Original subtitles

Hvad tror du egentlig, der betyder noget?

Der er da meget, der betyder noget.

Såsom hvad?

Os.

Tretten. Fjorten.

Voksen. Død.

Det var fucked up.

Vi var kun lige startet i ottende klasse -

- og vi vidste alle sammen, at vi skulle blive til noget.

For noget var lig med nogen.

- Hva' så, Agnes? - Hej.

...hele sommerferien. Er det ikke nice?

Kom nu, Gerda.

- Hej, Hans. - Back to school.

- De sko er fucking nice. - Tak.

For at tage hul på det har jeg uploadet spørgeskemaet til, hvad I kan blive.

- Vi plejer at starte med rundbold. - 'Plejer' er død.

Intet bliver, som det plejer at være. Som uddannelsesvejlederen forklarede -

- kan skemaet bruges til at fokusere på, hvad I gerne vil være -

- og give jer ideer til, hvordan I kan blive det.

Men hvordan skal vi introducere os selv? Vores stærke sider?

Hvad er din styrke?

- Tænk. - Hvad, hvis man ikke har en?

- Hvordan ved jeg, hvad jeg vil? - Det betyder ikke noget.

- Hvorfor så fylde dem ud? - Fordi det er et krav.

- Du sagde, det ikke betød noget. - Nej, og det er ikke så farligt.

Det er for at gøre os til en del af systemet, så ingen gør noget ekstremt.

- Udfyld dem, så vi kan komme i gang. - Intet betyder noget.

Og når intet betyder noget, er intet værd at gøre.

- Pierre-Anthon! - Hvad fuck skete der lige der?

- Det er typisk ham. - Han er så retarderet.

Det er sygt.

Det hele begyndte den dag, Pierre-Anthon gik ud af skolen.

Han satte gang i noget.

Og hvis de voksne havde snakket med os om det -

- var det måske ikke gået så galt, som det gjorde.

Hvad laver du?

Ingenting.

- Så du sidder bare deroppe og glor? - Ja.

Er der virkelig ikke noget, der betyder noget?

Næ.

Okay, så hvornår kommer du ned?

Kan I ikke se det? Det er et spil, vi alle spiller. Vi er kopier af kopier.

- Jeg er ikke en kopi af noget. - Jo, du hader bare, at det er sådan.

Du tror, du er noget særligt, men det er du ikke.

Sophie, om få år er vi alle døde alligevel.

Døde og borte. Glemt. Ingenting!

Pierre-Anthon er gået ud af skolen og sidder i træet.

Nå, det er der, han er.

- Han kan ikke gå ud af skolen. - Han kommer ned igen. Det plejer han.

Hej, skat. Jeg når ikke hjem. Yoga er blevet rykket...

- Skulle vi ikke spise sammen? - Du kan tage med. Så kan vi spise...

Hvor tit skal jeg sige, at jeg hader yoga?

Sophie, vent!

Skat, tag den her på.

Der kommer en journalist og laver en reportage om min kampagne.

- Skat, helt ærligt. Jeg er sikker... - Jeg tager den ikke på.

Jeg ser vores by som en familie. De samme værdier gør sig gældende.

Ligesom os.

At lytte til hinanden og sikre, at alle bliver hørt.

- Ej, lad være. - Ja.

- Jeg tænker, det var det. - Ja.

Godt, skat.

Vi var begyndt at forstå, at alting drejede sig mere om -

- hvordan det så ud -

- end om hvordan det var.

Den ene dag lignede den næste.

Og selv om vi så frem til weekenderne, var de alligevel altid en skuffelse.

Og så var det mandag igen.

- Pierre-Anthon sidder i et træ. - Hvorfor fanden sidder han i et træ?

- Måske er han deprimeret. - Det ser ud, som om det smitter.

Ligesom massepsykose og skoleskyderier.

- Seriøst? - Han er lidt off i hovedet.

- Hvorfor stener vi ham ikke bare? - Nej, nej.

Hvorfor skyder vi ham ikke bare? Min mor har et jagtgevær.

Kuk-kuk, nu kommer vi!

Banke, banke på. Er der nogen hjemme?

- Hva' så, Pierre? - Hvorfor sidder du der som en tøs?

I skulle prøve det.

