All language subtitles for Sanditon.S02E02.da

- Frøken Heywood?
- Oberst Lennox ...

Tilgiv mig, at jeg var så kort
for hovedet forleden.

De var ærlig. Det var forfriskende.
Bare alle kvinder var så åbenhjertige.

- Tak, men nu må jeg gå.
- Har De en aftale?

Jeg har en plads. Som guvernante.
Jeg begynder i dag.

Jeg ønsker Dem god vind. Men De har
afgjort held med alt, hvad De gør.

De får snart en indbydelse.

Vor mand ved kun, at Sidney
var i Antigua for din skyld.

Og dog fortalte han mig ikke,
at han tog af sted.

Det fortalte han ingen af os. Vi har
skrevet til folkene i din fars brød -

- men det tager flere uger at få svar.

Jeg foretager selv
nogle forespørgsler.

- Hvad kan det betyde?
- Der er næppe grund til bekymring.

Sidney havde kun dit bedste
på sinde. Ligesom jeg.

- Aldrig har jeg set mage til sjusk!
- Du kan altid gøre det selv.

Hvad skal jeg så med dig?

Årh, lad bare være!

Giv det til lady Babington.

- Nå?
- Obersten indbyder os til et måltid.

- Jeg spiser ikke i et telt.
- Det er i salonerne.

Og du tror, Edward kommer?

Med tanke på hans ankomst
og dr. Fuchs' prognose frygter jeg -

- at Gud har kastet sin vrede på mig.

Frøken Heywood, De er sent på den.
Vi ventede Dem klokken ni.

De får Deres hyre
ved månedens udgang -

- skønt få guvernanter
har holdt ved så længe.

Vi vædder på, om De bliver en uge.

- Jeg satser 1 shilling på, at De gør.
- Bare rolig. De taber dem ikke.

Jeg er ikke sådan at slå ud.
Hvornår blev den sidste guvernante ...

- Har de ikke skræmt Dem væk endnu?
- Hun er lige kommet.

Så skal De møde Deres elever.
Fat mod.

Leonora?

I har truffet frøken Heywood.
Hun er den nye guvernante.

- Det er Leonora og Augusta.
- Det er dejligt at gense jer.

I skal behandle frøken Heywood
artigere end hendes forgænger.

- Augusta, hvad lærte I sidst?
- Broderi.

- Jeg har faktisk ...
- Bøgerne må vige.

Indtil De to kan begå sig
som unge damer.

- At læse hør og bør sig da for damer.
- Leonora fattes tugt af kvindehånd.

Augusta er blottet for gode manerer,
høflighed og alle andre dyder -

- der kan gøre hende giftefærdig.
Held og lykke.

De må lære at forsvare Dem,
hvis De vil overleve her i huset.

Hun er en skændsel!

De må prøve at beherske Dem. Det var
dyrt at reparere lord Kingsleys karet.

Hvorfor vil De absolut have,
jeg bliver gift?

De finere kredse er ikke så gæstfri,
som man kunne ønske sig.

Det ved De jo kun alt for godt.
Deres formue gør Dem sårbar.

E godt ægteskab yder Dem
tryghed og billigelse.

- De damer ...
- Hr. Lockhart.

Hvorfor ser man så mut ud
på så smuk en dag?

Jeg var glad og munter,
før jeg traf Dem.

Så vil jeg forføje mig, inden jeg
gør Dem endnu mere dyster til mode.

- Han nærmer sig! Iklædt uniform!
- Hvem?

Den soldat, der frelste mig fra døden.
Jeg kender end ikke hans navn!

- Åh, er det Dem?
- Det er også dejligt at se Dem.

- Hvad er Deres ærinde?
- Obersten byder på et officerstaffel.

Han håber især at få æren
af frøken Charlotte Heywoods nærvær.

- Hun takker afgjort ja med glæde.
- Jeg skulle hilse fra kaptajn Carter.

Er det soldaten fra stranden?
Ung? Nydelig?

Han er ung. Det tilkommer ikke mig
at bestemme, om han er nydelig.

De må hilse ham
på det varmeste fra mig!

