All language subtitles for Drug.Lords.S01E02.720p.WEB.x264-STRiFE

EN ORIGINAL DOKUMENTARSERIE FRA NETFLIX

Miguel ringede og sagde:
"Gør alt klar til at tage ud i ørkenen."

Da jeg kom,
var Rodríguez Orejuela-brødrene

og deres livvagter der.

Der var en fyr, der havde tydelige spor
efter at blive gjort fortræd.

Gilberto sagde blidt:
"Du ved, at du er i knibe."

Og fyren sagde. "Jeg indrømmer,
at jeg begik en stor fejl."

Og så var der stille.
Han vidste, hvad der ville ske.

De bandt ham med kæder til to biler,

og langsomt trak de ham
i hver sin retning.

De hed Calis gentlemen.

Men jeg har aldrig set en organisation
så ondskabsfuld, så blodig.

Så slem.

CALI-KARTELLET

December 1993, Cali.

Hjemsted for kokainens nye konger.

Gilberto og Miguel Rodríguez Orejuela.

De var lige blevet det mest
magtfulde kartel i Colombia.

De stod for 90% af landets
største eksportvare, kokain.

Deres tentakler bredte sig
til alle kontinenter.

Rodríguez-brødrene
blev dybest set defineret

som verdens største forbrydere.

Det største kartel nogensinde.

Brødrene inkasserer anslåede
syv milliarder dollars om året.

Landet var ikke i folkets hænder,

men i mafiaens.

Rodríguez-brødrene ejede Colombia.

Men det colombianske politi og DEA

arbejder sammen i et bittert slag
for at fælde dem.

Man kendte til deres magt,
indflydelse og penge,

så man tænkte:
"Hvordan skal man fange dem?"

På landet i Colombia, 1940'erne.

Gilberto og lillebroren Miguel
vokser op i fattigdom i en lille by.

Som teenagere skaber de sig
et navn som svindlere

med deres kreative pengetjenings-numre.

Gilberto arbejdede på et apotek,

der lå lige foran en af Calis
mest besøgte kirker.

GILBERTOS TIDLIGERE PARTNER

Hele året samlede de små flasker.

Og i den hellige uge
fyldte de dem med vand...

og solgte dem som vievand.

Der går ikke længe, før parret går fra
småforbrydelser to hård kriminalitet...

ved at røve lastbiler,
gangstervirksomhed og endda bortførsler.

Da de købte et legitimt apotek,
brændte det på mystisk vis ned.

Det var min onkel og far.

De fjernede de dyreste produkter.

GILBERTOS SØN

Apoteket brændte helt ned.
De gjorde det godt.

De gjorde et forsikringskrav.

De indkasserede forsikringen
og åbnede et nyt apotek...

et meget større apotek.

Midt i 70'erne

opdager Gilberto og hans bror
endnu et Colombiansk lægemiddel

med langt større profit.

Der er et blomstrende marked
for kokain i USA.

Hvis de kan få det dertil.

Det evigt opfindsomme par køber et firma,

der sender betonstolper til Miami.

De fyldes alle med en skjult last.

Min fars chauffør bad mig
gå ind i hangaren med ham,

fordi han skulle arbejde.

Da vi kom ned til hangaren,

brugte han en tryklufthammer til
at åbne stolperne og få kokainen ud.

Sådan opdagede jeg,
at min far var narkosmugler.

Brødrene transporterer nu kokain
for millioner af dollars.

Ivrige efter at udvidde, danner de par
med to andre ambitiøse smuglere

for at opbygge deres distribution
i Amerika.

Chepe Santacruz og Pacho Herrera.

Cali-kartellet er her.

Chepe plejede at sende 20 kilo
i kufferter, båret af passagerer.

Min far sagde: "Nej."

Han mente, at 20 kilo var for lidt.

Han foreslog, at de begyndte
at sende 100 eller 200 kilo.

Midt i 80'erne sender Rodríguez-brødrene

kokain til USA i industrilignende mængder.

