Original subtitles

Download movie subtitles or Load it directly from url on TheSubtitles.net

Nienkerken er her også.

Jeg skal danse med ham to gange.

Men først med Dagobert.

- Løjtnant Nienkerken. - Det er ikke Deres tur endnu.

Værsgo.

En, to... En, to... En, to, tre.

Og Briest? Hvad siger han til, at du indbød mig?

Han sagde, at efter 20 år var tiden inde.

Det er godt at se dig igen.

Effi!

Du har endnu ikke mødt Innstetten. Min datter Effi.

Baron Innstetten. Dans med ham.

Men næste dans er Dagoberts.

- Folk kigger. - Lad dem kigge.

- Deres forlovede? - Min fætter.

- Skal vi danse? - Må jeg have den ære, frøken?

Har du svælget i gamle minder?

Svælget? Tænk, at du stadig kommer med tvetydigheder.

- Jeg var udstationeret her som husar. - De rejste på grund af min mor.

Unge piger ved ingenting.

Jeg ville også have forelsket mig i min mor, hvis jeg var en ung mand.

Havde De giftet Dem med min mor, ville jeg ikke eksistere.

Altså kan jeg takke Deres manglende held for, at jeg lever.

Undskyld mig.

Dagobert, vent. Jeg kommer med!

Rolig, min skat. Husker du, da du rutschede ned fra ladens tag?

Din stemme var lige gået i overgang.

- Hvornår kommer du til Berlin igen? - Ja, hvornår? Spørg min mor.

Jeg kan vise dig et interessant maleri "Lyksalighedens ø."

- Er det de døde? - Det er nøgne kvinder.

Jeg ved, hvordan en kvinde ser ud.

Innstetten...

Hvordan føles det at være tilbage i regimentet?

Jeg er fuld af forhåbning for fremtiden. Fuld af forhåbning.

- Skrev han til dig? - Hvem?

Løjtnant von Nienkerken, naturligvis.

Hvorfor kommer din fætter ikke og besøger os længere?

- Måske besøger jeg ham i stedet. - Alene?

Hvilke fantasier har du?

Effi!

- Effi! - Mor?

Mor?

Gæt, hvem der har anholdt om din hånd?

- Hvem? - Ved du det ikke?

Innstetten. Har du hørt det?

Baron Innstetten har netop anholdt om din hånd.

- Innstetten. - Ja, klæd dig pænt på.

Vent... sådan. Det vil nok behage ham.

- Du kunne jo godt lide ham, ikke? - Ja, men...

Meget mandig og stærk. Det er en stor udmærkelse for dig, Effi.

- Ja, men jeg kender ham ikke. - Han bestyrer et helt amt.

Som 20-årig ville du være, hvor andre 40-årige ikke er.

Hold hovedet højt. Jeg ved, at du er en klog pige.

Effi, kom!

Kom nu!

- Frøken. - Baron.

Jeg ser, at De er overrasket over mit besøg.

Men husarer elsker at overraske. Ved synet af Dem -

- blev jeg igen den unge løjtnant, som havde en skøn tid her.

Det lader til, at skæbnen forærede mig en ny chance.

Kære Effi... Vil De være en amtmands hustru?

Vær ikke så beskeden. Det siges, at Kansleren har høje tanker om Dem.

- Det imponerer nok ikke Effi. - Snak! Kansleren værdsætter ham.

Og det lige siden Versailles- traktaten. Tæller det måske ikke?

Altså...

Hvis dette geni vil have min datter, har jeg intet at indvende.

Vil du have ham?

Vi har en graver som er skotte, en barber fra Lissabon -

- og mit hus har tilhørt en engelsk kaptajn.

Formodentlig bedrev han førhen sørøveri i Det Kinesiske Hav.

Kære Innstetten... Kære Effi.

- Kære brudepar... - Du har lige holdt tale, Briest.

Det var en skam.

Ja, så foreslår jeg min kommende svigersøn, at vi er dus.

Jeg foreslår, at Luise forbliver "mor". Jeg er kort og godt Briest.

I, børn, er nu Effi og Geert.

Det slår mig, at "Geert" betyder en smal stamme.

Hvis jeg ikke tager fejl... Og så bliver Effi...

...så at sige efeu'en, som skal slynge sig rundt om den.

Bliv ikke poetisk, Briest. Det ligger ikke til dig.

Ja, det kan du have ret i.

- Hvad laver du her? - Ingenting.

Jeg ville... Jeg tænkte, at...

Jeg er så stolt af dig. Ved du hvad, Effi?

Innstetten var så flot, da han var ung.

Jeg var forelsket. Alligevel giftede jeg mig med din far. Ved du hvorfor?

For at du kunne vokse op her -

- i stedet for i en ussel garnisonsbolig.

Naturligvis har de tilbudt mig amtet flere gange.

Men altid at have overordnede... Her bestemmer jeg og gør som jeg vil.

