Original subtitles

-Hvorfor tog det al den tid? -Jeg skulle ringe.

Nu hænger vi på den.

-Han kan være hvor som helst. -Vi skal nok finde ham.

Jeg måtte rapportere det til sikkerhedstjenesten.

Halløj.

EN ORIGINAL HISTORIE FRA NETFLIX

DAG OTTE HOTEL STATLER

Jeg kunne ikke sove.

Jeg smed det hele ud, som du sagde.

Smed du din tegnebog ud?

Det beordrede du mig til.

Det må du have drømt, Frank.

Ja, det må jeg have drømt.

Vi har fundet ham. God Thanksgiving.

Lashbrook var en kemiker, som var et kontaktorgan

mellem CIA og Detrick, og han var Gottliebs assistent.

CIA'S MK-ULTRA DR. SIDNEY GOTTLIEB

Gottlieb er manden, som tog gift i 1961

for at myrde Patrice Lumumba...

CIA'S SAMMENSVÆRGELSE I DETALJER

...den eneste demokratisk valgte leder, Congo har haft.

CIA VILLE FORGIFTE LUMUMBA

CIA TILKNYTTET MORDFORSØG PÅ LUMUMBA

Han var også involveret i alle mordforsøgene på Castro

med diverse tingester og rusgifte, og forgiftede cigarer og alt det der.

Så at sige at han var involveret i mordet på Frank Olson

var ikke helt hen i vejret.

HEMMELIGE LSD-TESTS

CIA's narkotika-testprogram med uvidende amerikanere

var mere udbredt end først indrømmet.

De offentliggjorte CIA-dokumenter handler om projektet MK-ULTRA.

Efterretningen i den amerikanske hær

brugte flere millioner på research af narkotika og teknikker,

som kunne få spioner fra andre lande til at afsløre hemmeligheder,

og få vores egne spioner til at glemme deres.

Begge tjenester var involverede i tests af LSD og biologisk krigsførelse

på en meget større skala, end de hidtil har tilstået.

Havde du altid kendt til gæstebogen ved din fars begravelse?

Det er en skriftrulle...

...og navnene Lashbrook og Gottlieb stod skrevet på den.

Jeg begyndte at tænke meget på det i forbindelse med det besøg,

vi aflagde hos dem begge i 1984.

Jeg overtalte min mor og bror til at følge med mig

for at møde nogle af hovedpersonerne fra historien.

Vi startede med at mødes med Armond Pastore, hotellets natportier.

Han kunne tydeligt huske alt. Han kom sig aldrig over det.

Det blev starten på et langt venskab.

Derefter tog vi til Californien for at møde Robert Lashbrook.

Lashbrook sagde, at i løbet af hele perioden i New York

var Gottlieb til stede.

Vi sagde: "Det passer ikke. I dokumenterne står der, at Gottlieb ikke var der."

Når en dækhistorie er meget gammel, glemmer folk den.

Vi prøvede at forstå, hvorfor han sagde, Gottlieb var der, når han ikke var der?

Vi fattede ikke, at han sagde sandheden.

Han glemte, han ikke måtte sige, at Gottlieb var der.

Gottliebs historie var, at han var i Washington

og passede sig selv, uden at bekymre sig specielt meget om, hvad der foregik.

Alt var under kontrol.

Lashbrook sagde, at Gottlieb var i New York i løbet af alle dagene.

Så inviterede vi Vin Ruwet hjem til os.

"Betragtede du på noget tidspunkt min far som en sikkerhedsrisiko?"

"Enten før Deep Creek, i løbet af Deep Creek, eller efter Deep Creek..."

Vin blev synligt anspændt.

Han sagde nej, og jeg begyndte at sige: "Nuvel, hvis I gav ham stoffer,

hvis hans reaktion var negativ, som du siger,

så var han en sikkerhedsrisiko, det måtte han være.

Man ved ikke, hvad en påvirket person,

som har kendskab til al den tophemmelige information, kan gøre.

