Original subtitles

Frisk frugt! Prima grøntsager!

Kom og se!

Frisk frugt! Prima grøntsager!

Kom.

Se der.

Kan du se?

Du skal passe din søster! Er du med?

- Jeg har ikke gjort noget! - Bare vent, til far kommer hjem!

Nu er det nok! Jeg vil ikke høre et ord mere.

Og du følger med mig. Hold dig til mig, sagde jeg.

- Forstår du, Elisa? Svar mig! - Ja.

Hvorfor er de altid efter mig?

Tja, hvorfor ...?

Fordi de er drenge og nogle uslinge. Det finder du snart ud af.

Hvad har du der? Hvad?

Griner du? Gør det ikke ondt mere?

Er du glad igen? Skal du hjælpe mor?

Sikke stærk, du er!

Kom her.

- Du får tæsk, din idiot! - Kom her!

Sådan, ja.

Fik du ikke nok i går?

Hvor skal hun nu hen? Kan I så holde op!

Ud herfra!

Lila!

Lila!

Hvad råber du for? Lila er ikke hjemme.

- Hvor er hun? - Måske sammen med Carmela.

Hvad er der, Lenù?

Mange tak. Hav en god dag.

Jeg vil have de andre. Nej, giv mig dem der, de er bedre.

Nej, de der er for store!

- Enzo, har du set Lila? - Nej, jeg er lige kommet.

- Er det passende? - Nej, giv mig to til.

- Hej. - Hej, Lenù.

- Ved du, hvor Lila er? - Vi har ikke set hende.

- Vil I have glas? - Nej tak. Vi tager dem med.

- Hvad er der, Lenù? - Ingenting.

Farvel.

Lila!

Hvad sker der?

- Jeg skal fortælle dig noget. - Hvad?

Jeg vil helst kun sige det til dig.

Må Carmela blive?

Okay, så kan du også høre det.

- Jeg har fået et sår mellem benene. - Hvordan er det sket?

Bløder det dernede?

Jeg har haft det i et år. Det kommer hver måned.

Det gør ondt i maven og nyrerne, men så går det over.

- Virkelig? - Det er naturligt for kvinder.

- Men du må sige det til din mor. - Det kan jeg ikke.

- Hvem skal så give dig bind? - Hvad taler du om?

- Hun har fået det røde. - Hvad for noget?

Det betyder, at hun er voksen og kan få børn.

Jeg troede, at jeg var ved at dø.

Hvis man døde af det, ville der ikke være nogen kvinder i verden.

Har du fået det?

Nej, for jeg vil ikke have det.

- Det kommer før eller siden. - Det er ulækkert!

Og dem, der har det, er ækle.

- Kommer du, Carmela? - Jeg skal på arbejde.

Se, Lenù.

Du har fået pletter.

Du har faktisk en plet.

Bare rolig, det er ikke noget.

Det var, som om Lila ikke længere ville være venner.

Som om jeg ikke længere fandtes, nu hvor jeg gik i realskolen.

Hun var altid sammen med Carmela.

De tilbragte dagene i deres butikker, og jeg gik i skole.

Det gjorde mig umådeligt trist.

Græder du?

Det er ikke noget at græde over.

Du skal vaske det i koldt vand -

- ellers går blodet ikke af. Forstår du?

Jeg har lagt nogle bind til dig.

Du skal sætte dem godt fast i trusserne.

De skal sidde sikkert mellem benene.

Hører du efter?

Se ikke sådan på mig!

Sæt dem godt fast. Det er pinligt, hvis de falder ud.

Og fra nu af låser du døren.

Davide Canciano.

Udmærket.

Alfonso Carracci.

Glimrende.

Cristaldi.

Ikke noget at gøre.

Læs mine rettelser og returner prøverne.

Cammella.

Greco.

Greco, hvis du fortsætter sådan, dumper du.

Du har ikke lang tid til at indhente det.

Melchiorre.

Altid lige på grænsen, hvad?

Palmieri.

Nul, Palmieri.

Gigliola Spagnuolo.

