All language subtitles for Ancient Powers - S01E06

For tusindvis af år siden herskede
antikke magter i vores verden.

Egypten.

Kina.

Indien.

Grækenland.

Og Rom.

Spillere i et spil med høje
indsatser om strategi og held.

Succes vil give dem
rigdom og udødelighed.

Fiasko, glemsel og død.

I kampen om overlevelse-

-vil hver civilisation
stå overfor de samme udfordringer.

Måden, de reagerer på,
vil forme deres skæbne.

I dette afsnit: Slutspillet.

Vores antikke magter
har overlevet i århundreder-

-men ødelæggelsen er nær.

Hvad vil forårsage deres undergang?

Og hvem vil skabe
et varigt eftermæle?

SLUTSPILLET

I århundreder har de antikke magter
skabt succesfulde civilisationer-

-de har bygget ikoniske monumenter-

-udkæmpet krige
og udtænkt nye måder at regere på.

Nu står de overfor
deres sidste udfordring.

Og i Middelhavet ser det lysere ud.

GRÆKENLAND

332 F.KR.

Alexander den Stores imperium
er klar til at overtage verden.

Derhjemme er hans bystater
forenede og i fred.

Men Alexander hærger
over Mellemøsten-

-og erobrer territorier
fra sin ærkefjende, perserne.

Han har endda absorberet endnu
en antik magt i sit enorme imperium.

ARKÆOLOG

Egypten var under persisk styre,
og det var de ikke glade for.

Så de bød ham velkommen og kronede
Alexander til konge af Egypten.

Egypten er kronjuvelen i
Alexanders nye imperium-

-og for at alle skal vide,
hvem der ejer det-

-etablerer han en ny by på kysten
og kalder den Alexandria.

Den er bare en af næsten 20 byer,
han opkalder efter sig selv-

-og stempler sit ejerskab
over hele den antikke verden.

Nu hersker han over et område på
over fem millioner kvadratkilometer-

-og er på toppen af sin magt.

Men selv det er ikke nok.
Alexander vil have verden.

Næste skridt i hans plan
om global dominans-

-er Indien.

Alexander nåede Himalayas grænser,
men hans felttog-

-startede i Balkan
og nåede floden Indus på kun 13 år.

På det tidspunkt
var hans tropper trætte-

-og ville tage tilbage
og stoppe felttoget.

Indtil nu havde hæren gjort alt,
han havde bedt om, men nu-

-langt hjemmefra,
truer de med mytteri.

Han foretager sin første
og eneste retræte.

Alexander skal til Mesopotamien
for at få styr på sine generaler.

Han holdt en stor festmiddag
med en masse vin.

Det, der så sker,
vil ændre historiens gang.

Måske blev han forgiftet.

Eller måske fik han malaria. Men
han blev syg og døde efter tre dage.

Alexander den Store
er kun 32 år gammel-

-og denne mægtige krigers død-

-får hans rige til at revne
og falde fra hinanden.

Grækenland,
som en antik magt, er færdig.

Uden en stærk leders karisma
imploderer Grækenland-

-og mens dette imperie kollapser-

-truer udfaldet
en endnu ældre antik magt.

EGYPTEN

323 F.KR.

Efter Alexanders død bliver
hans erobrede egyptiske områder-

-overtaget af en af hans generaler,
Ptolemaios Soter.

Han bliver den første i en ny slægt
af faraoer, der bærer hans navn-

-Ptolemæerne.

Men hvordan kan grækerne
sikre deres styre i Egypten-

-og garantere folkets troskab?

De påbegynder en stor byggekampagne.

ÆGYPTOLOG

Dette sted er meget vigtigt
for ptolemæerne.

Ved at bygge templer her
kan man udvide sin autoritet-

-til de sydligste dele
af ens kongerige.

PHILAE-TEMPLET

Philae var det flotteste Isis-tempel.

Det var hendes primære kultcenter.

Nilens juvel,
som vi egyptere kalder den i dag.

1.000 kilometer syd for Alexandria-

-er templet et kalkuleret
stykke propaganda.

