All language subtitles for Ancient Powers - S01E02

For tusindvis af år siden herskede
urgamle magter i vores verden.

Egypten, Kina, Indien-

-Grækenland og Rom.

Spillere i et spil med høje
indsatser på strategi og held.

Succes vil give dem rigdom
og udødelighed.

Fiasko... glemsel og død.

I deres kamp for overlevelse
vil hver civilisation-

-stå over for de samme udfordringer.

Deres reaktion vil forme
deres skæbne.

I dette afsnit, Bygger Dit Imperium-

-vil vores gamle kræfter
i en uforudsigelig verden-

-lægge fundamentet til deres samfund-

-for at vise deres styrke
og beskytte deres folk.

Hvem vil bygge sig til hæder?

BYGGER DIT IMPERIUM

Over hele kloden har oldtidsmagterne
grundlagt deres civilisationer.

De har tæmmet landet-

-så deres folk kan slå sig ned
og trives.

Nu står de over for deres
næste udfordring.

I øst begynder de med at bygge stort.

KINA

121 FØR VOR TIDSREGNING

For mere end 2.000 år siden
regeres Kina af Han-dynastiet.

De har med succes dyrket jorden
omkring-

-de frugtbare Yangzi-
og Gule-flodbassiner.

De bliver rige, men er truede.

Deres grænser nordpå angribes
af Xiongnu-

-nomaderyttere,
der strejfede om på ørkensletterne.

De har selv få ressourcer-

-men de bevæger sig hurtigt
og er aggressive-

-og stjæler gentagne gange Hans
rigdomme.

Denne oldtidsmagt skal forsvare sig-

-mod de voldelige,
opportunistiske angribere.

Men hvordan kan de beskytte
deres længe udsatte grænse?

Han-dynastiet har en utrolig løsning.

HAN-MUREN

I 121 før vores tidsregning
begynder de at bygge-

-en næsten tre meter høj mur-

-af masseret jord og forstærket
med lag af grus og siv.

Muren bliver utrolige
3.500 kilometer lang.

Men vil det være nok
til at stoppe de hærgende Xiongnu?

Svaret står på skrøbelige træstykker-

-notesbøgerne fra oldtidens Kina.

Den store mur var kernen i
grænsens forsvarssystem.

Men udover murene
var der også signaltårne.

Overvældende 2.500 tårne
og fort fremhæver murens længde.

En for hver femte kilometer-

-så Han-soldaterne kan holde øje
med deres ærkefjende.

I hvert tårn var der en vagt-

-samt to til fem soldater til
at holde vagt.

Tårnene er ikke kun til observation
men til noget mere strategisk.

Så snart de så Xiongnu på rov-

-ville de sende et signal afsted.

Han-soldaterne kan advare andre fort
om indkommende angreb.

Ved hjælp af koreograferede signaler
kan de se-

-hvornår og hvor Xiongnuen angriber,
og hvor mange der er.

Dette er den 14. strimmel
af Signalreglementet.

Der står, at hvis 1.000 Xiongnu
krydser grænsen-

-så skal soldaterne rejse en feng
og tænde to jixin.

Og en feng er et flag, som kun kan
bruges om dagen.

Jixin er som en høstak-

-der kan bruges både dag og nat.

Du ser røg om dagen og ild om natten.

Muren er mere end en fysisk barriere.

Det er et kommunikationssystem.

Signalerne bevæger sig
med over 30 kilometer i timen-

-mere end 600 kilometer om dagen.

Det gør, at Han-tropperne
hurtigt kan organisere modangreb-

-og stoppe Xiongnu-indtrængerne.

Hannen kan nu forsvare deres
territorium og endda udvide det.

På toppen omkring 10 før vor
tidsregning udgør deres land sig-

-utrolige 6 millioner
kvadratkilometer-

-og er hjemsted
for 60 millioner mennesker.