Selv havde jeg intet valg.

Et sted har selv du dit herresæde.

Guvernør over en afrikansk provins ville mere være min stil.

Kender han til dine vidtrækkende planer?

Jeg skal få ham på andre tanker.

I gamle agrarer vil ikke indse, at verden ændrer sig og bliver større.

Det er tåbeligt... Uheldigt.

Høsten venter og så skal jeg sende min forvalter ud i vildmarken.

- Er hun gift? - Ja, med gartneren.

Det kan man ikke se gennem fingre med. Man har et ansvar.

Effi elsker at få breve.

Godt. Så vil jeg skrive hver dag.

Her skal der tages ind.

- Det er lige kommet. - Tak.

Fra Geert!

Vil du ikke læse det?

Han udtrykker sig altid klogt i sine breve.

Du holder af Geert, ikke?

Alle som holder af mig, holder jeg også af.

Som Dagobert?

Ville du hellere have giftet dig med ham? Er du sikker?

- Hvorfor? - Med ham fører man sig ikke frem.

Men noget er der galt.

Er det ikke romantisk nok?

- Hvad er det så? - Det ved jeg ikke. Han skræmmer mig.

Tager du, Elfride von Briest, Geert Wilhelm von Innstetten -

- som din ægtemand og vil du elske og ære ham, til døden jer skiller ad?

- Svar da "Ja, med Guds hjælp". - Ja, med Guds hjælp.

Herren velsigne os og bevare os.

Det som Gud har sammenføjet skal intet menneske skille ad.

Se. Nok er det ikke Lido'en, men det har sin egen rå charme.

Ja.

- Hvad er det? - En grav.

Her?

Han var kineser.

Tak, Friedrich.

Ja, Rollo! Dygtig hund. Dygtig hund.

Min gamle Friedrich lige siden universitetet.

Christel er kogekone.

Johanna.

Når du har brug for noget, kalder du på hende.

Kusken Kruses kone taler med den sorte høne igen.

Så skal vi ikke forstyrre... Vel, Effi.

Kom. Lad mig vise dig dit værelse.

Det er dit rige.

Det er meget flot.

- Kan du lide det? - Ja, bestemt. Alt er så...

- Ja... ...smukt...

...fremmed. - Alt stammer fra den gamle kaptajn.

- Jaså. - Jeg vil ikke slå mig ned her.

- Jeg skal til Rigsdagen i Berlin. - Og blomsterne er pragtfulde.

- De er fra apotekeren. - Gieshübler. Alonzo Gieshübler...

...den bedste vi har.

Hent teen til min kone.

Skal jeg rede sengen?

Min seng?

- De må være træt. - Ja.

Vil De i bad først? Vandet er klar.

Ja, det lyder godt.

Frue... Skal jeg hælde varmt vand i?

Gerne.

Tak.

Jeg vasker Dem på ryggen.

Av!

Undskyld.

Geert?

- Godmorgen, frue! - Hvad er klokken?

- Ni. - Er herren allerede oppe?

Han kan ikke lide at sove længe.

Jeg lå vågen hele natten, Johanna. Der var noget underligt.

- Hvad mener De? - En lyd.

Som om noget blev slæbt hen over gulvbrædderne.

Som om man dansede deroppe. Jeg kunne se de hvide dansesko.

Allerede oppe?

- Hvad er der med salen ovenpå? - Hvad ved du om salen?

Ingenting.

I nat var det, som om man dansede deroppe.

Johanna sagde, at gardinerne slæbte hen over gulvet.

Lad os lægge dem op eller lukke vinduerne. Lyden skræmmer mig.

Jeg kan ikke høre noget.

- Var det her, kineseren boede? - Ja. Han var Thomsons tjener.

- Der var noget ved ham. - Hvordan?

Du ved noget. Det kan jeg høre.

Jeg ved kun, at Thomsons datter forsvandt her under sit bryllup.

Hun viste sig aldrig igen. Kineseren var den sidste, hun dansede med.

Og?

To dage efter druknede han.

Menigheden ville ikke have ham på kirkegården.

Jeg glæder mig også.

Jeg mener over at vi skal have et barn.

- Ønsker De noget, frue? - Nej... tak.

Kineseren var åbenbart den sidste, hun dansede med...

Frue?

Vil du ikke nok blive hos mig?

Har De haft mareridt?

I dette hus... er der sket noget frygteligt.

Amtmanden vil ikke have, at man taler om det.

Jeg bliver hos Dem, til herren kommer hjem.

- Godmorgen. - Godmorgen, Friedrich.

- Ang. Episoden i nat... - Jeg vil væk herfra.

Du skal udvise autoritet over for tjenestefolkene.

Jeg vil hjem.

Gå hen på apoteket og køb et let sovemiddel.

Jeg beder dig. Lad os finde et andet hus!

- Jeg kan spørge mig for. Ja? - Det skal du ikke.

Jeg mister mit embede, hvis det kommer ud.

