All language subtitles for Evil.Genius.The.True.Story.of.Americas.Most.Diabolical.Bank.Heist.S01E01.1080p.WEB.x264DANISHhh

Man skal vide tre ting
om Marjorie Diehl-Armstrong.

Den første er, at hun aldrig var,
hvad man vil kalde normal.

Som barn voksede hun hurtigere
og var kikset...

...ensom.

Da hendes forældre
byggede dette store dukkehus,

ville kvarterets børn
omsider lege med hende.

Marjorie blev en smuk og klog ung kvinde.

Hun uddannede sig til skolelærer.

Folk fandt hende charmerende.

Især mænd, som ville gøre
hvad som helst for hende.

Jeg har talt med Marge i mere end ti år.

Det er en af kasserne med breve fra Marge.

Og det er nok...

Det er vel omkring halvdelen
af brevene fra årenes løb.

Der er uendeligt mange.

Jeg prøver at få hende til at røbe alt

om et pizzabud og en forbrydelse,
som blev FBI's store sag nummer 203.

Jeg prøver at sørge for,
at din film ikke bliver et flop.

Jeg er ikke et ondskabsfuldt geni,
som var grådig og bad en fyr

røve en bank for mig.

Jeg havde intet
med den skide forbrydelse at gøre!

28. AUGUST 2003

- Det er alarmcentralen.
- Vi er blevet røvet.

- Okay, bliv i røret.
- Okay.

- Er nogen kommet til skade?
- Nej.

Han er lige gået ud
med en taske med kontanter i.

Han havde en bombe
af en slags omkring halsen.

Han sidder på en P-plads på Peach.

Jeg kan se ham i mit bakspejl.

Han fortalte politiet,
at bomben var blevet fastspændt,

og han blev tvunget til at røve banken.

I kan måske skaffe nøglen,
så den kan komme af.

Jeg ved ikke, om jeg har tid.

Jeg lyver ikke!

Den sprænger.

EN ORIGINAL
DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

DEN SANDE HISTORIE OM USA'S
MEST GRUFULDE BANKRØVERI

Jeg hedder Lamont King.

Jeg har været kriminalkommissær
ved Pennsylvanias delstatspoliti.

Den 28. august 2003

var jeg på mit kontor,
da jeg fik jeg at vide, at PNC Bank,

som ligger lige overfor,

var blevet røvet af en person
med en bombe fastspændt om halsen.

Brian Wells gik ind i banken
med en stok og halskraven.

Vi fandt senere ud af,
at stokken faktisk var et skydevåben.

Han rakte kassereren en seddel.

HVIS DU IKKE ADLYDER, DØR DU.

BOMBEGIDSEL: TAG HEN TIL PNC BANK...

BOMBEN FJERNES
VED AT FØLGE INSTRUKSERNE

Der var ni sider.
Nogle steder var det rent vrøvl.

JOURNALIST

Der var instrukser til Brian. Der var...

Den ene skulle han
give til bankdirektøren.

En var til politiet.

INGEN FARVEPATRONER
ELLER LIGNENDE.

HVIS DU TRÆKKER TIDEN ELLER ANDET...
SÅ DØR BÅDE DU OG ANDRE.

Normalt står der...
"Jeg har en pistol. Giv mig pengene."

Det er normalt ikke afhandlinger,

der er kilometerlange.

TRODSIGHED MEDFØRER DØD.
250.000... SÅ OVERLEVER ALLE,

JEG, MIN KONE
OG PARTNER FØLGER MED

DU HAR MINDRE END 55 MINUTTER

TRO IKKE, AT DU KAN SNYDE OS

VI FØLGER DIG

FEJLSØGERNE

Han bad om 250.000 dollars.

Han endte med kun at få de penge,
der lå i skufferne. Omkring 8.000.

GÅ HEN TIL SKILTET
VED SKILTET I BLOMSTERBEDET

ER DER EN STEN MED EN SEDDEL PÅ.
PÅ DEN STÅR DE NÆSTE INSTRUKSER.

Han forlod banken, stoppede
ved McDonald's og samlede en seddel op.

BLOMSTERBEDET

STEN MED EN SEDDEL PÅ

DØGNÅBENT

Han kørte sydpå ad hovedvej 19,

Peach Street, da vores vogne kom,

og de bemærkede hans bil

og standsede ham på p-pladsen
ved Eyeglass World.

