Original subtitles

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

Drømmen begynder på samme måde hver gang.

DØDSTIDSPUNKT 08:46:40

DØDSTIDSPUNKT 08:46:40

-Hvor er Greg? -Han er syg. Jeg afløser ham.

-Corrigan har et telefonmøde kl. 08.45. -Intet problem.

-Greg. Godt, at du kom. -Jeg er Vincent.

Skærmen låste sig igen. Mødet starter om fem minutter. Fikser du det?

Ja, hvis jeg må trænge mig på...

Hal, IT-fyren skal have adgang til computeren.

Jeg skifter lige kontor. Et øjeblik.

Det tager kun to minutter.

Du starter den bare igen, ikke?

Nej.

ANKOMSTTIDSPUNKT

I samme stund, som jeg ankommer til det 21. århundrede, går noget galt.

Ifølge vores arkiv sad Anthony Corrigan, en børsmægler...

...ved sit skrivebord i et telefonmøde.

Men det viste sig at være en anden.

Vi tog fejl.

Jeg vil sende en besked.

Men computeren fryser.

Jeg havde øvet mig 100 gange, men ingenting fungerer.

Jeg prøver at genstarte den, men det er for sent.

Opgaven er mislykket.

Så hvorfor skal jeg ofre mig selv?

Jeg bestemmer mig for at advare dem.

Hør her, alle sammen!

Jeg kan ikke forklare hvorfor, men hvis I ikke følger med, vil I dø.

I må af sted nu.

Greg...

Hvad fanden laver du?

Jeg løber.

Jeg ved ikke, hvilken sal jeg er på, kun at jeg har travlt.

Først hører jeg flyet...

...så eksplosionen.

Derefter husker jeg ingenting, før jeg er udenfor og kigger op.

Kom i sikkerhed! Kom nu!

Vi må forlade bygningen!

Alle omkring mig betragter ødelæggelsen,

mens jeg sletter de sidste spor efter den mand, der skulle dø den dag.

Så hører jeg det andet fly.

Og så vågner jeg.

Drømme om 11. september forekommer,

selv hos dem, der ikke var nær Ground Zero.

Jeg har drømmen, fordi det skete.

Min opgave var en testballon.

Jeg skulle sende en bekræftelse på, at jeg var ankommet til det 21. århundrede

og dø uden at efterlade spor.

Men...

...jeg overlevede.

Det vil de aldrig tilgive.

Du frygter, at modtagerne af beskeden vil straffe dig.

De er her allerede.

Jeg har set ændringerne i historien, i hvert fald som jeg husker den.

Og de er ude efter mig.

Walt! Du godeste, hvor blev du af?

De ville ikke lade mig tale med dig.

Jeg vil sige en ting, så hør efter:

Ødelæg den maskine, med alle nødvendige midler.

Jeg har ikke bedt dig om noget vigtigere.

Den tingest i laden?

-Gør det nu. -Hvad er det?

Hvorfra kender du personerne i laden?

Da de triggede vores advarselssystem,

sagde du, at de bare var nogle unger.

Nu er to af dem røget på hospitalet, og bondemanden er død.

Okay.

Så fører jeg ordet.

For nogle uger siden fik jeg en tophemmelig intern forespørgsel om,

hvorvidt du havde opført dig anderledes.

Jeg fortalte et par specialagenter, at ja...

Du ved godt, at dine venner forråder dig.

Ti stille og lad mig tænke.

Din kone havde også bemærket noget. Ingenting konkret,

men vi vidste, der var noget galt.

De her personer har noget på dig.

De udnytter dig. Vi kan beskytte dig!

Ødelæg maskinen.

Jeg siger ikke mere.

-Det vil de aldrig gøre, chef. -Radiostilhed, Philip.

Jeg vil ikke sige mere.

En ting til...

De ville have, at jeg spurgte om det her.

Tja, Walt...

Det er et lommetørklæde.

De påstår, at det er en sender.

Jaså.

Den er lavet af noget, der kaldes grafen.

Et materiale, der kun findes på forskningsstadiet.

Den producerer strøm fra menneskekroppen.

Den kan sende krypterede signaler flere kilometer.

