All language subtitles for BANDOLEROS.da

Jeg ved godt, at du ikke sover.

Gjorde du det eller hvad?

Kan du godt lide Martina?

Er det derfor?

Hvad er det så?

Sig det.

Stoler du ikke på mig?

- Kom, op med dig.
- Jeg vil ikke af sted.

Din skole skal ikke ringe hele tiden.

- Kom, lad os gå.
- Nej.

Kom nu. Vi skal hente Nerea.
Vi kommer for sent.

- Jeg har ondt i maven.
- Tag den her på.

Nej, jeg vil ikke gå med den.

- Ti nu stille.
- Jeg kan ikke lide den.

- Hej.
- Godmorgen.

Vi tager forbi Martina,
inden vi henter Nerea.

Gorka, hold nu op.
Vi kommer for sent til toget.

Vi kan ikke vente til september.

- Vi må gøre det nu.
- De kommer ikke til at se hinanden.

- Han sagde, det ikke ville ske igen.
- Så pinligt.

Sådan er det med børn.
Beñat er stor i munden.

- Skal de da komme grædende hjem?
- Selvfølgelig ikke.

Tog du Martinas badetøj?

Svar mig.

Hvis det fortsætter, tager jeg mig af det.
Din lunte er alt for kort.

- Så nu er det mit problem.
- Og jeg vil ikke holde ferie her.

God ferie. Skriv,
når du er hjemme igen.

Gik koncerten godt i går?

Aner det ikke.
Spørg de forældre, der kom.

- Nerea ...
- I var de eneste, der ikke kom.

Vi var på vej,
men skolen ringede.

Okay. Rolig, Gorka.

- Cocó spolerer det altid.
- Det skal du ikke kalde mig!

Kom ud med jer. Hey.

Kom nu.

- Hvorfor slukker du ikke for motoren?
- Jeg skal ikke af sted.

- Han kan ikke komme.
- Jeg vil heller ikke af sted.

Eneko, når du kommer tilbage,
laver vi noget sammen.

- Bare os to. Kom nu.
- Okay.

- Begynd nu ikke, Eneko.
- Hør her, Eneko.

Giv mig et kys.

- Vi ses, Nera. Gå.
- Farvel.

- Eneko, kom så.
- Kom så.

Hør ...

En uge går hurtigt.

Du kan ligge ved
poolen hele dagen.

Og det er Sankt Johannes aften.

Stop så. Hvad er der galt med dig?

- Godmorgen, er det din pakke?
- Ja. Må den godt ligge der?

Den er lidt i vejen, men okay.
Billetter, tak.

- Del dine hovedtelefoner.
- Nej, Cocó.

- Kald mig ikke Cocó. Mor!
- "Kald mig ikke Cocó. Mor!"

- Giv mig dem.
- Så er det nok.

- Cocó.
- Eneko, stop så!

Tak.

Må jeg se billetter?

- Er det broen?
- Ja.

- Broen? Allerede?
- Ja.

Ja.

- Er det grænsen, mor?
- Ja.

Det er det sydlige Baskerland.

Tre ...

To ...

En ...

KALD MIG LUCÍA

- Er du okay?
- Ja.

- Tag den her.
- Hvorfor mig?

- Bare fordi.
- Er du okay?

Ja.

- Ane, hvordan går det?
- Hej.

- Skal I bo her?
- Ja, et par dage.

- Men ... Lita er ikke hjemme.
- Er hun ikke?

- Hun er nok nede ved bålet.
- Dine børn er så smukke.

- Ja, de er alle store.
- Her er ingen, mor.

Der må være en nøgle.

Bingo. Nøglen. Kom.

Lad os se.

- Der. Din rygsæk.
- Vi går ned til bålet.

- Kom nu.
- Jeg kommer.

Tante?

Peio! Hvordan går det?

- Hvordan har du det?
- Fint.

- Må jeg få et kys?
- Han kan ikke lide kys.

- Mor, må jeg lege med dem?
- Selvfølgelig.

- Leire, hvor er min kusine?
- Hun er i Edinburgh.

Hvornår var I her sidst?
Nereas krop har ændret sig meget.

- Hun er blevet en kvinde.
- Lad os få vasket den her lille fyr.

- Han ligner dig, da du var barn.
- Flottere.

- Hvordan går det ellers?
- Tja, jeg er udmattet.

Frisørsalonen, dåben, og Peio,
der ikke sover for tiden ...

- Skal han døbes?
- Sagde din mor ikke det?

- Hold nu op.
- Hvordan har din mor det?

Hun passer som altid sig selv.

Men din moster er ved at gå fra forstanden.
Hun er helt utilregnelig.

Hun besøger bierne oftere
end sine egne børnebørn.

- Hvornår er dåben? Vi mangler pænt tøj.
- Om ti dage.

- Det kan den manglende helgen dog ændre.
- Sankt Johannes? Igen?

Han er forsvundet igen.
Har din mor ikke sagt det?

- De leder efter ham overalt.
- Moster ...

Din mor er helt ude af den.
"En dåb uden Johannes Døberen."

Hold da op, du har langt hår.

Hvorfor svarer du ikke?

- Du skal hen til bålet senere.
- Nej.

- Prøv at tale hende til fornuft.
- Mor, røgen...

Før vi ønsker noget,
skal vi gå rundt om bålet tre gange.

- Hvem vil have kuglepennen?
- Det vil jeg.

Hvis du ikke er herfra,
skal du sige dit ønske.

- Hvorfor det?
- Fordi jeg siger det.

- Hvad hvis jeg ikke vil?
- Så kan du smutte.

- Hvorhen?
- Hjem til din egen by.

Vi vil ikke sige vores ønsker.

Men du er fra det franske Baskerland.

Hvad hedder du?

- Cocó.
- Cocó?

- Det er ikke et navn.
- Dit navn er dit navn.

- Cocó?
- Er det et navn?

Det har jeg aldrig hørt før.

Lad os gå hen til bålet.

Du er blevet helt voksen.
Hvor er de andre?

Aitor er derovre.

- Hej, søde.
- Mormor er her.

