All language subtitles for Mrs Dallowway dvd dksubs

ITALIEN, 1918

Evans! Bliv, hvor du er!

LONDON, 13. JUNI 1923

De brutale guder
skal ikke altid f� deres vilje.

De benytter enhver chance for
at �del�gge menneskersliv.

Og de bliver sv�rt skuffede, hvis
man stadig opf�rer sig som en dame.

Nu tror jeg ikke l�ngere p� guderne
og har ingen at skyde skylden p�.

Det er meget farligt kun
at leve for �n bestemt dag.

- Jeg k�ber selv blomsterne, Lucy.
- Javel, frue.

Mrs. Walker bad mig minde Dem om,
at Rumplemayers folk kommer i dag.

Det glemmer jeg ikke.

Sikke en dag, Lucy.
Sikke en dag at holde selskab.

Sikke en festivitas.

Sikke et spring.

Sikke et spring!

- Godmorgen, Clarissa.
- Hugh.

- Hvor skal du hen?
- Ud at k�be blomster til mit selskab.

At spadsere i London p� s�dan en dag
er bedre end at spadsere p� landet.

Det er Evelyn ikke enig i.
Hun kan ikke udst� byen.

Hun var her for at tale med Wyber.
Han har indlagt hende i et par dage.

- Det er vel ikke noget alvorligt?
- Nej, hun er bare temmelig sl�j.

Krigen er forbi,
men den giver stadig genlyd.

Bexboroughs s�n omkom,
som du nok ved, og...

... hun er jo meget gode
venner med Lady Bexborough.

Og Evelyn tager alting s� tungt.

Man h�rer stadig
frygtelige historier.

Jeg m� videre.
De venter p� den her p� paladset.

- Kommer du stadig til mit selskab?
- Ja, Evelyn insisterer p� det.

Hugh Whitbread.

Jeg kan ikke tilgive dig,
at du kan lide ham. Han er en nar.

Selv n�r han spiller tennis,
bev�ger hans h�r sig ikke.

Han er et kvaj, et f�hoved.
Han g�r kun op i sit t�j.

- Jeg kan godt lide ham.
- Hvordan kan du det?

Han har aldrig l�st noget,
aldrig t�nkt noget, aldrig f�lt noget.

Selv stalddrenge
er mere sp�ndende end Hugh.

- Han har fors�gt at kysse Sally.
- Hun lod ham vel ikke g�re det?

- Hun ville hellere falde d�d om.
- Godt for Sally.

Hun kan gennemskue
alle hans kostskolemanerer.

Det handler kun om
dannelse og afstamning.

Kun England kunne fostre
en mand som Hugh.

Han er s�d og uselvisk
og god mod sin mor.

Du er s� sentimental, Clarissa.

Og du er uforbederlig.

Sikke nogle smukke blomster.
De er henrivende, Sally.

Jeg troede ellers, jeg kunne
overlade blomsterne til Sally.

- T�nk at sk�re hovederne af dem.
- Jeg synes, de er smukke.

Se blomsterne, Peter.

Roser i entr�en, tror jeg.

Og �rteblomster p� bordet?

Ja, �rteblomster vil
passe perfekt p� bordet.

De forf�rdelige automobiler.

En bil. Ja, naturligvis.

- Jeg er naglet fast.
- Vi m� videre, Septimus.

Jeg er naglet fast her,
og jeg ved ikke hvorfor.

- Folk kigger p� os, Septimus.
- Sp�rrer jeg fortovet?

Udm�rket.

Farvel, mrs. Dalloway.

Mrs. Dalloway, mrs. Dalloway.
Jeg er ikke Clarissa l�ngere.

Ikke flere gifterm�l,
ikke flere b�rn. Bare mrs. Dalloway.

Mrs. Richard Dalloway,
som skal holde selskab.

Du skal giftes med en minister
og st� �verst p� trappen.

Du skal holde selskaber.
Du bliver den perfekte v�rtinde.

Du kan blive
den perfekte v�rtinde.

Der er s� meget,
du kan udrette og blive til.

Som du vil have, jeg skal v�re.

Livet forekommer mig
at v�re meget farligt.

Men man er n�dt til
at leve livet farligt!

Se, Septimus!

Der findes ingen forbrydelser.

Der findes ingen d�d.

Fuglene synger p� gr�sk.

Hele verden skriger:
"Tag dit eget liv, tag dit eget liv."

Jeg g�r en tur ned til s�en.

Der st�r "Kreemo."

Jeg er helt enig. Buskene og
blomsterne er s� veltrimmede.

- Det er en vidunderlig have.
- Meget smuk.

S� skulle De se haverne i Milano.

- Sikke et m�rkeligt menneske.
- Hun er udl�nding.

Kundg�r det. Kundg�r det.

Der findes en Gud.
Ingen sl�r ihjel af had.

Evans!

Bliv, hvor du er, for guds skyld!

T - O...

... F - F...

... E - E.

- Der st�r "toffee."
- Det ved jeg da godt.

Se, Lucy.
Der stod "Kreemo Toffee."

Mr. Dalloway ringede og sagde,
han ikke kom hjem til frokost.

Han ville spise hos Lady Bruton.

Du godeste...

Lady Bruton...
Der kan man bare se.

Parlamentet lukker ikke f�r sent, og
l�gen siger, du skal have din s�vn.

Du skal sove uforstyrret.

"Frygt ej mere den flammende sol."

"Ej heller vinterens rasen."

