All language subtitles for Borgia.S01E06.Retail.DKsubs.720p.BluRay.x264-RAPiDCOWS

September 1492.

Rodrigo har sikret sig paveembedet.

-Borgia, 14.
-Jeg er paven.

Som Alexander VI
vil han reformere kirken.

Vi afskediger din bror,
Fabrizio, som pr�fekt.

I dag er det slut
med lovl�sheden i Vatikanet.

Venner er fjender.

Vi udn�vner dig til generalkaptajn.

-G�r det dig glad?
-Det er min dr�m.

Du giver en amat�r ansvar for Rom.

Marcantonio Colonna
vil afs�tte paven.

Han n�vnte della Rovere,
Orsini og kong Ferdinand.

-Fjender er nu venner.
-Jeg bliver vicekansler.

Lucrezia skal �gte min f�tter
for at binde os.

Giulia bliver her,
medmindre du ikke beh�ver hende.

-Mor?
-Det g�r jeg.

Giulia er til stor hj�lp.

Nogle gange bliver pavens
egen familie den farligste trussel.

Du velsigner min bror,
som er ligeglad med dig.

Jeg har intet h�b om
at komme i Himlen.

S� jeg v�lger
at br�nde i mit eget helvede.

Jeres �rer bedrager jer ikke.

En ny verden.

Fantasten og s�fareren Columbus-

-har med Isabellas
og Ferdinands st�tte-

-opdaget en ny og uendelig landmasse.

Den er rig p� guld, s�lv og perler-

-og befolket af vilde indf�dte.

Kong Ferdinand h�ber,
at I anerkender-

-Spaniens suver�nitet.

Kardinal da Costa, Portugal afslog
ekspeditionen to gange.

Det gjorde dine herrer ogs�.
Columbus er bare en ostehandler.

Ambassad�r de Haro, vi m� t�nke
p� alle Europas monarker.

Hvad f�r vi, som er af spansk byrd,
ud af at favorisere Spanien?

Ud over udbredt fjendtlighed?

Hans Hellighed
har besluttet at holde pause.

Bliv her, vicekansler.

I bytte mod Spaniens krav
tilbyder kongen-

-et �gteskab mellem Juan
og Mar�a Enriques de Luna.

Juans hertugd�mme i Gandia
bliver udvidet med D�nia i Valencia.

Og desuden herred�mme over Granada.

Det er begyndelsen p� et dynasti.

Hvad bekymrer Jeres Hellighed?

"Legitimitet." Vi hader det ord.

Spaniens krav p� den nye verden.

Og Juans, eller hans barns,
krav p� Spaniens trone.

Isabella vil bruge
hans illegitimitet mod os.

Hun har f�r afvist en trolovelse.

Det g�r Ferdinand ikke,
hvis han f�r sit.

Som pave m� vi v�gte Spanien
og Portugal lige.

Det skal i det mindste se s�dan ud.

Passer. Kompromis.

Herre,
lad os v�re et redskab for din fred.

Vi siger, at passeren skal bestemme.

Alt land vest for linjen
tilfalder Spanien.

Alt �st for tilfalder Portugal.

Vi afventer rapporter
om utallige omvendelser.

Stands.

-Hvordan g�r det, kardinal?
-Ikke endnu.

I Vatikanet er det "m�ske aldrig".

Della Rovere, Orsini,
Colonna og Napoli vil angribe Rom.

De deserterer,
fordi Juan er inkompetent.

-Paven er i fare.
-Du er ikke hidkaldt. Du er i fare.

Jeg er ikke bange.
Jeg er allerede d�d.

Min s�n, Alessandro.
De kom med min s�n.

Eller hans levninger.
Jeg fors�gte at beg� selvmord.

Jeg troede ikke l�ngere p� Gud.
Men n�r man d�r, f�des man p� ny.

Jeg s�rger over din s�n.

Men jeg fejrer,
at du er i live med fornyet tro.

-Men g�r paven det? Hvor er han?
-I m�de i konsistoriet.

S� m� jeg holde mig usynlig,
til han er alene.

Det var bare en �nd, ikke andet.

Hej, Giulia.
Holder du pause fra at kneppe paven?