Intet af det, jeg foretog mig på egen hånd -

- skolen, bøgerne, latinstudierne -

- vækkede nogen entusiasme hos mig.

Lila viste ingen interesse for mine studier.

Når hendes stemme forsvandt -

- føltes tingene plettede og støvede.

- Hej, Lila. - Hej.

- På vej hjem fra skole? - Ja.

Hvad laver du?

Ikke noget. Jeg arbejder.

- Jeg så dig skrive. - Nej.

Hvad er der?

Sig sandheden. Du skriver på en ny bog.

Bøgerne må du stå for, Lenù. Jeg er holdt op med at tænke på romaner.

- Lila, kommer du? - Jeg må ind igen.

Jeg kan vente på dig.

Jeg lovede Carmela at spise frokost hos hende.

Vi ses. Farvel, Lenù.

- Hej. - Hej, Elena.

- Hej, Carmela. - Hej, Lenù.

- Hvad laver du? - Jeg er på vej hjem fra skole.

- Hej, Lenù. - Hej, Alfò.

- Han går på din skole, ikke? - Jo, vi går i samme klasse.

- Carmè, hvad laver Lila? - Hvad mener du? Hun arbejder.

- Jamen, hvad laver hun? - Hun arbejder.

Ada!

Brødrene Solara med deres nye bil ...

Ada!

Gå derhen!

- Kom her, Ada! - Gå nu!

Hvordan er du blevet så smuk?

Når mænd ser på dig, kan de kun tænke på én ting.

- Vis dig lidt frem, Ada. - Hvad laver de?

Drej dig lidt rundt. Vis os din kjole.

Pigen er sandelig vokset!

- Hun har endda læbestift på. - Må jeg se.

Kom her.

- Er det for vores skyld? - Nej, jeg kan lide det.

- Hop ind, så kører vi en tur. - Det kan jeg ikke.

- Vi bliver her i kvarteret. - Jeg kan ikke.

Kom nu, ind med dig.

- Nej, jeg kan ikke. - Kom så.

Se, hun satte sig ind.

Vi kører en tur.

De skal bare ud og køre en tur.

Bare rolig, de er snart tilbage.

- Så er jeg færdig, frue. - Gå hjem og spis.

- Vi ses senere. - Farvel.

Så I det?

Hvor er hun heldig!

Michele er smuk som en engel fra Paradis.

Det er et særligt lys over brødrene Solara.

- Hvor kørte de hen? - Er det ikke lige meget?

- De kører jo bare en tur. - En tur?

Er du blind? De tvang hende!

- Hvad nu, hvis Antonio opdager det? - Det gør han ikke.

- De kører en tur og kommer tilbage. - Du bliver ved.

De tvang hende jo ind.

- Hvad hvis de gør hende fortræd? - Det gør de ikke.

De gør hende ikke noget. Hold nu op.

De krammer og kysser hende måske, men de gør hende ikke fortræd.

Det lyder faktisk rart.

Selvfølgelig gør de hende fortræd.

De fyre kysser ikke. De bider som gale hunde.

Og i stedet for det, små drenge har -

- har de slanger mellem benene, der sprøjter gift i din mave.

Hvad fanden snakker du om? Hun skal også altid overdrive.

Har du slet ikke set dem? De er simpelthen så flotte!

Ja, flotte er de.

Men skal de have lov til at tvinge os ind i deres bil?

De tog Ada. Skal vi nu holde mund, fordi de kun kysser hende?

Hvad, hvis de tager dig i morgen?

Hvis de tager os alle, en ad gangen?

Bare rolig.

Dig kigger de slet ikke på. Du er stadig kun en snotunge.

I fatter jo ikke en skid.

- Hvor går du hen? - Hvorhen jeg vil.

- Vi skulle jo spise sammen. - Jeg har mistet appetitten.

Lila, vent!

Jeg har travlt. Hvis I vil stå der og glo -

- og er tilfredse med, hvordan de behandler jer, så fint.

Men jeg må arbejde. Jeg skal tjene penge.

Ellers tramper de på en.

Se bare på brødrene Solara!

Men den smukke Pinuccia Carracci rører de ikke.

- Ved du, hvorfor de tager Ada? - Nej.