De kunne få en 727 for en million
på det brugte flymarked...

FORFATTER

...fylde det med tonsvis af kokain,

flyve det over grænsen,
lande det et sted i New Mexico,

tømme det og efterlade flyet.

Bare efterlade det, den million dollars,
som flyet kostede,

var intet i forhold
til de hundredvis af millioner,

de tjente på ladninger som den.

Men den nye narkokilde er begyndt
at vise sig på FBI's radar.

Vi kendte til Cali-kartellet,

fordi vi havde store ladninger,
da jeg var i Miami...

SPECIALAGENT, DEA

...og når man beslaglagde
flere tons i Miami,

vidste man, at det var Cali-kartellet.

Vi havde altid hørt om Cali-kartellet,

vi havde hørt om Rodríguez-brødrene,

men det var altid ligesom bussemanden.

Man vidste, at de var der i skabet,

men man kunne ikke se eller vide,
hvor de var.

SPECIALAGENT, DEA

Men man vidste, at de var der.

De evigt sky brødre bygger
et ly af legitime virksomheder

for at skjule deres narkoimperium.

For omverdenen ligner
de blot store forretningsmænd.

De ejede en bank.
De ejede det bedste fodboldhold.

COLOMBIAS NATIONALPOLITI

På det tidspunkt ejede de 250 apoteker.

Vi anslår, at hver dag

kunne de investere 25 millioner dollars
i deres forretninger.

Jeg så lokaler, proppet med penge.

Derhjemme var vores pengeskab
fyldt med dollars.

De vidste ikke, hvad de skulle gøre
med pengene, der var for mange.

De købte værker af Picasso, Grau, Botero.

FBI prøvede at spore
kartellets operationer,

men de kan ikke følge det korrupte
pengespor tilbage til brødrene.

Gilberto var et geni.

Han blev kaldt Skakspilleren,

fordi han altid så fremad på,
hvordan tingene ville passe sammen.

I virkeligheden var han en fantastisk
strateg og korrumpør.

Mens Miguel Rodríguez var stærk,
besluttet og ilter.

COLOMBIAS VICEPRÆSIDENT

Og den blanding
var den perfekte kombination.

Kokain er deres forretning,
men magten er deres stof.

På deres højeste

er de Calis gentlemen
med højtstående venner.

De holdt af at omgås magtfulde mennesker

og korrumpere dem.

De holdt særligt af at omgås

politikere, senatorer,
repræsentanter, borgmestre.

Og det var Rodríguez-korruptionens fokus.

Som efterspørgslen stiger,

flyder colombiansk kokain for millioner
ind i USA hver uge.

Men det er et andet kartel,
der monopoliserer DEA's indsats.

Drevet af Rodríguez-brødrenes
største rival.

En narkobaron med smag for publicity
og en meget offentlig blodtørst.

Pablo Escobar.

Colombia, der nu er en narkostat,

deles mellem disse to
enormt stærke narkokarteller.

Escobars Medellín-kartel mod nord
og Cali-kartellet mod syd.

Kartellerne kontrollerede alt fra politiet

til militæret via politikerne.

I årevis gik kartellerne balancegang

og respekterede hinandens område.

I begyndelsen var de nære venner
og havde deres egen plads.

De havde en regel...

New York tilhørte Cali-kartellet.

Los Angeles tilhørte Medellín-kartellet.

Miami og Houston var delte byer,
som begge kunne bruge.

Og det blev altid respekteret.

Begge havde deres egen måde
at drive forretninger.

Escobars var vold.

Pablo var dybest set en narkoterrorist.

Han slog folk ihjel,
intimiderede folk, truede folk.

Det var en anspændt tid i Colombia.

I min lejlighed var der faktisk

SPECIALAGENT, DEA

...trykbølger fra en af de bomber,
han sprang i Bogotá.

Pablo forstyrrede alt i landet,

og han var den største fjende.

Cali-kartellet havde en mere subtil måde
at udøve sin magt.

