All language subtitles for The.Promised.Land.2023.1080p.BluRay.x265.10bit.AAC5.1-[YTS.MX].Danish-da

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

- Deres Majestæt. Kareten venter.
- Ja tak. Vi kører, når jeg er klar.

Ludvig Kahlen, vi er klar til Dem.

Kanseler Paulli.

Hvem har vi så her?

Kaptajn Kahlen er vendt hjem efter
25 års tjeneste i den tyske hær.

Han søger om tilladelse til
at bygge på den jyske hede.

Fine, fine tegninger, soldat.
Det er bare spild af din tid.

- Heden kan ikke dyrkes.
- Al jord kan dyrkes.

En tredjedel af kongeriget ligger
øde hen. Det er en skamplet.

Jeg kan betvinge jorden. Jeg kan
bygge den første koloni på heden.

Det her er ikke andet end lyng
og sten og sand. Intet kan gro der.

Det er blevet påvist igen og igen
af bedre mænd end dig.

Med al respekt vil jeg bede om
at få foretræde for kongen selv.

Ja, selvfølgelig. Er der nogen, der
er søde at kalde på Hans Majestæt?

Vi spilder ikke flere af statens
penge på at opdyrke heden.

Især ikke på en indbildsk soldat
i en luset uniform. Få ham ud.

Jeg beder jer ikke om en krone.
Jeg finansierer det selv.

- Hvordan?
- Jeg har min kaptajnspension.

Det er jo ingenting.

Lad os sige, at det lykkes dig
at bygge en koloni.

Hvad tænker du skal være belønningen
for dit generøse tilbud?

En adelig titel med tilhørende gods
og tjenestefolk.

Vil du vente udenfor, tak?

Han er ikke nogen. Hans mor var
tjenestepige på en herregård.

Han blev havekarl,
til han røg i tyskerhæren.

Det lykkedes ham at blive
kaptajn trods sin lave stand.

- Hans krav er vanvittige.
- Kravene er ligegyldige.

Vi kunne love ham at blive kejser.
Der er ingen, der kan dyrke den jord.

Men så længe han er derude,
så kan vi sige til Hans Majestæt, -

- at vi stadig kæmper for
hans elskede hedeprojekt.

(dør åbnes)

Kaptajn Kahlen, kom indenfor.
Vi har gode nyheder.

(torden)

Hjælp! Hjælp mig!

(gren knækker)

En lille telmaj til en stakkels
lille dill helt alene i skoven.

Sikke en fin bings du er.
Du må have masser af penge.

(råb og fløjt)

Hvorfor helvede har du valgt
at bygge et hus lige netop i mit amt?

De flittiges hænder skal råde.

- Hvad er der i kasserne?
- Det gad jeg også godt vide.

De kom hele vejen fra Mecklenburg.

Jeg forstår ikke
alt det hemmelighedskræmmeri.

Er det alle mine mænd?

Jeg skal bruge flere end det, hvis
huset skal stå klar inden efteråret.

Ingen driftige mænd vil ud
at slå sig selv ihjel ude på heden.

Jeg skal bruge tre gange så mange.
Så må du finde dem i nabobyerne.

Jeg har røvbylder på størrelse med
svaneæg. De trives ikke på vejen.

Desuden vrimler skovene med lovløse.
Før jeg glemmer det. Fem rigsdaler.

Som amtmand skal jeg kompenseres for
mit slid med at skaffe alt på listen.

Plus heste til at transportere
alt det lort til verdens røvhul.

Ja, undskyld, præst.

Kaptajn, må jeg vise Dem noget?

Jeg har løsningen
på Deres problem med mandskab.

De aner ikke, hvor glad jeg er for,
at De har valgt vores sogn.

Det er på høje tid,
at Guds lys skinner på heden.

Kom. Jeg tror,
jeg har fundet et hjem til jer.

Johannes Eriksen, en erfaren bonde,
og hans kone, Ann Barbara.

Det er ulovligt
at hyre fæsteflygtninge.

De er flygtet fra en brutal herre.

Eriksen kan arbejde hårdt, og Ann
Barbara er en dygtig husholderske.

Vi kan arbejde for halv gage, herre.

Vi beder kun om eget kammer, så Ann
Barbara ikke skal sove ved mændene.

Et kammer,
to måltider om dagen, ingen Iøn.

I får ikke en bedre mulighed
i jeres situation.

Jeg får besøg af betydningsfulde
mænd, når huset er færdigt.

Jeg forventer,
det bliver holdt i en høj standard.

Er det forstået?

Det skal nok gå. De vil aldrig
lede efter jer på heden.

Nå, Bondo. Jeg står her som en anden
idiot og spilder den bedste årstid.

Det er nu, kinderne blusser.

Bjørneportrætter er højeste mode
i hele Nordeuropa, hr. de Schinkel.

- Hvor er min kusine?
- Hun er ude at longere sin hest.

Hun laver ikke andet end
at rende rundt med den skide hest.

Der er en kaptajn Kahlen, der er
i færd med at bygge et hus på heden.

"Kongenshus" kalder han det.

Du sagde, at der ikke
ville komme flere tosser.

At det var et spørgsmål om tid,
før vi kunne købe det hele.

- Kahlen?
- Ja. Ludvig Kahlen.

- Find ud af, hvem han er.
- Selvfølgelig.

Jeg har fået bedre stuvning i hæren.

Hvis De havde købt en ko,
havde vi haft tykkere mælk.

Hvis jeg skal holde huset,
skal jeg bruge en ko.

Jeg har lavet et udførligt regnskab
over mit budget herude.

Hvis der var brug for en ko,
havde der været en ko.

Så bliver det ikke bedre.

Alt skal stå i sirlige, små rækker.

Gulvet skal være støvfrit, maden
ligge perfekt midt i tallerkenen.