OPTAGELSER FRA POLITIETS BILKAMERA

Jeg var patruljebetjent i Erie
og kørte på motorcykel.

Jeg fik besked om,
hvad der foregik på Peach Street.

Politiet pågreb Brian Wells, 46 år

og pizzabud, få minutter efter
han forlod banken.

Vi gav ham håndjern på.

Og Brian sagde noget om en bombe.

Betjent Syzmanski gik først hen til ham,
og med en lille saks

klippede han hans T-shirt op, for hvad det
end var, så var det under den.

Da Syzmanski løftede op i den, sagde han:

"Ja, det ligner en bombe."

De bad ham sætte sig for at isolere ham.

Jeg skal bruge en radio.

Han kigger direkte på os.

Gen dem hen til 90'eren.

Da jeg kom, var de fleste enige om,
at det nok var en bombeattrap,

men man ved aldrig,
så vi tog ingen chancer.

Da jeg kom, sad han ned
og havde håndjern på,

og han talte roligt.

Vi talte om, hvorvidt han
deltog frivilligt eller var et gidsel.

Kan I ikke i det mindste
fjerne håndjernene?

Jeg kan se i kikkerten, at han snakker.

Han er nervøs, men han taler roligt.
Han er ikke ophidset.

Hvorfor er der ikke nogen,
der prøver at tage den af mig?

Han ville gerne have halskraven af.

Den sprænger!

Så snart vi mente, det var en bombe,
tilkaldte vi bomberydderne.

De var desværre bare
mere end 15 kilometer væk.

En anden uheldig omstændighed var,
at vi for at beskytte folk

havde lukket Peach Street
og dermed skabt trafikale problemer,

som bomberydderne måtte slås med.

- Har I ringet til min chef?
- Ja, vi har.

Vi fandt ud af, hvor han arbejdede,

og jeg sendte to mand derhen
for at afhøre dem.

Wells' kollegaer så ham tage afsted

for at levere to pizzaer med
pølse og peperoni et afsides sted,

en ubemandet radiomast.

Han sagde, at nogle sorte personer
havde fastspændt bomben.

Han hev nøglen frem
og aktiverede en timer.

Jeg hørte den tikke, da han gjorde det.

Han sagde ikke hvem.

Han kunne ikke beskrive dem,
han hævdede havde gjort det.

Der er næppe
nogen sorte mennesker indblandet,

men det var det, han sagde.

Jeg tænkte på, om I kunne hente
instrukserne om, hvor nøglerne er.

På det tidspunkt hørte jeg et bip.

Hans udtryk ændrede sig.

Kan I hente nøglerne?

Så jeg kan få den af.

Jeg ved ikke, om jeg har tid nok.

På det tidspunkt indså han,
at det var en rigtig bombe.

Jeg lyver ikke.

Jeg tror ikke, han var klar over det før.

Der står, hvor nøglerne er.

Kan I køre til det næste sted i bil?

- Jeg har ikke megen tid.
- Vi må...

Han blev urolig,

og jeg kunne høre den sige bip, bip.

Jeg kiggede på hans ansigt.

Den sprænger!

Jeg lyver ikke!

Hans øjne blev vidtåbne.

Så rullede de. Og så var han færdig.

For få minutter siden kiggede jeg derhen.

Manden havde siddet der
siden klokken cirka 15,

da der lød et højt brag,
og han væltede om på ryggen,

og betjentene for derhen.
De peger stadig på ham med pistolerne.

De ved ikke, hvad hans tilstand er.

KRIMINALTEKNISK

Jeg hedder Tom Stankiewicz.
Den 28. august 2003

var jeg leder af bomberydderne i Erie.

Kort før vi ankom,

fik vi at vide over radioen,
at bomben var eksploderet.

Han trak stadig vejret, indtil få...

Indtil øjeblikket før vi ankom.

Vi tog bombedragter på
og tog det nødvendige udstyr frem.

Da vi kom hen til ham, stod det klart,
at han var omkommet.

Noget af bomben sad stadig fast
omkring mistænktes hals.

Vi sikrede os, at der ikke
var flere bomber på ham,

og vi gennemsøgte hans bil
for mulige bomber.

