All language subtitles for Ancient Powers - S01E01

For tusinder af år siden herskede
urgamle magter i vores verden.

Egypten, Kina, Indien-

-Grækenland og Rom.

Spillere i et spil om strategi
og held.

Succes vil give dem rigdom
og udødelighed.

Fiasko glemsel og død.

I kampen for overlevelse-

-står hver civilisation
over for de samme udfordringer.

Deres reaktion
vil forme deres skæbne.

I dette afsnit, Oprindelse:

I en brutal verden,
hvor naturen er ven og fjende-

-er vores ældgamle
kræfter kun lige begyndt.

De må bruge alle deres evner
og opfindsomhed-

-til at forme deres territorium
og etablere deres kulturer.

Så hvem vil tæmme landet
og gøre krav på deres fremtid?

OPRINDELSE

10.000 år siden-

-eksisterer Egyptens
gamle kongerige endnu ikke-

-men grupper af jægere og samlere
tiltrækkes til Nilens bredder.

I vandkanten lever de
fra hånden til munden-

-de finder føde, fisker
og jager kvæg-

-og endda flodheste.

Disse vandrende mennesker
har lige nok at spise-

-men de har brug for mere end
det her for at slå rødder.

Hvordan får de landskabet
til at arbejde hårdere for dem?

EGYPTEN

8.000 FØR VOR TIDSREGNING

Egyptens geografi er afgørende
for landets udvikling.

Det er Nilen, der skaber Egypten.

Gennem uendelige kilometer
af afsveden ørken-

-skaber Nilen et smalt stykke
livgivende frugtbarhed.

Men det er flodens unikke geografi-

-der giver de tidlige egyptiske
nybyggere et forspring.

En gang om året regner
det kraftigt sydpå-

-og sender en enorm strøm
mod Nilens floddal-

-der oversvømmer flodbredderne
og bringer liv med sig.

AMERICAN UNIVERSITY I KAIRO

Oversvømmelser i Egypten varede
i over fire måneder fra sidst i juni-

-og en stor del af landet stod
under vand, og vandet løb ud.

Det indeholdt store mængder dynd,
så de havde ikke brug for gødning.

Det var en utrolig frugtbar jord,
som var nem at dyrke.

Nybyggerne udnyttede den sunde jord
til at dyrke afgrøder-

-men de kan ikke regne med dem hele
året for når oversvømmelserne falder-

-og ørkentemperaturen stiger,
kan deres dyrebare afgrøder svigte.

De må finde en måde
at holde dem vand på.

Vandingsteknologi var vigtig-

-de besluttede hurtigt,
at de ville udnytte vandet-

De skar kanaler
og byggede reservoirer-

-og fandt måder, så de kunne få
mere end en høst om året.

Folk dyrker jorden og udtænker
en enkel, men effektiv teknologi.

Vippebrønden var et middel
til at løfte vand fra Nilen-

-og løftede det med en spand
og et modforslag.

Det blev brugt til at indsamle vand.
Man kunne hælde det i flere spande-

-og flytte det videre
eller endda ind i andre kanaler.

De tidlige egyptere har
en konstant vandforsyning og mad.

Jorden var så frugtbar,
at de kunne dyrke hvede, byg-

-frugt og grøntsager-

-agurker, salat i massevis,
urter og krydderier.

De er ikke længere tvunget til
at vandre rundt på jagt efter mad.

Egypterne er nu fuldgyldige landmænd.

Deres domæne er denne smalle floddal,
og deres herredømme over miljøet-

-gør dem på vej til at blive
en urgammel magt.

Landbrug var grundpillen
i det gamle Egypten-

-og uden Nilen og den årlige
oversvømmelse-

-ville Egypten aldrig have været
den rige og store civilisation.

Alt ved Egyptens kultur
kommer fra miljøet-

-og Nilen er den centrale del af den.

Egypterne har været heldige.

De har en pålidelig vandkilde til
at dyrke afgrøder og civilisation.

Langt mod øst stiger en gammel magt.

Men på en meget farligere flod.

