Original subtitles

Da 1. Verdenskrig br�d ud, var det engang s� st�rke Osmanniske Rige-

-ved at kollapse.

Rigets gr�ske, assyriske og armenske mindretals sk�bne-

-hang i en tynd tr�d.

Siroun i det sydlige Tyrkiet, 1914

Vores landsby l� oppe i bjergene i det sydlige Tyrkiet.

Halvt tyrkisk og halvt armensk.

Jeg var den lokale apoteker.

I 200 �r havde familien Boghosian fremstillet medicin-

-efter vores forf�dres opskrifter.

Vi behandlede alle ens- muslimer som kristne, rige som fattige.

Jeg var stolt over vores indsats-

-men at blande medicin af urter og mineraler var ikke nok.

Min dr�m var at l�se til l�ge p� Konstantinopels kejserlige universitet.

Men jeg havde ikke r�d til gebyret.

Derfor besluttede jeg at forlove mig med Maral og bruge medgiften.

Her kommer lidt te.

Tak.

M� jeg sp�rge dig om noget... Vil du virkelig g�re det her?

Vi skal skabe en fremtid sammen, Maral og jeg.

Vi vil l�re at elske hinanden.

Vi vil g�re dig stolt.

Giv dette brev til din farbror Mesrob.

Han er en stor mand i Konstantinopel, men har ikke glemt sine r�dder.

Han vil tage sig godt af dig.

Jeg vil g�re dig stolt, far.

Sl�gten Boghosian vil bringe den moderne l�gekunst til Siroun.

Glem ikke, at Gud gav dig denne opgave. M� han velsigne og beskytte dig.

Hej med jer. Sikke en dag!

Den fineste vin, den bedste mad... Og det perfekte brudepar.

Tak for din gener�sitet, Harut.

Karine... Tak.

400 guldm�nter, som vi aftalte.

Min datters fremtid og min tillid til dig.

-Brug dem klogt. -De vil ikke fortryde det.

Normalt tager det tre �r at blive l�ge, men jeg ved, jeg kan klare det p� to �r.

-Tiden vil g� st�rkt, Maral. -Ikke st�rkt nok.

Jeg vil bede for dig hver dag.

Tak.

Jeg skal til basaren.

Nej, desv�rre. Nej tak.

-Min ven... Jeg har bedre priser. -Nej, jeg skal den vej.

-Den armenier vil ruinere Dem! -Nej, g� nu.

Han fors�ger altid at hugge mine kunder. Hvad �nsker De?

-Er De Mesrob Boghosian? -Det stemmer.

-Er det en regning? -Nej da.

Det er fra min far Vartan Boghosian. Jeg hedder Michael.

Er du Vartans s�n? Hvorfor sagde du ikke bare det?

-Kom her! -Goddag, farbror.

Godmorgen.

Tak. Kom med ind.

Her har vi min s�de Yeva.

-Hils p� f�tter Michael. -Hej.

-Hej, Yeva. -Kom med ind.

Her er min smukke kone Lena. Michael Boghosian, Vartans s�n.

-Michael! Velkommen hos os. -Tak.

-Og min perle, Tamar. -Dav. Dejligt at m�de dig.

Sikke en udsigt!

Der har vi Europa, og der er Asien.

Verden ligger for dine f�dder, Michael. G�r os stolte.

Hvor gammel er det jakkes�t?

Kom ind til mig en dag. Du skal g�r kl�dt som en l�ge.

Pigernes privatl�rer, Ana Khesarian.

Den store violinists datter, lige hjemvendt fra Paris.

-Er det dine noter? -Ja.

-S� du har allerede l�st medicin? -Ja, det er min lidenskab.

Kvindelig anatomi er min lidenskab.

Far tvang mig til at v�lge mellem det her og milit�ret.

-Emre Ogan. Og du? -Michael Boghosian.

Godmorgen, mine herrer. Velkommen til det kejserlige universitet.

-Godmorgen. -Godmorgen.

Vi er ikke blevet pr�senteret. Michael Boghosian, Mesrobs nev�.

Ana Khesarian.

-En gl�de at m�de Dem. -I lige m�de.

Vil du have kaffe?

-Sid ned. -Ja, tak.

-Er du kunstner? -Jeg fors�ger.

-M� jeg se? -Gerne.

-De er fremragende. -Tak.

-Mesrob sagde, at du kommer fra Siroun. -Ja, det er sandt.

-Min familie kommer fra Ardoo. -Jas�, der har jeg v�ret.

-Har du? -Ja, jeg er byens apoteker.

-Og nu skal du v�re l�ge. Herligt. -Ja, netop.

Jeg tror, at jeg vil �bne en klinik der senere.

Jeg flytter nok ogs� tilbage. Til familien.

-Nu skal vi danse! -Ja, vi danser hver dag f�r skole.

Det f�r sj�len til at sprede sig helt ud i h�nder, hoved og f�dder.

Det er sj�leligt og legemligt helende.

-Vil du ikke v�re med? -Nej, nej.

Kom, Michael! Dans med mig!

Det er vidunderligt!

-Skal jeg danse? -Vi g�r det langsomt for din skyld.

Hold h�nderne op i luften...

-Og dans gennem skoven. -Gennem skoven...

-Videre over engene. -Over engene...

Tag dem i favnen, og kast dem op mod himlen.

S�dan.

Han er meget dygtig. En meget dygtig danser.

Farvel.

Det er helende.

Patienten d�de af cancer i tarmen.

Hr. Boghosian... V�r venlig at tage milten ud.