-Her lugtede ogs� grimt.
-Hilser du s�dan p� din mand?

-Jeg henter garden.
-Napoli kommer.

S� tjener garden igen
under min onkel, Virginio.

Du glemmer din plads, hore.

Jeg er ligeglad med,
om du sutter den af p� Sankt Peter.

-Store ord fra en hanrej.
-Lige nu..

Den gamle mand pl�jer din udslidte
mark, men det er dog min mark.

Jeg var her, f�r han kom,
og jeg vil v�re her l�nge efter.

Det var sidste gang,
du lagde h�nd p� mig.

G�r det igen, og jeg serverer
dine nosser for hundene.

Adriana, jeg fors�gte at holde ham-

-men din s�n er fuld.
Han vil plyndre pavens sovev�relse.

-Han vil sl�be Giulia med.
-�h gud.

-Det burde k�be os lidt tid.
-Er du gal?

De vanvittige har et let liv.

De kan ignorere paven.

-Nej, vi kan ikke.
-Jo, det kan vi. Vi er gift.

-Jeg kan ikke v�re ulydig.
-Fordi du er bange?

-Jeg s�tter pris p� hans k�rlighed.
-Du siger, at du elsker mig.

-Det g�r jeg.
-S� m� vi g�re det.

Nej.

Vi m� ikke elske, men vi kan danse.
Jeg har lyst til at danse.

Og jeg accepterer ikke et nej.

Det er nok.
Du er en l�gner. Ud med dig.

-Men vi dansede bare.
-Dansede?

Han r�rte din ryg og din bag.
Hans bryst var presset mod dit.

Jeg forventer den slags af Giulia,
ikke pavens niece.

Adriana, jeg forst�r ikke.
Du pressede mig ind i �gteskabet.

Stille. Jeg skal holde dig kysk.

Du skal v�re kysk som jomfru Maria,
til han siger andet.

Juan?

Luk d�ren.

-Jeg har nyt.
-Bag os, s� vi kan se dig.

Vi vidste, du var p� vej,
f�r du n�rmede dig Rom.

Paved�mmet er i stor fare.

Tror du ikke, vi ved,
hvilken kardinal der er Judas?

Og at vi ikke ved, hvor mange
der planl�gger at afs�tte os?

Lad mig hj�lpe dig, fader.

Vi er den Hellige Fader, biskop.

Selv om instinktet ikke advarer, ved
du s�, hvad der viser, vi er i fare?

N�r et medlem af vores
egen familie ikke vil adlyde.

Vi kan t�le svigefulde kardinaler,
men ikke respektl�se nev�er.

-Undskyld, jeg ville bare...
-...hj�lpe. Ja.

Men vi vil ikke have din hj�lp.
Vi vil have din loyalitet.

Forsvind nu.

-Hvorhen? Tilbage til Spoleto?
-Nej.

Til din mors villa,
og forlad ikke huset.

-Og hvad skal jeg g�re der?
-Vente.

Pr�cis som vi l�rte
at vente i 37 �r p� at blive valgt.

Kan du drikke af den samme kop?

Du skal til Spanien
og giftes med de Luna.

Du g�r hende gravid og splejser
Borgia med Spaniens kongehus.

Dronning Isabella holder �je med dig.

S� optr�d som �blet:
Skinnende, enkelt og rent.

-God opf�rsel l�nner sig.
-Ja, jeg tager til Spanien.

Ferdinands st�tte skal holde Napoli
v�k og hj�lpe os.

Af vejen.

Braser du nu bare ind, Sforza?

N�r det haster.
Vil du undskylde os?

Han bliver.

-Della Rovere.
-Hvordan g�r komplottet?

Prins Alfonso
og Napolis fl�de er i Ostia.

Ostia og Porto er afsk�ret
af della Rovere.

S� den evige by kan ikke importere.
Vi vil sulte.

Derfor har jeg samlet
konsistoriets medlemmer.

Hvis Napoli afs�tter Alexander,
vil Frankrig angribe Italien.

Mantua, Ferrara, Venedig, Siena,
alles herrer bliver v�ltet.

-Hvad foresl�r Jeres Hellighed?
-Et f�lles forsvar.