Carter! Det er kaptajn Carter!

Det er mit første taffel. Men jeg har
allerede båret Charlottes fine kjole.

- Du må gerne låne en af mine.
- Tak.

Bare kaptajn Carter havde været her.

Hvordan skal jeg tåle en hel dag
uden synet af ham?

Jeg så en fin hat i formiddags.
Vil du med hen at se den?

Ja.

Stik nålen varsomt igennem.

- Frøken Heywood?
- Ja, frøken Markham.

- De er frøken, ikke sandt?
- Jo.

- Så har De aldrig været gift.
- Nej.

Hvordan skal De så kunne berede mig
på noget, De ikke selv har formået?

Det svarer til at have en ridelærer,
der aldrig har siddet i sadlen.

Eller være sørøver uden
at have flænset nogen.

Jeg har aldrig været i Frankrig,
men jeg er flink til fransk.

- Pokker tage de nåle!
- Du må ikke give op.

Se, hvad jeg har lavet
til frøken Heywood.

Jeg har vel
stavet "gammeljomfru" rigtigt?

Det er jo ikke et ord,
jeg er eller bliver bekendt med.

Det er vist frokosttid. Kom, Leo.
Guvernanten spiser i køkkenet.

Alene.
Men det er De vel vant til.

Arme stakkels frøken Heywood.

Esther?
Jeg er overrasket over at se dig.

- På promenaden eller i Sanditon?
- Både-og, oprigtigt talt.

Er det mon ikke skæbnens vilje,
at vi mødes?

Skæbnen spiller ingen rolle i sagen.
De narrer ingen, slet ikke mig.

- Hvordan viser jeg, at jeg angrer?
- De kan jo prøve at drukne Dem.

- Det er vel frøken Markhams værk?
- Hun er meget ferm.

Tværtimod. Der mangler flere sting.
De må ikke lade hende dø i synden.

Jeg vil nødig revse hende.
Jeg vil gerne forstå hende.

Er det så svært?
Hun er 18 og forældreløs.

Og Leonora har også mistet sin mor?

For længe siden. Det taler vi ikke om.
Husk, jeg har 1 shilling på højkant.

Lady Babington! De er vist det eneste
sognebarn til morgenbønnen.

De husker vel min kære søster,
frøken Beatrice Hankins?

- Det er dejligt at se Dem.
- Jeg kan ikke blive.

Hvordan er livet i ægteskabet?
Gør lord Babington os selskab?

Det håber jeg sandelig. Mand og kone
bør ikke være adskilt for længe.

Ikke hvis de vil begaves med børn.

- Børn er jo en gave fra Herren.
- Moderlivets frugt er lønnen.

Det skal De ikke blande Dem i!

Jeg fik ikke nævnt
velgørenhedssyklubben.

Lady Babington?

- Jeg vil ikke formaste mig til ...
- Det har De allerede gjort.

Tilgiv mig. Men jeg er
et kristent kvindfolk -

- der har øje for et kvindfolk i nød.

- Jeg er helst fri for velgørenhed.
- Det tilbyder jeg heller ikke.

Jeg har fået nys om en jordemor
i Melmead, en vis fru Potter.

Hun bistår kvinder, der martres -

- sådan som jeg formoder,
at De martres.

Nu har jeg gjort mit.

Resten tager Vorherre sig af.

Det er blot en skitse,
men man får et indtryk af det.

Det bliver rejst lige der.

Det Kongelige Teater i Sanditon.

Det er alle tiders gode idé.

Men det nogle anseelige indskud,
og vi må ikke spille højt spil.

- Spekulanter spekulerer, siger du da.
- Ja, det lyder som mig.

Det skal drøftes mere senere. Nu skal
jeg vise oberst Lennox rundt i byen.

Kom så, Arthur!

Vi er beærede over indbydelsen. Den
vækker fryd blandt husets kvindfolk.

Vi har fået sådan en varm velkomst.
Taflet er blot en ydmyg tak.

Se derop, hr. oberst. Vi er ved
at lægge sidste hånd på lejlighederne.