En amtmand sælger ikke sit hus bare fordi hans kone har mareridt.

Effi!

Undskyld.

Vær ikke nervøs. Det skyldes din tilstand.

Så er kvinder modtagelige for alle mulige følelser.

Man skal være nøje med hvordan man blander.

- Et hjerteligt goddag. - Goddag, herr Gieshübler.

Baronesse...

Deres blomster var så smukke. Sig, hvem blomsterhandleren er.

De står over for ham. Jeg sætter dem selv sammen -

- så de passer til den som skal have dem, ligesom en god medicin.

Ja... Jeg vil gerne have et sovemiddel.

Må jeg spørge hvorfor?

Så kan jeg ikke give Dem noget.

Nej...

Ved De, hvad jeg tror? Sovemiddel er det sidste De behøver.

De behøver noget opkvikkende. Noget stimulerende.

Er det ikke rigtigt?

Denne stilhed... Man føler sig så...

Ja.

Jeg tror, jeg ved, hvor tungsindige kvinder kan være.

Jeg vil tænke over det. Det burde jeg have gjort for længst.

Jeg har alt for længe ladet mig lulle inde i denne fims.

I dette hul sker der ikke noget ophidsende hvis vi ikke gør noget.

Du milde, hvad skal De så tage Dem til?

Det aner jeg ikke. De har måske et forslag?

Hvis jeg kommer på noget, får De besked som den første.

Goddag.

Borgmester, hyggeligt at møde Dem. Alt vel.

- Tusind tak. - Hav det godt.

Goddag!

Ser man det! Crampas kom alligevel.

Det siges, at han skal sørge for, at vi endelig får en garnison hertil.

Gieshübler! Det går fint, tak.

Goddag...

Goddag, fru Crampas.

Parlamentet skal først afgøre, om de vil have soldater hertil.

Så længe de ikke kan beslutte sig, vil jeg ikke satse min stilling.

Må jeg præsentere...

- Fru von Crampas. - En fornøjelse.

Major von Crampas.

Undskyld, vi ikke har besøgt Dem, men flytterodet har taget al vor tid.

Måske gør majoren en overraskende entré.

Der slog min kone hovedet på sømmet.

- Han længes efter teatret. - Beslægtede sjæle finder hinanden.

Gieshübler vil overtale mig til at vække Kessin-boerne af søvnen.

- Kommer De også? - Jeg?

Nej... Det kan jeg ikke.

Ærede fru Crampas, tillad mig at tage Deres mand med på ridetur i morgen.

- De tager vel med, Crampas? - Meget gerne.

Drenge!

Bernhard... Heinrich!

Hold op. Slip mig!

Børn skal prøve kræfter.

Giver vi ikke kroppen hvad den behøver svækkes vor sjæls kraft.

Lægen har ordineret lange gåture.

Først i skoven og så over klitterne.

Efter Dem er klitterne det smukkeste vi har, amtmandinde.

Det er kun 40 år siden Louis Napoleon henrettede pøblen i Paris.

Det siges, at fyrsten er i Varzin igen.

I Berlin går englænderne ham på nerverne.

Hvorfor kan kejseren ikke sige fra? Det skylder han Bismarck.

Hvad siger baronessen til, at Victoria har lagt et oprørsk æg?

Storartet, at kronprinsen gifter sig med en kvinde han elsker -

- og som elsker ham.

Hun kan ikke skænke ham en sund tronfølger.

Det gør hende menneskelig. Gør De noget for de fattige som prinsessen...

...og for kvinders uddannelse? - Hvad hun mener om Fröbels idéer...

...kan jeg ikke sætte mig ind i. Ville De have Deres barn i en børnehave?

Ja, for at lege med andre børn.

Mener De også, at mennesket bliver godt, hvis det får mere frihed?

Skulle frihed være noget dårligt?

Jeg mener...

Major Crampas tager sig den frihed hele tiden at stirre i vor retning.

- Næsvist. - Som hans rædsomme børn.

- Var protesten nødvendig? - Indså du ikke, jeg behøvede hjælp?

Du mærker ikke noget, som angår mig.

Jeg ved godt, at Kessin ikke er din drøm.

Men her findes vælgerne, som måske kan få os til Berlin.

Tror du, at de stoler på en mand, som ikke står bag sin hustru?

Hold nu op. Hvad ved du efter så kort tid?

- De tror nok, at du er ateist. - Så burde du gå oftere i kirke.

Ja, hvis du går med.

Hallo! Hallo!

- Hvad gør De? Kom tilbage! - Gå Deres vej!

- De er pigen hos enken Bode. - Hun er død!

- Ved De, hvem jeg er? - Ja!

Så befaler jeg Dem at komme op af vandet!

Man smider ikke sit liv væk, selv om man har mistet en kær ven.

"Kær ven"...Det ækle krapyl!

Det meste af mit liv har jeg udholdt hendes nykker!