KINA

3.300 FØR VOR TIDSREGNING

Fra det vestlige plateau
til den østlige slette.

To store vandløb løber gennem Kina.

Den Gule Flod og Yangtze.

Mod øst danner floderne og deres
bifloder-

-et netværk af ugæstfrie moser
og sumpe.

Men på Yangtze-floden,
i Liangzhus vandområde-

-prøver folk at slå sig ned
og dyrke jorden.

ZHEIJAN ARKÆOLOGISK INSTITUTUT

Ris er hovedingrediensen.

Hele Liangzhu-kulturen
er bygget på rismarker.

Men ris er temperamentsfulde
og svære at dyrke.

Rismarker har andre krav-

-end hvedeavl.

Det er en afgrøde, der skal ledes.

I sin vækstcyklus har den brug for-

-konstant vanding og dræning.

Hvis landmændene vander risene
for meget eller for lidt-

-vil deres afgrøder svigte.

Gør de det rigtigt
og under gode forhold-

-kan de klare en anstændig høst.

Men vejret er ikke altid
på deres side.

Her varer monsunsæsonen
fra maj til september-

-og medfører en trussel om
oversvømmelse.

Den uforudsigelige naturkatastrofe
kan ødelægge deres afgrøde-

-og efterlade folk i Liangzhu i sult.

For at sikre fødekilden og fremtiden-

-kan indbyggerne
så kontrollere oversvømmelsen?

De har en plan, men den er risikabel-

-med et hidtil uset niveau af
ingeniørkunst og hårdt arbejde.

LIANGZHU DÆMNINGER

Det tager tusindvis af arbejdere år
at bygge en række jorddæmninger-

-og skabe to enorme reservoirer.

Liangzhus hydrauliske system
inkluderer høje og lave dæmninger.

Dæmningsreservoiret er det
blå område på vores kort.

Det er på den anden side af bjerget,
som ikke kan ses herfra.

De lave dæmninger er foran os.

Dette store område er det
lave dæmningsreservoir.

Omkring 10 kvadratkilometer.

Når monsunregnen rammer-

-optager reservoirerne
det overskydende vand-

-og forhindrer det
i at oversvømme rismarkerne.

Dets komplekse konstruktion
og enorme størrelse-

-er den højeste standard-

-i folks hydrauliske arbejde dengang.

Nu hvor de har tæmmet den vilde flod-

-kan Liangzhus bønder
planlægge fremtiden-

-og skabe et hjem.

LIANGZU BY

Folk her bygger en stor bosættelse,
som dækker 300 hektar-

-og er omgivet af
en 50 meter bred ydermur-

-som er over 4 meter høj.

Indenfor er der hjem, værksteder
og grave og et centralt palads.

Liangzhu er som Venedig.

Det er en vandby.

I byen er der alle mulige
menneskeskabte vandveje.

En samlet længde på 35 kilometer.

Og det omkringliggende vand
er som et vejnetværk.

30.000 folk bor her, og i hjertet
af det er der store rismarker-

-fundamentet for deres rigdom
og sikkerhed.

Madkilden er sikret,
og jorden er sikker.

Befolkningen i Liangzhu er starten
på den ældgamle magt.

I Kina gør ingeniørkunst
en truende trussel-

-til civilisationens begyndelse.

Vestpå prøver et øfolk
at bosætte sig-

-i et helt andet terræn.

GRÆKENLAND

1.900 FØR VOR TIDSREGNING

På Grækenlands fastland er
der nogle isolerede bosættelser-

-men på Kretas bjergrige ø midt
i Middelhavet-

-vokser en ny kultur.

Øens isolation er et naturligt
forsvar mod indtrængende-

-og havets frugter er en klar
fødekilde.

Men for dem, der bor her,
Minoan-familien, er der ulemper.

UNIVERSITET I CATANIA

De udfordringer,
minoerne står overfor-

-afhænger af,
hvilken del af øen man er.

For man finder enten meget tørre,
stenede steder-

-eller sletter som den, vi er på nu.

Så hver af de økologiske sfærer-

-var gode til specifikke ting.