Hans beherskelse af defensiv
konstruktion sikrer dynastiet.

Mod vest opbygges også
en anden oldtidsmagt.

Ikke for at afværge angreb,
men for at udnytte en mulighed.

GRÆKENLAND

483 FØR VOR TIDSREGNING

Over et årtusinde
er små isolerede samfund-

-spredt over det græske fastland
og øer blevet til bystater.

Næsten tusind af dem-

-har hver deres anliggender
og kæmper med naboerne om magten.

Men ved starten af 5. århundrede
f.Kr. er Athen en af de førende.

Velstand er det, der vil
holde dem foran konkurrenterne.

Men hvor kan de finde en kilde til
penge?

Kan svaret være begravet dybt
i bakkerne syd for deres by?

IONISKE UNIVERSITET

Minen kan være farlig.

Man skal beskytte hovedet
mod klipperne.

Og så er der skakter, der pludselig
dukker op foran ens fødder.

Hvis man ikke er opmærksom,
kan man falde 200 meter ned.

Over 5.000 hektar af det tørre land
har athenerne arbejdet hårdt.

Men de bygger ikke hjem
eller templer.

De graver under jorden.

LAVRIONS MINER

Athenerne graver
over 300 miner, der ligger-

-mere end 50 kilometer dybt ind
i fast klippe.

Her ser man en labyrint af gallerier
op, ned, venstre, højre, overalt.

Man kan se, hvor hårdt de har
arbejdet, på grund af mærkerne.

Minerne i Lavrion leverer
rige kilder-

-af bly, metal som athenerne brugte
til at smede våben og værktøj.

Men at grave det ud har
en forfærdelig menneskelig pris.

Man kan se, hvor intenst
det er at arbejde og grave-

-og grave igen og igen
og gå på så lidt plads.

Folk, der arbejder nøgne
og bærer ting flere kilometer op-

-til skakterne,
så de kan tage malmen ud.

Manuelt arbejde,
hårdt arbejde og meget hårde forhold-

-og det hårde arbejde
blev kun udført af slaver.

Som I kan se,
er gallerierne meget små.

Voksne kan ikke gå ind og ud.

Så det er mest sandsynligt,
at børn blev brugt til denne opgave.

Disse miner er nøglen
til Athens succes-

-men i 483 før vor tidsregning-

-fandt de et endnu mere
dyrebart metal.

Athenerne opdagede en stor mængde
malm, der producerede sølv.

Det her er galena. Man skal bruge-

-et halvt bjerg malm
for at producere et kilo sølv.

Opdagelsen er en af de største kilder
af det værdifulde metal i oldtiden-

-og det lover stor rigdom.

Men først skal athenerne
udvinde sølvet fra malmen-

-så de begynder at bygge
på overfladen.

DRYMOS-VÆRKSTEDERNE

Omfanget af foretagendet,
som er 5.000 hektar-

-med mineværker
og metallurgiske værksteder-

-og det hele strækker sig
over bjergene og dalene i området.

I de følgende år producerer
det gamle industrielle kompleks-

-over 3.500 tonsvis af sølv.

Det er omkring 2 milliarder
dollars værd i nutidens penge.

Det er mere end nok til at cementere
Athen som Grækenlands førende lys.

Den store udnyttelse af undergrunden-

-og disse store metallurgiske værker-

-var grundlaget
for den athenske magt.

Velstandene i grækernes miner
konsoliderer deres styrke-

-og finansierer deres ambitioner.

Men en anden oldtidsmagt bygger-

-ikke for rigdomme, men for erobring.

ROM

316 FØR VOR TIDSREGNING

Fire århundreder
efter sin fødsel vokser Rom.

Den er ikke længere en bystat, men
en magt, man skal tage alvorligt.

Den kontrollerer næsten
en tredjedel af den italienske halvø.

Den har rykket grænserne sydpå
til Capua-

-hvor samniterne bor
i nutidens Napoli.