Den tilhørte teenageren, der ligger på operationsbordet.

-Hendes status? -Skudsår på klods hold.

Milten er svært skadet og...

-Hvem er du? -Har ingen sagt noget?

Jeg er en specialist fra Grace Hospital.

Kald mig Derek.

Sug.

Stop blødningen.

Kuglen forårsager hævelser mellem T-12 og L-1.

-Ikke godt for lumbalnerverne. -Vi kan ikke stoppe blødningen, så...

Tag den ud.

Jeg noterer, at du lader mig undersøge din telefon

og dine beskeder uden en advokat til stede.

Jeg har intet at skjule, så...

Hvad laver du?

Afspiller en besked.

Den besked er irrelevant.

Samtalen kom fra en telefon i dit navn,

to sekunder før en mand uden legitimation,

og som skal have rettet en pistol mod dit hoved,

blev skudt ihjel fra lejligheden ved siden af.

Hvorfor gemte du beskeden?

Jeg ville beholde den.

Hej, David, det er mig.

Det er min tur til at lægge et kryptisk besked.

Du bliver urolig, når du ikke hører fra mig,

så jeg ville bare sige, at jeg tager væk et stykke tid,

måske endda permanent.

Bare så du ikke undrer dig over, hvorfor du ikke hører fra mig.

Jeg er ikke sikker på det, men hvis det sker, så...

Tak, fordi du var der for mig, da jeg mest havde brug for nogen.

Bare skæbnen havde villet det anderledes, ikke?

Farvel, David.

Som sagt...

Pis og papir!

Du milde. Han har en dårlig dag.

-Tager du pis på mig? -Jeff, dæmp stemmen.

-Jeg sagde jo, hvad der skete. -Det ser dårligt ud.

-Du skød en 13-årig. -Som skulle til at skyde Carly.

Og som myrdede sin mor og bror i går.

-Den unge? -En blyant i tindingen på dem begge.

Pigen var psykopat.

Få Carly til at skrive under på, at du var nødt til at gribe ind.

Carly svarer ikke, når jeg ringer.

Vi skændtes.

Beklager, men aflever dit skilt. Kriminalteknikerne har taget dit våben.

Hør nu her.

Det er noget værre pladder. Kan vi ikke tale med...

Ikke mens du lugter af alkohol.

Hvis jeg skulle skyde et barn, ville jeg også tage et par drinks.

Det skal nok løse sig.

Tag nu bare hjem.

Jeg kan se, at du kæmper indvendigt.

-Hvis det er Kat, du bekymrer dig for... -Hun har intet med det her at gøre.

Hun ringede og sagde, at du havde sendt hende væk.

At både du og hun svævede i livsfare. Stemmer det?

Det fik mig til at jagte dig.

Vi sporede din bil, indtil den forsvandt i den blå luft.

Men...

...er hun okay?

Hvis du tier, så bliver du her.

Så får Kat måske aldrig at vide, om du overlevede.

Ødelæg maskinen, Walt.

Jeg beder dig.

Jeg burde ikke fortælle dig det her,

men den der maskine er langt mere avanceret end...

Tak, agent Forbes. Nu tager jeg over.

Jeg er ikke færdig.

Mener du det? Han får mere at vide af dig end omvendt.

Men tak, fordi du forsøgte.

Walt...

Husk, hvad jeg sagde.

Ja, ja...

Ødelæg maskinen. Han hørte det.

Det gjorde vi alle.

Det kan du godt glemme.

Føler du dig truet, Vincent?

Nej, jeg har truffet foranstaltninger.

Varmeelementer indeholder tungt vand, hvilket dæmper rumtidens fleksibilitet.

Neutronerne bevæger sig langsommere.

Bare rolig, det er ikke radioaktivt.

Hvorfor tror de ikke, at du døde under angrebet?

Hvorfor er de stadig ude efter dig?

Fordi de har fundet mig to gange før.

Jeg forlod New York med toget mod det nordvestlige USA.

Jeg havde pengene og aktierne fra pengeskabet,

men det var ikke nok til at holde mig skjult.

Vi havde oplysninger om Oliver Norton, mangemillionær inden for IT-sektoren.