En var til at græsse.

En anden var måske god for korn.

Sådan var det.

Hver del af øen kan
producere forskellig mad-

-men spredt ud over 8,000
kvadratkilometer stenet terræn.

Intet område har den variation,
det behøver.

Så for at brødføde deres folk-

-må minoerne finde
en måde at dele det på.

PHAISTOS PALADSET

Minoerne håber,
at disse bygninger er løsningen.

Som arkæologer prøver
vi stadig at forstå-

-hvordan disse steder fungerer.

For vi kan se, at der er åbne steder.

For eksempel har vi
tre vestlige samlingssteder-

-en central og en østlig.

Hvis jeg skulle definere et
Minoisk-palads-

-handlede det om folkemængder,
der samledes.

Paladset er ikke et hjem
for en konge-

-men indrettet til folket.

Der er mange steder
at opbevare basisvarer-

-som vin, olie, måske også byg
og hvede.

Så vi tror-

-at de blev opbevaret sammen.

Måske kan de bruges til-

-at bevare samfundet som helhed.

Paladset er bygget på en forhøjning
og er synligt for alle minoere-

-og har udsigt over deres
bosættelser og landbrugsjord.

Nu kan vi se, at steder som Phaistos
fungerede som samlingssteder-

-hvor der var ceremoniel aktivitet-

-så folk kunne tage deres ting med.

Og de fik også alt,
hvad de havde brug for.

Så der var udveksling,
og det var også at sætte ting sammen.

På en måde kan et palads
sammenlignes med et centrum.

Jeg tager oliven med, du tager hvede
med, og du tager kød med.

Så kan vi samle det hele
og få, hvad vi har brug for.

Ved at samle deres mad
i dette fælles palads-

-kunne minoerne dele deres rigdom.

Øens ressourcer kom alle til gode.

Med velnærede folk og få fjende
begyndte minoerne at skabe en kultur-

-en hjørnesten til gammel magt.

HERAKLION ARKÆOLOGISK MUSEUM

Genstanden blev fundet i en
grav på Kretas sydlige del.

Det er et unikt artefakt.

Det er et mesterværk
af elegance og dygtighed.

Malerierne på sarkofagen afslører
detaljer fra en minoisk begravelse.

På denne lange side af sarkofagen-

-kan vi se en procession
af gavebærere til den afdøde.

Den afdøde står ved sin grav.

Han præsenteres som
en mumie uden hænder.

Kvaliteten af repræsentationerne,
farverne, frisurerne, tøjet-

-og illustrationerne beviser-

-at håndværkerne i denne
særlige kultur er dygtige.

Så samfundet skal
kategoriseres socialt-

-velstående, rige og velorganiserede.

Dette fælles samfund
skaber det perfekte miljø-

-til en eksplosion i kultur og kunst.

De laver keramik med masser
af design og farver-

-der hylder havet og landet.

Smukke smykker,
der glitrer og skinner.

Skulpturerne antyder dybe
overbevisninger og ritualer-

-og hylder den verden, de behersker.

Vasen viser et landbrugsprocession.

Denne genstand fortæller meget om,
hvordan minoerne så verden.

De elskede naturen
og udnyttede naturressourcer.

Landbrugsudviklingen var
en hovedfaktor-

-for den minoiske
økonomiske velstand.

I over årtusinder har
minoernes fællesskabsånd-

-gjort, at de kan leve
i harmoni med miljøet-

-og opbygge en urgammel magt rig
på ressourcer og kultur.

Men naturen vender sig snart mod dem.

Lidt over 100 kilometer mod nord-

-på Santorini er der en stor vulkan-

-der har ligget i dvale,
så længe man kan huske.

I 1.500 før vor tidsregning går
den i udbrud.

Det er et af de største udbrud
i historien, der ødelægger Santorini-

-og sender 30 kubikkilometer aske
og lava ud i atmosfæren.

Det er begyndelsen på enden
for minoerne.

Udbruddets nedfald ødelægger
deres afgrøder og svækker dem-

-så grækere fra fastlandet,
mykenerne, kunne besætte øen.