- Jeg har ikke fået min sidste løn. - Den får De af mig. Kom nu ind!

Kom tilbage!

Anbefalingerne er gode.

- De får pladsen. - Gudskelov! Tak.

Men vi har ikke så meget plads.

Vi sætter en seng ind til dig her. Roswitha kan sove hos mig.

Det er Roswitha. Hun skal hjælpe min kone med barnet.

Vend Dem om på ryggen.

Læg Dem rigtigt på ryggen.

Pres nu. Luk munden.

Værsgo.

- Du er en prægtig lille fyr. - Det er en pige, herr von Innstetten.

Javel.

Jaså.

Og lige så sød som din mor.

Du søde lille... Min lille prinsesse er du.

Ja, ja...

Hvad er der galt med hende?

Vær ikke nervøs. Hun falder snart til ro, lille Annie.

Hun er lige så smuk som moderen. Derfor behøver hun noget fint.

- Se! - De er en troldmand.

Rart, at De siger det. Derfor skal De deltage i vores teaterprojekt.

Vi planlægger nemlig "Ein Schritt vom Wege".

- Er det Deres idé? - Crampas mener...

...at man først skal tilbyde publikum populære stykker. De skal spille Ella.

- Og Crampas? - Han står for instruktionen.

De ved jo, at jeg har et lille barn.

Jeg vil høre om apotekeren har dråberne med til min kone.

Har hønen det godt?

Har han været i vandet? Vi er jo kommet ind i september.

- Godmorgen, Crampas. - Godmorgen, mine herskaber.

Baronesse.

Innstetten.

De tager livet af Dem selv med Deres motioneren.

En spåmand i Paris har lovet mig en soldatermæssig sortie.

Vi må afstå fra vore rideture et stykke tid. Desværre.

Min anden embedsperiode nærmer sig. Jeg skal være i amtet.

Synd. Jeg har skaffet en damehest, så baronessen kan ride med.

Vognen er kørt frem.

Jeg har ombestemt mig. Jeg tager af sted alene.

Kruse gør majoren og min kone selskab på rideturen.

Bed Johanna finde min kones ridetøj og sørg for, hun er varmt påklædt.

- Jeg kører Dem hjem. - Først forbi Gieshübler.

- Men han er her. - Godmorgen, mine herrer.

Rette mand på rette sted. Jeg vil tale med Dem om stykket.

Det som Deres hustru ikke vil spille med i.

Det er ikke op til mig.

Kommer De?

Så ses vi i eftermiddag.

Min lille skat.

Major!

Med al respekt, baronesse.

Jeg blev våd, Kruse. Den slags sker, når man bor ved havet.

- Ved Innstetten, hvem han ægtede? - Hvem var det?

- En kvinde, der elsker farer. - Hvorfor er I venner?

- Jeg vil hellere tale om os to. - De er alt for selvgod.

- Sæt, jeg fortæller min mand det. - Det gør De ikke.

- Han ville tage det for alvorligt. - Han er en alvorsfuld mand.

- Mænd kan lide at skræmme. - Hvad?

- Hvad mener De med det? - Har De ikke fattet det?

Under krigen prøvede han at gøre indtryk med spøgelseshistorier.

- Men han troede vel ikke på dem? - Jo, han lod til at tro på dem.

Hvad har han bildt Dem ind?

Det ligner ham. Amtmanden er tit ude og rejse, og konen er alene.

Hvis hun er bange, bliver hun ikke letsindig.

Du overraskede mig med at fortælle en sær rejseoplevelse, mit barn.

Kald mig ikke altid mit barn. Jeg er din kone.

Jeg er din kone. Ikke længere den dumme gås fra pensionatet -

- som kastede sig om halsen på fætter Schmettwitz som åbnede sin favn.

Din spøgefugl.

Hvad laver De, Gieshübler?

Skal De forestille Kristus? Eller ville De flyve op mod himlen?

Baronesse.

- Gieshübler har ikke tabt lysten. - Lad ikke jeres venner i stikken.

Jeg har kun været stedfortræder. Han er en pragtfuld instruktør.

Og forhåbentlig en behagelig Fürst von Schulzingen.

Så lad os starte.

Kan De også mærke det?

En sådan lidelsesfuld og vemodig længsel i det blå fjerne.

Man vil smide sit liv bort og kaste sig ud i det ukendte.

Det straffes, når en kvinde fremsætter sådanne tanker.

Men når man er ung og pludselig føres ud i den store verden -

- og så stoppes af endnu værre grænser...

Så kan længslen...

Så kan længslen...

...blive overvældende...

Så kan længslen blive overvældende og kræve handling.

Ja. De føler naturens stemme stærkere i Dem -

- end de samfundsmæssige regler hver kvinde fordomsfuldt skaber.

Hvorfor skal en kvinde ikke følge sit begær ligesom en mand?

Denne lyst fører os ud i vild, regelløs frihed ved nydelsernes bord.