Jeg fik en fod inden for døren

på en yderst diskret måde, og tog min del af kagen.

Jeg lod Oliver tro, jeg havde en fobi, der gjorde mig menneskesky.

Jeg skulle bruge en frontfigur til min børssoftware.

Jeg viste den ikke til nogen, ikke engang ham.

Så længe prognoserne stemte, var han ligeglad.

Han var taknemmelig og belønnede mig konstant.

Oliver introducerede mig til kvinden, der blev Taylors mor.

Hej!

Det er din nye assistent.

-Hej, Vincent. Rart at møde dig. -Jeg behøver ikke en assistent.

Jo, det gør du. Jeg har et firma at styre.

-Desværre, jeg kan ikke... -Stol på mig.

Irene ved, hvordan du vil have det.

Ingen mobiler, radiomodtagere, webkameraer...

Og jeg har fuld forståelse for det. Jeg kan ikke lide folkemængder.

Jeg ved ikke, om jeg har nogle arbejdsopgaver til dig.

Krævende personer ser aldrig sig selv som krævende.

Du har brug for det her, partner.

Det, jeg havde brug for, var menneskelig kontakt.

Og det må Oliver have vidst.

Du nævnte, at din hustru døde af en hjerneblødning.

Ja, det var første gang, de sporede mig.

-Far? -Du ved, du ikke må forstyrre mig her.

Pepper vil ud, og hr. Morraca er her ikke.

Okay, gå ud med hende. Jeg holder øje herfra.

Okay.

Hej.

Hej.

Kom, Pepper.

Han ligner dig.

Heldigvis ligner han værtskroppen, som han arvede kromosomerne af.

Ikke mig.

David Mailer.

Ja.

-Jeg er din advokat. -Jeg har ingen advokat.

Philip Pearson bad mig hjælpe dig.

-Jeg kender ingen Philip Pearson. -Han er Marcys ven.

Marcy. Åh gud. Er hun okay?

Er du... Er du en FBI-advokat?

Du godeste. Nej.

Han sagde, at du var speciel, men ikke på den måde.

Hvad?

Undskyld, det her er...

Jeg er dårlig til det her. Jeg er ikke vant til det.

David, heldigvis er jeg vant til det, og jeg er meget dygtig til det.

Så du vil nok sidde inde i højst ti år...

...ni år med god opførsel.

Hvad?

Nej, jeg tager gas på dig.

Hvorfor...? Åh gud.

Sådan agerer en FBI-agent ikke, MacLaren.

Der er store huller i tidsrapporterne.

Vi burde have fattet mistanke tidligere.

Hvad mener du?

Ifølge agent Forbes er du helt anderledes...

Tag en blodprøve, mine fingeraftryk. Tag, hvad du vil.

Du omgås med en gymnasieelev, hans studievejleder,

en enlig mor, et heroinvrag,

en bonde...og det her overgår alt...

...en mentalt handicappet kvinde i statens varetægt.

Philip Pearson er min kilde i en hackingsag.

Vi mistænkte, at maskinen bruges til at hijacke IP-adresser...

Drop alt om at lade, som om der er en troværdig version,

hvor de personer i en skide lade,

og den der maskine, overhovedet er til at forklare.

Hvem du end er,

og hvem du end arbejder for...

Vi har regnet dig ud.

Jeg er enlig mor.

Der er mange som mig.

Det her vil lyde mærkeligt og muligvis vanvittigt,

men jeg vil sige det alligevel.

Jeg har en skildpadde, og jeg fløj ud af døren. Der er knust glas...

Er det her morsomt?

Nej.

-Jeg er bare en bibliotekar. -Du er mere end det.

Klemmer.

Okay.

Hjerteflimren.

Jeg forbereder defibrillatoren.

Lader. En, to, tre... Væk, strøm.

-Blodtrykket stabiliseres. -Sådan, ja.

Det er ikke mig.

Det er tydeligvis dig.

Jeg har intet minde om det.

Har jeg ikke ret til en telefonsamtale?

-Hvem vil du ringe til? -Min barnepige, for det første.

Jeffrey Jr. er i delstatens varetægt.

Hvad? Hvorfor?