- Du kan ikke gå ud af skolen. - Hvad er du bange for?

- Hvad er du bange for? - Jeg er ikke bange for noget!

- Alle er bange for noget. - Tænk på temperaturstigningerne.

- I er bange for ingenting. - Hvad snakker du om?

Vi lader, som om det, der er vigtigt, ikke er vigtigt, og omvendt.

Hvad fanden mener du?

Vi prøver at overbevise os selv om, at vi er noget... eller nogen.

Er det ikke rigtigt, Agnes? Vi er kopier af kopier.

Vi er ikke fucking kopier af noget!

Vi deler 99 % af vores DNA med chimpanser!

Vi er så dumme!

Hold din kæft!

Ja, mand!

Hvad fanden vil du?

Hold nu op. Hold op!

Pierre-Anthon havde fat i noget.

Han havde forstået noget, vi ikke forstod.

Selv om vi ikke ville indrømme det over for os selv eller hinanden -

- så var vi begyndt at tænke over det, han sagde.

Jeg forstår godt, at livet kan være svært en gang imellem.

- Du forstår jo ikke noget. Ingenting. - Jeg har også været 14 engang.

Jeg bakker dig op i, at du vil finde ud af, hvad der foregår inden i dig.

Hvis I flår Pierre-Anthon ned fra det træ -

- svarer det til at hoppe ud fra tremetervippen ned i en pool uden vand.

- Det overlever man ikke. - Lad ham være.

Har I hørt om indre blødninger?

Det var det, der skete med din bror, ikke?

- Slog han ikke også hovedet? - Shit, var det det?

Elise!

Jeg mistede også en bror engang.

Han blev kun en måned.

Det er der ikke mange, der ved.

Godmorgen.

Hør her. Pierre-Anthon kommer ikke i skole de næste par dage.

Han er syg i hovedet. Han har en diagnose.

Hans, du ved godt, at vi ikke taler sådan til hinanden eller om hinanden.

Hvad er der galt med jer?

- Ingenting. - Hvad sagde du, Agnes?

- Ingenting. - Ingenting?

Hvad er der galt?

Ingenting. Det var det, jeg lige sagde til dig.

Lever du, til du er 80, bruger du 30 år på at sove -

- og syv år på at prøve at sove -

- og 14 år på at arbejde.

Yderligere 12 foran en skærm og fire et halvt på at spise.

Gøre rent, lave mad, passe egne børn. Det er 11 år.

Når man regner det sammen, er det ni år, hvor man kan leve det liv, man vil.

Og så vil du bruge de ni år på at lade, som om du er nogen eller noget.

Der er altid nogen, der er bedre end en. Klogere og smukkere.

Hold nu kæft. Jeg bliver den bedste fodboldspiller.

Jeg bliver en berømt designer. Det kan du ikke ødelægge.

Nej, det kan jeg ikke.

Du kommer til at ødelægge det. Du satser alt på, at folk skal gå i dit tøj.

Du bliver berømt udenpå, men indeni er du tom.

Han har ret. Life sucks.

Det er rigtigt.

Ved I, hvad der sker med Danmark, når polerne smelter? Det er nærmest væk.

- Kan vi ikke snakke med Eskildsen? - Han sender os til skolepsykologen.

- Hvad med vores forældre? - Nej, vi siger det ikke til nogen.

Lad os vise ham, at der er noget, der betyder noget. Sådan ægte.

- Hvordan gør vi det? - Hvad har du tænkt dig?

Vi samler noget, der betyder noget for os, og så kan vi vise ham det.

Jeg synes altså, du undervurderer dine styrker, skat.

'Hvad er dine styrker?' 'At designe tøj og mode.'

Du er da også god til tal. Matematik er også kreativt.

Hey, Elise! Hvor skal du hen med den?

- Mor kan ikke bære, du rører hans ting. - Hvad kan hun bære?

- Hun gør sit bedste. - Det gør jeg også.

Der er gået næsten seks måneder.

- Sygt! - Jeg fik den.

Hold kæft, hvor er det cool.

- Prøv at se. - Et nyt partysted.

Du poster ikke, okay?

- Sorry. - Hvad fuck laver du?

- Må vi overhovedet være her? - Nej, men det er vi alligevel.

- Du skal ikke hænge dig selv, Otto. - Det er sygt.

