All language subtitles for den-tynde-blå-linje-08-10

Hov! Stop med det der.
Hop ud af vognen.

Stil jer der.

- Hvad laver I?
- Vi legede bare.

- Legede?
- Ja.

Har I nogen våben på jer?
Ingen kniv eller noget?

Op mod plankeværket, så ser vi efter.

Har du noget skarpt på dig?

Hvad laver I med ungerne?
De leger jo bare.

- Det er mine nøgler.
- Hvad?

Hvorfor tjekker I os
og ikke dem?

Det er for jeres egen skyld.
Tag og fokusér på det.

- Hvad er det?
- Min pung.

Tak. Så må I have en god aften.

I kom og ødelagde det hele.
Det er ikke rart.

Husk at aflevere indkøbsvognen.

- Værsgo.
- Tak.

DEN TYNDE BLÅ LINJE

Nu er det jo en uge siden,
at visitationszonerne blev indført -

- så vi uden mistanke om forbrydelse
kan visitere alle i disse områder.

Det er jo ret kontroversielt -

- men det har som sagt virket
i København og i Odense -

- hvor antallet af skudepisoder
er faldet. Det håber vi også på.

Har I nogen tanker
efter ugen, der er gået?

Ja, det blev lidt meget
på et tidspunkt i forgårs -

- men ellers er det gået godt.
Folk forstår godt, hvorfor vi gør det.

- Jo, men ...
- Ja, Leah?

Jeg synes, det er svært at visitere
folk, der ikke er mistænkte.

- Vi har jo altid kunnet visitere.
- Ja, men ...

Jeg forstår ikke, hvorfor visitationerne
vækker så stærke følelser og debat.

Måske fordi vi kun visiterer
én slags mennesker.

- Og hvordan kan det mon være?
- Hold nu op, Magnus.

Jeg har også noget andet,
inden vi er færdige.

Sara, anklageren har besluttet
at afslutte undersøgelsen -

- om tjenesteforsømmelse
ved demonstrationen. Tillykke.

Så det skal fejres.

Sådan.
Det første stykke er til dig.

Stort tillykke, Sara.
Jeg sagde det jo.

- Gemmer I lidt til os?
- Skal du have så meget?

Vi får se.
Hold da op.

Jeg har et forslag.
Det er bare et forslag.

Vi tager en weekend. Så besøger vi
hele den skånske vestkyst.

Vi starter med
morgenmad i Helsingborg -

- og slutter med en middag i Ystad.

- Hvad siger du?
- Strissersvin!

Men hvis du ikke vil med på Skåne-tur,
kan vi også lave noget andet.

Jeg kan tage imod nadveren.
Eller blive voksendøbt.

Jeg kan endda komme og høre
din lovsang til Jesus.

- Ville du gøre det?
- Nej ... Der må være en grænse.

Jeg kan klare det meste, men ...

Fra 6-0, der er ballade foran en butik,
Norrbäcksgatan 8.

Vi er der om to minutter.

Der har før været ballade.
Slut fra 6-0.

Det virker ... lidt underligt.

Ja, måske.

6-0, her er 65-1220.
Kan I give os adressen igen?

1220, det var Norrbäcksgatan 8.
Er I der?

Ja, det er der, vi er.
Her er ingen butik. Kom.

Det er modtaget.
Jeg ringer til anmelderen.

Vi ser os lidt omkring. Slut herfra.
Pis.

- Fuck jeres mor!
- 6-0, her er 65-1220 ...

- Korrupte horeunger!
- 6-0 fra 65-1220, her er stenkast!

Fra 6-0, kolleger i knibe.

Norrbäcksgatan 8,
kolleger i knibe.

Satans. For fanden.

Hej.

Hej, lille skat.

Mor, jeg vil ikke have,
at far er politimand.

- Det er væmmeligt.
- Din far er verdens bedste far.

Og han er også verdens bedste
politibetjent. Du skal ikke være urolig.

- Hej, hej, far!
- Hej, min ven.

Måske kan vi
snakke sammen en dag.

- Hvis du kan.
- Ja, bestemt.

- Om noget særligt?
- Nej. Eller ...

Vi kan jo se, hvad vi
skal gøre fremover og sådan.

- Det behøver ikke være nu.
- Ja, ja.