Han hører hjemme hos sin mor!

Hvor længe skal jeg sidde her?

-Sæt dig ned. -Beder om tilladelse til at bryde ud.

Jeg vil se mit barn.

-Jeg vil se ham nu! -Du afgør det.

Jeg afgør hvad?

Hør her... Hvad skal vi gøre?

Lad mig se en gang mere.

Om tre...

...to...

...en.

Jeg stikker af.

Jeg følger efter.

-Hvad er planen? -Vi skal bare ud herfra.

-Glem ikke Protokol 3. -Glem ikke, at jeg skulle dræbe dig.

Okay, vi tager det en anden gang.

Hallo...

Philip er vist herovre.

Jeg fældede ham. Han slog hovedet.

Marcy.

Det er nok bare en hjernerystelse. Han klarer sig. Nu går vi.

Kom nu.

Det må svide.

De forsøgte ikke at dræbe nogen, så du tabte væddemålet. Hvor er de?

Udenfor fitness.

Okay.

Så ser vi, hvad de gør.

Chef.

Du godeste.

-Det er ikke vejen ud. -Nej, det er det ikke.

Mac, vi må væk.

Gør det nu.

Som jeg troede.

Okay, vi er her.

Hvad sker der nu?

Vi ville vide, om I ville ødelægge maskinen,

hvis nu I fik chancen.

Det virkede underligt, eftersom I selv byggede den.

Men nu da I er her, kan I måske vise os, hvordan den fungerer.

Under vores tilsyn.

Selvfølgelig.

Desværre.

Det gør vi ikke.

Dr. Kravitz, besøgende venter i receptionen.

Hr. og fru Holden?

-Har Trevor det godt? -Vi har opereret og stoppet blødningen.

Hvad fanden skete der?

Jeres søn var involveret i et skyderi

og kuglen, som vi måtte udtage, lå farligt tæt på ryghvirvlen.

Inflammationen er stadig omfattende.

Må vi se ham?

-Tidligst i morgen. -Men han klarer det?

Jeg er sikker på, at Trevor overlever. Han er meget stærk.

Men risikoen foreligger for, at han ikke kommer til at kunne gå igen.

Hvor gammel var Taylor, da hans mor døde?

Han var kun en baby.

En stor del af mit tidligere liv

var jeg ramt af en sygdom, som ikke findes endnu.

Jeg havde aldrig drømt om at have en familie.

En kone, som elskede mig.

Et barn.

Irene troede, at jeg ville blive vred, når hun fortalte, at hun var gravid.

At jeg ville føle, at jeg var blevet fanget.

Men hvordan kunne hun vide,

at i den fremtid, som jeg havde forladt, var livet så værdifuldt...

...og nyfødt liv så sjældent...

...det mest værdifulde af alt?

Ej heller kunne hun vide...

...at et billede taget i smug mens jeg sov...

...et lille symbol på et perfekt minde...

...ville føre til hendes død.

Et billede af mig på hendes mobiltelefon,

med tids- og stedsangivelse, som hun sendte til en ven,

blev sporet og fulgt op på.

-Vincent, jeg tror... -Vi vidste, at beskeden kunne sendes...

...til det 21. århundrede gennem en vært, men med en risiko på 40 procent for,

at en voksen hjerne ikke kunne klare det store chok ved overførslen.

Derfor meldte jeg mig frivilligt, så ingen skulle ofre sig unødvendigt.

Okay, vi tager en pause...

En kunstig intelligens bør ikke være i stand til at ofre menneskeliv.

-Direktøren tog fejl. Forstår du ikke? -Nej.

Jeg forstår ingenting af, hvad du har sagt.

Jeg beklager.

Vincent, jeg kan ikke hjælpe dig, hvis jeg ikke forstår, hvad du siger.

Selvfølgelig.

Hej.

Jeg ville bare sige...

...at uanset hvordan det her slutter...

...så kan I være stolte af, hvad I har opnået.

Jeg er stadig overbevist om, at i det store hele gjorde vi det rette.

Det er jeg sikker på.

Og jeg nærer stadig håb om, at Direktøren finder en løsning.

Det tror jeg af hele mit hjerte.

Men...