Han opfører sig
som en fin herremand, -

- men hans tøj er slidt,
og hans hænder er ru.

- Han er mærkelig.
- Præsten siger, vi kan stole på ham.

Vi kan ikke stole på nogen.

Vi kommer aldrig væk herfra uden Iøn.

Vi bliver her bare én sæson. Bare
indtil de ikke leder efter os mere.

Én sæson på Kongenshus.

Så tager vi mod kysten.
Jeg vil se havet.

Jeg vil se havet.

Hvor skal du hen?

Ud til vores mærkelige herremand.
Han skal ikke gå derude alene.

- De får brug for at mergle.
- Vi henter ler ude ved havet.

Lyngen skal brændes,
jorden skal gødes.

Det tager mindst et halvt år,
før noget kan dyrkes.

Må jeg spørge,
hvad De har tænkt Dem at dyrke?

Du må gerne spørge.

Men du får ikke noget svar.

(høns kagler)

Kom her!

Tak for den satans høne, bings!

- Hvad sker der?
- Det er de lovløse.

Hvad helvede er det, I laver?

Nu ved alle lovløse,
at de bare kan komme her og stjæle.

Hvorfor lod I hende gå?

Man må ikke komme for tæt på
den slags. Djævlen passer på dem.

- Du så selv, hvor mørk hun var.
- Hold kæft. Hun er et tiggerbarn.

De samler dem op sydpå.
Næste gang stopper I hende.

Vi skal ikke have nogen forbandelse
på os. Du kan selv stoppe hende.

Pak dine ting. Du er færdig her.

(klokke ringer)

Du er i gang med noget fantastisk.

Man kan allerede mærke livet herude.

Johannes. Er det ikke Preisler?

Johannes. Vær sød
at se til min hest i laden.

Kaptajn Kahlen?

Major Preisler. Jeg er her på vegne
af Frederik de Schinkel af Hald.

Ejer af 130 fæstegårde
og egnens landsdommer.

Hr. de Schinkel har bedt mig invitere
dig til middag på godset i aften.

Det skal være mig en ære.

- Jeg håber, du har noget andet tøj.
- Jeg har min uniform.

En af hr. de Schinkels fæstebønder
stak af for nylig.

Rygtet siger,
han stadig befinder sig her på egnen.

Johannes Eriksen og hans kone.
Siger det dig noget?

Jeg har de mænd, De ser her.

Schinkel.
Det er ham, de er stukket af fra?

Den vigtigste mand her på egnen? Den
mand, jeg skal holde mig venner med?

Min onkel elskede hunde. Han fik
skrevet ind i sit testamente, -

- at Frederik ikke måtte fjerne
et eneste hundeportræt.

Jeg tror, han var mere glad
for sine hunde end sine egne børn.

Edel Helene Leising,
Frederiks kusine.

Kaptajn Ludvig Kahlen.

Er De i familie med
den norske grev Leising?

Det er min far. De kender måske
meget til den norske adel?

Nej... Kun hvad alle ved.
At Deres far er en nær ven af kongen.

Her er han.

Ludvig Kahlen.
Velkommen til Hald Gods.

- Landsdommer Schinkel...
- De Schinkel.

Min far hed Schinkel, men jeg
har ændret det til de Schinkel.

De Schinkel, undskyld.

Fra havekarl til dekoreret kaptajn
er noget af en bedrift.

Det tog mig også 25 år.

25 år. Ved du, hvor længe
det tager en adelig at blive kaptajn?

Seks måneder.

Du må have hadet de pudderkvaster,
der avancerede før dig, -

- bare fordi de havde
det rigtige blod i årerne.

- Sådan er reglerne.
- Sagt af en ægte soldat.

Så... du vil forsøge at dyrke heden?

Jeg vil bygge
kongens første koloni derude.

Heden er Guds natur i al sin pragt.
Hvorfor kastrere et vildt bæst?

Har Gud netop ikke sat mennesket
på jorden for at skabe civilisation?

Så vi er ikke civiliserede herude?

Gud har intet med civilisation
at gøre. Gud er kaos. Livet er kaos.

Jeg er ikke enig.

Du kæmpede i de schlesiske krige.
Var det civiliseret?

Nej, krig er kaos.

Men vinderen er den, som kan
finde ud af at kontrollere kaos.

Hvad synes du om min forlovede?
Er hun ikke fin at se på?

Er vi forlovede? Jeg kan ikke huske,
jeg har sagt ja, Frederik.

Som om det ikke var afgjort.

Hendes far tryglede mig om
at tage hende. Ikke at jeg klager.

Hendes familie vil have min formue,
men jeg trak det længste strå.

At komme i de adelige kredse
er uvurderligt. Det sagde min far.

- Deres far havde ret.
- Han skabte det her fra ingenting.

To køer og en plov.

Nu ligger han bare
og rådner i jorden.

Livet er kaos, Ludvig.

Kusse, pik, lort, blod, kaos.

Vi kan ikke kontrollere en skid.

Det er først, når vi anerkender det,
at vi kan nyde vores ubetydelige liv.

Alt, hvad du har sagt, siden vi satte
os til bords, det har været til grin.

Undskyld. Min fætter har brug for
en lektion i civiliseret opførsel.

Hvorfor er jeg her?

Du er her, fordi du har bygget
på min jord uden tilladelse.

- Deres jord?
- Ja, de Schinkels jord.

Heden tilhører kongen.
Alt udyrket land tilhører kongen.

Er du en lille smule døv?
Det er min jord.

- Har De et matrikelkort?
- Jeg orker ikke at finde det.

- Så må vi få en landmåler herop...
- Eller vi kan spørge landsdommeren.

Landsdommeren dømmer,
den er god nok.

Vi har ikke mere at tale om.
Frøken Edel...

Din mor var køkkenpige på
grev Rabens gods, var hun ikke?