Molly? Siger du farvel til far?
Siri?

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

- Hej, hej, far.
- Hej, skat.

- Siri?
- Hvad kan jeg hjælpe dig med?

- Siri, jeg skal gå nu!
- Siri?

Hvad er der? Jeg var på toilettet.

Hej, hej ...

- Ja ... Hej, hej.
- Vent.

Hej, hej.

- Hej.
- Hej. Kør forsigtigt.

Hej, skat, er alt i orden?

Hej, det er far.
Jeg ville bare høre, hvordan det går.

Men vi snakkes.
Okay. Kys, kys.

Hvad helvede?!

Ja, i går blev Sara og Magnus
angrebet på et falsk udkald.

Der blev kastet sten,
og Magnus fik et sår i panden.

Det er længe siden, det sidst er sket,
så i dag går I dobbelt i det kvarter -

- og vi skal også eskortere
udrykningskøretøjer. Okay?

Feje narrøve.
Ville de møde mig på åben gade?

Vi kan ikke tvangsvisitere folk
og så håbe på deres tillid.

- Det er klart, de kaster med sten.
- Seriøst?

Magnus, jeg forsvarer dem ikke.
Men jeg forstår godt, at de reagerer.

- Har du set det her? Tre sting.
- Ja, og det er forfærdeligt.

- Men jeg har jo sagt fra starten ...
- Vi burde kunne spærre dem inde.

- Du er jo helt syg i hovedet!
- Så er det nok.

Magnus, Leah, det er nok.
Alle har forskellige holdninger -

- men nu har vi visitationszoner,
og bagholdene må ikke fortsætte.

Hvad hvis dine børn blev visiteret?
Eller andre middelklassebørn?

Det der var slet ikke okay, Leah.

Mødet er hævet.
Patruljefordelingen står på tavlen.

- Skide venstrefisse.
- Undskyld, hvad sagde du?

- Jeg hørte det ikke.
- Ingenting. Ikke noget, okay?

Hvad er det for et niveau?
Synes I, det er rimeligt?

Skid da på det, Leah.
Kom nu.

"På grund af uroligheder
og stenkastning -

- vil ambulancer og brandbiler
blive eskorteret af politi."

Så sender jeg den.

- Ja, gør det.
- Det har jeg gjort nu.

Visitere småbørn og eskortere hinanden.
Laver I andet?

Lad politiet passe deres arbejde.

Hvad er det for et arbejde at chikanere
uskyldige. Revolution nu!

Fra 6-0 til 65-1300,
Jägaregatan, eskorte af ambulance.

6-0 fra 1300, modtaget.

- Jägaregatan 47. Kører I foran?
- Ja.

Han var død, da vi kom, så ...
Men polititransporten er på vej.

- Stop! Hvorfor tog det så lang tid?
- Det kan jeg ikke svare på.

Er det, fordi vi bor her?
Sig det. Er det?

- Jeg er virkelig ...
- Jeg sagde: "Far, de er her snart."

Han tog sit sidste åndedrag.
Jeg så det lige.

- Hvis I bare var kommet noget før ...
- Tag det roligt.

- Jeg så ham ...
- Tag det roligt.

- Vi er nødt til at køre.
- Hvad vil du gøre? Far er død.

Jeg må bede dig blive der.

- Hvad vil du?
- En mand er død. Vis lidt respekt.

- Der kommer strisserne.
- Skide pikslikkere.

Hvad tror de, at de finder?!

- Trist.
- Ja. Vil du have et lift?

Nej, jeg er på cykel.
Det er vel ikke så uventet.

De har ingen tilladelse,
men vi lader dem gøre det. Vi ses.

Intet sted er illegalt!
Intet sted er illegalt!

- Vi ses.
- Det gør vi. Hej, Sara.

- Vil du have lidt paraply?
- Ja.

Hvad siger du til den morgenmad
i Helsingborg?

Øh ...

Eller i aften?
Vi kan tage et sted hen.

- Jeg skal hjem. Og gøre rent.
- Nej?

- Hvad så med i morgen?
- Der er lovsang til Jesus.

- Ja ... Som jeg ikke ville med til.
- Nemlig.

- Ja, ja. Jeg skal den vej.
- Og jeg skal den vej.

