Original subtitles

Lenù, er du tilbage?

- Du gik vel ikke hele vejen? - Jeg tog toget.

- Hvor er du fin! - Tak.

- Nu skal jeg tage tasken. - Nej, jeg kan selv.

Giv mig lige tændrørsnøglen!

Vi ses, Antò.

Farvel.

- Hvem er det? - Jeg lukker op.

Hej, mor.

Hvad har du gjort?

Har du opført dig dårligt? Smed lærerindens veninde dig ud?

Sådan noget pjat.

Lenù, hvorfor skrev du ikke? Jeg kunne have hentet dig i havnen.

Og hvorfor står vi her? Kom dog ind!

Hvor er du blevet køn!

Lenù?

Lenù!

- Hej, Lila! - Kommer du ned?

Ja.

Lenuccia er her.

Hej, Lì!

Ih, hvor har jeg savnet dig.

I lige måde.

Jeg er så glad for at se dig.

Se dig lige engang ...

Hvor er du smuk.

Kom!

Hej, Lenù!

Sikke brun, du er blevet. Du ligner en filmstjerne.

Tak. Du har også fået sol.

- Jeg var på Ischia i en uge. - Der var jeg også.

Ja, det sagde Lila.

Jeg kiggede også efter dig.

Nå, hvad vil du nu, hvor Elena er tilbage?

Vi tager af sted.

Men husk, at det er hende, du har spurgt, ikke mig.

Jeg følger bare med.

Okay. Hop ind.

Jeg går først.

Jeg er ligeglad med, om Marcello Solara ser os.

Men hvis det er det samme for dig -

- gør vi bedst i at undgå det.

Selv om Stefano kendte situationen med Marcello Solara -

- brød han mandighedens regler uden den mindste ængstelse.

Hvor længe havde de set hinanden? Noget vigtigt var ved at ske.

Lila kunne næppe være uvidende om det jordskælv, hun forårsagede.

Er du virkelig anderledes?

End hvem?

Du ved, hvad jeg mener.

Jeg prøver. Men hvem ved, hvordan det går.

Jeg har ikke glemt, at du ville skære tungen af mig.

Der var dengang.

En gang kryster, altid kryster.

Du var dobbelt så stor som mig.

Stands!

Stands, sagde jeg.

Nu kører vi tilbage.

Ellers begynder Rino bare at lede efter mig.

Det står ikke godt til med din bror.

Har I lavet de sko, der står i vinduet?

- Hvad ved du om dem? - Rino taler ikke om andet.

Og hvad så?

- De er smukke. - Så køb dem dog.

- Hvad koster de? - Det må du spørge min far om.

Hvor skal vi nu hen?

Lila bad mig købe dem. Det vil jeg gøre.

De er lette, men samtidig solide.

De er virkelig flotte.

- Hvilken størrelse er det? - 43, men det er en stor model.

De er lidt smalle.

Vi kan blokke dem ud i maskinen.

Lenù, hvordan klæder de mig?

Godt.

Så tager jeg dem.

Don Fernando, Deres datter siger, at De alle tre har arbejdet på dem -

- og at De vil lave flere modeller, også til damer.

Lila, hent skitserne.

Lenù, ville du købe dem?

Ja.

Okay.

Hvornår kan de være færdige?

Vi sætter dem i maskinen i tre dage.

Hvor meget koster de?

Hvad siger du, far?

Tja ... du kan få dem til 15.000 lire.

Det er en eksklusiv Cerullomodel, så den er ikke billig.

Her er 15.000 lire.

Og her er ... yderligere 15.000.

Men så vil jeg have skitserne.

Tag dem. Jeg kan tegne nye, når jeg har lyst.

En ting til, don Fernando.

Jeg har lejet lokalerne ved siden af.

De står tomme nu, men hvis De vil udvide -

- skal De bare sige til.

Fortsat god dag.

- Farvel. - Rino.

Vi ses, Stefano.

Farvel, Lila.

Lenù, hop ind. Jeg kører dig hjem.

Nej, hvis min mor ser mig i bilen, slår hun mig ihjel.

Tror du, at min far og bror er dumme?

Hvad taler du om?

Du skal ikke gøre grin med min familie.

Nu fornærmer du mig. Jeg er ikke Marcello Solara.

Hvem er du så?

Jeg er forretningsmand.

Jeg har aldrig set noget, der ligner de sko, du har tegnet.