Fordi hun er fattig. Hun tæller ikke.

Det kræver penge at komme væk herfra.

Og det kræver, at man har arbejde.

Mig rører de ikke, fordi jeg er grim.

Men hvis de skulle finde på noget, inden jeg bliver rig ...

... så forsvarer jeg mig med den her.

Farvel, Lenù.

- Hej, Lenù. - Hej.

- De er tørre, Stefano! - Jeg har en ny derinde.

Hvad foregår der? Hvor har du været?

- Ingen steder ... - Nu går du hjem!

Nu går vi hjem.

Hun var bare med på en lille køretur.

- Kan du ikke være ligeglad? - Hun er min søster.

Så sig til din søster, at hun ikke skal opføre sig som en luder.

- Skulle min søster være en luder? - Antonio ...

- Kalder du min søster en luder? - Det er hun.

Antonio!

- Hjælp mig! - Røvhuller!

Antonio!

Hjælp mig!

Michele, gå ind nu.

Det er nok, Michè! Ind med dig.

Hvad fanden glor I på?! Der er rigeligt til jer alle!

Kom nu!

Er I med?

Hjælp mig! Hjælp mig!

Han duer ikke til noget.

Hjælp mig!

Det er ikke noget. Ind med jer.

Antonio! Det er mig, Pasquale. Se på mig!

Kom nu, Antonio. Kom.

Deus haec utia fecit ...

Utia, Greco? Otia!

Husker du, hvad det betyder?

I denne sammenhæng betyder det fred.

Dermed kan sætningen oversættes til ...

"Gud har os givet denne fred."

Eller endnu bedre: "Gud gav os denne fred."

Hvordan bøjes fecit?

Facio ... facis ...

End ikke verberne har du lært.

Gå hen og sæt dig igen.

Sådan kommer vi ingen vegne.

Fecit er perfektum af verbet facere.

Til i morgen skal I repetere samtlige verber.

Lad os oversætte sammen ...

- Du putter ikke vat i, vel? - Hvad?

Dine bryster. Er de ægte?

Ja, de er ægte.

Jeg vidste det! Jeg væddede tyve lire.

Hvis jeg vinder, beholder jeg de ti lire og giver dig ti.

- Men jeg skal bruge beviser. - Beviser?

Du må vise mig, at det ikke kun er vat.

Nej, vent! Ti lire. Det går hurtigt.

Vis mig, at det ikke kun er vat.

Kom nu, det går hurtigt.

- Pengene først. - Og hvis der er vat i?

Det er der ikke.

Den dag oplevede jeg for første gang -

- den magnetiske kraft, min krop kunne have på mænd -

- men frem for alt indså jeg, at Lila virkede inden i mig -

- som et krævende genfærd.

I hendes fravær havde jeg sat mig i hendes sted -

- eller rettere sagt gjort plads til hende -

- og på den måde udfordret Gino.

- Værsgo. - Tak, hr. Spinosa.

Hallo! Har du set, hvor flot Grecos datter er blevet?

Nå, hvad skal du betale?

En sfogliatella? Det bliver 35 lire.

- Jeg har kun 10 ... - Mor!

Jeg giver.

Ville du låne en bog?

Kom indenfor!

Stå dog ikke der!

Her er masser af bøger, så vælg en, der falder i din smag.

Værsgo.

Når du har valgt en, kommer du herhen, så laver vi et lånerkort.

Allerede? Du vidste, hvad du ville have.

"Moby Dick"? Et glimrende valg. En fantastisk bog.

- Hvad hedder du? - Elena Greco.

Greco Elena ...

- Fødselsdato? - Den 25. august 1944.

Er du Elena Greco? Du gik da her på skolen?

- Så kender du sikkert Cerullo? - Ja.

Gør mig en tjeneste ...

Kan du give hende disse to? Hun glemte dem her.

- Hvad er det? - En latinsk grammatik.

Lånetiden er 15 dage.

Værsgo.

Og fortæl gerne venner og familie -

- at biblioteket er åbent for alle.

- Tak. Farvel. - Farvel.

Hvorfor havde hun forladt mig?