- Hej. Hallo?
- Hvad?

Hej.

Hvor sødt. Hvor er mor og far?

De kommer der.

Hej. Hej!

Vores lille pige!
Lad mig se dig.

- Hej, far. Hej.
- Hej, min skat.

- Hvor er du blevet tynd.
- Ja, har du tabt dig?

Nej, tværtimod.
Jeg vejer mere nu.

Er vi stadig i Sverige?

Hvilken vej skal vi?

Ja, det er en rigtig god menighed.

En øl til, tak.

- Nu begynder jeg at være lidt træt.
- Vi går om lidt.

Men ved I hvad? Jeg synes ikke,
hotellet føltes helt godt.

- Det var billigt.
- Ja ... Det overrasker mig ikke.

- Det går nok.
- Nej, jeg synes, I skal sove hos mig.

Så sparer I også penge.
Det kan du jo godt lide.

Vi vil ikke være til besvær.
Og I skal vel have lidt privatliv.

Nej, vi gør, som Sara siger.
Selvfølgelig.

Tak, skat, men jeg har brug for
en rigtig seng.

I sover i min seng,
og så sover vi på gulvet i stuen.

- Sådan gør vi. Basta.
- Hun har besluttet sig.

For helvede! Politi! Stop!

Av, av, av.
Gud ...

EKG'et ser normalt ud.
Blodtrykket var lidt højt -

- men det er ikke så mærkeligt,
når du er her.

Jeg gør det så hurtigt, jeg kan.

- Så det var ikke et hjerteanfald.
- Godt.

Av!

- Jamen, det var jo godt.
- Er du stresset over noget særligt?

Nej ... Der er travlt på arbejdet,
men det er der altid.

Hej. Malin.
Jeg kom så hurtigt, jeg kunne.

Jeg må desværre gå. Jeg udskriver
en recept til dig. Pas på dig selv.

- Hej, hej.
- Tak.

Undskyld. Jeg vidste ikke,
hvem jeg skulle ringe til.

Jamen, selvfølgelig.
Hvad sker der?

Jeg fik ondt i venstre arm
og svært ved at trække vejret.

Men det er i orden.
De tjekkede det hele.

- Så der er ikke noget?
- Nej. Jeg er helt rask.

- Jeg blev bare lidt nervøs.
- Hold nu op.

- Vil du have et lift hjem?
- Til hvilket hjem?

Tja.

- Men jeg blev faktisk bekymret.
- Der er ikke noget galt.

Godt. Måske kan vi snart tage den snak?
Mens du stadig er i live.

Shit, mor,
hvor blev jeg forskrækket.

- Undskyld.
- Hvorfor sidder du her i mørket?

Det ved jeg ikke.
Det føles lidt nemmere.

Kom.
Går det?

Hvad siger lægerne?

Hvad skal de sige?

Det sædvanlige om,
at det er en progressiv sygdom.

At der ikke er noget, der hjælper,
men det vidste jeg jo godt.

- Jeg googlede noget om alternativ ...
- Nej. Jeg får den bedste behandling.

Jeg er færdig med at google.
Og det er du også.

Så far drikker igen?

Jeg går ind i seng.

Så kører Dani og Sara sammen,
og Magnus, du kører med mig.

Jeg har et spørgsmål
om demonstranterne udenfor.

Det er fredeligt nu,
men det kan jo hurtigt eskalere.

- Hvad, hvis der kommer flere?
- Jeg ved ikke mere end dig.

- Jeg synes, de er skideforstyrrende.
- Vi må holde opsyn med dem.

- Men har de fået tilladelse?
- Dialogbetjentene har styr på det.

- Der er ingen grund til bekymring.
- Okay.

Men hvad synes Leah?

- Ja, jeg synes ikke noget.
- Nej, vel?

De demonstrerer mod,
at vi visiterer folk uden grund.

- Der er en grund.
- Ja, det er der faktisk, Magnus.

De har mørkt hår og er fra
udsatte områder. Det er grunden.

Vi visiterer fattige mennesker.
Tillykke.

Og folk protesterer mod det.
Det er da klart.

- Prøv nu at holde den gode tone.
- Jeg svarede på et spørgsmål.