Jeg genkendte dig ikke med det hår.
Må jeg få et kys?

- Nej.
- Hvorfor?

- Hej, jeg er her.
- Hej. Nerea, min kære.

- Mor, det er vildt koldt.
- Aitor gav mig ikke et kys.

- Du skal ikke tvinge ham.
- Det er bare et kys til hans mormor.

- Kan vi ikke blive lidt længere?
- Først middag, og så kommer vi tilbage.

- Hvorfor vil du ikke sove med mig?
- Jeg har ikke lyst.

Så sov på gulvet.

- Jeg vil hellere sove på gulvet, svin.
- Så gør det.

Hvorfor larmer I sådan?

- Din søn er et svin.
- Hvad foregår der?

- Læg dig over i din side.
- Løft hovedet.

- Aitor, hold op. Læg dig ned.
- Ved du, hvad han sagde?

Hold op med at råbe, det er sent.
Vær sød at dæmpe dig.

Okay.

- Gå ad helvede til.
- Dæmp dig. Så er det nok.

- Mor, hørte du, hvad han sagde?
- Nu er det nok.

Læg dig under dynen.

Dæk jer til, hvis I fryser.
Eneko, vær nu sød.

Jeg vil sove med dig.
Jeg vil ikke sove sammen med ham.

- Så helgenen er forsvundet igen?
- Den er blevet stjålet.

De har ikke respekt for noget.
Hvis de har smidt den i floden -

- overlever den ikke denne gang.
Den var i dårlig stand.

Det var garanteret de samme som sidst.
Jeg tager den her ud.

Men det var vel ikke
fars bedste skulptur?

Nej, men folk i byen var
meget begejstrede for det.

Hvorfor er du pludselig kommet?

På grund af dåben.

- Dåben?
- Ja.

Skal I skilles?

Slet ikke, mor.

Kan vi rydde op i morgen?

Det ved jeg ikke. Du gjorde
præcis det samme sidste gang.

- Jeg er her for at bruge værkstedet.
- Er det rigtigt? Dejligt.

Hvorfor er værktøjet udenfor?

De ting derovre? Der er en, der har
arbejdet i værkstedet for nylig -

- og han skal lægge dem tilbage.

Betaler han for at bruge dem?

- Mangler du penge, Ane?
- Nej.

- Hvornår kommer Gorka?
- Han har travlt. Måske kommer han ikke.

- Har I det godt? Kan I klare jer?
- Jeg er træt. Kan vi ordne det i morgen?

- Ja, selvfølgelig.
- Okay. Godnat.

Ane ...

- Får jeg ikke et kys?
- Jo.

Få noget søvn.
Vi tales ved i morgen.

Alt lugter på samme måde.
Huset og alting ...

Sel-fide ...

Sel-fide ...
Hvad for noget?

- Mor, hvad betyder "selfide"?
- Sylfide.

Mor?

Den samling hedder 'Sylfiderne'.
Morfar lavede dem.

En sylfide er en høj, slank kvinde.

- Er det okay, mor?
- Det er fint.

- Har morfar lavet alt det her?
- Ja, og jeg har lavet de her.

- Godmorgen.
- Hej.

Lad være, Eneko. Gå nu med Aitor.
Det var sjovt at se denne skulptur, mor.

Jeg har ikke set den i evigheder.

Den var værd at beholde.
Jeg er ved at rydde ud.

- Hvor er de andre?
- Jeg var nødt til at gøre plads.

- Har du skaffet dig af med dem?
- Hvad er det?

Ikke noget. Mor, lad være.

- Hvad laver du her?
- Ikke noget, mor.

Er jeg den eneste,
der ikke må bruge værkstedet?

- Hvor har du været? Hvad med morgenmad?
- Jeg har spist.

Eneko, søde ...
Lad være med at lege med den.

Ane, det er ikke et sted for børn.

- Rolig. Leire tager dem med til poolen.
- Hvor skal du hen, mormor?

- Vil du med mig på en mission?
- Til poolen. Tag ham ikke med i kirke.

Jeg skal bare besøge din moster
og kigge efter helgenen i floden.

- Okay.
- Hvis han vil med, så lad ham.

- Han skal ikke tvinges til noget.
- Okay.

- Kan han så komme med mig?
- Selvfølgelig.

- Vi ses, Eneko.
- Vi ses.

Tager du bilen? Må jeg komme med?
Jeg mangler bivoks.

- Kom vi for tidligt?
- Lidt.

Jeg kommer ned.
Jeg er færdig.

Hej, min dreng.

Okay, luk mig ud.
Tibet, kom nu.

Ved du, hvad det er?

Hvad så, min ven?
Hvad er det?

Bivoks. Det her er hårdere.

Det køler hurtigt ned,
og så bliver det hårdt.

Det er virkelig hårdt.

Se. Tag den.

For pokker.

- Du kan arbejde med det, ikke?
- Jo.

Du kan lave en skulptur af det.

Der ser ud til,
at det trækker op.

Det ser sådan ud.

Fader Esteban spurgte
mig igen om lysene.

Sig det til ham,
hvis han ikke kan få nogen.

Er du læge?

Nej, men det er bierne.

De var de første, min mormor
præsenterede mig for. Din oldemor.

Det var meget enkelt dengang. Hun
brugte dem ikke til alt muligt andet pjat.

Okay, det er nok.

Juliáns træ har fået svamp.

Vi må fjerne bistadet,
før træet falder sammen.

Okay.

Sådan.

Undskyld, moster.
Har du mere bivoks?

Jeg ved ikke, om der er noget tilbage.
Ellers må vi smelte noget.

- Hvordan går arbejdet med morfar, Niko?
- Det går fint.

- Jeg har en god assistent.
- Den bedste, uden tvivl.

- Hvad er det her så?
- Her er kooperativets rester.

- Hvor mange er der?
- Otte. De har skilt sig af med nogle.

- De ville have mig til at tage mere ...
- Okay, alt i orden.

Se.

- Den er i live.
- Ja, det er den.

- Synes du, den er ulækker?
- Ja.

- Må jeg holde den?
- Du må ikke slippe den.

Forsigtig ...

- Jeg har den.
- Nej.

