All language subtitles for ondskan.s01e06.swedish.1080p.web.h264-norush.srt - dan(2)

Skynd jer, vi samles her.

Alle sammen.

Hvis nogen så meget som
overvejer at sige noget -

- så bliver han den næste.
Er det forstået?

- Hvad er der sket?
- Nej.

Hvad er der sket?
Er det Erik?

Erik?

Erik!

Erik! Erik, det er mig.

Du er iskold. For helvede ...

Kom nu. Fandens også!

For fanden!

Erik ... Erik?

Erik, kom nu. Vågn op.

Du skal ind i varmen. Hvis jeg
hjælper dig op, kan du så gå?

Du kan godt, kom så.

Du skal ind i varmen. Kom så.

Godt, kom ...

Hej.

Hvad har de gjort ved dig?

Du, kom ... Sådan.

Har du det lidt varmere?

Undskyld.

Det, jeg sagde ... At du aldrig
har set vold, som jeg har.

Det tror jeg, du har.

Er det derfor, du er
på den her skide skole?

Blandt andet.

Du behøver ikke sige det,
hvis du ikke vil.

Min mor giftede sig med ham,
da jeg var tre.

Han har to favoritter.

Et skohorn, som vi
aldrig har brugt til andet.

Det hænger der bare,
så jeg er klar over det.

Og hundesnoren
med metalspænderne.

Jeg kan ikke huske andet.
Det har altid været sådan.

Hvorfor?

Når jeg ikke sidder
ordentligt ved bordet.

Når jeg ser den forkerte vej,
når nogen taler.

Fordi jeg har langt hår.
Fordi jeg ikke blev klippet kort nok.

Fordi jeg blev klippet for kort.

Fordi jeg er mig.

Hver dag. Hele mit liv.

Var det ikke mig, var det min mor.

Du kunne intet gøre.

Men det gjorde jeg jo.
Jeg gjorde det bare ikke mod ham.

Du sagde det selv.
Alt går ud over en anden.

- Det er mig, der undskylder, Marja.
- Nej!

- Jo.
- Nej.

Det er mig, der undskylder.

Da jeg så dig på feltet.

Jeg så, hvad de gjorde, men forstod
det ikke. Jeg vidste jo ikke...

Nej. Du har ret.

Det har du.

Men det her... Av.

Undskyld. Rørte jeg ved noget?

Nej, det er okay. Det sved bare.

- Du skal hen til sygeplejersken.
- Ja.

Så snart hun vågner, må du derhen.

Vi ses i spisesalen.

Jeg kunne virkelig godt lide
frøken Marja.

Men sådan her kan det ikke fortsætte.

Jeg skifter lige,
så skal jeg nok kigge på dig.

Sæt dig her og ring hjem.
Jeg er straks tilbage.

Ja, det er hos familien Ponti.

- Hvem er det?
- Er det Erik?

Godmorgen. Jeg leder efter Karin.

Hun er her ikke. Men jeg kan give dig
et nummer, du kan ringe til hende på.

010 25 27 22.

- Karin.
- Ja, undskyld. Skal vi begynde?

Der er telefon.

Jeg har stillet ham om til kontoret.

Det er herinde.

Undskyld. Det hele gik så hurtigt.

Før jeg fik set mig om,
var det gjort.

Jeg skulle have sagt det.

- Hvad så nu?
- Jeg ved ikke, hvad der sker nu.

Det ved jeg faktisk ikke.

De har en plads til mig på kontoret.

Det er kun halv tid,
men det er en start.

Og hvad gør han?

Han ringer meget.
De stiller ham ikke igennem.

De siger, han truer.

Hvad sker der,
hvis han opsøger dig?

Det må vi håbe, han ikke gør.

De vil rejse sigtelse
og retsforfølge ham.

Jeg ved ikke,
hvad det skulle hjælpe.

Jeg er bare glad for,
at det er overstået.

Henning vil også hjælpe mig
med det juridiske.