MAN FINDER FLERE SEDLER I BRIANS BIL

Brian skulle på skattejagt.

DU SKAL FINDE NØGLER
OG KODER FOR AT DESARMERE BOMBEN

Han skulle bevæge sig
fra punkt A til B til C til D

for at modtage yderligere instrukser
og finde frem til et sted,

hvor han ville modtage nøglerne.

KØR AD HOVEDVEJ 90 I TRE KILOMETER.

KØR AD 79 NORDPÅ I 3,6 KILOMETER.

HOLD IND VED AFKØRSEL 180

FORLAD MCDONALD'S AD BAGDØREN

KØR SYDPÅ AD PEACH STREET

STOP VED DET GULE ADVARSELSSKILT.

Han fulgte instrukserne
fra McDonald's hertil.

Vi kontaktede bomberydderne.
De ryddede området.

Ledetråden var i...

Den var i en kaffekande
fem eller ti meter fra rabatten.

Til højre for skiltet.
Ikke langt fra skiltet.

SEDDEL I KAFFEKANDEN

Fra første punkt,
som var Interchange Road,

skulle han køre til næste punkt,
79 i sydgående retning,

tæt på afkørslen til McKean Township.

Vi er nu på sted nummer to i skattejagten,
som han blev vist hen til.

Her fandt vi, da vi ledte
efter andre genstande...

Vi fandt et orange skilt,
der stod "Vietnam" på.

Da vi ledte derinde,

bemærkede jeg,
at der helt nede i den anden ende

kom en MPV kørende imod os.

Det så ud som om han også skulle herhen,
og vi overraskede ham.

Da han så os, standsede han,

tøvede, bakkede og kørte væk.

Han var så langt væk, at vi ikke
kunne køre derhen. Han slap væk.

Det var en blå bil. En dybblå bil.

Jeg tænkte, at den person,
der havde lagt sedlerne, sad i den bil.

Sedlerne ved de steder, han skulle stoppe.

Den bil har altid naget mig.

Den har altid naget mig.

Vi foretog en indledende undersøgelse
og overdrog den til FBI,

men bilen blev aldrig nævnt igen.

Da det blev anmeldt,
var det en sag for delstatspolitiet,

fordi der var sket en forbrydelse
i vores område.

Og fordi det var en bank,
skulle FBI inddrages.

Der er altid en kort strid om,
hvis jurisdiktion det er.

ATF, FBI og delstatspolitiet.
Vi stak hovederne sammen.

"Hvis sag er det?" ATF siger:

"Det er vores, fordi det er en bombe."

Delstatspolitiet: "Vores område."

FBI: "Det er et bankrøveri,
så det er FBI's opgave."

De drøftede det frem og tilbage.
FBI endte med at forestå efterforskningen,

mens de andre assisterede.

Jeg hedder Jerry Clark.

Jeg var efterforskningsleder hos FBI.

Jeg lavede et udkast
til en tro og love-erklæring

med anklagemyndigheden,

og vi ransagede
Brian Wells' hjem samme nat.

Vi fik adgang til hans bolig
ved at sprænge døren,

fordi vi ikke var sikre på,
hvad vi ville finde.

Vi fandt ikke ret meget der.

Men vi fandt interessante ting,
blandt andet en adressebog

med navne og telefonnumre
på lokale prostituerede.

Vi fandt ikke beviser,
som kunne knytte ham til bomben.

Klokken var tre om natten,
da vi transporterede ham

hen til retsmedicineren.

Vi talte om halskraven.

Den var det vigtigste bevismateriale da.

RETSMEDICINER

De andre agenturer ønskede ikke,
at den blev ødelagt alt for meget.

Der stod, at bomben kunne udløses,
men jeg var mest bekymret for sikkerheden.

Så vi besluttede os for

kirurgisk at fjerne hovedet fra kroppen.

For at kunne fjerne bomben

måtte de skære hans hoved af.

Det var, og er nok stadig,
den sværeste beslutning, jeg har truffet.

Det blev gjort på en måde...

Det er svært at beskrive,
men det blev gjort meget...

...hensynsfuldt.

43-årige Brian Wells, som boede
i et pænt kvarter ved Mill Creek,

blev af sine naboer beskrevet
som meget venlig, næsten barnlig.