Udm�rket.

Og hr. Ogan, vil De v�re venlig at fjerne l�sionen i tyndtarmen?

-L�sionen? -Cancersvulsten.

Hallo...

Kom her.

-Det var lort. -Hvad troede du, der var i en tarm?

Kom.

Michael! Sikke en overraskelse!

Chris, det her er hr. Boghosians nev� Michael.

-Christopher Myers. -En forn�jelse at m�de Dem.

Den legendariske Chris Myers.

Emre Ogan, den notoriske playboy, som frekventerer opiumhuler...

Hvorfor i alverden lukkede de dig ind? Dejligt at se dig!

Tillad mig at pr�sentere fr�ken Ana Khesarian.

De oplyser Konstantinopel med Deres sk�nhed.

-En gl�de at m�de Dem. -Sid ned.

Hallo!

-Dejligt at ses, n�r jeg ikke arbejder. -Ja, sikke en overraskelse.

Chris er stjernereporter hos AP.

Vi m�dtes i Paris, da far var vicekonsul.

Han var spion.

Det var derfor, du ofte b�d p� drinks, du ville afsl�re os.

Sk�l for gamle og nye venner.

-Sk�l. -Sk�l.

Hvad bringer dig hertil, Chris?

-Sikke et trist sted. -Ja, jeg ved, hvor vi kan g� hen.

Absint varmer hjertet.

Nej, nej...

-Dans med mig. Kom nu. -Nej...

-Jeg kender ikke denne dans. -Jeg l�rer dig den.

�h nej... Stakkels Michael.

Han har brug for hj�lp.

Nu bytter vi.

-Hej. -Opf�r dig p�nt.

-Hvordan f�les det? -Jeg blev overfaldet.

Det s� s�dan ud.

Bravo!

-Sikke en aften! -Ja, bestemt.

Jeg har f�dselsdag p� s�ndag. Min familie holder fest p� �ra�ganpaladset.

I m� komme og redde mig fra min far og hans g�ster.

-Mange tak. -Selv tak.

Og tak til dig.

-Du f�r mig til at f�le mig hjemme. Tak. -Tak. Godnat.

Godmorgen!

Michael!

Du kom!

-Tillykke! -Tak.

-Hvor er du flot! -Tak.

Kom indenfor.

Det er min far. Han er sn�versynet, s� jeg sk�ner dig for den k�lige pr�sentation.

Det her er min ven og mentor Michael Boghosian.

-En gl�de at m�de Dem. -Her kommer Ana.

-Chris ser ud til at have svigtet mig. -En t�be.

-Champagne? -Vand, tak. Hej, Michael.

-Det her er Ana Khesarian. -En gl�de at m�de jer alle.

Jeg fornemmer en fransk accent.

Jeg boede i Paris i mange �r, men jeg er en stolt armenier.

En herlig dag, general. Flotillen er parat.

Skal vi forlade tyskerne et �jeblik?

-Gerne. -S� g�r vi en tur.

Jeg laver tegninger til nogle aviser i Paris og Amerika.

Du er heldig at have rejst s� meget.

Min mor d�de, da jeg var ti �r, og s� tog far mig med rundt i Europa.

Han spillede for kejseren og dronning Victoria...

Han var fantastisk.

S� insisterede han p�, at jeg skulle blive i Paris og studere p� Sorbonne.

S� det gjorde jeg.

Men...

-Det var en frygtelig fejltagelse. -Hvorfor det?

Han tog sit eget liv.

Han druknede i g�ld, uden at jeg havde nogen id� om det.

Uden Chris var jeg blevet tosset.

Det g�r mig meget ondt.

Hvad var det?

Chris!

-Hvor har I v�ret? -Vi gik en tur.

-Hvor er du smuk. -Tak.

-S� du de tyske krigsskibe? -Ja.

En gave til den tyrkiske fl�de, en meget uskyldig gave-

-fra de teutonske venner til den tyrkiske fl�de.

Tyrkiet har ret til en st�rk fl�de.

Kejserd�mmet skal forsvare sine gr�nser.

Det Osmanniske Rige vil str�kke sig fra Atlanten til Det Indiske Ocean.

Disse tyskere vil have sultanen til at g� i hellig krig mod de vantro.

Mod briterne, franskm�ndene og russerne.

Nu glemte han vist amerikanerne. De er for bange til at sl�s mod os.

N� amerikanerne g�r med i krigen, kan vi snart fejre jeres nederlag i Berlin.

Pas p�, hvad De siger, hr. Myers. Vi er ikke i Paris nu.

-Nej, bestemt ikke. Jeg undskylder. -Ja, det g�r du.

Muligvis Berlin... Det f�les s�dan.

Mine herrer, nu fejrer vi denne store dag.

De har forst�et det, Chris.

Synger armeniere ikke? Nej, du er jo en lokal vantro.

-Du ryger f�rst, n�r krigen kommer. -Chris...

Ana!

Jeg lod vreden l�be af med mig, men jeg t�ler ikke tyskernes arrogance.

Deres arrogance? Du forn�rmede b�de mig og min ven.

Jeg er tr�t af din fordrukne opf�rsel.

Jeg holder op med at drikke.

-Det har jeg h�rt f�r. -Jeg lover dig det.

V�r s�d at s�tte dig ned.

Undskyld.

Du ville rejse hertil for at finde dine r�dder og starte forfra.

Det er godt, og jeg elsker det, du laver. Illustrationerne kompletterer mit arbejde.

Det er vidunderligt at arbejde sammen med dig.