Jeg ved godt, jeg burde
have gjort det for længe siden.

For din skyld.

Undskyld, jeg ikke gjorde det.

Jeg skal nok klare mig.

Fremtiden ser lys ud, Erik.
Det tror jeg.

Det tror jeg også.

Der har været lidt ballade her,
men ...

Jeg tror, det vender nu.

Og jeg ... jeg tror måske,
jeg har fået en kæreste.

Helt ærligt.

Tror du, det er en skide konkurrence?

Er der noget,
der ikke er en konkurrence her?

Hold nu op!
Vi må da kunne tale om det.

Hvad sker der?

Der er rindende vand,
og du har udsigt over gården.

Du kan ikke bare tage det og sige,
at du kom først.

Hvad taler I om? Hvor er Marja?

- Hvor er Marja?
- Vi vidste det heller ikke.

Hun sagde ikke noget.
Hun nåede det nok ikke.

Nåede? Hvad mener du?

Marja!

Stop lige.

- Hvad sker der?
- Jeg ledte efter dig.

Hvad er der sket?
Hvorfor rejser du? Er det ham?

Husmor så os.

Marja ...

Stedet her er Eriks sidste chance.

Jeg fik husmor
til at tie stille med det.

Hvor skal du så hen?
Nej, du må ikke rejse hjem.

Jeg beder dig. Du er fri nu.
Du kan gøre, hvad du vil.

Hils Erik fra mig.
Vil du love mig det?

Det skal jeg nok.

Du skal være glad for,
at du har så stærk en krop.

Du skal smøre det her på
mindst to gange om dagen.

Erik, gå hen på rektors kontor.

Fortæl ham, hvad der skete,
så skolen kan gøre noget.

Er det ham, der siger det,
eller er det dig?

Nogen må fortælle.

Var det hele skolen, Erik?
Virkelig? Hele skolen?

Hvis det var, hvad vil der så ske?

Vil han bortvise dem alle?

Tror du,
han vil tømme hele skolen for mig?

Du kan ændre skolen.
Nogen må sige det.

Forstår du ikke, hvad der sker,
hvis ingen gør det?

Det, der vil ske, er,
at alle vil være skrækslagne for -

- at jeg en dag gør, som du foreslår,
og fortæller det.

Jeg kan når som helst
vælge at sige det.

Når som helst.
Når det er værst for dem.

Så længe jeg ikke gør det,
ejer jeg dem.

Nå, er der nogen,
der ved, hvad vi skal have?

Jeg er vist blevet forkølet,
men det dufter godt.

Det lugter som kødboller.

Jeg kan sgu ikke huske,
hvornår jeg sidst var så sulten.

Det er fantastisk,
hvad lidt frisk luft kan gøre ved en.

I Jesu navn til bords vi gå.
Velsign, åh Gud, den mad, vi får.

Og beskyt med din milde hånd
vort hjem og fædreland.

Amen.

Stine? Hvad er der?

Hvor er hun? Hvorfor er hun her ikke?

- Hvad er der sket?
- Fruen så jer.

- Hvor er hun nu?
- Hun er her ikke.

- Jamen, hvor er hun?
- Hun er her ikke længere.

Hun arbejder her ikke længere.

Var det ikke for Marja,
var du også blevet smidt ud.

Så du har bare at bestå nu.

Og så smører du den på om natten.

Kære Erik.
Ingen mennesker er født onde.

Vi fødes med mange
forskellige muligheder i os.

Godt og ondt
og alt derimellem.

Det eneste, vi kan gøre,
er at prøve at vælge det rette.

Hvert valg, vi træffer,
får konsekvenser -

- i et andet menneskes liv,
om vi vil det eller ej.

Alt, hvad vi gør, påvirker en anden.

Og at jeg var sammen med dig,
den stund vi fik sammen -

- var lige ved at få dig
smidt ud af skolen.

Det vil jeg ikke have
på samvittigheden.

Der er kun få uger til eksamen,
og så kan du gøre, hvad du vil.