De vil være folket, der fører denne
ældgamle magt til næste niveau.

Minoernes ældgamle kraft
er både triumf og tragedie-

-men de er fundamentet for alt,
der følger i Grækenland.

Mod syd har Egyptens tidlige
bønder udnyttet Nilen.

Nu har de brug for en, der kan føre
dem til deres strålende fremtid.

EGYPTEN

3.100 FØR VOR TIDSREGNING

Gennem årtusinder har rigelig mad
gjort de tidlige landbosættelser-

-til landsbyer, byer og territorier.

Men for at blive en oldtidsmagt-

-skal landet forenes
under én hersker.

Stenpaletten afslører hans identitet.

Det er et af de tidligste billeder
af en egyptisk konge.

FACTUM-FONDEN

Det her er Narmer-paletten. I toppen-

-ses, at navnet Narmer kommer
fra øvre Egypten-

-fordi han bærer den hvide krone,
som repræsenterer øvre Egypten.

Han laver reglerne her,
fordi han bærer kronen.

Narmer er ambitiøs og aggressiv.

Han vil tilføje nedre Egypten
til sit sydlige kongerige-

-så han angriber.

Han konfronterede sine fjender,
og det er det, vi ser.

Narmer står på Egyptens fjender.

Man kan se dem blive trampet af ham.

Narmer slår sin fjende
og slipper ud som sejrherre.

På den anden side af paletten
kan vi se Narmers sejrsoptog-

-og han bærer nedre
Egyptens røde krone-

-og man kan se her for enden
af optoget-

-hans fjender
med hovederne mellem benene.

Det er for at vise, hvad der vil
ske med Egyptens fjender.

Narmer er konge af det hele,
leder af over en million mennesker-

-og over 1.000 kilometer
af Nil-dalen.

Dette land er nu en oldtidsmagt-

-der styres af en enkelt mand.

Når Narmer har forenet Egypten, er
det et vigtigt øjeblik i historien.

Det er der, Egypten blomstrer,
og vi kender det, som det er.

Alle de store monumenter
er ved at blive bygget.

Det er sådan,
den store civilisation begyndte.

Egypten har land,
mad og en stærk hersker.

Men mod øst i Indien-

-begynder en anden oldtidsmagt
at vise sig-

-med en helt anden karakter.

INDIEN

2.600 FØR VOR TIDSREGNING

Floden flyder over 3.000 kilometer
fra Himalaya til Det Arabiske Hav.

I løbet af årtusinder har den skabt
en stor, frugtbar slette.

I dette velvillige landskab-

-bygger den første indiske kultur.
noget forbløffende.

Gemt væk i det,
der nu er Sindh-provinsen i Pakistan-

-er en af de bedst bevarede byer
i sin tid-

-hvor som helst i verden.

ARKÆOLOG

Denne civilisation kommer
før Romerriget-

-med mere end 2.500 år.

Det er meget bemærkelsesværdigt.

I dag betyder dens navn
De dødes bjerg.

Det lader til,
at byen blev bosat på et tidspunkt.

Der var meget planlægning,
som fulgte med byens opførelse.

Byens indbyggere har designet
byggeriet ned til sidste centimeter-

med tusindvis af mursten,
der er identiske.

De lægger de tre kvadratkilometer ud-

-på et system med
rækker af store huse-

-hver med sin egen gårdhave,
er forbundet af smalle gyder-

-til hovedgaderne.

Denne fantastiske by er hjemsted
for mere end 40.000 mennesker.

Livet er godt her.

Men som vores andre
oldtidsmagter har opdaget-

-er der altid farer at overvinde.

Beholder man en stor befolkning
og i et meget koncentreret område-

-skaber man ofte beskidt vand.

Og gennem det stillestående
vand får man sygdomme-

hvis der ikke tages ordentlig pleje.

Folk her må finde en måde at forsvare
sig på mod denne livstruende fare.

Alle hjem har et afløb,
som kommer ud af huset.

Så ender det i gadeafløbet.

