke, selvfølgelig.

Hvem var ansvarlig for denne evakuering?

En fyr ved navn Bowen, sir.
Kaptajn Bowen.

-Hvordan så han ud?
-Så ud?

En propper fyr,-

-rank, fine anmærkninger.

Talte som enhver af os.

-Fra hvilken enhed?
-23 kompagni, sir.

- Er der noget uregelmæssigt?
-Måske.

Vi har ikke 23 kompagni på Cypern.

Det burde du have vidst.

Ja, det burde jeg.

- Måske lavede jeg en fejl.
- Det er menneskeligt.

Hvem udstedte kaptajn Bowens ordrer?

De stammer fra Bradshaw's kontor.

Og du havde underskrevet dem.

-Undersøgte du underskriften?
-Naturligvis, og jeg kontrasignerede.

Jeg underskrev ikke sådan en ordre.

Jeg har heller ikke set sådan en ordre
fra kolonikontoret.

De underskrifter,
må være blevet forfalsket?

Vi kan ikke udelukke muligheden.
Med en enkelt undtagelse, selvfølgelig.

-Din underskrift var ægte, ikke?
- Nogen måtte tage ansvar, sir.

Og du tog den.
Nu har du det.

Hvad vil du gøre ved det?

den båd,-

-Olympia.

Hun skal ikke til Hamborg.
Hun er sandsynligvis på vej til Palæstina.

Utvivlsomt.

Ring, og bed dem om at blokere havnen.

Undersøg det selv.

Javel, sir.

Fru Fremont. Sir.

Lad mig få mikrofonen.

Ohøj, Olympia. Ohøj, derude.

Det er Major Caldwell som taler.

Ohøj, Olympia.

I har ingen chance for at flygte.

Destroyeren Zebra,
vil spærre havneindløbet.

Vend tilbage til kajen.

Ellers går vi ombord.

Vi er på vej til Palæstina,
med en amerikansk kaptajn og besætning,-

-og en passagerliste på 611 personer.

Vi har 200 pund dynamit
i maskinrummet med påsat detonatorer.

Du lader en britisk soldat træde ombord,
sprænger vi skibet i luften.

Har du forstået, Major?

Det er forstået.

Hvor ville de finde 200 pund dynamit?

-Skaf mig General Sutherland.
-Operatør.

-Stil mig igennem til General Sutherland.
-Ja, sir.

I en ammunitionsbunker, din sprælske idiot.

-Sutherland her.
-Caldwell her, sir.

Olympia truer med at sprænge sig selv, sir,
hvis vi går ombord på hende.

Jeg er overbevist om, at det er et bluff.
Boarding gruppe på vej, sir.

Kald dem tilbage.

Signaler til Olympia.
At jeg beder London om instruktioner.

Hvis hun bliver, hvor hun er,
vil ingen antaste hende.

De truer med at sprænge skibet,
hvis vi går ombord.

Tror du, de mener det?

For næsten to år siden,
tilbageholdte vi et skib i Haifa,-

-de sprængte sig selv i luften.
236 flygtninge døde.

General, jeg må få Karen af skibet.

Kunne du tænke dig at gå ombord på skibet,-

-og finde ud af, hvad der er sket?

- Vil de lade mig?
- Jeg vil prøve at arrangere det.

Hvis det lykkes,
kan du gøre mig en tjeneste til gengæld.

Jeg vil gøre hvad som helst.

Hvis magt eller tvang, blev brugt
til at få det barn om bord på skibet,-

-må du skal love mig, at fortælle det,-

-på en pressekonference.

-Er du enig?
- Ja.

Reuben?

Send dette hvert 10. minut,
og fortsæt med at sende det.

-Kan vi afbryde?
-Ja.

Dette er Dr. de Vries.
Vi meldte os selv til et lægeudvalg.

Godt.

De sanitære forhold,
på dette skib, er håbløse.

Medmindre vi laver
nogle ekstra bade og toiletfaciliteter,-

-får vi et alvorligt helbredsproblem.

Okay, vi prøver at tage os af det.

Der er han. Dette er Fru Fremont,
fra General Sutherland.

-God dag. Hank?
-Ja.

Har vi nok skrottømmer,
til at bygge kabiner på dækket?

Det tror jeg.

Ti kabiner.
Lav også nogle brusere.

Okay.

-Noget andet?
-Ikke i øjeblikket, tak.

Denne her er til Haifa.

Du ville se mig?

Ja, Kaptajn.

''Ja, kaptajn.
'' Hans Majestæts jødiske brigade.

Nordafrika, Syrien, Libanon og Palæstina.
Dekorationerne er ægte.

Er det det,
Sutherland sendte dig for at finde ud af?

Du løj for mig om pigen.
Hun er ikke i lejren, hun er på dette skib.

Og du tvang hende til at komme ombord.

- Vi tvinger ikke nogen. Tel Aviv?
-Nej.

Fortsæt.

Du lytter ikke.

Jeg hørte hvert ord du sagde.
Jeg løj for dig om pigen. Hvad ellers?

Jeg tager hende af denne dødsfælde.

Fortæl mig ikke, hvad du gør.
Du vil gøre præcis, hvad jeg fortæller dig.

-Tel Aviv begynder at sende.
-Fint.

Hvordan ved du, at pigen gerne vil af?

Jeg prøver at redde et jødisk barn.

Kan du ikke forstå det?
Har du ingen respekt for menneskeliv?

Forvent ikke, at jeg bliver hysterisk
over et jødisk barn,-

-og bliv ikke hysterisk. Du er sent på den,
dame. Du er 10 år forsinket.

Næsten 2.000.000 jødiske børn,
slagtet som dyr,-

-fordi ingen ville have dem.

Intet land ville have dem.
Ikke dit land eller noget andet.

Og ingen vil have dem, der overlevede.

Jødisk kød er billigt, dame.
Det er billigere end oksekød.

Det er endda billigere end sild.

Dig og din respekt.

Tel Aviv har sendt nu.

Hvis du kan finde pigen, hvis hun vil gå,
tag hende. Tag et dusin, hvis du vil.

Kitty!

Det skete så hurtigt, jeg kunne
ikke engang efterlade dig en seddel.

Jeg var nødt til at gå, Kitty,
for at finde min far.

Da du bad mig om at tage til Amerika,
vidste jeg det ikke.

Kitty, vi skal til Palæstina.

Karen, du ved ikke,
hvordan det er i Palæstina.

Og briterne vil alligevel ikke lade dig gå.

Det bliver de nødt til, Kitty.
Det bliver de bare nødt til.

Vi vender ikke tilbage til Karaolos,
aldrig nogensinde.

Så lad mig tage dig til Palæstina.
Jeg finder ud af noget.

- Den ansvarlige, hr?
- Ben Canaan?

Ja.

Hvis du vil med mig,
har du hans tilladelse.

Jeg kan ikke gå nu, Kitty.

Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal forklare det.

Men vi kom her alle sammen,
og nu prøver vi at gøre noget.

Og jeg må blive her, Kitty.

General Sutherland kalder Olympia.

Dette er Exodus. Kom, general.

Jeg har modtaget instruktioner, fra London.

Der vil ikke blive gjort forsøg på,
at gå ombord på Olympia,-

-men havnen forbliver spærret.

Du kan vende tilbage til Karaolos,
når du ønsker det.

Hvis du vælger at blive på skibet,-

- vil proviant, og medicinske forsyninger
blive sendt til dig efter behov.

Besked afsluttet.

Ikke engang nu?

Kitty.

Jeg kan ikke.

Det er som at forlade sin familie,
når tingene går dårligt.

Jeg forstår.

Hvis du vil have noget, så send besked.

Ja. General Sutherland er din ven.

Bed ham om, at lade os tage til Palæstina.

De vil bare gøre dette skib,
til en koncentrationslejr.

Gå tilbage? Nonsens.

Undslap vi? Nej.

Vi gjorde det for hundredtusindvis,
af jøder over hele Europa,-

- som ikke kunne komme ud.

Det skaber også nyheder. Verdens nyheder.

Jeg vil have jeres opmærksomhed,
et øjeblik.

I hørte alle General Sutherland
på højtaleren.

I må nu tage en beslutning.

I kan tage tilbage.

Den eneste vej tilbage, er at svømme!

Eller I kan blive ombord.

Hvem laver I propaganda for?
Dem eller os?

Stille tak. Der er en anden mulighed.

Du blev udvalgt af Haganah,
til dette skib,-

-så hvis I flygter til Palæstina,
vil det have en betydning for verden.

Hvis I stadig vil have, det skal
have en vis betydning,-

-hvis I vil afslutte det, vi begyndte,
kan I sultestrejke.

Nu begynder du at sige noget,
der giver mening!

Vi skal fortælle englænderne,
''Vi spytter på jeres mad.''

Og den smule mad vi har her,
kaster vi over bord.

Vi skal til Palæstina,
eller vi skal dø lige her.

Hør efter.

Stop nu, og tænk et øjeblik.

At gå i sultestrejke
er en meget seriøs ting,-

-når I først begynder,-

-slutter det først, når du har vundet,
eller når I er døde.

Hvad er så usædvanligt ved, at jøderne dør?
Er det noget nyt?

Jeg bliver her.

Der er ingen undskyldning for os
at leve mere,-

-medmindre vi begynder at kæmpe nu.

Så enhver jøde på jordens overflade,-

-kan begynde at føle
som et menneske igen.

I hørte, hvad jeg sagde.

Kæmp, ikke tigge!

Kæmp!

Et øjeblik.

Alle på dette skib,-

-indvilligede i at acceptere
Haganah-disciplin.

Jeg giver nu en ordre.

Vi sætter os ned,-

-og vi forbliver tavse i 20 minutter.

Hver af os vil lytte til sit eget hjerte,-

-og til sin hjerne.

Og så stemmer vi.

Vi starter nu.

Jeg så menneskerne på skibet.

De er ikke farlige.
De er bare fattige, elendige mennesker.

Hvorfor kan du ikke lade dem tage afsted?

Du må forstå, at vi englændere
gennem historien har vist,-

-et ekstraordinært talent,
for besværlige forpligtelser.