Og hvis du vil, og det håber jeg,
du vil, kan vi måske mødes igen.

Jeg ved ikke, hvad det er,
det, der skete mellem os.

Jeg ved kun,
at jeg savner dig så meget.

Nærheden, hvordan du føles -

- at røre ved dig, at trække vejret
med dig, at dele den samme puls.

Pas på dig selv, Erik Ponti.
Jeg tror, jeg elsker dig.

Din Marja.

Erik, du trives jo ikke her.

Hvorfor klamrer du dig til et sted,
du foragter?

Jeg har vel intet valg.

Det er rigtigt. Du har intet valg.

- Det er slut nu.
- Slut? Hvad?

Jeg tror, du får det meget bedre
med skolen på afstand.

Hvad er det, du siger?
Vil du bortvise mig?

Kan du huske, da vi sad på
mit kontor? Da du gav mig dit ord?

På hvilket grundlag?

Du har kendt til paragraf 11
siden dag 1.

Kunne du ikke i det mindste have
holdt dig fra køkkenpersonalet?

- Har du læst mit brev?
- Sort på hvidt.

Hvad skal jeg gøre?
Lade som ingenting?

Det er fandeme ikke lovligt. Du har
ikke ret til at læse mine breve.

Jeg har ikke læst dit brev.

Jeg har bare fundet ud af,
hvad der står i det.

Silverhjelm igen, ikke?

Skal vi sige, at du ikke kommer
til timerne i morgen -

- og at du har ryddet dit værelse,
når de andre får fri?

Det her er en skole for drenge,
der ikke er som dig.

Har du brug for hjælp med sadlen?

Jeg er ikke invalid.
Jeg kan godt selv.

Jeg ville jo bare hjælpe.
Så går jeg ind og skifter. Vi ses.

- Hvad vil du?
- Jeg vil bare snakke lidt.

Kom, stil dig her. Kom.

Ikke det?

Jeg ved faktisk
ikke en skid om heste.

Jeg ved, at man ikke bør være
alene i stalden.

Jeg tænker især på dig -

- som har været så uheldig
med en hest her på skolen.

Hold nu op, Ponti.
Du hører ikke til her.

Det ved du også godt. Skrid!
Det er bedst for os begge.

Ved du, hvad jeg tror?

Jeg tror, de må lukke stalden,
når de finder dig.

Når de ser, hvad der er sket.
Den frygtelige ulykke.

Ikke et øje tilbage. Ikke en tand.

Så forslået, at de ikke ved,
om du er ved bevidsthed.

Hvor skal de vide det fra,
når du ikke kan bevæge dig?

Du vil blive opereret, Otto.
Om og om igen.

Du bliver fikseret, så hænder og arme
vokser rigtigt sammen igen.

Når det ikke lykkes, må de brække
knoglerne og prøve igen.

Det vil gøre så ondt,
at de må holde dig på morfin.

Der ligger du.
Du kan hverken se eller tale.

Hvis du ikke allerede er
hjerneskadet, når du kommer ind -

- så bliver du det af medicinen.

Tænk, hvad en hest kan gøre.

Var det den her, du ville have?

Du aner ikke, hvor meget skade
de spænder kan forårsage.

Det er noget, jeg kender til.

Du vover at røre mig, Ponti.
Hvis du gør mig noget ...

Hvad så?
Hvad vil du så tage fra mig?

Så ødelægger jeg dit liv!

Hvordan?
Pierre er væk. Og Marja.

Jeg er blevet bortvist.
Så sig mig lige -

- hvordan du ville ødelægge
mit liv yderligere. Sig det!

Ponti, vent.
Stop, Ponti. Jeg beder dig!

Du har ret. Vent. Hold op!

Du har ret! Jeg begik en fejl, Ponti!

Undskyld!

Undskyld, undskyld ...

Undskyld.

Undskyld ...

Ekengren advokater.

Goddag,
jeg skulle tale med Karin Ponti.

Undskyld,
men jeg tror, det er vigtigt.