Nu drøfter vi så den næste udvidelse.

Vi har talt om et teater.

Jeg har tegnet det.
Forgyldt proscenium, balkon ...

Med tiden, Arthur, måske.

Lige nu må vovemodet vige,
hvis vi skal indfri Sidneys indskud.

Vores afdøde bror.
Han sikrede byens fremtid.

- Sikke et smukt eftermæle.
- Tak.

- Han og De havde meget til fælles.
- Visse ting, måske.

Han ville ligesom jeg have ansporet
Dem til at blive her fremover.

Jeg har spekuleret videre på
at bygge en kaserne.

Det kunne gavne begge parter.
Med forlov, hr. oberst -

- så er der et sted,
jeg gerne vil vise Dem.

Det Kongelige Teater i Sanditon ...

Er det nu også klogt og sømmeligt?

Jeg har hørt mere end nok om,
hvad der er sømmeligt og usømmeligt.

Venstre! Højre!

Du må ikke vise følelser.
Bare vær afmålt.

Vi er trængt ind i hans lejr.
Det er ikke ligefrem afmålt.

Kom så. Klar? Højre!

Venstre! Højre!

Højre! Venstre!

- Frøken Heywood?
- Her hører en ung dame ikke hjemme.

- Lad dem blive. Der er intet sket.
- Tak for den galante redning.

- Det kan jeg ikke tage hele æren for.
- Jeg er Dem evigt taknemmelig.

Frøken Heywood,
De kommer til officerstaflet, ikke?

- Det kan De lige tro.
- Må jeg bede om den første dans?

- Det skal være mig en ære.
- Nu må jeg følge damerne til broen.

- Har De slet intet hjerte?
- Nej, kun en hård, kold sten.

Se! Der er en til.

Glimrende, frøken Colbourne.

- Hvad skal vi med det, vi indsamler?
- Vi undersøger det som malakologer.

Den dumme kjole!
Bare jeg måtte gå i korte bukser.

- Det ville skam være nemmere.
- Far siger, at det må damer ikke.

Min mor siger, at man skal klæde sig,
som lejligheden byder.

Det tror jeg ikke, min far er enig i.

Lever hun stadig? Deres mor.

Ja. Det gør hun.

Jeg savner ikke min, at De ved det.
Far ser nødig, at vi taler om hende.

- Hvad kan du huske om hende?
- Intet. Hun døde, da jeg var spæd.

- Du må da savne hende lidt.
- Man kan ikke savne en fremmed.

Vel kan man så.

Frøken Heywood savner den mand,
hun ikke har.

Ikke sandt?

- De må ikke røre Dem!
- Jeg har kun et silkelommetørklæde!

Bare rolig. Jeg kunne ikke modstå
et så fredeligt syn.

I så fald er jeg beæret, hr.
Beæret.

Må jeg have lov ...?

- De har en sjælden gave.
- Med forlov ...?

Jeg ville gerne male frøken Lambe.
Men hun ser vist skævt til mig.

- Det er bare hendes facon.
- Hun har høje tanker om Dem.

Måske kan De lægge et godt ord ind for
mig. Jeg vil være evigt taknemmelig.

Sig ikke mere. Jeg sætter alt ind.

I mellemtiden må De nøjes med
en noget mindre fortryllende model.

Sikke noget vrøvl.
De besidder en sjælden mandig skønhed.

- Gør jeg?
- Bestemt.

I Paris ville De være feteret
på salonerne og i Tuilerierne.

Jeg kunne grumme godt tænke mig
at være feteret i Tuilerierne.

Og det bliver De ganske givet
en skønne dag.

- Kan man lave et hjem til sneglene?
- Vi skal bruge et forstørrelsesglas.

- Der er et på din fars kontor.
- Frøken Colbourne!

- Man plejer at banke på. Hvad er der?
- Se.

- Snegle.
- Ferskvandssnegle.

Vi agter at undersøge dem.

- Vi mangler et forstørrelsesglas.
- Nå da. Én snegl.

Ét forstørrelsesglas,
som jeg vil have tilbage.