Ved at bygge det her
lever man op til forventningerne-

-til det,
en antik egyptisk farao skulle gøre.

Med al symbolismen,
hieroglyfferne og figurerne-

-sagde han, at han måske var græker,
men at han var farao.

I starten virkede strategien.
Men ptolemæerne er grådige.

De var ligeglade med selve Egypten,
for dem skulle det udnyttes.

Ved at udvise ekstravagance
og luksus viser man resten af verden-

-hvordan ens kongerige er meget
bedre end deres. Dit er det rigeste.

Ptolemæerne lever ekstravagante liv
finansieret af stigende skatter-

-betalt af det egyptiske folk-

-som ikke er glade for det.

I 206 f.Kr. kulminerer det.

Her har vi to dekreter
fra Ptolemaios d. 5.'s regeringstid-

-der taler om
et stort oprør i Egypten-

-hvordan folk i 20 år
var trætte af det ptolemæiske styre.

Vi hører om bønder,
der forlader deres værktøj og jord-

-og stikker af for
at slippe for skatterne.

Der var for meget udnyttelse-

-og i sidste ende med en konge,
der ikke tager sig af sit folk-

-er det kun et spørgsmål om tid,
før det går i forfald.

Det går ikke bedre for ptolemæerne,
der får for vane at begå incest.

Det fører til blodige
skænderier om arvefølge.

Den ptolemæiske familie giftede
sig allerede, men det bliver mere-

-og mere kompliceret for hver
generation, så man ender-

-i frygtelige situationer. Det
værste eksempel er Ptolemaios d. 8.

Han gifter sig med sin helsøster.

På deres bryllupsdag
får han hendes søn-

-fra Ptolemaios d. 6. dræbt
i hendes arme. Så slemt bliver det.

Ptolemæerne klamrer sig til magten
i næsten to århundreder mere.

Men svækket af indbyrdes kampe
og oprør, finder de allierede-

-på den anden side af Middelhavet
i Rom.

Her ender de i blodige borgerkrige-

-og i 30 f.Kr.
var den mest berømte Ptolemaios-

-Kleopatra, på den tabende side.

Hun står overfor et nederlag
og tager sit eget liv.

Hendes død ender
en 3.000 år gammel række faraoer.

Det er enden på denne antikke magt.

Mens solen går ned over Egypten-

-bevæger de aggressive
besættere nordpå-

-romerne, sig stadig frem.

ROM

ÅR 260

Rom er en militær superstat-

-og mere end 1.000 år
efter grundlæggelsen-

-er den på toppen af sin magt.

At kontrollere og forsvare det enorme
territorium kræver en stor hær-

-men der er ikke nok hjemmedyrkede
rekrutter til at udfylde hæren.

HISTORISK KONSULENT

Roms imperium blev bygget
på ryggen af soldaterne-

-og for det meste var
soldaterne udlændinge.

Det var barbarer,
der dybest set var lejesoldater-

-hyret af Rom
med løftet om et bedre liv.

Hvis man tænker på,
hvad udkanten af imperiet var-

-så var løftet om
at være romersk statsborger-

-og have deres egen version af Rom
meget tiltalende.

Frankere, gallere, gotere og keltere-

-er bare nogle af de stammer,
der indkaldes til imperiets hær.

Man kunne være hvad som helst,
men man var altid i hjertet af Rom.

Den er limen,
der holdt Romerriget sammen.

Men det er en risikabel strategi
for kejserne i hovedstaden.

Rom får til sidst skabt
sine egne fjender-

-for på den ene side skal de
hjælpe med at beskytte imperiet-

-man skal hyre lejesoldater,
men på den anden side-

-træner man folk,
der en dag kan vende sig imod en.

I år 260 gør frankiske og germanske

stammer oprør og spreder kaos.

Et årti senere hærger
vandalerne romersk territorium-

-og truer hovedstaden.

Nu skal Rom beskytte sig selv.

DEN AURELIANSKE MUR

Rom har ikke haft brug
for mure i næsten 700 år.

Den har været sikker.