Tak for nu og kør forsigtigt.
Pas godt på jer selv.

- Bad du om ikke at køre med mig?
- Ja.

Fra 6-0 til 65-1190 -

- vagterne på Centralstationen
har lagt en fuld mand i håndjern.

- Det med træning ...
- Ja?

Det har jeg ikke gjort så meget
på det sidste.

Nej, det er ingen hemmelighed.

Du kan ikke droppe det
og så tro, at det ikke kan ses.

- Ja, det er jo det, jeg vil ændre på.
- Godt.

- Måske vil du træne lidt med mig.
- Hvem er hun?

Det er ikke sådan noget.
Jeg vil bare i form.

Okay.

Selvfølgelig kan vi træne sammen.

- Jeg har ikke andet, jeg skal.
- Tak for den.

Jeg mener ...

Jeg kan godt se det. Sorry.
Selvfølgelig skal vi træne.

65-1300 fra 6-0.
Koordinering af indsats -

- ved mistænkt voldtægt
i Pildammsparken af en ung pige.

Nærmeste adgang er Stadiongatan.

6-0 fra 65-1300, det er modtaget.

Pige voldtaget i Pildammsparken.
Hvad fanden gør politiet?

- Er det den samme eller flere?
- SKYD ALLE VOLDTÆGTSMÆND.

Et nyt offer, fordi politiet
ikke gør deres arbejde.

Hej.

- I må finde det svin.
- Vi gør alt, hvad vi kan.

Men I må fange ham.
Hun er jo kun et barn.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan.
- Se på hende.

Se på hende!
Hun er bare en lille pige.

- Det burde ikke være sådan her.
- Nej.

Tro mig, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan.
Tro mig.

Vi ved jo, hvem der voldtager,
men det tør medierne ikke skrive.

Hvem? Jeg boede i Umeå i 90'erne.
Du ved ingenting.

- Sådan.
- Okay. Tak, hav en god aften.

Tak skal du have.

- Hvad fanden laver I, strissersvin?
- Hvorfor siger du sådan?

- De har ikke gjort noget.
- Stil dig derovre. Nu!

Tilbage! Uanset hvad. Tilbage!

- Har du noget skarpt på dig?
- Jeg har ikke noget.

Gå tilbage, når jeg siger det.

Fuck dig, din strisserfisse!

Hvad er det, der sker?
Er I sindssyge?!

- Gå væk herfra nu.
- Det er politivold! Det er et barn.

Har du noget skarpt på dig?

- Du må ikke sige det til far.
- For helvede, Siri.

Jeg ved det godt.
Jeg lover, jeg ikke siger noget.

- Han slår mig ihjel.
- Nej, han gør ikke.

Jo, han gør.

Han er allerede sur på mig,
og nu bliver han endnu mere sur.

Ja, men jeg er nødt til
at fortælle ham det.

- Hej.
- Hun ville absolut hjem til Malin.

- Hun nægtede at tage med hertil.
- Det er ikke så mærkeligt.

- Hvad var det for nogle fyre?
- Ja, du ved ...

- Ja. Havde de stoffer?
- Nej, ingen stoffer, ingen våben.

- Bare fyre med attitude.
- Det er altid noget.

Vil du indenfor?
Jeg har ... faktisk ingenting.

- Men du må gerne komme indenfor.
- Tak, men jeg skal hjem.

- Ja ..
- Okay.

Jesse?

- Skal du virkelig bo sådan her?
- Det går fint.

Okay.

Hun var meget ked af det.

Og hun føler, at hun gør alting værre.
Jeg lovede ikke at sige det, men ...

Derfor ville hun hjem til Malin.
Hun synes, det er synd for dig.

Men det er ikke synd for mig.

- Det må du tale med hende om.
- Ja. Det gør jeg.

Men tak, i hvert fald. Tak.

- Vi ses. Kør forsigtigt.
- Det gør jeg.

Sådan? Ja?

Mor?!

Sikke en masse sko, her er.

Kom, Thorfinn.
Jeg hjælper dig.

Hej! Skønt!

- Jeg glemte at tage blomster med.
- Så kan det være lige meget. Smut.

Så for én gangs skyld.
Dejligt, at du kom.

- Han hedder Marco.
- Marco.

Okay ...