Han var en ven af familien.

En gudsbenådet liderbuk, der tog
for sig af alt tyende med et skød, -

- og du er
som snydt ud af næsen på ham.

Det er næsten uhyggeligt.

Det var ham, der sendte dig i hæren?

Det gjorde min far
med hans bastarder.

Mine små halvbrødre med længselsfulde
øjne og jord under neglene.

Og nu vil bastarden så gerne være
en stor mand ude på heden.

Hvad får du, hvis det lykkes?
Et gods?

En fin titel? "Von" Kahlen?

- Hvad er det?
- En kontrakt.

Du prøver lykken
på hr. de Schinkels jord.

Han vil hjælpe dig med mænd,
proviant og materialer.

Til gengæld betaler du
50 % af din fremtidige indkomst.

Skulle der komme kolonister, bliver
de fæstebønder for hr. de Schinkel.

Ellers tak.

Jeg vil stærkt råde dig til
at tage imod tilbuddet.

Det er kongens jord.
Jeg arbejder for kongen.

Vovvov.

Der er ikke mange, der tør sige
Frederik imod på den måde.

- Ses vi igen, kaptajn?
- Jeg kan ikke se hvordan.

Der er høstfest om en måned.
Alle pudderkvasterne kommer.

- Første søndag i september.
- Jeg tror ikke, jeg er inviteret.

Du kan komme med som min gæst.
Jeg kan invitere, hvem jeg vil.

Her. Så du ikke glemmer mig
i mellemtiden.

Hvorfor er der ingen, der arbejder?
Hvor er mændene?

Major Preisler bankede på min dør
og bad mig tage herud sofort -

- og tilbyde dine mænd dobbelt hyre
på en af de Schinkels gårde.

Og det gjorde du uden at tøve?

Jeg har redet hele natten. Gider du
lade være med at skyde budbringeren?

Du kunne ikke vide,
at det var hans jord.

Vi finder ingen nye arbejdsmænd.
Ingen tør at gå op mod Schinkel.

Er alle blevet vanvittige? Jeg har
kongens stempel på, jeg må være her.

- Jeg har loven på min side.
- Det er lige meget.

Vil Frederik Schinkel have noget,
bliver han ved, til han får det.

Han er helt alene derude nu. Han har
ikke engang fået brændt lyngen af.

Han kan højst have 100 rigsdalere
tilbage af sin kaptajnspension.

- 100 rigsdalere? Det er ingenting.
- Nej. Han får aldrig den jord klar.

Og når vinteren kommer,
så skriver han under.

"Kære kaptajn. God fornøjelse med at
bygge en koloni på heden uden mænd.

Her er en lille gave,
der kan skabe lidt glæde i hverdagen.

Frederik de Schinkel."

Den kan pynte ude ved hønsene.

Jeg ved, hvor vi kan skaffe mænd.

Så! Kom her!

Slip mig, for fanden!

- Hvad hedder du, tyvetøs?
- Anmai Mus, for fanden.

- Hvor gammel er du?
- To.

- Nej, det er du ikke.
- Så er jeg 35.

Jeg ved det ikke, for helvede.

Hvor er de tatere, du rejser
rundt med? Hvor har de slået lejr?

Kan du huske den her?

I morgen tidlig, der viser du mig,
hvor de er. Er du med?

- De slår mig ihjel.
- Det er ikke mit problem.

Stakkels lille Anmai Mus.
Hun fik kun et kort og hårdt liv.

Hun havde ikke spist i 11 dage,
og sulten drev hende til tyveri.

Hendes mor og far ville ikke have
hende og solgte hende til de lovløse.

Hold op. Jeg gider ikke høre på det.

(fløjt)

Nej! Nej!

Nej, nej, nej, slip mig!

Uduelige mørkling.
Du får din straf senere.

Hvad vil du her, bings?

Jeg har arbejde til jer alle sammen.

10 rigsdalere for at gå i marken
indtil efteråret.

Du har ingen mark.

Heden.

Heden!

En fin soldat ved godt, at loven
forbyder vores slags at arbejde.

- Du kan komme i fængsel for det.
- Har vi en aftale?

20 rigsdalere.
Og jeg vil også have den der.

Din medalje. Jeg har altid
gerne villet være general.

Den kan du ikke få. Og jeg er
ikke general. Jeg er kaptajn.

Gør honnør for general Hector!

Kan I huske, da vi mødte Djævelen
herude på heden?

I skikkelse af en ung dreng.
Vi spænede!

Nu er det ham, der spæner,
for nu er generalen her!

Nu er generalen her!

Nu arbejder
generalen og Djævelen...

Sørg for at holde ilden
under kontrol.

- Hey! En skilling for en nat?
- Nej, nej... tak.

Tag staven, bings.

(latter)

Når du har taget staven,
er du en del af hendes klan.

Du kan få hende for fem rigsdaler.
Så slipper vi af med den mørkling.

Vi er ikke i samme klan. Er du med?

Friskskudt vildt til høstfesten.
Jeg skød to.

I får alle sammen lov at smage.
I skal alle sammen leve godt.

Men først og fremmest,
så skal jeg leve.

- Har du set dyrene? Jeg skød to.
- Jeg har desværre bekymrende nyt.

Kahlen har hyret en gruppe tatere
til at arbejde for sig.

Men Preisler har også opdaget
noget andet.

Tre vognlæs så tæt på kysten, du kan
finde det. Og det skal være hvidler.

Det skal være hvidler.

- Hr. de Schinkel var glad for den.
- Så kan han selv tage den på.

Min skal være mere enkel.
Ærbar, men stadig kvindelig.

De mener noget,
en militærmand ville sætte pris på?

Du burde holde dig
langt væk fra Schinkel.

- Alle, der er noget, kommer i aften.
- Alle, der er noget?