Forsigtig.

Den bevæger sig.

Se, den bløder.

- Kan du se det? Er det en træstamme?
- Jeg er ærligt talt ikke sikker.

- Er der havfruer her?
- Havfruer lever i havet, ikke i floder.

Esteban, hold nu op ...
Havfruer findes ikke.

Det ved jeg nu ikke.

Havfruer hører fantasien til.
Fantasien hører også virkeligheden til.

- Okay.
- Jeg kan ikke se den herfra.

Den var ved bassinerne sidste gang.
Skal vi tage derhen?

Den er garanteret ikke samme
sted denne gang, Conchita.

- Hvorfor ikke?
- Det ville være et mirakel.

Vi må ikke miste troen nu.

Hvad er tro?

Tro er at tro på noget ...

... som du føler herinde.

Det er grunden til, at man holder ved.
Man har en overbevisning.

- Forsigtig. Vi må ikke kæntre.
- Ja, slap af.

En overbevisning er det,
man tror fuldt ud på.

Lad os tage et eksempel:
Hvilken farve har dine øjne?

De er brune og flotte.

- Er du sikker på, at de ikke er blå?
- Ja.

Det er en overbevisning.

Men tro er mere end det -

- vores øjne kan se.

Det er noget herinde.

Forstår du?

På en måde.

Lad os lede videre.

- Kan du se noget?
- Nej. Hvad leder vi efter?

- En smuk skulptur.
- Vandet er klart derovre.

- Der er ikke noget der.
- Nej?

- Vi ses senere, Isabel.
- Vi ses.

Hendes barnebarn?

Hej, hvordan har du det?
Hun er blevet stor.

Ja, ikke sandt?
De er alle snart større end mig.

Værdsæt hende, for ...

- Værdsat ham.
- De bliver hurtigt voksne.

- Hun er smuk.
- Han er henrivende.

Min svigerdatter er på ferie,
så mine børnebørn er hos mig.

Og du elsker det, ikke? Vi ses.

- Det er spisetid.
- Vi ses.

Mor?

Skat, der er ikke plads.

Mor?

- Hvad er der?
- Bliver jeg som far, når jeg er voksen?

Hvorfor spørger du om det?

Jeg vil ikke være som ham.

Du kan være, hvem du vil.

Sov nu, skat.

Flot. Din skrædderbutik
ville have været et hit.

Din onkel behøvede
hjælp med værkstedet.

Han begyndte at få ordrer,
og vi måtte træffe en beslutning.

- Men du elskede skrædderarbejde.
- Ja, jeg nød at lave mange ting.

Men med syning ville jeg ikke have rejst
så meget eller mødt så mange mennesker.

Vel, Peio?

Nu skal jeg vise dig,
hvordan jeg sætter det sammen.

- Mor, jeg går ud og spiller bold.
- Den må ikke blive beskidt.

Jeg sætter den her.
Her er din favorit.

- Peio bliver flot, ikke?
- Henrivende.

Mormor ... Hvad er dåb?

Dåb betyder at nedsænke.
Det vidste du garanteret ikke.

Men de nedsænker ham ikke.
De hælder vand på hans hoved og siger hans navn.

- Hvorfor det?
- For at rense ham fra hans synder.

- Har Peio syndet?
- Nej, han har ikke syndet.

Eneko burde hjælpe til.

Hvorfor hælder de vand på hans hoved?

For at køle ham af i varmen.

- Vi skal også ud at svømme.
- De er klar.

Så tager vi til frisøren og får klippet
dit hår. Så kan du også køle af.

- Du kan farve dit grå hår.
- Jeg har åbenbart to pige-børnebørn.

Sikke noget vrøvl.
Han har bare langt hår.

Han har et dejligt hår, men lad os
få det trimmet og klippet som en dreng.

- Nej.
- Han kan godt lide at være langhåret.

- Ja, det kan jeg.
- Ikke sandt, Peio?

- Jeg er klar.
- Det var godt.

- Kommer du ikke med til poolen?
- Det kan jeg ikke, skat.

- Skal du aldrig ud af det værksted?
- Kom, tag med.

Jeg kan ikke.
Jeg skal arbejde.

Kan du sætte mig af ved skrædderen?
Jeg mangler knapper.

- Jeg tager med mormor.
- Nej, du skal ud at svømme.

Eneko. Eneko, kom ned.

- Hvorfor ikke?
- Jeg har ikke lyst.

- Desuden har jeg ondt i maven.
- Igen?

Det må vi få undersøgt.

Sig mig ...

- Hvorfor vil du ikke med ud at svømme?
- Fordi jeg skammer mig.

Skammer dig?
Hvad skammer du dig over?

Mine tæer.

Dine tæer.

Lad mig se.
De her tæer?

De her tæer?

Du har flotte tæer.

Jeg har lyst til at spise dem.

De er flotte.

De er flotte.
Det er dine fingre også.

Lad mig se. Se dine fingre.
De er flotte.

- De er grimme.
- De er flotte. Se her.

- Hvordan er de?
- Grimme.

De er flotte.

Så lad os bytte.

Se på mine.

Er du sikker på det?

Af sted med dig.
Du får det sjovt.

- Tag med.
- Det kan jeg ikke.

Du kan godt,
men du vil ikke.

- Hej, mester. Hvad hedder du?
- Ikke igen ...

- Kom nu.
- Her er Enekos.

Det er bare et pas. Hold nu op.
Vær sød at holde op.

Så er det godt.

Han skal også have et.

Hold op med det.
Lad mig finde Enekos. Værsgo.

- Hold op med det.
- Må jeg få det?

- Tak skal du have.
- Mor, jeg har mit.

Eneko har sit kort. Gå bare i forvejen.
Vent på os indenfor, okay?

Sig dit navn, så laver vi dit pas.

- Ane, vi går ind.
- Hey, hør her ...

Alle venter. Du sagde, at hvis
jeg tog med, ville du også gøre det.

Jeg droppede værkstedet, og jeg sender
dig til Bayonne, hvis du fortsætter.

- Skal vi skrive dine oplysninger ned?
- Kom nu.