Gadeafløbet fører det ud af byen.

Det er en enkelt ting, der kan
gøre dit liv godt eller skidt.

Hvis man ikke kan fjerne
affaldet ordentligt-

-bliver man syg.

Dette afløb fjerner
smitsomt vand fra gaderne-

-men det er ikke nok til
at beskytte Mohenjo Daros indbyggere.

De skal også have rent vand
til at drikke og lave mad i-

-så de bygger brønde.

En brønd ville have været nok
til hele kvarteret-

-men her er det anderledes.

De vil beholde vandet hos sig-

-meget tæt på.

De vil have personligt vand.

De påtog sig opgaven-

-på trods af,
at de havde let adgang til vand.

I hele byen forsyner brøndene
drikkevand-

-til næsten alle gårdspladser-

-og de fejrer deres kontrol
over denne vigtige ressource-

-med et stort rituelt bad
i byens centrum.

Det kan være her,
lokalsamfundet plejede at komme-

-for at mødes og fejre.
Men det viser, at samfundet trives.

Byen og dens indbyggere trives
i mere end 700 år-

-og det er kun
en i et netværk af byområder-

-som strækker sig
langs Indus-floden og dens bifloder.

Millioner af mennesker bor
i over 1.400 byer.

De planlagde byen og byggede den.

Det er uden sidestykke, vidunderligt-

-og den største bedrift,
regionen har gjort.

Men selv denne oldtidsmagt
kan ikke forudse alle trusler.

Vi er nødt til at se,
at der må have været-

-vejrvariationer og ændringer-

-og klimaet har måske
opført sig anderledes.

I årenes løb har ændringer
i vejrmønstre og monsunregnen-

-til tørke i hele Indus-dalen.

Når temperaturen stiger-

-når landets frugtbarhed
undermineres-

-når der er mindre regn-

-mindskes fødevareforsyningen.

Og det påvirker befolkningsvæksten.

Når det falder ind,
kan byen ikke opretholde sig selv.

Så under sin egen vægt
begynder byen at dø.

Når vandkilder tørrer ud-

-kan indbyggerne i Mohenjo-Daro
ikke opretholde normale afgrøder.

Deres storby er ikke til megen nytte,
og de begynder at forlade byen.

De forlader gradvist byerne
langsomt og næsten usynligt.

Men det var folk fra regionen,
der marcherede.

Folket i Indus-dal efterlod deres
sofistikerede byer tomme.

Civilisationen mistede sin styrke-

-og der var ikke mere.

Det vil være over et årtusinde-

-før bylivet ses
på det indiske subkontinent igen.

Indien har en tidlig succes
som oldtidsmagt, men slår så fejl.

I Vesten har romerne store planer-

-og vil bruge ingeniørkunst
til at opnå dem.

ROM

312 FØR VOR TIDSREGNING

Rom kom sent
til de gamle magters verden.

Det, der begynder som
et landbrugssamfund på flere bakker-

-udvider sig over 400 år-

-og bliver en livlig by
med flere hundrede tusind indbyggere-

-med en rig storbykultur.

Den store romerske arkitekt Vitruv
sagde, at alt afhænger af vandet.

FORFATTER

Romernes kærlighed til vand
har ingen grænser.

Ikke kun som drikkeformål,
men nødvendigt for et kultiveret liv.

Et stort liv,
som romerne anser for værdigt.

En overflod af vand var
en vigtig del af livet som romer.

Men i det gamle Rom skaber behovet
for vand et problem.

De lokale brønde tørrer ud,
og Tiber-floden forurenes.

Byen har desperat brug for en ny
og pålidelig forsyning af rent vand.

Men hvor kan de finde det?

På landet finder romerne gode kilder
i bakkerne.

Men de er over 10 kilometer væk.

Medmindre de kan transportere
ferskvandet kan byen ikke vokse.

Løsningen er genial.

Tyngdekraften er det mest pålidelige
system til at flytte vand.

Romerne fik det til at fungere
med mindst mulig teknologi-

-og dermed færrest bevægelige
dele og ting, der kan gå i stykker.