Jeg hedder Linda Payne,
og Brian boede i dette lille hus.

BRIAN WELLS' UDLEJER

Han var en god lejer.

Han havde tre katte,
som blev holdt inden døre.

Sommetider bar han en af dem udenfor.
Han var meget rolig.

Hvis han blev oprevet, dansede han lidt.
Det var bare sådan, han var.

Sommetider gik han
i biografen med sin mor.

Hvis der var en gratis koncert,
tog han sin mor og hendes ven med.

DEN STORE NØGLEJAGT

Han var glad for skattejagter
såsom nøglejagten i avisen.

Der var ledetråde i avisen hver dag,
og så kunne man ved et vartegn

et sted i området finde nøglen.

Han var engang tæt på at finde den,
men ramte lidt ved siden af.

Det var han meget skuffet over.

De arrangerede måske skattejagten,
fordi de vidste, han kunne lide dem.

Beskrivelsen af mr. Wells
i banken lød, at han var meget rolig.

Han stillede sig i køen,
inden han besluttede sig for at gå forbi

en af kunderne for at række
kassereren en seddel.

Han stak hånden ned i kurven
for at tage en slikkepind.

Hvorfor var han så rolig,
at han tog en slikkepind?

Hvorfor skulle han, som et vidne beskrev
det, gå ud af banken som Charlie Chaplin,

mens han svingede med tasken og stokken?

Hvorfor eller hvordan kunne en person,

som vidste, at han havde
en bombe om halsen, være så rolig?

Jeg troede ikke på,
at han var indblandet. Jeg troede...

Han var måske nem at...

...påvirke.

Det var måske nemt at fange ham
og give ham kraven på.

Bestillingen blev afgivet klokken 13:30.

BESTILLING AFGIVET HERFRA

Den blev afgivet fra benzinstationen
ikke langt fra leveringsadressen.

Mr. Tony Ditomo, pizzeriaejeren,
tog imod opkaldet.

Han talte med vedkommende

og havde svært med at forstå, hvad der
blev sagt, så han gav Brian Wells røret,

og Brian Wells nedskrev selv,
hvordan han kom

hen til den mast,
hvor pizzaerne skulle leveres.

Kunne den grusvej være det sted,
hvor Wells mødte den eller de personer,

som gjorde en ende på hans liv?

Dette er det sidste sted,
Wells leverede en pizza.

Spørgsmålet er nu, om han blev tvunget
af en anden til at røve banken.

GIDSLET

Vi fandt, takket være
Pennsylvanias politi,

som gjorde et fremragende
stykke arbejde, hjulspor,

som indikerede, at Wells bil
havde været på stedet.

Vi fandt også aftryk efter sko.

Mr. Wells' sko, hans kondisko,
som indikerede, at han havde været her.

Okay? Og der var spor

i dette område,

som tydede på, at der var foregået
en eller form for klammeri.

I en sag af dette omfang skulle man mene,
at der blandt de ting, man fandt,

ville være kriminaltekniske beviser.

Vi gjorde alt, vi kunne for at finde DNA,

fingeraftryk og andre tekniske beviser,
som vi kunne sammenligne,

men vi havde ikke
det store held med det i denne sag.

BRIAN WELLS' FAMILIE UDTALER SIG

Godmorgen.

Jeg hedder Jean Heid.

REKONSTRUKTION

Jeg er en af Brian Wells' tre søstre.

Jeg hørte første gang
om min brors lidelser og død...

...i nyhederne.

Han havde håndjern på.

Betjentene sigtede på ham
med deres pistoler,

selv om han samarbejdede,
mens han var i deres varetægt.

Og hvorfor var der ikke
en ambulance på stedet,

når han lå døende på jorden
og kæmpede for sit liv?

Det blev besluttet
at skære Brians hoved af...

...for at bevare bomben.

Halshugningen af Brian...

...fjernede vores mulighed

for at kunne se Brian ved hans begravelse.

Tårerne løb ned ad mors kinder,
da hun hørte,

at liget af Brian
ikke var egnet til en åben kiste.

Hovedet kunne ikke holdes på plads.

Der blev udvist mere respekt for bomben

end for Brians lig.