Vi er malakologer. Vil du se resten?

Det er fristende, men ellers tak.

Kom. Din far har travlt.

Frøken Heywood? Deres opdrag er
at gøre Leonora til en ung dame.

- Det gør jeg også.
- Ved at fange bløddyr?

Jeg udvider hendes horisont.
Broderi keder hende.

Nu er hun henrykt.
Hvis De har tid ...

Tak, men De skal skole pigebørnene,
ikke mig.

- Så overlader jeg Dem til Deres dont.
- Planorbis carinatus. Kølskivesnegl.

Hvis man vil være malakolog,
bør man bruge fagsproget.

Du er ikke helt så henrykt
som din søster.

Jeg føler mig sælsomt agtpågivende.
Sidst jeg dansede i Sanditon ...

... var det med Sidney.
Du må mane tanken bort.

Nu skal vi fornøje os. Vi skal spise,
drikke og danse i sorgløs glemsel.

Det er mig en ære at tage imod Dem.
Især Dem, frøken Heywood.

- Må jeg bede om den første dans?
- Tak.

Jeg må hen at hilse
på familien Parker.

- Hvordan er Deres nye plads?
- Indtil videre meget givende.

- Betvivler De det?
- Før var De bramfri, nu er De vag.

Der er to piger. Jeg vinder nok slaget
med den ene. Den store stritter imod.

Jeg har viet livet til at vinde slag.
Vi lægger en strategi i aften.

Urter? Jeg havde aldrig troet,
du ville være så blåøjet.

Fuchs og de andre læger
kan ikke hjælpe mig.

Fuchs lyder jo fornuftig
sammenlignet med den charlatan.

- Opsøgte du hende ligefrem?
- Hun har hjulpet mange kvinder.

Hun giver mig håb, om ikke andet.
Hvad har jeg at tabe?

- Jeg skulle ikke være kommet.
- Bare sky ham.

Han kan ikke gøre nogen af os noget.

- Frøken Heywood, frøken Lambe ...
- Lady Denham, lady Babington ...

- De står åbenbart bag sukkerblokaden.
- De tilslutter Dem åbenbart ikke.

Livet er da jammerligt nok i forvejen.

Om forladelse. Jeg havde glemt,
at De lever i armod.

Alison, jeg kan se kaptajn Carter.

Frøken Lambe og frøken Heywood, De har
vel truffet min ven, hr. Lockhart?

- Jeg vidste ikke, I var gode venner.
- Jeg har de højeste tanker om ham.

Han er et formidabelt menneske
og en fremragende portrættør.

- Så siger vi det.
- Danner De Dem ikke selv en mening?

Det har jeg gjort. Nu må vi gå.

Hun begynder afgjort
at kunne lide Dem.

Jeg beundrer Deres fortrøstning.

Tillader De et øjeblik?

Excusez-moi.

Husk det nu.
Du må ikke virke for ivrig.

Frøken Heywood ...
Hvor er De elegant.

Tak. Hvor er her smukt.
Jeg kommer Cowpers strofer i hu:

"Jeg svæver til romantiske domæner."
Jeg er som svævet hertil.

Bestemt. Cowper. Et stort lys.

- Jeg er henrykt for hans digte.
- Hvilket kan De bedst lide?

Jeg ...

Det er for svært at vælge.

Der er mad, frøken Lambe.

- Sikke en nydelig opdækning.
- Det glæder mig, at De billiger den.

Hvor skal du sidde, Charlotte?

Frøken Heywood? De sidder her hos os.

Det kommer af at være guvernante!
Man er udstødt af det gode selskab.

Mon dog? Det er bare
den anden bordende.

Frøken Heywood,
vi har vist fået hinanden til bords.

Jeg håber, det går an.
De sender mig jo altid væk.

Jeg må tåle det med så meget sindsro,
jeg kan mønstre.

Ih, du milde. Sikke et lykketræf.

Er det ikke et herligt måltid,
hr. Lockhart?

Jeg syntes, lammet var
en smule sejt og koldt.

Hvis det ikke smager Dem, så lad det
dog være. Det savner Dem næppe.