Men de modstår romernes ekspansion
og giver ikke op uden kamp.

Romerske legionærer kan
klare det utrænede rakkerpak-

-hvis de kan nå frem.

Men der er et problem.
Vejenes tilstand.

De var mudrede om vinteren.

Det blæste meget.

Det ville have taget meget
længere tid at nå frem.

For at legionærerne
ikke skal sidde fast-

-finder ingeniører
på et revolutionerende design.

En lagdelt vej.

Den bygges ved at lægge sten
og ler på kompakt jord-

-efterfulgt af knust sten
og kalk og et lag grus og sand.

Til sidst polerede sten
med en buet overflade-

-så regn og mudder kan løbe væk.

I 312 før vores tidsregning begynder
arbejdet på et stort byggeprojekt-

-der kører en rute sydpå
fra Rom mod Capua.

VIA APPIA

Dette er Via Appia Antica,
dronningen af romerske veje.

En af Roms største
teknologiske bedrifter.

Det radikale lagdesign er
ikke vejens eneste opfindelse.

Romerne var meget pragmatiske
og praktiske.

Den korteste vej
mellem to punkter er en lige linje.

Det er en udfordring
at holde vejen lige.

Romerske ingeniører bruger
et præcisionsredskab til opmåling.

Gromaen.

Jeg ville stå her med min groma.
Jeg ville se ned ad denne linje.

Vægten skal passe her,
og linjen skal passe.

Jeg giver instrukser
til nogen længere nede ad vejen-

-om at plante en pæl på præcis den
linje. Lidt til venstre-

-lidt til højre. Plant den.

Og gentag og gentag over hundredvis
og tusindvis af kilometer.

Nu kan romerne skabe stærke,
lige veje.

De skyder Via Appia som en pil-

-gennem bakker, moser og skove.

I 200 kilometer står intet
i vejen for den.

Nu kunne hærene komme frem til tiden
og i skala, så det var succesfuldt.

Men at lægge en helt lige vej
som gik gennem bakker og over dale-

-er ikke kun en effektiv måde
at komme fra A til B-

-men også en demonstration
af romernes beherskelse af naturen.

Friske legionærer marcherer sydpå-

-og knuser oprøret.

Capua er romersk.

Via Appia bliver en hjørnesten
i Roms militære ambitioner.

I de følgende århundreder bygger de
et stort netværk af veje-

-over 80.000 kilometer,
der strækker sig ud fra den evige by-

-et enormt net,
der forbinder det gamle rige.

Vejene var et symbol
på herredømme og et budskab.

Vi ejer stedet og kan komme her,
når vi vil.

Romerske veje er en påmindelse-

-om, hvem der bestemmer.

Rom bygger en militærrute
for at konsolidere-

-dets status som en oldtidsmagt.

Sydpå ser Egypten også fremad-

-men påtager sig
en mere spirituel udfordring.

EGYPTEN

3.000 FØR VOR TIDSREGNING

Efter flere års blodige
krige er Egypten forenet.

Den ældgamle magt regeres
af faraoer salvet af guderne.

Borgerne velsignes
ved Nilens bredder-

-med frugtbar jord og masser af mad.

Med få fjender,
der truer kongeriget, stortrives de.

Men både konger og borgere er
bekymrede for deres fremtid.

FACTUM-FONDEN

For oldtidens egyptere var dette
liv kun en midlertidig fase.

Det var ikke evigheden.

De ville leve evigt.

Enhver egypter drømmer
om livet efter døden.

De mener, at hvis kroppen
ikke begraves ordentligt-

-kan man ikke klare rejsen og
være fanget i et limbo for evigt.

For oldtidens egyptere
var det vigtigt-

at forberede sig
på livet efter døden.

Og jo mere magt man havde,
jo større og større var ens gravsted.

Til at huse deres jordiske rester
bygger rige adelige mastabas.