Hvorfor talte hun kun om arbejde, når hun faktisk stadig læste?

Og hvorfor studerede hun latin?

Der er ikke noget at gøre.

Vi har ikke råd til at betale for ekstratimer.

Vi brugte alt på lærebøgerne.

Jeg vil ikke sætte mig i gæld til familien Solara.

Du har ikke det, der kræves.

Jeg beklager virkelig, men ...

Mor, er der mere pasta?

Kom med tallerkenen.

Ekstratimer har vi ikke råd til ...

Men du kan jo læse selv.

Hvis du klarer næste prøve, består du året.

Min datter er ikke dummere end Gigliola.

Der står ingen steder, at du ikke kan klare det.

Du kan godt.

Mor, må jeg gå fra bordet?

Tag din pyjamas på.

Og i morgen køber vi en bh. Sådan kan du ikke gå rundt.

Du er ikke noget barn længere.

Hvad er det? Gå ind og se efter.

Lenù!

- Hej. - Hej.

Kommer du ned med bogen?

Den, Ferraro bad dig give mig.

Jeg kommer.

Jeg er her.

Tak.

Læser du latin?

- Hvorfor? - Fordi det er smukt.

Jeg forstår intet af det. Jeg får dårlige karakterer.

- Læser du ikke? - Selvfølgelig gør jeg det.

- Jeg forstår stadig ikke noget. - Vis mig hvordan.

- Jeg er nødt til at gå op. - Vent nu lidt, Lenù.

Kom her.

- Læs det her. - Nej, jeg ...

Læs!

Germani herculem ituri in proelias canunt.

- Oversæt. - Jeg har ikke lyst.

- Jeg har ikke min ordbog. - Du behøver ikke nogen.

Vis mig, hvordan du gør.

Jeg finder subjektet.

- Herculem. - Er det virkelig subjekt?

Nej, du har ret.

Det er akkusativobjekt.

Siger din lærer, at du skal gøre sådan?

Nej.

Hun siger aldrig noget.

Hun giver os kun øvelser. Jeg har lært mig selv det.

Okay.

Det gælder om at finde verbet.

Og ud fra verbets bøjning i person og tal -

- kan du se, hvad der er subjekt.

Og når du har subjektet -

- finder du akkusativobjektet, hvis verbet er transitivt -

- og ellers andre objekter.

Er du med?

Hvad er så subjekt her?

- Germani. - Godt.

Der kan du se. Du kan jo godt.

Jeg består alligevel ikke året.

Jeg er så forvirret.

- Det hele går bare ind og ud igen. - Sådan noget pjat.

Lila ... Det er svært.

Ikke for dig.

Jeg må gå nu.

Lila?

- Er vi stadig venner? - Ja.

Kan vi så læse sammen indimellem?

Du må læse for mig.

Jeg skal lave noget vigtigt sammen med Rino.

- Hvad? - Det får du at se.

Vi ses, Lenù. Godnat.

Efter den dag så jeg hende ikke mere.

Jeg gjorde ikke andet end at læse. Jeg blev skolens bedste elev -

- bedre end Alfonso, der havde ug minus i gennemsnit -

- og langt bedre end Gigliola.

Alligevel var det hele som en tåge.

Jeg gik ikke længere ud, ikke engang da jeg havde bestået året.

Jeg følte mig grim. Bøgerne var det eneste, der eksisterede for mig.

- Hvor er Lenuccia? - På toilettet.

Lenù, du har fået brev.

- Hvad for et brev? - Hvor skulle jeg vide det fra?

Hvem er det fra?

- Det er fra min gamle skole. - Luk det op.

Hvad skriver de?

En invitation fra biblioteket, underskrevet af lærer Ferraro.

Tager du gas på mig? Læs, hvad der står.

"Det er os en stor glæde at indbyde Elena Greco -

- til den årlige prisuddeling for de flittigste læsere."

Hvis de betalte os for alle bøger, du læste, var vi rige.

Vi kunne spørge, om hun må hjælpe til i boghandelen til sommer.

Så dygtig som hun er, kunne hun sælge bøger og notesbøger.