Forretningsmænd.
Folk, jeg kommer til at handle med.

Det er vist ikke den eneste
grund til, du tager derhen.

Du skal ikke blande dig i mine
personlige sager. Du er husholderske.

Så er den så god, som den kan blive.
De fine folk må tage dig, som du er.

Men du skal huske
at skjule den syning i krøsen.

Gudskelov, at du er her.
Jeg kunne næsten ikke kende dig.

Ludvig Kahlen.

- Kaptajn. Hedebetvinger.
- De Schinkel.

Skønt, du er kommet. Men du kan
ikke være her med den lusede paryk.

Jeg kan ikke byde det
til mine andre gæster.

- Der er ikke lus i min paryk.
- Jeg kan se, det kribler og krabler.

Lise har taget en paryk med,
som du kan låne.

Kom. Sofort.

Ja...

Sådan der. Så er du så god som ny.

Nyd festen.

Følg med mig, herre.
Frøkenen venter Dem.

- Frøken Edel.
- Kaptajn.

Det var en gave fra Deres fætter.

Han er et forkælet barn.

Prøver desperat
at imponere sin fars venner.

Han drikker fra morgen til aften
og praler med -

- alle de kvindelige tyender,
han har redet til.

Det er, som om han tror, jeg finder
det morsomt eller tiltrækkende.

Jeg må væk.

Jeg må væk herfra.

- Hvad siger Deres far?
- Han tænker kun på pengene.

Han har forbudt mig at tage hjem.

Jeg skal blive her vinteren over
og prøve at se det gode i Frederik.

Han vil have os gift inden for et år.

Medmindre jeg kan præsentere ham
for et bedre alternativ.

Kan jeg det?

En mand, der får kongens højeste
ønske til at gå i opfyldelse, -

- med den titel og belønning,
der følger med.

Han kunne måske blive værdig til
at gifte sig med Dem.

Hvis det er det, De spørger om.

Jeg troede ellers, jeg var åbenlys.

De har ikke haft mange indgående
samtaler med kvinder. Har De?

Det her er den længste samtale,
jeg har haft. Korrekt.

Og du kommer til at lykkes med
at bygge din koloni derude?

Ja.

(korsang)

Jeg beklager afbrydelsen,
men der er en overraskelse, -

- og jeg kan ikke vente længere.
Det er noget ganske særligt.

Denne her bonde stak af i foråret.

Jeg behandlede ham og hans kone
med respekt, endda med kærlighed.

Som jeg behandler alle mine folk.

Og han takkede mig ved
at løbe sin vej.

Han gemte sig hos Ludvig Kahlen
ude på heden, -

- men nok om det.
Det er en lang historie.

(korsang)

Hvis man blander sig i
en legal bondeafstraffelse, -

- bliver man selv betragtet
som lovbryder.

Bare rolig. Vandet er ikke
nær så varmt, som det ser ud.

(Johannes skriger)

En gang til for de smukke piger.

(Johannes skriger)

En gang til for de smukke piger.

(Johannes klager sig)

Det er en god idé at stoppe nu.

Folket er ikke med Dem.

Nej. Gør det en gang til
for de smukke piger.

Frederik! Nu er det nok.

Gør det så en gang til nu!
Gør det så for de smukke piger!

I har slået ham ihjel.

Jeg er i min fulde ret til
at straffe mine egne fæstebønder.

Ingen kunne vide, han ville omkomme.
Hvad siger du, Bondo?

Ja, det er rigtigt nok.
Det var et uheld.

Altså, bonden må have været
sart anlagt eller...

Lad ham være. Han er min.

Ikke længere.
Ifølge loven tilhører han Gud nu.

Så tag ham.

Ludvig. Jeg ved,
at du bruger tatere som arbejdskraft.

Man må ikke huse lovløse tatere.
Du beordres til at sende dem væk.

Er de lovløse ikke væk
i morgen tidlig, -

- så fjerner vi dem med magt...
og dig med.

Jeg vil se igennem fingre med det,
hvis du underskriver vores kontrakt.

Det gør mig ondt.

Du slog mig ikke som en mand,
der var bange for noget.

Vi havde en aftale.
Ellers kan jeg ikke få jorden klar.

Der er ingen grund til, I rejser.
I kan arbejde om natten.

Er du idiot?
Der ligger en kogt mand på din mark.

Vi vil fandeme ikke dø
for dit hedeprojekt.

Hvad gør vi?

Du klarer dig ikke gennem vinteren
uden penge eller mænd.

Jeg har ikke brug for mænd.
Jeg klarer det selv.

- Jorden bliver dyrket til foråret.
- Og hvad med Schinkel?

Schinkel tager ture
mellem tjenestepigerne.

Han har altid en eller to vagter med,
så man ikke stikker af.

Da Johannes og jeg blev gift,
blev han rasende.

Og nu har han slået ham ihjel.

Schinkel stopper ikke,
før han har vundet.

Hvor har du tænkt dig at tage hen?

- Så langt væk jeg kan komme.
- Jeg vil gerne bede dig om at blive.

Jeg kan ikke både dyrke markerne
og holde huset.

- Jeg har brug for dig.
- Holde huset?

Min mand er død, og du er bange for,
om gulvet ikke bliver fejet, -

- eller om alting står perfekt,
som det plejer!

- Jeg kan betale dig.
- Med hvad?

- Du har ikke flere penge.
- Når kongen hører...

Hold op med at tale om kongen.
Du har aldrig mødt ham.

Det kommer du aldrig til.
Han ved ikke engang, du findes.

Hvad er Schinkel bange for?

Hvad sker der med ham,
hvis der kommer kolonier herude?

Så mister han sin magt.
Han bliver en ubetydelig, lille mand.

Jeg skal lave tre mands arbejde,
så jeg skal have dobbelt hyre.

Og en femtedel af høsten.

En tiendedel.