Og jeg mener ikke kun dem, jeg har købt, men dem alle.

Giv mig et par dage til at tænke over det.

Marcello har allerede forsøgt at købe mig på alle mulige måder.

Jeg lader mig ikke købe.

Jeg bruger ikke en lire, hvis jeg ikke tror, jeg får hundrede igen.

Lila! Lì, kom.

- Vi ses senere. - Ja.

Jeg troede, at jeg ville græde dag og nat -

- over det, der skete på Ischia.

Men i løbet af få timer havde det hele antaget nye proportioner.

Øen blegnede for at give plads til hændelserne omkring Lila.

Jeg havde på fornemmelsen, at noget forfærdeligt snart ville ske.

Rejs dig! Rejs dig nu op!

Er du lykkelig?

Svar mig.

Er du lykkelig nu?

Du var sammen med hende tidligere i dag, ikke?

Han ser tv. I må tale dæmpet.

- Tror I, at han vil snyde os? - Hvordan skulle det gå til?

Ikke så højt!

I fatter det ikke.

Stefano foreslår, at I omdanner værkstedet -

- til en skofabrik for Cerullosko.

- Hvem skal betale for det? - Det skal han.

- Siger han det? - Han prøver at fortælle jer det.

Ved han, hvad håndlavede sko koster?

Hvis ikke han gør nu, når I tog så meget for dem ...

Du er en pige.

Og du er stadig ikke udlært.

- Han vil have, at du ansætter folk. - Hvem skal betale for dem?

Han betaler, men du vælger dem.

- Og hvis skoene ikke sælger? - Så har I tabt tid, og han penge.

- Er det alt? - Det er alt.

Jeg synes, vi skal sige ja. Det er alle tiders chance.

Jeg går en tur.

- Hvor skal du hen, Rino? - Ud og gå en tur.

- Du kan godt lide tv, hvad? - Jeg venter på Lila.

Har du set den bil, Stefano Carracci har købt?

Farvel.

Vær nu ikke sådan. Hvad kan det koste dig?

Ti minutter. Du skal bare sige hej.

Lila, hold op! Nu kommer du!

Hvorfor råber du? Hvis han hører dig ...

Selvfølgelig råber jeg! Hun stiller sig altid på bagbenene.

- Hvad får du ud af det? - Ingenting.

Jeg vil ikke engang se på ham i ti minutter.

Den stakkel. Hun bad mig undskylde, men hun er sløj og ligger i sengen.

Bliv her lidt, Marcello. Vil du have et glas?

Jeg tager også gerne en drink.

Don Fernando, de har misforstået mig.

Hvad skal jeg her, hvis Deres datter er gået i seng?

Hun havde ondt i hovedet.

- Hun handler hos Stefano Carracci. - Ja, hvor ellers?

Nej, Carracci tilbød Rino arbejde, men det har intet med Lila at gøre.

- Hun er blevet set i hans bil. - Elena var også med.

Stefano løber efter Grecos datter.

Elena er ikke godt selskab for Deres datter.

Bed hende holde op med at se hende.

Er det forstået?

- Ja, naturligvis. - De skal ikke ses mere.

Jeg ved det ikke, i hvor høj grad Lila havde planlagt hvert træk.

Men hun valgte Stefano for at slippe for Marcello -

- og jeg støttede hende.

Og nu vidste vi, at noget ville ske.

Stefano bad os vente uden for butikken.

Rino.

Hvad siger du til at hænge dem op her?

Har min søster indvilget?

Hvem vover at gøre noget, din søster ikke er med på?

Hold det, så jeg kan se.

Don Fernando, se engang!

Kan De lide det?

- Hvad skal det hænge det for? - Det er Lilas skitser.

Det bliver det første, kunderne ser, når de kommer ind.

Gutter, gå over og få en kop kaffe. Jeg giver.

Don Fernà ...

Jeg vil gerne giftes med Lila.

Lila er forlovet med Marcello Solara.

Det ved Deres datter ikke.

- Hvad mener du? - Det er sandt.

Du og mor lader den idiot komme i vores hus.

- Men Lila vil ikke have ham. - Hold din mund!

Hvorfor vil du giftes nu?

Da jeg giftede mig med Nunzia, måtte jeg opgive alle mine planer.

Hvad tænker du på?

Jeg ville også starte for mig selv.