Vi har noget meget specielt.

Giv ikke slip p� det.

Tyrkiet g�r med i krigen den 29. oktober 1914

Derovre! Ind i geleddet!

Den vej! Ind i geleddet.

Armenier... Nu skal vi l�re dig at sl�s og d�.

Ind i geleddet, ingen undtagelser.

Alle skal ind i geleddet.

N�ste.

Emre Ogan, jeg bevilger Dem modvilligt fripas p� grund af l�gestudier.

N�ste.

Goddag.

-Boghosian fra Siroun? -Ja.

-De skal v�re i 3. division. -Jeg studerer medicin.

-Og hvad s�? -Jeg vil ans�ge om fripas.

De er ikke tyrk. Armeniere skal ans�ge om det i deres hjemby.

-Jeg har ingen mulighed for... -Undskyld...

Hr. Boghosian er medicinstuderende. Familien er venner af min far Ogan Pasha.

Han ville p�sk�nne en tjeneste.

Naturligvis.

Tak.

Tak, min ven.

Troede du, at jeg ville lade dig g� ind i h�ren?

-Hvor skal du hen? -Der er sket noget i Konia.

Jeg m� unders�ge det, men det er farligt for armeniere at opholde sig der.

Bagefter skaffer jeg et amerikansk visum, s� du kan komme v�k.

Nej.

-Hvad mener du med det? -Jeg flygter ikke uden videre.

Er jeg ikke sikker, s� er mit folk ikke sikkert. Jeg bliver.

Ja?

Ja. Ja, jeg kommer med det samme.

Jeg skal af sted. Vi m� tale om det, n�r jeg kommer tilbage.

Ana...

V�r forsigtig.

-Det skal du ogs� v�re. -Ja.

Emre... Kom.

Far...

-Doktor Nazim, assalamu alaikum. -Wa aleikum as-salam.

Jeg har h�rt, at du har anvendt mit navn for at give en armenier fripas.

Han er min ven, far.

-Han havde ret til en et fripas. -Armeniere er svulster, Emre.

Er det forst�et?

-Svulster, ja. -Fik du ogs� et fripas?

Ja, far. Jeg skal blive bedre til at genkende svulster.

Ikke sandt, doktor?

Godnat.

Ana! Ana!

Ana! Ana! Ana!

Tak.

M� jeg...? Du har chokolade i ansigtet.

Ja.

Er det v�k? Tak.

Jo, jeg ville sp�rge...

Fader Komidas skal synge i katedralen p� s�ndag.

Han er en god ven, og min far spillede meget med ham.

Har du lyst til at tage med?

Ja.

-Det vil jeg gerne. -Herligt.

Tak.

-Godnat. -Godnat.

Ana er en god kvinde, Michael.

Ja, Chris kan prise sig lykkelig.

If�lge Lena har hun visse problemer med sin amerikaner.

-Kvinder taler meget. -Det g�r ikke, farbror.

Hvorfor ikke? Hun holder meget af dig.

-Jeg er forlovet med en kvinde i Siroun. -Er du?

Ja. Hun hedder Maral.

Medgiften gik til mine studier her.

Forlovet... Min far, din farfar, var en ond mand.

Han satte mig sammen med en heks, som plagede mig dagligt.

Hun var ufrugtbar som �rkenen. Gudskelov d�de hun.

S� m�dte jeg Lena, en god kvinde fra vores provins.

-Hvor stor var medgiften? -400 guldm�nter.

Jeg har allerede brugt 100.

Returner dem. Alle de 400, samt 200 til som et plaster p� s�ret.

Penge er ikke noget problem, du f�r dem af mig.

Jeg har givet et l�fte.

Det er ikke noget, jeg kan fortryde.

Hallo?

Vi skal v�k!

-Hallo! -Vi kan ikke blive, det er ikke tilladt.

Vent!

Kom nu!

Vi skal af sted! Kom!

-Vent, tag den vej. -Nej.

-Den vej! -Nej!

-Stands bilen! -Det g�r ikke!

-Stands! Stig ud! -Det er min bil!

Du f�r flere penge. Her. Jeg kommer tilbage.

Det er min bil!

Hop ind!

Dr�b ham!

Stop! Stop nu.

Stop!

Forsvind!

Stop!

Skynd jer ind!

Giv mig en n�gle.

-V�relse 12. Hj�lp ham op. -Tak.

-Vi kommer op med salve og vand. -Tak.

De har sat ild til butikken.

Herregud.

Lad mig se dig.

Undskyld.

Kastede du med k�lhoveder?

Og et par kartofler.

S� kan de lave suppe.

Undskyld.

-Hvor skal du hen? -Jeg skal tilbage til hotellet.

-Ikke alene, det er ikke sikkert. -Jo, det er bedst s�dan.

Jeg har en del at tale om med Chris.

Jeg tager med.

"Et barn fors�gte at f� hende op, da hun l� p� vejen."

"En tyrkisk kavalerist red hen og dr�bte hende med et skud."

Skriv det. Skriv.

Godmorgen.

-V�rsgo, fr�ken Khesarian. -Tak.

Vi forts�tter om lidt.

Du godeste. Det er fra Lena, hun er i vanskeligheder.

Hvor har du v�ret?

Hvad laver du her? Var du sammen med den slyngel i g�r?

Fald nu ned. H�r p� mig...

-Mesrob er anholdt, og Lena er alene. -New York venter, mr Myers.

-Ana... -Vi skal af sted, Chris.

-Ana! -Mr Myers. Vi mister forbindelsen.