Pigerne har mødt ham.
Jeg ...

Jeg ved godt,
at det ikke er optimalt, men ...

Nu blev det sådan.

- Jeg synes, du har ret til at vide det.
- Jeg troede, vi skulle tale om Siri.

Eller os.

Hvad laver ham Marco?

Han arbejder med unge
med psykiske problemer.

- De skulle have hjælp ...
- Hvor længe har det stået på?

Tre måneder. Cirka.

Og pigerne kendte til ham ...
De hørte om ham, inden jeg gjorde.

Ja. Jeg ved godt, at jeg burde
have fortalt dig det tidligere.

Nej, det er i orden.

Egentlig burde jeg vel sige tillykke.
Det er okay.

Måske skulle vi tale om,
at det er på tide at sælge huset.

Tak for at du er så forstående.

Jeg var bange for, hvordan du ville
reagere. Det må jeg indrømme.

Vi er vel voksne mennesker.

Ja, selvfølgelig.

Selvfølgelig.

Vi er nødt til at tale om det her.
At han drikker igen.

Hvor længe har han gjort det?
Mor?

- Det ved jeg ikke. Et stykke tid.
- Hvor længe er det?

- Nogle uger eller ...?
- Jeg ved det ikke præcist.

Men jeg forstår ham. Jeg ville også
drikke, hvis det ikke var for medicinen.

Mor, tag det nu roligt.

- Skal vi bede sammen?
- Nej. Det er jeg holdt op med.

Jeg ved godt, at man ikke er forskånet
for sygdomme, fordi man tror.

Men jeg havde da håbet,
at Gud kunne hjælpe mig lidt.

Med trøst, men ...
Sådan er det ikke.

Jeg har allerede mistet et barn.

Jeg kan helt oprigtigt ikke begribe -

- hvorfor jeg også skal have
så forbandet ondt.

Mor ...

- Du synes vel, at jeg er utaknemlig.
- Nej.

Nej?

Okay.

Jeg ved ikke, hvornår din far begyndte
at drikke igen. Og jeg skal ikke bede.

Jeg bliver lidt omtåget
af de her piller.

Er du okay?

Jeg ville hellere køre med en anden.

Men i dag havde jeg ikke noget valg.
Desværre.

Hallo! Hey!

Hej? Hej?
Hej. Hvad står du og laver? Kom.

- Kom. Vi kan ikke stå midt på vejen.
- Må jeg spille en lille menuet?

- Hvor er koncerthuset?
- Det lå engang derinde.

Det ryster hukommelsen i stykker.

- Tusind tak.
- Hej. Du kan komme med mig.

- Jeg kan komme med dig.
- Vi passer på dig.

Det går godt. De kontakter mig
gennem myndighedernes portaler.

Nu skal du ikke lave sjov.
Han er syg.

- Ser det ud, som om jeg laver sjov?
- Er du sur på mig?

Har jeg gjort noget? Er det
det med Leah og visitationszonerne?

Er det det? Jeg synes, hun har ret.
Og at du har ret.

Man behøver ikke være så sort-hvid.
Nogle gange er tingene komplicerede.

Hej, jeg leder efter skadestuen.

- Er du faldet?
- Nej, jeg er blevet voldtaget.

Ja, det er mig. Vi skal spærre
træningspladsen i Pildammsparken af.

- Sagde han noget til dig?
- Han sagde slet ikke noget.

Sara, jeg skal lige herned.

- Han var indvandrer.
- Okay. Kan du sige mere?

Han var mørk. Mørkt hår.
Næsten sort.

Du sagde før, at han havde hue på
og halstørklæde for munden.

Jeg ved, hvad jeg så.
Og det var en indvandrer.

Hvorfor kommer der ingen?

Jeg kan huske det hele. Vær glad
for det. Så kan I måske fange ham.

Hvorfor er du chokeret? Det kan ikke
overraske, at det var en indvandrer.

Nu tager vi en ting ad gangen.
Vil du have noget at drikke?

- Jeg går hjem. Det her er for dumt.
- Nej, vent, vent.

Nu sætter vi os ned.

Nu gør vi sådan her:
Jeg hjælper dig.

Det skide hykleri.
Det er så forløjet.

Jeg orker det ikke nu.