Palæstina er pålagt os,-

-af Folkeforbundet,-

-hvilket gør os ansvarlige,
for at bevare freden i området.

Araberne vil ikke tillade,
yderligere jødisk immigration.

Jeg ved ikke noget om mandatet.

Men jeg ved, jøderne
blev lovet et hjemland i Palæstina.

Under Første Verdenskrig, havde England
brug for jødisk støtte,-

-fra hele verden.

Til gengæld.

Balfour-erklæringen af 1917
afgav sådan et løfte.

Det løfte blev bekræftet igen
under Anden Verdenskrig.

Denne fyr Ben Canaan løj sandsynligvis ikke
da han sagde, at han kæmpede med os.

Det gjorde tusindvis af palæstinensere.

Hvordan kan du love noget,
og så ikke holde det?

England kæmpede for sit liv i 1917.

Nationer er ligesom mennesker
i sådanne omstændigheder.

De giver løfter, som de ikke
umiddelbart er i stand til at opfylde.

Sådan som vi gav araberne,
visse løfter.

Derfor har de også deres krav.

Araberne er fanatikere
omkring jødisk immigration.

Lige nu har vi brug for deres støtte.

- Hvordan skal det nogensinde ende?
- Jeg ved det ikke.

Spørgsmålet er op til
De Forenede Nationer.

Jeg håber, de løser det.

Jo før, jeg lukker de lejre,
jo gladere bliver jeg.

Det gælder for alle britiske officerer,
og soldater jeg kender.

Tak.

Ja?

Ved djævlen.

Selvfølgelig.

Send en båd med det samme.
Jeg kommer om 10 minutter.

De vil sende 23 mennesker
tilbage til Karaolos.

Resten har erklæret sultestrejke.

-Må jeg sætte dig af på dit hotel?
-Selvfølgelig.

Et par nyheder, og en meddelelse.

Evakueringen af 2.000 britiske kvinder,
og børn fra Palæstina,-

-blev i dag, beordret af højkommissæren.

De Forenede Nationer,
har stadig ikke meldt noget ud.

Stormuftien af Jerusalem,-

-som var Hitlers gæst i Berlin,-

-har mødt repræsentanter for
de arabiske nationer i Aley, Libanon,-

- for at koordinere indsatsen
mod palæstinensiske jøder,-

-i tilfælde af, at partitionen tildeles.

FN-kommissionen for Palæstina,
er ankommet til Flushing Meadows,-

-og er nu ved at forberede, sin
afsluttende anbefaling til forsamlingen.

De seneste nyheder om
sultestrejken ombord på Exodus,-

-er på forsiderne, her til
morgen i hele verden.

Der bliver demonstreret udenfor
den britiske ambassade i Washington.

Nu har Dr. Odenheim noget at sige.

Det er meget vigtigt
at vi sparer på vandet.

Så vi må rationere det.
En kop, hver fjerde time.

På den anden side,
alle skal vaske sig dagligt.

Det skal gøres med havvand.

Din leder vil kalde,
når din tur kommer.

Det anbefales at spare på energien.

Altså alt nødvendigt arbejde
skal fordeles,-

-imellem så mange så muligt.

Hvis du på noget tidspunkt føler
dig svimmel, så vær ikke bange.

Det er på ingen måde alvorligt.

Bare sæt dig ned, og slap af.

Vi føler alle vi har mavesmerter.

-De er ubehagelige, men ikke farlige.
-Det er rigtigt.

Til sidst,-

-mennesker kan leve længe uden mad.

Hør efter, alle sammen.

Her er nyhederne,
og jeg ked af at sige, de er ikke gode.

Dov Gruner og tre andre ledere
af Irgun i Palæstina,-

-blev hængt i dag i Acre fængsel.

Der er stadig intet nyt fra
De Forenede Nationers om Palæstina.

Churchill har ringet til Labour
regeringen for at ende det, han kalder-

''-denne usle krig mod jøderne,''
med al mulig hastighed.

-500 amerikanere valgt til...
- Deres vand, mine herrer.

FN's hovedkvarter i Flushing Meadows,
kræver frigivelse.

Din gruppe til at bade nu, Mr. Lakavitch.

Din tur til at bade.

Mr. Smolikov, vil du gøre mig en tjeneste?

Tag mit bad, og senere tager jeg dit.

-I orden.
-Tak.

Desværre, Mr. Lakavitch.
Du kender reglerne.

-Kan du ikke se stillingen?
-Der er ingen undtagelser.

Jeg synes, du går over stregen.

-Ingen undtagelser, hr. Lakavitch.
-Fanatikere!

Etablering af en jødisk stat,
i det hellige land.

Tretten ledere af vores
Nationalkomite i Tel Aviv,-

-har påbegyndt sultestrejke
i sympati med Exodus.

Når der kommer flere nyheder,
melder jeg det ud. Det er alt.

Har du tid, Ari?

Altid, Dr. Odenheim.
Hvad kan jeg hjælpe med?

Vi har lavet en fejl,-

-en fejl ved at lade børnene
være en del af det her.

Et barns krop vokser hele tiden.
De har mere brug for mad end voksne.

Deres blod kræver mere sukker.

Hvad skal vi gøre ved det?

Når der begås en fejl, indrømmer du det,-

-man analyserer det, og man retter det.

Doktor, har du det godt?

Hvem bekymrer sig om,
at en gammel mand har det godt?

Major!

-Hvem fanden er du?
-Jorgenson, fra UP.

-Tak, Major.
-I orden.

Hvad foregår der?

- Information, sir.
- Oplysninger til hvem?

For turisterne, selvfølgelig.
En af vores mange specialydelser.

Og jeg formoder, det er turister?

Nej sir. Disse mennesker er bidragsydere.

Vi samler ind til Røde Kors.

Tilgiv mig.

Hvad sagde du?
Hvad talte I to om?

Jeg sagde til ham:

''De er dejlige fede,
for dem vil ærkebiskoppen velsigne dig.''

Han sagde til mig: ''Jeg gør min del.''

Ord for ord, en bogstavelig oversættelse.

Forsøg ikke at narre mig.
Du samler alt det her, til Olympia.

-Du ser igennem mig som et stykke glas.
-Fuldstændig spild af tid.

De vil ikke tage imod mad fra os,
og heller ikke fra dig.

Sandt nok, men de vil acceptere
fra Røde Kors, når de sejler.

Måske har du ret.

Hvad mener du med, ''når de sejler''?

Det var min dårlige måde at sige det på,
tillid til britisk retfærdighed.

God dag.

Du må hellere gå op og fortælle det.
Giv mig en hånd her.

Slip os igennem, tak.

Det er med stor smerte, at jeg fortæller
Dr. Odenheim har fået et hjerteanfald.

Han er død.

Skal jeg sende det ud?

Hvorfor ikke?

Professor Dr. Samuel Odenheim,-

-leder af den første klinik,
for internatinal medicin,-

-ved universitetet i Wien,
forfatter til mange medicinske lærebøger,-

-døde i dag, i havnen i Famagusta,-

-om bord på et trangt fragtskib, fordi
der ikke var plads til ham på denne jord.

Det burde lave overskrifter.

Opmærksomhed, tak.
Forbered alle børn under 13 år,-

til at vende tilbage til Karaolos.
Dette er en ordre.

- Ud til skibet igen?
-Ja.

Du ved, de er på deres 92. time,
og begynder allerede at knække.

- Det vidste jeg ikke.
- De falder hurtigt.

De skulle aldrig have startet det,-

-hvis Ben Canaan ikke havde holdt,
en pistol foran dem.

-Tror du virkelig?
-Utvivlsomt.

Stakkels tiggere.
Jeg kan ikke se, hvordan du kan tåle dem.

Så lad mig spørge dig om noget,
hvis jeg må.

Har du magten til at aflyse denne strejke?

Ja.

Hvis der kommer en grund. Hvorfor?

Så afbryd den.

Jeg har talt med general Sutherland.

Han er en ærlig mand,
men han kan ikke gøre noget.

Du har gjort problemet så stort,
at ingen kan hjælpe dig.

Jeg ved det, jeg føler det. Enten går du
på kompromis, eller også taber du.

Vi vil ikke tabe.

Hvis englænderne giver efter,
og lader os gå, har vi vundet.

Og hvis vi sulter ihjel ombord på
dette skib, vi har stadig vundet.

De venter.

De venter, indtil du er svag,
og kom så ombord og tager dig af.

Det kræver ikke megen styrke
at tænde 200 pund dynamit.

Du vil stadig sætte det i gang,
vel vidende at du har tabt?

Selvfølgelig.

Uden nogen hensyn
for de liv, du vil ødelægge?

Med al respekt i verden for dem.

Jeg forstår ikke.

Alle på dette skib, er soldat.

Det eneste våben vi har,
er vores vilje til at dø.

Men til hvilket formål?

Kald det omtale.

-Omtale?
-Ja, omtale.

Et stunt for at tiltrække opmærksomhed.

Et brev til aviserne.

En annonce til det officielle tidsskrift
af FN.

''Eftersøges af 600 mænd,
kvinder og børn, et land-

''-et fødeland, et hjem.''

Det er hvad, de dør for.

Bare for at gøre opmærksom på Israel,-

-uden nogensinde, at have set det.

Chokerer den vulgaritet dig?

Du kan ikke bekæmpe hele det
britiske imperium med 600 mennesker.

Det er ikke muligt.

Hvor mange frivillige havde I
da de skød,-

- ''skuddet der blev hørt verden rundt''?

- Jeg ved det ikke.
-77.

Prøv at forstå mig.

Jeg ville ønske, du kunne vinde.

Jeg ville ønske, det var muligt for dig
at have dit eget land.

Men det er det ikke.

Du ofrer alle disse menneskers liv
for noget, der aldrig kan ske.

Jeg ved det. Jeg har været i Palæstina.

- Hvornår var du der?
-For et år siden.

Hr. Ben Canaan, selvom du får
en partion, og en fri jødisk stat-

-vil araberne ikke lade dig beholde den.

500.000 jøder mod 50 millioner arabere?