Gilberto sagde: "Vi tænker anderledes.

Pablo tror, at med bomber,
trusler, bortførsel...

vil han få magten, men sådan gør vi ikke."

Deres metode var

at bestikke folk, slå tvivl om dem,
for at få dem med om bord,

så de gjorde alt med meget lavere profil.

De vidste, at hvis de dræbte politifolk,

sprang bomber i gaderne,
det er skidt for forretningen.

Mens Escobar var i søgelyset,

udvidede brødrene deres forretning
under DEA's radar.

Men så ramte en chokbølge Colombia.

Ved truslen om udlevering

erklærer Pablo Escobar krig
mod den colombianske stat.

Og hans gamle venner, Cali-kartellet.

Det første Pablo gjorde,

var at brænde 18 eller 20
af deres apoteker i Medellín ned.

Fire eller fem ansatte omkom.

Det er krig mellem kartellerne.

Og så gjorde Escobar det personligt.

I en telefonsamtale
sagde Pablo Escobar til dem:

"Hvis I ikke er med mig, er I mod mig...

Jeg vil vise dem, at jeg kan få jer
slået ihjel på fem minutter."

Der blev lagt en bombe i Jardín City
for at dræbe min onkel.

Og de prøvede at bortføre mig,
mens jeg var på universitetet.

Rodríguez-familien er under angreb.

En gang viste min far os et bånd,
han havde modtaget i en konvolut.

Han satte alle sine børn og nevøer ned
og tvang os til at se det.

Han havde filmet og indtalt alt
med sin egen stemme.

Han sagde: "Se, det er din ældste søn,
Fernando.

Han kører i en rød Mazda L
med den og den nummerplade.

Han har fire escorter og to motorcykler.

Se, det er din anden søn."

Da jeg så videoen, gyste jeg.

Jeg blev iskold,
fordi han havde identificeret os alle.

Jeg havde troet, at vi var usynlige.

Da truslerne mod vores familie begyndte...

GILBERTO & MIGUELS SØSTER

...og de sagde,
at vores børn måtte forlade landet...

Det var vores livs værste øjeblik.
Det triste og mest forfærdelige.

Gilberto og Miguel er rasende.

Ikke mere gentlemen fra Cali,
det er tid til at slå igen.

Først må de finde nogen
med de rette forbindelser.

De vender sig til sønnen
af en colombiansk general,

der har organiseret lejesoldater
for Colombias hær i fortiden.

Hans navn, Jorge Salcedo.

Cali-kartellet har brug for folk med evner

og styrken til at håndtere Pablo Escobar.

Fordi de var nådesløse mennesker...

MIGUELS SIKKERHEDSCHEF

...der var i stand til de værste,
utænkelige ting.

Til hans overraskelse

sætter Rodríguez-brødrene Salcedo
i spidsen af en håndplukket styrke.

Jeg blev aldrig spurgt: "Vil du gøre det?"

Det var en situation,
hvor jeg ingen udvej havde.

Men jeg tænkte: "Når det er forbi,

går jeg bare. Det er min mission, slut."

Februar 1989.

Salcedo får sin flok
hærdede soldater fløjet ind

fra specialstyrker verden over.

Disse lejesoldater filmer samtlige trin
af deres hemmelige mission.

Det er meget lig filmene
som Det beskidte dusin,

der var 12 på holdet.

Der var én specialist i sprængstoffer,
der var en feltlæge,

der var en efterretningsmand.

Jeg vidste, at de ikke var nonner,

men kan man ikke stille nonner
op mod Pablo Escobar.

Deres leder, David Tomkins, er lejesoldat

og veteran fra Angolas slagmarker.

Målet var at eliminere, neutralisere...

TIDLIGERE LEJESOLDAT

...dræbe, myrde Pablo Escobar.

Tomkins møder kartellet
og giver sin pris for Escobars hoved.

Og meget ceremonielt sagde han:

"Det vil koste jer en million dollars."