Og jeg vil vide,
hvad du har tænkt dig at dyrke.

- Hvad er det?
- Kartofler.

De dyrker dem i Tyskland og Frankrig.
De er sejlivede.

De kan tåle næsten alt.
De må bare ikke få frost.

Min mor var køkkenpige. På et gods.

Hun var i samme situation som dig.
Med sin herremand.

Du er søn af en godsejer?

Han var min far, ja.
Men jeg var ikke hans søn.

(klirren)

Forbandede møgskål!

Hvad laver du her?

Jeg er stukket af fra de dumme svin.

Jeg vil ikke sælges.

Kom.

Du må finde de andre igen.
Du kan ikke være her.

Jeg kan ikke tage mig af et barn.
Vi har ikke engang mad til os selv.

Forbandede tyv, forbandede tyv.

Du har stjålet min kniv, og i morgen
klokken syv mister du dit liv.

En tåbider! Tag den, bette far.

- Den spiser jo børn, din idiot.
- Nej, det gør den ikke.

Den er meget mere bange for dig,
end du er for den. Kom.

Madrum, se! Jeg holder en tåbider!

Jeg forstår ikke dine taterord,
Anmai Mus.

Madrum... Det kommer af latin.

Det er et rotvælsk ord for mor.

Madrum, Gud-bings og bette far.

Ja, det er fint. Så arbejder vi.

(torden)

Men mølleren tog lille Carl Andersen
og smed ham i søen.

Og så vidste alle,
at mølleren druknede børn hver nat.

- Hvorfor gør ingen noget ved svinet?
- Det kommer. Vil du høre mere?

- Ja, for fanden. Sikke et svin!
- Du skal stoppe med det banderi.

Hvorfor fløj han ikke bare ind
til børnene, hvis han kunne flyve?

Mølleren havde selv haft fire børn.

(Anmai Mus hoster)

Du skal drikke det.
Dine lunger skal have ro.

Hendes krop kan ikke kæmpe imod.
Hun skal have mad.

- Det er ikke nok med grød og vand.
- Det er, hvad vi har.

- Vi har kartoflerne.
- Dem rører vi ikke.

Vi har én ged tilbage. Vi skal
overleve på mælken hele vinteren.

- Der står 20 sække med kartofler...
- Vi rører dem ikke!

Edels far siger, hun plaprer løs om
Ludvig Kahlen i sine breve hjem.

Bryder hun sig om ham?

Hun er realist.
Hun ville aldrig vælge en hedebonde -

- fremfor den mest velhavende
mand på egnen. Aldrig.

Nej, det ville hun ikke.

Hun er klogere end det.
Så hvad ved hun, som vi ikke ved?

Altså, han fik en sending
hele vejen fra Tyskland.

- Måske er det kartofler.
- Kartofler?

Siger man ikke,
at de kan gro i næsten al slags jord?

Anmai Mus, gå ind og hvil dig.

(klokke ringer)

Glædelig jul, Ludvig.

- Du håbede, det var Edel.
- Hvad laver De her, Schinkel?

De Schinkel, Ludvig. De Schinkel.

Er du stadig her? Du kommer bare
hjem, når du bliver træt af heden.

Du vil altid være
min lille Ann Barbara.

Jeg er faktisk kommet i god tro.

Rester fra julemiddagen.
Der er både flæsk og kage.

Man skal nok gnave lidt
for at få kødet fri af benene.

Kom ind i varmen.
Jeg har gode nyheder.

Jeg har ikke været rimelig.

Du kommer herud på heden
med din store drøm.

Så sidder jeg bare deroppe på godset
og ødelægger det hele for dig.

- Er du ikke nysgerrig?
- Det er penge.

Ja tak. Det er 2000 rigsdalere.

Det er nok til at bygge to kolonier.
Hyre lige så mange mænd, som du vil.

- Du kan leve som en konge.
- Jeg skal ikke arbejde for Dem.

Du skal ikke arbejde for nogen. Bare
tag et andet sted hen og dyrk heden.

Så længe det er langt væk, så vi to
bliver fri for at glo på hinanden.

Start forfra et andet sted.

Så er pungen der din.

Så har vi en aftale.

Jeg vil gerne hjem
til min varme pejs.

Én ting til. Du skal selvfølgelig
rapportere til Rentekammeret, -

- at det her er min jord
og altid har været det.

Ludvig.

Ludvig.

Den ged er hundred gange mere værd
end en skide sæk kartofler.

Hvad hvis høsten slår fejl?
Ludvig, vil du ikke... Ludvig!

Jeg ved godt, at det er Mysling.

Jeg kan ikke længere
høre hende derude.

Fortæl historien igen. Hvad sker der,
når kolonisterne kommer, bette far?

Når kolonisterne kommer,
så kan vi dyrke hele heden, -

- og så kommer kongen
og besøger os.

Overbingsen.

Ja. Så kommer overbingsen
og besøger os.

Og så kommer der ildsteder
i alle rum, vi får tætte vinduer...

Og du får al den mad, du kan spise.

Og vi får dyr ude i laden.

Lige så mange dyr,
som Noa havde på sin ark.

(dør åbnes)

Jeg har givet mit tæppe
til Anmai Mus.

Jeg skal bare have varmen.

Jeg ved, dit hjerte tilhører
en anden. Det gør mit også.

Er der mere Mysling?

- Hvornår kommer de op?
- Om to eller tre måneder.

Og så kommer der mange flere af dem.
Hundredvis af sække.

- For satan, hundredvis?
- En til.

Frost!

Det er ikke nok med tæpper.
Tag lyngen! Tag lyngen!

(torden)

(skriger)

Bette far, en rydling!

Bette far, en rydling!

En rydling, kom nu!

En rydling, bette far!

Og det var dig,
der fandt den, Anmai Mus.