Disse enorme, et-etagers gravkamre er
meget dekorerede og har mange kamre.

MERERUKAS GRAVKAMMER

Det er en imponerende mastaba.

Personen var rig og havde
indflydelse, og det kan man se.

Når rige mænd som Mereruka begraves-

-leverer detaljerede begravelsesting
alt, hvad de skal bruge.

Krukker med mad og vin,
prøver af guld og smykker-

-og endda både til den sidste rejse.

For de gamle egyptere mindede
det næste liv om dette liv-

-men det var meget bedre.

Så hvis man havde
en eller to slanger i livet-

-ville man have 100 i det næste liv.

Hvis du havde et par ænder og en ko,
ville du have 100 køer.

Udsmykningen på Mererukas
grav afspejler hans rige liv-

-hvor han jager,
fisker og opkræver faraoens skatter.

Mereruka stod kongen nær.

Det gør ham magtfuld-

-og hans liv efter døden ville nok
også have været meget magtfuldt.

Men hans gravkammer har en stor fejl.

Med tiden forsvinder det
under ørkensandet-

-og Mererukas navn vil blive glemt.

For faraoerne er det ikke godt nok.

Deres navne skal være kendte
for evigt.

De ønsker udødelighed.

Hvis du ville huskes,
måtte du skille dig ud.

Derfor må egypterne tænke:
Hvad bliver det næste?

En farao overvejer, om han kan bygge
en grav, der ikke kun skiller sig ud-

-men også holder i al evighed.

Han er Djoser.

Og det, han finder på,
er både modigt og genialt.

Han ville have noget,
der lignede en trappe til himlen.

Og hvad mere var der for at stable
nogle af os oven på hinanden?

Så i stedet for en, hvad så med seks?

Djosers byggere opfinder
en helt ny arkitektonisk form.

Noget, der aldrig er set før.

Det er verdens højeste
menneskeskabte bygning.

Den allerførste pyramide.

Og den er revolutionerende
på flere måder.

Djoser ændrer alt i Egypten.

Han laver de nye regler
og sætter foden ned og siger:

"Vi bruger ikke mudder længere."
Det er for de levende.

"Men de døde vil leve i sten.
De vil leve evigt."

Uanset hvor mange lag tid,
der dækker Jorden-

-ville han stadig være der,
stærk, magtfuld og storslået.

Djosers gravkammer kan ses
flere kilometer gennem ørkenen.

Et stort symbol på faraoens magt-

-og indeni er den lige
så imponerende.

Det er utroligt. Endeløse tunneler.

Nan bliver ved og ved,
og man er så mast-

-at man føler: "Åh gud,
hvor er jeg på vej hen?"

30 meter under jorden
ligger Djosers gravkammer.

Og den enorme granit-sarkofag,
der indeholder hans jordiske rester.

Så smukt.

Det her sted er magisk.

Det var ikke bare grave.
Det var en overgang.

Han kom for at genoplive sig selv,
og det er det, kongerne gør.

De blev guder.

For Djoser er pyramiden hans vej
til det evige liv.

Et fredeligt kongerige, store
rigdomme og deres religiøse tro-

-dikterer, hvad faraoerne vælger
at bygge.

I Indien er der en ny hersker, og
han bygger for at sikre stabilitet.

INDIEN

260 FØR VOR TIDSREGNING

For allerførste gang
efter mange års kamp-

-er næsten hele
subkontinentet forenet.

Et enormt kongerige
med 20 millioner mennesker-

-regeret af Ashoka den Store,
en glubsk kriger-

-som bevarer kontrollen med vold,
grusomhed og massehenrettelser.

Da hans brødre truer hans trone,
myrder han dem.

Men efter hans brutale krige
og vilde opførsel-

-rammes kongen af skyldfølelse.

ARKÆOLOG

Ashoka skriver om den smerte,
han følte.