Jeg kunne spørge, om de har noget på domhuset.

Nogle gange følte jeg trang til at besøge Lila -

- men jeg gjorde det ikke.

Det ville kun understrege det uvigtige i de romaner, jeg læste -

- og at mit liv var lige så elendigt som min fremtid og skæbne -

- som en ugift kommunalansat -

- der før eller siden blev skeløjet og halt.

- Er du klar? Åbn døren. - Der er ikke låst.

- Hvorfor er du ikke klar? - Jeg vil ikke derhen.

Selvfølgelig vil du det.

Du læser hele tiden, så når biblioteket inviterer dig, kommer du.

Hør her ...

Tag det her.

Hvis du vil, kan du have det på om søndagen og på dage som denne.

Hvorfor?

Du har jo været dygtig, ikke?

Tak. Sid ned.

Goddag. Velkommen, alle sammen.

Tak, fordi I har valgt at komme hen på vores lokale bibliotek.

Vi har inviteret jer -

- for at fortælle lidt mere om, hvad vi laver her.

Ud over de utallige litterære værker vi har -

- alt fra romaner til noveller og essays ...

- Hej, Lenù. - Hej, Carmè.

Jeg har ikke set dig i evigheder. Hvad har du lavet?

- Jeg ses ikke med nogen. - Hvorfor ikke?

Mor tvinger mig til at arbejde derhjemme.

- Men du bestod din eksamen? - Ja.

De uddeler priserne nu. Kan I så holde mund?

Vi vil gerne belønne bibliotekets flittigste brugere -

- og med Deres tilladelse vil jeg nu påbegynde prisuddelingen.

På femtepladsen med en gevinst i form af en bog af Jerome K. Jerome -

- "Tre mænd i en båd (og selvfølgelig også hunden)" -

- som den fuldstændige titel lyder -

- har vi Elena Greco.

- Er Elena Greco her? - Ja! Gå nu derop!

Denne vej, Greco. Giv hende en hånd.

På fjerdepladsen, som vinder af bogen "Det døde Brügge" af Rodenbach -

- har vi Rino Cerullo.

Er Rino Cerullo her? Det lader ikke til det.

På tredjepladsen, hvor prisen er en bog af Curwood -

- "Lovens arm":

Nunzia Cerullo!

Er Nunzia Cerullo her?

Heller ikke Nunzia er til stede, så vi fortsætter. På andenpladsen -

- er prisen "Kaptajn Fannings rejse jorden rundt".

Vinder er Fernando Cerullo.

Er Fernando her?

Fernando er her heller ikke.

Så er det nok ikke svært at gætte, hvem førstepræmien går til:

Raffaella Cerullo.

Som jeg heller ikke ser.

Førstepræmien er "Forbrydelse og straf" af Dostojevskij.

En vigtig bog.

Lenù!

- Hvor er Carmela? - Hun gik hjem.

Hvilken af bøgerne er Rinos?

"Det døde Brügge".

- Handler den om spøgelser? - Det ved jeg ikke.

Jeg sad ved siden af Rino i skolen.

Efter seks-syv års studier kunne vi knap nok læse -

- "tobakshandel", "charcuteri", "post- og telegrafkontor" ...

Må jeg komme med, når du giver ham den?

Det ved jeg ikke.

Jeg vil personligt overrække bogen til den slyngel!

Okay.

Rino fik en pris. Det er helt skørt!

Hun er kvik, den pige. Hun har læst dem alle sammen.

Greco!

Undskyld mig.

Sikke stor du er blevet! Og så køn!

- Det passer ikke, frøken. - Jo, du ser sund og rask ud.

Og jeg har hørt, at du er en af skolens bedste elever.

Ja.

- Hvad skal du lave nu? - Arbejde.

Det kommer ikke på tale! Du skal læse videre.

Mine forældre vil ikke have, at jeg fortsætter studierne.

- Hvilken karakter fik du i latin? - Ug minus.

- Ug minus? - Ja.

Spild ikke din tid på ham. Han er murer, og det vil han altid være.

Han er også fra en dårlig familie.

Faderen er kommunist og morder.