Det går for vidt. De overvurderer mig.

Ved De, hvem jeg er?

Pungen i Deres hånd har De fundet hos Bodenbach, ikke sandt?

Crampas...

Ja...

Jeg tror, vi stopper her, men det var meget fint. Vi lader det være sådan.

Tak, alle sammen. Vi er nået et godt stykke vej.

Nogle steder har jeg stadig problemer.

Det repeterer vi snart.

- Følger De mig på vej? - Naturligvis.

Så godnat.

- Hvad siger De? - Jeg er lykkelig.

Frem for alt er klokken mange...

Så jeg ønsker baronessen en god nat.

Tusind tak, Gieshübler. I lige måde.

Hvad vil De?

Det samme som Dem.

Kom.

Vi må holde op med det her.

Jeg kan gøre dig lykkelig.

Jeg har ventet på dig.

Effi! Var det dig, der lo?

Crampas?

- Jeg fortalte Deres kone en vits. - Den var åbenbart god.

- Det var pænt af dig at hente mig. - Klokken er mange.

Crampas er en slavepisker.

Deres kone vil få hele Kessin ti at rejse sig op.

Efter premieren har De valgkredsen i Deres hule hånd. Til lykke.

- Kom nu godt hjem. - Godnat.

Godnat, hr. Crampas.

Pudsigt sammentræf. Du og Crampas alene midt om natten.

Hvad mener du? Vi gik sammen med Gieshübler.

Crampas bor i en helt anden retning.

- Han er en kavaler. - Pas på.

Crampas nærer letsindige tanker om unge kvinder.

Afhænger det kun af kvinden?

Næste gang henter Kruse dig med vognen.

Tag det roligt.

Effi!

Effi, vær ikke bange.

Det er forbi. Det er forbi.

Hvorfor skal det være netop i dag? Er du tilbage til premieren?

Du har vist lampefeber.

Rollo, kom her.

Rollo!

Kom her.

Hvor er den lille frue? Søg, Rollo. Søg!

Rollo, din elendige forræder.

- Jeg troede ikke, du ville komme. - Heller ikke mig.

Og jeg går også med.

Vent... Langsomt.

Kig på mig.

Effi. Hvordan har du det?

Hvad?

Ikke noget.

Denne følelse...

Var det første gang?

- Er det kærlighed? - Nej.

- Det er frihed. - Crampas...

En gang til.

- Har De ventet på os? - Behøver De noget?

Det var en succes, Johanna. Min kone var aftenens midtpunkt.

- Godnat. - Godnat.

Synd, vi ikke tog tjenestefolkene med. De ville have elsket dig.

Jeg ved, at jeg tit kritiserer dig.

Du har det ikke let på grund af din alder.

Men jeg ved, at jeg var forbandet heldig med at få dig.

- Hvad er der? - Du giver mig mange komplimenter.

- Jeg har holdt igen med dem. - Er det alt?

Ja, hvad ellers?

- Eller tror du, jeg skjuler noget? - Nej.

- Jeg elsker dig. - Ja. Og jeg elsker dig.

Du guddommelige, når du ser disse linjer, er himlen på vor side.

Hvornår ses vi i morgen? Alle mine sanser venter på dig.

Der er De jo. Jeg har ledt efter Dem.

Jeg var nødt til at gå på apoteket igen.

- Hvorfor sendte De ikke mig? - Jeg trængte til at røre mig.

Hvad ville De mig?

- Jo, angående middagen i morgen... - Hvad?

De havde ingen sandart kun aborre. Går det an?

Ja, absolut.

Vil De have, jeg ordner Deres hår?

Eugen Richter er destruktiv. Han mener, at socialismen er farlig -

- men kritiserer stadig de nye love. Og hvorfor taler han jødernes sag?

Kansleren forlader Rigsdagen, når han begynder at tale.

- Jeg går en tur. - Så kan Annie og jeg gå med.

Det bliver for langt for barnet.

Men gå lidt senere hen til kroen og vent der.

Jeg kommer forbi, og så går vi sammen tilbage.

Kom.

Jeg er så bange, Crampas.

Vi har ret til det, der sker med os.

Vi kunne tage et sted hen, hvor ingen kender os.

Det vil min kone ikke kunne bære. Og børnene?

Dem tager vi bare med.

Pjat, Effi.

Du skal ikke gøre alt så svært. Så kan du ikke nyde det.

Geert har helt ret.

Du er en hensynsløs forfører! Kom, Rollo!

Crampas, min beslutning er definitiv.

Jeg må have en ende på denne udsigtsløse affære.

...giv ham denne liste og tag hånd om det, han har med.

Godaften, frue.

Nå?

- Hvordan har min kone det så i dag? - Fint.

Du har forandret dig på det sidste... mere ligegyldig.

Jeg skal til Berlin... i mindst otte dage.

Ministeriet vil have hjælp med nogle nye love.