Du kan ikke vinde.

Du tror, jeg er et fjols.

Men jeg kom for at appellere til dig,
om at aflyse sultestrejken,-

-og undgå en tragedie.

Hvorfor appellerer du
ikke til general Sutherland?

Hvad skal jeg fortælle ham?

Fortæl ham, hvad Gud sagde til Moses:

'Gå til Farao og sig til ham:
'Så siger Herren:

'''Lad mit folk gå, så de kan tjene mig.'''

Anden Mosebog, kapitel 7, vers 26.

Vi er blevet bedt om at tale med dig,
Mr. Ben Canaan.

-Har du tid?
-Selvfølgelig.

Undskyld mig.

Vi har taget en beslutning blandt mødrene.

At sende børnene tilbage til Karaolos nu,
vil vise svaghed.

Briterne vil vide,
at vi ikke er seriøse mennesker.

Det er lige meget, hvad briterne mener.

Jeg kan ikke tage ansvaret
for at lade børn sulte ihjel.

Vi tager ansvaret.

Vi sender dem ikke tilbage,
og vi tager ikke tilbage med dem.

Jeg er ked af det, fru Frankel.
Børnene skal tilbage.

Du går tilbage, hvis du vil med dem.
Nu, det er en Haganah ordre

Du er en vigtig mand,
Mr. Ari Ben Canaan, men du ved ingenting.

Se på mine babyer.
Født bag pigtråd.

For første gang behøver de ikke at
se ud, gennem et hegn som små dyr.

De er frie nu, og ingen,-

-ingen englænder, ingen Haganah,
vil nogensinde låse dem inde igen.

Se på fru Hirschberg her.

Hendes bliver den første,
når hun ikke har mere mælk.

-Fortæl ham.
-Jeg sender ham ikke tilbage til Karaolos.

Han vil tage til Palæstina med mig,
eller vi vil dø sammen her.

Jeg vil ikke sende ham tilbage.

Hvornår vil du stoppe det her,
og lade dem tage afsted?

Det kan jeg desværre ikke svare på.
Det hele er i Londons hænder.

Men du kan ikke lide, hvad der foregår.
Du ved hvor galt det er.

Hvorfor siger du det ikke?
Hvorfor udtaler du dig ikke om det?

Det kan jeg ikke, Kitty. Jeg er soldat.

Jeg ved, du er soldat,
men du er også jøde,-

Jeg ved, du er soldat,
men du er også jøde,-

Jeg kan ikke lide at skuffe dig,
men jeg er ikke på nogen måde jøde.

-Men jeg troede.
-Jeg kender til rygtet.

Der måtte være en forklaring,-

-for min holdning,
over for denne ubehagelige sag.

-Jeg er ked af at.
-Du er ved at være en zionist.

Faktisk er jeg glad for, at du sagde det.

Du spurgte, hvordan jeg som jøde,
kunne lade dette ske for andre jøder.

Nu spørger jeg mig selv,
hvordan kan nogen lade det ske?

Jøde, hedning, buddhist, muhamedaner-

-uanset hvad man er.

Giv besked til luftbasen.
Jeg flyver til London inden for en time.

Ved du, at du er en interessant kvinde,
Fru Fremont.

Sutherland vil ikke tillade ét medlem
af pressen, at komme ombord,-

-og du farer frem og tilbage
som en brevdue.

Jeg ved, du mistænker mig, og lige meget
hvad jeg siger, stoler du ikke på mig.

Men jeg ville fortælle dig,
at general Sutherland er rejst til London.

Han forstår din situation,
og han prøver at hjælpe.

Tak.

Er det alt?

Jeg hørte om Dr. Odenheim's død.

Jeg er uddannet sygeplejerske,
og jeg arbejdede med ham på Karaolos.

Hvis jeg kan være nyttig,
ville jeg være glad for at blive ombord.

Uden mad?

Jeg tror, jeg kan undvære mad,
lige så længe som du.

Jeg er glad for at have dig ombord,
fru Fremont.

Glad for at være ombord, Mr. Ben Canaan.

Lige meget hvad du gør,
du var død for 10 minutter siden.

Bad jeg om en udtalelse fra Rumænien?

Tror du, englænderne vil give efter?

Vi giver efter først.

Disse schlemiels.

Måske tror de, at de har været sultne
en gang imellem.

De ved ikke engang hvad sult er.

Hvis du hader disse mennesker så meget,
hvorfor tager du til Palæstina med dem?

For der kæmper jøder,
i stedet for at snakke.

Når jeg når dertil,
vil jeg slutte mig til Irgun.

De ved, hvordan man gør.

Jeg vil sprænge englænderne i luften.

Jeg vil slå dem ihjel,-

-og dræbe, og dræbe dem,-

-til der ikke er flere.

-Men ikke alle englændere er dårlige.
-De er rådne, alle sammen.

Englænderne, alle russerne, polakkerne,-

-Ikke danskerne. Da jeg var der...
- Også dem. Fortæl mig ikke noget.

Det er ikke rigtigt.

Hansens var kristne,
og de adopterede mig.

En lille undtagelse. Beviser det noget?

Der er masser af undtagelser.
Lyt bare til mig et øjeblik.

Da nazisterne marcherede ind i Danmark,-

-beordrede de en hver jøde,
til at bære et gult armbind,-

-med Davidsstjernen på. Og når de...

- Er det det værste, der kan ske?
-Jeg sagde, hør efter!

Du ved ikke, hvad du taler om.

Næste morgen, hvor hver en jøde i Danmark,
skulle bære sit armbind,-

-kom Kong Christian ud fra Amalienborg Slot
på sin morgen ridetur.

Og ved du hvad?

-Han bar davidsstjernen på armen.
-Men hvorfor skulle...

Og noget andet?

Og om eftermiddagen,
var alle iført Davidsstjerner.

Jøder og danskere, og ja, bare alle sammen.

Hvorfor gjorde de det?

Hvis du ikke ved,
hvorfor de gjorde det, Dov-

-tja, det er måske det,
der er galt med dig.

-Få fat i Olympia. Jeg vil tale med dem.
-Ja sir.

Kontrolhovedkvarteret kalder Olympia.

-Kan du høre mig?
-Dette er Exodus.

Stand by for major Caldwell.

Er du ikke længere interesseret
i dit sidste tårn, Mr. Lakavitch?

Holder vi pause?

General Sutherland, har efter eget ønske,
blevet fritaget for sit hverv på Cypern.

Jeg har lige modtaget en besked
fra England. jeg citerer:

''Hans Majestæts regering, har intet ønske
om at være vidne til unødvendig lidelse,-

''-og giver tilladelse til
at Olympia kan sejle til Palæstina,-

''-og sætte passagererne af
i havnen i Haifa.''

Det var alt.

Ari Ben Canaan!

Velkommen, Fru Fremont.

-Du finder din bagage i tolden.
-Tak skal du have.

Har du set Hr. Ben Canaan?
Jeg vil gerne takke ham.

Han og de andre Haganah-fyre,
gik for to timer siden.

For mange britiske soldater
i modtageudvalget.

-Karen?
-Har du set Dov?

Nej, ikke siden han forlod skibet.

-Han blev tildelt Gan Dafna.
- Han dukker op.

Jeg tager til det amerikanske konsulat,
og derefter til det jødiske agentur.

Når jeg har fundet ud af noget,
kommer jeg til Gan Dafna.

Gan Dafna, alle stiger på.

- Farvel, Karen.
-Hvis du ser Dov, så fortæl, hvor jeg er.

Kom ind.

Det er ikke tilfældigt, han har adressen
skrevet ned. Hent bilen.

Her, din lille beskidte Irgun-svin.

Hallo?

Shalom.

Yaov, gå en tur med hunden.

Igen?

En dreng på omkring 17,
gik lige ind i Asas hus.

De kørte med ham i en politibil.
Tag et kig på ham.

-Hvad hedder du?
-Karen. Hvad er dit?

Edna. Kom, vi går op og får noget at spise.

Hvis I venligst vil være stille,-

-vil jeg introducere jer for en mand,
der har gjort mere end nogen anden,-

-at etablere vores landsby Gan Dafna.

For kun 10 dage siden,-

-var han i London,
og forhandlede med englænderne.

I dag er han hjemme igen.

Jeg har den ære, at præsentere
Hr. Barak Ben Canaan,-

-medlem af udvalget,-

-af det jødiske agentur for Palæstina.

Mine kære unge venner, jeg ved,
I er meget trætte.

I har haft en lang tur,
så jeg vil ikke holde tale.

Det er godt at holde fester som denne.

Men det er også godt at vide,
hvorfor du er her.

Du er her for at lære.
Du er her for at arbejde.

Du er her for at bygge
et jødisk hjemland i Palæstina.

Der står på banneret
''unge helte'' Meget fint.

Men her hos Gan Dafna, finder du
at selv den største helt,-

-skal arbejde i marken,
ligesom den mindste kujon.

Drenge og piger,
da jeg kom til Palæstina for 47 år siden,-

-var det ikke en musikalsk reception,
hvor der blev serveret kager.

Jeg kom gående med min lillebror,-

-hele vejen fra Rusland.

Og ovre i den dal,
i sumpene, var myggene så store,-

-at de sloges med spurvene.

Nu har vi ændret de områder.

At på en stille nat,
kan du høre kornet gro.

Appelsiner så store,-

-at fem udgør et dusin.

Derovre ser I,
den arabiske landsby Abu Yesha.

For længe siden, min gamle ven Kammal,-

-Gud være hans sjæl nådig,-

-var han landsbyens mukhtar.

Og så en dag,
gav han os denne grund,-

-som I står på.

Så vi begyndte at bygge på dette sted.

Og igen, der var ingen småkager og musik.

Det betød mere sved, mere arbejde.

Se jer om.

I vil se arabiske børn her.

Tre af dem, børnebørn af Kammal,-

-der gav os dette land.

Det gør mig ondt, at han ikke er
hos os i dag, så han kan se det her.

Men han er hos Allah.

Sig altid det navn med respekt.

I stedet, har vi hans
søn af Kammal, Taha-

-for at ære sin fars minde.