"Armeniere bliver nedslagtet i deres hjembyer"-

-"mens kvinder og b�rn drives ud i �rkenen for at blive myrdet." Skriv det!

-Lena! -Michael...

Michael?

Hvad er der sket?

-De har taget Mesrob. -Hvem?

Sikkerhedspolitiet f�rte ham til Sikeji- f�ngslet, mist�nkt for landsforr�deri.

Okay...

Vent her.

-Kommer far tilbage? -Yeva...

-De sagde, at han er en armensk forr�der. -Det er en fejl, han er en god mand.

Jeg vil tale med Emre, han kan hj�lpe os. Jeg f�r jeres far hjem.

Michael...

-Mesrob Boghosian? -Ja.

-Det er i orden. -Okay.

Fader Komidas...

F�lg med mig, De skal udpege Deres farbror.

De kan vente her.

Ham, det er min farbror.

Hvad?

Hvad laver I?

Jeg har fripas.

Emre...

Jeg advarede dig, du skal melde dig i dag.

F�lg med kaptajnen til kasernen.

Jeg vil ikke se dig, f�r du har genoprettet familiens �re.

Undskyld... Jeg har f�et fripas.

En masseanholdelse af intellektuelle, bankfunktion�rer og pr�ster.

Det virker som et fors�g p� at undertrykke og lukke munden p� armenierne.

-Kom ind. -Ja.

M� jeg vende tilbage, n�r jeg ved mere, ambassad�r Morgenthau?

S�t jer ned.

Tak.

Det er Mesrobs hustru Lena. De har ingen steder at tage hen.

Kom her.

En gl�de at m�de Dem. Det her g�r mig ondt.

-Sid ned, f�l Dem som hjemme. -Tak.

Du f�r et h�ndkl�de til at vaske ansigtet med.

Undskyld mig.

Taurusbjergene i Tyrkiet Seks m�neder senere

Tag hans plads.

Hj�lp, hj�lp.

Lad mig ikke d� her.

Kom.

S�dan.

I burde takke mig.

Jeg befriede jer for jeres byrde.

Tak mig.

Tak mig, sagde jeg.

Tak.

Tak. Tak.

Tak.

Han har det bedre, nu hvor han er d�d.

Det ville vi alle have.

Vi skal nok ikke vente l�nge.

Om en m�ned kommer vinterkulden, og s� fryser vi ihjel her i bjergene.

-De skal bruge os til jernbanen. -Nej.

-De vil dr�be os, det ved jeg. -Hvor ved du det fra?

Kan du det her? Det er en kugle, den sidder der stadig.

Den gik ind gennem kinden og derop.

Jeg var med til at bygge Drizivejen.

Da vi var f�rdige, kom de med maskingev�rer. Der var blod overalt.

De lod nogle f� af os overleve for at l�gge ligene i en kl�ft.

Lad mig se p� det.

Hvis vi finder noget skarpt og lidt tr�d, kan jeg tage den ud.

Nej, den bringer held.

-Er du l�ge? -Medicinstuderende.

Jeg var klovn i et cirkus.

Jeg fik b�rnene til at le.

Dynamitten l�kker, s� v�r forsigtig.

Tak.

Tak.

-Skyd ham! -Tak.

Vand!

Hj�lp! Vand!

-Hallo? -Hvem er det?

Hj�lp os ud! �bn d�rene!

Red os!

Jeg er ogs� armenier!

-Hj�lp mig. -Kom.

Her er vores s�nner. S� du dem? De blev indkaldt i Tarsus.

-Nej, desv�rre. Er vi t�t p� Tarsus? -Ja.

-Jeg kommer fra Siroun. -Det har jeg h�rt om.

Gud velsigne jer begge.

Mad, tak.

V�gn op! V�gn op, I forr�dere!

V�gn op, forr�dere!

Gode nyheder!

Vores st�rke h�r har tvunget briterne tilbage til havet.

De russiske hunde er flygtet for livet.

V�r parate, armeniere! Vi finder et nyt land til jer.

Hvem er du? Der er ingenting her.

Mor...

Herregud! Tak, gode Jesus.

Far!

Alle de unge m�nd er borte.

Vores butik er borte.

Vi har ingenting tilbage.

Men lovet v�re Herren, nu har vi i det mindste dig.

Jeg kan ikke blive her.

Finder de mig, dr�ber de os alle.

-Hvor skal du hen? -Det ved jeg ikke.

-Jeg ved det ikke. -Hvil dig, min s�n.

Michael...

Jeg er ikke noget sp�gelse.

Tak gode Gud for, at du lever, Michael.

Harut ved pr�cis, hvad vi skal g�re.

-Kl�d p� dig, s� vil han forklare. -Kom.

Kom og s�t dig.

Hej.

-Maral. -Michael.

Jeg har en tr�hytte oppe i bjergene.

Deroppe kommer der aldrig nogen. Der kan I v�re sikre. Nu skynder vi os.

Maral pakker det n�dvendige, og Vartan og jeg henter pr�sten.

-Pr�sten? -Ja.

Vi holder brylluppet i hytten i morgen. Det er for farligt i kirken.

Vi tager op i bjergene i aften.

Mine b�nner er blevet h�rt.

I vil overleve krigen og f� b�rn.

Tak gode Gud for, at du lever.

Hvad er der i vejen?

Jeg forelskede mig i en i Konstantinopel.

Jeg kan ikke g�re det her. Jeg kan ikke gifte mig med Maral.

Du skal gifte dig med Maral.