En koalition af bystater,
der arbejder sammen-

-mod Napoli,
Orsini, Colonna og della Rovere-

-i vor frelser Jesu Kristi navn.

Hvem er med os?

D�, hedning.

-Goffredo, ikke i huset.
-Ja, mor.

Hvorfor siger du ikke
sandheden om min far?

Uanset om du er Rodrigos s�n,
s� elsker han dig.

Han vil dit bedste.

For ham er jeg lige s� meget v�rd
som olivenkerner er for olivenolie.

Rodrigo er kompleks.
Han t�nker dybt.

Skal jeg derfor n�gtes
min rigtige plads i verden?

Og nogen form for selvv�rd?

-Hvad er der?
-Det, som jeg har gjort...

Hvad har du gjort, min s�n?

Nej. Nej.

Hent pergament og bl�k.

-Hans H�jhed af Aragonien.
-Hvordan har Napoli det?

De er i krigshum�r. Juan er trolovet
med Ferdinands niece.

-Det gl�der os.
-Det skuffer os.

Far h�bede, min datter,
Sancia, skulle troloves med ham.

-Der er andre m�nd.
-Men f� Borgia.

Derfor tilbyder jeg Sancia
som brud for Cesare.

Hvad siger du, unge Farnese?

Kong Ferrantes motiv bekymrer mig.

Han har m�ske h�rt
om forbundet mellem bystaterne.

For at v�re �rlig er min far gammel.
Han d�r snart.

Og du vil have Napolis krone
sikkert p� dit hoved.

-Din mening?
-Karl ser Napoli som sit.

Men din familie afsatte
hans f�tre for 28 �r siden.

-Han vil have h�vn.
-Ja.

Som pave m� vi afg�re, hvem der er
en v�rdig hersker i Napoli.

Derfor antager vi,
at din fars tilbud om �gteskab-

-er i bytte mod,
at vi ikke giver Karl kronen.

Sancia har en stor medgift:
Squillaces frodige marker.

-Og byrden af at v�re u�gte.
-B�rer Cesare ikke den samme byrde?

Hans attest b�rer pave Sixtus' segl.

Cesare er Domenico d'Arignanos s�n.

Tager du s� let p� en paves bulle?

Vi advarer dig.

Som pave har vi svoret en ed p�
at forsvare tidligere pavers buller.

Tro ikke,
at din prinsetitel kan redde dig.

Jeg undskylder.

Og undskylder du for at have m�dtes
med kirkens fjender i Ostia?

Jeg har talt med della Rovere
om Italiens fremtid.

Men...

Men efter at have t�nkt p� det har
min far, som elsker Jer gr�nsel�st-

-besluttet at st�tte Jer,
hvis I viser tegn p� venskab.

Hvorn�r har vi ikke v�ret det?

Da I udn�vnte Sforza
fra Milano til vicekansler.

Vi overvejer din fars �nske
om Sancias �gteskab.

P� gensyn.

Juan ved ikke, hvor desperat
I �nsker Napolis st�tte.

Vi m� f� Alfonso til
at arbejde for vor godkendelse.

Kun s�dan
kan vi kn�kke Della Rovere.

Men at befri Cesare fra sine l�fter?

Nej, det kunne vi aldrig g�re.

Vi dyrker en Messias,
hvis herkomst var tvivlsom.

Hans gravide mor var stenet til d�de,
hvis ikke Josef havde �gtet hende.

Se ham p� korset.

Han er kn�kket og besejret.

Hvorfor har vi ikke
den genopstandne Kristus i kirkerne?

Hvorfor er hans lidelse mere
forst�elig end hans genopstandelse?

Er du ude af dit bur, monster?

Jeg er hellere fanget i mors villa
med en pave som onkel-

-end fri med en onkel,
der ikke l�ngere er pr�fekt.

Endnu en forulempelse,
som Borgia m� svare for.

Onkel bliver pr�fekt igen,
n�r Napoli...

Marcantonio,
svar p� det her sp�rgsm�l.

Har du l�rt at onanere
med bare fire fingre?

Eller holder dine onkler den for dig?

Du er fr�k
at ville m�de paven efter, at du-

-tog Lucrezia
til Rom uden tilladelse.

Du var ikke pave, da jeg fik ordren.