Gilberto sagde straks:

"Det dobbelte, tredobbelte,
det er intet problem,

hvis du kan give os det familieliv,
som vi plejede at have."

De kaldte deres hemmelige mission
for at myrde deres ærkefjende

"Operation Phoenix."

Første skridt,
at finde en træningslejr i junglen.

Brødrene udstyrer dem
med et arsenal af våben.

Der blev ikke sparet på noget.

Vi havde M16'er, AR-15'er, Zulu-granater,

håndgranater, maskinpistoler,
hele molevitten.

Det var som en legetøjsbutik.

Som det næste må de beslutte,
hvor de skal udføre angrebet på Escobar.

Desværre var han et sky mål.

Regeringen var efter ham,
Cali-kartellet var efter ham,

så han havde masser af fjender.

Så vi besluttede: "Okay, vi træner for
at gå direkte mod Hacienda Nápoles."

Escobars svært befæstede ranch
på 2.800 hektar

er det sidste sted,
han ville forvente et angreb.

Og lejesoldaterne har en plan.

Historisk set,
mens politiet havde været der før,

var de aldrig blevet angrebet,

så vi tænkte,
at vi havde en taktisk fordel

ved at nærme os som politi og militær.

Jeg vil ændre farven på denne
amerikanske helikopter.

Og vi sprøjter den med en flot,
colombiansk politi-grøn.

Men når soldaterne lander,

ved de, at Escobars livvagter
ikke giver op uden kamp.

Så vi øvede os, øvede kampen uden fjende.

Mens vi trænede

forsøgte Cali-kartellet at finde Escobar.

Så vi ventede og ventede og ventede.

Tre måneder efter ankomsten til Colombia

finder brødrenes net
af meddelere Pablo Escobar.

Til sidst blev vi ringet op:

"Han er der,
han sidder til møde ved poolen."

Det var usandsynligt,
at vi fik en bedre mulighed end nu.

Vi fik signalet: "Af sted."

Og vi fløj til Hacienda Nápoles.

Lejesoldaterne tog af sted,

mens Rodríguez-brødrene
overvågede missionen fra Cali.

De lyttede med,
som folk lytter til fodbold i radioen.

Konstant: "Hvor er I?
Hvor er I? Hvordan går det?"

"Ja, vi nærmer os stedet."

Cali-kartellet har ventet
i årevis på dette øjeblik.

Med Pablo Escobar død

vil de endelig være Colombias
dominerende narkobaroner.

Efter godt to timer
blev vejret meget dårligt.

Helikopterne brød sig ikke om det,

fordi de var tung lastet
med ammunition og sprængstoffer,

og vi prøvede at flyve over en bjergkæde.

Vores pilot troede, at han kunne flyve
gennem en passage i bjergene.

Vi ramte en masse skyer.

Piloten sagde: "Jeg dykker ind i det."

Og det var det sidste, jeg hørte fra ham.

Lejesoldaternes helikopter
styrtede ned på bjergsiden,

dræbte den colombianske pilot
og sårede alvorligt nogen fra holdet

Det var forfærdeligt.
Det var absolut skrækkeligt.

Operation Phoenix,

Gilberto og Miguels komplicerede plan
om at dræbe Escobar, slår fejl.

Slaget er knusende.

Men de nægter at acceptere nederlaget,

og kartellet lægger en ny handlingsplan.

De slår sig sammen med
en usandsynlig allieret,

der i lige høj grad ønsker Escobar død.

Den colombianske stat.

Rodríguez-brødrene bidragede
med alle finanser,

information og materiale
for at hjælpe med efterretningen.

Cali-kartellet,

altså deres efterretningsnetværk,
var utroligt.

Det er blevet sammenlignet med KGB
under Den Kolde Krig.

Brødrene formåede endda
at aflytte Escobars egne telefonlinjer.

Gilbertos partner, Aura,

er en af de få, der stoles nok på
til at høre de følsomme optagelser.