Det er forbi for mit vedkommende.
Lagenet er glat, og sengen er smal.

Vi m� have afskaffet privat ejendom.
Det er det, der er roden til alt ond t.

Lad os skrive et l�serbrev.

Bagefter stifter vi et samfund,
hvor privat ejendom er helt afskaffet.

Ogs� det her hus?

Du ser altid s� jomfruelig ud.

Jeg er jo ogs� jomfru.

Er du forelsket i Peter?

Forelsket...

Det ved jeg ikke.

Men du elsker mig.

Pokkers ogs�, jeg har glemt
min svamp p� badev�relset.

Send mig ud
at hente den s�dan her.

- Det t�r du ikke.
- Det kan du lige tro.

Er det hele forbi for mig?
Jeg er n�etop til t�rnet-

- og har efterladt de andre til
at plukke bromb�r i solen.

Ikke l�be, Clarissa.
Unge damer l�ber ikke.

Der er rart i Leipzig, men
Heidelberg er smuk p� denne �rstid.

I er heldige at have s� smukke haver.
Og I har mange tr�er.

Farverne og den m�de,
det hele er arrangeret p�...

Meget fornemt. Den engelske have
er et pr�gtigt skaberv�rk.

k�rlighed i hendes �jne spille
k�rlighed vandrer i hendes h�r

k�rlighed s�ger hendes l�ber milde
og tusind kys den h�ster og s�r

den k�rlighed den synes from
men indenfor han aldrig kom

- Clarissa...
- Hvad er der?

M�ndenes liv er sp�ndende,
men deres koner trives ikke s� godt.

�gteskab er
en katastrofe for kvinder.

Men det er uundg�eligt,
er det ikke?

Sally...

Skal vi altid v�re sammen?

Altid. Altid.
Vi skal g�re alting sammen.

Vi skal �ndre verdens gang. Kom.

Lucy...

S�lvt�jet bliver vel nok p�nt.

D�rene i spisestuen er taget af,
og Rumplemayers folk kommer snart.

- Skal jeg hj�lpe Dem med den?
- Nej, Lucy. Du har nok at se til.

Kigger man p� stjerner?

Ja.

Kom, Joseph.
Du kan fort�lle os om stjernerne.

Kan du se den stjerne
lige over horisonten?

Det er Antares midt i
stjernebilledet Skorpionen.

- Navnet betyder "Mars' rival."
- Og den der?

Bag V�gten ligger Alpha,
den lyse stjerne i Jomfruen.

Og se, hvordan Altair, �rnens lyse
stjerne, skinner for os i aften.

Miss Kilman og jeg g�r.
Skal du have noget med, mor?

- Hvad skal I, Elizabeth?
- Hen at m�de pastor Whitaker.

Pastor Whitaker? N� ja...

Var det ikke ham,
der fik Dem omvendt, miss Kilman?

Jo. Han f�rte mig
sammen med Vorherre.

Og er dette bes�g en del
af historieundervisningen?

Pastoren er alts�
ogs� historiker, mor.

Han kan s�tte historie
og religion i det rette perspektiv.

Hvad mon det er?

Jeg har aldrig �nsket at omvende folk.
Jeg synes, man skal v�re sig selv.

Jeg synes, religi�s fanatisme tit
g�r folk... temmelig afstumpede.

Vi skal jo bare tale med ham.

Glem nu ikke mit selskab
i aften, Elizabeth.

Jeg havde ellers t�nkt mig
at sortere t�j til de fattige.

Jeg tror godt, miss Kilman kan
undv�re dig en enkelt aften.

Nu f�r vi se. Vi m� g� nu,
ellers kommer vi for sent.

Det virker s� nyttesl�st.

At v�re forelskede, at sk�ndes,
at blive gode venner igen.

Du kr�ver s� meget af mig.
Du vil have hele min person.

Ja, jeg vil. Jeg vil have,
vi skal v�re alt for hinanden.

Men det lyder s� kv�lende.

For pokker da!

Peter Valsh.

Clarissa.

Peter...
Skulle du ikke v�re i Indien?

Nej. Fik du ikke mit brev?
Jeg skrev, jeg kom i juni.

Du skrev, du m�ske ville komme,
men det forventede jeg ikke.

Peter kan g�re mig helt forfjamsket
ved sin blotte tilstedev�relse.

Han ser vel nok godt ud.

Det er sk�nt at se dig igen.

Jeg ankom i g�r aftes.

- Han leger med sin kniv.
- Hvordan g�r du og har det?

- Det er typisk ham.
- Hvordan har Richard det?

Richard er ude med en komite.
Det var noget med hans valgkreds.

Hvad er alt det her?

Jeg er ved at reparere min kjole
inden mit selskab i aften.

Men jeg inviterer dig ikke,
k�re Peter.

Hvorfor ikke?

Det er fantastisk, at du er her.
Jeg har t�nkt p� Bourten hele dagen.

Jeg h�rte om din far.
Jeg burde have skrevet.

- Selvom han ikke kunne lide mig.
- Han br�d sig ikke om dem, der...

Der ville giftes med dig.

Herbert har Bourten nu.
Jeg kommer der aldrig.

- Hvad er der sket i dit liv?
- Mangt og meget.

Skal jeg fort�lle dig om det?
Skal jeg lette mit hjerte?

Jeg er forelsket i en pige i Indien.

Hvem er hun?
En yngre kvinde vel.

Jeg er da ikke gammel.
Mit liv er ikke forbi endnu.

Selvom du sikkert synes,
jeg er en fiasko.