Vi skal sgu da bare holde det her hemmeligt.

Godt. Vi lægger det her.

Sophie, vil du starte?

Det tæller ikke. Du har ikke leget med det, siden du var fem.

Min far gav det til mig.

- Marie. - Det er en brudebuket.

Hvor lang tid var de lige gift?

Hvor lang tid var dine forældre gift?

Knepper din far ikke hendes mor?

- Det er løgn! - Slap dog af, mand. Shit.

- Den har du ikke spillet på i årevis. - Hvad har du med?

- Hvad har I taget med? - Ej, stop det der.

Frederik, hvad giver du?

- Hvad med dig, Otto? - En fiskestang, selvfølgelig.

Hussain.

Rose, hvad med dig?

Carl... Har du taget din Bibel med?

Seriøst, det der er en bunke lort.

Sophie har ret. Der må være noget, der betyder mere for os.

Hvad har du taget med?

Den her. Det var min mormors og så min mors, og nu er det min.

- Hvorfor går du så ikke med den? - Det kommer jeg til.

Hvorfor giver du ikke dine grønne sandaler?

- Det er 24 karat guld. - Du bør give dine sandaler.

- Eller er det måske også din mors? - Agnes, af med dem.

Husk, det var din idé.

Okay, så vi vælger for hinanden. Er det den nye regel?

- Jeps. - Ja, det er det.

Okay.

Fint. Så er det mig, der vælger næste gang.

Agnes!

Agnes, vent.

Kommer jeg ned, bliver jeg ikke smidt for ulvene. Jeg bliver en af dem.

Ligesom dig.

Vejlederen ser på dem, og så får I en chance for at møde hende igen.

Skal læger og advokaters arbejde overtages af robotter?

- Ja. - Hvad skal vi så lave?

Ja, det ved jeg ikke.

Hvis du hjælper med at finde ud af, hvad der betyder mest for Gerda -

- så hjælper jeg dig, når det bliver din tur, okay?

Kom nu.

Her.

Ej...

- Det er jo indbrud, det der. - Nej, du viste mig, hvor nøglen var.

- Jeg ringer til politiet. - Hvad foregår der her?

- De brød ind. - Skulle du ikke til håndbold?

Hvor tit skal jeg sige, at du skal tage tørklædet af buret, før du går?

- Din hamster, Gerda. - Hvad med den?

- Den betyder virkelig noget for dig. - Han overlever ikke derude.

- Selvfølgelig gør han det. - Du burde ikke have bedt om sandalerne.

Hey... hey.

- Hvad betyder en dum hamster? - Han er en guldhamster.

- Agnes vil slå ham ihjel. - Selvfølgelig vil jeg ikke det.

- Det kommer du til. Vil du være morder? - Nej.

- Pas på. Ej, for helvede! - Det er løgn!

Efter den, Otto!

- Jeg har den. - Forsigtig, Otto.

- Ej, det er løgn. - Hans hjerte banker hurtigt.

- Hvor er det godt. - Så.

Den hamster gider ikke være hos sin ejer, vel?

Det er ikke sjovt. Rolig.

Gerda, kom. Det er dig, der skal vælge.

Frederik.

Selvfølgelig. Det er ikke min skyld, din far skred.

- Jeg vil have skolens flag. - Det er latterligt.

Vi kan spørge om, hvad vi vil.

Frederik sneg sig altid uden om alt, fordi hans far var skoleinspektør.

Og nu havde Gerda fået nok.

Både af Frederik og af hans far.

Sådan der.

- Frederik, for fanden! - Kom nu.

- Frederik! - Jeg gør det ikke.

Jeg gør det ikke. Slip mig.

Lad nu være, mand! Jeg skal ikke stjæle noget flag.

- Hvad sker der her? - Lad nu være.

- Hejsa. Dejligt at se jer. - I lige måde.

Jeg har set på jeres studievalg. Gå sammen to og to.

Så mødes vi og taler om det.

- 'Forsikring og regnskab'? - Den foreslår, jeg bliver lærer.

Jeg skal ikke fortælle min mor om det her. Heller ikke min far.

'Skal vi ikke følge Frederik hjem?'

Bøh!

Vi fanger dig, Frederik!

Efter ham!