Og det reddede vores datters liv,
Rodrigo.

Eller Jeres Hellighed?

Du kan ikke mangle penge.
Dine kroer blomstrer.

Det handler ikke om mine behov,
men vores b�rn.

I det mindste de yngste,
Cesare og Goffredo.

Du giver dem
meget lidt af den store kage.

Hvad vi g�r med Cesare, ang�r kun os.
Han skal v�re pr�st og kardinal.

-S� udn�vn ham.
-Det har vi, in petto.

Ikke engang Cesare m� vide det,
til vi afsl�rer det-

-n�r det passer os.

-Du er barsk.
-Vi er en mand af tiden.

Sv�rg, at du ikke siger det til ham.

-Ja.
-Slut.

Nej. Goffredo.

-Du ved, hvor vi st�r.
-Hvad er nu det?

Du tvang mig til at gifte mig.
Du tvang mig ud.

-Ni m�neder f�r hans f�dsel.
-Ni m�neder, ikke ti.

-Vi vil tro dig.
-Det har du altid gjort.

Du kender mig bedre end nogen anden.
Og jeg kender dig.

-Jeg savner dig.
-Vanozza.

Mest af alt savner jeg,
n�r du siger mit navn.

Vi har udt�nkt noget for Goffredo.

-Og jeg har noget for Cesare.
-Det kan vi forestille os.

Men det kommer til at koste.

Du m� ikke l�ngere
have kontakt med Lucrezia.

-St�r Adriana bag?
-Det er lige meget.

G�r du med til det?

Fort�l Cesare, hvem du er.
Bare en gang, n�r I er alene.

Han ville d� for dig, Rodrigo,
men han m� d� som din s�n.

Vi kan ikke g�re meget
for Cesares valg.

Men du kan ikke vende tilbage
uden en gom.

-Hvem t�nker I p�?
-Goffredo.

-Vores yngste nev�.
-Jeg vidste ikke...

-Jo, Goffredo er vores nev�.
-Men Goffredo er et barn.

-Han har ikke n�et puberteten.
-Borgia-m�nd er fremmelige.

Is�r n�r det g�lder sex.

Han er 11 �r. Og Sancia er vel 12?

14.

Han holder hende ung,
n�r de er gamle.

Prins Alfonso. Jeg havde h�rt,
at du var i Vatikanet.

Som vicekansler burde jeg vide
besked om diplomatiske h�ndelser.

Vinden bl�ser m�ske
kun mod syd i kort tid.

Man burde m�ske udtale sig
mere varsomt.

Milano vil vel selv
have alle i familien Borgia.

-Jeg giver kongen Jeres forslag.
-Skynd dig.

Sforza minder os nok om-

-at kong Karl af Frankrig
ogs� har en giftemoden niece.

Juan skriver fra Spanien.

Vi f�r ikke dom�nerne
i D�nia og Granada.

De forn�gter ham allerede.
Og dermed forn�gter de os.

Rodrigo og Alexander er det samme.

Det er navnet Borgia,
som kardinaler og konger vil udrydde.

Ikke alle.
Familien Orsini har beg�ret audiens.

Men hvorfor vil de m�des
efter komplottet?

De ser, at vi sikrer fred med Napoli.
De er bange for h�vn.

-Skal jeg sige nej?
-Nej, tv�rtimod.

M�det bliver en middag.
I vin er sandhed.

I meget vin er der muligheder.

Vi tr�kker et efter et s�mmene
ud af della Roveres forr�deri.

Vi viser den fiskehandler fra Genova.

Vi viser dem alle.
Og jeg mener ikke et paveligt "vi".

Jeg mener huset Borgia.

Hvorfor �nsker familien Orsini
at m�de paven?

Det g�lder den pavelige jord,
som vi lovligt k�ber af Cibo.

Naturligvis.

Lad Rota og bef�stningerne
i Cerveteri, Monterano og Viano-

-tilh�re familien Orsini fra nu af.

-Jeres Hellighed.
-P� to sm� vilk�r.

For det f�rste betaler I os,
ikke Cibo, 40.000.

For det andet kommer jorden under
pavens kontrol, n�r Virginio d�r.

Det g�r vi med til.

N� ja, der er en ting til.