Men hvem er hun? Sig det.

Hun er gift, desv�rre.
Hendes mand er major i h�ren.

Hun har to sm� b�rn, en dreng og
en pige, og det er noget v�rre rod.

Jeg er her for at tale skilsmisse
med advokaterne. Hun hedder Daisy.

Men hvad vil du g�re?

Advokaterne st�r for det hele.

S� lad dog v�re med
at pille ved den kniv.

Jeg ved, hvad jeg er oppe imod.

Jeg ved, hvad jeg er oppe imod.

S� er det sagt. Her st�r jeg
og tuder som et fjols.

Det irriterer dig sikkert, jeg kom.
Og jeg har fortalt alt som s�dvanlig.

Er du lykkelig, Clarissa?

G�r Richard...?

- Undskyld, Rumplemayers folk er her.
- Tak skal du have, Lucy.

Farvel, Clarissa.

Mit selskab i aften...
V�r s�d at komme til mit selskab.

Lad os komme ud herfra.

- Jeg vil danse mere!
- Kom nu.

Er det det, du vil?
Blive her og g� til selskaber?

- Jeg kan godt lide selskaber.
- �h Clarissa...

Du hyler mig altid ud af den
med den �bning.

- Det er min tur til at blande kort.
- Kan du blive ved med at spise, Hugh?

- Vidste du, at Wyngate er gift igen?
- Ja, de kom p� bes�g i sidste uge.

- Hun var hans tjenestepige f�rhen.
- T�nk, at han tog hende med.

Ja, hun var voldsomt overpyntet.
Og hun snakkede som et vandfald.

- Hun troede vel, I vidste det.
- Vidste hvad?

At hun har f�et
et barn f�r �gteskabet.

Jeg tror aldrig,
jeg vil kunne tale til hende igen.

Hvis det er sandt,
kommer hun aldrig mere her i huset.

H�rt. Omg�s man den slags kvinder,
hvad kan det s� ikke f�re til?

Din snob. Du repr�senterer alt,
hvad der g�r middelklassen afskyelig.

Det er m�nd som dig, der er skyld i,
at kvinder prostituerer sig.

- Mig?
- Ja, m�nd som dig.

S� er det godt, Sally.
Jeg vil ikke h�re mere om det.

Jeg er glad for, jeg gik.
De er alle sammen s� snobbede.

- Clarissa er s� sippet og arrogant.
- Egentlig ikke.

Det er bare s�dan,
hun er blevet opdraget.

Gid hun kunne
se mere klart p� tingene.

Klart nok til
at gifte sig med dig, mener du.

- Dette er mr. Wickham, Peter.
- Jeg hedder alts� Dalloway.

Richard Dalloway.

- Men jeg har sagt Wickham til alle.
- Jeg hedder nu Dalloway.

- Mit navn er Dalloway.
- Dalloway.

- De vil g�re politisk karriere?
- Ja, det tror jeg bestemt.

"Mit navn er Dalloway."

- Hvad er der i vejen?
- Nogen har lige tr�dt p� min grav.

Han er den,
hun vil blive gift med.

Jeg har v�ret p� havets bund.

Jeg har v�ret d�d.

Men nu lever jeg igen.

Jeg m� hvile mig lidt mere.

Jeg sp�rger nogen, hvad klokken er.
Jeg tror, vi m� videre.

Der er ingen steder at g� hen,
ingen steder at gemme sig.

Vi skal tale med en l�ge,
der kan hj�lpe dig.

- Ikke flere l�ger! Ikke flere l�gne!
- Hids dig ned, Septimus.

Evans?

Evans!

Bliv, hvor du er!

Det er ikke Evans.

Det er ikke Evans. Du skal ikke
v�re bange. Den mand er ikke Evans.

Det er han ikke.

Lad os g� en tur.
Det er dejligt vejr.

Det er s�dan en dejlig aften.
Lad os tage ned til s�en.

Ja, vi kan tage ud at ro.

Lad os hente vores sjaler,
det kan godt v�re k�ligt.

Peter, vi skal ud at ro p� s�en.
Skal du ikke med?

Jeg tror, mr. Dalloway har
et godt �je til dig.

- Man er vel nok en perfekt v�rtinde.
- Du skal ikke v�re uforskammet.

"Jeg hedder nu Dalloway."

Kom nu.

De venter alle sammen.

Stakkels kvinde.

Du siger ikke noget til l�gen, vel?

Det m� du ikke.
S� tager de dig bare fra mig.

Jeg har l�st doktor Holmes' notater,
og han har tilset Deres mand?

Ja, han er vores v�rtindes l�ge.
Jeg var s� bekymret for Septimus.

- Han har truet med selvmord?
- Ja, men han mente det ikke.

Naturligvis ikke.
Og doktor Holmes ordinerede...

- Bromid?
- Ja.

Han sagde,
det ikke var noget alvorligt.

Men Septimus taler tit til Evans,
hans ven, som blev dr�bt i krigen.

Men krigen har nu v�ret
forbi i �revis.

Septimus har ikke altid v�ret s�dan.
Det er sket inden for et par m�neder.

Han siger, folk taler bag v�ggene,
og han s� et kvindehoved i en bregne.

Han siger, han anklages for en
forbrydelse, men han har intet gjort.

Og pludselig glemmer han det hele,
og s� er han glad som f�r.

Vi k�rte med bus
til Hampton Court forleden, -

- og han sagde, de gule og r�de
blomster lignede flydende lamper.