- Er du okay? - Jeg gør det ikke.

Jo, ellers fortæller jeg din mor, at din far stadig kommer hos os.

- Det gør han ikke. - Hvordan ved du det?

Jeg hjælper dig, Frederik, men så skal du også vælge mig.

- Det er vogteren af Danmark. - Otto, nej!

- De prøvede at få mig ned. - Flaget er gammelt.

- Men nu er vi dannebros. - Ikke filme.

Kom nu, Frederik!

- Er I klar? - Frederik ville ydmyge Otto.

Han bad ham give en nøgenvideo til dyngen. Otto syntes, det var sjovt.

Tak for udfordringen.

Så var det Ottos tur. Han havde besluttet at hjælpe Elise.

Jeg vil se den igen. Er det din pik? Den er større, end jeg troede.

Han kommer til at flyve på homosiderne.

- Okay. - Hvad?

Jeg vil have...

- Jeg vil gerne have Elises lillebror. - Han er jo død.

- Vi graver ham op. - Du er syg i hovedet.

- Det må man ikke. - Nej, men vi gør det alligevel.

Meningen med dyngen er at ofre noget, der betyder noget for en. Det gør han.

- Gør han ikke, Elise? - Jo, det gør han.

Otto har ret. Han betyder virkelig noget.

Vi skal være fire. Elise skal være der. Jeg melder mig frivilligt.

I andre trækker lod.

Kom nu.

Jeg gør det ikke, Agnes. Jeg nægter.

Godt. Det er alle de korte, der tager med.

Johan og Agnes.

- Jeg kommer også. - Nej, det gør du ikke.

Så skulle du have meldt dig. Så havde vi ikke trukket lod.

Seriøst? Agnes...

Vi mødes i aften. Ti sharp.

Kommer du ikke ned? Vi kan tage hjem til mig.

Så forelsker vi os i hinanden.

Og så bliver vi kærester.

Men så har vi vores første skænderi.

Og så forsvinder kærligheden.

Og vi går fra hinanden.

- Sådan behøver det ikke at være. - Det er sådan, det er.

Igen og igen, indtil vi bare giver op og gifter os med en eller anden.

Elise, er du sikker på, du vil gøre det her?

- Du behøver ikke gøre det. - Du kan give dine høretelefoner.

De betyder også meget for dig.

Det er okay.

Agnes, du går derover og holder vagt.

- Hvis der kommer nogen, så pift. - Jeg kan ikke pifte.

Så skrig, Agnes. Et eller andet.

Kom nu.

I skal virkelig være forsigtige, så der ikke sker ham noget.

Vi skal nok passe på ham.

- Forsigtig. - Fuck, hvor er det klamt.

- Skub. - Forsigtig.

- Kom nu. - Pas på.

Okay, igen.

- Shit! - Hvad sker der, Agnes?

- Jeg troede, vi var blevet opdaget. - Det er Askepot. Hun holder til her.

- Sophie, hvad fanden laver du her? - Bare fortsæt.

- Pas på! - Jeg holder i den her.

Nej, Askepot. Du skal ikke med.

Som om at grave en kiste op betyder noget.

Det gør det.

- Det betyder noget for Elise. - Det er åndssvagt og barnligt.

Sophie, stop. Stop, Sophie! Sophie, stop!

Stop.

Her.

Det er min mors.

Tak.

Den er virkelig lille. Synes I ikke?

Har du lyst til, at vi skulle gøre noget?

Vi kunne synge en sang?

Solen er så rød, mor Og skoven bliver så sort

Nu er solen død, mor Og dagen gået bort

Ræven går derude, mor Vi låser vores gang

Kom sæt dig ved min pude, mor

Og syng en lille sang.

- Hvad, hvis Elise er blevet opdaget? - Det er hun ikke, okay?

Så havde hun skrevet.

Hun kommer sikkert om lidt.

Jeg prøver lige igen.

Hvad sker der?

Hvis det er Pierre-Anthon, der sætter jer griller i hovedet, så glem det.

Jeg har talt med hans far. Han kommer snart ned. Sæt jer.

Hvor er Elise?

Elise?

Elise...

Vi forstår godt, hvis du har fortalt din mor og far om kisten.

Det har jeg ikke.

Min mor er blevet indlagt igen.