Tusindvis af mennesker blev dræbt,
fordrevet eller fængslet-

-og det fik ham
til at føle intens skyld.

Efter det siges det,
at han ville ændre sin adfærd.

I den brutale gamle verden,
hvor vold er lig med magt-

-for Ashoka er det en risiko.

Men han er opsat på at ændre sig,
og han vender sig til en ny filosofi.

DEN ÆRVÆRDIGE
METTEYYA SAKYAPUTTA

Buddha siger, at hver af os-

-vi er rejsende på denne vej,
alle levende væsner.

Han siger, at hvis man vil have et
blomstrende og fredeligt kongerige-

-skal man være generøs
og investere i sit samfund-

-og kultivere kvaliteterne
kærlig venlighed og medfølelse.

Buddhas budskab trænger ind
i den angrende konge-

-så han tager den til sig og beder
sit folk om at gøre det samme.

Det er overraskende, for ikke alene
har en kriger skiftet mening-

-til en, der vil praktisere
ikke-vold-

-men også bede hans folk
om ikke at konvertere-

-men følge buddhismens nye regler.

Og det, synes jeg,
er det største chok, er at bede folk-

-om at ændre sig og indføre
mere ikke-voldelige levevis.

Hvis Ashoka skal beholde sin trone
med fredelige midler-

-må han sprede denne nye idé
i sit enorme rige.

I starten sendte han sine ministre
for at sprede sit budskab-

-men han ville også have sikre sig,
at beskederne blev hørt, set-

-og fulgt, så han skrev dem ned,
ikke på papir, men på sten.

For at sikre at budskabet når frem-

-begynder Ashoka på en stor
rejse i sit kongerige.

Han bygger stensøjler overalt.

Inklusive en i nutidens Nepal
på det helligste buddhistiske sted.

Det, vi har her, er Lumbini-søjlen.

Den er her for at vise, at det er
fødestedet for Gautama Buddha-

-så det er et meget vigtigt sted
i buddhismen-

-og det er en af grundene til,
at vi finder denne søjle her.

Men søjlerne bygges ikke kun
på religiøse steder.

Ashoka byggede dem på nøglesteder
over det indiske subkontinent.

Nogle af dem var på vigtige
handelsruter-

-og fordi det var et nyt fænomen-

-må det have tiltrukket mange for
at se, hvad det er.

Disse fængslende bygninger
viser Ashokas ejerskab af jorden-

-men det er skriften på dem,
der bærer hans vision om fred-

-ord, der læses op for hans
undersåtter.

Den søjle, vi har her, og lignende
søjler-

-som findes i hele
det indiske subkontinent-

-er indgraveret med inskriptioner
efterladt af kong Ashoka.

Han nævner det adfærdskodeks,
hans folk skal følge.

Beskederne handlede mest
om at være søde ved hinanden.

Han siger, at man altid skal
behandle sine underordnede-

-sine kolleger, alle med lighed-

-og selvfølgelig er det vigtigste
budskab at udøve ikke-vold.

Søjlerne udstråler Ashokas idealisme,
og de er effektive.

Man kan roligt sige, at det budskab,
han prøvede at nå ud til folk-

-faktisk gjorde indtryk-

-fordi vi ser et relativt fredeligt
styre for Ashoka indtil hans død.

Disse stensøjler er bygget til
at holde, og mange står stadig op.

En synlig arv fra Ashokas succesfulde
og fredelige imperium.

Han ville sikre sig, at hans budskab-

-altid ville give genlyd
for kommende generationer-

-hvilket er derfor,
han også skrev det i sten-

-fordi det var den bedste måde,
han kunne gøre det på.

I det gamle Indien bygger kongen
monumenter for at fremme fred.

Men i Grækenland er der krig på vej.

De skal kunne beskytte
sig selv og skynde sig.

GRÆKENLAND

480 FØR VOR TIDSREGNING

Opdagelsen af en rig sølvåre-

-gør Athen til den mægtigste
styrke i Grækenland.