Da jeg forlod fabrikken i Casoria, havde jeg planer om fantastiske sko.

Ikke som Lilas barnlige påfund. De var perfekte.

Men så blev jeg gift med Nunzia -

- som havde dårlige hænder og ikke ville arbejde.

Jeg burde have giftet mig med Ines. Hun var en rigtig slider.

Don Fernàndo ...

Jeg beder Dem. Lad Deres datter selv bestemme.

Hvis Lila vil have Marcello Solara, accepterer jeg det.

Jeg holder meget af hende, så jeg trækker mig.

Det ændrer intet mellem os.

Men hvis Lila vil have mig, så godtager jeg ingen undskyldninger.

Så må De give hende til mig.

Du truer mig.

Nej, jeg beder Dem gøre det, der er bedst for Deres datter.

Jeg ved, hvad der er godt for hende.

Hun ved nu bedst.

Lila!

Lila ...

Jeg siger dette foran din far.

Jeg elsker dig højere end mit eget liv.

Vil du gifte dig med mig?

Ja.

Det er en stor fornærmelse.

Ikke kun over for Marcello, men hele familien Solara.

Hvem skal sige det til den stakkels dreng?

Det gør jeg.

Undskyld. Jeg er lidt sent på den i dag.

Den er næsten færdig.

Marcello.

Det er sent. Skal vi gå ud og få en is?

En is?

Før maden?

- Kun du og jeg? - Ja.

Må vi det?

Ja, værsgo. Ikke, Fernando?

Jo, gå ud og få en is.

Vil De med?

Nej tak, Marcello. Jeg skal lave mad.

Vi er tilbage om ti minutter. Kom, Lì.

Ja, vi er på vej!

Lila, vi skal op og se tv. Hvor skal du hen?

- Ud og have en is. - Før maden?

Marcè ...

Har jeg nogen sinde sagt, at jeg vil have dig?

Nej. Men det vil du nu?

Nej.

Jeg kan lide en anden.

- Hvem? - Stefano.

Jeg vidste det.

- Men jeg kunne ikke tro det. - Det kan du roligt gøre. Det passer.

- Jeg dræber jer begge! - Du kan jo starte med mig.

Hvad venter du på?

Jeg holder for meget af dig. Jeg kan ikke!

Så send din bror eller din far.

Send en ven, eller hvem du vil.

De kan måske.

Men fortæl dem, at de skal dræbe mig først.

For hvis de rører nogen anden, mens jeg stadig lever -

- bliver det mig, der slår jer ihjel.

Du ved, at jeg mener det.

Og jeg begynder med dig.

Send nogen hen for at hente fjernsynet. Vi har ikke brug for det.

Lila havde været modig, men næppe fornuftig.

Selv hun forstod, at det ikke var enden på historien.

Det gik godt for mig i skolen.

Lærerne var tilfredse med mig -

- og jeg fik mere og mere opmærksomhed.

Greco!

Jeg undgik Nino. Jeg ville hverken tale med eller se ham.

Lenù!

Den modvilje og vrede, jeg følte -

- ved tanken om faderens handling, smittede af på ham.

... dabunt Metelli ... Naevio poete ...

Poete?

Er det virkelig så svært, Manzo?

Med det versemål, der står på tavlen?

Men hvordan vil De kunne huske jamber -

- eller den græske litteraturs elegiske kuplet?

Hvordan vil De bære Dem ad?

Greco, læs sætningen på tavlen.

Lad Deres klassekammerater høre -

- den saturniske verserytme.

Malum ...

... dabunt ...

- Hvad er der? Kan De ikke se? - Undskyld.

- Det hele virker tåget. - Tåget?

Greco, De må sørge for at komme til øjenlæge.

Giv mig Deres kladdehæfte.

Jeg skriver en besked til Deres forældre.

Tag det med i underskrevet stand i morgen.

Okay?

Så fortsætter vi, Manzo.

Malum dabunt Metelli Naevio poetae.

Gentag sætningen.

Åh, gå ned og sæt Dem, Manzo! De voldtager de latinske vers.

Gør mig den tjeneste at sætte Dem.

Det er mig, der bør græde med tanke på, hvad de kostede.

Kan du ikke se, at jeg er endnu grimmere nu?

Du har selv ødelagt dit syn.

Du sidder altid med dine bøger.

Det burde du have tænkt på før.

Han er stadig forelsket.