Ja, ellers kan jeg ikke lave dit kort,
og så har du ikke adgang til poolen.

Jeg giver dig noget papir.
Vil du skrive dit navn?

Kom nu.
Jeg skal nok gøre det.

- Tante ...
- Ja?

Ville du gerne have en dreng?

Jeg ville gerne have et sundt barn.

Men ja, efter Amaia ville
jeg gerne have en dreng.

- Hvorfor?
- Jeg havde allerede en pige.

Men ... Hvad hvis han
ikke kan lide sit navn?

Peio? Det er et flot navn, ikke?
Jeg kan godt lide det.

Pigernes omklædningsrum er derovre.
Der er drengenes.

Okay.

- Du skal gøre rent.
- Det kan du godt glemme.

Jeg vil have et medlemskort.
Jeg hedder Maddi.

- Hvor gammel er du?
- Fem, så det er gratis.

- Du kan ikke være fem.
- Okay, jeg er syv. Hvor meget?

- Ti euro.
- Værsgo.

Jeg vil også have et medlemskort.

- Du hedder Cocó, ikke?
- Jo.

- Hvorfor tager du ikke din badekåbe af?
- Jeg har ikke lyst.

Så kan du ikke komme i poolen.
Mine regler.

Cocó?

Hvad er det for en lugt?

Den minder mig om noget.

- Faldt han i søvn?
- Ja, han snorksover.

Ane, jeg tænkte på ...

Du skal ikke bekymre dig om pengene.
Jeg betaler for tøjet til dåben.

- Leire, jeg ved ikke, om vi kommer.
- Hvad mener du?

- Nu er I her jo endelig.
- Det skal du ikke spilde dine penge på.

Det gør ikke noget. Alt er på udsalg,
så vi ses i Maiders butik.

- Du kommer til at se godt ud. Kom nu.
- Jeg vil tænke over det.

- Okay, men sig ja.
- Okay.

- June, der er ledigt nu.
- I må gerne gå med mig.

- Det er for småt.
- Vi kan bruge det store.

Vil du gerne det?

Okay.

Vi får se.

Men du kommer vel?

Det er ret stort.

Er det ikke fedt, at din far arbejder
ved poolen? Er du her hver dag?

- Ja.
- Kunne du tænke dig det?

- Nej.
- Nej?

- Nej.
- Jeg skal ikke længere tisse.

Okay ...

- Jeg gik i skole med din far.
- Det vidste jeg ikke.

Da vi var børn.

Fra vi var seks år.

Hvorfor sidder han ned og tisser?

- Drenge tisser også siddende.
- Mor, ti stille.

- Hvad, skat?
- Så Cocó er ikke en pige?

- Han hedder ikke Cocó, men Aitor.
- Mor, hold kæft!

Jeg vidste det. Hvad laver han
så i pigernes omklædningsrum?

Han ville ind, og jeg lukkede ham ind.
Vil du godt gå ud, tak?

Skat ...

Kom nu.

Hvad er der galt?

Okay.

Hold kæft.

- Hvad er der galt?
- Ikke noget.

Hvorfor råber du?
Hvad er der galt?

Kom her.

Skat ...

- Vil du godt holde op?
- Tal ikke sådan til mig.

Jeg siger det jo.
Men du bliver ved.

Hvad går dig på?
Jeg forstår det ikke.

Du tager fat i mig. Jeg bad dig
om at stoppe, men du bliver ved.

Du bliver ved.

Okay?

- Hvad laver du her?
- Jeg vil ikke sove sammen med Eneko.

Hvorfor ikke?

I Frankrig sover jeg sammen med min mor.

Og hvor sover far?

På sofaen.

Stil den væk.

Kom her.

Læg dig hos mormor.

- Vær forsigtig.
- Sikke en smuk halskæde.

Det er ikke en halskæde.
Det er en rosenkrans.

- Det er flot som armbånd.
- Nej, det er ikke til det.

Det er en rosenkrans.
Man beder med den.

- Mormor?
- Ja, skat?

Hvorfor er jeg sådan her?

Hvad mener du med
"sådan her"?

Gud skabte os perfekte.
Vi er perfekte.

Hvad laver du der?

Jeg kan kun gøre det godt igen,
hvis du siger, hvad jeg gjorde forkert.

Er det, fordi jeg smed hende ud?

June kan sige, hvad hun vil, men
der findes ikke pige- eller drengeting.

Okay?

- Hun er der måske ...
- Ja, derinde.

Der er hun.
Lad os sætte hende ind.

Hvis dronningen er derinde,
følger alle efter.

Mor? Hvad er det her?
Hvem har lavet det?

Det er en lagerliste.

Din mormor førte den.

Til punkt og prikke.

- Det troede jeg, at morfar gjorde.
- Nej.

Morfar lavede bare skulpturerne.

Mor stod for lageret.

Og for salg -

- leverandører,
reklame og sådan noget.

Faktisk blev bivoksreplikaerne af
skulpturerne lavet for at øge salget.

Og det var din mormors idé.

Se det billede af morfar og dig.

Mor?

Hvad er det?

Lad mig se.

Er alle de her piger fra byen?

Ja, de fleste af dem.

Det er 'Sylfiderne'.

Så morfar tog nøgenbilleder af dem?

Gjorde det ikke mormor ked af det?

Det gjorde det vel.

- Næsten færdig.
- Ja.

- Okay.
- Du kan godt lide det, ikke?

- Det gør dig glad at lave skulpturer.
- Ja.

- Har morfar også lavet dem?
- Nej, det er mine.

Jeg fik topkarakter på universitetet
for serien 'Indløb'.

- Hvad er det her?
- Det er op til øjet, der ser.

- Og den her?
- Den hedder 'Skam'.

Hvorfor hedder den det?

Du ser godt ud i Nikos jakkesæt.

Kom nu. Hop ud,
og lad os komme af sted.

Det er bivoksen,
det ryger ned i spanden.

- Pas på, du ikke brænder dig.
- Okay.

Ved du, hvad det er?

Det er biernes hud.

Se?

Kan du se det?

Det er celler.

Når larverne forvandler sig til bier,
efterlader de deres hud.