Og det var dig, der fandt den.

"Dyrket på heden. L. Kahlen."

Er De klar over, hvad det betyder?
Det har taget fem årtier.

Du opfører dig,
som om han har opfundet hjulet.

- Det tog et helt år at dyrke én sæk.
- 80 sække ifølge det her.

- Hans Majestæt Kongen.
- Deres Majestæt.

Vi har modtaget en sending kartofler
fra den jyske hede.

- Det er korrekt...
- Det er en stor dag for Danmark.

Få nogle kolonister derud, og sørg
for at sende en passende belønning.

Hvad?

Frøken, det er lykkedes kaptajnen
at dyrke kartofler på heden.

- Hvor har du hørt det?
- Bondos kammerpige.

De gjorde ham til kongelig opmåler.
50 kolonister kommer fra Tyskland.

Jeg har aldrig tvivlet. Aldrig.
Det har Gud heller ikke.

Apropos Vorherre,
så forlader jeg jer for en tid.

- I morgen tager jeg til Odense.
- Der har du hovedet i en spand.

Og til København for at samle penge
ind til den første kirke på heden.

Skål! Pandekager!

- Skål.
- Skål.

Lavmose...

... tørv er ofte nærigt...

Næringsrigt.
Nærig, det er noget helt andet.

- Næringsrig.
- Ludvig.

Er De Ludvig Kahlen?

Velkommen til Kongenshus.

I, der står her i dag,
vil gå over i historien -

- som kongens første kolonister
på den danske hede.

Byggematerialerne til jeres huse
er på vej.

I kan slå lejr i dalen i læ for
vinden og komme jer efter rejsen.

- Vi har brød og kød til alle.
- Hvad laver hun her?

Hun arbejder her. Hun hjælper
med dyrene og jordopmålingen.

- Anmai Mus, kom.
- Nej!

Hendes slags bringer død og ulykke.
Hvis vi skal blive, skal hun væk.

Jeg sørger for, hun ikke kommer nær
koner og børn. Hun bliver ved huset.

I får hende ikke at se igen.

Lad tiden gå, og så vil de opdage,
at du ikke er spor farlig.

Det er, som om jeg stinker af stank.

Det er ikke dig,
der er noget galt med.

De er bange for dig,
selv om de burde vide bedre.

Ligesom du engang
var bange for små biller.

Jeg synes, du sagde,
at du ikke stinker.

Hold op med at drille.
Du er dårlig til det.

Der er nogen herinde,
der stinker af stank.

- Du stinker af hestepis!
- Hvad sagde du?

Jeg har da aldrig hørt...
Det er det værste, jeg har hørt!

To skridt til højre. Der!

Og så skriver du 220
i den her kolonne.

Et total, total og en cirkel.

Bliver parykbingsen ikke vred over,
at vi er så tæt på hans slot?

Måske, men han bestemmer
ikke længere her.

Kæreste Frederik. Du kan sagtens
forblive en vigtig brik herude, -

- selv om der er kommet kolonister.

Men... Ludvig Kahlen
er kongelig opmåler nu.

Hvis du bekriger ham,
så risikerer du alt.

Du er nødt til
at slutte fred med ham.

Så sig, at du vil gifte dig
med mig lige nu.

Hvad holder dig tilbage? Du siger,
at jeg bliver en vigtig brik.

Så sig ja.

Sig ja.

Tror du ikke,
at jeg kender til din plan, hvad?

Du har sikkert allerede spredt
dine ben for ham.

Slip mig. Slip mig. Slip mig!

Kom. Slå mig igen.

Slå mig igen.

(brøler)

- Herre...
- Hvad laver du?

Hvad er der?

Nej, nej!

Stop! Stop, stop!

Stop, Frederik!
(kammerpigen skriger)

Du er sindssyg.
Du er sindssyg.

Kahlen og hans kartoffeltyskere
skal væk fra min hede, Bondo.

Han skal væk.

Det er den her vej.
Der er rigeligt med mad derinde.

(hestevrinsk)

- Hvad sker der?
- Jeg tror, jeg drømte noget.

(hestevrinsk)

Bliv her.

(hestevrinsk)

Rolig, rolig... rolig.

Gå indenfor og lås dørene.

Ja...

(ulvehyl og skrig)

(råb og skrig)

- Et rent snit. Det var ikke ulvene.
- De må have lugtet blodet.

Hvad foregår der? Halvdelen af
vores dyr er døde. Hvem står bag?

Peter?

Peter!

- Peter.
- Vera!

Vera!

Hvad er det for en hest?

Du har slået
to uskyldige civile ihjel.

Jeg håber, du har stærke beviser
for sådan en vanvittig påstand.

- Men jeg er jo bare landsdommer.
- De var under kongens beskyttelse.

Jeg tror, du har haft besøg
af nogle landevejsrøvere.

De har hærget egnen.

Når de først har smagt blod,
så kommer de igen, og de kommer igen.

- Og de kommer igen.
- Hold dig væk fra heden.

Er det forstået?

Kaos, Ludvig. Du kan lægge planer,
lige så tosset som du vil.

Livet er kaos. Hvorfor er det
så svært for dig at acceptere?

Kan jeg få et glas vand, tak?

Det kan du godt.
Brønden er lige derude.

- Hvad?
- Ann Barbara.

Vi vil gerne være alene.

Selvfølgelig.

- Jeg troede, hun var husholderske.
- Det er hun også.

De skulle ikke være kommet.

Jeg ved,
hvem der slog kolonisterne ihjel.

Major Preisler og hans ven Rømer kom
med fire mænd i lænker.

De må have taget dem fra fængslet.

- Er de stadig på godset?
- Nej.

De stopper ikke her.
Er der et andet sted, de kan være?

Hvor de kan gemme sig?

Frederiks jagthytte.