Han dræbte don Achille.

Sønnen er sikkert også kommunist.

Jeg vil ikke se dig med ham igen.

Det med din skolegang ordner jeg.

Lenù.

Skal vi gøre det i morgen?

Altså give præmien til Rino?

Så vi ses klokken fire i parken?

Er du kommunist?

Ja.

Besøger du din far i Poggioreale?

Når jeg kan.

Vi ses i morgen.

Det var mit livs første stævnemøde. Ingen havde tidligere spurgt.

Kom ind.

- Jamen, så går jeg. - Jeg følger Dem ud.

Så er det afgjort. Du skal på gymnasiet.

Du skal læse videre -

- men du skal være den bedste i hele skolen.

Ja.

Denne pige vil gøre os stolte.

Og du må ikke omgås Pasquale Peluso.

- Følg mig ud. Farvel. - Farvel.

- Hvad laver Cerullo? Arbejder hun? - Ja.

Hun hjælper sin far og bror i skomagerværkstedet.

- Laver hun sko? - Nej.

Hun gør rent og holder orden. Jeg ved det ikke. Vi ses næsten aldrig.

Gør rent og holder orden?

Ved hun, at du fik topkarakter?

Sig det til hende.

Og sig, at du skal i gymnasiet, og at du skal lære græsk.

Okay.

Fanden tage dig og den forbandede skole!

Og vi kan ikke sige nej, for så dumper hun Elisa!

Den kvinde gør mig rasende!

Hun får ideerne, men det er os, der må bringe ofrene!

Jeg brækker begge dine ben, hvis jeg ser dig med ham!

- Vi snakkede bare ... - Det vil jeg blæse på!

Jeg brækker dem, et ad gangen! Tænk dig om, Lenù!

Jeg kan ikke for mit liv forstå, hvorfor du vil læse videre!

Du får mig til at forbande Gud!

Hjælp!

Hvad sker der?

Mor, skammer du dig ikke?

Hvad sker der?

- Jeg vidste det! - Hold nu op!

Ti nu stille! Vil I ikke nok hjælpe mig?

- Melina, fald nu ned! - Hvad sker der?

- Hun fik en bog leveret. - En bog?

Hun, der aldrig åbner en bog?

Bogen er skrevet af Donato Sarratore.

Han har skrevet en dedikation til hende -

- og markeret de digte med rødt, der er skrevet til hende.

Melinas kærlighed var ægte. Den var gengældt.

Vi troede, det var noget, hun bildte sig ind.

Det ændrer jo sagen.

Var Lila dygtig i skolen?

- Hvad? - Var hun dygtig i skolen?

Ja, hun var den bedste af alle.

Selv om jeg klarede mig bedre til eksamen.

Du og Lila er da gode venner, ikke?

Jo. Men det er noget siden, jeg har set hende.

Jaså? Hun er blevet en køn pige.

- Hvad synes du om hende? - Det ved jeg ikke.

- Hvordan er hun? - Lila?

Hun er min bedste ven.

Hvad glor du på? Nu går vi.

- Hej, Rino. Hej, Lila. - Hej, Pascà. Hej, Lenù.

De her er jeres.

Ferraro bad mig give jer dem.

- Hvad laver I? - Vi arbejder.

- Hvad er det for en mine? - Sådan ser en arbejder ud.

Hvad laver du her nu?

Jeg tog en halv time fri. Jeg arbejder ude på nybyggeriet.

Det er bøger fra biblioteket. Den her har du vundet.

Hvad mener du? Hvilket bibliotek?

Det er mine.

Giver du mig "Den døde Brügge"?

Når han har læst den, så fortæl mig, hvad han synes -

- så kan jeg måske også læse den.

- Du åbner jo aldrig en bog. - Beklager, hr. professor.

Hun har læst dem alle. Det var derfor, hun vandt.

Du er dygtig, Lila.

- Ved du, hvad jeg gør med Brügge? - Nej, hvad gør du med hende?

- Der er piger til stede. - Vi kan vel snakke her.

- Nej, kom med ud. - Kan vi ikke bare blive?

Kom så.

Pasquale?