- Jeg venter på, det overrasker mig.
- Hvorfor skulle det gøre det?

Jeg synes, det er alle tiders.

Skal jeg spørge kaptajn Carter,
om han vil bytte plads?

- Jeg ville ikke være uhøflig.
- Jeg er ikke fornærmet.

Jeg forstår Dem godt.

Han er jo uforskammet nydelig.

- Har De mig til bedste?
- Det kunne jeg aldrig drømme om.

Jeg overvejede skam selv hæren.

Men jeg mente, at mine talegaver
var bedre egnet til kirken.

Desuden er mit ene ben små
tre centimeter kortere end det andet.

Det havde nok været en hæmsko i kamp.

Nu tjener du kongen over alle konger.

Damerne er besnæret af soldaterne,
men De virker ligeglad.

Der skal mere end en uniform til
at gøre indtryk på mig.

Jeg synes, at vort folks beundring
for hæren er lettere afskyelig.

Og dog har De taget imod indbydelsen.
Er det ikke temmelig skinhelligt?

Det skyldes nysgerrighed og kedsomhed.
Hvad er Deres undskyldning?

Jeg kunne ikke andet. Det havde ikke
været god tone at betakke sig.

De virker ellers ikke særlig optaget
af at vinde andres gunst.

Jeg må tilstå, at jeg er skuffet.

Så er det godt, at Deres mening
er mig ligegyldig.

D'herrer?

For kongen.

Jeg vil også gerne udbringe en skål.

I 1814 ophævede
kejser Napoleon slaveriet.

Han var ikke blot soldat,
men en fremsynet mand.

Han erkendte, at tankegods ...

... er verdens hersker.
Ikke blot og bar magt.

Skål for Napoleon Bonaparte!

Ud, ud ...!

Tak.

De skal ikke tage notits af ham.
Han er bare kunstner.

Bare vi havde siddet sammen. Du kunne
have frelst mig fra min bordherre.

- Han var skandaløs. Så jeg dig smile?
- Bestemt ikke.

Jeg skar ansigt. Men du får
vist snart et smil på læben.

- Frøken Heywood ...
- Oberst Lennox ...

Frøken Lambe, De skal danse.
Jeg forlanger det.

Jeg har ventet på dig.

Frøken Heywood, er æren stadig min?

Med største fornøjelse.

I betragtning af at du hævder
at afsky ham -

- virker du temmelig fængslet af ham.

Det gør du også, Arthur.

Jeg må beklage bordplanen.
Var det ikke for kutyme ...

Jeg kender min plads
som simpel guvernante.

Der er intet simpelt ved Dem.

Kan du huske den første gang,
vi dansede sammen?

Den dag min far blev gift med din mor.

Jeg var en time om at fatte mod
til at byde dig op.

Jeg var fuld af næsegrus beundring.

Det er jeg stadig.

Hun spilder ikke tiden.

Vi besejrede fjenden
ved ikke at skyde -

- før de var tæt på, og så angribe
med bajonetter og én salve.

Mon ikke det er en lige lovlig hård
strategi for en 18-årig piges skoling?

Mit budskab er: Vent, til fjenden
er nær, og skyd med velberåd hu.

Vis, hvem De er,
så vil De se, hvem hun er.

Måske har De ret.
Jeg skal være mere åbenhjertig.

Så får jeg forhåbentlig ikke brug
for bajonetten.

Hr. oberst ...

- Arthur?
- Ja, broder. Jeg er her.

Da vi spiste, havde obersten mange
rosende ord tilovers for din stedbror.

Jeg kunne slet ikke genkende ham.

Jeg beklager Lockharts udbrud.
Han taler ikke på byens vegne.

- Det er bare hans sans for spas.
- Værsgo, d'herrer.

For venskab ...

Skal vi ikke jage sorgerne bort
med spil?

- Det er ikke betimeligt med spil.
- Jeg vil nødig tabe mine penge.

Så lægger jeg ud.

Kaptajn Carter, kom med terningerne.
Jeg lægger 5 pund ud for hr. Parker.

