Original subtitles

Hvis du kan løsrive dig lidt, vil jeg gerne op.

- Der er ikke noget net. - Du er afhængig.

Hvad er et ord på seks bogstaver for kommende brud?

Er det fiancé? Nej, det er fem.

- Ved ikke, hvorfor du spilder tiden. - Du må holde op med at åbne min post.

Hvor mange nej'er har du brug for?

Kan du ikke rede dit hår?

- Er understøttelsen gået i orden? - Vi må vente på klagesagen.

- Hvor lang tid tager det? - Ved ikke.

- Jeg udfyldte formularerne. - På den rigtige måde? Som jeg viste.

- Hej, Paul. - Hørte du, hvad jeg sagde?

- Hej, er du fra Unitemp-vikarerne? - Ja.

- Hun var her i sidste måned. - Hvad var dit navn?

Nancy.

Det må være rart at være vikar. Du bestemmer selv din arbejdstid.

- Hvor har du været i din ferie? - DDFK.

- Hvor er det? - Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

- Vent... har du været i Nordkorea? - Min veninde siger der er gode butikker.

Deb, det er Sydkorea, der er ikke butikker i Nordkorea, knap nok mad.

- Hvordan kom du ind? - Det er virkelig nemt.

Som amerikansk turist, via et rejseselskab.

I skulle prøve, det er fascinerende. Jeg havde det rigtig sjovt.

Min kone er koreaner, og hun siger, at kun diplomater kan komme ind.

- Jeg har nogle fotos her... - Fotos?

- Det ser ikke så dårligt ud. - Det er mig.

- Rejste du alene? - Ja, men jeg kom i en gruppe.

- Hvem er det? - Lederen, men det er en statue.

Wow. Fedt.

- Hvor er det? - Det er en slags mark.

- Hvad står der på skiltet? - Ved ikke, det er koreansk.

Det ser ud, som om, du har det bedre.

Hvad er det her?

Bare reklame.

- Hvad har du gang i? - Ingenting.

Du kan stadig få et barn, hvis du vil.

Det er ikke for sent.

Becca, der går ikke en dag, uden jeg tænker på min datter.

Selv om hun kun var her på jorden i nogle få timer, -

- vil jeg værne om de øjeblikke for altid.

Tak, Jeb14, det betyder meget.

Hvis det ikke var for mennesker som dig, -

- ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre.

Du har ikke netforbindelse

Hvis du har brug for at snakke, er jeg der. Eller vi kan mødes?

- Hvordan går det med hånden? - Den er øm.

Hvis din hånd stadig gør ondt i aften, kan vi få den tjekket.

- Jeg synes, vi skal gøre det nu. - Hold op med at åbne min post.

- Jeg vil gerne gøre det nu. - Jeg synes, vi skal vente.

Sidste gang sagde de, det var en del af symptomerne.

- Det er noget, du bør regne med. - Nemt for dig at sige.

Jeg er træt af at vente på dig. Altid undskyldninger. Nej, ikke i dag...

Jeg vil ikke have det.

Jeg vil ikke have det. Skrid. Tag det og skrid ud herfra.

- Er du Becca? - Jeb.

Jeg tænkte, det var dig. Vidste ikke, hvordan du ville se ud i virkeligheden.

- Tak, fordi du kørte helt herud. - Det er okay, jeg har haft en nem dag.

- Vil I bestille? Vi har også morgenmad. - Jeg skal bare have en cappuccino.

Bare en stor kaffe.

En kop om dagen skulle være fint, og jeg er meget moderat.

Det virker måske underligt... jeg kunne jo være en klam fyr fra nettet...

- Nej, det kan jeg se, du ikke er. - Tak.

Så...

Hvornår skal det være?

Om et par måneder, men lægerne er bange for, at det kan ske før.

Ved du hvad? Jeg er glad for, du besluttede at beholde det.

Du hjalp mig faktisk med at beslutte det.

Jeg synes, den er så god, den blog, du skriver. Jeg mener...

Den måde, du skriver på. Du har virkelig fået en gave.

Tak.