Hvorfor brænder vi dem?

Der er en sygdom,
der hedder amerikansk bipest.

Den påvirker de mindste bier,
larverne, og forstyrrer deres udvikling.

Den kan sprede sig
og dræbe alle bierne.

Det er derfor, vi brænder bistaderne.
Det er ærgerligt, men sådan er det.

Pas på.

- Cocó, er du bange for bier?
- Ja, det er jeg.

Min morfar var syg -

- men bierne helbredte ham.

Min morfar siger, at der er mange
biarter, og at de alle er gode.

Migueltxo er på vej.
Han vil gerne møde dig.

- Migueltxo, fars assistent?
- Ja.

- Hvorfor kommer han?
- Fordi jeg vil sælge.

- Huset?
- Nej.

- Hvad så?
- Fars kunst.

Du må ikke sælge hans kunst, mor.

- Har du ikke brug for penge?
- Nej, det har jeg ikke.

Fars kunst er mere værd
end nogle småpenge.

- Det er ikke småpenge.
- Hvor meget er det?

Det koster tid og penge at
opbevare det. Det fylder meget.

- Hvad mangler du plads til?
- Hvad laver du egentlig derinde?

Jeg søger en lærerstilling
på Bayonne Kunstskole.

Jeg er en af kandidaterne. Jeg
skal indsende noget af mit arbejde.

Det er gode nyheder.

Tæller miniaturerne med?

- Nej, de tæller ikke med.
- Hvad vil du aflevere?

Jeg vil lave en skulptur og tage
nogle gode billeder af 'Indløb'.

- Hvorfor ikke dit Paris-kunstværk?
- Det indsender jeg ikke.

Det må ikke være
over 15 år gammelt.

- 'Indløb' er ældre. Fra universitetet.
- Det ved de ikke.

'Skam' er det eneste
gode værk i serien.

Hvad ved du om det?

Du er et talmenneske,
mor. Du har ingen anelse.

Det er rigtigt. Men det er
heller ikke mig, der har sagt det.

Hvem har så sagt det?

Din far.

Det passer ikke. Far
værdsatte mine kunstværker.

Jeg er ikke kunstekspert -

- men jeg stolede
på det, han sagde.

Og han sagde bare:

"Smukt, skat." Ikke andet.

Din far var virkelig
noget særligt ...

Kan du passe børnene? Eller
er det for meget at bede om?

Selvfølgelig kan jeg
det. Men som jeg sagde:

"Hvis du vil gøre det på fuld
tid, så nøjes med et barn."

Men du skulle absolut have tre.
Og hvad er der i Bayonne? Ingenting.

Jeg har lært af den bedste.

Du turde ikke forlade far
efter dramaet om 'Sylfiderne'.

Dæmp dig lidt.

Hvorfor tror du, vi
ikke besøger dig?

Hvis du frygter sladder, så få styr
på Aitor. Folk tror, han er en pige.

Sig ikke noget om Aitor.
Bland ham udenom, okay?

Sæt grænser.

- Han er en forvirret dreng.
- Forvirret? Han er otte år.

Han er otte år og meget følsom.
Han er ved at opdage sig selv.

Opdage? Det er din skyld. Du
forvirrer ham ved at forkæle ham.

Mor, lad være.
Han er en stor dreng.

Skær det nu ud.

Jeg har ringet.

Har du set de lejligheder,
jeg sendte? Det burde du.

Tjek også din telefon.

Jeg har set dem, Gorka.

Har du set den med
det lille værksted?

Umuligt. Det
har vi ikke råd til.

Hvordan går det?
Når du deadlinen?

Ja, helt sikkert.

Jeg kan købe os lidt tid,
hvis du tjekker op på jobbet.

Har du tænkt over, om
du kommer til dåben?

Jeg ved det ikke.
Sikkert ikke.

Vi er nødt til at
give dem besked.

Det bliver noget rod, hvis jeg kommer.
Børnene kommer helt op at køre.

Jeg ved det ikke ...

Jeg har ikke lyst til at retfærdiggøre
mig selv over for familien.

Du behøver ikke blive.

Nej, men det er for sent nu.

- Det er for sent.
- Det er op til dig.

Hvordan har ungerne
det? Må jeg tale med dem?

Ja.

Du får dem lige.

De er ikke på deres værelse.

Jeg er ligeglad.

Pokkers, jeg tabte den.

Gorka, jeg ringer tilbage.

- Er det far?
- Hvad laver I?

- Svar mig.
- Vi leger. Er det nu også forbudt?

Hvis mormor finder ud af, at
I rører hendes ... Tag den af.

Den er lukket.

Hør her ...

Saml det op, og fold
det pænt sammen.

Fold det pænt.

- Sådan her?
- Hvor har du fundet det?

- Her.
- Læg det hele på plads.

Hun efterlod den her.

Der er ingen adgangskode.

Eneko?

Eneko?

- Igen?
- Det var et uheld.

Rejs dig op, og hjælp mig.

Eneko? Har du altid
vidst, at du var en dreng?

Altid.

Hvorfor spørger du?

- Eneko?
- Hvad er der?

Tror du, at noget gik galt,
da jeg var i mors mave?

Hvad snakker du om?
Alt er da fint.

Skift tøj, og gå i
seng igen. Det er sent.

Smukke bivoks.

Oplys mig.

For der er

lang vej i aften ...

Bierne kommer,
hvis vi fodrer dem.

Hvad hedder den her blomst?

Min er timian.

Ved du, hvad din er?

Lavendel.

- En bi.
- De ser ens ud, men dufter forskelligt.

Se.

Kom.

Duft til den her.

Og duft så til den der.

Se?

Se der.

Rolig nu.

Rolig.

Tag en dyb indånding.

Okay? Så gør de dig ikke noget.

Godt.

Godt klaret, rolig.

Fortæl dem det her:

"Jeg kommer som ven."

"Jeg gør jer ikke noget."

"Jeg vil bare hjælpe jer."

Flot.

Så flot.

Se? Flot.

Bedre?

For pokker da. Så du det? Jeg
opførte mig som en nervøs pige -

- men jeg lyttede
til dig og faldt til ro.