Hvordan kan du sige, at han ikke var det?"

Da sagde han, at han ville gå ud for at ryge.

Tænd flammen!

Så han gik udenfor og kom tilbage nogle minutter senere.

Han talte ikke mere om det.

Så tog vi hen for at mødes med Sy Hersh på hans kontor, for at spørge ham,

om det kunne være plausibelt, at der var tale om et mord.

Han ringede til numre, han kunne udenad. Jeg ved ikke, hvem han ringede til.

Så lagde han røret på og sagde: "Der er bred enighed om, at i 1953

ville CIA ikke have dræbt en kollega."

Men så kiggede han mig lige i øjnene og sagde:

"Men jeg råder dig til at droppe det her..

Du er for klog til at blande dig i det."

Så mødtes vi med Sidney Gottlieb.

Gottlieb var i Virginia, i Culpeper i Virginia.

På det tidspunkt boede han i et modernistisk hus,

som han delte med grundlæggeren af skandinavisk design.

Han elskede folkedans, at opdrætte geder og økologisk havebrug.

Vi når frem til hans hus, min bror, min mor og mig.

Vi går hen til hoveddøren og ringer på,

hvorefter Gottlieb kommer til døren.

Han siger: "I går nat drømte jeg, at I alle kom til min dør,

trak en pistol og skød mig."

Han sagde: "Jeg er så lettet over, at I ikke har et våben."

Vi begynder at berolige ham: "Selvfølgelig er vi ikke bevæbnede,

vi er bare glade for at se dig, vi vil dig ikke noget ondt."

Man er allerede hjernevasket, før man er gået ind ad døren.

Så snart vi sætter os, siger han: "Den fhv. Gottlieb, som var mig,

gjorde visse ting, jeg ikke er stolt af, men jeg er ikke ham.

Jeg kan ikke tage ansvar for hans handlinger. Jeg genkender ham ikke mere."

Så jeg sagde: "Hvorfor arrangerer vi ikke en genforening

ved Deep Creek-søen? Så kan vi tænke over begivenhederne i 1953

i forhold til, hvem vi end er nu?

Gottlieb kiggede på mig, "Det tror jeg næppe."

Han var dybt forfærdet over den idé.

Og så sagde han: "Din far og jeg lignede hinanden meget.

Vi gik begge ind til det her på grund af patriotiske følelser,

men vi gik begge lidt for vidt.

Vi gjorde ting, som vi nok ikke skulle have gjort."

Dr. Sidney Gottlieb, en skummel fhv. CIA-embedsmand,

en slags mystisk CIA-mand, kom med en fascinerende udtalelse i dag

om det hjernevask-program, han ledede for CIA.

Det startede i 1953 med, at en af hærens medarbejdere begik selvmord

efter at have fået LSD. Hændelsen blev fortiet

med reprimander til de to ansvarlige CIA-agenter,

og en erklæring om dødsfald i aktiv tjeneste,

så militærmandens enke fik adgang til understøttelse.

Efter at have mødt nogle af hovedpersonerne...

...besluttede jeg, at jeg måtte se hotelværelset.

Jeg havde data nok

om hele hændelsen til, at alting passede sammen,

så jeg kunne spørge mig selv, om det kunne være sket på værelset,

og hvordan det ville være.

Det er mærkeligt at gå ind på et hotel og bede om et værelse,

men et specifikt værelse.

Jeg sagde ikke, jeg havde haft en affære der,

men det lod jeg dem næsten tro.

Jeg havde modstridende følelser, og jeg ville gøre det.

Samtidig var det som endelig at træde over den forbudte tærskel.

Den aften kom, Betty Lifton, Robert Liftons kone, derhen,

og Teri McLuhan, Marshall McLuhans dattter, vores gode ven, hun kom forbi.

Vi holdt et eller andet, jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, en slags seance,

men Betty ville holde en lille stund på værelset.

Næsten en konsekration af stedet.

Så snart jeg trådte ind på værelset, fik jeg lyst til...

at lukke døren og gå igen.