Brian var godhjertet

og påvirkede os på smukkeste vis

med sin ydmyge og stille tilstedeværelse

og hans hengivne og uselviske omsorg
for og hjælp til vores familie.

Vi mener, at det,
der hændte Brian, var uhyrligt.

Efterforskningens
manglende gennemsigtighed

har været en grusom prøvelse
for hele vores familie.

Størrelsen taget i betragtning
har Erie oplevet en del bizarre ting.

Der er sket flere ting.

Men der er ikke noget,

som har sat gang i så mange tankespind,

rejst så mange spørgsmål og været så...

...bizart som denne sag.

Det er et bankrøveri og en skattejagt,
og en fyr har stok, der er et skydevåben.

Han havde en Guess-T-shirt på.
"Gæt, hvad det her er."

Det fik mytisk status, fordi det bare
blev mere og mere mærkeligt.

MEDDELELSE

Vi bringer en meddelelse. Der er nyt
i den såkaldte Pizzabombemandssag.

Der er sket en bizar udvikling
i sagen i Erie.

Den pågrebne bankrøver
havde en bombe på sig. Nu er han død.

Det samme er en kollega, som også døde
under mystiske omstændigheder.

Den anden hændelse fandt sted
søndag den 31. august,

da en kollega og ven,
Robert Thomas Pinetti,

blev fundet bevidstløs af pårørende.

PIZZABOMBEMANDSSAGEN

Da historien udviklede sig,
og de fandt ud af, hvem det var,

og hvad hans tilknytning
til pizzeriaet og mr. Wells var,

trak de sig øjeblikkeligt tilbage.

De spærrede området af.

Der var ingen tegn på sygdom,

såsom et slagtilfælde

eller noget i den stil.

I lighed med mr. Wells blev han

transporteret hen til os,
og vi obducerede ham.

Myndighederne håber,
at obduktionen afslører dødsårsagen

og kan hjælpe med at fastslå,
om de to kollegaers sære skæbner

på nogen måde er forbundne.

Jeg var med i specialenheden for PSP.

FBI, store dele af ATF.
Der var også betjente fra Erie Politi.

Bob Pinetti var et vigtigt led
i efterforskningen,

fordi han pludselig havde ændret opførsel.

Han var nervøs.

Vi har samtaler,
hvor han efterspurgte beskyttelse,

fordi han troede,
at de nu ville gå efter ham.

Planen var, at mr. Pinetti skulle

afhøres af efterforskere,
og de havde mødtes med ham

i pizzeriaet.

Mr. Pinetti var på arbejde

og bad om at flytte afhøringen

til mandag.

Men det endte med,

at det ikke blev til noget,

fordi han døde søndag aften.

Han havde tilsyneladende et stofmisbrug.

Det er ikke usædvanligt i Erie.
Det er en sand plage for tiden

med overdoser,
heroin, piller og den slags.

Kunne det tænkes, at den ekstra frygt,
som efterforskningen...?

Han ven var lige blevet dræbt af en bombe.

Man bliver nervøs, tager flere stoffer
og kommer til at tage for mange.

Nu er endnu et pizzabud død.

Spørgsmålet var:
Spillede han en rolle i det her?

Hjalp han med at sørge for,
Brian skulle levere den pizza?

GIDSLET - ANDET PIZZABUD

Specialenheden,

som efterforsker røveriet og dødsfaldet,
arbejder med tre hypoteser.

Et: At 46-årige Brian Wells
begik røveriet alene.

Men hvorfor så bruge en bombe?

To: Wells blev bortført og fik at vide,
han havde 20 minutter til at røve banken

og komme tilbage,
ellers ville bomben blive udløst.

Tre: Wells og hans kollega,
Robert Pinetti på 43 år,

- planlagde røveriet sammen.
- Jeg vidste, at han

og Pinetti gamblede sammen.

Måske var han i så stor
økonomisk knibe, han ville røve en bank.

Robert var en meget venlig fyr,
som ikke ville gøre nogen ondt.

Det ville han ikke.

Pinetti, som tydeligvis er syg,
siger, at hendes søn er uskyldig.

Det gør mig ked af det.

Meget ked af det.
For jeg ved, at det ikke passer.

Det gør ondt. Han havde
intet med det at gøre.

Robert Pinetti, Wells' kollega,
som blev fundet død

i weekenden, er blevet obduceret,

og umiddelbart er dødsårsagen
en mulig overdosis eller selvmord.