- Hvad hvis Elise har sladret? - Det har hun ikke.

- Hvordan ved du det? - Det ved jeg bare.

Hun er sikkert blevet arresteret og lænket til en stol.

Vi bør grave kisten ned igen.

Jeg vil have Maries hår.

Og du gør det.

Elise og Marie, som ellers var bedste veninder -

- havde ikke talt til hinanden, siden Marie blev kæreste med Hussain.

Hussain!

Undskyld.

Rose...

Jeg vil have dit bedetæppe.

- Hvad er der galt med jer, mand? - Hussain, rolig. Slap af.

Undskyld, men er Hussain syg?

I sin sjæl, ja. Han er syg i sin sjæl.

- Kommer han så ikke i skole? - Inshallah, Agnes.

Inshallah.

Der findes mange fristelser, som kan afspore os -

- som gør, at livet kan føles meningsløst -

- som udfordrer vores hjertes renhed.

- Hvad skriver han? - Hussain vil have din cykel.

Elise har lige givet sin lillebror. Helt ærligt.

En cykel?

- Nu synes jeg, vi skal stoppe. - Lige når det er din tur?

- Du har heller ikke givet noget. - Ingen har spurgt.

- Hvorfor tror du ikke? - Hvorfor er du så barnlig?

Idiot.

Typisk Hans.

Der er sket noget forfærdeligt.

Noget helt og aldeles meningsløst.

Hvem ville gøre sådan noget?

Hvem ville stjæle skolens flag?

Det er symbolet på vores nation. Det, vi samles om i gode og dårlige tider.

Det er vores land! Alt det, der gør os til en bedre version af os selv.

Jeg tænder lige det kolde vand.

Sådan der.

Hva' så, Frederik?

Jeg ventede på jer.

Jeg troede...

Vi er nødt til at aflevere det.

Mine forældre kom op at skændes over flaget. Min far gik.

Jeg ved ikke, om han kommer tilbage. Jeg vil ikke have, de bliver skilt.

Hvor tror du, min mor tror, min hamster er?

- Lad ham gå. Hans, lad ham gå. - Hvad fuck laver I?

Slap af.

Okay, hvad vælger du så?

Din mødom.

- Det kan du ikke. - Må man ikke bede om alt?

Sgu da ikke det her!

Hvorfor betyder Sophies mødom mere end min cykel og Maries hår?

Ja, det tog mig hele...

Du kan gro det ud igen!

Jeg synes, hun skal gøre det.

Sophie...

Stop! Hvis Sophie ikke giver sin mødom -

- så sladrer jeg om kisten.

Hvis du gør det, dræber jeg dig.

Min mor er blevet indlagt igen. Hører hun om det, ved jeg ikke, hvad hun gør.

Alle andre har fået, hvad de bad om. Hvorfor skulle Hans ikke?

- Hallo, Agnes, for helvede! - Stop!

- Jeg gør det. - Agnes!

Rolig, Agnes.

Stop. Du behøver ikke gøre det.

Så hvad gør du nu? Ved du overhovedet, hvordan man...

Ja, det gør jeg.

- Kom, Johan. - Hvorfor mig?

Jeg troede gerne, du ville.

Jeg går med derind. Der er en, der skal hjælpe Sophie.

Jeg gør det. Jeg skal nok hjælpe dig.

Sophie, jeg mener det! Lad være.

Tilgiv mig.

- Kom nu, mand. - Slap nu af.

- Du sagde, du gerne ville. - Lad nu være.

Ikke også?

Kom nu.

- Lad være. - Kom nu.

Please...

Av.

Du er nødt til at hjælpe Sophie!

Johan, Hans og Elise...

De er i gang med at tage Sophies mødom!

Du er den eneste, der kan stoppe det.

Jeg stopper ikke noget. Det betyder jo ingenting.

Sophie!

Er du okay?

Hvorfor skulle jeg ikke være okay?

Du må godt spørge om, hvordan det var.

Hvordan var det?

Du burde også prøve det.

På en måde kan vi ikke snakke om det, før du også har gjort det.

Hvem synes du, jeg skal vælge?

Please, ikke mig.

Jesus på korset. Ham fra kirken.

Er du med?

- Åh, shit! - Fuck!

- Ja... - Åh, den er tung.