Når jeg fandt noget vigtigt,

optog jeg det relevante på et andet bånd.

Og de samlede bånd med noget
interessant på, blev sendt til Miguel.

Og så sendte ham dem
til statens efterretningsbureauer.

Han advarede dem om mulige angreb.

Fra deres netværk af meddelere

når brødrenes efterretninger Search Bloc,

Colombias specialenhed,
der har som opgave at opspore Escobar.

Den 2. december 1993
finder jægerne deres bytte...

...og dræber Escobar

i en byge af skud på en tagtop i Medellín.

Rodríguez-brødrene har hjulpet med
at eliminere Colombias mest vovede fjende

og deres farligste rival.

Gilberto var helt euforisk.
Han kunne ikke tro, at det var lykkes.

Han græd og sagde:
"Jeg reddede mine børns liv."

Hele byen holdt karneval, betalt af dem.

Der var en fri bar for alle,
der ønskede at fejre.

Gilberto og Miguel tror nu,
at de er usårlige.

Og Salcedos job er udført.
Eller det tror han.

Naivt nok tænkte jeg:
"Nu lader Rodríguez-brødrene mig gå."

Så jeg tænkte,
at det var tid til at sige farvel.

Men Miguel svarer straks:

"Nej, Jorge, du skal blive her.

Vi har stadig ting at gøre."

Jeg tænkte: "Gud, det sker bare ikke."

I stedet for at lade ham gå,

forfremmer Miguel Salcedo
til sin personlige sikkerhedschef.

Det er en beslutning,
der vil hjemsøge brødrene.

Med Escobars imperiums kollaps
har Cali-kartellet triumferet.

Det kontrollerer nu 90%
af Colombias kokainsmugling,

der er milliarder af dollars værd.

Midt i 90'erne blev
Rodríguez Orejuela-brødrene

dybest set defineret
som verdens største forbrydere.

Og kontrollen over Colombia selv
ligger nu i brødrenes hænder.

Det er deres narkopenge,
der flyder gennem landets årer.

De betalte alle i Cali.

De havde regeringen,
de havde borgmesteren,

ministrer, kongresmedlemmer,
folk i præsidentens hus,

væbnede styrker, politiet.

I mange år...

holdt penges korrumperende magt
dem i sikkerhed.

Min far, Gilberto, og min onkel Miguel

troede altid, at penge kunne købe enhver.

Men lige som brødrene tror,
at de endelig har alt under kontrol,

ender de igen
på den forkerte side af loven.

Den dag, Pablo Escobar døde,

sagde DEA's direktør i Colombia:

"Og hvornår fanger vi
Rodríguez Orejuela-brødrene?"

De var de eneste producenter.

Pablo var færdig,
Medellín-kartellet var færdigt.

Alle vidste, at det næste logiske skridt

for USA's regering
og de colombianske ressourcer

var at gå efter Cali-kartellet.

Specialgenterne Chris Feistl
og David Mitchell

sendes til Cali på en hemmelig mission.
At fælde brødrene.

Men ikke alle er villige til
at samarbejde.

Der var også andre, der tænkte:

"Vi står i gæld til dem, fordi de hjalp
den colombianske regering med

at gå efter Pablo og Medellín-kartellet."

Så der var en lille modvilje mod
at gå efter dem.

Så DEA spiller sit trumfkort.

USA yder enorme mængder
finansiel støtte og hjælp.

Hvis I vil have den hjælp
og vores militære hjælp,

må I slå ned på narkosmuglingen.

Feistl og Mitchell slår sig sammen
med DEA-agent Jerry Salameh,

men de indser snart,
at brødrene stadig kontrollerer gaderne.

Alt, hvad der skete i Cali,
ville de høre om.

De spreder deres penge
til så mange forskellige mennesker,

at de kunne vide,
hvad der foregik til enhver tid.

Og vi boede på politibasen,
hvor Search Bloc havde hjemme.

Vi holdt ekstremt lav profil.