Han var morsom
og fik mig til at grine.

Men da vi stod ved floden, sagde han,
vi skulle tage livet af os selv.

Han greb min h�nd og sagde, han faldt
ned i flammerne, og han gr�d og gr�d.

Mrs. Warren Smith,
Deres mand er alvorligt syg.

Ud fra Deres beretning
og doktor Holmes' journal, -

- m� jeg konkludere,
at han lider af forsinket granatchok.

- Han er vel ikke sindssyg?
- Det udtryk benytter jeg ikke.

Jeg ynder at sige
"uden sans for proportioner."

Men doktor Holmes sagde,
der ikke var noget i vejen.

Deres mand har brug for
fuldst�ndig ro.

- Vel ikke adskilt fra mig?
- K�re frue...

Det kan v�re n�dvendigt at skille folk
fra familien for deres eget bedste.

Dalloway...
Jeg m�dte Clarissa i morges.

S� holder hun endnu et af sine
ber�mte selskaber i aften.

Ja, ligesom hun plejer.

Lady Bruton har alts� ogs� sendt bud
efter dig. Gad vide, hvad hun vil?

Sikkert ikke noget, vi ikke
kan l�se over en god frokost.

Goddag, miss Brush. Hvordan
g�r det Deres bror i Sydafrika?

Jeg har hidkaldt jer
under falske foruds�tninger.

Jeg har brug for jeres hj�lp,
men lad os nu spise f�rst.

- Hvordan har Clarissa det?
- Hun er kommet sig fint, tak.

L�gen siger, hun skal tage det med ro,
men hun vil s� gerne holde selskab.

- Vi h�ber meget at se dig i aften.
- Naturligvis, Richard.

Jeg vil ikke g� glip af
et af jeres selskaber.

Jeg m�dte Clarissa i morges.
Hun havde en hat p� med gule fjer i.

Den hat kan jeg s� godt lide.

Kom indenfor.

Godt.

S�t Dem ned.

Jeg kan l�se, at De deltog
i krigen med udm�rkelse.

Krigen?

Verdenskrigen. Et slagsm�l
mellem skoledrenge med gev�rer.

Fik jeg en udm�rkelse?
Det har jeg glemt.

I selve krigen fejlede jeg.

Nej, han fik en fornem udm�rkelse.
Han blev forfremmet.

Jeg har...

- Jeg har beg�et en forbrydelse.
- Han har intet gjort galt.

Hvad r�dede doktor Holmes Dem til?

Min kone skulle lave gr�d til mig.
Hovedpine og frygt er bare nerver.

Vi bestemmer selv vores til stand.
Jeg burde f� mig en hobby.

Doktor Holmes...

... kaster sig over andre interesser.

Han kobler af fra sine patienter
gennem gamle m�bler.

Doktor Holmes er interesseret
i antikke m�bler.

S� da fjolset kom igen, n�gtede jeg
at tale med ham. Frast�dende karl.

Ildr�de n�sebor.

N�r f�rst man er snublet,
kaster Holmes sig over en!

Vores eneste chance er at flygte.

Langt v�k fra doktor Holmes.

Det er ikke nogen undskyldning.
Jeg fejler ikke noget.

Bortset fra synden...

... for hvilken menneskets natur
har d�mt mig til d�den.

Jeg f�ler intet.

Jeg var ligeglad, da Evans d�de.
Det var det v�rste.

Men alle de andre forbrydelser...

... l�fter hovedet
og peger fingre ad mig.

De vr�nger ad mig og fnyser.

Menneskets straf over
s�dan et uhyre er d�den.

Vi kan alle g� hen
og blive deprimerede.

- F�r han pludselige impulser?
- Det vedkommer kun mig.

Der tager De fejl.
Vi er alle ansvarlige for hinanden.

Er jeg ansvarlig for doktor Holmes?

Endnu en kvaksalver.

Vi har planlagt,
at De skal p� et hjem.

- Et af Holmes' hjem?
- Nej, et af mine hjem.

Der skal De l�re at hvile Dem
og genfinde proportionssansen.

Men jeg har jo tilst�et!
Jeg har tilst�et mine forbrydelser.

- Hvorfor m� jeg ikke slippe?
- Han har intet gjort forkert.

Der vil blive passet godt p� ham.
Jeg vil tilse ham ugentligt.

Men min mand vil aldrig
g� med til det.

Deres mand har truet med selvmord.
Han har intet valg. De siger loven.

Det er et dejligt sted p� landet.
Personalet er meget elskv�rdigt.

Hvis De ikke har flere sp�rgsm�l,
aftaler jeg alt med doktor Holmes.

Han vil s�rge for afhentning
i aften mellem fem og seks.

Det er, hvad loven dikterer,
og det er for det bedste.

- Doktor Holmes kommer vel ikke selv?
- Overlad trygt det hele til mig.

- Jeg br�d mig ikke om ham.
- Han er en kvaksalver.

Vi er deserteret.

Ved I, hvem der er i byen?
Vores gamle ven, Peter Walsh.

- Hjemvendt fra Indien.
- Er Peter Walsh vendt hjem?

Han er vist raget uklar
med en kvinde i Indien.

Peter Walsh lavede altid ballade.

- Blev han ikke gift p� udturen?
- Det holdt ikke s� l�nge.

Det var vist fordi, der var
en anden, han ikke kunne f�.

Nu vil han sikkert sl� sig ned her.
Han f�r sv�rt ved at tilpasse sig.