FORFATTER

Rom var blevet beskyttet af legioner.
Der var ikke brug for befæstninger.

Pludselig har de brug for mure, og de
begynder at bygge dem, og på fem år-

-bygger de en mur på 19 kilometer.

I deres desperate hast-

-bygger romerne murene med alt,
de kan få fingrene i.

Man kan se det her.
En dekorativ beklædning-

-fra et ædelt romersk monument,
der blev revet ned-

-og bygget ind i murene,
fordi der ingen tid var at spilde.

Trods deres tilfældige konstruktion
er murene et beskyttende skjold.

De er ti meter høje,
fire meter tykke-

-og afværger angreb
fra vilde barbarer.

Men i år 408 ankommer
en tidligere loyal germansk stamme-

-til portene: Visigoterne.

Byens mure står nu overfor
deres ultimative prøve.

Visigoter kan lugte
en svaghed og en mulighed-

-og Roms rigdom er en af
de mest utrolige tiltrækninger.

Hvis man kan invadere og plyndre Rom-

-har man gjort noget,
ingen andre har gjort.

Det er antikkens største præmie.

I to år belejrede visigoterne
gentagne gange byen.

Rom kunne holde ud i et stykke tid.

Men gradvist vokser presset
på indersiden.

Der var hungersnød, pest-

-der lå lig i gaderne.
Det var desperate tider.

Endelig, den 24. august 410-

-bryder barbarerne portene.

Ilden raser-

-og de plyndrer byen i tre dage.

Rom er faldet.

Indtil år 410 var Rom, selvom det
var svært, stadig uovervindelig-

-stadig intakt, murene havde
beskyttet byen mod indtrængere.

Og pludselig er myten om Rom knust,
den ukrænkelige by-

-imperiets hjerte blev taget af en
fremmed fjende, en barbarisk fjende.

Nu ved Roms fjender,
at den kan besejres.

Det er enden på denne antikke magt.

Rom bliver offer for
fremmede stammers oprør.

Mod øst står en anden antik magt-

-overfor interne konflikter,
der truer med at koge over.

KINA

ÅR 185

Han er et rigt
og succesfuldt dynasti.

De hersker over
60 millioner mennesker-

-og har erobret et stort territorium-

-der strækker sig fra nutidens Korea
i øst til Usbekistan i vest.

Men nu står de overfor et problem-

-som har stået på
siden starten af deres regeringstid.

Han-kejsere har altid haft
mange koner-

-hvis familier gør krav på magten-

-men der er også en anden spiller
i dette spil om tronen.

YANGLING-MAUSOLEET

SHAANXI AKADEMI FOR ARKÆOLOGI

Der er blevet fundet et stort
antal terrakotta-figurer her.

Vi har fundet over 10.000-

-af mange forskellige typer.

Dengang havde de tøj på-

-holdt værktøj og havde
alle mulige hovedbeklædninger på.

Men efter 2000 år
begravet under jorden-

-er de organiske materialer
rådnet væk.

Disse terrakotta-figurer
er alle kejserlige tjenere.

Der er mandlige embedsmænd
og kvindelige ledsagere-

-men også
en anden slags hoffunktionær.

Der er det såkaldte "tredje køn".

De har ingen testikler,
og deres penis er mindre.

Det er eunukker.

Eunukkerne fungerer som fortrolige
for de kejserlige familier-

-og det giver dem magt
over især yngre kejsere.

Senere i Han-dynastiet
var der 12-13 kejsere-

-hvoraf halvdelen
var teenagere eller yngre.

Fordi kejseren er ung-

-og for det meste bor ved hoffet-

-har han mest med eunukkerne at gøre-

-som tager sig af hans daglige liv.

De er så meget sammen,
at de bliver tætte.

Fordi de vokser op med kejseren,
får eunukkerne titler-

-indflydelse og begynder
at kræve magt.

I slutningen af Han-dynastiet
blev de politiske konflikter-

-mellem eunukkerne og de kejserlige
svigerforældre mere intense.

Ingen har fuld kontrol,
og ikke kun det-

-men de kongelige pengekister løber
tør, så regeringen hæver skatterne.