Jeg ville gerne møde Dagobert.

- Jeg vil ikke ligge dig til byrde. - Der kommer bedre anledninger.

Det er vigtigt for mig. Hvis du elsker mig, lader du mig ikke være alene.

Det lyder, som om du vil flygte fra noget. Hvad mon det er?

Det ved du jo! Fra det her hus, du tvinger mig til at bo i.

Fra den gyselige kineser, som skræmmer livet af mig.

Du gør alt for, at jeg skal tro på spøgelserne.

Så du kan spærre mig inde i rædslens bur.

Jeg går igennem med Johanna hvad der skal pakkes.

Når jeg kommer tilbage, vil alt blive anderledes. Det lover jeg dig.

- Lindeblomster. - Jamen, er det ikke baronessen?

- Fru von Rasenapp... Gieshübler. - Goddag. Et øjeblik.

Hvad gør Deres mand i Berlin? Det undrer os, at lader konen være alene.

Han leder en delegation til Tanger. Sultanen ønsker sig en ismaskine.

Vi talte netop om majoren. Gieshübler lovpriser ham.

- Det gør De måske også? - Jeg? Nej.

- Omgås I ikke? - Knap nok.

Han har en positiv udstråling. Den kan alle mærke.

Men åbenbart ikke hans kone. Den stakkel...

Hun har fortalt mig, at hun er kørt helt ned psykisk.

Jeg er bange for, at hun gør sig selv fortræd.

Vil De ikke vide hvorfor?

Jeg går ud fra, at det var en fortrolig samtale.

Det var det.

Åh, Geert...

Hvad siger du til ministeriet?

- Skal du være minister? - Først bliver jeg statsråd.

- Vi skal til Berlin, Effi. - Ja. Nu er det her slut.

Har jeg ikke lovet dig det? Nu er du endelig, hvor du hører hjemme.

Ja, endelig.

Effi, lad os flygte.

Nej.

Bare en gang til.

Du guddommelige, hvordan skal jeg nogensinde finde ro -

- nu hvor jeg har oplevet denne himmelske gave.

Hvordan skal dagene gå uden dig? Jeg lades alene i denne øde rede.

Kruse vil vide, om han kan læsse vognen.

- Endnu en gang god rejse. - Kan vi tage af sted, Johanna?

- Kom, Rollo. Hop ind! - Tak for alt.

Deres avis "Der Sozialdemokrat" sælger bedre under disken end over.

Ja, men staten skal løse de sociale spørgsmål.

Må jeg præsentere kancelliråd Wüllersdorf, min overordnede.

Mine komplimenter, frue. Jeg troede, at Innstetten overdrev -

- men han havde en gyldig grund. Til lykke med den nye bolig.

Nu kan hun indrette den, som hun vil.

Jeg følger Dem til droschen. Og du har besøg!

- Goddag, frue. - Goddag, Johanna.

- Dagobert! - Goddag, Effi!

- Se, jeg er blevet løjtnant. - Til lykke.

Jeg ville bare hilse på.

- Som du ser, er jeg i Berlin nu. - Det er her, det sker.

Snart to millioner indbyggere.

Gud, hvor er du smuk.

Du aner ikke, hvor meget jeg behøvede dig.

- Du er stadig vred. - Jeg kunne have skudt ham.

- Måske har du haft heldet med dig. - I spil i det mindste.

Nu skal vi lave en masse ting sammen, ikke?

Du er vred.

Hvad er der? Sig det.

Vi er jo venner.

Du er blevet så farlig...

Kusine...

- Hvorfor spurgte du mig aldrig? - Hvad?

- Skal De allerede gå? - Desværre.

Jeg går ud fra, at vi vil ses oftere.

Jeg beder om lov til at anbefale mig.

Pudsig gut, din fætter.

SEKS ÅR SENERE

- Hjertelig velkommen, baronesse. - Åh, Wilke!

Effi!

Far!

- Hvordan har du det? - Bedre. Jeg længes efter Annie.

- De kommer i morgen med toget. - Annie! Annie!

Ikke så voldsomt. Det sømmer sig ikke for en dame.

Undskyld, statsråd. Vi er så ophidsede op til rejsen i morgen.

Har du lært dit digt? Så kan du læse det højt for mig.

Mor, vi har ventet så længe Uger, dage og timer

Og Annie hopper ud af skoene og råber velkommen!

Du skal nok øve lidt mere.

- Min elegante datter. - Goddag, mor.

Jeg tror, at kuren i Bad Ems gjorde dig godt. Du ser frisk ud.

- Jeg troede, Hulda ville være her. - Hun passer sin tante i Friesack.

Hvor synd.

En sikkerhedsforanstaltning på grund af husarerne.

Men hun er blevet set med tantens læge, som er gift.

Kære Luise. Lad mig først takke for de deltagende linjer du sendte mig.

Når jeg skuer tilbage, slår det mig -

- som om du, min kære ven, har været en rolig pol i mit urolige liv.