I 312 før vor tidsregning-

-begynder byggeriet
af en utrolig ingeniørbedrift.

Den første af en række akvædukter.

De store konstruktioner
flytter tusindvis af liter vand-

-over enorme afstande.

Deres vandkanaler er designet
med en jævn, nøje udregnet hældning-

-for at holde vandet flydende.

Det er milimeter præcist.

En hældning mere end 1 i
4.800 ville skabe betydelig erosion-

-og derfor meget arbejdskraft
at reparere.

I de næste fem århundreder
bygger romerne 11 akvædukter.

De strækker sig næsten 500 kilometer-

-og giver Rom millioner
af liter vand hver dag-

-en livline til
det voksende imperium.

Muligheden for at levere vand
til Roms hovedstad-

-og til alle de vigtige byer
i imperiet-

-var afgørende for befolkningstallet-

-og for den romerske
civilisations succes.

Uden den ville de være visnet
og døde eller ikke vokset.

Roms akvædukter er
et af antikkens vidundere.

Det beviser Roms beherskelse
af naturen.

Men det er kun begyndelsen.

KARACALLAS BADE

Disse luksuriøse bade er et tempel
for romernes kærlighed til vand.

Kejseren har lavet
en enorm dyr opvisning-

-for at give sine borgere
en plads til at være romere.

Enorme skove af søjler af
forskellig granit og marmor.

Et panteon af guder og helte i
nicherne.

Det enorme område er udstyret
med et stort spabadskompleks-

-to gymnastiksale, en swimmingpool-

-og både kolde og varme værelser.

For 1.000 år siden havde vi været
omgivet af nøgne romere.

Vandets plasken, stemmerne,
der gav genlyd i buerne-.

Duftene, parfumerne.

Det er et sted, hvor man bare kan
komme væk fra verden.

Disse vandpaladser er centrum
for Roms kulturliv.

Det var ikke kun et sted,
hvor man blev ren-

-men et sted at lave forretninger
og holde middage-

-og synge muntre sange med vennerne.
Et sted at træne.

Roms samfund var samlet i ét rum.

Her badede senatorer og fattige mænd
og kvinder i ligeligt bad.

De romerske bade
er gode til at udjævne.

Men under skønheden er der
en frygtelig hemmelighed.

Den mørke side
af byens kultiverede facade.

Her, under jorden knokler hundredvis
af slaver under ubærlige forhold-

-og opvarmer ovne
for at opvarme vandet.

Den voldsomme motor fortærer
konstant træ-

-producerer konstant flammer
og tager konstant menneskeliv.

Det har været brutalt.

Folk hernede var tandhjul
i en maskine.

Uden denne usynlige verden-

-uden denne usynlige hær,
uden anderkendelse og tak-

-undermenneskelig, ville
der ikke være sket noget ovenpå.

Slavernes arbejde er Roms
oldtidsmagts barske virkelighed.

Naturen er kontrolleret,
og det er mennesker også.

Den første udfordring er overstået.

Alle oldtidsmagter har reageret
på deres unikke geografi-

-og taget de første skridt mod
fremtiden.

Egypten tæmmer
Nilens oversvømmelser-

-og begynder faraoernes styre.

Kina bygger store dæmninger
og reservoirer til at styre floden-

-og beskytte
og brødføde deres vandby.

I Indus-dalen går inderne
et skridt videre.

De planlægger og bygger en stor by.

På Kreta samarbejder minoerne om
at skabe et samfund og en rig kultur-

-men ødelægges af en naturkatastrofe.

I Rom viser de deres autoritet
med endnu større bygninger.

Oldtidsmagterne har
etableret civilisationer-

-men for at sætte deres præg
på verden-

-er deres næste udfordring
at bygge deres imperier.

Danske tekster: Simon Jarløv
www.iyuno.com

Oldtidsmagterne har
etableret civilisationer-

-men for at sætte deres præg
på verden-

-er deres næste udfordring
at bygge deres imperier.

Danske tekster: Simon Jarløv
www.iyuno.com