Clarissa ved sikkert godt,
han er i landet.

Og han kommer sikkert i aften,
og s� vil alt blive �benbaret.

Ja, hvis Peter Walsh er i byen,
s� ved Clarissa besked.

Kom nu, Peter.

Lad os l�be om kap op til toppen.

Min ide er f�lgende:

Er vi ikke enige om,
at England er overbefolket?

Og vi er enige om, -

- at mange af de hjemvendte soldater
har sv�rt ved at finde arbejde.

I visse tilf�lde er deres arbejde
s�gar blevet overtaget af kvinder.

Og det f�rer jo kun til
moralsk forfald.

Ja, desv�rre.

Min ide er ganske enkel,
men det er alle gode ideer jo.

Ved at g�re det �konomisk
favorabelt kan man anspore -

- unge mennesker af begge k�n
til at emigrere til Canada.

De ville f� mulighed for
at skabe sig en fremtid i Canada.

Og det ville v�re givtigt
for England i det lange l�b.

Som kvinde er det jo begr�nset,
hvad jeg kan udrette.

Men Richard, jeg beder dig om
at lufte forslaget i Overhuset.

Og Hugh skal s�tte skub i tingene
med et l�serbrev til The Times.

Jeg ved, du ved,
pr�cis hvordan det skal formuleres.

Der har vist allerede v�ret forslag
om at fremme emigrationen.

Men et l�serbrev til The Times
kan vel ingen skade g�re.

Man burde lade folk tvangsemigrere,
hvis de slet ikke kan finde arbejde.

S� langt ville jeg ikke g�.
Den slags ting er ikke s� ligetil.

Caf� Royal har f�et ny kok.
Han kan virkelig trylle med en multe.

Du kan lige n�
p� posthuset inden tre.

Vi kan vist roligt sige,
det var en succes.

Nu tager jeg mig et hvil.

Gad vide, om Peter Walsh
har kontaktet Clarissa?

Jeg tror, jeg k�ber noget til Evelyn.
Hun er s� trist til mode, -

- og smykker taber aldrig i v�rdi.

Jeg tror, jeg vil k�be
blomster til Clarissa.

Ja, jeg smutter lige forbi
p� vejen tilbage til Overhuset.

De skulle have v�ret r�de.

- Det ved jeg.
- Der var ikke flere r�de.

Richard...

R�de roser...

Jeg s�tter dem p� en s�rlig plads.
Hvordan gik frokosten?

Hugh var der.
Han er ganske uudholdelig.

Hun bad ham skrive
et l�serbrev til The Times.

Endnu en af hendes planer for
at f� verden p� ret k�l.

- Hvad er alt det her?
- De er da til mit selskab.

Og nu er det hele �delagt.

Kom her.

Lad os s�tte os.
Bare fem minutter.

- Hvorfor er det hele �delagt?
- Mrs. Marsham har skrevet til mig.

Hun mente ikke, jeg havde noget imod,
at hun har inviteret Ellie Henderson.

- Hvad er der s� forf�rdeligt ved det?
- Hun er s� kedelig, at det st�ver.

Og Elizabeth kommer ikke. Hun er
sammen med den r�dsomme miss Kilman.

- Du bekymrer dig for meget om det.
- Det er det eneste, jeg kan g�re.

Give folk en aften,
hvor alting virker fortryllet.

Hvor alle er smukke og f�ler,
at de er morsomme...

... og vellidte.
Og de g�r hjem og t�nker:

"Hvor var det en dejlig aften.
Hvor er det sk�nt at leve."

Det kan Ellie Henderson
da ikke s�tte en stopper for.

- Du griner ad mig.
- Overhovedet ikke.

�h Richard...
Du er et bedre menneske, end jeg er.

- Du skulle aldrig have �gtet mig.
- Hvad havde du s� gjort?

Giftet mig med Peter Walsh.

- Han var her for resten i morges.
- Millie Bruton sagde, han var i byen.

Han er forelsket i en kvinde i Indien.
Han er her for at s�ge skilsmisse.

Han har ikke �ndret sig en t�ddel.

- Deres kagefad, sir.
- Tak.

Forstod du, hvad pastoren sagde om,
at viden kommer i form af lidelse?

Egentlig ikke, men jeg har
heller aldrig rigtig lidt.

Det kommer du m�ske heller aldrig til.
Ikke at jeg �nsker det for dig.

Men som han siger, kan sand viden
kun opn�s gennem lidelse.

Hvad var det, du ville k�be?

En underkjole.
Den, jeg har, h�nger i laser.

- De har nogle p�ne stribede.
- Dem har jeg slet ikke r�d til.

Jeg er n�dt til at komme til selskabet
i aften. Jeg havde glemt alt om det.

Mor bliver ked af det,
hvis jeg ikke kommer.

Det er synd og skam, din mor ikke har
andet at lave end at holde selskaber.

Jeg ved, hun ikke kan g�re for det.
Kvinder som hende er fork�lede.

- Hun kan lide at holde selskaber.
- Jeg g�r aldrig til selskaber.

Hvorfor skulle man invitere mig?
Jeg er kedelig. Jeg er ulykkelig.

Men jeg har mere ondt
af andre mennesker.

Deres regning, fr�ken.

Spis du bare f�rdig.
Jeg betaler ved skranken.

Jeg hj�lper til en anden aften.
Beklager, men jeg m� g� nu.

Frygt ikke l�ngere.

Frygt ikke l�ngere.

- Hvem er den hat til?
- Mrs. Filmers gifte datter.