Skal I ikke ud og køre?

Nej, Michele skal noget med Marcello.

Hun ligner en filmstjerne -

- men hun overdriver med Stefano. Hun prøver at ligne prinsesse Soraya.

Det var derfor, hun valgte Stefano. Der er sørget for hele familien.

Lila kan godt lide Stefano.

Hun ved, hvor pengene kommer fra.

Begynder du nu igen med don Achille og det sorte marked?

Ja, og indtil for nylig var din veninde enig.

Hvor kommer pengene da fra?

Fra en masse husmødres guld, som don Achille gemte i madrassen.

Hun spiller fin for de fattiges regning.

Hun er en holdt kvinde. Og hun sørger for hele sin familie.

Hun er ikke engang gift endnu.

- Deres butik ... - Hvad mener du med holdt, Pascà?

Det, jeg siger.

Hvem betaler, når Lila går til frisør eller køber nyt tøj?

Hvem har betalt for Rinos skomagerværksted?

Siger du, at Lila ikke er forelsket, men sælger sig selv?

Nej, Enzo. Sådan mente Pasquale det ikke.

Vi holder jo af hende.

- Lad Pasquale svare. - Hun sælger sig selv.

Hun skider på, hvor pengene kommer fra.

- Nej ... - Undskyld mig, Lenù.

Hvad kalder du en pige, der sælger sig selv?

En luder! Jeg kalder hende en luder.

Hvem er det, du kalder en luder!

Enzo! Pasquale!

Pasquale har ret.

I ville gøre alt for hende -

- men Lila er bare en tøjte.

Hun spiller fornem nu -

- men når Marcello var hjemme hos hende, suttede hun den af på ham!

- Hvem har sagt det? - Michele.

Sagde han også, at kun Marcello troede, at de var forlovede?

Hvorfor skulle han finde på det?

Marcello kan få alle de piger, han vil have.

- Det passer ikke. - Jo, det gør.

- Hun fik en ring for det. - Det passer ikke.

Elena har ret. Jeg tror ikke på det.

Det passer ikke.

Ses vi i morgen?

Lila!

Lila, vent på mig.

Jeg er bange.

Folk siger forfærdelige ting.

Tænk, hvis Stefano hører det.

Mener du det, Marcello siger om mig?

- Det, som jeg skal have gjort? - Ved du det?

Stefano fortalte mig det. Han har også hørt det.

Hvad mener de med det? Hvad lavede I?

- Var det noget sjofelt? - Nej, ingenting!

Jeg lavede ingenting.

Er det slemt, Lila?

- Stefano bliver vred. - Han ved, at det ikke passer.

Han spurgte, om der skete noget, når Marcello var der.

Jeg svarede: "Er du gal? Der skete ingenting."

Stefan tror på mig. Vi har besluttet ikke at tale om det.

Vi vil hæve os over familien Solara.

Hæve jer?

Vi vil lade, som om familien Solara og kvarteret ikke eksisterer.

Lenù ...

Der er noget, jeg må fortælle dig.

Hvad?

Det brænder!

Værkstedet.

Hvad glor I på?!

Her er intet at se! Forsvind!

Sig til den, der gjorde det, at jeg slår ham ihjel!

Bilen er ligegyldig.

Jeg slår ham ihjel!

De slipper ikke godt fra det!

Vi finder ham.

Ingen har set noget!

Så hvad fanden glor I på!

Gå ind med jer!

I så heller ingenting, vel?

I tør ikke engang møde os!

At sætte ild til en bil er let nok ...

I røvhuller! Kujoner!

Jeg køber en ny bil i morgen, hvis jeg vil!

I er bare en flok nuller!

I er lort!

Prøver I at skræmme os?

Fortæl, hvem der gjorde det!

Jeg slår jer ihjel!

Tænk, hvis det var Pasquale og de andre?

Så gjorde de det rigtige.

Jeg slår ham foran jer alle!

Og I på balkonen så ingenting?

Lenù ...

Jeg skal giftes til marts.

Hvad laver du? Græder du?

Hendes nyhed gjorde, at jeg tydeligt så skillevejen -

- der skulle føre vore liv i forskellige retninger.

Og værre endnu: Jeg tog for givet, at hendes skæbne var bedre end min.

Hvordan har min dreng det?

Han vokser fint, gudskelov.

Farvel.

Godmorgen, Fernando.