Som en nervøs pige?

- Du virkede rolig.
- Mit hjerte hamrede.

Arbejderbien ...

... der fodrer larverne,
hvem ville det være?

Hvem tror du?

- Tante Leire.
- Godt.

Hvem bevogter indgangen, så kun
familiemedlemmer kan komme ind?

- De lokale ældre damer.
- Hvem?

- De lokale ældre damer.
- Ja, det er rigtigt.

- De sidder altid på bænken, ikke?
- Jo.

Og dronen?

- Hvad er det?
- Dronen ...

... er hannen i bikuben.

Hvem kunne det være?

Hvem?

- Min far.
- Det er rigtigt.

Gør plads.

Er det alle sammen?

- Eneko.
- Godt.

Og ...

... dronningen?

Mig.

- Er du dronningen?
- Ja, det er jeg.

- Jeg troede, det ville være mig.
- Dig?

- Ja, mig.
- Du kan ikke være en bi.

Hvorfor ikke?

Fordi du er biavleren.

Okay ...

Du passer på os.

Hej.

Eneko?

Hvis mor ser dig ...

Du er medskyldig nu.

- Vandet er koldt ...
- Hold da op!

Vi laver mere skum.

Der er meget her.

Et fipskæg.

Ho, ho, ho.

- Mormor kan lide det band.
- "Sergio og Estibaliz".

- Mormor ...
- Ja?

Hvem er det?

Hvem er det? Din mor.

- Med et barberet hoved?
- Ja.

- Det er ikke mor.
- Jo.

- Lad mig se, Eneko.
- Det er ikke mor.

Det øser ned. Jeg har ryddet
op, og jeg har taget noget tøj med.

Amaias tøj? Lad mig se.

- Er det min størrelse?
- Den ville klæde dig.

Tjek den her ud. Kan
du lide den? Den er til dig.

- Se her, Nerea.
- Hold da op.

- Det er sødt.
- Det er stort set nyt.

- Er det alt sammen til mig?
- Ja, det er karnevalstøj.

Sådan, ja. Nu ...

- Jeg kan huske det her.
- Se her.

- Er den ikke til voksne?
- Nej, da.

Amaia er bortrejst, så
jeg ville rydde lidt ud.

- Se lige de her jeans.
- Er de ikke for lange til mig?

Det tror jeg ikke.
Du kan lægge dem op.

- Hvad er det for noget?
- Jeg har taget tøj med.

- Og nu ...
- Hvad siger du til det?

- Og Amaia har ikke noget imod det?
- Nej.

Tak, Leire. Det hele er
fantastisk. Jeg elsker det.

Jeg har mere derhjemme.

Det kommer til at se endnu pænere
ud, når jeg lige har fået barberet mig.

Og bukserne?

Ja, men de skal nok lige
syes, for ellers går de i stykker.

Sikke en fin havfruehale.

Den er smuk.

Jeg troede ikke, du
kunne lide at svømme.

Kom her.

Kom.

Lad os se det kønne ansigt.

Hey ...

Hvorfor råbte du ad mig
i omklædningsrummet?

Hvorfor skal jeg sige det?

Fordi jeg er
bekymret. Sig det nu.

Du kaldte mig "Aitor".

Foretrækker du "Cocó"?

Jeg troede, du hadede det.

Hvad skal jeg kalde dig?

Du skal ikke kalde mig noget.

Læg stenen her.

Ræk mig min bæltetaske.

Hvad er det?

- Jeg ved det ikke.
- Ved du det ikke?

Nej.

Julián gav mig det.

Niko sagde, at
Cocó gav hende det.

Er du Cocó?

Nej.

Jeg har intet navn.

Det er ikke muligt.

Min mor plejede at sige: "Alt
uden et navn eksisterer ikke."

- Og du eksisterer, gør du ikke?
- Jo.

Ja, selvfølgelig. Du er
lige her. Jeg kan se dig.

Ja.

Find på et navn til dig selv.

Læg den tilbage,
hvor den hører til.

Hvis nogen spørger,
siger vi, at Cocó gjorde det.

Okay?

Hvorfor klør du dig så meget?

Det klør.

Hvad laver du der?
Kom herover.

Kom nu i med dig.

- Jeg er bange.
- Hvad? Bange?

I med dig.

Det er fint. Det er
ikke så koldt, vel?

Lad os gå dybere.

Godt gået.

Flot.

Vil du svømme? Har
du brug for hjælp?

- Nej, okay.
- Jeg skal nok hjælpe dig.

- Vent, sådan her.
- Sådan der. Det var godt.

Du er så modig. Flot.

Virkelig flot. Så flot.

Flot.

Du kan vente dig.

Bare vent.

Sådan.

Jeg holder dig, og
så vasker du dig.

En piges tissemand skal
altid være skinnende ren.

- Godt. Så er vi færdige.
- Okay.

Okay, lad os komme op.

Ja, okay.

Sådan, vær forsigtig.

Okay.

- Gør det med en hånd nu.
- Okay, det er fint.

Flot.

- Jeg tager dig med i cirkus.
- Jeg kan også gøre det her.

Er du sikker på, den holder?

Den ser ikke tør ud.
Den er stadig fugtig.

Det er Sankta Lucía.

- Hun beder til Sankta Agatha.
- Hvorfor?

- Så hun opfylder et ønske.
- Hvad er hendes ønske?

Hendes ønske er at hjælpe de
fattige. Hun vil ikke have nogen bejlere.

- Er hun fattig?
- Nej, og derfor vil de gifte hende væk.

- Hvorfor tager hun makeup på?
- Det er ikke makeup, skat.

Sankta Lucía blev straffet -

- for at stå inde for
det, hun troede på.

- Kan du huske betydningen af tro?
- Ja.

Det er det her. Hun kaldes
Sankta Lucía af Siracusa.

Kom, lad os tænde nogle lys.

Hvem mangler
derovre? Sankta Lucía?

Nej, Johannes Døberen.
Ham, vi leder efter i floden.

- Er det her Sankta Lucía?
- Det der er Sankta Lucía.