Ja? Kom ind.

- Hej.
- Hej.

Tak.

Du bad selv om et møde.
Så må du begynde.

Hvorfor først søsætte Projekt Oskar
og så indføre visitationszoner?

Det er skizofrent. Det er,
som om der ikke er en tanke bag.

Regeringen har indført visitationszoner.
Det må vi rette os efter.

Er der en vilje fra politiledelsen til
at arbejde præventivt eller langsigtet?

Ja, det er der.
Det er godt, at du er engageret.

Jeg vil gerne bede dig om hjælp.
Journalister spørger om Projekt Oskar.

Jeg vil ikke være loyal,
hvis jeg skal tie stille.

Jeg vil ikke vise solidaritet med
mit korps ved at udslette mig selv.

En sund arbejdskultur
skal have plads til selvkritik -

- og granskning af,
hvilke holdninger der styrer.

Som betjent, især som ung og kvinde,
skal man rette ind og tie stille.

Hellere lukke øjnene
for uretfærdigheder og fejl -

- end at sige fra.
Det accepterer jeg ikke.

Det er jo helt vildt.

- Hej, Siri.
- Hej.

- Hej. Jens.
- Hej. Marco. Hyggeligt at møde dig.

Skøn pige. Jeg er så glad for
at lære dine børn at kende.

- De er helt fantastiske.
- Ja ... Godt. Tak. Eller ...

- Godt gået.
- Synes du det?

Ja, du må gerne hjælpe med
at holde styr på Siri.

- Der sker så meget i byen lige nu.
- Ja, det er klart.

Ja ...

Kom til gadefest i aften.
Gadefest i aften.

- Er vi også inviterede?
- Alle er velkomne. Gadefest.

- Sara har travlt med sin kæreste.
- Vi kan tage af sted.

- Ja, måske. Vi snakkes.
- Ja. Så hyg dig med fyren.

Hej. Jeg glemte mit adgangskort
og laptoppen i bilen.

Kan du hjælpe mig med at søge
på en person? Til Trafikstyrelsen.

- Ja, hvad er navnet?
- Marco ...

- Hej?
- Ja, hej, det er mig. Øh ...

Jeg har tjekket din nye fyr -

- og der er i hvert fald to ting,
som jeg synes er foruroligende.

Der er en fartbøde
og en narkotikabesiddelse.

- Og han skal omgås mine børn.
- Har du slået Marco op?

- Nej, det har jeg ikke.
- For helvede, Jesse.

Du kan synes, hvad du vil.
Mine børns sikkerhed kommer først.

Hvis du har slået Marco op,
kan du se, at begge dele er ti år siden.

- Han har fortalt mig om det.
- Aha?

Og alligevel lader du
vores børn møde ham?

For ti år siden! Det eneste ulovlige er,
at du har slået ham op.

- Det har jeg jo ikke!
- Hvorfor udsætter du mig for det?

Hvis jeg anmelder dig, er jeg et svin,
og ellers er det tjenesteforsømmelse.

Skidetak, Jesse. Tak!

Nu synes jeg faktisk,
at mine børn er vigtigere, end at du ...

Hallo? Malin, hallo?
Fandens.

Leah? Godt, du er her.
Har du tid et øjeblik?

Ja.

Jeg læste dit Facebook-opslag.
Meget interessant.

- Hej. Du kørte lidt hurtigt derovre.
- Ja, det gjorde jeg måske.

- Må jeg se dit kørekort?
- Ja da.

Tak. Du måtte køre 50,
og jeg målte dig til 62.

- Godtager du bøden?
- Ja ...

Eller, vi er jo kolleger, så ...

Okay.
Jeg genkendte dig ikke.

- Der er jo mange at holde styr på.
- Ja.

Men så ved du, hvordan det fungerer.

Jeg skriver rapport
til anklageren i stedet.

- Hej.
- Hej.

Hvad så?

- Hvor er mor?
- Hun hviler sig.

Far?

- Far? Har du drukket igen?
- Nej!

Eller ... Lidt, måske.
Og hvad så?

- Du skal ikke drikke her hos mig.
- Tag jakken af.

Du skal ikke drikke her hos mig.

Tænk, du drikker igen nu,
hvor mor har det så dårligt.