Hvordan fandt du mig så?

Efter min datter døde, holdt min kone, ekskone nu, op med at tale til mig.

Hun tænkte, vi begik en fejl ved at få barnet, når vi straks mistede det.

Efter det begyndte jeg at kigge på nettet, alle hjemmesiderne.

Ja... det var sådan jeg fandt dig.

Hvad hed hun? Din datter?

Hun hed Jolene.

- Jeg føler bare, jeg kender dig. - I lige måde.

- Jeg har sushi med. - Jeg spiser ikke rå fisk, det ved du.

- Der er kviksølv i. - Så får Paul det.

Paul skal ikke have det. Han bliver syg.

Husker du, da Stan gav ham rå tun? Han kastede op hele dagen. Døde næsten.

Ja, du lod vist Stan gøre, hvad han havde lyst til, ikke?

- Hvad? - Jeg kan ikke løfte armen.

- Den sover nok bare. - Det tror jeg ikke.

Ja, lige der, åh ja.

Mor?

Mor?

Mor?

Mor...

Miss Freeman.

Det gør mig ondt. Din mor fik et slagtilfælde. Hun døde, mens hun sov.

Hendes Parkinsons har måske forøget risikoen for et sådant tilfælde.

Miss Freeman?

Vi har konstateret, at det er meget nyttigt-

- i sorgprocessen, for hendes familie og venner...

Har du tænkt over, hvilken ceremoni du gerne vil have?

Mrs. Griffiths?

Det er Nancy Freeman, Betty Freemans datter.

Betty Freeman? I gik i kirke sammen.

Hun er død. Det er på fredag.

Nej, jeg forstår.

Kun for gode amerikanske handlende

Becca?

Becca?

Hey... syntes nok, det var dig.

- Du ser anderledes ud. - Jeg har ikke makeup på.

- Har ringet hele dagen, er du okay? - Jeg har det ikke godt, kan ikke tale.

- Hvad sker der? Sig noget. - Nej, jeg kan ikke snakke nu.

- Gør ikke det her. - Hold op med at følge efter mig.

- Sig nu bare, hvad der foregår. - Bare gå.

- Sig det nu. - Gå væk.

Du godeste. Hvad sker der?

Hvad er der sket? Er du okay?

- Jeg fik ikke barnet, det døde. - Hvad snakker du om? Hvornår?

- Før vi mødtes. - Før vi mødtes?

- Hvorfor gøre sådan noget? - Du sagde, jeg hjalp dig.

- Jeg ville ikke skuffe dig. - Fandt du på en løgn om et sygt barn?

Jeg løj kun om hvornår. Det er det hele.

Hey...

Hey...

Jeg kan virkelig godt lide dig.

Du er syg. Lad mig være i fred.

For 30 år siden forsvandt mr. og mrs. Lynchs-

- femårige datter Brooke fra det lokale indkøbscenter en uge før jul.

Sagen rystede lokalmiljøet, og naboer og venner hjalp med at lede.

Hun blev aldrig set igen. For 10 år siden startede familien en collegefond.

Vi talte med ægteparret om, hvordan de ærer hende i dag.

Det føles, som om det var i går. Jeg ser hende stadig tydeligt for mig.

Det år, hvor hun var fem år... det sidder for evigt fast i mig.

På årsdagen for hendes forsvinden er parret vært for en velgørenhedsaften.

Hendes liv skulle betyde noget.

Vi besluttede, at den bedste måde...

at bevare mindet om Brooke ville være at hjælpe et barn, -

- som kan have økonomiske problemer, med at komme på college.

- Det ville Brooke synes om. - Hun var så kvik.

Hun var meget kreativ, og det er den bedste måde at mindes hende på.

Centret for forsvundne børn har udsendt et foto.

Det forestiller Brooke, som man mener, hun ville se ud som 35-årig.

Fødselsattest

Hallo?

Hallo?

Hej, kan du høre mig?

- Ja. Hvem er det? - Det er Nancy.

- Du har vist fået forkert nummer. - Du ved ikke, hvem jeg er, men...