- Hvad har du tænkt dig at gøre?
- Det er bedst, De tager tilbage. Nu.

Kom.

Vi ses.

Jeg ved, hvem der dræbte Peter
og Vera. Og jeg ved, hvor de er.

Vi var aldrig kommet, hvis vi vidste,
De lå i krig med en godsejer.

- Det skulle De have sagt.
- Det er kongens jord.

Vi har loven på vores side.

Overfaldsmændene kommer tilbage.
Forstår I? Vi må stoppe dem.

Har nogen af jer været i hæren?

Ingen af os løfter en finger,
før De sender djævlepigen væk.

- Hun har intet med det her at gøre.
- Vi vil ikke høre på det, Kahlen!

Vi sagde, at hun bragte ulykke.
Nu er to af vores folk døde!

Send hende væk, ellers rejser vi.

Og så kan De godt glemme alt
om Deres koloni.

Hvad er det, du siger?

Vi kan da ikke bare sende hende væk.
Hun er vores barn!

- Så lad dem rejse.
- Hold nu op.

Jeg har ikke noget valg.

Jo, du har.

Men det hele skal gå op i
Ludvig Kahlens store plan.

Du vil bare have din adelige titel,
så du kan mænge dig med de fine folk.

Hvad vil du have, jeg skal gøre?

Jeg har ikke noget valg.

Det er et kloster i Odense,
hvor de tager hjemløse børn ind.

Hun får mad og et sted at sove. Men
hun kommer til at arbejde for føden.

Du kommer til at blive glad der,
hvor du skal hen.

Der er mange andre børn.

Så...

Ja...

Du kommer til at få et godt liv.

Du har lært at læse. Du ved alt om,
hvordan man passer dyr.

Nu skal du være stærk.

Så... Kør.

Bette far! Bette far!

Hvor længe skal vi blive
i det her hul?

Indtil arbejdet er færdigt.

12 år i et tugthus,
og han kalder det her for et hul?

Jeg går ind og hviler mig. Vi rider
om en time. Gør jeres våben klar.

(hestevrinsk og lyd af hestehove)

Hvad fanden sker der?

Tyskerne angreb os.
Jeg var den eneste, der slap væk.

De skide kartoffelbønder!

Det hele blev gjort med
militær præcision. Anført af Kahlen.

Og du står her og drikker! Du skulle
være blevet og kæmpet, din kujon!

Giv mig nye mænd,
så ordner jeg ham.

- Så gør det! Hvad venter du på?
- Så du, hvem der dræbte Rømer?

Kahlen.

Han har myrdet en tidligere officer
med koldt blod, og vi har et vidne.

Tyskerne har fortalt, hvad der
er sket. Og hvor I var i går nat.

Fik du samlet penge ind til kirken?

De sagde også,
at du har sendt Anmai Mus væk.

- Hvor er Ann Barbara?
- Der er et brev.

Hvis I kan bevise, at Kahlen
har slået en officer ihjel...

Det kan vi.
Major Preisler så det med egne øjne.

- Vi vil gerne hjælpe dig, Schinkel.
- De Schinkel.

Ingen godsejere vil have,
at Kahlen bygger sin koloni.

Men der er en ting,
der undrer os alle sammen lidt.

Det er fordelingen af indtægterne,
som du foreslår.

Det er min jord. Det er kun rimeligt,
at jeg får hovedparten.

Det er ikke din jord, Schinkel.

- Det ved du godt.
- De Schinkel.

Og hvis det går, som det skal, så kan
I få en tiendedel ligesom os andre.

I sidder og fornærmer mig
i mit eget hjem.

I kan godt glemme det. Glem det!

Hr. de Schinkel accepterer
jeres betingelser.

Han skal bare sove lidt på det.
Men vi har en aftale.

For helvede da!

Han har slået en officer ihjel.

Det lykkes ham at forene Midtjyllands
mest magtfulde godsejere.

Mænd, der normalt hader hinanden
som pesten, i fælles front!

Mod os! Jeg tager ikke faldet
for ham. Det gør jeg fandeme ikke.

Vi var enige om, at Kahlen
ikke havde format til opgaven.

Måske skulle vi undersøge,
hvad der er sket.

Hans Majestæt var imponeret over,
hvor langt Kahlen var nået.

Hans Majestæt aner da intet om,
hvem Kahlen er, din idiot.

Han er jo pivstiv hele døgnet.

Han er fuldstændig ligeglad med, hvem
der er på heden, bare der er nogen.

Hvis vi siger ja til godsejernes
forslag, dødsdømmer vi Kahlen.

Uden en retssag,
uden at have hørt hans side af sagen.

Du har stadig ikke forstået det.

Når kongen spørger,
så er der intet, der er ændret.

Kolonien bliver stadig bygget.
Alt går efter planen.

Vi kan ikke dødsdømme en mand,
der aldrig har eksisteret.

(en flue svirrer)

(skud)

(hestevrinsk og råb)

I opholder jer ulovligt
på Frederik de Schinkels jord!

I skal forlade området øjeblikkeligt
og melde jer på Hald Gods.

- I har indtil i aften til at pakke.
- Preisler!

Forsvind herfra! Kolonien er
under kongens beskyttelse.

Ikke længere. Jorden tilhører nu
hr. de Schinkel og hans partnere.

Skødet er underskrevet og forseglet
af Kongens Rentekammer.

I Guds navn, nu er det nok!

- Jeg må bede jer om at forsvinde.
- Bland dig udenom, Eklund. Tag hjem.

Du har ingen
beføjelser her, Preisler.

Du er hyret af en privat godsejer.

Hvad vil myndighederne sige til,
at du er en morder?

Anton, lad være.

At du red ind med en flok forbrydere
og myrdede uskyldige mennesker.

Ti stille, Anton. Tag hjem.

Rentekammeret tror måske ikke
på en flok tyske bønder, -

- men jeg er en Guds mand.
Og jeg garanterer...