Mange fattige mennesker-

-og bønder har ikke råd til skatten-

-og begynder at miste deres jord.

Og mange blev økonomiske flygtninge-

-som vandrede rundt i landet
og tiggede om mad.

Nordpå i Kina gjorde bønder oprør,
og kejserhoffet blev distraheret-

-af indbyrdes kampe. Oprøret spreder
sig og raser i de næste to årtier.

Det svækkede Han-dynasti
falder fra magten.

Efter mere end 400 års styre
er det slut.

I Kina ødelægges det længelevende Han
af retspolitik og revolution.

Mod syd i Indien forventer
intet dynasti at holde længe.

INDIEN

ÅR 380

I slutningen af det 4. århundrede
dør den store Samudragupta-

-som førte Indien ind
i en blomstrende guldalder.

Han forlader et blomstrende imperium,
som dækker det nordlige Indien-

-men Guptaerne ved fra historien-

-at det bliver en udfordring
at holde fast i territoriet.

HISTORIKER

Det indiske imperium
var altid mere komplekst.

Det er som en svingdør af kejsere,
der kommer og går-

-og efterlader
deres spor og monumenter.

Men intet var permanent.

En del af Guptaernes problem
er kommunikation-

-med deres mangfoldige befolkning-

-fordi deres undersåtter
taler mange forskellige sprog.

I nutidens Indien har næsten
alle stater deres eget sprog-

-dialekter varierer nogle gange
fra landsby til landsby.

Uden nem kommunikation
blev imperiet mere udfordrende.

Mangfoldigheden betyder,
at Guptaerne aldrig har fuld kontrol.

Der var store områder,
som var tæt på imperiets periferi-

-hvor kejseren ikke
nødvendigvis havde fuld kontrol.

Han var afhængig af vasaller,
underordnede guvernører-

-efterkommere af guvernører,
små konger til den store konge-

-og alle forhandlede med ham
om magten.

Så kejseren måtte dele magten.

Efter den store Samudraguptas død-

-begynder en række svagere kejsere
at miste deres greb om magten.

Kejsere har altid det problem,
at man altid har den trussel-

-at ens underordnede ikke bare
vil vælte en, men erstatte en-

-som en fremtidig kejsermagt, hvilket
betød, at hvis en bestemt kejser-

-ikke levede op til kravene,
begyndte det at falde fra hinanden.

Andre ville udnytte det,
og Guptaerne er et godt eksempel.

Gupta-kongeriget
begynder langsomt at bryde sammen.

Nomadiske indtrængende fra nord
udnytter det-

-og invaderer det engang
så mægtige rige.

Det sidste store dynasti
i det gamle Indien er forbi.

Om det skyldes en stor leders død
udskejende herskere-

-oprørs opstandelse-

-hofpolitik eller bare invasion-

-er vores antikke magter alle faldet.

Men de er ikke glemt-

-for de har alle efterladt spor
på vores moderne verden.

ROM

NUTIDEN

Efter Rom blev brændt og plyndret
af barbarer, blev den efterladt.

Men denne mægtige antikke magt-

-efterlod fysiske påmindelser
om dens storhedstid-

-i hele det faldne rige.

Det, at Rom kaldes den evige by,
er så passende-

-fordi det antikke Rom
er i århundreder-

-forblevet indlejret
i det moderne Roms struktur.

Vi står foran det bedst bevarede
monument fra det antikke Rom-

-som var en af
den antikke bys herligheder.

Taget på dette antikke tempel
er over 43 meter bredt-

-og er stadig verdens største,
ikke-støttede betonkuppel.

Et genialt vidnesbyrd
om romersk konstruktion.

Det er meget overkonstrueret.

Der er et mål for eftertiden,
når man ikke er her længere.

Endnu et spor til Roms fortid findes
på et af de mest kendte steder.

Her har vi Trevi-fontænen, romersk
vand, der løber gennem romerske rør-

-langs en romersk akvædukt,
der stadig er i brug.

Romersk vand gennemsyrer stadig byen.