Været en del af mit hus, sammen
med min egen kære søn, Ari-

og med min kære datter, Jordana,
som sidder ved siden af ham.

Jeg vil have I er opmærksom på,
hvad han vil fortælle jer.

Her er Taha, søn af Kammal,-

-mukhtar af Abu Yesha,
siden han var fem år.

Tak, Barak Ben Canaan.
Landsbypræsident, Dr. Ernst Lieberman.

Her i Jizreel-dalen,
bor vi sammen som venner.

Det er naturligt, at vi skal leve i fred.

Da vores sprog næsten er ens.

Vi siger salaam,-

-og I siger, shalom.

Lad os besegle vores venskab for altid
med den smukkeste hebraiske skål.

L'chaim, for livet.

L'chaim!

Kom.

Dov Landau.

Immigration siger, at du er her lovligt,
så vi har ingen grund til at beholde dig.

Det jødiske agentur sendte en busbillet,
og frokostpenge.

Du skal til Gan Dafna.

Tag i mod mit råd, tag dertil.

Du kan komme i problemer,
ved at være i Haifa.

Gå ikke ind i den arabiske zone.

Hvis du løber ind i muftiens gangstere,
de dræber dig, søn.

De skærer din hals over.

Og hold dig væk fra Irgun.

-Og da ghettoen blev ødelagt?
-Gemte jeg mig i kloakken i fem måneder.

hvad levede du af?

Når jeg ikke kunne snige mig ud om natten,
og stjæle affald, dræbte jeg rotter.

Og så en nat fangede de mig.

-Og de sendte dig til Auschwitz?
-Ja.

Hvad lavede du i Auschwitz?

Det har jeg sagt to gange.
Det var for det meste at rydde op.

- Rydde op hvor?
-I Lejrområdet.

Det var det, der var at lave
eller arbejde i køkkenerne.

Og da Auschwitz blev befriet,
tog du til Tyskland?

Det har du allerede spurgt om.

Må jeg tale med den unge mand?

Så du vil sprænge de britiske
installationer, for Irgun?

Ja.

Du er ekspert med dynamit, rigtigt?

Bare prøv mig.

Der er stadig noget, vi ikke helt forstår.

-Vil du hjælpe os med at forstå?
-Jo da.

Og fortæl sandheden?

Hvorfor skulle jeg ikke fortælle sandheden?

Dette er altid svært at svare på.

Først vil jeg bede dig fortælle,
hvordan var det i Auschwitz.

Tænk nu meget grundigt over det,
og beskriv det for mig.

Beskrive hvad?

Lige hvad du vil.

For eksempel, hvordan blev mennesker
udvalgt, til at leve eller blive dræbt.

Først skulle du tage tøjet af,-

-og så klippede de dit hår.

Og så stillede alle op på række,
og de gik så til rummet.

Så som du husker det,
der var mænd, kvinder, børn-

alle sammen, og nøgne.

Ja.

Og så undersøgte lægerne dig,-

-fortalte dig, hvilken dør du skulle tage.

Der var tre døre.

Hvis du skulle dræbes,
så gik du gennem den venstre dør.

Hvilke de fleste gjorde.

Ja. De fleste.

Men hvis du var stærk nok til at arbejde,
så gik du igennem den højre dør.

Hvilket du gjorde.

Ja.

-Og så tildelte de dig...
-Du sagde, at der var tre døre.

Hvem gik igennem den tredje port?

Piger.

-Alle pigerne?
-Nej.

Kun hvis de var unge og smukke.

Hvad skete der med dem?

SS-vagterne beholdt nogle af dem.

Resten blev sendt rundt til militærlejre,-

- til soldaterne.

Du har en god hukommelse.

Dem der gik igennem den
venstre port for at blive dræbt,-

-hvordan blev drabene gennemført
i Auschwitz?

De gik ind for at gå i bad,
2.000 eller 3.000 ad gangen.

Dørene blev låst.

Så kom gassen.

Meget professionel. Jeg overså en ting.

Du har fået de færdigheder med dynamit,
i Warszawas ghetto, kæmpede mod nazister.

Det er korrekt.

Du sprængte en del nazister i luften,
med dynamit?

Alle dem jeg kunne.

Godt.

Nu tilbage til Auschwitz.

Hvor skulle ligene fra gaskamrene hen?

Til ovnene.

I Auschwitz, havde de ikke krematorier
fra starten.

Før installationen af ovnene,
hvad skete der så, med ligene?

De begravede dem.

Hvordan?

I skyttegrave og huller.

-Og hvem gravede hullerne?
- Det ved jeg ikke.

Jeg spørger dig igen, hvem gravede gravene?

Det ved jeg ikke.

De havde særlige delinger.

Det gjorde de i hvert fald nogle gange.

At sprænge huller i jorden,-

-som de kunne smide ligene i.

Det er korrekt.

Må jeg fortælle dig noget, Dov Landau?

På intet tidspunkt, brugte jøderne dynamit
i Warszawas ghetto.

De havde ikke noget dynamit.

Husker du bedre nu?

Måske.

Så det var ikke muligt for dig, at lære
at bruge dynamit i Warszawas ghetto.

Du lærte om dynamit i Auschwitz,-

-til at lave massegrave, for at modtage
dine folks døde kroppe.

Er det ikke sandt?

Jo.

Hundreder og hundredetusinder af dem.

Og du reddede dit eget liv,
ved at arbejde i den deling.

-Er det rigtigt?
-Ja.

Det var disse jøders pligt,-

-at barbere hovedet på andre jøder.

Ja.

At fjerne døde kroppe fra gaskamrene.

At samle guldtænderne fra dem.

Ja!

Hvad kunne jeg gøre?

Vi tager i betragtning, at du var
mindre end 13, da du kom ind i Auschwitz.

Alligevel skal vi have sandheden.

Er der noget andet?

Ja.

Så fortæl os det.

Nej, jeg kan ikke fortælle det.

lad mig ikke fortælle dig det.

Dræb mig. Jeg er lige glad.

- Jeg vil ikke fortælle det.
-Fortæl os det.

De misbrugte mig.

De misbrugte mig,-

-ligesom du gør med-

-med en kvinde.

Du vil gentage følgende ord for mig:

''Jeg, Dov Landau,-

Jeg, Dov Landau,-

''-giver min krop, min hjerne,
min sjæl og mit væsen,-

-giver min krop, min hjerne,
min sjæl og mit væsen,-

''-uden forbehold eller forbehold,-

-uden forbehold eller forbehold,-

''-til Irguns frihedskæmpere.

-til Irguns frihedskæmpere.

''Under tortur, ja selv til døden,-

Under tortur, ja selv til døden,-

''-vil jeg aldrig røbe navnet,
på et andet medlem af Irgun.''

-vil jeg aldrig røbe navnet,
på et andet medlem af Irgun.

- Du ville se mig?
-Ja.

Så?

Jeg vil se Akiva. Hvor er han?

Skal vi fortælle Haganah,
hvor vores ledere gemmer sig?

Glem Haganah. Akiva er min onkel.

Og Barak Ben Canaan er din far. Vi stoler
på ham, som vi stoler på stormuftien.

- Er hans søn anderledes?
-Bare sig det til Akiva.

-Jeg ved ikke, om han er i Jerusalem.
-Så fortæl ham det alligevel.

Hvis jeg kan finde ham,
hvor kan jeg fat i dig?

Jeg er her på terrassen fra kl. 7.00.

Kan du lide udsigten her?

Hr. Ben Canaan.

- Spiser vi begge alene?
- Det gør jeg.

- Eller, vil du ikke sidde ned?
-Tak.

Jeg kender alle de gode ting på menuen.
Må jeg bestille til dig?

-Vil du have en drink?
-Jeg fik en på konsulatet.

Og en på mit værelse.

Tag en mere.

-Tør martini.
-To tør martini.

Undskyld mig, sir.

Jeg tager hors d'oeuvres, klar suppe,-

-tungefilet,-

-salat,-

-og nogle af dine meget gode Chablis.
Vi bestiller dessert senere.

Ja tak, sir.

Hvad lavede du på konsulatet i dag?

Jeg har bedt dem om at hjælpe mig,
med at finde Karens far.

Ja, pigen. Glem venligst hvad jeg sagde,-

-om at blive hysterisk
over et barns liv.

Jeg mente det ikke.

Det ved jeg, du ikke gjorde det.

Hvad vil der ske, hvis du finder ud af,
at hendes far er død?

Så tager jeg hende med tilbage til Amerika.

Hvis hun kan lide at være der,
kan jeg måske adoptere hende.

Har din mand ikke
noget at skulle have sagt?

Min mand blev dræbt, sidste år?

I en grænsestrid,
nær Sheikh Hussein-broen.

Mener du her i Palæstina?

Han var nyhedsfotograf
dækkede mellemøsten.

Angående pigens far, kan jeg
sætte nogle af vores Haganah-drenge på den.

Den britiske højkommissær i Palæstina.

Overtager hele sydfløjen af hotellet,
til det britiske hovedkvarter.

-Føler du dig ikke utilpas her?
-Jeg er sikker nok her.

Desuden tilbragte jeg 14 måneder i fængsel.

Fortæl mig om dig selv.
Hvor kommer du fra?

Jeg kommer ingen steder fra.
Jeg er en sabra. En indfødt palæstinenser.

Min far er født i Rusland.
Han havde en gård nær Moshav Yad El.

- Kan du lide gårde?
-Jeg er opvokset på en.

Jeg vil gerne vise dig vores.

Det bliver lidt svært.

Jeg har lejet en bil, og jeg kører
til Gan Dafna i morgen for at besøge Karen.

Det er kun et par kilometer forbi Yad El.

Jeg tager selv derop om morgenen.

Kender jeg dig godt nok til,
at bede dig om et lift?

Det tror jeg.

-Mit navn er Kitty.
-Ari.

Tak.

Jeg vil lære dig en hebraisk skål. L'chaim!

Jeg ved det. Til livet.

Godt for dig.

Et år er lang tid i en smuk kvindes liv.

Har du fundet en anden mand?

-Intet seriøst.
-Hvorfor ikke?