Jeg... tog benene på nakken og gik hen på Vanguard for at høre et band spille,

hvorefter jeg vendte tilbage og tilbragte en totalt søvnløs nat der.

Jeg fik vist ikke lukket et øje på det værelse.

Men jeg ville have følelsen af at have tilbragt en nat på værelset,

at jeg havde set stedet.

Der var ikke noget selvmordsspring ud af det vindue.

Ordet "spring" er forkert her. Det er ikke et spring.

Ingen tænker... altså, spring. Hvad mener vi med spring?

Man står ikke på en gesims og overvejer at springe ud.

Man er på et værelse.

Man kan ikke springe. Man styrtdykker.

Vinduet havde en ramme i midten.

Der var to ruder.

Man måtte lægge sig vandret for at komme ud af det vindue.

Og verbet "springe"...

...var ikke brugeligt.

Det var enten "falde" eller "styrtdykke."

Og styrtdykkede han ud af det vindue,

midt om natten, mens Lashbrook, hans CIA-eskorte, lå og sov?

Hvis han styrtdykker ud af vinduet,

er det et fantastisk lykketræf for dem,

for de havde et problem med ham.

Han var så oprørt over det, der foregik.

De følger ham til New York for at få "hjælp." Så styrtdykker han ud af vinduet.

Pludselig er problemet løst.

Der var intet at bekymre sig om, han var væk.

Det skabte ikke et problem, det løste et.

Medborgere, der er intet tilfældigt ved dette billede.

DAG OTTE WASHINGTON DC

Det er et mønster af bevidst, kommunistiks infiltrering.

Umuligt? Ja.

Nød I storbyen?

Men der har I det.

Det er iskolde fakta.

Og det mest forbløffende og generende

ved dette uhyggeligt ufattelige billede er,

at mens truslen mod dette land langsomt og ihærdigt afsløres,

i stedet for at indrømme skyld eller dumhed,

slutter billige politikere fra kyst til kyst sig

til det kommunistiske Daily Workers kor og råber,

"Åh, er det med McCarthy ikke bare forfærdeligt?

Er det ikke frygtelig at grave de kommunister frem?"

Stands.

Stands nu bare.

Giv os et øjeblik.

Vin?

Jeg er forvirret.

Lad mig gå.

Jeg vil forsvinde.

Det går ikke, Frank.

Bob, han kan ikke tage hjem sådan.

Mal, du kører Vin hjem, okay?

Og dig? Du følger med mig.

Tænk ikke på Alice.

-Jeg beroliger hende. -Fint.

Vi skal tale sammen.

Jeg skulle ikke have ringet til dem fra sikkerheden. Jeg troede, han var væk.

Han var forsvundet i flere timer.

Det hele skal nok ordne sig i New York.

Harold ved, hvad der skal gøres.

Vi skal af sted nu.

Hvorfor to rejser til New York?

Ja, den dobbelte rejse.

Min far tager til New York med Lashbrook

og med Vin Ruwet. De tre rejser sammen.

Men de vender tilbage...

...formentligt for at følge min far tilbage til Frederick.

De når helt til Washington,

og min far siger, at han har det skidt,

og at han vil tilbage til New York.

Ruwet fortsætter rejsen til Frederick

og forsikrer min mor om, at alt går godt...

men at Frank ikke kommer hjem til Thanksgiving.

Derefter tager Lashbrook og min far tilbage til New York.

Et trick ved denne lille omvej i historien,

tilbage til Washington og tilbage til New York igen,

er, at det skaber en flugtvej for Ruwet.

Han er ikke til stede, når hændelsen indtræffer.

Han er i Frederick igen.

Hvis de skal myrde ham, må Ruwet ikke være der,

fordi han tilsyneladende er en ven.

Så kan han sige: "Jeg var ikke til stede. Jeg ved ikke, hvad der skete.

Var det et fald? Var det et spring? Det var en ulykke."

Alt det usammenhængende han sagde senere.