Hvad der end skete, s� var det et andet liv.

Du sagde, at du ville begynde at elske Maral, og det vil du g�re.

Det vil du g�re.

S�dan, kom ind.

Her kan I bo i fred. Jeg kommer med madvarer hver uge.

-Kom ind. -Tak.

Fort�l om Konstantinopel. Er der lige s� magisk, som man siger?

De har kirker og mosk�er... Det er helt utroligt.

Det flotteste t�j fra Paris og London.

I den store basar kan man k�be alverdens ting.

Alt fra en kamel til en krone.

Var du lykkelig der?

Det var et andet liv.

Protestantisk missionsstation i det sydlige Tyrkiet

-Kan jeg hj�lpe Dem? -Pastor Merril?

-Ja, hvem er De? -Christopher Myers fra AP.

Jeg har korrespondance fra USA's ambassade og penge fra kirkens fond.

Gud velsigne Dem. De kommer som en gave fra oven.

Velkommen.

Der kommer dusinvis af b�rn hver uge, de fleste har set for�ldrene blive myrdet.

Hele landet er en gravplads.

Opsvulmede lig forurener floderne, og lig r�dner i �rkenen.

Jeg h�rte, at De arrangere en flugtvej for for�ldrel�se.

-Hvem har sagt det? -Jeg vil gerne med.

Det er et tappert fors�g, som skal foreviges for eftertiden.

En gruppe tog mod Bassek for nogle dage siden.

-Du kan tage med den n�ste. -Tak.

Lena tager ikke med.

Hvorfor ikke?

Hun vil ikke tage af sted uden Mesrob.

Hun vil blive i Siroun med Michaels familie.

Jeg vil f�lge hende dertil.

Jeg er n�dt til at tale med hans familie.

Tager du med?

Naturligvis.

Tak.

-Mit syn bliver d�rligere, Marta. -Sludder.

Du ser godt nok, n�r du t�ller penge. Vi m� skaffe bedre briller.

Hvem er det?

-Hvem er det? -Lena Boghosian.

Lena! Kom ind.

-Vartan. -Lena.

Luk d�ren.

-Det her din farbror Vartan. -Hvem er I?

De er mine venner, de reddede os.

Mesrob er deporteret til �ankr. Det tog vores hus og alting. Og s�...

Vi er gode venner med Deres s�n Michael, fra Konstantinopel.

Michael er d�d.

Det g�r mig ondt.

Der er spioner overalt. Det er ikke godt at have udl�ndinge omkring sig.

-Stop nu, Marta. -De har hjulpet os.

Det g�r ikke noget. Vi tager af sted.

Han var et rigtig godt menneske. Det g�r mig meget ondt.

Lena er hos familien nu, og vi vil tage os af hende og pigerne.

Ana...

Ana...

Gud velsigne dig, Ana.

Har du det godt?

Jeg tror, at jeg er gravid.

Velkommen, viceguvern�r.

If�lge ordre fra Istanbul skal ingen sk�nes.

Evakuer b�rnene hurtigst muligt.

-Hvem er De? -Christopher Myers fra AP.

Jeg har h�rt, at De er her, og at De skal anholdes og deporteres.

Jeg har alle papirer fra sultanen og ambassaden.

Mr Myers... Jeg foresl�r, at De tager af sted.

Jeg har gjort alt, jeg kan. F�lg mit r�d.

Tak, viceguvern�r.

Jeg risikerer mit liv ved at komme hertil. Lov, at De ikke afsl�rer mig.

Det har De mit ord p�. Jeg afsl�rer aldrig en kilde.

F� b�rnene v�k herfra, pastor.

-Hvem er det? -Det er mig, mor.

Michael?

Hvad laver du her? Er der sket noget?

Hun har det d�rligt.

Vi tager dit v�de t�j af og f�r dig i seng. Kom her.

Det er en kompliceret graviditet.

Hun skal have bedre ern�ring. Kalk, jern...

N�r hun har hvilet sig, kan vi m�ske...

-Michael? -Lena!

Herregud!

-Jeg troede... -Er pigerne her?

-Ja. -Er de? Og Mesrob?

De har ham stadig.

-Hvordan kom I hertil? -Ana og Chris hjalp os.

-Har Ana v�ret her? -Ja.

Jeg sagde, at du var d�d.

-Hvorfor det? -Man kan ikke stole p� nogen.

-Hvor er Ana nu? -Du skal af sted, inden solen st�r op.

De var p� den amerikanske missionsstation.

Mission�rerne hj�lper for�ldrel�se b�rn med at flygte.

De tager med dem.

Ana ville have os med, men ikke uden Mesrob.

-Hvordan vil de flygte? -Med b�d fra Bassek, tror jeg.

At se dig giver mig h�b om, at Mesrob kan overleve.

Yeva er urolig.

-Jeg skal af sted. -Michael...

-Jeg m� finde dem. -Lad dem v�re, Michael.

-Du er sikker i skoven. -Nej, det er jeg ikke.

Ingen her er sikker. Forst�r du ikke det?

Vi er blevet truet af tyrkerne f�r.

De vil dr�be os. Jeg m� g�re noget, inden det er for sent.

Stol p� mig, det hele ordner sig.

Jeg f�r os v�k herfra.

Hvorn�r kommer du tilbage?

Snart. Meget snart.

Mine for�ldre tager sig af dig, til jeg vender tilbage.

-V�r ikke urolig. -Okay.

Snart f�rdig. Luk �jnene...

En, to...

Ana...

-Tak. -T�nk, at du er her!