I Faderens, Sønnens
og Helligåndens navn.

Amen.

Gør sådan her.

Kilder det?

- Ja.
- Det synes jeg også.

Hvad er det?

- Hvad?
- Det der.

Lad os tage den.

- Det er en fin badedragt.
- Lad os se din.

Skal vi bytte?
Min kravler op i numsen.

Okay.

Mit rigtige navn er Lucía.

- Ikke Cocó?
- Det er en hemmelighed.

En dreng i min klasse
har en tissekone.

Hvordan er han?

Sød.

Det er ret koldt.

Okay, lad os
hoppe i. En, to, tre ...

Jeg vil ændre den en smule.

- Den har ingen arme.
- Jeg laver nogle nu.

- Har du lavet to?
- Ja, det har jeg.

Hvem er det?

- Far og mig.
- Far?

Fint, skat.

Den er ikke varm nok.

- Kan du varme den op?
- Ja.

For pokker da.

Sådan. Tak.

- Også på den side.
- Ja.

- Lad os se din.
- Se ...

- Det er min drømmekrop.
- Din krop er perfekt, som den er.

Du behøver ikke at forskønne den,
men du har sans for proportionerne.

- Det er noget, jeg har arvet.
- Det er rigtig flot.

- Tak.
- Meget fint.

Aitor, vil du vise mig din?

Lad mig se.

- En havfrue, ikke?
- Jo.

Er det et selvportræt?

- På en måde.
- Vi skulle jo lave selvportrætter.

- Jeg lavede den, som jeg havde lyst.
- Den er flot.

- Hvad er der galt?
- Ikke noget.

Jeg tænkte bare på, om du lavede
noget, du virkelig godt kunne lide -

- i stedet for et selvportræt.

- Er det dig?
- Jeg ser godt ud, ikke?

- Jeg kan ikke finde ud af det.
- Jo.

Nå?

Jeg er glad for,
at jeg nåede det.

Ja, selvfølgelig. Jeg
glæder mig til at starte.

Jeg er meget glad.

Bare sig, hvornår
jeg skal begynde.

Perfekt.

Vi ses.

Tak.

- Du hører ikke efter.
- Det er meget sarte kjoler.

- Hvad foregår der?
- Han sviner kjolerne til.

- Så bed ham om at stoppe.
- Det har vi gjort. Vi er ikke hans mor.

Men det er jeg.
Eneko, gå ud og skift.

Jeg mener ... Hvorfor
reagerer I sådan over en kjole?

Ved du, hvor meget de
koster? Hvem skal betale?

- Skal jeg betale?
- Hør her, Leire ...

- Ane, det er ikke en, men to.
- Glem det.

Jeg betaler for denne kjole
og for Enekos jakkesæt.

- Han driver mig til vanvid.
- Giv ham et bad. Vi er på vej.

- Virkelig?
- Ja, virkelig. Pis.

- Du kom bare brasede.
- I overfusede ham.

Han var virkelig presset. Det
kunne I have håndteret bedre.

Da du nåede frem, havde vi
fortalt ham det mange gange.

- Jeg betaler for jakkesættene.
- Det er ikke det.

Hvordan gik det?

Tak, fordi du holdt øje med ham.

Det var så lidt.

Den er skøn.

- Den er lille.
- Det gør ikke noget.

Hvad skulle jeg stille op med
en af dine store skulpturer?

Jeg kan tage den her med mig.

Hør her, Ane ...

Altså ...

Vi burde tale om Aitor.

Jeg tror, han har det fint ...

- Ved bistaderne.
- Ja.

Jeg mener ...

Hun virker afslappet.

- Hvad sagde du?
- Hun siger ting.

"Jeg er en rolig pige.
Jeg er en træt pige."

Utroligt.

Jeg siger, at der ikke findes pige-
eller drengeting. Så sig ikke det.

Det gør jeg heller ikke.

- Jeg lytter bare.
- Hvad? Lytter jeg ikke?

Jeg har måske været lidt
fraværende på det seneste -

- men alle er helt oppe at køre.

Alle snakker, men
jeg har altså tre børn.

Jeg ved bare, at Niko, Juliáns
barnebarn, er hendes veninde nu.

Hun tror, han er en pige,
og han retter hende ikke.

Han kalder sig selv
"Cocó", når de er sammen.

- Og jeg kom for at takke dig ...
- Du skal ikke takke mig.

Tal med ham.

Eller du kan gøre,
ligesom din mor gjorde ...

Lukke øjnene.

Spørge ham om hvad, moster?

Det ved du allerede.

Hvad er du bange for?

Jeg fik lærerjobbet.

Det er jo skønt.
Ikke sandt?

Jeg fik jobbet takket
være 'Sylfiderne'.

'Sylfiderne'?

Sendte du din fars
værk for at få jobbet?

Jeg ved ikke hvorfor.
Det ligner ikke mig.

Gør, hvad du vil. Men lad ikke
dine børn leve deres liv i skam.

- Har du papiret?
- Ja.

Eneko, hjælp mig.

Den er tung.

- Stil den.
- Vent lidt.

- Lad mig.
- Jeg gør det.

Hvad ønsker du dig?

- Det er en hemmelighed.
- Du kan godt fortælle mig det.

Jeg ønsker, at far kommer.

Hvad med dig?

Jeg ønsker, at jeg
bliver kaldt Lucía.

Det hele faldt af. Den
er ødelagt. Hendes fod.

I seng med jer. Lige nu.

Kunstværkerne og skulpturerne
er vores mindste bekymring lige nu.

- Hvad er der?
- Hør efter. Det er vigtigt.

Ane, hvem taler du
med om vigtige ting?

Med din moster eller din mor?

Jeg forstår det ikke.
Tæller min mening ikke?

Det vedrører også mig.
Jeg taler med Gorka om det.

Hvad er der galt med, at
hun føler sig som en pige?

En pige? Hvad fanden?

- Hvad snakker du om, Lourdes?
- Du hørte det godt.

Problemet er, at han
er omgivet af kvinder.

Vil du i det mindste prøve at
forstå, hvad der sker med drengen?