Jeg kan ikke fortælle, hvorfor vor Effi aldrig kan blive det.

Men vær ikke nervøs. Jeg elsker min kone og længes efter hende.

Jeg nærer forhåbninger om, at hun er blevet stærkere -

- og atter kan deltage i Berlins selskabsliv, hvilket vi alle ønsker.

Undskyld, min dit værelse har altid været det smukkeste.

De få dage kan du vel bo i mit gamle værelse?

Wüllersdorf skal til krigsministeriet. Bliver Innstetten hans efterfølger?

Du kan dårligt nok vente på at kaste dig ud i vrimlen...

Roswitha!

Roswitha!

Jeg kan! Av...

Du godeste...

Johanna!

- Vi må nok hente en læge. - Det går. Hent forbindsstof.

- Forbindsstof? - Det ligger i fruens sybord.

I nederste skuffe.

Ingen nøgle...

Hvad foregår her?

Hvordan skal mine dage forløbe uden dig?

Du lader mig være alene her og jeg er mere rodløs end nogensinde.

Men det er vores redning og vi skal være taknemmelige for -

- at skæbnen skilte os ad, før de fine kredse lyste os i band.

Direktør Wüllersdorf.

Hvad er der at sige?

Hvordan ser det ud? Er det virkelig så slemt, at en skal dø?

Det ved jeg ærlig talt ikke.

Det må De da vide.

- Der er gået så lang tid nu. - Det ved kun Gud.

Men bliver sådan noget forældet?

- Vil det ikke være et svaghedstegn? - Hvis De vil have et godt råd...

...bør De glemme og tilgive.

Det har jeg ingen problemer med. Jeg ville have gjort det samme.

Jeg har ødelagt alt for mig selv.

- De ved, at min ære er plettet. - De kan stole på, at jeg tier.

Og så?

Sæt Dem i min situation.

Når min kone og jeg taler sammen, føler jeg mig iagttaget.

Jeg indså det ikke tidligere...

Men en indviet eller tusind gør ingen følelsesmæssig forskel.

Man er ikke blot et enkelt menneske. Man er en del af en helhed.

Og i samlivet dannes noget -

- efter hvis regler vi dømmer alt, også os selv.

Hvor er det frygteligt, at De har ret, Innstetten. De har ret.

Og lad mig sige Dem endnu en ting. Med vor ære er det som med Gud.

Vi finder ham kun, hvis det koster os noget.

Det er en afgud, Wüllersdorf.

Men vi må underkaste os afguden, så længe den gælder.

Sådan er det i denne verden.

Jeg tager straks af sted til Kessin. Så har majoren udfordringen i morgen.

Jeg går ud fra, at De er en god skytte.

- Men det er Crampas også. - Jaså?

- De glemmer vist hvad jeg lige sagde. - Løb ikke fra Deres ansvar.

Nej, naturligvis ikke.

Det er virkelig synd for Deres kone.

De kommer!

- Hvor er Annie? - Hun var ikke med toget.

- Hvad skal det sige, Effi? - Hun blev vel ikke færdig i tide.

- Så ville Innstetten have telegraferet. - Jeg tager det næste tog hjem.

Tag den nu lige med ro. Lad os få opklaret det her.

Heinrich. Kør til telegrafen.

Hvad gør du herude?

Jeg tænkte på... at det var her, det hele startede.

Forstår du det?

"Annies besøg udsat. Statsrådet fraværende."

- Hvordan tog han det? - På fornem vis.

Han mistede fatningen en kort stund. Og så foreslog han klitterne -

- hvor man har en smuk udsigt over havet.

- For ham er det hele en leg. - Måske. Han virkede udbrændt.

Tilgiv mig, Alonzo, men De er den eneste, jeg ville bede om det.

Uanset hvad var det vores tid sammen.

Tag af sted. De kan stadig nå det.

Bliv det, De altid har villet være. Fri.

De nærer vist ingen tillid til mine evner som skytte.

Hvad nytter det når De får et uskyldigt menneskeliv på samvittigheden?

Sig nej til disse tåbelige stenalderritualer.

Der kommer de.

- Crampas, jeg... - Ti stille.

Fra Geert. Endelig!

Det er til dig, Briest.

Briest?

Lad os være alene, Wilke.

Jeg vil høre det fra dig.

Havde du noget kørende med denne Crampas?

Man har fundet hans breve.

- Du godeste, Effi! - Hvad er klokken?

- Pokkers. Den er halv ni. - Hvad?

- Måske er han allerede død. - Hvem?

Er d'herrer klar?

En...

To...

Ild!

Innstetten!

De... De...

...er en fuldstændig sindssyg idiot!

Forsvind fra mit åsyn. Jeg vil aldrig se Dem mere.

- Han lever! Fra Wüllersdorf. - Gudskelov.

Nej! Nej!

Du havde vist ønsket dig et andet resultat.