Der er mange grunde.

En af dem er, at min mands arbejde
fyldte hele hans liv.

Jeg formoder, at det er godt,
i det mindste synes de fleste mænd det.

Men jeg føler, der ikke har andet
end sit arbejde, kun er en halv mand.

Og vil du have en hel en?

Nemlig.

Den anden halvdel af hans liv,
må være en kvindes. Hvad ellers?

Hvad ellers?

Undskyld mig hr. Telefon til dem.

Undskyld mig. Jeg er straks tilbage.

Kom med mig.

Nu?

-Jeg er nødt til at gå tilbage, jeg skal...
-Du ville have et møde, vi skal følges.

Lad os komme afsted.

Ari.

Kom ind.

Sid ned.

Du skal have noget te.

Der er et ekstra glas, et sted.

Du ser bedre ud end nogensinde,
onkel Akiva.

Et aktivt liv.

Du har selv været aktiv for nylig.

Denne Exodus sag, viser at du i dit hjerte,
du virkelig er en irgunist.

To hundrede pund dynamit?

Med det samme, drager
englændere konklusioner.

Det ikke tilfældigt, du er her i aften.

-Må jeg gætte?
-Selvfølgelig.

Irgun er sprængt for mange
engelske installationer.

Vi opfører os uhøfligt,
over for vores gæster.

Så de intellektuelle i Haganah, har
efter endeløse møder og megen debat,-

-har endelig truffet en beslutning.

-Korrekt?
-Det er tæt på.

De siger, "Send Ari Ben Canaan".

"Den gamle forbryder,
er ved at blive blød i hovedet".

"Han elsker drengen.
Måske kan Ari stoppe hans aktiviteter."

-Korrekt?
-Ja.

Men de vil noget mere.

Hvis FN stemmer for delingen,
vil vi have den arabiske verden på nakken.

Vores eneste håb er en alliance
mellem Irgun og Haganah.

En alliance for at kæmpe? Selvfølgelig.

I det øjeblik Haganah erkender vores
politik, at kæmpe i stedet for at tale,-

-er alliancen mellem os godkendt.

Du er ikke fair.

Når det kommer til kampe, har
Haganah mistet flere liv end Irgun.

Vi kæmper for at forsvare os eller tage
stillinger, som vi kan besætte og holde.

Når du angriber,
er det bare for at sprede terror.

Din taletid er slut.
Du har givet mig meddelelsen.

Men hvad med dig, Ari?

Glem Haganah et øjeblik,
og fortæl mig hvad du synes.

Jeg tror, disse bombninger og drab
skader os ved FN.

For et år siden, havde vi respekt
i hele verden.

Når de læser om os nu,
er det intet andet end terror og vold.

Det er ikke første gang,
det sker i historien.

Jeg kender ikke én nation,
som eksisterer nu eller tidligere,-

-der ikke er født med vold.

Terror, vold, død.

De er som jordemødrene,
der bringer frie nationer til.

Kompromisister som Haganah
producerer kun aborter.

Før du har et land,
skal du have mennesker.

Det er det arbejde, vi har udført.
Smuglet titusindvis af mennesker ind,-

-mens den engelske flåde
blokerede kysten.

Den befolkning, er vores mest
gyldige argument for uafhængighed.

Hvordan kan vi bede FN
om en retfærdig beslutning,-

-når vi bliver ved med at sprænge ting
i luften, som en flok anarkister?

Du har lige brugt ordene
''en retfærdig beslutning''.

Må jeg fortælle dig noget?

Først-

-retfærdighed i sig selv en abstraktion,-

-fuldstændig blottet for virkelighed.

I samme sekund du taler om retfærdighed,
og jøder i samme åndedrag,-

-er det en logisk usikkerhed.

For det tredje,-

-man kan argumentere for retfærdigheden,
af de arabiske krav på Palæstina,-

-ligesom man kan argumentere
de jødiske kravs retfærdighed.

For det fjerde,

-ingen kan sige,
at jøderne ikke har haft,-

-deres andel af uretfærdigheden,
de seneste 10 år.

Derfor, for det femte,-

-lad den næste uretfærdighed,
arbejde mod en anden for en forandring.

Du har lige skiftet emne.

Du lagde mærke til det.

Jeg formoder, det betyder flere bombninger
og flere drab?

Jeg vil sige det sådan.

Lad Nationaludvalget blive ved med at prøve
med, at tale englænderne ud af Palæstina.

Vi har ingen indvendinger.
Vi vil fortsætte med at bombe dem ud.

-Fortæl mig, hvordan har din mor det?
-Hun har det fint.

Og lille Jordana?

Lille Jordana har lige vundet sin anden
skyttemedalje ved Palmach.

Og den unge slyngel, David Ben Ami,
er hun stadig interesseret i ham?

Hun kan ikke vente til
han kommer tilbage fra Cypern.

Og Barak,-

- tæller mit navn stadig blandt de døde,
på Yom Kippur?

Ti år.

Det er lang tid at være død,
for den eneste familie du har.

Forstår han ikke,
jeg skal arbejde for Israel på min måde,-

- ligesom han arbejder for sit?

Du kan ikke tale med ham om det.
Jeg har prøvet.

Selvfølgelig.

Det er ikke meget af et hjem, vel?

Med kun Roses samovar,
for at gøre et minde virkeligt.

Hver gang jeg kommer hjem,
stopper jeg her for at kigge et øjeblik.

- Vil du kigge sammen med mig?
-Jo da.

Det er smukt!

Jizreel-dalen.

Hvis du gravede der nede,
ville du finde ruinerne af Meggido.

Du ville finde de samme sten,
Josva gik på, da han erobrede den.

Der er Abu Yesha. Det er en arabisk
landsby. Til venstre er Gan Dafna.

-Kender du din bibel?
-På en presbyteriansk måde.

Det er Mount Tabor.

Jeg husker.
Hvor Deborah samlede sine hære.

Det var der, hun stod, og så Barak
marcherer ud for at bekæmpe kanaanæerne.

''Så Barak gik ned fra Tabor-bjerget,
og 10.000 mand sammen med ham.''

Det står i Dommernes Bog.

Kana'anæerne havde 900 jernvogne,-

-men Barak havde mænd.

For 3,200 år siden.

Det var da jøderne kom først til denne dal.
Det var ikke kun i går eller forleden.

Er din fars navn ikke Barak?

I Rusland, var han Yakov Rabinski.

Men da han kom her,
tog han navn efter Deborahs general.

Han kaldte sig, Barak Ben Canaan.

Barak, Kanaans søn, og denne dal
blev jødisk land igen.

Han kan give dig datoen, på hvert
et træ der blev plantet der.

Bliv ikke ophidset.

Vi diskuterer ikke nu.

Jeg tror på alt, hvad du siger.

Jeg ville bare have du skal vide,
at jeg er jøde.

Dette er mit land.

Det ved jeg. Jeg forstår.

Nogle gange er det ikke så nemt.

Det er det nemmeste i verden, Ari.

Alle disse forskelle mellem mennesker
er opfundet.

Folk er de samme,
lige meget hvad de hedder.

Tro aldrig på det.

Folk er forskellige.

De har ret til at være anderledes.
De kan lide at være anderledes.

Det er ikke godt at lade som om
forskellene ikke eksisterer, det gør de.

De skal anerkendes og respekteres.

Jeg genkender dem. Jeg respekterer dem.

Forstår du ikke, at du får mig
til at føle mig som en presbyterianer,-

-kan du så bare ikke glemme
at du er jøde, et øjeblik?

Du tager fejl, Ari.

Der er ingen forskelle.

Ari, min dreng.

Papa, det her er Fru Fremont.

Shalom, Hr. Ben Canaan.

Velkommen til Yad El, Fru Fremont.

Hvis I vil mig undskyldt,
jeg fortæller det til din mor.

Mama!

-Mama, hvor er du?
-Jeg er her, Barak.

-Er du kommet til skade?
-Nej. Ari er hjemme.

-Ari?
-Han er dernede! Vent lige lidt.

-Han har en pige med.
-En pige?

- En amerikansk pige.
-Hvordan ved du, at hun er amerikansk?

Sarah, jeg rejser. Jeg kan kende folk.

-Hvad er hendes navn, Barak?
-Fru Fremont.

Fru? Hvor er hendes mand, så?

-Hvorfor går hun efter min Ari?
- Om hun jagter ham, ved jeg ikke.

Hvis du spørger mig, om Ari jager hende?
Helt ærligt, det er en mulighed.

For dig måske. Ikke for min Ari.
Hold hellere op med at tale som en ged.

Min Ari kommer hjem, og der er ikke noget
mad i huset, ikke en bid.

Hallo! Rebecca.

Nu, sig ''ah.''

Ja?

- Sikke en dejlig overraskelse.
- Fortæl det til min datter, Jordana.

Selvfølgelig.

Ingen problemer overhovedet.

Her. Du er helt rask.

Jordana, din bror Ari er i Yad El,
Jeg har lige talt med din far.

Ari? Hold den her, for mig.

Nu, unge damer og herrer-

-vis mig, hvad I kan.

Det er ikke rimeligt,
at holde David på Cypern, så længe.

Han kunne lave noget, lige så vigtigt,
lige her i Palæstina.

Det er præcis, hvad han sagde.

Men han fortæller mig i sit brev
at han kan være væk et år, endnu.

Jeg ved, at Haganah få ham tilbage.
Hvis du kun bruge din indflydelse.

Enhver pige, der forelsker sig i en
palæstinensisk dreng, har en lang ventetid.

- Et stykke kage, Fru Fremont?
- Jeg kan ikke.

Fru Fremont, du er en meget smuk pige.
Men du kunne godt tage lidt på.

Og din farve er ikke for god.

Hvis det ikke var for mig, ville David ikke
være på Cypern, og arbejde for Haganah.

Han ønskede at slutte sig til Irgun.
Vidste du det.

Jeg så onkel Akiva i Jerusalem.
Han sender dig sin kærlighed.

Du må ikke nævne, det navn i mit hus.

Far, han er helt alene.

-Han vil glemme, hvad der skete.
-For mig er han død.