Skal du fortælle mig -

- hvordan jeg bør håndtere
mine børnebørn og min datter?

- Nej, selvfølgelig ikke.
- Okay.

Ønsker du, at dine
børnebørn er lykkelige eller ej?

Jeg vil gerne have, at
du lader os være i fred.

- Mor, kom nu. Moster, nej.
- Jeg må hellere gå. Jeg ringer senere.

Undskyld, skat.

Din moster skal ikke
gøre dig helt forskruet.

Hvorfor ved du, hvem du er,
når jeg ikke ved, hvem jeg er?

Du skal kalde mig Lucía.

- Hej.
- Far!

- Hvordan har du det?
- Fint.

- Far, bliver du her?
- Ja.

Det er fantastisk.

Hvad er det?

- 'Argizaiolas'. Det er vokstavler.
- De ser mærkelige ud.

Det er særlige
stearinlys. De er høje.

De lyser vejen op for de døde.

Læg det på bordet.

- Hvem er de kvinder?
- Hende til venstre er min mormor.

- Kan du se deres lys?
- Ja, det kan jeg.

Bier var en del
af deres familie.

Vores mormor og oldemor
havde også bistader.

Da jeg blev født, slog min mor tre
gange med en pind på bistaderne.

Og fortalte dem:
"Bier, Lourdes er født."

Hun åbnede bistadets ramme,
så de kunne lave honning.

Hun gjorde det samme med din
mormor. Nu skal jeg fortælle dig noget.

Da min mor døde,
gjorde jeg det samme.

Jeg slog tre gange
på bistaderne.

Jeg sagde: "Bier,
jeg mangler bivoks ...

... for jeg skal oplyse
vejen for min mor."

Hvor tog hun hen?

Det ved jeg ikke.

Hendes krop forsvandt -

- men jeg kan mærke
hende inde i mig.

- Tante?
- Ja, skat?

Kan jeg dø og blive genfødt ...

... som pige?

Du behøver ikke at dø.

Du er allerede en pige.

Og en smuk en af slagsen.
Den smukkeste af dem alle.

Søde skat.

Han er for ung. Det
kan han ikke vide endnu.

Derhjemme er én ting ...

Men en kjole, Ane?

Vi har forkælet ham for meget.

Hans veninde kom forbi forleden.

Du skulle have set ham.

Han har aldrig haft
venner på besøg.

Og vi har ignoreret det.

Vi var for blinde.

Hvorfor tager vi ikke
hjem og tænker over det?

Måske med din mors penge ...

Jeg ved det ikke. Vi
ville kunne klare os.

Jeg har tænkt mig at
købe et lille værksted.

Et lille værksted?

Vi har ikke råd til to lejligheder,
og du vil købe et værksted?

Ane, vi må tale tingene igennem.

Hvad med dit lærerjob?

Jeg fik stillingen, Gorka.

Hvorfor har du ikke sagt det?

Jeg siger ikke ja til den.

Kan du lide den?

Vil hele familien være der?

Ja.

Vi kan vente til en anden dag.

Det behøver ikke være i dag.

Er du sikker?

Han dukker ikke op i den.

- Jo, han gør.
- Nej. Ikke her.

- Du har ikke været her på det seneste.
- Jeg lytter gerne, men du siger intet.

Det er problemet. Han
kan gå med det derhjemme.

Du ser fantastisk ud.
Behold den bare.

- Har du set Aitor?
- Nej.

Har du set Aitor?

Hvorfor skiftede du?

Jeg vil ikke gøre dig ked
af det. Ligesom mormor.

Vil du lade mig være alene?

- Du skræmte mig.
- Kom, lad os tage et billede.

Kom nu. Stil op til et billede.

Julián, Niko, I kom.
Kom, vær med på billedet.

- Richard, kom med.
- Høje mennesker bagerst.

Nerea, sæt dig på hug.

- Peio ...
- Lad os stille os pænt.

Kom lidt tættere på, unger.

Det er fint. Er alle klar?
Okay, lad os tage det.

En, to, tre.

Smil!

- Har du set Cocó?
- Nej, det har jeg ikke.

- Har du heller ikke?
- Nej.

Aitor.

Aitor.

Aitor.

- Aitor!
- Aitor, hvor er du?

Aitor.

Aitor.

- Hvor er du, Aitor?
- Aitor.

Aitor.

Aitor.

Aitor.

Hvor er du?

Aitor, hvor er du?

Aitor.

Aitor.

- Aitor.
- Aitor, kom nu.

- Aitor.
- Gorka ... Det går ikke.

Hvad skal jeg så kalde ham?

Jeg vil bare have, han kommer tilbage.
Jeg kalder ham det, han vil have.

Aitor.

Lucía.

Lucía.

Aitor.

Aitor.

Lucía.

Aitor.

Lucía.

Aitor!

Lucía!

Aitor!

Aitor!

Lucía!

Hvor er du, Aitor?

Lucía!

Bier, jeg er Lucía.

Bier, jeg er Lucía.

Bier, jeg er Lucía.

Mor?

Er du vågen?

Skrevet og instrueret af
Estibaliz Urresola Solaguren

Åh, nat!

Hvad sker der med dig?

Hvad sker der med dig?

I stilheden?

Du plager hjertet.

Mørkner vores sind.

I ensomheden

tuder vinden.

Havet forbliver tavst.

Når du kommer, åh, nat!

Hvad sker der med dig?

Hvad sker der med dig?

I stilheden?

Du minder mig om

mørkets væren.

I den verden, vi lever i,

der er frygt og had,

ondskab og tragisk
uretfærdighed.

Åh, nat!

Hvad sker der med dig?

Hvad sker der med dig?

I stilheden?

Men om natten drømmer jeg,

at ved morgendagen
vil verden være bedre.

At i menneskenes
mørke nat vil fred,

håb og ny kærlighed

blive født på ny.

At i menneskenes mørke nat

vil fred blive født på ny.

Om natten.

I stilheden.

Løftet om lys.

Ved morgendagen.

Om natten.

I den dybeste stilhed.

Løftet om lys.

I menneskenes mørke nat.

Tekster: Lajka Birkedal
Hollesen Oneliner