Hr. Solara, hvad skylder jeg æren?

Alle taler om Deres nye virksomhed.

Jeg ville se den med egne øjne.

Vi er ikke begyndt at producere endnu.

De vil altså sy sko her?

Flot, don Fernando. Godt klaret.

Ideen er først og fremmest min søns og Stefano Carraccis.

De er ved at være voksne. Langsomt, men sikkert lærer de faget.

Det bliver stort, ikke?

Selve produktionen sker her. Og her betjener vi kunderne.

Er det disse sko?

Nej, det her er barnetegninger.

Don Fernando, De ved vel, at folk bør behandles med respekt?

Deres datters optræden over for min søn ...

Hun svanser rundt med den anden. Det er upassende.

Det er ikke sandt, hun...

Jeg forstår godt det forretningsmæssige aspekt.

- Men forræderiet fatter jeg ikke. - Jeg kan forklare det.

De bliver flotte, de sko.

Nu, hvor De sætter dem i produktion, så lav et par til mig.

De er elegante. Det er til fine folk.

Hvis ikke jeg køber dem, hvem skal så?

Her i kvarteret er der ingen fine folk.

Har du ild, knægt?

Vær forsigtig med al den lim og lak. Det er brandfarligt.

Den mindste gnist, og det begynder at brænde.

Farvel.

- Vil De smage mortadellaen? - Nej, den er for fed.

Fed? Det mener De da ikke?

- Hej, Lenù! - Godmorgen, Stefano.

Jeg skal bare betjene damerne, så skal jeg være der.

Flot, Lenù! Du fik ug i alt.

- Godmorgen, Lenù. - Godmorgen, fru Maria.

Kom.

Hvordan går det i skolen?

- Hun får ug i alting, mor. - Flot!

Han bestod klassen med mg. Jeg er godt tilfreds.

Jeg kan kun forestille mig, hvor stolte dine forældre er.

Du er en dygtig pige, der studerer.

Ikke som din veninde, der ikke vil løfte en finger.

Pinuccia bad hende om hjælp med regnskaberne -

- men hun har først tid i morgen. I dag skal hun nemlig til frisøren.

Frue, må jeg betale?

Naturligvis. Hvad har De købt?

Et stykke salami og den ost, min mand er så glad for.

Hvad skylder jeg? Otte, som sædvanlig?

Så snart talen falder på Lila, bliver mor irriteret.

- Hvorfor? - Hun har til en vis grad ret.

Hun har altid fået mig til at føle mig underlegen.

Det er modigt af min bror at gifte sig med hende.

- Hvad mener du? - Jeg mener, at du er bedre.

Hvis jeg skulle vælge, ville jeg vælge dig.

- Hold nu op, Alfonso ... - Det er sandt.

Du får mig til at rødme.

Giv mig din indkøbsliste.

Kan abrikos bruges?

- Og det vand, min mor køber. - Den her? Kun én?

Greco, hvordan går det!

Godmorgen, frøken. Godt.

Følg mig hjem.

- Lad mig. - Nej, du har nok at slæbe på.

Hvordan har De det?

Smerterne i munden bliver stadig værre.

Hvad siger lægen?

Han siger, at vi må vente og prøve os frem.

De ved ikke, hvad det er, jeg fejler.

Men fortæl nu lidt om dig selv.

Hvordan går det? Har du fået dine karakterer?

- Ja, jeg bestod klassen. - Godt! Jeg vidste det.

Forleden så jeg Cerullo på gaden i selskab med sin forlovede.

Ved De, at de skal giftes til foråret?

Hun gifter sig altså med don Achilles søn.

Ja. Det er ham, men ...

Alt det smukke, hun havde i hovedet som barn -

- er havnet de forkerte steder.

Det har sat sig på benene, i brysterne og på røven.

På steder, hvor det forsvinder så hurtigt -

- at man glemmer, man engang havde det.

Du virker bleg. Du trænger til lidt sol.

Jeg må ikke tage til Ischia for mor i år.

Hun siger, at jeg skal finde et job og hjælpe familien.

Spørg i papirhandelen. Hun spurgte, om jeg kender -

- en pålidelig pige, der kan tage hendes børn med på stranden.

- Skal jeg gå med? - Nej, det skal De ikke.

- Jeg går derhen senere. - Hvorfor senere? Gå nu.

Bare rolig. Jeg er ikke helt rask, men jeg kan godt finde hjem.