Hvis du vil sælge noget, er jeg ikke interesseret. Tak.

- Ja? - Jeg vil tale om jeres datter.

Hvis du ringer angående collegefonden, kan du gå ind på hjemmesiden.

- Det er ikke om det. - Undskyld, hvem er det?

Jeg tror... jeg tror, jeg har information om jeres datter.

- Hvad snakker du om? - Jeg er... måske jeres datter Brooke.

- Er det en syg joke? Hvem er det? - Det er ikke en joke. Jeg hedder Nancy.

Nancy Freeman var det navn... jeg fik.

Men jeg tror, min mor kan have... kidnappet mig... for 30 år siden.

Du må ikke lægge på.

- Du må lige forklare. - Jeg så dig på tv og...

Jeg så et foto af Brooke på tv og...

Jeg kan ikke forklare det... det var som at kigge i spejlet og...

Og vi ligner virkelig hinanden... og det er bare...

Det ville forklare mange ting i mit liv som...

jeg har altid følt, at min mor hadede mig.

- Hvordan skal jeg tro på dig? - Det ved jeg ikke.

- Ved du, at din mor kidnappede dig? - Nej, jeg har ikke beviser.

Der er bare mange ting, som giver mening.

Jeg vil se et foto af dig, nu.

- Jeg kan sende et på min mobil. - Okay, du får mit mobilnummer.

- Det er 646... 555 0127... - Okay, jeg gør det nu.

Okay, farvel.

Hallo...

Da jeg så dit foto...

Jeg har talt med Leo, vi vil gerne møde dig med det samme.

Jeg kan komme nu, det tager et par timer. Jeg kan køre straks.

Leo er meget chokeret, han mener, vi bør tale med politiet først.

Jeg vil bare gerne se dig med det samme.

Okay, ring til mig, hvis du ikke kan finde det.

Okay.

Kom så, Paul, vi tager afsted.

Hun er her.

Hej...

- Hej. - Hej, du må være Leo.

- Tak fordi du kom så hurtigt. - Du må være træt efter køreturen.

- Du har en kat... - Ja, det er Paul.

Lad mig... kom indenfor.

Kom ind i varmen.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle lave.

- Skal jeg tage din frakke? - Ja.

- Jeg sætter din kat herind. - Kan han komme ud?

- Leo har katteallergi. - Er det sandt?

Jeg lukker ham ud i forstuen. Så kan vi begge trække vejret.

- Er det okay?... sæt dig her. - Ja, det er okay.

Sid ned.

Kom.

Beklager... vi er stadig i chok.

Vi ville ikke involvere politiet fordi vi gerne ville møde dig først.

- Er det okay, vi spørger om nogle ting? - Ja, selvfølgelig.

Hvordan er det muligt...

Hvornår gik det op for dig, at du var... kidnappet?

Jeg prøver stadig at finde ud af det.

Husker du, at du blev taget?

Det er lidt tåget. Jeg husker, jeg holdt dig i hånden.

Og så... blev du væk for mig.

Det var frygteligt. Senere tænkte jeg, at det var som jeg-

- blev væk for min anden mor i centret i en time, det er alt jeg husker.

- Det er svært at huske ting i den alder. - Leo er psykolog.

- Hvad med dig? - Professor i sammenlignende litteratur.

Det er flot.

Hvornår præcis begyndte du at tro, at din mor kidnappede dig?

Skat, det er måske lidt meget lige nu.

Det er okay. Lige før hun blev syg og døde.

Din mor døde? Din anden mor?

- Og din far? - Han forsvandt, før jeg blev født.

Men for nogle år siden blev jeg tilbudt et job i Indien.

Og da jeg skulle have et pas, kunne jeg ikke finde min fødselsattest.

Og da jeg spurgte, hvor den var, sagde hun altid, at den var hos min tante.

Den var væk... så jeg missede altså det job.

Lige efter det fandt jeg ud af, hun havde Parkinsons og...

Så fortalte hun mig, at hun ikke var min biologiske mor.

Okay...

Jeg har aldrig rigtig følt en forbindelse til min mor.