Alt, hvad vi skulle udenfor basen,
gjorde vi om natten.

Gennem en kilde

modtog vi nogle kassettebånd,
hvor vi taler i telefon,

basens fastnettelefon.

Tilbage til Bogotá eller...

hvem vi end talte med,
så kom kilden med båndet.

De sagde: "De har nået jeres telefoner."

Så man vidste ikke,
hvem man kunne stole på eller ej.

Vi vidste, at politiet i Cali
var infiltreret af kartellet.

Vi fyrede omkring ti tusind betjente.

Det gjorde virkelig ondt.
Men det måtte gøres.

Det er tid til,
at myndighederne går i offensiven.

Efter at have levet i overklassen
i årevis,

blev Gilberto og Miguel tvunget i skjul.

Colombianske styrker gennemsøger
skjulested efter skjulested.

Alle udstyret med hemmelige rum
eller caletas.

Men brødrene er altid
et skridt foran loven.

Så for eksempel,

hvis vi havde information om,
at Miguel kunne være

et sted, og vi fandt det tomt...

er der så en mulighed for,
at razziaen blev afsløret?

I så fald,
hvem havde adgang til information?

Så vi måtte improvisere på farten.

Som alle gangstere frygter brødrene
én ting mere end nogen anden.

Forræderi.

Og de lader alle kende
de brutale konsekvenser.

Inklusive Salcedo.

En aften beder Miguel Salcedo

om at møde ham i en villa
i udkanten af Cali.

Jeg kan høre råb, skrig...

Jeg forstod ikke, hvad der skete.

Der er ingen Miguel, kun håndlangere

og en gruppe panamanere,
som de mistænkte for at meddele.

I et af værelserne
var der en voldsom kamp.

Tre eller fire fyre prøvede
at holde en panamaner fast.

Og jeg husker,
at der var en fyr med en stor kniv.

Og så fik jeg en idé om, hvad der foregik.

De slår folk ihjel nu.

End ikke kvinderne skånes.

Hendes fødder strækker sig
som en balletdanser.

Hun var blevet kvalt.

En af mændene sagde:

"Flyt dig hellere,
fordi hun begynder at urinere."

Hvordan vidste han det? Erfaring.

De var mestre i at dræbe.

De brugte knive til at åbne deres maver,

så ligene ikke ville flyde op,
når de blev smidt i floden.

Forfærdeligt.

Salcedo indser snart, at Miguel vil have,
at han bevidner en massakre.

Jeg havde ingen grund til at være der.

Det var noget, der var nøje planlagt.

De måtte besudle mig med, hvad de lavede.

Nu er jeg med i drabenes broderskab.

Brødrene har vist deres sande ansigt.
Den eneste vej ud af kartellet er døden.

Men hvad Miguel og Gilberto ikke ved,
er, hvor tæt på kanten de er.

DEA nærmer sig.

Vi havde en enorm overvågningsoperation
i det område.

Vi havde mænd, kvinder, DEA, politi.

Særligt én mands adfærd
tiltrækker deres opmærksomhed.

De mistænker,
at han er Gilbertos assistent.

Hver dag rejste han, hvor vi mistænkte,
at Gilberto gemte sig.

Nok seks til otte kilometer
fra et hus til et andet.

Han var svær at følge.
Han gik, tog busser og taxaer.

Skiftede tøj. Han gik ind i bygninger
og smuttede ud igen.

Gilberto tror, at han er i sikkerhed
i sit skjulested.

Men en dag fører hans assistent
hans forfølgere direkte til ham.

Jeg sad på mit værelse og læste.

Husets beliggenhed var strategisk.

Fra sit kontorvindue

så Gilberto hærens køretøjer
med Search Bloc nærme sig.

Hele gaden var fuld af embedsmænd
og folk i uniform.

Han kom ind i værelset og sagde.
"Skat, vi er blevet fanget."

Han gemte sig og bad mig åbne døren.

De smed mig ned på gulvet.