- Hvorfor skal du altid overdrive?
- Hun skal kunne stole på dig!

Du skal holde sammen på det!
I stedet klarer du det dårligst.

Det er ikke mig, der er flyttet
til Malmö. Hvor har du været henne?

Her! Jeg har arbejdet!

Og du efterlod mig alene med det hele.
Jeg gør alting. Alting!

Det må være ekstra hårdt, når man også
bærer på så stort et kors.

- Så tager vi hjem nu.
- Ja, gør det.

Vent nu lidt.

Hvorfor har du ikke sagt noget?

- Jeg ville ikke gøre dig bekymret.
- Jeg er ikke et barn.

Du er jo deres barn.

Mor har det dårligere, far drikker igen,
og du ... Hvad er det her?

- Jeg har haft styr på situationen.
- Du har ikke styr på noget!

Du går bare og smiler som en idiot.
Hvad er der galt med dig?

Men det er fint nok.

Bare lad ham drikke sig ihjel.
Og hun dør alligevel snart.

Hvorfor ikke nu? Hvad?

Ved du, hvad du kan gøre?

Du kan gå ad helvede til.

Jeg orker ikke mere.
Jeg orker dig ikke mere!

Din godhed står mig herop til.

Jeg har det hele tiden,
som om jeg skal brække mig.

Jeg kan ikke være sammen med dig mere.
Jeg kan ikke holde det ud.

Farvel.

Jeg græder, fordi jeg er vred,
så du skal ikke trøste mig.

Jeg elsker dig så meget.
Jeg vil gøre alt for dig.

For helvede!

Møgunger! Stop!

Bliv der!
Bliv liggende, sagde jeg!

- Nu er du ikke så skidefræk, hvad?
- Undskyld, undskyld!

Du bliver liggende!

- Det var ikke min idé.
- Op med dig.

- Har du ondt?
- Lidt, ja.

Du kan vaske dig derinde, hvis du vil.

Og jeg kan lave dig noget varm kakao.

Er du homo?

Jeg tilbyder dig noget varmt at drikke,
så du falder lidt til ro.

- Du behøver ikke.
- Nej tak.

Og så vil jeg ikke se dig
og din ven her mere, okay?

Hvad så? Har købt 1000 kg Marabou.
Savner dig.

Hej skat, du sendte vist
en sms til den forkerte. Knus.

Nej, den var til dig.

Nej ... Nej ...
Vi behøver ikke se det.

Jeg skal vise dig noget,
du vil kunne lide.

- Kan du kende det?
- Nej.

Det er Sofia og Mats' hus i Böleäng.
To badeværelser, tre værelser ...

De tager ikke køjesengen med.
Jeg har spurgt.

Undskyld, men jeg vil virkelig ikke
bo i Böleäng.

Nej ... Vi behøver jo ikke bo dér.

Der er nogle rigtig fine rækkehuse
i Tomtebo. Se her.

Jeg er nødt til at gå.

Sara, hold nu op.

Helt ærligt.
Kom i seng.

Kom nu i seng.

Jeg må gå.

Så dybt er vi sunket.
Scorer damer til en gadefest.

Jeg er desperat, og det er du også.

- Jeg er bestemt ikke desperat.
- Okay, okay.

Hvad tror du om hende?

- Hvad?
- Er hun noget for mig eller dig?

- Hvordan skal jeg kunne vide det?
- Jeg kunne lide at være sammen med en.

Det forstår jeg godt.

Du møder snart en ny.
Det er bare et spørgsmål om tid.

Du er et kup, Dani.

Det bliver i hvert fald ikke
en betjent igen. Aldrig mere.

Nej, dem skal man
holde sig langt væk fra.

- Hvad er der?
- De har pågrebet en for voldtægterne.

- Hvor dejligt.
- Ja.

Også dejligt, at aviserne skriver,
at de har "arresteret" en mistænkt.

- Og at journalisterne ikke fatter det.
- De er så dejlige.

- Hej.
- Hej.

- Har du tid?
- Ja ...?

Kom.

Hej. Skål.

- Undskyld.
- For hvad?

For at jeg er dum i hovedet.

Det er bare, fordi ...

Jeg er dum i hovedet.

Danske tekster:
Kirsten M. Øveraas - Subline