Hvad siger De så, Tom?
Er De med eller ej?

Bank i bordet.

Nu skal du have fem, seks,
syv, otte eller ni.

Naturligvis.

- Syv!
- Glimrende!

Den skål blev vel udbragt
til ære for mig.

Det er formasteligt.
Det var for min egen fornøjelses skyld.

Var det prisen værd, i og med at stort
set hele selskabet foragter Dem nu?

Stort set hele selskabet?
Hvem er undtaget?

Jeg har truffet en beslutning om
at se stort på andres mening om mig.

Det er umådeligt befriende.

Jeg vil leve
på mine egne betingelser -

- uden selskabslivets snærende bånd.

Det er yderst anbefalelsesværdigt.

Men kun et tappert lam
tør forlade flokken.

De skal have fire for at vinde.

Hov, hvad skete der?

De fik fire. De har vundet.

- Og hvis jeg ikke havde fået fire?
- De havde tabt to gange indsatsen.

- Jeg må sidde ned.
- De spillede fornemt.

De er en værdig modspiller.
Skaf den herre en flaske vin!

Jeg forsøger at være afmålt,
men det er så svært, når vi er sammen!

- Du må ikke falde pladask for ham.
- Kan du ikke mærke, det er for sent?

Edward, jeg agter at byde din oberst
på te i morgen.

- Jeg vil vise ham min brors medaljer.
- Det vil glæde ham.

Så får han også lejlighed til at give
en oprigtig skildring af dig.

Edward, kan du overtales til en dans?

Ikke med mig. Jeg vil hellere danse
barfodet på glasskår. Frøken Hankins.

Hvem af dem agter du at ydmyge?

Ingen af dem.
Jeg vil takke frøken Hankins -

- og se, hvor vidt Edward vil gå
for at vise, at han er et menneske.

Kan jeg friste med et glas?
Jeg har en god flaske portvin.

Jeg er henrykt for portvin.

Alison?

- Tak. Jeg har haft en herlig aften.
- Den har været Cowper værdig.

Fraser, du må hjælpe mig.
Frøken Heywood er forfinet.

Digtekunst. Det har du forstand på.

- Vil du ikke nok?
- Hvorfor?

Som ven og soldaterkammerat.

Tak. Jeg er dig evig tak skyldig.

- Frøken Heywood ...
- Tak for de gode råd.

- Sig til, hvis De vil låne en kanon.
- De tillader hr. Colbourne næppe.

- Sagde De Colbourne?
- Ja. Kender De ham?

- Kun af omdømme. Godaften.
- Godaften.

Var der mon en, der fandt nåde
for Deres blik i går?

I modsætning til Alison dåner jeg ikke
ved synet af en soldat.

De havde ikke en soldat som bordherre.

Jeg har stadig samme syn
på hr. Lockhart.

Han er selvglad og krukket.

Jeg håbede sådan, at Deres bordherre
ville være nydelig og et godt parti.

Ikke mere snak om ægteskab, om jeg
må bede. Jeg har haft bejlere nok.

Den næste, der beder om et møde,
skal have en kurv.

Hvis eller når jeg gifter mig,
bliver det på mine betingelser.

Og kun mine.

Jeg håber ikke, det gør noget,
at kaptajn Denham er med.

Han ville også høre om sin onkel.

Edward har altid udvist stor interesse
for familieanliggender.

Det overrasker mig ikke, at Deres nevø
har et så fornemt ophav.

Han er forbilledlig som officer.
Ærbar, tapper og pligtopfyldende.

Det sagde De jo ved taflet.

Hvis jeg må være så fri -

- så ved jeg, at Deres indbyrdes
forhold har været anstrengt.

Men han giver udtryk for
et ønske om soning.

Intet har givet mig anledning til
at betvivle hans oprigtighed.

Oberst Lennox, nu skal jeg vise Dem
et portræt af Maximillian.

Jeg forventer, I holder kammertonen,
når jeg går herfra.

Frøken Colbourne og jeg skal finde
snegleføde senere. Vil du med?

En bondetøs' tække er måske betagende
for et barn, men mig frister det ikke.