- Undskyld, må jeg låne badeværelset? - Ja, det er lige dér til højre.

Alt vel derinde?

- Nancy? - Ja, jeg har det fint.

Nancy... for at komme lidt videre.

Jeg har en aftale med en privat efterforsker i morgen.

Han vil foretage en DNA-test og stille nogle spørgsmål.

- I mellemtiden... - Leo.

Jo før, jo bedre for os alle.

Jeg tror, jeg hellere må tage af sted, jeg vil ikke trænge mig på.

Vil du ikke blive? Du må overnatte her.

Det er en lang køretur. Og vi har et ekstra værelse.

Må Paul komme ind?

- Du mener i huset? - Bare denne ene gang?

- Lad mig tænke over det. - Jeg viser dig værelset.

Eller du kan få sovesofaen, hvis du foretrækker det?

Leo har altid gerne villet skille sig af med hendes ting... dine ting.

Der er låst, når vi har gæster.

- Der er håndklæder her. - Tak.

Jeg kan også sove herinde, hvis du vil?

Okay.

Jeg har tit ligget herinde i timevis.

Jeg overbeviste mig selv om, at du boede hos en sød familie et sted.

Jeg tænkte på, hvor langt dit hår var, hvordan dit tøj så ud.

Hvem dine venner var.

Jeg håber ikke, du er skuffet.

Hvorfor siger du det?

- Hvordan har du sovet? - Rigtig godt, tak.

- Jeg troede, du ville komme... - Ja, jeg faldt i dyb søvn, beklager.

- Du behøver ikke undskylde, jeg... - Jeg ved, du bekymrer dig.

Undskyld, Paul.

- Jeg ønsker også, det skal være hende. - Gør du?

- Ser godt ud. - Det er okay.

Leo, vil du ikke vise Nancy dit fotostudie?

Jo da.

De burde være udstillet eller noget.

Det er bare en hobby. Så gode er de ikke.

Jeg fik mit første kamera, da Brooke blev født.

Jeg tror, jeg har nogle gamle fotos her.

Fire år gammel.

Jeg ser virkelig glad ud.

Jeg kiggede på dem hele tiden, så jeg ikke skulle glemme.

Husker du søen? Du... jeg tog Brooke med derned hver dag om sommeren.

Se endelig. Måske er der noget som vækker din hukommelse.

Har du noget imod, at jeg tager et billede af dig?

Okay.

Kan du rykke stolen lidt hen imod vinduet?

Fint.

Se på mig lidt endnu.

- Jeg er ikke så fotogen. - Det er du da.

Bare slap af.

- Mere? - Nej tak.

Nancy?

Det må være efterforskeren.

Mr. Lynch? Jake fra ICP.

Jeg stiller et par spørgsmål og så tager jeg spytprøver fra alle, -

- for at sikre mig, du er Brooke Lynch. Ellers kan politiet ikke genåbne sagen.

Du hedder Nancy Freeman?

- Og din mor, som du voksede op hos? - Betty Freeman.

- Mr. Lynch nævnte, at hun nu er død? - Ja.

Hvornår skete det?

For cirka en uge siden.

- Hvad? - Hun havde været syg i lang tid.

Så fik hun et slagtilfælde og døde.

Din mor, tilstod hun nogensinde kidnapning eller sådan noget?

Hun sagde, hun havde adopteret mig fra en fjern fætter.

En fjern fætter? Har du mødt denne fætter? Ved du, hvad han hedder?

Nej.

Jeg har brug for en kopi af dit kørekort.

Jeg tager lige et hurtigt billede.

Smukt. Tak.

Jeg tager spytprøverne nu. Hvem er først? Mr. Lynch?

Bare åbn munden lidt for mig.

Sådan. Det var nemt.

Mrs. Lynch...

Smukt.

Godt så, sidst, men ikke mindst...

Resultaterne er klar om to-tre forretningsdage.

- Kan det fremskyndes? - Det er det hurtigst mulige.

Det er allerede fremskyndet på grund af sagens ekstreme karakter.

- Tak, fordi du kom. - Så lidt og...