Nu må du klare dig selv, Effi.

Innstetten får naturligvis myndigheden over barnet.

Jeg kan ikke tro, at han vil tillade dig samkvem med Annie.

Og her har du ikke længere et hjem.

Sig det til hende, Briest!

Ja...

Hvis du bliver her, må vi give afkald på vores selskabsliv.

Som om vi var afhængige af det. Det er vi ikke!

- Naturligvis ikke! - Her handler det om vor moral.

Alle skal vide, at vi fordømmer det, hun har gjort.

På det skarpeste.

Helt uden forbehold.

Og sådan er det.

Godt.

- Værsgo. Vi lukker om et kvarter. - Ja. Tak.

Jeg vil have tre æsker. Det er lige meget hvilke, bare de er friske.

Hun bliver smukkere og smukkere. Men hun er så alvorlig.

Annie? Har De set hende igen?

Og?

- Så blev hun sikkert glad. - Jeg gemte mig.

Se ikke så fordomsfuldt på mig. Der var mange mennesker.

- Det er der altid på gaderne. - Jeg kan jo ikke tale med hende!

Og jeg kan ikke lave mad, når der er lukket for gassen.

- Apoteker? - Godaften. Må jeg tale med baronen?

Værsgo.

Er det Dem, Gieshübler?

- Jeg forstyrrer vel ikke statsrådet? - Slet ikke.

Kom ind i salonen.

Må jeg byde på noget at drikke?

Johanna, se til barnet.

Jeg troede aldrig, jeg ville se Dem igen.

Nu kommer jeg med en bøn til Dem. En indtrængende bøn.

Og det gør jeg for Deres hustru. Hun har det ikke så godt.

Deres tidligere barnepige Roswitha har skrevet et desperat brev -

- i hvilket hun påtager sig skylden for ulykken.

Deres hustru lider umådeligt efter adskillelsen fra Annie.

Sig mig helt ærligt...

Føler De stadig noget for Deres kone?

Jeg kan ikke sove.

Tænk ikke på det...

- Annie! - Goddag. Jeg vil ind til min mor.

Kom ind!

Annie!

Kom ind.

Min søde skat!

Hvor har jeg savnet dig!

Er det arret fra dengang, du faldt på trappen?

Kom!

Noget nyt? Fortæl om dig selv.

Det er til dig.

Rollo er blevet mere doven, siger far.

Jeg mødte dig på gaden engang.

Ved du det?

Men jeg turde ikke henvende mig til dig.

Skørt, ikke? Jeg er jo din mor.

- Er du stadig dygtig i skolen? - Ja.

- Hvilket fag er du bedst i? - Religion.

- Og... Hvad laver Johanna? - Hun venter på mig dernede.

Bliver det ikke kedeligt? Vi har så meget... Chokolade, kager...

Jeg vil ikke lade hende vente så længe.

Hvor hensynsfuldt af dig...

...men i dag er det blot første gang vi mødes.

Nu skal du besøge mig oftere.

Vil du besøge mig oftere?

Hvis du gerne vil...

- Vi kan fodre egern i parken. - Hvis du gerne vil...

- Eller vi kan spise is. - Hvis du gerne vil...

"Hvis du gerne vil!" Hvad er du? En talende dukke?

Hvad har de sat i dig?!

Johanna skal ikke vente. Følg Annie til porten.

Baronessen bør ikke blive så ophidset.

Det var ham. Han har fortalt hende det.

Han ville ikke sige nej til Gieshübler.

Jeg følte mig så lille ved siden af ham. Men han er lille -

- hævngerrig og grusom. Ligesom mine forældre.

Skal de være vores moralske målestok?

Hyklere! Jeg væmmes ved deres dydighed. Jeg hader dem.

Så det mener han?

Et mislykket liv... så at sige.

Hans karrieremæssige succes betyder intet for ham længere.

Den stakkel. Det må være svært for ham.

- Han er jo så god. - Naturligvis er han det.

Kun så god man kan være uden evnen til at elske.

Måske er vi også skyld i det.

Skulle vi have været hårdere mod dig fra starten?

Eller var du ikke moden til ægteskabet?

Et liv er blevet udslukt.

Desuden elskede jeg ham ikke.

At Crampas skulle dø er ene og alene Innstettens fejl.

Retsvæsnet er skyldigt når de lader en morder slippe med 14 dages hæfte.

Nu er du ude på dybt vand... for dybt.

Uanset hvad er jeg træt af at være storinkvisitør.

- Kom hjem igen. - Hjem?

For altid.

Har jeres moralske målestok ændret sig?

De fine kredse kan se mellem fingrene med det.

Måske ser de finere kredse gennem fingre med det, far.

Men jeg kan ikke.

Nyheder! Aviser!

Oversættelse: M. Skovgaard PrimeText International

Tekstadmin: PrimeText International www.primetext.tv

Download movie subtitles or Load it directly from url on TheSubtitles.net