Virginio skal geninds�ttes
som generalkaptajn.

Da Juan g�r Guds arbejde i Spanien-

-skal vi udn�vne dig,
Virginio, til pr�fekt for Rom.

P� den m�de bliver
kun familien Colonna forn�rmet.

Nysgerrighed er en st�rk f�lelse,
ikke?

Lad os v�re �rlige. Du er her ikke,
s� vi kan sladre som s�stre-

-men fordi vi begge er intimt
forbundne med familien Borgia.

Derfor har vi et f�lles problem:
Adriana de Mila.

Hvorfor tror du, Adriana er
mit problem? Jeg st�r over hende.

Jeg sagde: "Lad os v�re �rlige."
Din mand er kommet til Rom.

Hans mors position g�r, at han
kan snige rundt i pavepaladset.

Adriana og s�nnen deler sk�bne.

Og hvorfor er du gal p� Adriana?

Jeg har mistet min datter.
Min eneste datter.

Hun er taget fra mig.
Adriana st�r bag det.

Hun behandler Lucrezia som
et skadet barn. Lucrezia skal modne.

Hun skal udvikle sig
til en st�rk kvinde.

Som jeg, og som du.

Da jeg bor i paladset, vil du...?

Skaf dig af med Adriana.

Om hun ender i Spanien eller drukner
i Tiberen er ligegyldigt.

-Som sagt...
-Adriana og Monoculus deler sk�bne.

S�dan. Jeg ved det godt.

-Hvad er det?
-Lud og citron.

Det er til at skylle h�ret i.

I morgen skal du ligge
i solen for at f� gyldne lokker.

L�g dig.

Det br�nder.

S�dan g�r alle adelsdamer i Paris.

Jeg f�ler mig ikke som en adelsdame,
men mere som en fange.

Vi m� begge ikke ligge med dem,
vi elsker.

Men i nat vil jeg.

-V�r ikke ond.
-Det var ikke meningen.

Jeg mener bare, at din onkel
skal sige ting offentligt.

Men det er ikke n�dvendigvis,
hvad han mener. Det ser vi begge.

Men det g�r Adriana ikke.

Hold op. Det br�nder for meget.

Andre giver dig altid smerte.
Du m� selv skabe nydelsen.

L�gner.

Alessandro? Bliv her.

Hvis du siger
et ord mere om min s�ster...

Jeg vil ikke behandles s�dan.
Jeg er en Orsini. Og en Borgia.

L�b, Giulia.

Vagt.

Vagt. Vagt.

L�b.

-Giulia.
-Rodrigo.

Rodrigo.

Min far godtager forslaget.

Goffredo gifter sig med Sancia,
men kongen har et krav.

Rodrigo.

Rodrigo.

-Jeg m� se ham.
-Han er i m�de.

-Jeg m� se ham.
-Det er et vigtigt m�de.

Sig til ham, at det her er vigtigere.

...kardinal Carafa.

Carafa er faldet...

Jeg beklager, men du m� vente.

-Vent.
-Vi g�r, Giulia.

Hent for fanden Rodrigo.

Jeg lader ikke hans lakaj afvise mig.

Hold op, Giulia.

-Kom.
-Gacet, Napoli stiller et ultimatum.

Ferrante kr�ver,
at vi skifter vicekansler Sforza ud-

-med Giuliano della Rovere.
Det kan vi ikke g� med til.

Della Rovere har v�ret
en forr�der og sv�kket kirken.

-En anden pave havde henrettet ham.
-�bn den d�r.

-Lad os nu g�.
-Rodrigo.

N�...

Fortid er fortid.

I Fredsfyrstens navn kalder
vi della Rovere til m�de med os.

Vi tilgiver ham hans intriger.

Han bliver igen dekan af kollegiet.

Han og Sforza
bliver ligev�rdige i vore �jne.

-Jeg m� g�.
-Hvorhen?

-Til mors villa.
-Du m� ikke se din mor.

Lad det v�re m�rkt.

-Lad os se.
-Bekymrer du dig nu?

Nu hvor forretningerne er klaret.

La Bella...

Lad os se.

Du vil aldrig elske mig
p� samme m�de, m�ske slet ikke...

Du har ret. Ikke p� samme m�de.