Hvis I har spørgsmål... I får lige mit kort.

Værsågod. I kan altid kontakte mig.

Godt så.

Hav det godt.

Tak.

Måske skulle vi lave noget.

Tak.

Jeg skaffer et katalog.

Hun har ventet på Brooke i rigtig lang tid.

- Hvad med dig? - Hun skal bare ikke blive såret.

Man fandt en pige for 20 år siden, og det viste sig at være falsk alarm.

Jeg tror ikke, Leo kan lide mig.

Hvorfor siger du det?

Han har bare en hård facade.

Kan du huske, da vi flyttede ind, og hun trådte på et søm?

Det var frygteligt.

Vi renoverede, og du trådte på et søm. Vi kørte på hospitalet i en fart.

- Mon hun stadig har arret? - Det er sikkert væk nu.

Hun blev syet. Jeg har stadig ar, fra jeg var lille.

- Hun behøver ikke vise det. - Hvilken fod var det?

Den venstre.

- Er det det? - Det tror jeg ikke.

- Måske var det den anden fod. - Vi kan se på min højre fod.

- Shirley Jackson. - Jeg underviser i hendes værker.

Gør du? Det er en af mine yndlingsforfattere.

- Har du skrevet det? - Ja, det er mit speciale.

Det er ikke noget. Jeg har ikke udgivet noget siden.

Hvorfor ikke?

Jeg skrev om din forsvinden, først var det erindringer, så fiktion.

Ser du? Det er alle de ufærdige versioner.

- Må jeg læse en af dem? - Det er noget rod. Ingen har set dem.

Vil du læse en af mine historier?

- Jeg vidste ikke, du skrev. - Det er ikke særlig godt.

- Det er garanteret ikke sandt. - Jeg er ikke professionel som dig.

Der er jo en grund til, du begyndte at skrive. Jeg vil gerne læse en.

Ja, okay, jeg kan maile noget.

Leo, det er nogle spøjse plader.

- Hvordan endte vi med dem? - Jeg tog dem med på loppemarkedet, -

- og så endte de her igen. - Jeg købte dem igen uden at vide det.

Og jeg ved ikke, hvor vi fik dem fra til at begynde med.

- Vil du have mere vin? - Nej tak.

Leo, Nancy sendte mig en historie, hun har skrevet. Kan vi printe den ud?

- Lige nu? - Ja, meget gerne.

Jeg kan ikke vente.

Langsomt, langsomt, hurtigt, hurtigt.

Vent, det er, som om du går baglæns.

Langsomt, langsomt, hurtigt, hurtigt...

- Jeg er ikke så god. - Jeg ved ikke, hvad jeg laver.

Vil du hjælpe mig? Kom her.

Vis os, hvordan man gør.

Du kan virkelig skrive.

Det minder om Joan Didion, ikke? Play It as It Lays eller Run River?

Den har jeg ikke læst, men ja...

- Har du prøvet at få noget udgivet? - Ja, alle steder.

Du må ikke give op. Jeg kan sende det til nogle redaktører i New York.

Seriøst? Det behøver du ikke.

Jeg synes virkelig, du har talent.

Men jeg er måske lidt forudindtaget.

Hej.

Jeg fandt den her.

Jeg spillede den for dig hver aften ved sengetid.

Tak.

Mente du, hvad du sagde om at jeg har talent?

Selvfølgelig.

- Jeg ville ikke lyve om den slags. - Hvordan ved du det?

Jeg ved ikke... du inddrager virkelig læseren i din verden.

Selv om det er en anderledes verden. Du har en rå stil.

Der er grammatiske fejl, men du ved, hvordan man fortæller en historie.

- Skrev du i skolen? - Nogle få semestre, men...

Jeg skulle altid sørge for min mor. Vi havde ingen penge.

Du ved ingenting om din far?

Mor havde mange kærester, og hun bad dem om at læse for mig ved sengetid.

Og... de fulde af dem faldt i søvn i mit værelse.

Jeg er ked af, jeg ikke var der.

Slet blog

Paul!

Paul, kom her.