- Og hvad hedder nu den gifte datter?
- Mrs. Peters.

Jeg bryder mig ikke om hende, men
mrs. Filmer har v�ret s� god mod os.

Den er for lille til mrs. Peters.
Hun er jo enorm.

Den hat kunne passe
en lirekassemands abekat.

S�dan.

Nu vil den stakkels dame
ligne en pr�miegris.

Lad os se,
hvad du har i din syt�js�ske.

Det bliver en smuk hat.

S�dan.
Sy det meget forsigtigt p�.

Evans?

Evans?

Det var bare aftenposten.
Mrs. Filmer med aftenposten.

Kommer de og f�rer mig bort, Rezia?

Sir William Bradshaw sagde,
du skal l�re at hvile dig.

Skal. Skal.

Hvorfor "skal"?

- Hvad ret har han til at bestemme?
- Du har jo truet med selvmord.

Jeg er alts� i deres magt.

Hvor er mine papirer, Rezia?

- Br�nd dem.
- Nogle af dem er smukke.

Jeg tager med dig, Septimus.
De kan ikke tvinge os fra hinanden.

Du er et tr� i blomst.
Du er mit asyl.

Du frygter ikke l�ngere.
Hverken Holmes eller Bradshaw.

Du har sejret.

Jeg pakker vores ting.
Dine papirer gemmer jeg v�k.

De har sendt Holmes.
Jeg lukker ham ikke ind.

- Han lovede ikke at sende Dem.
- Er Deres mand ovenp�?

- Jeg tillader det ikke.
- Jeg f�lger bare loven.

G� Deres vej. De f�r ikke lov
at komme ind. Lad min mand v�re.

Mr. Warren Smith!

Vil De have mit liv?

Nu skal De f� det.

Den kujon.

Hvorfor fanden gjorde han det?

En triumf for civilisationen.

Goddag.

Nummer tolv, tak.

- Tak.
- Dette er kommet til Dem.

Tak. Tak.

Peter, det var sk�nt at se dig.
Det skal du vide. Clarissa.

Vi kunne spille tennis.

Nej, det er for varmt og lummert.
Og vi mangler en til double.

Hugh er p� bes�g hos sin mor,
og Herbert gider ikke.

M�ske kommer
"Mit navn er Dalloway."

I sit kridhvide t�j,
der passer til hans kridhvide t�nder.

"Mit navn er Dalloway."

Nu er det vist ikke
morsomt l�ngere.

- Kan hun v�re interesseret i ham?
- Nu vil jeg have det afklaret.

Du sv�rmer for Dalloway,
g�r du ikke?

G�r du ikke?

Det er s� sv�rt, Peter.

Bare fort�l mig sandheden.
Fort�l mig sandheden.

Fort�l mig sandheden.

- Han g�r mig tryg.
- Er det tryghed, du vil have?

Du kr�ver s� meget af mig.
Jeg kan bare ikke.

Smide alt fra mig og rejse ud i verden
sammen med dig. S� modig er jeg ikke.

- Og Richard...
- Richard vil fork�le dig.

Og sp�rre dig inde
i et smukt og trygt bur -

- fyldt med
blomster og antikke m�bler.

Han vil tr�ffe
alle beslutninger for dig.

- Du kr�ver s� meget af mig.
- Det er fordi, jeg elsker dig!

Richard vil give mig �nderum.

Han er en nar, Clarissa.

En uopfindsom, kedelig nar.

Du kr�ver for meget af mig.
Jeg kan ikke give dig det.

S� er det alts� nyttesl�st.
S� er det forbi.

- Jeg er ked af det, Peter.
- Clarissa...

Clarissa! Clarissa!

Lord Lexham.

Lord Lexham!

- Hvor er det herligt at se Dem.
- Mine kone er desv�rre fork�let.

Hun n�gtede at tage sin pels p�
til en havefest, og det var iskoldt.

Det bliver en fiasko.
En total fiasko.

- Hvor er det s�dt af Dem at komme.
- Det er sk�nt at se Dem.

- Herligt at se dig.
- Godt, du kunne komme.

Hvorfor g�r jeg det?

- Det var godt, De kunne komme.
- Det var p�nt af Dem at invitere mig.

Mr. Peter Walsh!

S� kom du alligevel.
Hvor er det dejligt at se dig.

- Er du vendt hjem fra Indien, Peter?
- Ja, det er jeg.

Det er vist �revis siden sidst.

Det var en fejl at invitere ham.
Han vil f�le sig malplaceret.

Jeg ved, han kritiserer mig.
Han synes, jeg er falsk.

Hvorfor g�r jeg det? Hvorfor
lade sig opsluge af flammer?

Jeg f�ler,
at jeg er br�ndt til aske.

Miss Henderson!

Hellere det end at t�rre ind
som Ellie Henderson.

- Ellie, det var godt, du kom.
- Det hele er s� fornemt.

I guder...
Hvorfor kan hun ikke st� oprejst?

Det er nok fordi,
hun er s� svagelig.

- Herligt at se dig igen.
- Vel m�dt, Richard.

- Hertugparret af Marlborough!
- En hertug?

Hvorfor skulle de komme
lige efter Ellie?

De t�nker nok deres,
n�r de ser en som hende.

Sk�nt at se dig, Clarissa.
Tak for invitationen.

Det var s�dt af jer at komme.

En katastrofe.
Festen er en katastrofe.

Hvor er det ydmygende.
Nu g�r Peter sin vej.