Men endnu mere.

35 slagsv�rd.

Pr�fekt,
jeg vil tale med dig i enrum.

Ud.

Vi vil have manden,
der angreb Giulia Farnese.

Jeg har selv dr�bt skurkene.

Skurkene er ligegyldige.
Vi vil have monstret, der hyrede dem.

Jeg vil n�digt kaste med anklager.

Vi har ikke beviser nok.

Tr�k ikke tiden ud.

Et navn...
Eller beskytter du en af dine egne?

En vis f�tter, som skeler med �jnene?

Orsino er et fjols. Han er ikke
i stand til de man�vrer.

Hvis jeg skal, Hellige Fader...

F�r de d�de, indr�mmede de,
at de tjente familien Sforza.

-Sforza?
-Det sagde de, Jeres Hellighed.

Det giver ingen mening.

Det g�r vold sj�ldent.

Giv os beviser.

Hvordan kan vi have tillid, Ascanio-

-n�r vi ser ud over ansigterne til
messen og ved, nogen �nsker os d�d?

Hvem kan vi sige, at vi stoler p�?

I taler om tillid, men h�rer
rygter om jeres tiln�rmelser.

Napoli, Orsini
og della Rovere er med igen.

Fanden tage dig.

-Husk, hvem du taler med.
-Det burde du ogs� g�re, Rodrigo.

Du taler ligefremt, som altid.

Men en vicekansler
burde v�re mere varsom.

Giulia h�rte din kommentar
under Lucrezias bryllup.

Det var for sjovt.
Jeg beder om undskyldning.

Vi har h�rt, at Milano hyrede
de skurke, der skadede Giulia.

Vi tror det ikke. Hvad de kalder
intelligens, kalder vi dumhed.

-Hvem er "de"?
-Det er ligegyldigt.

P� grund af Lucrezias
�gteskab med Giovanni...

-...er vi besl�gtet.
-Ja.

N�r det g�lder,
hvem der vil skade dig via Giulia-

-ville jeg se mod Ostia
og din nye ven della Rovere.

-Eminence.
-Jeres Hellighed.

-Havluften g�r dig godt.
-Jeg trives p� landet.

S� er vi dobbelt s� glade for,
du er tilbage.

Og i tide til at h�re
om de nye i kardinalkollegiet.

Jeg venter i �ndel�s sp�nding.

Vi burde tage lugtesalt med.

Sancia Squillace besvimer,
n�r hun ser dig.

Jeg vil ikke rejse, Lucrezia.

Det er sv�rere
at rejse end at ankomme.

-Ser man det, Roms stolthed.
-Snart Napolis stolthed.

Jeg kommer til
at savne jer alle s� meget.

F�lg mig.

V�r en mand. Du har intet andet valg.

Goffredo, din eskorte er her.

Ingen afsked.

11 �r gammel...

Er vi bare l�s�re for onkel Rodrigo?

Som Gud
er pavens handlinger uransaglige.

Han burde ikke
styre vores liv som Gud.

Jeg vil g�re, som jeg vil med mit.
Jeg vil v�re sammen med min mand.

Lucrezia, du m� t�nke, f�r du taler.

Din onkel vil v�re gal p� os begge,
fordi du kom hertil.

Francesc Gacet.
Jeg er her p� pavens ordre.

Under bordet.

-Tag ham. Undskyld.
-Hurtigt.

-Kom nu.
-Ja, ja.

Tag ham.

-Francesc Gacet, frue.
-Ja.

-Excellence.
-En kakerlak i udkanten af byen.

Det m� v�re tr�ttende at rende Hans
Helligheds �rinder over hele Rom.

Fra Giulia.

Han er g�et, min k�re.

Skriver Giulia til dig, mor?

-Jeg forklarer senere.
-Jeg skal udn�vnes til...

...kardinal af Valencia.

John Morton,
�rkebiskop af Canterbury.

Domenico Grimani, biskop af Venedig.

Ippolito d'Este, biskop af Ferrara.

Alessandro Farnese.

Det er helt forkert.

Cesare Borgia, biskop af Valencia.

Ro.

Glem ikke modstanden mod jeres
egen oph�jelse til kardinalkollegiet.