Lena sagde, at I er p� vej mod kysten for at forlade landet.

Ja.

Jeg har brug for din hj�lp, Ana. Min familie i Siroun...

-Jeg m� f� dem ud. -Naturligvis.

Ja.

Jeg har en hustru.

Da vi m�dtes i Konstantinopel, var jeg forlovet med en pige i min hjemby.

Da jeg kom hjem, giftede vi os.

Undskyld, Ana.

-Michael er i live. -Det s� jeg.

Han beder os hj�lpe hans hustru og familie med at flygte.

Vi m� hj�lpe dem.

Derefter forsvinder han, og vi ser ham aldrig mere.

S�dan...

Mr Myers, n�r De kommer til Bassek, skal De finde pastor Antreasian.

Han s�rger for en b�d til Dem. Sig, at resten kommer snart.

-Tak. De er en modig mand. -Tak.

Gud velsigne Dem. Pas godt p� dem!

Nu er vi t�t p� Siroun.

Vi finder et sted at hvile ud, mens jeg henter familien.

S�dan, ja.

Hvor er du tung.

-M� jeg f� lidt br�d? -Ogs� mig.

Tak, Ana.

Jeg formoder, at din hustru ikke kender til Ana.

Hvad?

-Hvordan vil du pr�sentere hende? -Hvorfor det?

Vil du skrive om det? Lever du dig af andres smerte?

Uden journalister ville det armenske folk forsvinde, uden at nogen h�rte om det.

Det m� v�re rart at tage hjem til trygge Amerika og skrive om det.

-Hvad var det? -Hvad sker der?

Mustafa, hent muldyrene.

Op med dem, Ana, vi skal af sted.

Hj�lp mig, Mira.

Det er jo vores hest! Du godeste...

Far...!

Michael...

Mor!

Mor...

Tak, gode Gud.

Yeva!

L�b, Michael! L�b!

-Ana! Mustafa! -Herregud!

-Vi skal af sted! -Ana!

-Jeg kommer! -Nu! Vi skal af sted!

Chris! Kom tilbage!

Der er han! Vend om!

Amerikaner! Jeg er amerikansk journalist.

-Jeg har dokumenter... -Stig af.

Jeg stiger af, skyd ikke.

Godkendte rejsedokumenter fra sultanen.

Mor! Mor!

Det er overst�et nu.

-Forst�r du det? -Mor!

Hvor er Lena, Michael?

De er v�k, alle sammen. De dr�bte alle.

Mr Myers. Faruk Pascha, kommand�r her.

-Hvad har AP at g�re her? -Vi rapporterer om krigen.

Der er jo ikke krig her.

Vi evakuerer bare civilbefolkningen til et sikrere omr�de.

"De tapre armenske frihedsk�mpere i Van"-

-"gjorde heroisk modstand mod de tyrkiske krigsstyrker."

Ikke s�rlig objektivt.

Det her er min favorit...

"En tyrkisk embedsmand, en mand af urokkelig medmenneskelighed og mod"-

-"fortalte os, at Faruk Pascha, en berygtet, barbarisk general"-

-"har f�et ordre fra h�jeste sted til, at ingen by skal sk�nes."

Er det Deres egne ord, eller en l�gnagtig tyrkisk forr�ders?

Bevis for mig, at De ikke selv har fundet p� det.

Giv mig navnet p� den tyrkiske embedsmand.

N�r jeg har f�et det bekr�ftet, lader jeg Dem g�.

-Nej. -De er ikke journalist.

De er en udenlandsk agent.

Hvis De h�vder, at der er krig her...

I overensstemmelse med krigsloven er jeg forpligtet til at henrette Dem.

-Nej! G�r det ikke! -De er en agent og kollaborat�r.

N�...

Viste jeg min barbariske eller barmhjertige side nu?

F�r ham v�k!

-Hvem er I? -Vi flygter fra Siroun til Bassek.

Det her er Bassek. Der er ingen tilbage i byen.

Vi s�ger pastor Antreasian. Han skulle s�rge for en b�d til b�rnene.

-Tyrkerne har �delagt alle b�de. -Hvem er De?

Basseks borgmester.

Tyrkerne tvinger os ud i �rkenen.

Pastor Antreasian kommer l�ngere tilbage.

-Undskyld... Pastor Antreasian? -Deromme.

-Pastor Antreasian? -Goddag.

Mission�rerne sendte os hertil. Hvor skal de hen?

Jeg ved det ikke. Faruk Pascha har givet ordre om at evakuere os til Aleppo.

Borgmester Stepan vil ikke adlyde tyrkerne.

-Vi har de for�ldrel�se b�rn med. -De m� tage med os.

Vi tager os af Dem.

Den amerikanske journalist Chris Myers... Fandt han Dem?

Nej, jeg har ikke m�dt nogen amerikaner.

Tak for Deres hj�lp.

Selimiyekasernen i Konstantinopel

Emre... Det er vidunderligt at se dig.

Du er i store vanskeligheder, Chris.

De vil f� dig til at forsvinde.

Jeg har brug for din hj�lp, Emre. Jeg skal i kontakt med ambassad�ren.

-Han kan s�tte en stopper for det her. -Hj�lp?

Jeg fik denne latterlige uniform efter at have fors�gt at hj�lpe Michael.

Mener du, at jeg skal forr�de mit land? Chris...

De tilbyder dig en aftale.

Skriv under... s� overlever du, Chris.

Du bliver f�ngslet, men jeres myndigheder f�r dig ud.