Paul!

Nancy? Hvad laver du?

- Paul er løbet væk. - Det er hundekoldt.

Vi kan ikke lede efter ham i morgen. Han er en indekat.

Klokken er fire. Kom ind. Vi stiller noget mad ud. Han kommer tilbage.

- Hvad ved du om katte? - Jeg er vokset op med katte.

Vi finder ham i morgen tidlig.

Undskyld.

Paul?

Paul?

Paul!

Nancy?

Paul!

Paul!

Nancy?

Nancy?

- Nancy! Hvor har du været? - Jeg ledte efter Paul.

Du må ikke gå rundt ude i skoven. Det er jagtsæson.

Lad os gå ind.

Han kommer tilbage. Stol på mig.

Har der været en hule i et træ derude?

Ja... hvordan ved du det?

Da jeg var derude, huskede jeg, at jeg legede dér.

Jeg byggede den til dig.

Hey, han er tilbage.

Du havde ret. Han kom tilbage. Paul, du er så kold.

- Du skal nok komme hjem. - Tager du af sted nu?

Ja, jeg må få ham hjem, og I har været så generøse.

Vil du ikke nok blive? Vi kan gå en tur? Vi kan vise hende søen.

Du er velkommen til at blive.

Okay.

Jeg kan sætte ham ind i transporttasken, hvis du vil.

Ved du hvad? Han kan være i dit værelse. Bare hold døren lukket.

Er det rigtigt?

Godt.

- I to kan gå. Jeg rydder op her. - Tak, skat.

Hallo? Åh, mr. Zandieh.

Har du resultaterne allerede?

Åh...

Er du... er du sikker?

Okay, tak.

Farvel.

Vi kom her meget, da Brooke var lille.

Hun elskede vandet.

Den dag Brooke forsvandt...

Ved du, hvorfor hun slap min hånd?

Hun så en killing i dyrehandlen.

Hun havde ønsket sig en til jul. Hun løb, så snart hun så den.

Hun slap bare fri af min hånd.

Da jeg kom derhen, kunne jeg ikke finde hende. Jeg ledte i hele centret.

Jeg gik hele tiden tilbage til dyrehandlen.

Hun var væk.

Det var ikke din skyld.

Det er jægerne. Lad os gå.

Hey! Stop!

Jeg skal låne jeres telefon. Vi har brug for en ambulance.

Jeg gør det.

Hallo, vi har et nødstilfælde. Det er nær Birder's Point.

Jeg tror, det er en jagtulykke.

- Hvad er der sket? - Vi var på jagt, og så skete et uheld.

- Hvad hedder han? - Ben!

Se på mig. Du skal nok klare det.

Du skal ikke lukke øjnene. Ben...

Bare hold dig vågen. Hold dig vågen.

- Hold dig vågen. - Du må ikke lukke øjnene.

Du siger ikke noget til mor og far, vel?

De kommer nu.

- Måske 18 eller 19? - Ingen forældre eller andre voksne?

Jeg så ingen. Det var frygteligt.

Men Nancy var så god. Hun vidste, hvad man skulle gøre, stoppede blødningen.

Er det rigtigt? Jeg håber, han er okay.

Ja, vi ved det ikke.

Folk kan lige pludselig forsvinde fra en.

Vi skal sætte pris på det vi har nu.

Det er det eneste, der gælder.

Skal vi have dessert?

- Jeg er mæt. Hvad er det? - Æblekage.

- Du slår mig ihjel. - Nancy?

Det er ved at blive sent. Jeg tror, jeg går i seng.

- Men det er tidligt. - Jeg er bare træt, helt udmattet.

Jeg elsker dig.

Lige meget hvad.

Jeg må fortælle jer noget.

Der er ting, som I ikke ved. Som jeg ikke har fortalt.

Og...

Jeg vil gerne fortælle jer det.

- Jeg ved, jeg er... - Jeg ved, du har været meget igennem.

Det er din fortid. Vi er her for dig nu.

Vi kommer igennem det.

Få nu sovet. Vi taler om det i morgen.

Okay.