Men mod øst ligger en enorm,
truende supermagt, perserne.

En konstant modstander.
De hungrer efter det græske land.

Og det dyrebare metal, som
athenerne graver ud af deres miner.

Og de er nu klar til at invadere.

Grækerne må forsvare sig
og med deres søfarende arv-

-bygger de det,
de kender bedst: Skibe.

De hurtigste og mest manøvredygtige
krigsskibe i oldtiden.

DET GRÆSKE FLÅDEAKADEMI

Skibet er en trireme.
Trireme har en længde på 36,8 meter-

-det har en bredde
på omkring 6 meter.

Det er det dyreste krigsskib
fra oldtiden-

-det koster meget,
et talent. Et talent er mange penge.

Det er omkring 26 kilo sølv.

Triremer er opkaldt efter de
tre sæt årer, der driver dem.

Og med et skatkammer fyldt med sølv,
er Athens lommer dybe nok-

-til at konstruere en flåde
med mere end 200 af dem.

De er bemandet af frit athenske mænd.
De fleste af dem erfarne sømænd.

Skibene var manøvredygtige.

De var 30 procent hurtigere
end fjendens triremer-

-fordi deres besætninger var mere
trænede.

Grækerne er klar. Men da perserne
endelig angriber Athen-

-kommer de ikke fra havet, men fra
land.

På få dage plyndrer de byen-

-ødelægger hjem,
plyndrer templer og brænder byen ned.

De athenske krigsskibe blev brugt
som redningsbåde-

-og evakuerede folk
fra deres ødelagte hjem.

Men athenerne gav sig ikke
efter denne kamp.

Det gode ved Athen var,
at de ikke kæmpede for deres by.

Deres by var allerede ødelagt.
Den var allerede besat.

I stedet for at kæmpe for deres by-

-kæmpede de for deres frihed,
fordi idéen om Grækenland-

-var meget magtfuld på det tidspunkt.
Athen kæmper for sit liv.

På åbent hav er der næsten tre
persiske skibe for hvert græske-

-hvilket gør et frontalt
angreb umuligt.

Men grækerne har en plan.
På en smal strækning vand-

-15 kilometer vest for den brændende
by, satser de på en farlig strategi.

SALAMIS-STRÆDET

Slaget begyndte klokken ni om
morgenen. Kort efter slaget starter-

-trak den græske flåde sig tilbage
mod Salamis' kyst.

Perserne blev opmuntret
og forfulgte den græske flåde-

-mod Salamis' kyst. Grækerne lokkede
perserne og gik til modangreb.

Perserne er fanget i strædet,
og grækerne ror fremad.

De bruger deres triremer som våben
og driver skibenes bronzerambukke-

-hårdt under fjendens vandlinje
og sænker dem.

Grækerne fik hurtigt overtaget.

Resultatet er katastrofalt.

200 persiske triremer går tabt på en
dag-

-mens kun 40 græske triremer
går tabt i det slag.

Mod alle odds er det en utrolig sejr,
der sender perserne hjem.

Uden sejren ved slaget ved
Salamis kunne grækerne ikke undgå-

-at blive persernes slaver.

Salamis gav Athen sikkerhed,
frihed, selvtillid-

-og muligheden for at bevare
dens demokratiske forfatning.

Men hvis athenerne skal vinde,
skal de forsvare deres by og skibe.

De går fra at bygge
i træ til at bygge i sten.

De bygger to enorme mure, der er over
otte meter høje og tre meter brede.

De omringer havnen og krigsskibene-

-og skaber en beskyttet korridor
til byen.

De byggede også en mur
omkring deres naturlige fæstning-

-Akropolis og forvandlede det
til en fæstning.

Indenfor byggede de Parthenon.
Halvt skatkammer, halvt tempel-

-er dette arkitektoniske
vidunder byens største pragt.