Jeg vil tale med ham, men jeg f�r
sikkert ikke mulighed for det.

S�dan er livet.
Han synes, jeg er latterlig.

Det er alt for anstrengende.
Jeg nyder det slet ikke.

Jeg f�ler mig som naglet fast.

- Det er dejligt at se Dem.
- Godt at se Dem, oberst.

Mr. Hugh Whitbread!

- Hvordan havde Evelyn det i dag?
- Hun holder ud.

Jeg bes�ger hende i morgen. Har hun
l�st Lady Asquiths erindringer?

Det tvivler jeg p�.
Evelyn er ikke nogen l�sehest.

Lady Bruton!

- S� kom hun alts�.
- K�re Clarissa.

M�ske hader hun mig
ikke alligevel.

Det essentielle for
et dybdeborende studie af Milton...

Et �jeblik troede jeg,
jeg blev omfavnet.

Det er ikke en fiasko alligevel.
Det skal nok g�.

Det er stadig lidt usikkert,
men nu er mit selskab begyndt.

- Lady Rosseter!
- Hvem i alverden er det?

Clarissa!

Sally? Den stemme...
Sally Seton.

S�dan s� hun ikke ud,
da hun kyssede mig ved springvandet.

Det er sk�nt at se hende igen.

Hun er �ldre og gladere,
men ikke s� smuk l�ngere.

Men hvor er det dejligt,
at hun er kommet til mit selskab.

- Jeg har t�nkt p� Bourten hele dagen.
- Har du virkelig det?

Premierministeren!

Jeg m� forlade dig, Sally.
Hvor er Richard?

Undskyld mig, Ellie.

- Hvor er det dog godt at se Dem.
- Tak. Min kone kunne desv�rre ikke.

Clarissa ser godt ud
til trods for hendes sygdom.

Richard var
meget bekymret for hende.

Parlamentsmedlemmers koner
b�r ikke blive syge.

Det var vist hendes hjerte.

Jeg mener, den slags er
et sp�rgsm�l om viljestyrke.

Harry Audley. Han malede
det smukke portr�t af Deres kone.

Peter!

Peter Walsh!

Du godeste! Sally Seton?

- Jeg er Lady Rosseter nu.
- Det mener du ikke.

Den er god nok. Lady Rosseter.

Vi bor i Manchester,
og jeg har fem enorme s�nner.

Enten bedrager mine �jne mig,
eller ogs� er det Ellie Henderson.

Det er vores pr�sts datter.
Hun stirrer p� premierministeren.

F�r hende herover,
f�r hun besvimer af benovelse.

- Lord Lexham.
- Hyggeligt at se Dem.

Hun har altid virket skr�belig.
Men noget s� charmerende.

Richard burde have fundet en kone
med mindre charme og mere rygrad.

Det havde hjulpet ham i arbejdet.
Nu kommer han aldrig i ministerr�det.

Hvor er engl�ndere dog snobbede.

De kl�der sig fint p� for
at bukke og skrabe.

Jeg vil hellere h�re bavianer pludre
og kulier sl� deres koner.

Du er stadig den samme, Peter.
Du leger stadig med din lommekniv.

Vi er ikke ens alle sammen.

Min mand har sit eget bomuldsspinderi,
men han er s�n af en minearbejder.

Se lige der. Se.

Er det ikke Hugh Whitbread?

Sikke en spytslikker.
En krybende spytslikker.

Han har slet ikke �ndret sig.
Hvordan kan hun holde ham ud?

Det g�r dig stadig vred.

Se hende engang. Hun lader
det hele stige sig til hovedet.

V�r ikke for h�rd ved hende.

Til denne slags selskaber
er hun n�dt til at spille skuespil.

- Det er ikke den rigtige Clarissa.
- Nej, hun er forsvundet for l�ngst.

M� jeg pr�sentere vores datter?

Hvis du fik hende i enrum,
ville du genfinde den gamle Clarissa.

Det er der ikke
de store chancer for i aften.

- Richard n�d virkelig Deres frokost.
- Richard var yderst opmuntrende.

Og han har lovet at hviske
min ide i det rette �re.

Han taler med premierministeren nu,
inden han g�r.

Min plan ville kunne spare formuer.
M�ske sl�r Richard til netop nu.

Er det ikke Peter Walsh,
der taler med miss Parry?

Jo, det er Peter.

K�re Peter. Han er s� dygtig.
Han burde v�re blevet til noget.

Men han kom altid
i uf�re med damerne.

Kom og hils p� ham.

Lad os s� h�re det
fra hestens mund, Peter.

Hvad foreg�r der i Indien?

Mangt og meget, Lady Bruton.
Det er en kompliceret aff�re.

Det er en tragedie.

Hvis min far, generalen, havde levet,
skulle han nok s�tte skik p� sagerne.

Jeg m� tale med dig, Clarissa.

F�rst m� jeg hilse p� Sir William og
Lady Bradshaw. Vi tales ved senere.

- Det var s�dt af Dem at komme.
- Vi er uforskammet sent p� den.

- Vi turde n�sten ikke g� ind.
- Men vi kunne ikke modst�.

Forsinkelsen har en s�rgelig �rsag.
En af mine patienter begik selvmord.

Der m� virkelig vedtages en lov
ang�ende forsinket granatchok.

Ja, stakkels unge mand. Han blev
dekoreret for sit heltemod i krigen.

Og her til aften kaster han sig ud
ad vinduet. Spiddet p� r�kv�rket.