Alle ved, at du ikke er spion.

Hvis jeg skriver under p� denne tilst�else...

Det ville �del�gge alt, jeg har skrevet. Mit ry, min fremtid...

Fremtid? Hvilken fremtid?

Hvis du ikke skriver under, slutter din fremtid i aften.

Ingen ved, at du er her. Ingen f�r at vide, at du d�r.

Du vil vide det.

Men...

H�r efter.

Snart kommer tyrkerne for at straffe os.

-K�mp mod dem, eller g� nu. -Hvad skal vi sl�s med?

Med de v�ben, vi har. Sten og vores bare n�ver.

Jeg vil ikke g� ud i �rkenen for at sulte og d� af t�rst.

-Provianten r�kker helt til Aleppo. -I bliver myrdet undervejs.

Hvem spreder den slags rygter?

Lige nu, uden for Siroun-

-ligger alle armeniere fra min landsby og r�dner i floden.

Alle m�nd, kvinder og b�rn blev tvunget ud af deres hjem...

...og slagtet der. Dem alle sammen.

Min far, min hustru...

De blev stukket ned og sk�ret op. De havde sk�ret vores uf�dte barn ud.

Tror I mig ikke?

I kan selv tage af sted og se.

F�lg gribbene og stanken.

I h�rte, hvad han sagde, og han taler sandt.

Vi skal ikke g� som en flok f�r p� vej til slagtning.

Vi s�ger ly p� Musa Dagh-

-og hvis tyrkerne ikke lader os i fred, k�mper vi mod dem med alt, vi har.

Nu g�r vi.

Michael...

Det g�r mig meget ondt.

Vi m� forberede os.

Indenrigsministeriet i Konstantinopel

Ambassad�r Morgenthau, jeg undskylder forsinkelsen.

-Hvad er problemet? -Talaat Pascha, jeg tror...

...at Deres milit�r vil myrde en amerikansk statsborger.

Vi har anholdt en spion, som er amerikaner.

Christopher Myers. Begge vore lande straffer krigsspioner p� samme m�de.

-USA er ikke i krig med Tyrkiet. -Myers har samarbejdet med forr�dere.

Sludder. Han er en verdenskendt journalist.

Han er spion. Han har tilsmudset Det Osmanniske Rige og dets soldater-

-med p�hit om forflytningen af armeniere.

De anvender den s�kaldte forflytningen som et d�kke-

-for at skjule Deres systematiske henrettelse af det armenske folk.

Christopher Meyers har rapporteret om det, og derfor vil De g�re ham tavs.

Ambassad�r... De er jo j�de. Hvorfor g�r De op i armenierne?

Jeg er j�de og amerikaner.

Mange amerikanere er flygtet fra forf�lgelse og er forf�rdede over det her.

Jeg vil anmode Dem formelt om at l�slade Christopher Myers.

Og jeg advarer Dem...

Den mindste skade p� ham vil blive tolket som en krigshandling mod USA.

Farvel.

En ting til, ambassad�r... Forsikringsselskaber i New York-

-har gennem flere �r samlet armenske kunder.

Bed selskaberne sende en liste med alle armenske forsikringstagere til os.

De allerfleste er d�de, ligesom deres arvinger.

Dermed vil alle pengene g� til staten.

De vil aldrig f� s�dan en liste fra mig.

Godt, her vil vi sl� teltet op.

Vores telt bliver det fineste af alle.

-Hvem vil hj�lpe mig? -Jeg!

-Jeg vil! -S� g�r vi i gang.

Vi har kun f� v�ben, s� tag kun et, hvis I behersker det.

-Kan du skyde? -Ja.

Var det dig, han forelskede sig i i Konstantinopel?

Han fortalte mig, at han elskede dig.

Men jeg overtalte ham til at gifte sig med Maral.

I er ved at v�re gode til det. Kan I huske den franske sang?

-Ja. -Vi synger den. Hvem vil begynde?

-Jeg! -Jeg!

Mira.

Kom.

Jeg vil tale med ham.

-Jeg troede, jeg skulle henrettes. -Du bliver deporteret til Malta.

-Hvordan h�rte De om mig? -Nogen ringede til ambassaden.

Tak.

Jeg har en anmodning... Kan De kontakte pastor Antreasian i Bassek-

-og finde ud af, om Ana Khesarian og en gruppe for�ldrel�se b�rn er ankommet?

-Jeg vil g�re mit bedste. Held og lykke. -Tak.

Sir...

L�jtnant... Et �jeblik.

L�s det her op, l�jtnant Ogan. I almindeligt stemmeleje.

"Jeg har vigtig information."

"Journalisten Chris Myers holdes fanget ved milit�rhovedkvarteret."

"Han... Han vil blive henrettet."

-Nu er de her! -Saml alle.

Nedl�g v�bnene og kom ned, ellers dr�ber vi jer alle.

Det eneste, vi beder om, at leve i fred her.

Afvent! Afvent!

Afvent!

Hold stillingerne!

Skyd ham!

Tilbage!

Tryk her, s� h�rdt du kan.

Jeg fandt noget v�rkt�j.

Giv dem til Sosi. Jeg skal bruge mere alkohol.

Kog dem her i 15 minutter.

Tyrkerne kommer snart tilbage. Ved daggry klatrer vi h�jere op.

Alt, vi ikke kan tage med, skal �del�gges.

Kv�g, vogne... Br�nd alt det, I ikke kan b�re.

Jeg har lavet te til dig.

Tak.

Jeg klarede det ikke.