Det frisker stadig byen op.

Romerne byggede systemet
til at holde.

I hele hovedstaden
og igennem hele det antikke imperium-

-står romerske bygninger stadig.
Synlige vidnesbyrd-

-om denne antikke magts
tekniske kunnen og militære styrke.

EGYPTEN

Efter Kleopatras død,
den sidste farao-

-begyndte den egyptiske
kultur langsomt at falme-

-selv dens skrift.

I hieroglyfferne står der:
"Før Mandulis, søn af Horus-

-ved hånd af Nesmeterakhem,
søn af Nesmeter-

-Isis' anden præst i al evighed."

Det, vi ser her, er ikke lavet
af en professionel skulptør.

Det er hugget af uerfarne hænder.

Det er, som om han vidste, at han
var en del af en uddøende tradition-

-og det her er den sidste nogensinde.

Hieroglyfferne hugget i år 394 var
den sidste handling af en antik magt-

-som havde varet i næsten 3.500 år.

I de følgende århundreder
blev grave plyndret, statuer smadret-

-og byer gik tabt i sandet-

-og betydningen af hieroglyffer
blev glemt.

Da man mistede videnen om
at læse og skrive hieroglyffer-

-er det, som om Egypten bliver mørkt.

Folk undrede sig over,
hvad de kryptiske symboler betød.

Faraoernes og gudernes navne, deres
historier og hemmeligheder gik tabt.

Det antikke Egypten
blev til myter og legender.

Men i 1799 afslørede en tilfældig
opdagelse Egyptens fortids storhed.

Rosettestenen oversætter
et kongeligt dekret-

-til tre forskellige skrifter.

Takket være de tresprogede
inskriptioner på Rosettestenen-

-kunne vi afkode hieroglyfferne
og læse dem og takket være det-

-kan vi endelig læse,
hvad de gamle egyptere-

-havde at sige i deres egne ord.

Civilisationens navne, historier,
tro og gerninger blev afkodet.

De antikke egyptere blev genoplivet.

Og i dag kommer turister
fra hele verden-

-for at se Egyptens vidundere.

GRÆKENLAND

Grækenlands antikke fortid kan
også ses i det moderne landskab.

Dens arkitektoniske stil er
et udtryk for skønhed og raffinement-

-der er blevet adopteret overalt
fra Romerriget til Den Nye Verden.

Men syd for Athen,
på den anden side af sølvminerne-

-som var fundamentet
for byens rigdom-

-ligger ruinerne af en bygning, der
var central for det græske samfund.

Et storslået teater,
måske det første, der blev bygget.

Et af mange bygget i imperiet.

Et sted, der forbinder det antikke
Grækenland med den moderne verden.

Efter min mening er eftermælet
fra det klassiske Grækenland kunst-

-arkitektur, filosofi,
alle disse idéer-

-men det er mere end det.

Disse teatrer var ikke kun hjemsted
for skuespil og forestillinger.

De var også centrale for noget-

-endnu mere transformerende: Politik.

Det her er ikke bare sten i støvet
eller levn fra fortiden.

De overfører
et vigtigt budskab fra fortiden-

-at her har vi kunst-

-vi har drama,
men også deltagelse fra borgerne-

-som beslutter deres egen skæbne.

Men det var et område, hvor
borgerne samledes og besluttede selv-

-at skabe demokrati i ruinerne.

Det er grundlaget
for vores verden i dag.

Disse steder var grundstenen
i verdens første demokrati-

-en regeringsform, der understøtter
halvdelen af verdens lande i dag.

Det er en radikal arv
fra denne store antikke magt.

KINA

Ekkoer fra Kinas antikke fortid
findes i hverdagen-

-og der er et kulturelt artefakt,
der går 3.500 år tilbage-

-til et af de tidligste
antikke dynastier.

Shang-dynastiet var Kinas
første stabile antikke magt-

-men folket levede i en verden, hvor
vejret og påvirkningen på afgrøder-

-var et spørgsmål om liv eller død.

Så de prøvede at forudsige fremtiden.