I dette øjeblik, hvor selve eksistensen
af et frit Israel hænger i en tråd,-

-i FN, præsenterer han os
som en flok mordere!

- Han har ret til at...
-Han er død!

Jeg husker ikke hans navn,
Jeg husker ikke hans ansigt, han er død!

Barak.

Jeg er nødt til at komme til Gan Dafna nu.
Hvis du er klar, fru Fremont?

-Du burde se det inden mørkets frembrud.
-Undskyld, du er nødt til at gå så hurtigt.

-Måske jeg skulle pakke lidt kage ind.
-Nej, det behøves ikke.

Farvel, fru Ben Canaan.
Og tak for den gode mad.

Farvel. Jeg håber, du snart kommer tilbage.

Næste gang, måske lidt mere sulten.

-Farvel.
-Farvel.

Barak, du burde skamme dig,
at fare sådan op.

Ved du hvad?

Jeg er blevet valgt til værelsesudvalget,
Bungalow 12.

-Allerede.
-Ja.

-Kan du huske Edna, pigen med fregnerne?
-Det tror jeg.

Hun hjælper mig med hebraisk,
så jeg kan være med de andre.

- Hebraisk?
-Ja. Vi har vores eget sprog nu.

Og der er også noget andet.
Når du er 16, slutter du dig til Palmach.

De er soldater,
og alle er med, også piger.

Jeg viste dig ikke statuen af Dafna.

Hun var en ung soldat.

Araberne fangede hende og de torturerede
hende, for at få oplysninger ud af hende.

Men hun fortalte ikke noget.

Så de sendte hende tilbage til Yad El
i en sæk bundet på ryggen af et muldyr.

De skar hendes hænder, og fødder af,
og de stak hendes øjne ud.

Men hun ville ikke fortælle dem noget.

-Hun var meget ung.
-17.

Hun og Ari Ben Canaan var forelskede.

De voksede op sammen.
De var kærester hele deres liv.

Derfor blev Ari aldrig gift.
De opkaldte landsbyen efter hende.

Og der er også noget andet.

Dr. Lieberman kender min far.
Jeg mener, han har læst min fars bøger.

Han ved, hvem min far er.

Det er vidunderligt.

-Vi skal til aftensmad nu.
- Undskyld, men jeg kan ikke spise noget.

-Jeg fik for meget på Yad El.
-Så kommer jeg tilbage bagefter.

Du vil bare elske at være her, Kitty.

Hvad er der galt?
Du opfører dig som en fremmed.

Jeg føler mig også som en.

Sådan tror jeg også, jeg ville have det,
hvis jeg pludselig befandt mig i Indiana.

Du forstår os bare ikke endnu.

Lad være med at sige det.
Jeg forstår lige så godt, som du.

Jeg kom ikke her, for at slås med dig.
Jeg er nødt til at tage til Jerusalem.

Jeg kom for at sige farvel.

Ari.

Hvad?

Jeg var ude, for en ulykke i dag.

Det var ikke din skyld,-

-men jeg kommer til at
køre mere forsigtigt, fra nu af.

- Det mener du ikke.
-Jo, jeg gør.

Du havde ret.

Vi er forskellige.

Jeg har følt det, hele eftermiddagen.

jeg føler-

-mig uden for.

Sådan som din mor og far.

De var charmerende,
Det mener jeg ikke, men-

-den måde de så på mig,
den måde din søster talte til mig på.

Det giver ingen mening at diskutere det,
ingen mening overhovedet.

Hvis det ikke giver nogen mening
at diskutere det, glemmer vi det bare.

Hvis jeg finder ud af noget, om pigens far,
Giver jeg dig besked. Farvel.

Farvel.

PAUSE

-Hej.
-Hej. Hvordan har du haft det?

-Fint tak.
-Hej.

Karen, forstår du,
det er længe siden du har set ham.

Han kan have ændret sig så meget,
at du ikke kan genkende ham.

- Jeg kan genkende ham.
-Godt.

-Doktor?
-Ja?

-Dr. Engel, Fru Fremont.
-God dag.

-Og Karen.
-God dag.

-Forstår den unge dame, det?
-Ja, vi har fortalt hende det.

Det er godt. Jeg kommer om et øjeblik.

Han er træt.

Kong David's Hotel.

Able Baker 2. Besked. Skift.

Able Baker 5.

Kode ord, ''Nelson.'' Skift.

Hele sydfløjen,-

-på Kong David's Hotel
er fuldstændig ødelagt.

83 døde er der blevet fundet indtil videre,
og eftersøgningen fortsætter.

Der er udgangsforbud for alle jøder, kl.09.00.

Mere følger.

Du har gjort det godt.

De fik tre advarsler,
og de grinede.

Hvis de vil have deres eget folk slagtet.

Få noget mad.

Først skal jeg vaskes.

150 sårede englændere.

Branden er nu under kontrol.

Antallet af døde er steget til 91.

Hænderne op! I er anholdt!

Op.

Sergent, du tager døren.

Du og du undersøger grunden.

Du, om bagved.

Du kommer med mig.

Du kigger i skabene.

Du bliver her.

Vi finder ham.

Han kan ikke have forladt området.

Jerusalems militærdomstol
har fundet Akiva Ben Canaan,-

-Benno Bronstein, og Ludwig Zimmer-

-skyldig i henhold til § 58
af nødbestemmelserne af 1946.

De vil blive transporteret, med det samme
til militærfængslet i Acre.

Der, to uger efter domsdatoen,
skal de hænges, indtil de er døde.

Må Gud vise nåde over jeres sjæle.

Er det nu, sir?

Akiva Ben Canaan. En gæst.

Kommunikationscentret.

Har du? Jeg tager den ned. Hold fast.

Barak Ben Canaan.

Gud, lad ikke min bror dø,-

-for enden af et engelsk reb.

-Shalom.
-Shalom.

Jeg troede du var på Cypern, David Ben Ami.

Jeg er blevet kaldt tilbage.

Du skulle ikke have taget dem her, Yaov.

Du risikerer ikke kun vores liv,
druserne her i denne landsby stoler på os.

Der er ikke kun fare fra englænderne,
araberne vil slagte landsbyen.

Han insisterede på at tale med dig,
og jeg har ordrer,-

-fra Akiva, at Ari Ben Kanaan
kan se os, når som helst.

Nå, du er her. Hvad vil du?

FN stemmer måske om delingen,
ved udgangen af måneden.

Vi lytter også til radioen.

Halvdelen af Irguns ledelse,
og 40 medlemmer af Haganah,-

-rådner i Acre's fængsel.
-Inklusiv Akiva, din onkel. Så?

Hvis der bliver stemt for partitionen, får
vi brug for alle, til at bekæmpe araberne.

Irgun, Haganah, hvilken forskel gør det?

Jeg tilbragte 14 måneder i det fængsel.
Jeg kender hver tomme. jeg kan vise dig...

Byen er omringet
af 10.000 engelske soldater.

8.400.
1.600 rykker til Jerusalem i morgen.

Acre er ikke et fængsel,
det er en fæstning.

Det er ikke blevet indtaget,
siden korstogene.

Han vælger et sted midt i en arabisk by,
omringet af hele den engelske hær,-

-og siger til os, ''kæmp.''

Napoleon bombarderede det i 61 dage.

Napoleon havde ikke 93 mand derinde.
Det har du.

-Hvad med de 400 arabere i det fængsel?
-Spilder vi Irgun-blod for at befri dem?

Hvis du slipper 400 arabere løs, løber de
i 400 forskellige retninger.

Hver af dem vil have en soldater,
efter sig.

Jeg hører ikke efter.
Jeg stoler ikke på nogen, fra Haganah.

Hvis vi ikke stoler på hinanden, vil der
ikke være noget Israel.

Akiva er Ben Canaans eget blod.
Dette er ingen fælde.

Hvor mange Irgun, kræver din plan?

Seksogtyve, opdelt i fire angrebsgrupper,-

-og Dov Landau.
-Hvad vil du med Dov Landau?

Akivas henrettelse er om seks dage.

Vi har brug for en mand, inde i Acre fængslet
i morgen aften.

-Landau må overgive sig nu.
-Han vil blive dømt til døden.

Akiva er din onkel.
Hvorfor overgiver du dig ikke?

Fordi Landau vil blive dømt
inden for et par timer,-

-og sendt til Acre.
Det ville tage uger for mig eller en anden.

Det må være Landau.

Hvis vi kan blive enige om en plan,
og hvis Dov er nødvendig,-

-hvis vi kan finde ham,
vil jeg give ham valget.

Men jeg vil ikke beordre ham,
til at gøre det.

Fortæl os , hvad du har i tankerne.

Stjerner, er engelske kommandoposter.

Numrene er delinger udenfor.
Bogstaver er grupperne indenfor.

Der er et tyrkisk badehus,
som støder op til den sydlige fængselsmur.

Hammam al-Pasha, jeg kender det.

Jeg tager en mand med.
Du indtager badene, går op på taget,-

-og sprænger fængselsmuren her.

Grupper vil indvendigt bevæge sig
mod gården, og portene.

-Med hvad?
- Alt, hvad vi kan smugle ind.

Dynamit, krudt, granater.

Nu går vi i gang udefra,
og indefra samtidigt.

Hej, Moshe!

Peretz Dresner.

Fru Peretz Dresner?

- Er alt i orden?
- Okay, chef.

Coberg.

Cohen.

Morris.

-Feuerstein.
-Her.

-Misra.
-Ja.

Bach.

Undskyld. Sengetid.

Hvad så, Bill.

Godt, lige til tiden.

Giv plads!

Alle ned.

Nogen har blokeret døren.
Kom ned.

Begynd at klatre.

På nuværende tidspunkt er der 15 døde,-

- 251 fanger er stadig på fri fod,
inklusive alle de dømte terrorister.

Et netværk af vejspærringer
er blevet etableret i hele Palæstina,-

-imens er en hus til hus eftersøgning,
i gang,-

-i Acre,
og de omkringliggende drusiske landsbyer.

Et udgangsforbud klokken 7,
er blevet proklameret for jøder.