Læg den ned.

Shit!

- Hej. Ved I, hvor Elise er? - Nej.

Agnes, ved du, hvor hun er?

- Hvad er det, I har i cyklen? - Vi ved, det er en svær tid for jer.

Vi skal nok hjælpe med at finde Elise.

- Ikke? - Jo.

Hun har det godt. Bedre, end hun længe har haft det.

- Er det ikke rigtigt? - Jo.

Holy Moses, det var tæt på.

Hvorfor tog det så lang tid?

Du har rom med, ikke?

- Har hun? - Kom med den, Sophie.

- Kom nu. - Du sagde, vi skulle feste.

- Ja, slap af. - Adr, se hunden.

Nej! Hunden pisser på Jesus!

Askepis!

Stop! Det er allerede fuldstændig for langt ude.

Åh, hvor er det godt!

Skål.

- Fuck Jesus! - Ja!

- Kom så, Hussain! - Kom nu. Drik.

Kom så, Agnes!

Yeah! We're the best, fuck the rest!

Agnes?

- Hun siger, at... - Er du okay?

Er Sophie okay?

Det er måske også lige meget?

Hun siger, vi ikke kan snakke om det, før jeg også har prøvet det.

Så...

Hvad snakker du om?

Hej.

Hej.

Du kan bare sætte dig ned.

Kan du i det mindste ikke bare give mig et kram?

Hvad med dig, Carl? Det er din tur til at vælge.

- Det er ikke sjovt! - Rolig, rolig.

Jeg vil have Askepots hoved. Askepots hoved.

Vi skal dræbe den hund.

Rose kan ikke tåle synet af blod, så det betyder noget for hende.

Vil du have, at Askepot dør?

Rose!

Tænk lige på, hvad vi andre har givet til dyngen.

- Det er et fucking liv, der slutter! - Det er ikke et menneske, men en hund.

Hun er også gammel.

Elise! Johan!

Hej.

Kom så. Kom så. Værsgo. Kom.

Ja, kom så. Kom så, løb!

Løb så med dig! Hvis du bliver her, så dør du.

Du ved, der ikke er noget, du ikke kan fortælle far og mig.

Rose, kom ud, så vi kan snakke om det. Det er ikke så slemt.

- Hej. - Jeg kan godt snakke med hende.

Vil du det?

Men det er bedst, hvis vi er alene.

Hvad? Ja, selvfølgelig. Ja, tak.

Agnes? Er du også her for at hjælpe Rose?

Fordi det er jeg.

Nogen må have ladet døren stå åben.

Kom, Askepot.

Kom.

Du lovede, jeg ikke skulle gøre det.

Det skal du heller ikke. Jeg gør det.

Kan jeg så gå nu?

Tag den her på.

Der er ikke noget at gøre, Agnes.

Tag den nu på.

Sophie!

Stop!

Sophie, stop nu!

Sophie sagde, at hvis jeg...

Hvad sagde hun?

Hvad sagde hun?

At hvis hun hjalp mig, skulle jeg bede om Johans finger, okay?

Hvad?

Hjalp du Rose, så hun kunne bede om Johans finger?

Gjorde du?

Ved du, hvad han gjorde med sin finger?

Ved du? Gør du?

Agnes!

Nej!

Nej!

- Giv nu slip! - Det er din tur.

- Kom nu. - Nej!

- Lad nu være! - Johan, det nytter ikke.

- Lad nu være! - Johan...

Please...

- Læg din finger der. - En finger kommer ikke tilbage.

Det er der mange ting, der ikke gør. Læg den.

- Nej! - Kom nu.

- Det går hurtigt. - Nej!

- Nej! - Nej, stop. Stop!

- Hvad fuck er der? - Han skal have noget at tygge på.

Please...

Den her. Tyg på den.

- Nej, nej. - Det skal nok gå.

Kom nu!

Kom nu! Nu!

Nej!

- Fuck! - Johan!

Tag noget! Hold den stramt.

Hvorfor fuck står I bare der? Kom nu!

- Kom nu! Skynd jer! - Find noget!

- Sophie! - Hold den stramt.

- Der stod 'forsikring'. - Det ændrer ikke...

- Far, det er politiet. - Politiet?

Fuck.

Agnes.