Eller nogen bejlere, formoder jeg.

Måske er det årsagen til, at De lever
uden kærlighed og i ensomhed.

Eller en af årsagerne.

Jeg har kendt kærligheden,
frøken Markham.

Jeg gætter på, at han så stort på,
at De ydmygt bød Dem til.

Nej.
Kærligheden var gengældt.

Men omstændighederne kom i vejen.

Og så døde han.

Vores liv virker måske
helt forskellige.

Men jeg ved,
hvad det vil sige at sørge.

Vi ligner ikke hinanden det mindste,
frøken Heywood.

Fortæl mig noget.

Dine forældre ...
Et dejligt minde, måske?

Jeg ...

Jeg spillede ofte for dem.

Muntre melodier,
der vakte alles latter.

Så sang de.

Jeg kan spille for Dem,
hvis De har lyst.

På min tante Lucys spinet
i dagligstuen. Vi kan låse det op.

Det vil jeg meget gerne.

Esther, når vores tante
kan tilgive mig ...

Det er yderst tvivlsomt.

Jeg er forfærdelig ked af,
at jeg gjorde dig uret.

Siden jeg kom, har jeg bestræbt mig på
at vise, at jeg har forbedret mig.

Tæller oberstens ord slet ikke?

Jeg kender ham knap,
og Dem kender jeg kun alt for godt.

Men du er ikke den, du var engang.
Du er som forvandlet af ægteskabet.

Du fører dig på en helt ny måde.
Du har fået en ny selvagtelse.

Det skyldes,
at jeg slap ud af Deres kløer.

Det tvivler jeg ikke på.

Men sagen er, at når du kan
forandre dig så meget -

- kan jeg monstro så ikke
gøre det samme?

- Hvorfor er det låst?
- Ellers ødelægger Leonora det.

Det er vist længe siden, I har spillet
på det. Det er en smule falsk.

Det har jeg ikke et godt nok øre
til at afgøre.

Måske kan De spille noget.

Jeg er lidt rusten.

Højere!

Hold inde!

- Om forladelse.
- Hvem har sagt, De måtte spille?

Augusta, dit navn
står skrevet på det her.

Nej, det var mig.
Jeg bad et tyende om nøglen.

Hvad skal man med et spinet,
hvis man ikke spiller på det?

- Leonora, hvad er det, du har på?
- Frøken Heywood siger, man gerne må.

Hun siger, at en pige kan være,
lige hvad hun vil.

- Jeg har forsøgt.
- Og fejlet som Deres forgængere.

Nej, det åg agter jeg ikke
at bære alene.

De siger, De ikke skal skoles.
Men De har meget at lære.

Frøken Colbourne har mistet sin mor
til døden, og sin far til arbejdet.

Hvis frøken Markham
åbnede sit hjerte -

- kunne hun blive en dannet kvinde
og træde ind i de finere kredse.

Men hvem lytter til hende eller taler
i dette tavse hus, i dette mausoleum?

Dette er måske den sidste time,
jeg giver, men det er den vigtigste.

- Vil De gerne herfra?
- Nej, jeg gik ud fra ...

I morgen. Samme tid.

Det ser ud til,
at De skylder mig 1 shilling.

Hvorfor løj De for min skyld?

- Hvorfor løj du for mig?
- Jeg ville af med Dem.

Så jeg kan blive erstattet af først
én ny guvernante og så en til?

Mine forældre er blevet erstattet.

Mit hjem. Hele min tilværelse.

Så skab dig et nyt liv.

Læg en ny kurs.
Det er det, jeg bestræber mig på.

Jeg løj ikke for Dem.

Jeg spillede skam for mine forældre.

Og vi lo skam.

Så kommer du til det igen.

Hvad er der?

Clara?

Sagde jeg ikke, at du skulle holde
dig væk? Sæt hende på porten!

Nej! Jeg har ingen andre at ty til!
Jeg er blevet udnyttet og svigtet.

- Det vedkommer ikke os.
- Vær barmhjertig. Jeg er med barn.

Det er Edwards!

Dansk Video Tekst