Brügge er altså en by, ikke en kvinde.

Det står, at hun er død.

Sikke meget, du ved.

Kom.

- Du ser godt ud. - I lige måde.

Det passer ikke. Jeg har bumser overalt.

- Har du hørt det med Melina? - Ja.

Er det ikke utroligt? Vi kender en, der har udgivet en bog.

Han boede ved siden af os.

Sarratore bliver rig, ligesom forfatteren til "Pigebørn".

På den her?

BEVISER PÅ SJÆLEFRED

- Hvem har du fået den af? - Antonio.

Så hans mor ikke finder den.

"Til Melina, der har inspireret min digtning"

"Napoli, den 12. juni 1958"

Hidtil har digtene kun voldt skade.

Hvorfor?

Sarratore havde ikke mod til at kontakte Melina -

- så han sendte bogen i stedet for.

Er det ikke godt?

Hvem ved. Måske er bogen ikke nok?

Hvis Sarratore ikke selv kommer, lider Melina endnu mere.

Det er sandt.

Lila?

Jeg er så glad for at se dig, Lenù.

Også jeg.

- Hvor er Pasquale? - Han skulle på arbejde igen.

- Hvad gør vi nu? - Hun siger ikke noget.

Om hvad?

Stil dig her.

Vi er ved at udvikle en rejsesko til herrer.

- Du må ikke sige det til nogen! - Det lover jeg.

Se her.

Kan du lide dem?

De er meget elegante.

- Hvad med den her? - Har du tegnet den?

De ligner ikke skoene, man ser her i kvarteret -

- eller i fotoromanerne.

Vi arbejder på dem hver dag, når far sover til middag.

Vi vil vise, at de er elegante og bekvemme.

Hvis vi kan overbevise ham, sætter vi dem i produktion.

To par sko i dag, fire i morgen -

- tredive på en måned, 400 på et år.

Vi åbner en skofabrik med maskiner og mindst 50 arbejdere.

Cerullos skofabrik.

Lenù, har du set Solaras bil?

Har du set, hvor godt Carraccis charcuteri går?

Folk tjener penge og vil gerne bruge dem på noget.

De er virkelig flotte.

Lad os fortsætte, for når far kommer, må vi holde op.

Jeg kommer straks. Jeg følger dig.

Jeg fortsætter imens.

Lenù, husk nu: Ikke et ord til nogen.

- Jeg hørte, at du bestod. - Ja.

- Skal du så til at arbejde nu? - Nej.

Frøkenen overtalte mine forældre til at lade mig gå i gymnasiet.

Hvad er det?

En vigtig skole, der kommer efter realskolen.

- Hvad skal du lave der? - Studere.

- Hvad? - Latin.

Og græsk.

- Græsk? - Ja.

Lenù ...

I sidste uge begyndte jeg også at bløde.

Hvad laver I i det her lortekvarter?

I går bare frem og tilbage, frem og tilbage ...

I bør vise hele Napoli jeres skønhed.

Og Napoli er stor! Det er verdens smukkeste by.

Den er lige så smuk som jer to.

Hop ind, så kører vi en tur.

Tak, men vi kan ikke.

Stands, Michè! Se det smukke armbånd, portnerens datter har.

Åh gud!

- Se nu, hvad I har gjort. - Det kan repareres.

Bare rolig, jeg ordner det.

- Jeg laver det. - Nej, Lila!

Rør hende en gang til, og se, hvad der sker.

Den tøjte tør ikke gøre noget, Marcè.

Kom her, så skal jeg vise dig, om jeg tør eller ej.

Stop, Michè.

Sæt dig ind i bilen, så kører vi.

Alle tiders ...

Undskyld for det med armbåndet.

Lad os køre.

Lov mig, at du ikke siger det til Rino.

Jeg ser stadig scenen så tydeligt for mig.

Lila kastede sig over Marcello, som havde hun set et insekt på ham -

- som hun ville vifte bort.

Jeg er stadig fuldstændig overbevist om -

- at Lila ikke ville have tøvet med at skære halsen over på ham.

Tekster: Neel Rocco www.sdimedia.com