Flere mænd rettede deres våben mod mig.

Og huset var helt fuld af mennesker.

Man kunne høre dem smadre,
ødelægge og slå på alt.

Det lod til, at Gilberto var flygtet.

Indtil...

Han kom ud med sin pistol
hængende i tommelfingeren.

Han sagde: "Skyd mig ikke.
Jeg er en fredelig mand."

Search Bloc finder Gilberto
i hans lejligheds hemmelige rum.

Jeg kendte ikke engang til det
før det øjeblik.

Myndighederne pågriber Gilberto Rodríguez,

verdens mest magtfulde narkosmugler...

uden at affyre et enkelt skud.

Men Gilberto er kun halvdelen
af Rodríguez-duoen.

Hans bror, Miguel, er stadig på flugt.

Det var et stort slag for ham at vide,
at hans bror var blevet fanget.

De ventede det aldrig. De troede,
at de havde et perfekt gemmested.

Og han var chokeret.

Og at fange ham vil vise sig
at være meget sværere.

Miguel gik længere under jorden.

De var langt mere opdelte
i deres kommunikation.

Færre og færre vidste, hvor han var,
og hvad han lavede.

Vi tænkte på et tidspunkt,

at vi måtte få en handlebar
informationskilde,

der konstant er hos Miguel.

Og så får DEA heldet med sig.

De får et opkald fra en kilde, der hævder
at være i kartellets indercirkel.

Hvis han vil samarbejde med USA's regering

og DEA for at fange Miguel Rodríguez,

kunne han være en potentiel guldmine.

Den eneste måde at tjekke ham
var ved et hemmeligt møde.

Vi ville aldrig få tilladelse
eller myndighed fra ambassaden

eller fra DEA til at tale med ham,

så vi fortalte ingen, hvor vi skulle hen.

Men agenterne ved, at det uautoriserede
møde kunne være en fælde.

Spændingen var ret høj.

"Er det en fælde?

Vil kartellet prøve
at bortføre eller dræbe os?"

Vi havde våben med,

og jeg havde magasiner med,
hvis der skulle udbryde skyderi.

Jeg husker på et tidspunkt,
at jeg så på Dave og sagde:

"Hvad laver vi her?

Hvad foregår der?"

Og da så jeg ham komme,

han parkerede lidt foran os
og steg ud af bilen.

Efter syv års tro tjeneste
for Rodríguez-brødrene

ville Jorge Salcedo væk.

Jeg var overbevist om,
at det var min sidste kilde

til at komne i kontakt
med den amerikanske regering.

Ikke det colombianske politi,
ikke den colombianske hær, ingen.

Og jeg begyndte at gå langsomt.

På et tidspunkt
holdt jeg min legitimation frem.

Jeg sagde: "Jeg er Miguels sikkerhedschef.

Det er min stilling.

Mit liv er i jeres hænder."

I bytte for beskyttelse for ham
og hans familie,

vil Salcedo forråde
verdens største narkobaron.

Men Miguel bliver mere og mere paranoid.

Han skifter skjulested uden varsel.

Endelig, i juli 1995,

tror manden indenfor,
at han har fundet stedet,

og jagten begynder.

Vi begyndte at søge.

Vi gennemsøger lejligheden,

trækker i bogreoler, banker på væggene.

Det ser ud, som om Salcedo
har svigtet agenterne.

Mitchell og Feistl
ringer til deres meddeler.

"Vi er indenfor. Han er her ikke.
Vi kan ikke finde ham."

En time senere ringer Salcedo
med flere detaljer.

"Han er der. Han er i lejligheden.

Er der et badeværelse i lejligheden?

Han er i en caleta."

Så Chris og jeg undersøgte badeværelset,

og vi så en gul slange, og vi trak i den.

Og så indså vi:
"Hov, det er det skjulte rum."

Men Miguel står lige på den anden side.

Vi ved, at han er der.

Nu er det kun et spørgsmål om,
hvor længe det kan tage os

at komme gennem væggen
og få Miguel ud derfra.