Hej, mor, det er mig.

Det er Henning Ekengren.
Han siger, du har ret -

- og jeg er enig. Skal vi?

Så sent?
Jamen, lad os få det overstået.

Vi er naturligvis kede af
det sene tidspunkt -

- men tak, fordi du vil se os.

Vi har høje forventninger
til eleverne her på skolen.

Det var ikke alle,
der havde ladet Erik begynde her.

Hans vidnesbyrd fra den forrige skole
var ikke de bedste.

Men jeg ville give ham en chance.

Derfor gør det ekstra ondt
at måtte ...

Som skole er vi
meget strikse med vores regler.

Hvis man ikke følger dem,
får det konsekvenser.

Selvfølgelig. Det er vigtigt.

Regler er nok det vigtigste, vi har.

Apropos regler.

Kender du paragraf 8, stk. 4
i straffeloven?

- Ikke udenad.
- Finder du den lige?

Postloven i folkemunde.

Ja, fordi hvis jeg ikke
har forstået det forkert -

- så nævnte Erik det for dig.
Her står det.

"Den, som uberettiget
åbner eller unddrager nogen -

- et brev, telegram eller
telefonsamtale under befordring ..."

"Befordring" kan lyde lidt uklart -

- men det er, så længe det ikke er
nået frem til adressaten.

"... kan straffes for
krænkelse af brevhemmeligheden -

- med bøder
eller fængsel i højst to år."

Ja. Det er svært at holde styr på,
hvad man får og ikke får.

Tak, fordi I kom forbi.
Hvis I vil fortsætte samtalen -

- så gør vi det hos skolens advokat.

For man undrer sig jo ...
Kan du ikke fortælle det igen?

Hvorfor blev min søn bortvist?

Det er jo ikke mig, der leverer
posten. Det er elevrådet.

Javel.

Er elevrådet
en selvstændig organisation -

- eller en del af skolen?

Vi går meget op i, at eleverne har
en stor grad af selvbestemmelse.

Siger du, at det er eleverne,
der har bortvist min søn?

For jeg tror ærligt talt ikke,
at de kan beslutte en bortvisning.

Selvfølgelig ikke.
Det er vores beslutning.

- Og den er baseret på ...?
- På ... den information, som ...

Regler er vigtige. Sådan er det.

Hvad var det,
du sagde om konsekvenser?

Hvad skal jeg gøre, Erik?

Det er Ponti, der står bag.

- Hej, din forræder.
- Hold kæft, du gjorde det sgu.

Det er blevet mig pålagt
at informere jer -

- om et par rokader i elevrådet.

Som I nok har hørt, har Otto
Silverhjelm valgt at forlade skolen.

Tak, tak.

Desuden er det besluttet,
at paragrafferne fortsat gælder -

- men de skal revideres af delegerede
fra alle klasser før semesterslut.

Tak, det var alt.

Ponti! Ponti! Ponti!

Sådan har det været i ti år.

- De blev taget for to dage siden.
- Ja, I kan jo selv se det.

Ponti.

Erik Ponti!

Pierre Tanguy!

Nogle gange kommer det bare over mig.

Så tænker jeg på dig og på os.

På dit ansigt.
På din hud, din stemme.

Jeg tænker på det, vi fik,
og det, vi sagde.

Og jeg ved, at du ved det:
Vi kan forandre os.

Og ondskab, hvad er det så?

Måske er det det, der sker,
når man ikke forandrer sig.

Når andre får lov at styre ens liv,
indtil det er for sent at flygte.

Når andre fortæller os,
hvad vi kan og ikke kan blive.

Livet er et valg. Mit valg. Og dit.

Men ingen andres.

Jeg må gå.

Måske er der en udvej,
hvis man bare leder efter den.

Måske kan vi bryde fri.

Måske er det vores pligt
som mennesker at prøve.

Jeg savner dig, Erik Ponti.

Kom nu. Helsinki er ikke så værst.

Tekster: Neel Rocco
Iyuno