- William blev noget chokeret.
- Hun ligner en s�l�ve, der bj�ffer.

William er s� ked af
at miste en patient.

N�r en ung mand mister en arm, et ben
eller sit ansigt, sker det hurtigt.

Hold op, hold op. Lad v�re med
at tale om d�den til mit selskab.

Jeg har aldrig brudt mig om jer.
I er �ndsform�rkede og onde.

Om staklen overlever eller ej,
g�r vi altid vores bedste for ham.

En ung mand p�
vanviddets rand kom til Dem, -

- og De kn�kkede hans sj�l
og gjorde hans liv uudholdeligt.

Og han tog sit egetliv.

De m� have mig undskyldt,
Lady Bradshaw.

Lady Bradshaw, jeg...

Problemet er, at politikere ikke
interesserer sig for granatchok.

Nej, netop.

Henry, Eleonor. Herligt at se jer.

Sir William Bradshaw er ankommet.

Det ville v�re klogt
at indvie ham i Deres plan.

Han behandler mange
soldater for granatchok.

Han ville nok synes om ideen med
at sende dem til Canada.

At leve i den fri natur er godt
mod mentale forstyrrelser.

Fremragende ide, Hugh.

Hun er forsvundet.

Du tror vel ikke,
hun er g�et i seng?

Nej, hun forlader da ikke
sit eget selskab.

- Jeg anede ikke, hun har v�ret syg.
- Hold op med at bekymre dig, Peter.

Han kastede sig ud ad vinduet
og lod sig spidde.

Jorden tordnede op mod ham,
og de rustne pigge s�nderrev ham.

Og der l� han s�
med dunkende hoved,-

- indtil m�rket kom.

Hvorfor gjorde han det?

Hvorfor skulle de tale om det
til mit selskab?

Med �t kastede han sit liv bort.

Jeg har engang kastet
en shilling i floden.

Men han har kastet sitliv bort.

Du ville skrive, kan jeg huske.

Har du f�et skrevet noget?

Ikke e t ord.

Ikke et eneste ord.

Men nu vil han altid v�re
evig ung.

Hele dagen har jeg t�nkt p� Bourten,
p� Peter og Sally.

Vi er blevet gamle.

Vi vil blive endnu �ldre.

Har jeg mistet alt,
hvad der havde betydning?

Er det druknet lidt efter lidt
i korruption, l�gne og snak?

Kan du huske den aften,
vi roede p� s�en?

Jeg kan huske, jeg t�nkte:
"Hun har forladt mig."

Og s� stod hun pludselig der
og rakte h�nden frem mod mig.

Hun var s� smuk og sagde:
"Kom nu, de venter alle sammen."

Hvorfor ville hun ikke
gifte sig med mig, Sally?

Hun var bange.

Dine for�ldre gav dig livet, og du
m� leve det fra ende til anden.

Man skal vandre besindigt, -

- men inderst inde frygter jeg af
og til, at jeg ikke kan holde ud.

Uden Richard,
som han sad og l�ste avis, -

- mens jeg kr�b sammen som en fugl
og livede langsomt op.

Jeg var d�den n�r.

Jeg fik �je p� dig og t�nkte:
"Hvem er den yndige pige?"

Og s� gik det op for mig,
at det var min datter.

M�ske havde hun brug for en med
en mere enkel livsanskuelse.

Hun holdt mere af dig
end af Richard.

Mit liv er ikke enkelt.

Mit forhold til hende
var ikke enkelt.

Hun knuste mit hjerte.

Og man kan ikke
elske s� st�rkt to gange.

Hvad er det, der g�r,
at vi holder ud?

Hvorfra kommer den um�delige lykke,
der pludselig kan overraske os?

S� kan intet g� langsomt nok,
intet varer for l�nge.

Og til hvert �jeblik
�nsker man at sige: "Bliv her."

"Bliv her."

Jeg er lykkelig for det venskab,
jeg havde med Clarissa.

Der var noget uskyldsrent
over hende.

Hun var s� charmerende og gavmild.

Den dag i dag kan jeg stadig
se hende for mig kl�dt helt i hvidt.

Hun var altid kl�dt i hvidt,
og havde favnen fuld af blomster.

Og det f�r mig til at t�nke:

G�r frav�r nogen forskel?
G�r afstand?

Du synes nok,
jeg er sentimental, -

- men jeg tror p�, at man kun
skal sige, hvad man virkelig f�ler.

Jeg ved ikke, hvad jeg f�ler.

Jeg ved, jeg har elsket hende, og at
det har p�virket mit liv lige siden.

Jeg m� ind til mit selskab,
til Sally og Peter.

Den unge mand tog sit eget liv,
men jeg har ikke ondt af ham.

Jeg er faktisk glad for,
han kunne smide det hele bort.

Det har f�et mig til
at f�le sk�nheden.

Til at f�le mig ligesom ham.

Knap s� bange.

Jeg m� g� nu.

- Har han mon gjort hende lykkelig?
- Det er ikke til at vide, Peter.

Alle vore forhold
er kun ridser i overfladen.

Vi troede, han var dum, men hvad
har hjernen at skulle have sagt?

I forhold til hjertet.

N�, der er du.

- Peter og Sally er ikke g�et, vel?
- Det ved jeg ikke.

Clarissa!

Jeg kunne ikke g�
uden at sige farvel.

Og du kan ikke g�,
f�r du har danset med mig.

Peter er inde i biblioteket.

S� er jeg her endelig.

ripped by mostern