Det er ved at være sidste chance til at fortælle, hvad der er foregået.

I har gravet hans grav op?

Vi sang en sang for ham.

Det var min måde at sige farvel på.

Ligesom dig og mor havde begravelsen.

Er I fuldstændig sindssyge?

Hvad fanden er det, I har gjort?

Er I fuldkommen sindssyge?

Jeg vil bare gerne have at vide, om det er dig.

- Fik du dem til at gøre det? - Gøre hvad?

Lave dyngen.

- Gjorde du? - Hvilken dynge?

Hvad snakker du om?

Hey! Hvad mener du?

Far! Hvad snakker du om?

Min mor siger...

...at jeg har ødelagt hendes liv.

Min spurgte ikke engang, hvad jeg har givet til dyngen.

Virkelig?

Shit!

Shit, shit, shit.

Ja.

Fortæller det en historie?

Interessant.

Opgravet, afskåret, udstillet.

Jesus som en falden engel.

En overset generations stemme.

Det her, det skal udstilles.

Hun er jo crazy.

- Prøv at se. De vil købe dyngen. - Holy shit.

Agnes.

- Er det dig, der har mistet en finger? - Ja.

Black Sabbaths guitarist havde jo også kun fire fingre.

Hvad fik jer til at lave Dyngen? Er det ikke det, I kalder den?

Vores forældre og lærere lærte os aldrig rigtig, hvad der betød noget -

- så vi fandt selv ud af det.

Spørgsmålet er: Er det en gruppe utilpassede unge -

- eller er det kunst?

Det betyder noget. Det er betydningen.

Vi spurgte en kurator, om Dyngen er kunst eller provokation?

Det er absolut kunst. Det er en flok modige unge mennesker.

Værket Dyngen har skabt stor opmærksomhed i kunstverdenen.

De repræsenterer en overset generation, som jeg ser det.

Dyngen breder sig som et fænomen.

Vi har besluttet at udfordre jer derude. Ring, hvis du vil starte en ny dynge.

We are the best!

Vi havde solgt Dyngen og overbevist os selv og resten af verden om -

- at den var fuld af betydning. Nu manglede vi bare Pierre-Anthon.

Hey! Der er noget, der betyder noget.

- Kom ned, så viser vi dig det. - Kom nu, Pierre!

- Vise mig hvad? Jeres dynge? - Ja.

- Et museum har købt den. - Nå, så er I blevet berømte?

- De betalte en formue for den. - Så har I råd til at lade mig være.

- Du er nødt til at se den. - Jeg er ikke nødt til noget som helst.

Du tør ikke se den.

Hvis den havde betydning, var der intet, jeg hellere ville.

Men det har den jo ikke. Vel?

Fuck ham.

Vi lavede den for din skyld. Ved du godt det?

For at hjælpe dig med at finde meningen.

For at vise dig, at der er faktisk noget, der betyder noget.

Hey, Agnes, vent!

Det må jeg nok sige!

Johan?

Er det ikke din finger?

Hvad var prisen for den?

Er det ikke din hamster? Hvad har den kostet?

- Er det ikke din lillebrors kiste? - Stop så.

Det er dine sandaler, Agnes.

Og det må så være din mødom, Sophie.

Hvad var den værd?

Hvorfor stod I ikke ved den?

Hvorfor skilte I jer af med den?

Hvad har I tilbage, når I har solgt jer selv?

Hvis den virkelig betød noget for jer, så havde I jo ikke gjort det.

Slap af.

Hvad fanden laver I?

- Fuck dig! - Hvad siger du så?

Fuck dig!

Ud, ud, ud!

Kom nu!

Fuck!

Kom så!

Agnes!

Agnes, stop...

- Det var ikke en ulykke. - Selvfølgelig var det det.

- Stop, Agnes. - Det var ikke en ulykke!

Tro mig. Der er ikke mere, du kan gøre.

Lille skat... Agnes...

Så.

Kom.

Der går ikke en eneste dag, hvor jeg ikke tænker på Pierre-Anthon.

Selv om jeg ikke kan forklare det -

- så ved jeg, at der er noget, der betyder noget.

Og betydningen skal man ikke spøge med.

Skal man vel?

Skal man?

Tekster: Nanette Skjødt Sørensen Oneliner