Mitchell og Feistl står få centimeter
fra deres karrieres største bedrift.

Og pludselig sker det utænkelige.

Der er en politichef, og han siger:
"Hvem er jeres kilde?"

Han skriger: "Hvem er jeres kilde?

Hvordan ved I,
at der er et hemmeligt rum?"

"Hold op. Operationen er afblæst."

Vi ser på hinanden og tænker:

"Er det en spøg?
Hvad mener du med 'hold op'?

Miguel Rodríguez er her.
Han er bag den her væg.

Der er et skjult rum. Se, hvordan..."

Vi viste, at boret gik igennem.

"Se, der er et rum. Han er der."

Kaptajnens insisteren
kan kun betyde én ting.

Han er korrupt.

Da vi måtte gå, må man forstå,

at Chris og jeg var ansvarlige for kilden.

Kilden kunne blive slået ihjel nu,

og ikke kun kilden, men hans familie.

Agent Feistl leverer de dårlige nyheder.

Chris sagde:
"Jeg er ked af det, men vi måtte gå."

"Hvad?

Er I der ikke længere?" "Nej."

Jeg vidste, at ved mindste mistanke om,
at jeg havde givet dem informationen,

var jeg død.

Evigt mistænksom

holder nu Miguel sit opholdssted
endnu mere hemmeligt.

Men han begår én fatal fejl.

Han ringede til mig og sagde: "Hør."

Han var meget direkte.

"Jeg har hørt, at på dagen for razziaen
opførte du dig meget nervøst."

Jeg sagde: "Selvfølgelig.

Det er mit ansvar at passe på dig,
og det gik galt.

Jeg ved ikke, hvordan de gjorde det."

Han sagde: "Ja, det lyder rimeligt."

Nu er sikkerheden endnu strammere.

Men på under tre uger finder Salcedo
Miguels nye gemmested.

DEA ved, at det er deres sidste chance.

Kun en lille gruppe vidste,
hvad vi lavede,

en inddelt gruppe, der var sammen med os.

Flådeagenter

og agenter fra Colombias nationale politi,
der var sammen med os.

Resten af... Det meste af holdet
anede ikke, hvad vi lavede.

Vi ville ikke lave lyd,
så vi løb op til tiende sal.

Vi tog ikke elevatoren,
fordi jeg frygtede,

at når man trykkede på knappen,

og elevatoren nåede til 10. sal,
ville den sige "ding."

Vi nåede op til toppen, og der er døren.

Der er meget støj, forvirring,

og så hører jeg:"Ya lo cogí, ya lo cogí."

"I har dem." "Hvem har hvem?"

Den colombianske kommandosoldat greb ham

og fik ham ud af hans caleta,
vi fangede ham.

Han var i chok.

Jeg tror ikke, at han ventede det.

Miguels liv på flugt er forbi.

Jeg så Miguel og sagde:
"Se acabó, señor". "Det er forbi."

Jeg tror, at han da indså,

at hans styre som leder af Cali-kartellet
var ved vejs ende,

og at han skulle i fængsel i meget,
meget lang tid.

Kartellet, en af verdens største
og mest avancerede

narkooperationer,
er endelig revnet indefra.

Omkring klokken seks om morgenen
fik jeg et opkald:

"Vi fik ham. Takket være dig, fik vi ham."

Jeg sagde: "Gudskelov."

Jorge Salcedo forbliver
under vidnebeskyttelse

resten af sit liv.

Det var vidunderligt, som var det i går.

Det var en fantastisk tid.

Jeg følte,
at landet virkelig begyndte på ny...

fra karteller, der vovede at tage magten.

Vi samarbejdede alle
for at nå et fælles mål.

Jeg er stolt af det, ja.

Gilberto og Miguel Rodríguez-Orejuela blev
udleveret til USA i 2004 og 2005.

De afsoner nu domme på 30 år.

Tekster af: Anders Langhoff