- Gå nu, min ven. - Tak, frøken.

- Har du fået ny bil? - Ja, flot, ikke?

Det må du nok sige.

- Den er pænere end den gamle. - Er det en Giulietta?

Hvad laver du her?

Jeg fik lyst til at bade, så jeg tog herned.

- Og værkstedet? - Det er lukket i dag.

- Giv mig dine ting. - Nej, Elena ... Nå, okay.

Jeg lægger dem over til mine.

- Hvem er du? - Jeg er Elenas ven.

- Skal du ikke i vandet? - Jo, senere.

Jeg har lige spist.

- Kan du godt svømme? - Ja da! Jeg skal bare slå mave.

- Du kan ikke svømme! - Kom nu, Antonio!

Han kan ikke svømme!

- Han kan ikke svømme! - Nej! Elena!

Lenù!

Han kan ikke svømme!

Han kan ikke svømme!

- Antò, er du uskadt? - Ja.

Nu skal I få!

- Det vil jeg også! - Nå, det vil du?

Kom her.

Også jer.

Sæt jer ned, piger.

Antonio, jeg skal skifte tøj. Går du med?

Hvorhen?

Der er et omklædningsrum, men låsen er i stykker.

- Tager du med og holder døren? - Okay.

Jeg er straks tilbage, Grazia.

Lenù ...

Hvad er der?

Ingenting.

Hvad mener du?

Det er ligegyldigt, det var ingenting.

Ville du spørge, om vi skal være kærester?

Hvad gør du?

Slap af, Lenù.

Hvor er de langsomme, de piger!

De er så langsomme!

I trænger vist til et bad, hvad.

Hvor er de søde!

Holder du lige den her?

- Han er her for at hente mig. - Mor! Mor!

Tag det roligt. Jeg følger dig hjem.

Ja, kom, vi går hjem. Vi skal pakke.

Donato er kommet for at hente mig.

Ja ...

- Han er kommet for min skyld. - Kom nu.

Det er på grund af mig.

- Du har ikke engang sko på. - Han kom tilbage for min skyld.

Han er her for at hente mig.

Elena ...

Hej! Hvordan går det?

Jeg håbede at møde dig på Ischia.

Hej.

Jeg må tale med dig.

I et helt år har jeg ikke tænkt på andre end dig.

Jeg kan ikke leve uden dig.

Jeg har skrevet et par digte, som jeg gerne vil læse for dig.

Kan vi mødes et sted, kun os?

Lad mig være.

- Jeg vil aldrig se Dem mere. - Det må du ikke!

Jeg venter på dig, Lenù.

Vent på mig i tunnelen.

Jeg afleverer pigerne hos Iolanda. Så kommer jeg.

Elena, jeg venter på dig.

Kom, så går vi.

Hr. Sarratore?

Jeg ved ikke, om De husker Antonio. Det er MeLilas ældste søn.

Jo, selvfølgelig husker jeg ham.

Davs, Antonio.

Han er min kæreste.

Vi har talt om det, og nu vil han forklare situationen.

Det glæder mig at se Dem, hr. Sarratore.

Jeg er ikke den, der glemmer.

Jeg vil altid være taknemlig for Deres hjælp, da min far døde.

De skal have tak for, at De skaffede mig ind hos hr. Gorresio.

Det er takket være Dem, at jeg lærte et fag.

Fortæl ham om din mor.

Men De bor ikke længere i kvarteret -

- og ved ikke, hvordan situationen er.

Min mor ...

Hun bliver vanvittig, bare hun hører Deres navn.

Hvis hun så meget som får et glimt af Dem -

- ender hun på sindssygeanstalten.

Antò ...

Jeg har aldrig villet gøre din mor fortræd.

Du husker, hvor generøs jeg var. Jeg ville faktisk bare hjælpe jer.

Hvis De fortsat vil hjælpe os, må De ikke opsøge hende igen.

Send ikke bøger.

Og vis Dem ikke her mere.

Det kan du ikke forlange af mig.

Du kan ikke forhindre mig i at vende tilbage til steder, jeg er glad for.

Nej, jeg kan ikke hindre Dem.

Men hvis De fratager min mor den smule forstand, hun endnu har -

- så vil De miste lysten til nogensinde at vende tilbage hertil!

Jeg er med.

Tekster: Neel Rocco www.sdimedia.com