...måske uden os.

I ved, hvad I skal gøre.

Kan du være lidt mere specifik?

Selvdestruere.

Selvfølgelig.

Hvad?

Om tre...

...to...

...en.

Beklager, Wakefield.

Du bad om det.

Nummer 3468, inaktiv.

Nummer 3465, inaktiv.

Nummer 3569...

...inaktiv.

Tre-tre-to-seks...

...inaktiv.

Vi ses, alle sammen.

Tak for i dag. Sig til, hvis der sker noget.

BOOK ET GRATIS HJEMMEBESØG ARBEJDSMYRENS RENGØRING

Dette besøg trækker ud. Jeg tænkte, om vi kan booke et nyt...

Nej, jeg vil have, at du bliver lidt længere.

-Vincent, vrangforestillingerne... -Minderne.

...er et resultat af alvorlig paranoia.

Jeg sagde jo, at de sporede mig to gange.

-De? -Direktøren.

Okay.

-Fortæl om den anden gang. -Det var et år senere.

Firmaet gik ret godt.

-Du skulle vide, hvor godt mødet gik. -Mødet?

-Med venturekapital-firmaet. -Jeg sagde, at det var en dårlig idé.

De afgav et bud, men intet er bestemt...

-Nej. -...for de vil også have din software.

-Men... -Nej.

87 millioner dollars!

-Siger du nej til det? -Oliver, vi var enige.

-Jeg troede, at vi var partnere. -Det er min software.

Hvis vi påvirker aktiemarkedet mere end marginalt, så fungerer det ikke.

For det første, hvorfor?

Og for det andet, hvad så, hvis vi kan få 87 millioner for firmaet?

Jeg accepterer ikke et nej. Hør på dem.

Vent, Oliver.

Der findes ingen prædiktiv software.

Den har aldrig eksisteret.

Alle computerne, softwaren... Det er kun for syns skyld.

Men hvordan...

Det er mig.

Ingen kan gætte sig til børsudviklingen så præcist og med den frekvens.

Det stemmer, jeg gætter ikke. Jeg husker.

Hvad fanden skal det betyde?

Det betyder, at du ikke kan sælge firmaet. Jeg beklager.

-Du må ikke bruge den herinde. -Jeg vil skide på reglerne!

Hvis jeg havde tiet, så havde han klaret sig,

men myndighederne efterforskede firmaet og aflyttede hans telefon.

Ved hjælp af stemmegenkendelse og GPS kunne de spore mig.

Oliver, jeg bad dig...

Stop, det er farligt.

Stop!

Traveler 001, du afviger fra missionen. Iværksæt selvdestruktion øjeblikkeligt.

Ny besked:

Walter, det er Katherine igen. Jeg er hos min mor. Ring til mig.

Wakefield: Vend straks tilbage til fitnesscenteret.

Callahan. Er der sket noget? Wakefield skrev, at jeg skulle komme.

Flere af os fik den samme sms. Det er typisk ham.

Okay, jeg er her.

-Hvad er der sket? -Jeg tænker det samme. Du sms'ede.

-Hvad? -Ja, også mig.

-Din partner fik en hjerneblødning? -Ja.

-Og du blev eneejer af firmaet? -Ja.

Du tror, at jeg slog dem ihjel.

Men jeg sagde jo, det var Direktøren.

Bliv ikke bange, dr. Perrow.

Det føles så meget bedre, nu da jeg har fået lettet mit hjerte.

Jeg føler kun taknemmelighed.

Okay.

Jeg skal...

Hvis det er i orden, så går jeg nu.

-Min datter vil tænke... -Ja, det er blevet sent.

Din mobiltelefon og dit honorar i kontanter venter udenfor.

Jeg vil gerne booke en ny tid..

Vincent...

...du har brug for medicin.

-Jeg er ikke nogen hjælp. -Selvfølgelig er du det.

Det er ligegyldigt, at du ikke tror på mig.

Jeg må tale med en, som er underlagt tavshedspligt.

Og du bliver godt betalt for det.

Et arrangement som skabt til det 21. århundrede.

Dr. Mason til ekspeditionen.

Grace.

-Jeg måtte snige mig ind. -Hvad laver du?