To pizzabude er døde, og byen er i chok.

Hvordan kunne det ske?

Hvem står bag?
Det var en nyhed i hele verden.

Var det et mislykket røveri
eller en sadistisk offentlig henrettelse?

Vi havde et par efterforskningsteams.

Vi vidste, at mr. Wells
opsøgte prostituerede.

Vi havde et team, som tog sig af det,
eftersom mr. Wells

havde en notesbog
med navne på prostituerede.

Vi begyndte at kredse om en mulig mistænkt
på det tidspunkt, som muligvis

vidste noget, fordi han var kæreste
med en af de prostituerede.

Han havde været ved militæret
og arbejdet med sprængstoffer,

han var afroamerikaner og havde arbejdet
på et projekt på sit arbejde,

hvor han havde brugt noget udstyr

og lukket døren ind til rummet.
Vi havde nogle oplysninger.

Og man kan ikke se bort fra,
hvad mr. Wells tidligt havde sagt,

selv om det lod til ikke at være sandt.

Men vi fandt intet,
som kunne knytte ham til sagen.

Et andet team, som vi kaldte
Mama Mia's Pizzeria-team,

undersøgte en utilfreds
tidligere medarbejder,

som havde truet
ejeren af pizzeriaet, mr. Ditomo.

Vi fastslog senere,
at han havde et godt alibi

og ikke havde forbindelse til sagen.

Det er vores håb, at når vi
viser et billede af bomben...

LEDENDE FBI-AGENT

...vil nogen måske kunne genkende

instrumentet, metallet,

den låsemekanisme, der fastholder den

- på halsen.
- Specialenheden viste offentligheden

det stokgevær, som blev brugt
ved røveriet. For første gang

fortalte efterforskerne, at geværet
var ladt og kunne skyde.

Vi har testet det,

og det virker, som det skal.

Det er lavet af træ og metal.

Det er vigtigt. FBI mener,
at den, der lavede våbnet

og halskraven, er fingernem nok til
at arbejde med træ og metal.

Han enten samler eller laver våben

og har muligvis flere stokgeværer,
som han har vist andre.

Han er tålmodig, siger de,
og bedragerisk og hemmelighedsfuld.

Det at have kontrol

er meget vigtigt for ham.

Han prøver med sine ord at styre

Brian Wells' handlinger
såvel som politiet.

"HANDL NU, TÆNK SENERE,
ELLERS DØR DU!"

Jeg hedder Jason Wick.

Jeg har arbejdet for ATF i 25 år.

Jeg var med til at indsamle bevismateriale
ved bombningen af World Trade Center.

Og ved angrebet den 9. september på det
sted, hvor United Flight 93 styrtede ned.

Denne sag overgår
alle de andre, med tanke på

hvor bizar den er.

Vi fik samlet bomben. Men vi kunne ikke
få den til at passe med noget værktøj.

Som det blev kendt
i forbindelse med Unabomber-sagen,

smider bombemagere ofte deres værktøj ud.
De køber ikke materialer.

Og det skete i denne sag.

Det ville blive en lang efterforskning.

Vores opgave

som bombeteknikere er også
at gennemgå gerningsstedet grundigt

og indsamle alle brokkerne og fastslå,
hvilke af dem der hører til bomben.

I denne sag fandt vi
mere end 90 procent af delene.

Ud af alle de dele,
vi fandt på gerningsstedet,

lykkedes det mig at samle noget,
jeg mener er en ret tro kopi af bomben.

Kraven fungerer på samme måde
som håndjern derved, at når den lukkes,

tager den fat og låser.

Kassen og selve kraven har taget

nogen tid,
formentlig i omegnen af en måned

i ens fritid, at samle.

Den første timer på den første bombe

blev formentlig aktiveret
ved at udløse en split.

Der er en split mere.

Hvis der blev hevet i den split,
fik mr. Wells en time mere.

Man monterer en forlænger,
og den svinger rundt

og slukker kontakten,
når den når ned på nul.

Det, der sprang i øjnene,
var de foranstaltninger,

der var i bomben.

De var efter min
og efterforskningsteamets mening

lavet for at forhindre bomberydderne
i at pille ved den.