Havde han været til stede, havde det været noget helt andet.

Da vi mødtes med Lashbrook,

spurgte vi ham om rejsen tilbage til Washington.

Han kom med et af de skøreste svar, jeg nogensinde har hørt.

"Vi tog tilbage til min lejlighed." Han havde en lejlighed ved Dupont Circle.

Og min far går helt amok og begynder at stå på hænder i hjørnet.

Kunne din far det?

Det ved jeg ikke. Det havde jeg aldrig set, at han kunne.

Ingen har nogensinde nævnt det.

Hvorfor dukkede det ikke op i rapporterne?

Hvorfor måtte vi tage til Californien mange år senere i 1984 for at høre det,

vi burde have fået at vide i 1953, hvis Lashbrook sagde sandheden dengang?

Mit spørgsmål om, hvad der skete inde på det værelse,

bør omformuleres til "i hvilken verden fandtes det værelse?"

Hvad var konteksten?

Hvad lavede min far? Hvad lavede CIA?

Hvordan endte min far inde på det værelse?

Når man begynder at besvare de spørgsmål, løses det med værelset af sig selv.

Til dels var det med værelset så gådefuldt,

for hvorfor skulle der ske noget gruopvækkende derinde? Hvorfor?

Når man først ved, hvad der foregår

med det, min far var blevet involveret i,

tænker man: "Ja, hvor mange valg havde de egentlig?"

Og for at gøre det endnu mere kompliceret, er han medskyldig.

Det er vigtigt at vide,

for hvis man ikke var medskyldig, ville man ikke have den viden.

En fjern observatør ville ikke vide nok til at udgøre en risiko.

SEOUL ER ET BESKYTTET OMRÅDE ADGANG FORBUDT

DE TRÆDER NU IND I DEN 38. PARALLEL

Min mor sagde altid, at hun altid kendte til en af min fars meninger,

nemlig at han var meget oprørt over Korea.

Hun troede, at han var overbevist om, at USA brugte biologiske våben i Korea,

og han var meget chokeret, oprørt,

vred over det, fordi USA konstant benægtede det.

I starten af Koreakrigen begyndte Kinas og Nordkoreas kommunister

at fremsætte anklager om,

at USA anvendte bakteriologisk krigsførelse.

Verden lagde ikke stor vægt på disse indlysende propagandistiske anklager.

I et forsøg på at opfinde noget, der lignede beviser...

...indledte kineserne i starten af 1952 en omfattende kamp

for at presse falske tilståelser ud af USA's luftvåbenpersonale i fangenskab.

Var det hjernevask?

Jeg deltog i bakteriologisk krigsførelse...

...så vidt jeg ved, i starten.

Vi aflagde rapport til manden fra efterretningstjenesten om,

at vi havde nedkastet to 500-punds forsagere,

som var bakteriebomber.

Når jeg tænker på min fremtid...

...på at jeg en skønne dag... Selvom jeg ikke er gift endnu, det er mit ønske...

Når min søn spørger mig, hvad jeg gjorde i Korea,

hvordan kan jeg så svare, at jeg kom herover og nedkastede bakterier på folk,

hærgede og bragte død og ødelæggelse?

Hvordan kan jeg se familien i øjnene?

Sidney Gottlieb havde et helt research- program, psykologisk miskredit.

En måde at miskreditere folk på

er at sige, at det personen siger, og det personen gør,

er et resultat af en slags manipulering med deres sind, med deres hjerne.

Det er hjernevask.

Hvad de end siger, så kommer det ikke fra dem,

det kommer fra deres program.

Hverken dengang eller nu blev spørgsmålet rejst,

om hvorvidt deres erklæringer var totalt falske,

mest falske, eller lidt falske.

Indeholdt nogle af dem et gran af sandhed?

Nu, når udtrykket "bakteriologisk krigsførelse tilståelser" bruges,

sættes det altid sammen med ordet "falsk."

Selve ordet "hjernevask"

blev opfundet af en amerikansk journalist i Hong Kong i 1950.