Stop!

De Schinkel har overtaget
Kongenshus. Gør plads.

De har anholdt Ludvig Kahlen.
De Schinkel har overtaget Kongenshus.

Luk op! Luk mig ud!

Gå ikke ud til ham, frøken.
Det vil kun gøre det værre for ham.

Det er jo forrykt, at det er her,
vi er endt, Ludvig.

Det er jo fuldstændig unødvendigt.

Sig, at det er min jord,
at det altid har været min jord, -

- så lader jeg dig leve.

Det lover jeg.

Det er kongens jord.

(Kahlen klager sig)

Sig til dem, at de kan begynde
at koge vandet.

- Lise.
- Har du fået hyre her igen?

Herren har bedt om at få et glas
likør ud. Vil du sørge for det?

Hvad laver du her?

(Kahlen skriger)

Lad det køle lidt af.

Herre, frøken Edel ønsker
at se Dem på Deres kammer.

Nu vil hun gerne se mig
på mit kammer.

Nej tak. Jeg bliver her.

Frøkenen ønsker at forhandle
betingelserne om en forlovelse.

Du gifter dig med mig, og jeg skåner
Kahlens liv. Er det sådan, det er?

Ja.

Det er min eneste betingelse.

Du er sådan en bedragerisk gås,
og man kan ikke stole på et ord, -

- men hvis du viser mig lige nu,
at du mener det, du siger, -

- så lover jeg, at jeg lukker ham ud,
og så må retten afgøre hans skæbne.

Viser dig det?

Hold nu op.
Du ved godt, hvad jeg mener.

Bare der på gulvet?

Eller skal vi tage sengen?

Vi kan gøre, lige hvad du vil.
Vi kan også gøre begge dele.

Åh...

Jeg har vist lige fået
et glas vin for meget.

(Frederik hoster)

Puh...

Ann Barbara...

Du skal ikke være her.

Ud med dig! Vagt!

Du bliver hængt for det her, din so!

Nej, lad være...

Den er for Johannes.

(det banker på døren)

(skrig)

(klokkekimen og råb)

- Herren er død.
- Ann Barbara har slået ham ihjel.

Undskyld, det tog sin tid.

Jeg skulle forklare Rentekammeret,
hvordan det hele hang sammen.

Tyskerne er rejst, Ludvig.

Frøken Edel er taget hjem
til sin familie i Norge.

Du kan beholde Kongenshus.
Men guderne må vide, -

- om de nogensinde sender bud
efter nye kolonister.

Ann Barbara?

Hende ser vi ikke igen.

Hun sidder i Aalborg på livstid.

Ingen besøg.
Ingen chance for at komme ud.

Har du skiftet vandet?
Gå så ind og skift vandet!

Jeg har brug for
en stærk arbejdsmand i huset.

En, som er god med dyr, og som har
lært at skrive tal i en opmålerbog.

Du ved ikke,
hvor jeg kan finde sådan en, vel?

Jeg skulle ikke have sendt dig væk.

Jeg lover,
at jeg aldrig vil skuffe dig igen.

Jeg lover,
at jeg altid vil passe på dig.

- Hvornår kommer hun tilbage?
- Hun kommer ikke tilbage.

Hun er glad der, hvor hun er nu.

Jeg tror, hun bor på stranden
i et lille hus ved havet, -

- som hun altid har talt om.

Hvis Gud-bings er i Himlen,
og tyskerne er rejst væk, -

- så er der kun dig og mig tilbage,
bette far.

Men vi kan også selv, os to. Ikke?

41... 18.

16...

Jeg tror ikke, det bliver regn.
Vi kan godt lukke gederne ud.

(det banker på døren)

Hej. Har I brug for at få repareret
ruderne eller skiftet noget ud?

Nej. Vi har ikke brug for noget.

Hvad med knive, der skal slibes?

Vi har brug for fem nye ruder,
og så har vi en kasse med knive, -

- og laden skal gøres tæt til vinter,
og så mangler brønden nye sten.

- Hun er en qvant dill, hvad?
- Stop.

- Og du er en qvant bings.
- Du er tater?

Anmai Mus.

Ja, længere ned... ja.

Ja, flyt fingrene. Ja.

Ludvig von Kahlen, vi overrækker Dem
dette officielle dekret lydende på, -

- at De som aftalt med Rentekammeret
modtager titlen lensbaron -

- med jordudnyttelsesrettigheder
samt 20 års skattefrihed.

Deres apanage vil træde i kraft,
når kolonien er færdigbygget.

- Ja, det er 2000 rigsdalere årligt.
- Kolonien?

Ja. Vi sender bud
efter 400 kolonister til foråret.

De får nok at se til.

Må vi have lov at sige tillykke,
von Kahlen?

Det er en kæmpe bedrift.

(dør åbnes)

Så fik jeg dem endelig sendt af sted.
Jeg har aldrig set to voksne mænd -

- være så opslugt
af en kartoffelplante. Snaps!

- Hvordan går det med hæmoriderne?
- Jeg taler ikke mere om dem.

Folk forstår alligevel ikke
den smerte, jeg gennemlever.

Du har fået endnu et afslag på
at få forkortet Ann Barbaras dom.

Jeg har desværre mere dårligt nyt.

De kvindelige fanger fra Aalborg skal
forflyttes til Slaveriet i København.

Ann Barbara også.

Du ved lige så godt som jeg,
hvad Slaveriet betyder.

De stakler lever ikke længe.

Jeg er ked af at skulle
overbringe jer det her.

Kunne man få flasken med
til hjemturen?

Tingene bliver sgu sjældent, som vi
havde forestillet os dem, Ludvig.

(fløjt)

Tak for alt, bette far.

(hestevrinsk og lyd af hestehove)

Danske tekster: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service