I det næste århundrede
er Athen den største by-

-takket være deres
ukonventionelle byggeprojekt.

Det var en klog beslutning
at bruge alt sølvet fra Lavrion-

-til at bygge den store flåde,
der kæmpede og vandt ved Salamis.

Beslutningen gjorde Athen rig.
Beslutningen gav Athen et imperium.

Grækenland stirrer døden i øjnene-

-og kommer sejrrigt frem.
Stærkere end nogensinde.

Mod syd i Egypten fokuserer de
på at markere deres territorium-

-med endnu større udtalelser.

EGYPTEN

2.650 F.V.T.

Kong Djosers pyramide
er en enorm succes.

Et symbol på rigdom,
magt og udødelighed.

Men en generation efter hans død-

-da endnu en gudelignende farao,
Sneferu-

-tager kontrollen,
kræver hans ego noget endnu større.

Kan han overgå sin forgænger?

FACTUM-FONDEN

Dahshur er det første rigtige
pyramidested.

Når man kommer her,
ser man overgangen-

-hvad der skete efter trinpyramiden.

Sneferus pyramide er ny og forbedret-

-så Djosers design bliver jævnt.

Men bygmestrene begår
en frygtelig fejl.

Hvis pyramiden blev bygget
i den oprindelige vinkel-

-ville den kollapse, fordi vinklen
var for stejl til det design.

Da de indser fejlen-

-afslutter byggerne arbejdet
med en lavere vinkel.

En drastisk ændring, der giver ophav
til nutidens navn.

Den Bøjede Pyramid.

Men det mislykkede arbejde
er ikke godt nok til Sneferu-

-så han insisterer på,
at byggerne prøver igen-

-og kun to kilometer væk bygger
de det her.

Her ser vi vidnesbyrd
om Sneferus succes.

Den første ægte pyramide.

Da den fik den rigtige vinkel,
blev alt perfekt.

Det er nøje bygget på ydersiden
og også på indersiden.

Det hvælvede loft i Sneferus
gravkammer er ikke kun dekoration.

De har ikke kun fundet ud af
pyramidens design udefra-

-men herinde kan man se, at de har
regnet den indre struktur ud.

Vægtfordelingen er den samme.

Man er inde i pyramiden.
Man kan mærke-

-rummet, så det er smukt at være her.

Sneferu er glad for pyramiden-

-men for hans søn Keops
er den ikke stor nok.

Pyramiden stammer
fra det her tidspunkt.

Var det ikke for denne pyramide,
havde vi ikke den store pyramide.

I 2.570 før vor tidsregning begynder
byggeriet af Keops' pyramide.

Det vil tage 23 år og 2,3 millioner
af stenblokke at færdiggøre.

Den er over 146 meter høj-

-og bliver den højeste menneskeskabte
bygning i verden i tusindvis af år.

Dækket af skinnende hvid kalksten
og dækket af guld-

-er det ifølge legenden
et af oldtidens syv vidundere.

En pyramide viste, hvad en konge
af Egypten er i stand til.

De enorme konstruktioner er Egyptens
store nationale byggeprojekt.

Evighedshuse, der viste faraoens tro
på livet efter døden.

Hver oldtidsmagt har
overvundet anden udfordring-

-som svar på deres trusler og tro-

-og cementerer deres magt
og skaber ikoner for fremtiden.

Egypten og Indien bygger monumenter-

-drevet af deres mægtige herskere.

Grækenland og Kina bygger
forskellige forsvarsværker-

-for at modvirke trusler.

Mens Rom marcherer videre-

-og bruger deres ekspertise til
at konsolidere et voksende imperium.

Hver oldtidsmagt er lykkedes-

-med at bygge fundamentet
til deres civilisationer-

-men for at fortsætte med at vokse,
skal de tjene penge.

Danske tekster: Simon Jarløv
www.iyuno.com

Danske tekster: Simon Jarløv
www.iyuno.com