Jeg kunne ikke trykke af.

Pascha, armenierne l� i baghold.

Hundreder af bev�bnede m�nd l� i skjul.

-Da de s� ud til at tr�kke sig... -Det er nok!

Mobiliser 3. division og artilleriet.

Den franske fl�de i Malta

Admiral Fournet?

Christopher Myers fra AP.

De skal vist hj�lpe armeniere p� den tyrkiske kyst.

-Det er hemmelig information. -M� jeg komme med?

Hvorfor skulle jeg tillade det?

Hvis De vil have Amerika med i krigen, skal folket vide, hvad fjenden g�r.

Find et godt sted at sl� lejr.

Tak.

Her er suppe til dig, Marta.

Marta?

Gode Gud, tag dig af dit elskede barn Marta-

-som har udst�et meget med stort mod.

Giv hende din beskyttelse-

-med lige s� meget k�rlighed, som hun gav os.

-Amen. -Amen.

Vi var tit uenige.

Vi sk�ndtes hele tiden.

Hun sk�ndtes mere med mig en min far.

Det skyldtes nok, at vi var meget ens.

Min mor...

Nu er alle borte.

Yeva og jeg er de eneste i familien, som har overlevet.

Jeg ved...

...at jeg ikke kan f� dem tilbage...

...men jeg vil h�vne mig, s� hj�lp mig Gud.

Alt andet er ligegyldigt.

Du...

Vores h�vn er at overleve.

L�b! Skynd jer!

Duk jer!

Kom!

Om bag stenene!

Duk jer!

Der sker ikke noget.

Her!

Pastor... Man siger, at tyrkerne vil dr�be os alle sammen.

Det er ikke sandt. Gud vil vel beskytte os?

Vi beder sammen.

Gode Gud, al godheds og barmhjertigheds lys.

Beskyt os i n�dens stund og hj�lp os, n�r vi har det sv�rt-

-s� at vi endnu en gang kan lovprise dig.

Et fransk krigsskib er p� vej mod kysten.

Vi laver et sidste angreb i morgen.

Se der!

T�nd b�l og f� alle ned til stranden.

Mod stranden! Skynd jer!

F� soldaterne i land! S�s�t alle redningsb�de!

T�m alle d�k.

Jeg vil med, admiral.

Skynd jer! Tag b�rnene f�rst!

Har I set en gruppe for�ldrel�se b�rn?

Ana!

-Chris? -Ana!

Chris!

-Gudskelov! -Herregud!

-Hvor er Michael? -L�ngere bagude.

Skynd jer!

-Bliv sammen, jeg g�r op igen. -Hold jer t�t p� mig.

-Chris! -Michael.

Du overlevede. Gudskelov.

-Hvordan kan jeg hj�lpe? -Hj�lp disse mennesker ned.

Tak, Chris.

Hun er s�ret!

Michael!

-Ana! -Michael!

-M�dte du Chris? -Ja, han er p� vej ned.

Jeg elsker dig.

Jeg hj�lper jer.

L�g benet op.

Det her vil hj�lpe.

Vi s�tter den her p�. L�ft h�nderne.

Hj�lp! Hj�lp!

-Hj�lp os! -Tag fat!

Michael!

Ana!

Ana!

Ana!

Ana!

Yeva!

Hj�lp!

Hvor er Ana? Hvor er Ana?

Michael!

Michael!

Hvor er hun?

Michael?

Michael?

Det var intet at sige.

Vi havde begge mistet den kvinde, vi elskede.

Franskm�ndene tog os med til en flygtningelejr i Egypten.

Chris skaffede amerikanske visa til mig, Yeva og b�rnene.

Vi mistede Chris i 1938.

Han d�de, mens han d�kkede det spanske borgerkrig.

Jeg adopterede Yeva, gjorde l�geuddannelsen f�rdig-

-og �bnede en praksis i Watertown i Massachusetts.

Efter Japans angreb p� Pearl Harbor blev Yeva lotte i h�ren-

-og forelskede sig i en ung marinel�jtnant.

P� bryllupsdagen kom de for�ldrel�se b�rn og festede sammen med os.

En sk�l p� armensk.

M� Gud velsigne og beskytte vores b�rn.

Lad os bede til, at de kommer hjem i god behold.

-M� de vende sikkert hjem. -Sk�l.

Min elskede Yeva sagde til mig, at hendes st�rste �nske var-

-at hendes for�ldre og vores k�re Ana var her.

S� svarede jeg, at jeg er overbevist om, at de er her.

Ligesom alle jeres for�ldre-

-og alle de familier, der mistede livet i et fors�g p� at udslette vores folk.

Men vi er stadig.

Vi er her stadig.

Den 12. september 1915 reddede den franske fl�de-

-flere end 4.000 belejrede armeniere fra bjerget Musa Dagh.

1,5 millioner m�nd, kvinder og b�rn mistede livet i det armenske folkedrab.

Selv i dag n�gter den tyrkiske stat at anerkende forbrydelsen.

"Jeg ville gerne se den magt i verden, som kan udslettet dette folk."

"Denne ubetydelige folkegruppe med deres tabte krige"-

-"deres �delagte samfund, deres ul�ste litteratur, deres uh�rte musik"-

-"og deres ubesvarede b�nner."

"S� knus Armenien, pr�v bare"-

-"og se, om de ikke ler, synger og beder igen."

"N�r to af dem m�des et sted i verden"-

-"se da, om de s� ikke skaber et nyt Armenien."-William Saroyan.

Danishbits Released on www.danishbits.org