Flere nyheder følger.

Ned.

Er Akiva ramt?

Vi er begge ramt.

-Vil du have mig til at sætte farten ned?
-Nej, kør hurtigere.

Væk fra vejen.

Er smerten slem?

Dødbringende sår giver ingen smerte.

Jeg er allerede ved at dø.

Det varer længe, onkel Akiva.

Selv i denne fatale optimisme,
er du en Haganah.

I planlægning er du Irgun.

Men i hjertet er du Israeler.

Kys Barak for mig.

Vi skal væk herfra, før de kommer tilbage.

-Er du hårdt såret?
-Nej, jeg er okay.

Giv mig dit lommetørklæde.

Du tager til Ein Or.
Jeg tager til Gan Dafna herfra.

-Er du sikker?
-Jeg er sikker. Shalom.

Nyhederne. 22 beboere
fra den drusiske landsby Isfiya,-

-er blevet anholdt for medvirken
i dagens fængselsoprør, ved Acre.

Flere nyheder følger.

Nyhederne.

Kommandanten for Acre Fængslet
har fundet beviser, der tyder på-

-at overgivelsen
af den berygtede Dov Landau...

-var en del af et Irgun-komplot, for
at organisere oprøret indefra.

Sikkerhedspolitiet meddeler
at de nærmer sig Landau,-

- i det sydlige Haifa.

Flere nyheder følger.

Rolig, tak.

Jeg har en meddelelse.

Arabere fra den anden side af grænsen,
har infiltreret dalen,-

-de sidste tre eller fire nætter.
Der har været to bagholdsangreb.

Fra nu af vil ingen forlade området,
uden tilladelse.

Du skal ikke bekymre dig om Dov.

Hvis nogen kan slippe fra dem, kan han.

Det ved jeg. De fanger ham aldrig.

Men jeg tænker på,
hvor bange han må være lige nu.

Dov?
-Ja. Han bliver så bange.

Indeni, er han bange hele tiden.

Måske senere, vil vi også være i
stand til at få Dov til Amerika.

Kitty.

Jeg kan ikke tage til Amerika med dig.

Jeg må blive her.

Fru Fremont.

Kommer til hospitalet med det samme?
Det er en nødsituation. Skynd dig.

Mor ringede. Englænderne
har netop endevendt Yad El på hovedet.

- De kommer her.
- Vi er næsten færdige.

Vi må have ham væk herfra.

Hans højre lunge er punkteret.

Hvis han bliver flyttet, er chancerne
8 til 10 at han vil forbløde, så dør han.

Du hans søster, Jordana.
Det er op til dig at bestemme.

Der er ikke været nogen fremmede her.

Men i er velkommen.
Vi er glade for at imødekomme jer.

Sir. Hr. Coats.

-Sikke et arsenal, de har stablet op her.
-En ret lille samling.

Hvad er der galt?

Der er ikke noget galt,
men du skal ligge stille.

Men jeg er den eneste læge, de har.

Du kan ikke efterlade alle disse børn,
uden en læge.

Bare rolig, børn, jeg kommer tilbage.

Dr. Lieberman er blevet arresteret.

De fandt våben i Gan Dafna.

Her er adrenalinet, de havde ingen plasma.

Hvordan har han det?

Jeg åbnede såret. Det væsker.

Vil han overleve?

Jeg ved det ikke.

Hans temperatur 39C

Hvis den bliver ved med at gå ned,
må vi få tjekket for infektion.

Hvis ikke, betyder det, at den breder sig,
og danner lommer i brysthulen.

Da syrierne myrdede min far,
i hans egen moske,-

-reddede Aris far, mit liv og min arv.

Ari og jeg boede sammen i Yad El.

Vi delte værelse sammen.

For mig var hans hus selve livet.

Det får mig til at tænke,-

-mit hus kan blive hans grav.

Jeg kan ikke mærke hans puls.

Norge stemmer,-

-for.

Pakistan,-

-er imod.

-Og hvad så?
-Hvordan er det nu?

24 for, 9 imod, og 8 undlod at stemme.

Hvis vi kommer over de næste 4,
tror jeg, vi er med.

Panama,-

-for.

Paraguay,-

-stemmer-

-for.

Peru,-

-for.

Filippinerne stemmer,-

-for.

Vi har to tredjedele.
Jeg vil annoncere det!

-Men de er ikke færdige endnu.
-Hvad er forskellen? Vi vandt!

Den polske folkerepublik stemmer,-

-for.

Selvom afstemningen ikke er afsluttet,
kan jeg nu fortælle jer,-

-at om 5 måneder og 16 dage,
fra nu af-

-den 15. maj-

-1948-

-vil englænderne,
forlade Palæstina for altid!

Lad være med at demonstrere endnu.

For jeg mangler stadig,
at læse udtalelsen fra udvalget.

''De Forenede Nationers endelige afstemning
om deling af Palæstina,-

''-til en uafhængig jødisk stat,
og en uafhængig arabisk stat-

''-er som følgende:

''33 for-

''-13 imod, 10 hverken for eller imod.''

Vi ønsker at afskedens time mellem os,-

-og England,-

-skal være en ære.

Vi skal huske i de fleste tilfælde,-

-blev de engelske soldater båret af
deres regerings ubønhørlige politik,-

-med takt og medfølelse.

Der er mange sager hvor
engelske soldater, og sømænd-

-risikerede deres liv,
for at redde jødiske flygtninge.

Til den arabiske befolkning i det jødiske
Palæstina, fremsætter i følgende appel:

Stormuftien har spurgt jer, enten
at udslette den jødiske befolkning,-

-eller at forlade jeres hjem, og land-

-eller at søge eksilets trætte vej.

Vi bønfalder jer,-

-bliv i jeres hjem,-

-og i jeres butikker,-

-og vi skal arbejde sammen som ligemænd,-

-i den frie stat Israel!

Hvad er der galt?

-Du har fået frihed. Jeg har mistet min.
-Vi har aldrig haft frihed, du eller jeg.

Vi har altid været under englænderne.
Vi er frie nu, i det frie Israel.

Resolutionen garanterer det.

Garantier er én ting,
virkeligheden er en anden.

De har gjort mit land,
og landsbyer til en del af Israel.

Det er stadig jeres land.
Det vil det altid være.

Jeg er en minoritet.

Vi har altid været venner
i denne dal, Taha.

Mindretal, flertal, vi har bevist,
at det ikke gør nogen forskel.

Hvis det ikke gør nogen forskel,
hvorfor har du så kæmpet så hårdt?

Fordi hundredtusindvis af mennesker,
ingen andre steder havde at tage hen.

-Hvor skal mit folk tage hen?
-Hvorfor skulle de tage nogen steder?

Dette er deres hjem såvel som vores.

Kan du ikke se? Vi skal bevise for verden
at vi kan komme overens.

Hvis vi ikke kan det, så har englænderne
ret, vi kan ikke styre os selv.

Undskyld mig.

Hele livet, har vi forstået hinanden
og elsket hinanden.

Nu, når det betyder noget,
kan jeg ikke nå ham.

Du kan få ham til at forstå, Ari.
Jeg ved det.

Ved du, du er vidunderlig.

Jeg ser på dig,-

-og jeg spørger mig selv, hvad laver du her
midt i en andens kamp?

Du burde tage tilbage til Amerika.
Du har haft din borgerkrig.

Jeg bliver.

Jeg bliver så længe, du har brug for mig.

Jeg elsker dig, Kitty.

Min far gav dem jorden,
som Gan Dafna ligger på.

Mine børn går i skole på Gan Dafna.

Jeg er landsbyens mukhtar,
og vil ikke angribe.

Vi ved, at du er mukhtaren.

Forstå stormuftien
har offentligt forpligtet sig,-

-at enhver arabisk mand, kvinde
og barn skal dø,-

-i stedet for,
at acceptere opdelingen af Palæstina.

Hans Hellighed, genkender ikke
beslutningen fra nogle ældre herrer,-

-fra Flushing Meadows,
som kalder sig De Forenede Nationer.

Da du er muslim,
du kan heller ikke genkende det.

-Hvad har det med angreb at gøre?
-Gan Dafna kontrollerer Jizreel-dalen.

Muftien skal igennem den dal,
på vej til Safed.

Han har gjort Safed til sin højborg,
indtil den sidste jøde er udryddet.

-Der er 650.000 jøder i Palæstina.
- Midlertidigt.

Stormuftien var vores gæst i Berlin
under krigen.

Siden jeg og mine venner
er nu hans gæster,-

-har vi stillet vores erfaring,
i at håndtere jøder helt til hans rådighed.

Jeg har 80 arabiske stormtropper,
til rådighed.

Du skal levere 300 mand,
i morgen ved midnat.

Vi vil give dig våben.

Mit folk er hyrder og bønder,
ikke krigere.

De 80 mænd, som jeg talte om
blev trænet af mig selv, personligt.

De vil se til, at dine landsbyboere
kæmper som løver.

Jeg forlader tre af mine officerer,
og seks af mine mænd tilbage,-

-til at hjælpe dig med,
at samle dine styrker.

Min landsby kan lige så godt,
kontrollere dalen som Gan Dafna.

Hvorfor skal vi slagte forsvarsløse børn,
til noget vi ikke har brug for?

Vi har valgt Gan Dafna
fordi vi vil have en hurtig sejr.

Jeg tager ingen chancer.

Nu må du undskylde mig.

Jeg er nødt til at give en besked fra
muftien, til kommandanten ved Fort Esther.

Jeg rejser under våbenhvilens flag.
Jeg vender tilbage senere.

Vi er dine gæster i aften.

Jeg forstår,
at du har andre gæster i huset.

-Et jødisk par.
-Kvinden er amerikaner.

Sørg for, at de er her.
Jeg vil gerne forhøre dem.

Personligt.

-Ari, du væk herfra med det samme.
-Hvorfor?

Spørg ikke hvorfor.
Forsvind, og lad ikke nogen se dig.

-Gå gennem olivenlunden.
-Hvad sker der?

Du skal evakuere Gan Dafna,
inden midnat i morgen.