Det hentyder til Kinas interne, kommunistiske politik,

der består af ideologisk omformning, eller tankereform.

Vi ved, at næsten alle tilfangetagne amerikanske soldater i Korea

blev udsat for forsøg på at omvende dem til kommunismen.

Sandt at sige,

og gudskelov er jeg atter et sted, hvor jeg kan sige sandheden,

for mig er det der skete derude ikke, og har aldrig været, en tilståelse,

en tilståelse af noget,

for en person kan ikke tilstå noget, han aldrig har gjort.

Jeg underskrev en tilståelse vedrørende bakteriologisk krigsførelse,

men erklæringerne i tilståelsen var falske.

De blev opnået under tvang.

Jeg tilstod.

Det var ikke en tilståelse, som indeholdt nogen form for fakta.

Min tilståelse var latterligt, absurd.

Vores land brugte aldrig bakteriologisk krigsførelse på nogen mulig måde.

Biologiske våben er perfekte til hemmelige operationer.

Sygdommen begynder bare at spredes, og ingen aner, hvor den kom fra.

Så den sammenblanding af ting,

biologiske våben på den ene side, hemmelige operationer på den anden,

var det, der førte Detrick og CIA sammen,

og min far befandt sig i midten af det.

Han befandt sig givetvis i den farligste position i hele den kolde krig.

Sagt så hjerteløst, forstår man, at de ikke havde mange valgmuligheder.

Og USA havde ikke noget Sibirien at sende folk til.

Som din far sagde: "Kan jeg ikke bare forsvinde?"

Det er naturligvis endnu en ytring,

der kan tolkes på mange måder.

Når den dukker op i de dokumenter, vi fik af William Colby,

var deres hensigt med at udbrede den:

"Det er et tegn på, at han må være vanvittig

og bare vil forsvinde."

Når man begynder at kende historien bedre,

forstår man, at han nok er skrækslagen,

og jeg tror, at han fantastisk bønfalder dem:

"Hør nu her, jeg forsvinder bare. Kan jeg ikke bare forsvinde?"

Jeg tror, at det er det, ytringen faktisk betyder.

Deres egen eksperimentelle selvmordsteori...

DAVID KAIRYS ADVOKAT

...er dybt foruroligende, på en måde de ikke helt indser.

Hvis han havde selvmordstendenser,

anbringer man ham så 13 etager oppe over Seventh Avenue?

Jeg talte med hotellets manager, og han sagde, at deres regel

med psykologisk uligevægte var at anbringe dem på de første etager.

Det sagde ingen om Olson.

Han er sammen med Lashbrook, en hovedperson.

-CIA? -CIA.

De får det til at lyde, som om Lashbrook er der som støtte,

men jeg tror, Lashbrook er der for at garantere sikkerheden. Han er vagt.

Og måske det der er værre. Hvad ved jeg? Han var på værelset.

Han er den eneste i dokumenterne, som bekræftes

at havde været der med Olson, da han døde.

DAG NI DR. ABRAMSONS KONTOR

Han venter dig.

Nå, så er vi her igen, Frank.

Hvad er det, der plager dig?

Lashbrook og Vin har en masterplan. Jeg vil vide, hvad den er.

Jeg tror, de giver mig stoffer for at holde mig vågen.

Javel...

Du mister kontrollen, Frank.

Har du glemt, hvor vigtigt det er med kontrol?

Jeg hørte stemmer i går aftes. Og Vin sagde, jeg skulle smide tegnebogen væk.

Bare rolig. Vi har det rette sted for dig.

Jeg skal indlægges på Chestnut Lodge Sanatorium.

Det ved jeg ikke.

Det ligger tæt på Frederick.

Bare rolig.

Nej.

Jeg elsker dig.

Okay, farvel.

18,000 fight fans fyldte Madison Square Garden her til aften.

Kampen betyder meget for begge disse mænd.

Hans reflekser er meget, meget langsommere, end de var før.

Tekster af: Sheila N. Hasahya