Der var ledninger, som ikke gjorde noget.

Der var en mobiltelefon,
som ikke gjorde noget.

Bomben var ganske sofistikeret,

men i sidste ende var det bare
to rørbomber og to timere.

Det interessante ved den var

de advarsler, der var fastgjort på den.

De lignede Wells' instrukser.
De var overdrevet ordrige.

Der var mange oplysninger, som ville

have forvirret en,
der prøvede at gennemskue dem.

Der blev hentydet til, at forskellige
fælder ville blive udløst af en mobil,

og at ledningen var en fælde.

Der var forskellige
advarsler med den hensigt.

Vi håber at finde ud af,
hvor de forskellige dele stammer fra.

Vi prøvede at fastslå,
hvor de kunne være købt.

Vi prøvede at fastslå mærker
og ting i den stil.

Men vi kunne ikke finde værktøjet.

Der var blevet lavet furer
i den sorte plade med et værktøj

for at lave granatsplinter.
Det havde form som et skakbræt.

Der kom ingen granatsplinter,

som det ellers var hensigten.
Den flækkede, men det var det.

Den blev ikke sprængt i småstykker,
så furerne var ikke dybe nok.

Men den forårsagede

et alvorligt sår i mr. Wells' bryst

på måske 20 gange 30 centimeter,
hvilket tog livet af ham.

Specialenheden siger, at bomben

var almindelig, men at kraven
var unik med fire nøglelåse

og en cylinderlås.
Den havde kun ét formål:

At holde en bombe fast
om halsen på et menneske.

Kun to af de fire nøglelåse

låste aggregatet.
Havde han fundet to af nøglerne,

kunne han have låst det op.
Men jeg tror ikke,

han nogensinde ville finde dem.
Jeg tror, hensigten var, han skulle dø.

Skattejagten, hele den leg...

"Vi skal kontrollere situationen.
Lad os sende politiet på vildspor."

Jeg troede, det var en foranstaltning,
en afledningsmanøvre.

Efterforskerne ville finde ud af,

om vi havde tid nok til at tilbagelægge
den rute, som Wells skulle tilbagelægge.

Vi satte os ind i bilen på samme tidspunkt
og på samme ugedag

under de samme vejrforhold

og kørte ruten igennem.

Erie County er skorstenen

i hjørnet af Pennsylvania.

Den giver Pennsylvania adgang
til De Store Søer.

Vand på den ene side, staten New York
på den anden, Ohio på den tredje.

Fra bredderne på Peach Street nær I-90

kan man nå til to andre delstater
i løbet af 20 minutter.

Den rigtige måde
at røve en bank i Erie county

er at skifte køretøj.
Ankomme i et køretøj, skifte,

køre ud på I-90 og køre til
en anden delstat uden at blive opdaget.

De her mennesker havde arrangeret
en indviklet skattejagt,

hvor man kørte rundt i en stor cirkel

og køre rundt i cirkler
nær gerningsstedet.

SKATTEJAGTENS RUTE

Hvem synes, det giver mening?
Det er der ingen, der gør.

Det blev slået fast, at Brian Wells

ikke kunne have nået at køre hele ruten,

inden bomben detonerede.

FBI frigav tirsdag dele af brevet
i håbet om at få henvendelser

fra personer, der genkender
håndskriften eller sproget.

SKAB IKKE PANIK, ELLER FLERE DØR

Vi prøvede at identificere håndskriften
og blev hurtigt enige om,

at sedlerne nok var skrevet
direkte af efter en trykt tekst.

Bemærk marginerne og indrykningen.
Det passer med en skrivemaskine.

Så vi kunne ikke
identificere håndskriften.

Vores bedste spor
var fordybningerne i papiret.

Man har gravet disse billeder frem
fra instrukserne i Wells' bil.

Det er formentlig hjernen bag,
der har skrevet over noterne.

Vi havde nogle telefonnumre og skrift,
som teknikerne fandt,

som var gode ledetråde,
men ikke førte nogen vegne.

Kun to eller tre procent
af bankrøverier udføres

med sprængstoffer. Og af dem

udføres meget få, mindre end en procent,
med en aktiv bombe.

Der har været tilfælde, hvor personer...

...siger, at de har sprængstof
eller en bombe på sig,

men dette er første gang,
at en bombe rent faktisk er eksploderet.