UNIVERSITET
FOR VIDENSKAB OG TEKNOLOGI

For alle de vigtige emner-

-bruger Shang-dynastiet spådom
til at finde ud af-

-deres forfædres vilje.

Når der er tørke,
hvad gør man så uden regn?

Hvad gør man,
hvis afgrøderne ikke vokser?

For at besvare disse spørgsmål brugte
Shang-dynastiet en særlig teknik.

Præster tog skildpaddeskjold
og okseknogler-

-og brændte huller i dem.

Det skabte revner, og mønstrene
blev brugt til at spå om fremtiden.

Men de skar også deres spørgsmål
ind i knoglerne og skallerne.

I dag kaldes disse udskårne
symboler orakelknogleskrifter.

Selvom orakelknoglen er ødelagt-

-er vi heldige, at der er smuk
orakelknogleskrift på den.

Der står:

"Ji hai zhen qui he-

-yu he shou he."

Det er nært beslægtet med landbrug.
"He" betyder hirse.

"Yu-he" betyder ved flodens bred
og at bede til flodguden-

-og her betyder floden Den Gule Flod.

Så denne skrift handler om,
at Shang-folket-

-beder flodguden om god høst.

Disse orakelknogler forudsagde
måske ikke fremtiden-

-dårlig høst eller den kommende regn-

-men de har skabt kontinuitet.

Der er blevet fundet
mange orakelknogleskrifter.

Der er omkring 4600 tegn.

Blandt de tegn har vi genkendt
over en tredjedel af dem.

Det ældgamle tegn for afgrøder
og tegnet for hest er piktogrammer-

-men i århundreder forvandlede
de sig, blev taget til sig af alle-

-de efterfølgende dynastier
og blev til moderne kinesisk.

I dag bruger en ud af seks mennesker
på Jorden dette skriftsystem.

Det gør det til en af de ældste
brugte skriftformer i verden.

En daglig påmindelse
om Kinas antikke magt.

Det indiske subkontinents rige
mangfoldighed stoppede alle imperier-

-fra at holde fast i magten
for længe-

-men det plantede også frøet
til en varig arv.

Kejsere og konger kom og gik,
men en ting, der altid var til stede-

-i de fleste menneskers liv, var
legender og mytologier om vores Gud.

Alt var vævet ind i religionen,
og det handlede ikke kun om udfaldet.

Dette buddhistiske monument
tiltrækker tilbedere alle steder fra.

Det er en af verdens største stupaer.

Men den hylder mere end én religion.

Der er et segment her,
hvor man kan se Ganesh-

-udskåret i nichen, og Ganesh
betragtes som en hinduistisk gud.

Hvad laver han
på et buddhistisk sted?

Svaret findes i måden,
hvorpå steder som dette-

-blev betragtet
af efterfølgende generationer.

Hellige steder bevarede
en vis værdi over store tidsperioder.

Guderne kunne ændre sig,
og man kunne have Shiva-

-Vishnu, selv Buddhaen. I en
senere periode kunne en anden gud-

-overgå den oprindelige gud,
men selve stedet forblev helligt.

Så hvis vi ledte efter,
hvad der er tilbage fra den periode-

-ville vi ofte søge
imod hellige steder-

-for de har overlevet
disse ændringer-

-over hundreder af år.

Denne sameksistens mellem religioner
har efterladt varige aftryk.

Når vi ser os omkring, er der folk
med så mange religiøse baggrunde-

-så mange etniciteter
med så stor diversitet-

-at det betyder noget for mange med
forskellige baggrunde og kulturer.

Det er det magiske ved stedet.
Det tilhører alle.

Dette monument er
et arvestykke fra fortiden-

-et ekko af det antikke Indien
i nutiden.

Det er sådan, det indiske
subkontinent har udviklet sig-

-og det er måske
den længstvarende tradition her.

Ren mangfoldighed og idéen om-

-at der er flere veje
til samme destination.

Danske tekster: Peter W. Pedersen
www.iyuno.com

Danske tekster: Peter W. Pedersen
www.iyuno.com