Injicerer nanitter, som jeg fik af D-13, så du kan gå igen.

-Jeg overhørte dem tale. -Åh, tak.

Det vil tage mig dobbelt så lang tid at komme mig, men det er du vel værd.

Ingen nanoteknik til mig denne gang? Direktøren afviste mig.

Du har levet længere end nogen anden, og dog klager du?

Jeg begynder at tage det personligt.

Skal nanitter ikke programmeres til specifikke opgaver?

Jo, og jeg er...

Programmør.

Præcis.

Undskyld mig, jeg er bedøvet. Jeg blev skudt.

Jeg stillede mig foran dig, hvis du kan huske det.

Wow, det gjorde du.

-Tak, fordi du reddede mig, søster. -Stille... og bliv rask. Jeg må fokusere.

Walt, jeg...

Jeg er rejsende 4112.

Jeg beklager. Jeg ved, at I var venner.

Hvordan?

0014 lavede en sikkerhedsmekanisme i kvanterammen.

Hele bygningen ville blive jævnet med jorden, når Wakefield indtog den.

Og dermed blev I alle potentielle værter.

-Jeg hørte, da det skete. Hvor mange? -25 af os, inklusive Wakefield.

-Hvad med... -Kvanterammen skrottes.

Det var det.

Ja, det er forbi, Grant.

Mac. Du kalder mig Mac.

De forkorter alting af en eller anden grund.

Mac.

Jeg får brug for din hjælp til en masse ting.

Velkommen til det 21. århundrede.

Tak.

UKENDT

Er det etisk at placere en bombe og overtage dem, som dør i eksplosionen?

Er det ikke en cirkelslutning?

Direktøren ville aldrig godkende det.

Det var Direktøren, som fik den bygget.

En klog mand sagde en gang: "Glæd dig over de små ting."

De sagde ikke meget, men jeg kikkede på skærmene i ekspeditionen,

og begge to kommer sig.

Det glæder jeg mig også over.

Kom, så giver jeg jer et lift hjem.

Jeg tror, at jeg bliver.

Det ville han gøre.

Jeg har bestemt mig for ikke at slå dig ihjel.

Godt.

Jeg havde tænkt mig at spørge.

Der må have været en magtkamp, da det fandt sted.

Hvem ved, hvem der gav ordren, ikke?

Nu er det i hvert fald afgjort.

Uanset hvad...

...så må det have været svært for dig.

Tak for turen.

David.

Det er midt om natten.

Jeg kan ikke fjerne den.

Man skulle tro, at de ville gøre rent efter sig selv.

Det vrimlede med folk her. En af dem kunne have taget en gulvmoppe.

I stedet efterlader de en stor blodplet og et visitkort til et rengøringsfirma.

Heldigt, at de tog liget med.

Jeg er ked af, at du skulle opleve det.

Hans identitet er i øvrigt ukendt.

Fascinerende. Ingen identifikation, ingen oplysninger.

Men det ved du nok allerede.

Ray er en virkelig flink fyr.

-Jeg hjælper dig. -Nej, det er okay. Jeg prøver...

Jeg prøver med natron.

Jeg fik at vide, at den indiske kvinde i lejligheden ved siden af,

hvis navn jeg ikke kendte,

fortalte betjent Boyd...

...hvis navn jeg faktisk husker...

...at personen, som var i hendes lejlighed,

var en kraftig, skaldet mand med en tyk canadisk dialekt.

De canadiere...

De er ikke til at spøge med.

Men det vidste du sikkert også allerede.

David...

Nu skal jeg bare stå til rådighed for yderligere forhør.

-Det er godt. -Nej, det er fantastisk.

Er der noget, som jeg kan gøre?

Vil du have en kop te?

Jeg har drukket omkring 57 kopper, så jeg er lidt oppe at køre.

Hvad kan jeg gøre?

Det her føles godt.

Du kan tage sengen i nat. Jeg sover på sofaen. Okay?

Det vil jeg gerne gøre i nat.

Jeg er meget træt.

Okay.

Så hvordan gik det på arbejdet?

HVORNÅR ER DU FRA?

Tekster af: Jacob Jensen