Jeg har aldrig set, at man har
sat en bombe fast på halsen.

Vi har hørt om attrapper,
at folk er kommet ind i en bank

eller en forretning med en attrap
og har sagt: "Jeg har en bombe.

Gør, som jeg siger."

Men ikke omkring halsen på en person.

Denne sag blev til FBI-fokussag 203,

fordi det aldrig før
var sket i FBI's historie,

at et gidsel var blevet sendt
ind i en bank

med en bombe og beordret til at røve
banken, hvorefter bomben detonerede

og dræbte en person. Det var første gang.

Der var nogen, der slog Brian Wells ihjel.

Om han var medskyldig eller ej,
var det et mord.

FBI's eksperter
i gerningsmandsprofilering siger,

at hjernen bag,
som de kalder "Kravebomberen,"

muligvis havde planlagt
at dræbe Wells uanset hvad.

Udgangen på det var,
at Brian Wells blev dræbt,

og ifølge Adfærdsanalytisk Enhed...

...var det formentlig et af motiverne.

Der er blevet frigivet
flere oplysninger om Kravebomberen,

som lyder, at vedkommende
er sparsommelig, muligvis samler på skrot,

har hang til mekanik, muligvis skjuler
sine voldelige tendenser...

Vi modtog mange tips,
men der var ingen rygende pistol.

Og så fusede den ud.

Der var ikke
mange kriminaltekniske beviser.

Så det var påkrævet, at der var en,
der røbede en hemmelighed, simpelthen.

Der skulle være en, der stod frem

og sagde: Jeg har nogle oplysninger,
der kan hjælpe jer."

Det andet, man skal vide om Marjorie
Diehl-Armstrong... er, at hun er klog.

Men hun er også psykisk syg.

Da Marge var 23, besøgte hun en psykiater.

Fordi hun var bange.

Der var noget galt med hendes hoved.
Hun sagde til lægen,

at hun var ked af sin manglende evne
til at indgå i tætte relationer.

I løbet af årene er Marjorie
blevet tilset af flere eksperter,

som har stillet flere diagnoser.
Bipolar lidelse.

Mani.

Stort talebehov.

En psykiater mente ikke,
at Marjorie var psykisk syg.

Hun led af narcissisme
og en alvorlig personlighedsforstyrrelse.

Marjorie kunne ikke fastholde et arbejde.

Hun havde svært ved at klare
dagligdagen. Hun tog på i vægt.

I forbindelse med behandlingen
sukkede hun og sagde til lægen:

"Engang var jeg byens kønneste pige."

Det tredje, man skal vide om Marjorie:

De fleste af mændene i hendes liv
holdt ikke længe.

Den ene mand, hun kortvarigt var gift med,

Richard Armstrong,

døde, da han faldt
og slog hovedet mod deres sofabord.

Marge sagsøgte hospitalet
og fik 175.000 dollars ved et forlig.

Inden hendes mand blev begravet,
bad Marge om en af hans knogler,

i tilfælde af, at hun engang
ville kunne klone ham.

Og så er der de andre døde kærester.

En hængte sig selv, da hun flyttede.

Der er mindst fem mænd i hendes liv,

som døde i en for tidlig alder under
mærkelige omstændigheder eller af vold.

TRE UGER EFTER BRIAN WELLS' DØD

Politiet. Hvad kan jeg hjælpe med?

Der ligger et frossent lig
i garagen på Peach Street nr. 8645.

Det ligger i fryseren. Der er
en kvinde der, som I nok bør afhøre.

- Peach Street nr. 8645?
- Ja.

Hvor ved De det fra?

- Bare stol på mig.
- Hvem er De?

- Jeg bor der.
- Hvad hedder De?

Bill Rothstein.

PEACH STREET NR. 8645
ROTHSTEINS HUS

BRIAN WELLS LEVEREDE PIZZA HER

- Og hvad hedder hun?
- Marjorie Diehl.

D-I-E-H-L.

- Og Marjorie Diehl er der nu?
- Ja.

Hvad er jeres relation?

Den historie fortæller jeg senere.

- Der ligger et frossent lig i fryseren?
- I garagen, ja.

Ved De, hvem personen i fryseren er?

Tekster af: Jens Kristiansen