I den �nd
finder vi m�ske f�lles fodslag.

Bifald?

Syv. Dissens?

-13.
-N�sten dobbelt s� mange.

Tak for udregningen, della Rovere.

Fjern de to navne.

S� stemmer vi enstemmigt om dem,
der er legitime fyrster i kirken.

Hvis enstemmighed var vores m�l, ja.

Men som Peter,
klippen som kirken hviler p�-

-s� har vi magt til at v�lge,
hvem vi vil.

Og jeres pligt er at b�je sig.

Hvis du leder efter Lucrezia,
s� er hun stukket af.

Sikke en fr�k pige. Jeg h�ber,
at hun ikke er hos sin mand.

Vagterne har allerede ledt der.

Men jeg er her for at tale med dig,
k�re Adriana.

De nylige begivenheder
har gjort mig ydmyg.

Jeg har behandlet dig skamfuldt.

Jeg undskylder
og vil r�de bod p� det.

Det er overraskende.

Lad mig tage
et lille skridt mod forsoning.

Jeg kender
et hemmeligt rum i Peterskirken.

Der vil jeg se Alessandro og Cesares
oph�jelse til kardinalkollegiet.

Jeg vil dele det �jeblik med dig.

Et fint tilbud, men jeg m� blive her.

N�r Lucrezia kommer,
skal hun straffes.

Klogt.

Men et barn som Lucrezia
vil forvente det.

Det er nok bedre at forvirre hende-

-ved at behandle hende venligt.

Nu ved jeg det. Vi tager hende med.

Det er et stort �jeblik
for hele familien Borgia.

T�nk p� Vanozzas misundelse,
n�r hun h�rer, at du var der-

-med hendes k�re Lucrezia
og s� hendes k�re Cesare oph�jet.

CAMOLDOLI-KLOSTERET

Jeg fryser s�dan.

Jeg f�ler mig
som en dreng i floden om vinteren.

Men alligevel sveder du.

L�gerne og pr�sterne siger,
det er uhelbredeligt.

Guds �nde er ved mit �re.

Ardicino,
jeg har altid set op til dig.

D�gnet rundt fors�ger jeg at g�re
Vatikanet v�rdigt og at �ndre Rom.

Men nogle vil oph�je sig ved
at miskreditere mig.

-Della Rovere.
-Ja.

Hvis jeg ikke svarer igen,
sv�kker jeg mig selv.

S� jeg t�nker p� gamle l�sninger
som bestikkelse og bedrag.

Hvordan kan jeg bruge de metoder,
n�r mit m�l er at udrydde dem?

Ardicino, bliv her. Sig,
hvordan jeg kan blive en bedre mand-

-n�r jeg har opn�et storhed
som den mindre?

Dine sidste ord, min ven.
Inspirer mig.

Hvad? Sig, hvad det er.

Ordene gik tabt...
Og jeg er ogs� fortabt.

Alessandro, kardinal Farnese.

�rkebiskop af Orvieto.

John, kardinal Morton.
�rkebiskop af Canterbury.

Cesare, kardinal Borgia.
�rkebiskop af Valencia.

Du m� v�re s� stolt, Lucrezia.

Domenico, kardinal Grimani.
�rkebiskop af Venedig.

Kristne br�dre og s�stre.

Vi elsker kardinal Borgia
som vor �ndelige s�n.

Og Cesare Borgia som min egen s�n.

For hans blod er af mit blod.

Og det er ogs� hans br�dre, Juan
og Goffredo, og hans s�ster Lucrezia.

Jeg anerkender dem
som mine legitime b�rn-

-med en fars k�rlighed.

Lucrezia. Sforza.

F�lg mig.

Og kong David avlede Salomon
med Urias' hustru.

Jeg troede, dagens h�ndelser
ville g�re dig mere rolig.

Jeg er meget glad p� min brors vegne.

Han er kardinal,
men du anerkender ikke mine b�rn.

Jo, s� l�nge det ikke er sidste gang.

Tro mig...

Jeg har gjort alt for, at der ikke
render flere af mine rundt.

Derude m�ske...

Men herinde...

Nej.

Jo. Jo.

Jo. Jo, jo...

Simon Terp
www.broadcasttext.com