- Jeg forstår ikke.
- Stil ikke spørgsmål, bare gør det.

Hvis børnene ikke er ude af dalen,
vil de blive slagtet som får.

Hvis muftiens mænd er i huset, eller hvis
de angriber Gan Dafna, så fortæl mig det.

Jeg har allerede fortalt dig nok?

Vil du have,
at jeg skal vanære mig selv fuldstændig?

Farvel.

De er de samme, som der myrdede din far.

-Du kan ikke blande dig med dem.
-Ari, jeg ved, hvad jeg laver.

Vi voksede op som brødre.

Hvis der er problemer med muftien,
lad os se det i øjnene sammen, som altid.

Jeg sender besked til Palmach.

Vi vil forsvare Abu Yesha, og Gan Dafna
i stedet for at forlade dem.

Jeg kan ikke gøre det.

I dag, er jeg klar over, mere end
nogensinde før, at jeg er muslim.

Jeg kan ikke gå imod mit eget folk.
Jeg kan ikke dræbe en araber.

Hvis du nogensinde var min ven,
bevis det nu, ved at forlade dette hus.

Må Allah altid våge over dig.

-Hvem der?
-Dov Landau.

Jeg vidste, de ikke ville fange dig.

-Hvem bestemmer?
-Jordana Ben Canaan.

Men hun er her ikke nu.

Hun tog til Fort Esther,
at få dem til at give vores våben tilbage.

-Har I oprettet hovedkvarter her?
-I spisesalen.

Hold ikke en Molotov sådan.
Hold den sådan her.

Vi har mindre end 100 tunge maskingeværer
i landet.

De meste af vores våben,
kan ikke række ud over 100 yards.

Palmach har omkring 6.000 våben,-

-og Irgun, 1,500.

-Fra nu af arbejder vi sammen.
- Der kommer noget.

Haganah ringer.

''Vi har haft et arabisk oprør i gang
siden solnedgang.

''Vi har 40 rifler,-

''-42 hjemmelavet Stenguns,-

''-et maskingevær og en morter,-

''-plus hjemmelavet granater.

''Vi holder stadig stand
i centrum af byen,-

''-men vi er i stærkt undertal.''

-Ari, hvordan har du det?
-Jeg har det fint.

- Hvor mange våben har du?
- Otte.

Og omkring 180 molotov.
Englænderne konfiskerede resten.

Det ved jeg.

Jordana tog til Fort Esther,
for at prøve at få dem tilbage.

Der er en afdeling af Palmachs på vej.

Men Jerusalem-vejen er
blevet spærret flere steder.

Jeg sneg mig igennem,
for at fortælle dig det.

Ordren er, for hver kibbutz og moshav
og landsby at kæmpe til det sidste.

Intet skal overgives.

-Fungerer senderen?
-Ja.

Så send det her:

''Gan Dafna kan forvente et angreb,
i morgen aften.

''Hvis Palmachen er på vej,
så bed dem om at skynde sig.

''Vi har 300 børn her, og otte våben.''

Det er alt.

Bliv ved med at sende det.

Kommandanten,
nægter at aflevere vores våben.

Han sagde, at det kun
ville fremprovokere vold.

han vil ikke blande sig i lokale problemer,
undtagen for at straffe ballademagere.

Jeg formoder, det betyder os,
hvis vi forsøger at forsvare os selv.

De må vide, at hele grænsen er
fyldt med bevæbnede arabere.

Jeg tror, muftiens mænd har
overtaget Abu Yesha.

Taha advarede os om at evakuere,
inden midnat i morgen.

Hvor mange børn har vi der er under 13?

Omkring 150.

Vi bliver nødt til
at få dem til Beth Amal i aften,-

-i stilhed, så araberne ikke ved det.

Vi går rundt om dalen
i stedet for gennem den.

Det er tæt på grænsen,
men vi risikerer det.

Vi skal gennem Ein Or,
og ned ad den anden side af Tabor-bjerget.

Vi kan ikke, gå ned af den anden side af
Tabor om dagen, heller ikke om natten.

Du dræber halvdelen af dem.

Jeg vil hellere miste halvdelen
af dem der, end dem alle her.

Med lidt held er vi tilbage ved solopgang.

De ældre børn, skal klare den,
indtil vi kommer tilbage.

- Hvad hvis de angriber i aften?
- Det er en risiko, vi må tage.

Dov, du klarer det, uden for hegnet.
Jordana, du tager det indenfor.

Få det til at se ud som om,
vi har 1.000 mennesker her.

Lad os komme i gang.

Få tøj på. Skynd jer.

Stå op, klæd jer på. Meld jer i spisesalen.

Vil du hjælpe mig?

Jeg vil have, at du bliver her. Hvis der
der noget, skal der være en sygeplejerske.

Har du glemt
hver 15-årige pige i Gan Dafna,-

-er sygeplejerske, og en god en?

Bliv her alligevel.
Jeg vil ikke have dig blandet ind i det her.

Enten er jeg med dig,
eller også er jeg ikke med dig.

Dette er dit valg,
og det er tid til at gøre det lige nu.

Okay, så kom med mig.
Det er en Haganah ordre.

Nu...

Jeg vil have jer til at gå to og to, hold
hinanden i hånden, så ingen farer vild.

Vi går meget tæt på grænsen.
Så når vi tager afsted,-

-indtil vi når til Beth Amal,
siger ingen et ord.

Ingen hoster, ingen nyser,
ingen græder, ingen hvisker.

Er det forstået?

- Vil I love det?
-Ja.

-Nu, sig det.
-Vi lover det.

- Ikke et ord.
- Ikke et ord.

Mr. Ben Ami, hvor mange mænd tog du med?

Kun to i en lastbil,
men udefra ligner det en hær.

Hvor er Jordana?

David! Jeg er glad for at se dig.

- Holdt! Bliv, hvor du er.
- Det er mig, Dov.

Pas på.

- Hvad laver du herude?
- 60 Palmachniks er lige kommet.

- Jeg ved det, jeg hørte lastbilerne.
-Så du kan komme tilbage nu.

Nej, jeg kommer ikke tilbage,
før nogen afløser mig.

Bliv nede.

Der er arabere derude.

Ari sagde, at de ikke ville angribe,
før i morgen aften.

Jeg dræbte en for tre timer siden.

Dernede.

Dov,-

-du har et smukt navn.

Nogle gange hvisker jeg det for mig selv.

- Du må hellere gå tilbage.
-Når du gør det.

Jeg er 15 år nu.

-Jeg er ikke lille længere.
-Du skulle ikke være kommet her.

Men, Dov, du kæmper altid.

Du er altid et sted,
hvor du kan blive dræbt.

Hvis der skulle ske dig noget, før jeg har
fortalt dig, hvor meget jeg elsker dig,-

-så vil jeg ikke leve mere.

Vær sød at elske mig.

Jeg er ikke bange.
Helt ærligt, det er jeg ikke.

Når tingene er overstået,
vil jeg gifte mig med dig.

Du bliver fru Dov Landau.

Du vil få respekt.

-De vil vippe med hatten, når du går forbi.
- Og jeg vil smile.

-Jeg sagde, at du skulle gå tilbage.
-Dov!

Fra nu af gør du, hvad jeg siger.
Forstår du?

Bliv nede.

Vær forsigtig. bliv i skjul.

Shalom, Dov.
Jeg er kommet for at afløse dig.

-Er Ari tilbage?
-Ja.

Han fik børnene sikkert til Beth Amal.

Der har været meget stille,
de sidste par timer. Shalom.

Shalom.

Vi vil angribe Abu Yesha
før de flytter.

Godt. Vi bliver aldrig stærkere,
end vi er lige nu.

-Har du set Karen?
-Jeg sendte alle i seng for timer siden.

-Hvad er min opgave?
-Patrulje Gan Dafna, mens vi rykker ud.

Lad os være sikre på, at de ikke
overrasker os, mens vi overrasker dem.

David vil springe på dem bagfra,-

-og min gruppe vil angribe
direkte gennem olivenlunden.

David, du må hellere tage Jordana med dig,
hun kender landsbyen.

Intet ser ud til at bevæge sig derovre.

Muezzinen har ikke ringet
til morgenbøn.

Dæk os.

Kom, og hjælp mig med at skære ham ned.

Hvad er der galt?

Det her er Taha,-

-mukhtar af Abu Yesha.

Og det er Karen,-

- sekretær for Værelsesudvalget,
Bungalow 12, Gan Dafna.

Vi har ingen kadi,-

-til at bede for Tahas sjæl.

Og vi har ingen rabbiner,-

-til at bede for Karen.

Taha skulle have levet et langt liv,-

-omgivet af sit folk, og sine sønner.

Døden burde være kommet til ham,-

-som en gammel ven,-

-tilbudt søvnens gave.

Den kom i stedet som en galning.

Og Karen, der elskede sit liv,-

-og som levede så rent som en flamme,
hvorfor glemte Gud hende?

Hvorfor skulle hun snuble
på døden så ung?

Og helt alene?

Og i mørket?

Vi af alle mennesker,-

-bør ikke længere blive overrasket,
når døden kommer til os.

Med verdens sindssyge,
og vores egne millioner slagtede,-

-vi burde være vant til meningsløse drab.

Men jeg er ikke vant til det.
Jeg kan og vil ikke vænne mig til det.

Jeg ser på disse to mennesker,
og jeg vil hyle som en hund.

Jeg vil råbe ''mord''-

-så at hele verden vil høre det,
og aldrig glemme det.

Det er rigtigt, at disse to mennesker
skulle ligge side om side i denne grav,-

-fordi de vil dele det i fred.

Men de døde deler altid jorden i fred.

Og det er ikke nok.
Det er på tide, at de levende får en tur.

Et par kilometer herfra,
kæmper folk og dør,-

-og vi skal slutte os til dem.
Men jeg sværger,-

-foran disse to mennesker,-

-at dagen kommer,
når arabere og jøder vil leve,-

-sammen i et fredeligt liv,-

-i dette land, som
de altid har delt i døden.

Taha, gamle ven,-

-og kære bror.

Karen,-

-lysets barn,-

-datter af Israel.

Shalom.